tema: pels 05 Forædling gør alle glade 06 Vi har aldrig været en forfulgt branche 16 Små virksomheder skal på banen nummer 03:07

tema: pels nummer 03:07 magasin om fødevarer og andelsvirksomheder 05 Forædling gør alle glade 06 Vi har aldrig været en forfulgt branche 16 Små virksomheder skal på banen

indhold Foto: Colourbox Foto: Kopenhagen Fur Foto: HybenVitalApS 4: Danske landmænd er langt flittigere til at investere end deres udenlandske kolleger. Alene i 2005 blev der investeret over 10 mia. kroner. 6: Aldrig er det gået bedre for pelsbranchen. Danske avlere opfostrer hvert år mere end 13 mio. mink. Det svarer til en tredjedel af verdens minkproduktion. 14: En kvindelig hybenfan, der aldrig var forkølet, inspirerede en lollandsk landmand til et sandt eksporteventyr. I dag sælges hybenpulver i tyve lande. Sagt!: Den Hvide Mink............................ 3 Aktuelt: Danske investeringer topper.................. 4 Ugens graf: Forædling gør alle glade................... 5 TEMA: Pels................................... 6 Vi har aldrig været en forfulgt branche Mink er det bedste i verden Godt, men ikke helt godt nok Mink har ingen gavn af svømmebassiner For slapt! Mit drømmeprodukt: Byggemarkeder med frugt.......... 13 Foto: Colourbox Debat...................................... 14 Kort nyt..................................... 15 Profil: Små virksomheder skal på banen................ 16 5: En super-forædlet gulerod koster mere end 60 gange så meget som en almindelig frisk. Alligevel omfavner forbrugerne forarbejdede fødevarer. kolofon FoodCulture er udgivet af: Landbrugsraadet Axeltorv 3, 1609 Kbh. V Tlf. 33 39 40 00 foodculture@landbrug.dk Udkommer: FoodCulture udkommer ugentligt 45 gange om året Ansvarshavende redaktør: Rulle Grabow Westergaard Redaktion: Sisse Vistesen Charlotte Jørgensen Heidi Andersen Bo Bjørke Billedredaktør: Heidi Andersen

sagt! Den Hvide Mink Jeg kan godt i perioder og under særlige omstændigheder lide voldsomt af indkøbsunderlegenhed (IUL). Symptomerne er en uvanlig, nervøs besættelse af, om jeg nu har pænt nok undertøj på, svedige hænder og en voldsom trang til at holde mit American Express-kort foran mig som et samurai-sværd. Årsagen er ikke som man skulle tro tøjbutikker i det indre København. Deres tyggegummityggende, mobiltelefontalende, undervægtige, elevatorblik-sendende teenage-ekspedienter giver mig i stedet HALOEULTASIQ (hidsiganfald, latterkrampe og en ubændig lyst til at sammenligne IQ). Næ, IUL får jeg af voksne indkøbssteder. Som urmageren, hvor mit ur er fra. Verdens flinkeste personale, men mit beskedne ur er nok det billigste produkt i butikken, hvor alt andet koster 100.000 og opefter. Og det eneste, jeg laver derinde, er at få skiftet urrem hver andet år og så ellers glane måbende på de oliesheiker og pop-konger, der uden at blinke smider 345 store for et Patek Phillippe. Rulle Grabow Westergaard Ansvarshavende redaktør Derfor har jeg heller aldrig sat mine jeansklædte ben i en pelsbutik. Pels er jo for Krystle Carrington-typer, der taler med meget lange a er og lever af deres mænds penge. Men når man bliver inviteret, må man jo sige pænt ja tak. Så det gjorde jeg. Sidste år. Jeg havde mit pæneste undertøj på. Men der var nu ingen Krystle r derinde. Der var derimod nogen, der i løbet af nul-komma-fem blev transformeret om til Alexis. Da jeg prøvede Den Hvide Mink. Den kostede sådan cirka en månedsløn før skat. Men damn you, Dex Dexter, hvor var den skøn! Jeg prøvede den 25 gange. Jeg ringede oven i købet hjem. Med Alexis-stemme. Skaaaaaaaaaaaaaat? Hvad siger du til, at jeg køber en pels? Den koster kun et Kvik-køkken. Min tålmodige elskede tog det pænt. Det gør du bare, sagde han vist. Det gjorde jeg nu ikke. Udsigten til at skulle skifte hele garderoben ud til noget i pangfarver med skulderpuder, og tillige begynde at ryge stærke ægyptiske cigaretter med cigaretrør for at få mit liv til at passe til pelsen, blev alligevel for omfattende. Der skal jo også være plads til, at Barnet kan tørre snot og farvekridt af i en, uden at man er nødt til at sige: Mor kan ikke lige kramme dig nu, skat, jeg har minken på. Skønt, det er egentlig noget ret Alexis-agtigt noget at sige. Så jeg købte en sort rulam i stedet. Det er en dejlig frakke. Men den giver mig nu ikke ligefrem en ny identitet. Evnen til at jonglere med køb og salg af oliefelter og bære vingeøjenskygge i kraftige farver ved højlys dag forstærkes heller ikke. Til gengæld kan man sidde på frakken ved kolde, københavnske springvand. Og ærmerne er cafe latte-afvisende, har jeg ved flere spildagtige begivenheder konstateret. Men jeg drømmer stadig om Den Hvide Mink om natten. En dag bliver den min. Be aware, Blake! Pels er jo for Krystle Carrington-typer, der taler med meget lange a er og lever af deres mænds penge. Oplag: 3.000 Design, produktion og tryk: Datagraf Forsidefotos: Kopenhagen Fur ISSN: 1604-9764 Abonnement: Marianne Femø Jensen Tlf. 33 39 42 34 mj@landbrug.dk Annoncer: Helsides annoncer efter aftale med redaktionen. Dette nummer er udkommet mandag 22. januar 2007 FoodCulture nr. 03:07 3

