Mobning på de sociale medier - hensyntagen til andre er et fælles ansvar!

Nyt fra Den Konservative Vælgerforening i Egedal Nyhedsbrev nr. 28 April 2016 Mobning på de sociale medier - hensyntagen til andre er et fælles ansvar! Af Eva Møller, fmd. for Den Konservative Vælgerforening i Egedal Lige siden oldtiden har den ældre generation sagt, at de unge er værre, end vi var, da vi var unge, så det er altså ingen nyhed. Men alligevel. Tiden, eller jeg skulle måske sige teknikken, er blevet anderledes. Der har desværre altid eksisteret mobning af børn, men tidligere kunne man blive fri fra sine mobbere, når man var hjemme eller i et andet miljø. Men det er ikke længere muligt. SMS erne kan dukke op alle steder og på alle tidspunkter af døgnet. Tidligere kunne man måske nok give sin kæreste et vovet billede af sig selv, men det blev ikke delt med alle og enhver, højest med nogle få andre. Nu varer det blot et øjeblik, før det f.eks. er ude på facebook, og dermed ude til næsten alle. Vi ved fra talrige undersøgelser og udsagn, at det kan ødelægge livet for mange unge, at de enten er blevet mobbet eller stigmatiseret af billeder på nettet. Så den udvikling, vi er vidne til, er således katastrofal for en stor del unge. Vi bør derfor gøre noget for at ændre på denne tilstand. 1

Men hvem er nu ansvarlig for den tilstand, hvem skal vi rette opmærksomheden mod. De unge er naturligvis selv ansvarlige for, hvad de sender ud på nettet, men er de også selv ansvarlige fra den mangel på moral og empati, der gør, at de så kritikløst skader andre unge? Her bliver vi desværre nødt til at gribe i egen barm, her har vi som lærere, forældre og bedsteforældre overset, at vi har et ansvar for at lære de unge om god opførsel på nettet. Jeg indrømmer blankt, at det ikke er nogen let opgave. Dels vil vi nødig kontrollere de unge på alle leder og kanter, de skal jo opdrages til at være selvstændige og ansvarlige, dels er mange af os ikke nær så ferme på nettet som de unge. Vi er ikke helt klar over, hvad alle de nye smartphones, IPads, apps og sociale medier med mere kan. Men vi bliver altså nødt til at prøve at finde ud af det, og under alle omstændigheder kan vi jo stadig tage en stille, rolig og fornuftig snak med dé unge, vi er nærmest på, og derved forhåbentlig lære dem, at hensyntagen til andre bør være en selvfølge. --- De kommende økonomiforhandlinger Af Jens Jørgen Nygaard, 1.viceborgmester, fmd. Kultur- og Erhvervsudvalget Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen har hvert år forhandlinger om rammerne for den kommunale økonomi for det kommende år. Forhandlingerne finder normalt sted i maj/juni, så der foreligger et resultat, inden kommunerne fastlægger budgettet for det kommende år (2017). I år har KL valgt at gribe processen lidt anderledes an. De har inviteret samtlige kommunalpolitikere til regionale møder for at orientere om situationen og høre om, hvor økonomien trykker i de enkelte kommuner. Også for at høre om, hvor langt KL skulle gå, hvis det kunne 2