aktuelt Danske investeringer topper Foto: Colourbox Ny analyse fra Landbrugsraadet viser, at danske landmænd investerer mere end deres internationale konkurrenter. Alene i 2005 blev der investeret over 10 milliarder kroner, hvilket sikrer Danmark en topplacering blandt OECD-landene. Klaus Jørgensen Peter Bogetoft Foto: Anna-Lene Riber Foto: Fødevareøkonomisk Institut Investeringer er fremtiden så kort kan konklusionen i en ny rapport fra Landbrugsraadet opsummeres. Rapporten Teknologi udvikler fremtidens landbrug sætter fokus på investeringer i teknologi og den betydning, som de har for fremtidens landbrug. Teknologien er afgørende Sammenhængen mellem investeringer i teknologi og udviklingen i det danske landbrug er vigtig, fastslår professor Peter Bogetoft fra Fødevareøkonomisk Institut. Med det høje danske omkostningsniveau er viden og teknologi helt essentielt for dansk landbrugs konkurrenceevne. Dansk landbrug har været gode til at udnytte teknologien, hvilket er afgørende for, at landbruget fortsat har væsentlig betydning for det danske samfund, siger Peter Bogetoft. I dag udgør eksporten af viden og teknologi en stadig større del af den værdiskabelse, som fødevareerhvervet tilfører det danske samfund. I 2006 udgjorde eksporten af agroindustrielle produkter hen ved 40 procent af erhvervets eksport. Og ved indgangen til 2007 tyder alt på, at eksport af viden og teknologi i de kommende år vil fortsætte med at vokse i betydning og omfang. Pelsavl og svineavl er begge områder, hvor teknologiudvikling har været afgørende for at fastholde og udbygge Danmarks internationale førerposition til gavn for såvel fødevareerhvervet som det danske samfund. Investeringer rykker En anden og væsentlig konklusion fra rapporten er den klare sammenhæng mellem investeringer og den fortsatte udvikling af potentialet i fødevareerhvervet. Det kommer ikke bag på Klaus Jørgensen, der som økonom i Landbrugsraadet har været med til at udarbejde rapporten. De seneste OECD-tal vi har fra 2003 viser entydigt, at Danmark er helt i top, når det gælder investeringer i landbrugssektoren. I relative tal altså når investeringerne sammenholdes med produktionsværdien overgås Danmark kun af Sverige. Hvad der er rigtigt interessant er, at landbruget har formået at investere stadig mere år for år og dermed sikre erhvervets fremtidige indtjeningsgrundlag, vurderer Klaus Jørgensen. Også strukturen i det danske fødevareerhverv har vist sig at være et væsentligt konkurrenceparameter. Det tætte samarbejde mellem de enkelte landmænd, andelsvirksomhederne og ikke mindst forskningsinstitutionerne har været med til at sikre den høje investeringsrate. Det er de store investeringer der har sikret grundlaget for udviklingen af den teknologi, som i dag udgør en væsentlig forklaring på Danmarks internationale styrke inden for fødevareområdet. bob 4 FoodCulture nr. 03:07

ugens graf Forædling gør alle glade Forbrugerne efterspørger unikke og handy produkter, og det tjener danske fødevarevirksomheder penge på. En frysetørret gulerod er mere end 60 gange så dyr som en gulerod i original form. En pose discountgulerødder koster fire kroner pr. kilo, men laver man gulerødderne til råkost, kan man vupti få omkring 50 kr. kiloet. Forarbejdning af en fødevare får prisen til at stige eksplosivt, og forædlingen af varerne er til glæde for både forbrugere og virksomheder. Forbrugerne efterspørger i højere grad varer, der letter hverdagen. Det kan være gulerødder, der allerede er revet og klar til salaten. Så længe kunden oplever at få noget ekstra for sine penge, for eksempel mere tid, at produktet er lettere at gå til, eller at der efter madlavningen er mindre spild, gør det ikke noget, at produktet koster væsentligt mere end det oprindelige produkt, som man selv skal forarbejde, fortæller økonom Finn Christensen fra Landbrugsraadet. Og det er også til glæde for virksomhederne, som dermed kan tjene flere penge på produkterne. Forædling er især vigtig i Danmark, hvor vores høje produktionsomkostninger betyder, at vi ikke Gulerodsværditrappe udelukkende kan konkurrere på råvareprisen, men bliver nødt til at tilføre varen merværdi for kunden, siger Finn Christensen. Vil gerne betale ekstra Hos Agrova Food, som er en af de største i Danmark på snit-grønt, bekræfter man tendensen. Agrova Food introducerede for seks år siden med stor succes små skrællede snack-gulerødder på det danske marked. Siden er sortimentet udvidet betragteligt. Danskerne betaler gerne ekstra for at få andre til at snitte og hakke deres grøntsager, så detailhandelen og storkøkkener efterspøger hele tiden nye produkter, fortæller Agrova Foods salgsdirektør Jan Kristensen. Salgsdirektøren har en klar ide om, hvad der får forbrugerne til at vælge de dyrere forarbejdede varer. Vi gør grøntsager tilgængelige for alle. Mange ville for eksempel ikke spise salat til aftensmaden, hvis de selv skulle købe alle de forskellige grøntsager og derefter snitte dem. Det er selvfølgelig dyrere, men det er altså en merpris, forbrugerne er villige til at betale, konstaterer Jan Kristensen. Skal kende fremtiden Ifølge Finn Christensen kan virksomhederne dog blive endnu bedre til at skabe produkter, som forbrugerne vil betale mere for, men det kræver, at der forskes mere i f.eks. convenience-produkter. Det er ikke let, for virksomhederne skal i princippet vide, hvilke fremtidige behov forbrugerne kan have til en ukendt vare, som kan opfylde et for forbrugeren endnu ubekendt behov. Det handler om at tilføre produktet en værdi, som kunden vil efterspørge, men det handler også om at komme først med nye produkter. Når først et produkt er en succes, vil andre producenter stå i kø for at kopiere det, understreger Finn Christensen. chj 300 Kr. pr. kilo 250 200 150 100 50 0 'No name' Lammefjorden Snack Råkost Frysetørret mad Kilde: Landbrugsraadet. Tal fra Føtex og Toursport 6. december 2006 FoodCulture nr. 03:07 5

tema pels Dansk pels en verdenssucces Danske pelsdyravlere opfostrer hvert år mere end 13 millioner mink, hvilket svarer til godt en tredjedel af verdens minkproduktion. Til sammenligning opfostrer den næststørste minkavlernation Kina op mod 10 millioner skind, mens Finland, Holland, Rusland og USA hver producerer op mod tre millioner skind. Kopenhagen Fur er en andelsvirksomhed, der er ejet af de danske pelsdyravlere. Kopenhagen Fur er også verdens største auktionshus for pelsskind og globalt centrum for pelsbranchen. I 2006 var omsætningen 5,3 mia. kr. og i sæsonen 2005/06 var gennemsnitsprisen for et dansk minkskind på Kopenhagen Furs auktioner 319 kr. Pelsdyravl bidrager til den danske betalingsbalance med en eksportindtjening på omkring fire mia. kr. årligt. Pelsdyr er dansk landbrugs tredjestørste animalske produktion. Under krisen i dansk landbrug i starten af 1930erne gik landmændene på udkig efter nye muligheder for produktion, og det satte gang i den danske minkavl. I slutningen af 1980erne toppede antallet af minkfarme i Danmark. Der var på det tidspunkt over 5.000 farme. I dag er der knap 1.900 farme, men farmene er langt større end tidligere, og den danske pelsproduktion er fortsat stigende. De første beskrivelser af salg af skind i Danmark stammer fra 1294. I middelalderen var det ved lov bestemt, at kun kongelige og adelige måtte bære pels. 15. januar 2007 trådte en ny bekendtgørelse fra Justitsministeriet om beskyttelse af pelsdyr i kraft. Bekendtgørelsen stiller nye krav til især ræveavlere, men der sker også få ændringer for minkavlerne. Kilde: Kopenhagen Fur Vi har aldrig været en forfulgt branche Danske pelsdyravlere arbejder konstant på at forbedre dyrenes forhold. Og lovbrud tolereres ikke. Mere end 13 millioner mink bliver hvert år opdrættet af danske avlere. Det gør Danmark til den absolutte stormagt i pelsbranchen. Desuden sælges mange af de skind, der produceres i verden, på auktioner hos Kopenhagen Fur i Glostrup. Men der følger et ansvar med at være store. Og det ansvar tager den danske pelsbranche meget alvorligt. Derfor tolerer man ikke, at avlerne bryder gældende dansk lovgivning. Får vi mistanke om, at en avler ikke overholder reglerne for godt pelsdyrhold, vil vi i første omgang aflægge farmen et besøg. Hvis vi ikke straks får afkræftet vores mistanke, beder vi myndighederne tage sagen op. Det sker heldigvis meget sjældent, men når det sker, skal problemet løses straks, ellers vil det jo smitte af på hele branchen, siger adm. direktør i Kopenhagen Fur, Torben Nielsen. Når dyrevelfærd bliver føleri Når det gælder dyrevelfærd, arbejder pelsdyrbranchen tæt sammen med Dyrenes Beskyttelse og har samtidigt et omfattende forskningsprogram, der bl.a. skal skaffe ny viden om dyrenes trivsel. Kopenhagen Fur er også med til at finansiere en lang række forskningsaktiviteter på Københavns Universitet, Landbohøjskolen og Danmarks JordbrugsForskning. Vi arbejder konstant på at forbedre forholdene for minkene, for en god avl med sunde dyr er i alles interesse. På den baggrund kan det godt være lidt ærgerligt at opleve, at f.eks. lovgivning om dyrevelfærd begynder at tage udgangspunkt i følelser i stedet for fakta. Men vi beklager os ikke, for når vi i dag er blevet verdens bedste, er det fordi rammerne for pelsdyravl i Danmark fungerer, og fordi vi har en god tradition for at kunne nå til enighed parterne imellem, understreger Torben Nielsen. Op- og nedture for pelsen Op gennem 1960erne og 70erne voksede markedet for pels hurtigt. Især Tyskland var på det tidspunkt et stort eksportmarked og aftog næsten halvdelen af danske pelsavleres produktion. Den typiske pels var klassisk i snittet, for den skulle holde i mange år. Men sidst i 80erne sluttede pelsfesten, og prisen for et minkskind faldt med 75 pct. i løbet af få år. Torben Nielsen tror dog ikke, at anti-pels-bevægelsen var skyld i afmatningen. Jeg har aldrig følt, at vi var en 6 FoodCulture nr. 03:07

Foto: Kopenhagen Fur Får vi mistanke om, at en avler ikke overholder reglerne for godt pelsdyrhold, vil vi i første omgang aflægge farmen et besøg. Hvis vi ikke straks får afkræftet vores mistanke, beder vi myndighederne tage sagen op, siger Torben Nielsen, adm. direktør i Kopenhagen Fur. forfulgt branche. Det er rigtigt, at pelsbranchen oplevede et dyk sidst i 1980erne, men selv om anti-pelsbevægelsen havde mediernes bevågenhed på det tidspunkt, er en del af forklaringen også en generel afmatning af økonomien og en mætning af de daværende markeder. Og siden jeg startede her i 1993, har jeg altså kun modtaget to henvendelser fra danskere, der mener pelsdyrsavl er noget skidt, så jeg har aldrig følt, at vi var en politisk ukorrekt branche. Tværtimod, siger han. Prestige og mode I dag er der igen salg i pels, og priserne på skind sætter nye rekorder. Nye store markeder er Kina og Rusland, hvor der er prestige i pelsværket. I Europa handler det derimod mere om mode. Både Kina og Rusland har et lille marked for det dyre og eksklusive og et enormt marked for billigere masseproducerede pelse. I de lande er der prestige forbundet med at eje en pels. Designet er uniformt. Selv om der er små variationer, er pelsene som udgangspunkt meget ens i snittet. I Europa er man derimod gået skridtet længere, og bruger i dag pels som en vigtig ingrediens i nytænkende design. Her handler pels ikke længere om prestige, men om mode. Pels bruges i nye sammenhænge, for eksempel i tilbehør som tasker, bælter og vedhæng og så selvfølgelig til at fremhæve detaljer, for eksempel på en krave eller kanten på en kjole, fortæller Torben Nielsen. Og direktøren går også selv med pels. To styks har han at veksle mellem. Begge mine pelse er meget diskrete. Pelsen er vendt indad som fór, så man skal tæt på for at se, at det er pels. Mænd kan sagtens gå med pels, det er jo et fantastisk produkt, som det giver glæde at bruge, fastslår Torben Nielsen. siv FoodCulture nr. 03:07 7