komme på tale at forlade forhandlingerne og lade regeringen bestemme det hele og dermed også tage ansvaret for de meget stramme rammer for den økonomiske udvikling i kommunerne eller afvikling, som nogle udtrykte det! Jeg har lige været til ét af de seks regionale møder, hvor KL s formand Martin Damm (V) forelagde de største problemfelter: Omprioriteringsbidraget, som beskærer den samlede kommunale økonomi med 2,4 mia. kr. hvert år! Det vil medføre dramatiske nedskæringer på alle områder. Kommunerne skal have større mulighed for at investere mere i nye anlæg, som er tidssvarende, energirigtige og som kan effektivisere driften. Snævre rammer hæmmer denne mulighed. Finansieringstilskuddet skal bevares, så ikke mindst de økonomisk svagt stillede kommuner kan betale deres regninger og yde en forsvarlig service. Flygtningene kræver langt større tilskud, hvis regeringens politik skal muliggøres. Ikke mindst boligkravet koster mia. af kroner. Sundhedsopgaven bliver større og større. Folk bliver ældre og ældre og medfører stærkt stigende udgifter til sundhed og flere opgaver skubbes i stigende grad over på kommunerne. SKAT kan ikke løse sine opgaver. Borgere m.v. har nu oparbejdet en gæld på 70 mia. kr. til det offentlige, hvor alene restancerne til kommunerne udgør ca. 5 mia. kr. Kommunerne bør ikke straffes fordi det statslige SKAT svigter. Der bør være en langt mere radikal regelforenkling. Bureaukratiet vokser og vokser, det samme gør udgifterne til dokumentation m.v. Erhvervsfremme kræver større opmærksomhed fra regering og folketing. Der er mange flotte ord - og meget beskedne bidrag til at løse opgaven. Inklusion af elever med særlige behov i folkeskolen kræver en helt anden opmærksomhed, end den regering og folketing hidtil har vist, hvis det skal blive en bedre historie end det, der opleves af forældre m.v. i dag. Der skal også en langt større indsats for at sætte rigtig skub i øget beskæftigelse. Arbejdsmarkedsreform, flygtninge det store antal danskere på næsten varig overførsel kræver langt mere, end der er ydet hidtil, hvis flere skal gå fra passiv til aktiv forsørgelse. Jo, problemerne er mange og store. Og de bliver bestemt ikke mindre af de mange krav, der kommer fra alle sider. Ikke mindst fra regering og folketing. Det bliver derfor spændende at se, hvordan forhandlingerne mellem KL og regeringen forløber. Resultatet vil i høj grad afspejle sig i de kommende budgetforhandlinger i kommunerne. --- 3

Naturkamp er også kulturkamp! Af Mette Abildgaard, MF (C), Miljøordfører Naturen presses af klimaforandringer, tab af mangfoldighed i dyre- og plantelivet og en manglende politisk vilje til at prioritere. Det er desværre, som om den del af kulturkampen er overladt til venstrefløjen og forskellige grønne organisationer, der ofte ender med at grave grøfterne dybere. Når den danske kultur trues, finder det borgerlige Danmark rustning og sværd frem og gør klar til kamp for vores danske værdier. Uanset om det gælder retten til at servere frikadeller i børnenes dagtilbud, eller når offentlige myndigheder i religionsforskrækkelsens navn holder igen med fejringen af jul og påske, står det borgerlige Danmark sammen i kampen for vores fælles kulturarv. Men vi glemmer noget i denne kulturkamp. For dansk natur er i den grad også dansk kultur. Naturen presses i dag af klimaforandringer, tab af mangfoldighed i dyre- og plantelivet og ikke mindst en manglende politisk vilje til at prioritere naturen. Dertil kommer en grundlæggende individualistisk tidsalder, hvor man er mere optaget af privilegier og muligheder i det næste budgetår end de langsigtede kollektive hensyn til folket, fællesskabet og fædrelandet. Det er desværre, som om den del af kulturkampen er overladt til venstrefløjen og forskellige grønne organisationer, der ofte ender med at grave grøfterne dybere og dermed polarisere debatten om, hvordan vi bedst sikrer vores fælles naturarv. Vi mangler i den grad flere borgerlige stemmer, der fra et snusfornuftigt udgangspunkt kæmper for vores miljø og sætter kampen for dansk natur ind i en større kontekst. Den danske natur er en del af vores historie. Vores ældste danske træ har over 1.500 år på bagen og står fortsat i Jægerspris Nordskov. Allerede da vikingerne satte sejl på Roskilde Fjord, var Kongeegen, som den kaldes, flere hundrede år gammel. I 1600- og 1700-tallet var Danmarks skove tæt på at blive helt udryddet på grund af flere generationers overforbrug af naturens ressourcer. Det fik kongen til at udstede flere forordninger om»bevarelse og opelskning«af ny skov. I begyndelsen af 1800-tallet var vi nede på cirka tre procent dansk skov. I dag er vi oppe på, at 14 procent af Danmark er dækket af skov. 4