tema pels Mink er det bedste i verden At være minkavler er det bedste job, man kan forestille sig, mener Annelise Vest. Hun har været avler i 30 år og stopper ikke foreløbig. Annelise Vest er 61 år, og siden hun droppede tandtekniker-uddannelsen og blev fuldtidsminkavler sammen med sin mand, er der gået 30 år, og bestanden er vokset fra 100 fødedygtige tæver til 2.000. Den samlede bestand er i højsæsonen om sommeren på 15.000 dyr. Jeg voksede op med køer og grise, men jeg synes minken er mere charmerende at have med at gøre. Den er så nysgerrig og blød. Og så er den meget nemmere at håndtere for en pige, fordi den er så lille, fortæller Annelise Vest. Hun ser den ustabile branche som en bonus. Det er en spændende branche, fordi den er så usikker. Man ved aldrig, hvornår der kommer en ny Bardot, om pels er på mode, eller hvad skindene bliver solgt for på auktionen, og det kick det giver, det elsker jeg ved faget, fremhæver Annelise Vest. Pels eller kød kommer ud på et Pelsproducenter er til tider en udskældt race. Men Annelise Vest ser ikke den store forskel på sit eget erhverv og andre landmandserhverv. Min holdning til dyr er, at de skal behandles godt, så længe de lever, men om de skal bruges til kød eller pels, kan jeg altså ikke se den store forskel på. Det er jo heller ikke alle, der spiser kød. Derimod skal vores dyr ikke transporteres til pelsning. Det foregår på farmen, så de når slet ikke at opdage, at de skal aflives. De bliver gasset, så de sover ind i døden. Det betyder meget for mig, at de dør hurtigt, og ikke skal transporteres eller stresses, som det sker med køer og grise, fastslår Annelise Vest. Den holdning er det dog ikke alle, der deler. Og for nogle år siden fik en nabo lukket 8.000 mink ud i det fri. Det var forfærdeligt. Vi fangede mange af dem igen, men der var de allerede helt afkræftede efter mange uger i det fri, og flere havde mistet tænderne, fordi de havde forsøgt at gnave i sten for at få mad, så de blev bare aflivet, erindrer hun. Hun har aldrig selv haft problemer med omverdenen, og hun har ikke meget tilovers for den lille gruppe af ekstremister, der lukker mink ud. Jeg inviterer alle, der har lyst, til at kigge forbi og så kan vi diskutere forholdene. Men alt for ofte bunder fordommene jo i uvidenhed. Vi har tit gæster og skoleklasser på besøg, og fælles for dem alle er, at de går mistroiske ind og kommer positivt stemte ud, erklærer hun. Annelise Vest tror, at gæsterne får et positivt indtryk, fordi de kan se, at minkene trives. Dyrene har det godt. Deres pels skinner, og deres øjne er klare, de har adgang til frisk vand og får mad to gange om dagen. Jeg bilder mig altså ind, at jeg kan se, at de er glade. Men man skal heller ikke tage fejl, det er produktionsdyr, vi har med at gøre, og ikke Disneykæledyr. Indtil de skal aflives, skal de dog have det bedste vi kan tilbyde dem, og det er der jo heldigvis hele tiden folk, der forsker i, fortæller hun. Følger naturligvis nye regler 15. januar kom der et nyt regelsæt, og det betyder for Annelise Vests dyr, at de nu får enten et rør eller en hylde i burene, de kan kravle på. Vi har faktisk tidligere forsøgt at give dem kravlerør, men de brugte dem ikke. Vi oplever jævnligt, at folk forsøger at tillægge dyrene nogle naturlige egenskaber, som vi der arbejder med dyrene, ikke kan genkende. Som fri adgang til vandbassiner eller legetøj. Vi har givet dem legetøj, men det bed de altså bare i stykker. Men vi følger selvfølgelig de regler og anbefalinger vi får, og måske skal de bare have tid til at vænne sig til rørene denne gang, filosoferer Annelise Vest. Hun er stadig glad for sit erhverv, og er ikke på vej på pension foreløbig. Vi stopper først, når vi ikke kan mere. Det er stadig så sjovt og udfordrende, at vi slet ikke ville kunne undvære branchen. For mig er der ingen ulemper ved at være minkavler. Og det bedste er altså når der kommer hvalpe i foråret. Så kan man slet ikke vente med at komme op og se, om der lyder pip inde fra kassen. Og så ligger de der i forskellige farver og størrelser, helt nøgne og blinde. Det er en stor oplevelse hver gang, smiler Annelise Vest. chj FoodCulture nr. 03:07

Foto: KF Annelise Vest har været minkavler i 30 år, og er ikke på vej på pension foreløbig. Hun har aldrig haft problemer med omverdenen og synes pelsbranchen er den mest spændende branche at være i. FoodCulture nr. 03:07 9

tema pels Godt, men ikke helt godt nok Dyrenes Beskyttelse er tilfredse med de nye regler for pelsdyravl. Men der mangler stadig vitale velfærdsforbedringer for minkene. Ole Münster Foto: Dyrenes Beskyttelse Mandag 15. januar trådte et nyt regelsæt for pelsdyravl i kraft. Og Dyrenes Beskyttelse er tilfredse. De har nemlig gennem mange år haft en kraftig finger med i spillet, når der skulle lovgives om dyrevelfærd for pelsdyr. Vi er glade for, at der er sat foreløbigt punktum for en meget lang proces. Hele arbejdet med nye regler for pelsdyravl har været undervejs i årevis, men vi mener, at det nuværende resultat viser gode takter selv om vi langt fra er nået til vejs ende, påpeger direktør for Dyrenes Beskyttelse, Ole Münster. Samarbejder med minkfolk På minkfronten er der ikke sket store ændringer, og det er der flere grunde til. Dels har Dyrenes Beskyttelse siden 1980erne haft en dialog med minkavlerne, der har betydet, at mange af de tiltag, som organisationen har foreslået, er blevet implementeret undervejs. Dels skelede Europarådet i 1998/99, da de skulle lave retningslinjer for europæisk pelsdyravl, så meget til de danske retningslinjer, at man godt kan påstå, at det er de danske regler, der nu er gældende i hele EU. I slutningen af 90erne gjorde vi det ret usædvanlige, at vi lavede en aftale med pelsbranchen og en handlingsplan på både kort og langt sigt. Heri aftalte vi at arbejde for, at forholdene for minkene skulle være bedre, blandt andet ved hjælpe af de berigede bure, som giver dyrene mulighed for at løbe rundt og gemme sig. De tiltag, der var omfattet af vores korttidsplan er gennemført nu, siger Ole Münster. Svømmebassiner til minkene Men der er stadig plads til forbedring af minkenes levevilkår, mener Dyrenes Beskyttelse. Nu forsker vi i, hvordan dyrene opfører sig, hvis de ikke er i fangenskab. Og deres naturlige adfærd er altså at svømme. Derfor mener vi, at det næste skridt må være at sikre alle mink adgang til vand at bade i, anfører Ole Münster. Ingen engelske tilstande Organisationen er dog meget bevidst om, at den danske model er den, der har skabt de gode resultater for dyrene. Og den indebærer ikke, at avlerne skal stigmatiseres og dyr lukkes ud. Det vigtigste er, at vi tager arbejdet skridt for skridt med en løbende dialog med branchen. Vi tror ikke på de store hetz-kampagner, som man ser dem i f.eks. England. Der skal altid være faglighed bag de ting vi anbefaler og arbejder for. For os handler det kun om dyrene, og vi arbejder med lovlige metoder vi vil meget nødigt have engelske tilstande her i Danmark, forsikrer Ole Münster. rgw 10 FoodCulture nr. 03:07

Mink har ingen gavn af svømmebassiner Forskerne frustreres, når velmenende politikere vedtager lovgivning, baseret på menneskelige følelser frem for objektiv måling af, hvad dyrene har gavn af. Foto: Jørgen Jensen Leif Lau Jeppesen Foto: Anna-Lene Riber Leif Lau Jeppesen er adfærdsbiolog. Siden 1972 har han forsket i dyrs adfærd på Københavns Universitet, og i de sidste 22 år har han specialiseret sig i arbejdet med dyrevelfærd. Leif Lau Jeppesen har blandt andet siddet i Europaråds-udvalget, der har udarbejdet de konventioner for pelsdyravl, der nu er lov. Adfærdsforskerne bruger objektive målemetoder, når dyrenes velfærd skal sikres. Vi måler på dyrenes adfærd, ser hvor meget stresshormon, de har i kroppen, om de udviser frygtsignaler og den slags. Gennem en årrække har vi udarbejdet en ny metode, hvor vi måler på minks forventningsadfærd, fortæller Leif Lau Jeppesen. Kedeligt liv, stor forventning Populært sagt er forventningsadfærd det, man oplever, når man tager hundesnoren ned for at gå en tur med sin hund. Når hunden har lært, at snoren betyder gåtur, udviser den forventningsadfærd. Det samme kan man gøre med mink. Forskerne giver et signal, venter i to minutter og belønner så minken med f.eks. lidt kattemad på en ske. Det interessante er, at dyrenes adfærd ændres af belønningens størrelse og af, hvordan de ellers har det. Vi kan se, at minkenes forventningsadfærd forstærkes, hvis de ved, at der venter en stor belønning frem for en lille. Men det, vi virkelig kan bruge til noget, er at minken er langt mindre forventningsfuld ved udsigten til en belønning, hvis den har et interessant og stimulerende liv. Jo bedre den har det til daglig, jo mindre ophidset bliver den ved udsigten til en godbid, fortæller Leif Lau Jeppesen. Kravlerør gavner Den nye viden om forventningsadfærd har forskerne brugt til at teste forskellige forbedringer på minkenes levevilkår. Giver man minkene et stykke legetøj, kan man aflæse deres forventningsadfærd og dermed se, om legetøjet har gjort minkens liv bedre. Vi har blandt andet kunnet se, at dyrene ville have gavn af et rør eller en hylde, som de kan kravle på og gemme sig i. Ganske som de nye regler kræver, påpeger Leif Lau Jeppesen. Vandbassiner er ligegyldige Dyrenes Beskyttelses krav om minks adgang til vandbassin har han derimod ikke meget til overs for. Mink har absolut intet biologisk behov for vand at svømme i. Det er der rundt regnet otte forskere, der har undersøgt til bunds i de sidste fem år. Hvis du giver dem et bassin, vil de undersøge det, som de gør med deres omgivelser generelt. Når de har lært, hvad det er, vil de i gennemsnit ligge i vandet fem minutter i døgnet, fordelt på nogle ganske få gange. Og vandet har ingen målbar effekt på deres adfærd. De bliver kort sagt ikke lykkeligere af det, fastslår Leif Lau Jeppesen. Han advarer kraftigt mod tendensen til at sætte sig i dyrenes sted og bruge egne følelser til at bedømme, hvad dyrene ville have godt af. Jeg forstår godt, at en forening som Dyrenes Beskyttelse kan have svært ved at sige: Nu har minkene det godt nok. Der er ikke mere, man kan gøre for dem. Men man skal virkelig passe på med at gennemtrumfe regler og lovgivning, som bevisligt ikke gør nogen forskel for dyrene eller måske endda er direkte skadeligt. Det har vi desværre set eksempler på, fortæller Leif Lau Jeppesen. Gruppemink er mishandling Han henviser blandt andet til Europarådets regelsæt for pelsdyrhold, der blev vedtaget i slutningen af 1990erne. Heri kræves det, at man skal kunne holde mink i grupper med mange sammen. Regelsættet blev vedtaget i en periode, hvor det var in med gruppehold af dyr. Men det er decideret dyremishandling, mener Leif Lau Jeppesen. Mink er solitære rovdyr, der ingen gavn har af at være sammen. Hvis man har blot fire sammen, kan man iagttage, at de vantrives og bider hinanden. Det er galimatias. Og vi kan ikke få de danske politikere til at lave det om. Jeg forstår sådan set godt argumentet med, at Danmark må følge de europæiske regler, men her har vi altså et eksempel på en lov, der er direkte skadelig for dyrene og vedtaget stik imod de faglige anbefalinger fra de forskere, der sad med ved bordet. Den er simpelthen baseret på et følelsesmæssigt skøn om, hvordan politikerne selv ville have det bedst hvis de altså var en mink. Og det er vanvittigt. Vi skal ikke sætte os i dyrenes sted vi skal spørge dem, hvordan de har det, og så reagere på de objektive svar, vi får, fastslår Leif Lau Jeppesen. rgw FoodCulture nr. 03:07 11