Men at genrejse reel skov tager nærmere århundreder end årtier, og når vi går tur i Gribskov, Rold Skov eller Dyrehaven, bør vi sende vores forfædre en taknemmelig tanke. Og når vi Konservative nu i en ny naturpakke vil kæmpe for mere urørt skov, så er det for at give en gave videre til næste generation. Snart går planlovsforhandlingerne ind i sin afgørende fase, og her står også en vigtig naturkamp, nemlig kampen om de danske kyster. Jeg har hørt borgerlige kolleger i ramme alvor sige, at man da burde kunne bygge helt ned til vandkanten, hvis det var det, man ville. I min verden ville det svare til, at man har arvet sin oldemors fineste porcelænsstel og vælger at forære det til ungernes skolefest og en leg, hvor man skal skyde porcelæn i stykker med en tennisbold. Det giver kortvarigt morskab, men det efterlader skår, der ikke kan klinkes igen. De uberørte danske kyster er noget af det sidste vilde natur, vi har tilbage i Danmark. Derfor ønsker vi at fastholde strandbeskyttelseslinjen på 300 meter, selvom vi er godt tilfredse med, at det inden for denne grænse bliver nemmere at rejse et højbed eller plante et æbletræ. Men store badelande kan ligeså godt ligge inde i landet, og derfor er vi også skeptiske over for regeringens ønske om 15 nye forsøgsprojekter langs de danske kyster. Vores generation har egentlig opbrugt vores kvote med de ti forsøgsprojekter, der allerede er givet tilladelse til. Tænk, hvis hver regering frem til århundredskiftet gav tilladelse til 15 nye projekter, så ville vi i år 2100 have 315 nye kystbyggerier. Nogen vil måske kalde det glidebaneretorik. Men hvad er egentlig grunden til, at denne regering har mere ret til at dispensere fra strandbeskyttelseslinjen end den næste regering - og den næste igen? At beskytte og bevare den danske natur er udtryk for en kærlighed til vores fædreland. Og derfor bør det borgerlige Danmark heller ikke acceptere, at partierne til venstre for midten i Folketinget nærmest har patent på kampen for naturen. At det er endt sådan, forstår jeg egentlig godt. Det er ikke et politisk område, som optager mange partier i blå blok. Man hører meget få borgerlige politikere tale om miljø og natur med samme passion i stemmen, som når det gælder topskat eller afbureaukratisering. Moderne borgerlighed reduceres desværre alt for ofte til en åndløs materialisme, hvor en teoretisk og marginal effekt på bruttonationalproduktet har forrang for bevarelsen af vores nationale naturarv. 5

Vi konservative er blevet kaldt»blå bloks grønne stemme«. Den titel påtager vi os gerne. Det er i øvrigt ikke nogen ny konservativ dagsorden. Tværtimod. Generationskontrakten har været en konservativ mærkesag i 100 år, og for mere end 50 år siden forudså den senere konservative finansminister Poul Møller, at»røg, støj og møg«ville bliver blandt fremtidens største politiske problemstillinger og han fik ret. Årtier senere skrev hans søn og senere miljøminister Per Stig Møller bogen»tro, håb og fællesskab«, der blandt andet handlede om miljøpolitikkens muligheder og betydning for samfundet. Det var under Poul Schlüter, at man i 1989 vedtog Naturforvaltningsloven, som sikrede midler på finansloven til naturgenopretning, herunder statslig skovrejsning og forøgelse af arealet til friluftsformål. Og endelig har vi haft markante konservative miljøministre som Per Stig Møller og Connie Hedegaard, som i deres politiske virke om nogen formåede at sætte naturkampen øverst på den politiske dagsorden. Vores fælles naturarv er en gave, som skal forvaltes med respekt. Søren Hviid Pedersen, lektor i statskundskab, formulerede det rammende i Berlingske tilbage i februar 2014:»Miljø og natur er ikke kun instrumenter for det nulevende menneske, men en integreret del af det at være et menneske, og som derfor forpligter os på noget, der er større end os selv.«naturkamp er også kulturkamp! --- En aprilaften på Christiansborg Sidst på eftermiddagen først i april troppede en større gruppe forventningsfulde medlemmer op ved gæsteindgangen til Christiansborg. Anledningen var vælgerforeningens særarrangement, hvor den suverænt bedste omviser på Christiansborg, overvagtmester Torben Schubert, efter en fælles middag i Snapstinget havde givet tilsagn om at ville vise rundt på Borgen - også i de mere ukendte lokaliteter, som offentligheden normalt ikke har adgang til. 6