tema pels For slapt! De nye regler er for slappe, og Danmark er bestemt ikke et foregangsland, hvad angår dyrevelfærd for mink. Det er erhvervet, der dikterer reglerne og ikke dyrenes velbefindende, mener Kristen Touborg (SF). Kristen Touborg Foto: Anna-Lene Riber De nye regler for pelsdyravl, der trådte i kraft 15. januar, er for slappe, og Danmark skal holde op med at kalde sig for foregangsland inden for mink og dyrevelfærd. Det mener Kristen Touborg, der er dyrevelfærdsordfører i SF og absolut ikke deler hverken Dyrenes Beskyttelses eller minkavlernes begejstring for det nye regelsæt. Jeg er slet ikke tilfreds. Jeg synes ikke, reglerne passer til vores selvudnævnte titel som foregangsland, når man kun forlanger at minkavlerne skal leve op til minimumskrav i forhold til EU-regler. EU er jo ikke ligefrem kendt som foregangssted for dyrevelfærdsregler, ironiserer Kristen Touborg. Langt fra ordentlige forhold Kristen Touborg er selv landmand, og han mener bestemt ikke, at politikerne tænker kæledyr, når de lovgiver om dyrevelfærd. Nu er jeg jo ikke minkavler, men jeg har altså et indgående kendskab til dyr og deres trivsel. Og Foto: Kopenhagen Fur jeg er bestemt ikke nervøs for, at reglerne bliver indgået med for meget menneskeligt føleri. Tværtimod. De fleste regler bliver indgået på erhvervets præmisser. Så jeg synes, vi er et langt skridt fra ordentlige forhold. De mink, jeg ser i bure, ligner ikke nogen, der trives, og så længe man vil have minkavl, må man også sørge for, at minkene får ordentlige forhold i burene, vurderer Kristen Touborg. Mink svømmer altså rundt Dyrenes Beskyttelse mener, at en del af minks naturlige adfærd indbefatter adgang til vand, mens forsker i dyrevelfærd Leif Lau Jeppesen helt afviser den påstand. Kristen Touborg bakker dyreværnsorganisationen op. Der er masser af vilde mink på min gård, og de svømmer altså rundt i søerne. Så jeg tror, der er mange forskellige holdninger til, hvad der er minks naturlige adfærd, alt efter hvilken forsker man spørger, og hvem han er ansat af. Det er min pligt som politiker at høre forskellige skøn og vurderinger og så drage mine egne meninger. Og der er jo også forskere ansat i diverse dyreværnsorganisationer. Her er jeg helt enig med Dyrenes Beskyttelse i, at det nye regelsæt kun er et lille skridt på vejen. Jeg har været på adskillige minkfarme, og jeg synes bestemt ikke, at jeg kan se, at minkene trives ved at være indespærret. De kommer jo kun hvis der fodres, ellers flygter de, hvis de kan, siger han. chj 12 FoodCulture nr. 03:07

Mit drømmeprodukt Illustration: Camilla Ludvigsen/Datagraf Anette Hansen, frisør og gør-det-selv-kvinde, 34 år, Herlev: Min mand og jeg har købt et gammelt hus, som vi har sat i stand. Og som bonus har jeg på mine besøg i danske byggemarkeder indtaget omkring en million franske hotdogs og hjembragt et lignende antal ti-pak Twix-chokolader. Hvorfor sælger byggemarkeder kun junk og ikke sandwich og frugt? Hos BAUHAUS, der er Europas største kæde af byggevarehuse, er man faktisk begyndt at gøre noget ved branchens høje forekomst af pølsevogne. I mange af vores varehuse har vi i dag en BAUHAUS Bistro, som man kender dem fra f.eks. IKEA og Bilkas varehuse. Her kan kunderne få sandwich og flutes med salat og forskelligt pålæg. Eller sidde ned og få en kop kaffe. Og så kan man stadig få pølser, for det er der altså rigtig mange, der gerne vil spise. Især blandt vores mandlige kunder, siger BAUHAUS administrerende direktør Mads Jørgensen. Ingen gulerødder og frugt BAUHAUS har i dag 11 byggevarehuse, og åbner endnu et i Herning til marts. Der sælges ikke madvarer heller ikke slik i selve varehusene. Nye varehuse har altid en BAUHAUS Bistro, mens eksisterende varehuse ofte får en i forbindelse med om- eller udbygning. I enkelte af de eksisterende varehuse gør restriktioner i planloven det dog umuligt at få plads til et madhjørne. Men selv om der nu er stole og borde, skal man ikke regne med at finde gulerødder eller frugt i BAUHAUS. Det er ikke BAUHAUS selv, der driver BAUHAUS Bistro, men en række bestyrere, vi samarbejder med. Den enkelte afgør selv menuen inden for nogle rammer, som vi fastlægger. Og vi har endnu ikke stillet særlige krav om, at der skal frugt eller grøntsags-snacks på menuen, forklarer Mads Jørgensen. To ristede og en Congo-bajer Hos konkurrenten SILVAN skal kunderne også kigge langt efter de sunde fødevarer. Ofte slutter gørdet-selv-folket besøget i byggemarkedet af med to ristede og en Cocio. Vi leverer det, kunderne efterspørger. Og der er altså ingen, der hidtil har efterspurgt frugt i vores byggemarkeder. Det er jo sådan, at når blodsukkeret er lidt lavt, så snupper man sig en hurtig chokoladebar, så derfor sælger vi det til vores kunder, fortæller Silvans indkøbsdirektør Thorbjørn Jensen. Indkøbsdirektøren oplyser dog samtidig, at Silvan har takket nej til at sælge chips, fordi han mener, at chips og byggemarkeder ikke hænger sammen. Foran langt de fleste byggemarkeder står en pølsevogn, og Silvan er ingen undtagelse. Vi lejer pladsen ud til pølsevognen. Og hvis man i det daglige lever sundt og varieret, skal der altså også være plads til en hurtig hotdog og en Cocio, mener Thorbjørn Jensen. siv/hea indlæg Har du også et produkt, som du drømmer om at se i butikkerne? Skriv til foodculture@landbrug.dk, så prøver vi at grave et svar frem til dig. FoodCulture nr. 03:07 13

debat kort nyt Kløpulver mod gigt Foto: Jens Tønnesen Økologi til alle? Af Gert Holst Hansen, formand for Dansk Landbrugs Økologiudvalg Forbrugerne vil gerne have økologi. Landmændene vil gerne have sikkerhed for, at forbrugerne bliver ved med at kræve økologi, og at politikerne, detailhandelen og forarbejdningsindustrien støtter ideen. Både landbrug, detailhandel og politikere bærer nemlig ansvaret for den økologiske udvikling. Og historien viser, at vi kan hjælpe hinanden med at præge udviklingen. Mange landmænd vil gerne den økologiske driftsform og vi vil gerne tænke langsigtet og sigte højt. Men det kræver mere end bare en tendens i samfundet. Mange mælkeproducenter omlagde i slutningen af 90erne til økologisk mælkeproduktion, da signalerne fra detailhandel og mejerier klart tilkendegav, at man ønskede mere økologisk mælk. Desværre fulgte forbruget ikke efter produktionen, og Arla lukkede for tilgang af nye økologiske leverandører. Signalerne fra detailhandelen og vore forarbejdningsvirksomheder er derfor afgørende. Ønsket om flere økologiske varer er fint, men sikkerhed for afsætning af de økologiske produkter i form af længere løbende kontrakter med fornuftige priser er bedre. Det vil givetvis øge interessen for omlægning og produktion af flere af de varer, der i dag udgør en mindre andel af det økologiske salg. Dermed er der sat gang i en positiv økologisk spiral. Omlægningstiden fra konventionelt landbrug til økologisk tager typisk to år. Derfor er det nu, der skal falde klare udmeldinger om, at der er behov for nye økologiske producenter. Det vil bygge videre på den positive spiral, så de økologiske varer også bliver prismæssigt tilgængelige for et større publikum. Økologisk mælk er et eksempel, som viser, at det er muligt at reducere udsalgsprisen, uden at det går ud over landmandens afregningspris. Alene fordi der er mængde bagved. Det samme er sket for en del af det økologiske oksekød, hvor en nedsat udsalgspris sidste år øgede salget, samtidig med at afregningsprisen til landmanden blev bedre. Der er sund fornuft i økologi både for mennesker og miljø. Og der skal selvfølgelig være økologi til rimelige priser til alle dem, som vil have det. Det skulle de skitserede ideer gerne hjælpe med til. For en del mennesker er det lune og fugtige vejr en særlig lidelse. Og der bliver flere af dem. Nøgletal fra Gigtforeningen viser, at cirka 700.000 danskere over 15 år lider af forskellige gigtsygdomme, og antallet ser ud til at være stigende. Gigt kan ramme helt tilfældigt. Det kan være delvist arveligt, og det kan skyldes livsstil. Særlig ved slidgigt er livsstil en vigtig forklaring. Gigtforeningen skønner, at cirka 220.000 danskere lider af slidgigt. Hyben Vitals hybenpulver er et veldokumenteret naturpræparat, som tilskrives en gavnlig effekt på slidgigt. På Langeland, nærmere bestemt i Tullebølle, dyrker landmand Thorbjørn Hansen hybenmarker til Hyben Vital ApS. Virksomheden blev skabt af den visionære Erik Farmer Hansen, som var overbevist om, at hans tørrede og pulveriserede hyben havde helsebringende egenskaber. Brug af hyben er oprindelig min fars idé. Han har altid været lidt af en Georg Gearløs-type. Min far kendte en kvinde, der spiste råsyltede hyben, og som aldrig var forkølet. Så da han en dag fik ondt i ryggen, begyndte han at spise hyben, og smerten forsvandt, fortæller Thorbjørn Hansen. Siden er det lollandske hyben-eventyr bare vokset og vokset for familien Hansen. Ifølge Thorbjørn Hansen dyrker Hyben Vital ApS i dag hyben på 150 hektar jord fordelt på arealer i Danmark, Sverige, Norge og Polen. Hyben Vitals hybenpulver sælges i 20 lande. Foto: HybenVitalApS 14 FoodCulture nr. 03:07