Efter det obligatoriske grundige sikkerhedscheck, hvis nødvendighed jo desværre er mere velbegrundet end nogensinde, begav man sig op i Snapstinget, hvor Vælgerforeningens formand Eva Møller bød velkommen og præsenterede aftenens program, inden man kastede sig over den fælles middag. -Betryggende for folkestyret, i det mindste med hensyn til den løbende affodring af vore parlamentarikere, kunne konstateres, at kvaliteten i Folketingets kantine bestemt ikke fejler noget! Overvagtmester Torben Schubert overtog herefter styringen og førte forsamlingen ud på en utrolig spændende og oplevelsesfyldt rundvisning gennem Christiansborgs vidtstrakte etager, lange gange, kontorer, historiske forsamlingsrum, mødelokaler og faciliteter både som de kendes fra TV og barndommens skolerundvisninger, men også områder, hvor det normalt kun er politikerne, embedsværket og de ansatte på Tinge, der har adgang til. Den imponerende kunstsamling, der pryder Christansborgs vægge, blev der rig lejlighed til at studere. Lige fra de pragtfulde malerier af de store guldaldermestre, de Fynske landskabsmalere m.fl. til portrætterne af skiftende tiders ministre og fremtrædende politiske personligheder. Særlig guldaldermalerne blev beundret, mens visse af portrætterne af de senere års statsministre og ministre ikke helt uventet tillige gav anledning til muntre politiske bemærkninger. Undervejs berettede Torben Schubert, der imponerede ved sin store viden både om Christiansborgs og folkestyrets historie, både sagligt og humoristisk om dagliglivet på Borgen, kunstværkerne og de mange opgaver, der løbende varetages bag kulisserne for at sikre, at også de praktiske rammer for det arbejdende folkestyre til stadighed er up to date. Alt sammen suppleret med underholdende anekdoter og historier fra hverdagen og diverse begivenheder gennem årene. - Så da forsamlingen efter godt 2 timers fodrejse tog afsked med Borgen, med trætte ben og hovedet fyldt med allehånde indtryk og historier fra et bygningskompleks hvis faktiske størrelse og udstrækning tydeligvis overraskede de fleste, var der bred enighed om, at det havde været en af de rigtig gode oplevelser, der vil blive husket længe! UL. 7

Klip fra folketingsgruppen Danmark har ikke plads til parallelsamfund! Af Søren Pape Poulsen, MF, Fmd. for Det Konservative Folkeparti Danmark har ikke plads til parallelsamfund Det støder mig, når jeg oplever, at der er steder i Danmark, som ikke er en del af det danske samfund. I fredags besøgte jeg en ghetto syd for København, og mandag besøger jeg en ny. Det gør jeg for at blive klogere på emnet og for at søge nye forslag til, hvordan vi får gjort op med, at der i landets ghettoer eksisterer parallelsamfund af nydanskere, der desværre nok aldrig får danske værdier. Det er bedrøveligt, og det er forkasteligt. Vi skal ikke finde os i det, og vi skal have gjort noget ved det. Og vi skal kunne tale åbent om problemerne og sige det, som det er. Vi skal ikke tegne et bedre billede af ghettoerne, end virkeligheden kan holde til. Jeg modtager gerne idéer til, hvad vi kan gøre ved problemerne, men jeg har også selv nogle forslag til løsninger. 8

Mobilt nærpoliti Vi bør eksempelvis få speedet op for idéen om mobilt nærpoliti i samtlige af landets ghettoer. Vi aftalte ganske vist med regeringen i politiaftalen i november, at vi skal have undersøgt brugen af mobile enheder, men det går for langsomt. Mobilt nærpoliti skal sikre, at ghettoer bliver mere normale og steder, hvor der er tryghed, og hvor alle tør færdes. Tryghed er netop en grundforudsætning for, at ghettoen nedbrydes og i stedet bliver en del af vores samfund. Her i Danmark skal man kunne gå frit rundt, hvor man vil uden at frygte for noget. Men i ghettoerne er kriminaliteten høj, og trygheden er lav. Selvom det er en dyr løsning med politi i alle ghettoområder, så må vi prioritere det, så vi kan få genskabt trygheden for beboerne. K vil have ungdomsdomstol Danmark er det af de lande, der i forhold til størrelse sender flest hellige IS-krigere til Syrien. Det er virkelig forfærdeligt, og det er farligt for vores egen sikkerhed, fordi de hellige krigere vender hjem som toptrænede terror-aspiranter. Det skal bremses. Vi foreslår derfor, at man opretter en ungdomsdomstol for bedre og tidligere at få fat i de radikaliserede unge, der er på vej i farlige retninger. Ungdomsdomstolen skal tage sig af kriminalitet, der begås af 12- til 17-årige, og der skal være særligt uddannede dommere og andre børnesagkyndige, som er specielt uddannede i at håndtere helt unge kriminelle. For vi skal have bremset dem tidligt, og det kræver specialister. Børn er ikke voksne Ungdomsdomstolen skal have vide beføjelser til at fastsætte sanktioner som eksempelvis omfattende samfundstjeneste af en opdragende karakter, hvor man eksempelvis inddrager personale med militærfaglig baggrund eller dømmer den unge til at passe sin skole. Ungdomsdomstolen skal ved de alvorligste forbrydelser have muligheden for at overføre sager til det almindelige domstolssystem. Børn er ikke voksne og skal ikke i fængsel, men deres kriminalitet kan være lige så alvorlig. For offeret er et brutalt overfald ikke mindre belastende, fordi gerningsmanden er 14 år gammel og dermed under den nuværende kriminelle lavalder. Dette er blot et par forslag til, hvordan vi kæmper imod den stigende tendens til parallelsamfund her i landet. Jeg vil ikke finde mig i det, og jeg er klar til at tage hårde metoder i brug. Der må være en grænse for, hvad vi skal finde os i. Vi har ikke plads til parallelsamfund her i landet Kilde: http://www.konservative.dk/politik/nyheder/nyhedsarkiv/2016/04/parallelsamfund#sthash.luvrc62d.dpuf --- 9

Opret en fremtidsfond Brian Mikkelsen, MF Det er tid til at skubbe privatiseringsbølgen i gang igen. De penge, som salg af statens virksomheder frigiver, skal bruges til at skabe bedre arbejdsforhold og muligheder for dansk erhvervsliv. Det er konservativ politik i en nøddeskal. Vi skaber bedre muligheder for dansk erhvervsliv, og samtidig trækker vi en streg i sandet, når det kommer til statens opgaver. Jeg mener, at staten skal fokusere sin energi på, at kernevelfærden er i orden, og så skal den give plads til vækst i det private. For det er der, pengene til velfærden tjenes. Derfor har jeg i Børsen foreslået at sætte fart i privatiseringen af en række statslige virksomheder, heriblandt Danske Spil og TV2. Det er selskaber, som ikke er afgørende for kritisk infrastruktur eller lignende og som relativt nemt kan sælges. Og i stedet for, at vi klatter indtægterne fra salget op på løbende offentlig forbrug skal de målrettet investeres i en Fremtidsfond. På den måde kan vi være trygge ved, at midlerne bruges til at løbende at styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne. For statens virksomheder er fælles ejendom. Derfor skal vi bruge pengene klogt og fremadrettet. Der er flere måder, pengene kan fordeles på. Vi kan eksempelvis forhøje de strategiske forskningsmidler, hjælpe små virksomheder med patentansøgninger eller med rekruttering af højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Det afgørende er, at pengene bruges til at skabe muligheder for vækst. For det giver os velstand og muligheder i fremtiden til glæde for alle og især de flittige, dygtige og entreprenante. NB! Forslaget kan læses i sin helhed via dette link: http://www.konservative.dk/~/media/privatiseringen%20for%20fremtiden.pdf Kilde: http://www.konservative.dk/politik/nyheder/nyhedsarkiv/2016/04/fremtidsfond 10