kort nyt Sunde anprisninger Foto: Colourbox Drop lige tandbørsten og drik et glas mælk med calcium. Sådan kunne det nye slogan på mælkekartonerne lyde, nu hvor EUs regler om fælles ernærings- og sundhedsanprisninger er en realitet. Reglerne gør det muligt at bruge markedsføringen af fødevarer til at fortælle forbrugerne, hvilke særlige ernærings- og sundhedsfordele, fødevarerne giver. En historie, som fødevareproducenterne gerne vil fortælle, og som giver helt nye markedsføringsmuligheder for de danske producenter. Fødevarekonsulent Susanne Kofoed fra Landbrugsraadet glæder sig over, at de danske virksomheder endelig får mulighed for at komme ud med deres budskaber om det sunde fødevarevalg. Hun mener, at det er én blandt flere måder, man kan gøre forbrugerne opmærksomme på en sundere livsstil. Vi vil gerne anprise de naturligt forekommende næringsstoffer. Det kan være vitaminer og mineraler som jern og kalk, og det kan være kød med lavt fedtindhold. Det vigtigste er, at anprisningerne er veldokumenterede, og at det for eksempel ikke er usunde morgenmadsprodukter til børn, der pludselig bliver markedsført som en vitaminrig start på dagen, blot fordi producenten har tilsat produktet et skvæt D-vitamin, siger Susanne Kofoed. Fødevarevirksomhederne kan dog ikke slippe af sted med at sige hvad som helst. Der skal dokumentation til, når virksomhederne vil anprise, og hvis dokumentationen er god nok, kan det være, at den med tandbørsten også går an. Køer med rene smertefri klove En måtte med skummende klovbehandlingsmiddel skal fremover sikre det danske kvæg mod sygdomme i klovene. På Agromek, Nordeuropas største messe for landbrugsmaskiner, der sluttede i lørdags, blev måtten Danish Genetics Hoof-Mattress nemlig kåret som årets nyhed i kategorien produkter til kvægproduktion. Måtten er udviklet af Danish Genetics A/S og virker, når koen træder på den. Så skummer klovbehandlingsmidlet op igennem den specielle overdug, og en desinficerende væske og sæbe fordeles på koens klove ved hjælp af et slangeventilsystem. Når koen træder af måtten, bliver snavs og gødningsrester skyllet af ved hjælp af det skummende produkt. Klovlidelser er til stor gene for køerne, ligesom det er dyrt for landmændene. Dommerpanelet vurderede derfor, at måtten kan være et godt skridt på vejen mod helt at udrydde klovproblemer, og samtidig kan sætte øget fokus på problemet. Dommerpanelet består af tre udvalg af landmænd, og priserne gik til de nyheder, som panelet bedømmer til at få størst praktisk betydning for enkelte landbrug eller for landbruget som helhed. Adm. direktør Sten Andersen fra Dan Egtved A/S og adm. direktør Jørn Erri fra Danish Genetics A/S tog imod prisen. På agromek.dk kan man læse mere om messen og om de andre prismodtagere. Foto: Agromek Kilde: Agromek FoodCulture nr. 03:07 15

profil Små virksomheder skal på banen Markedsføringen af Danmark skal op i et nyt gear. Hvilken rolle kan fødevaresektoren spille i den sammenhæng, Anne H. Steffensen? En stor rolle. Danske fødevareproducenter har en lang tradition for at levere kvalitetsprodukter med et højt fødevaresikkerhedsniveau. Der har vi et godt ry, som vi bestemt ikke skal undervurdere. Og så er der masser af innovation i fødevaresektoren, som kan bære Danmarks navn ud i verden. Hvad skal der helt konkret gøres? Hvis man ser på, hvordan sektoren er skruet sammen, består den jo af nogle meget store virksomheder, der kan og gør en masse. Ved siden af dem har vi så en del små og mellemstore virksomheder, der skal have udviklet deres eksportpotentiale. Vi kan se, at der i en række af de lande, som har en høj købekraft, er masser af forbrugere, som vil betale ekstra for specialvarer med en historie. Så dem skal vi have flere af. Hvad har Danmarks Eksportråd tænkt sig at bidrage med? I dag har vi vores gruppe af statskonsulenter, som arbejder med virksomhederne. Men på de markeder, hvor de ikke arbejder, opretter vi et Global Industri Team. Det er et netværk af medarbejdere med kendskab til de lokale markeder, der oven i det får tilført en masse specialviden for at identificere, hvad de danske virksomheder kan, og hvor de nye eksportmuligheder findes. Vi har også ansat en eksportforberedelseskonsulent, der skal i dialog med netop de små og mellemstore virksomheder. Han kan hjælpe med at lægge strategier for, hvilke markeder, de skal starte med og hvordan de slår igennem altså levere en eksportstartpakke til mindre virksomheder, der skal ud i verden med deres produkter for første gang. Er der ikke nogen virksomheder, der simpelthen er for små til at eksportere? Jo. Vores eksportforberedelseskonsulent kan også hjælpe virksomheder, der har et urealistisk forhold til, om de er klar til at satse på eksport. Det kræver jo en vis volumen. Når det er sagt, så vokser mulighederne hele tiden. Det er blandt andet også derfor, vi har valgt at samarbejde med Landbrugsraadet om deltagelse på den store tyske økomesse Biofach i Nürnberg i næste måned. Her promoveres mindre økologiske fødevareproducenter på de internationale markeder. Hvad er det, fødevarevirksomhederne skal blive bedre til? Strategien skal tilpasses de markeder, de vil agere på. Det er livsvigtigt, at man kender forbrugernes præferencer og ved, hvilke trends der rykker. Ud over, at man skal innovere, skal man også nå ud til de rigtige. Og så skal vi generelt arbejde med at udvikle nye markeder. I fremtiden kommer vi til at se meget mere til et marked som Indien, tror jeg. Du har for nylig sat dig i chefstolen i Danmarks Eksportråd under Udenrigsministeriet, som Anne H. Steffensen er ny chef for Danmarks Eksportråd. generelt bliver opfattet som ekstremt mandsdomineret. Hvad ændrer det ved strategien, tror du? Jeg ved ikke, om det ændrer noget. Men jeg håber da at komme til at ændre noget, uanset mit køn. Hvis ikke jeg adskilte mig fra min forgænger, var der nok ingen grund til at skifte. Men jeg er generelt ret uhøjtidelig og direkte i min stil, og er vel også kendetegnet ved at have en tæt relation til medarbejderne. Jeg har et mål om at møde mine kolleger i øjenhøjde, ikke gennem formelt hierarki. Når det er sagt, er myten om hvor selvhøjtidelige vi er i Udenrigsministeriet altså stærkt overdrevet. Det er meget vigtigt for mig at pointere, at vores fornemste mål er, at møde virksomhederne vores kunder hvor de er. Det er dem, det handler om, ikke os. Det synes jeg nu, at vi er gode til allerede. Men det er noget, vi bliver ved med at sætte fokus på. rgw Foto: Udenrigsministeriet