Kommende arrangementer! --- Mød regionsrådsmedlem, tidl. borgmester og folketingsmedlem Per Tærsbøl Tirsdag den 3. maj kl. 19.30 i Smørum KuLturhus Flodvej 68, 2765 Smørum Mød Per Tærsbøl, der vil fortælle om sine mange år i politik - hvordan man bliver konservativ borgmester i en rød by som Helsingør, hvordan et liv i politik kombineres med et liv som selvstændig erhvervsdrivende og meget, meget mere! Mødet finder sted i Smørum 11

GRUNDLOVSMØDE den 5. juni kl. 9.00 på Græstedgård Det traditionelle Grundlovsmøde for de Konservative Vælgerforeninger i Furesø og Egedal Kommuner afholdes i år på Græstedgård med fælles morgenmad og taler af Mette Abildgaard MF og de to viceborgmestre fra henholdsvis Furesø og Egedal. Nærmere oplysninger om arrangementet følger i kommende nummer af Nyhedsbrevet. Den grønne skole Skolen er initieret af Rudersdal KU med det formål at styrke den politiske bevidsthed i Nordsjælland. Det sker gennem oplæg og debat med konservative ideologer, samfundsdebatører og politikere. De to førstkommende arrangementer finder sted den 23. august med Rasmus Jarlov om forsvarspolitik og den 25. oktober med Brian Mikkelsen om finanslovsforhandlingerne. Begge arrangementer finder sted kl. 19 i Birkerød administrationscenter, der er beliggende lige ved Birkerød station. Arrangementerne er gratis og åbne også for venner og bekendte og de vil fremover blive annonceret under kommende aktiviteter. 12

Og sluttelig en aktuel meningsmåling Vægtet gennemsnit 10. april 2016 sammenlignet med valget 18.juni 2015 Kil Kilde: Berlingske Politiko, http://www.politiko.dk/barometeret Nyhedsbrev udgivet af Den Konservative Vælgerforening i Egedal Redaktionelle oplysninger m.v. Ansvarshavende: Redaktion: IT og forsendelse: Formand Eva Møller Næstformand Ulrik Linvald Ricky Kofoed-Madsen Tlf. 47 17 43 55 Tlf. 23 41 14 18 Tlf. 25 18 76 05 eva_moel@post12.tele.dk ulrik@linvald.dk rkofoedm@gmail.com Distribution: Nyhedsbrevet udsendes pr. mail til alle medlemmer af Den Konservative Vælgerforening i Egedal, der har oplyst en mailadresse til vælgerforeningen. Ændring af eller ny e-mail adresse samt eventuel afmelding af Nyhedsbrevet: Hvis du har skiftet eller fået ny mail-adresse eller fremover ikke ønsker at modtage Nyhedsbrevet, bedes du venligst oplyse dette til Ricky Kofoed-Madsen ved mail til rkofoedm@gmail.com Læserbreve til Nyhedsbrevet: Du er som medlem altid velkommen til at sende et læserbrev til Nyhedsbrevet. Vi betinger os blot, at der ikke er tale om tilkendegivelser, der krænker almindelige etiske normer eller er af injurierende karakter. Størrelsen må max. andrage ½ maskinskreven A4-side, og indlægget skal sendes pr. mail til ulrik@linvald.dk - husk at anføre navn og adresse, anonyme indlæg bringes ikke. Deadline for indsendelse af indlæg til næstkommende numre af Nyhedsbrevet er senest den 8. i hvert måned. Næste nummer udkommer medio maj 2016. 13