Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Af Jytte Muszynski og Ditte Poulsen Revideret af Mette Stengaard, August 2015 Vitaminer og mineraler er livsvigtige for kroppens funktioner, fx er flere vitaminer og mineraler nødvendige co-faktorer for enzymers funktion, og mineralerne, calcium og magnesium er vigtige byggesten for knoglernes opbygning (1,2,3). Vitaminernes og mineralernes funktion i kroppen, forekomst i fødevare og mangel- og overdoseringssymptomer gennemgås i skemaerne 1, 2 og 3. Vitaminer Vitaminer defineres som essentielle organiske ikke-energigivende næringsstoffer (1,2,3). At vitaminer er essentielle betyder, at kroppen ikke selv kan danne dem, og at de derfor skal indtage via føden. Organisk betyder, at vitaminer indeholder kulstof. Ud over kulstof består vitaminerne også af fx nitrogen, oxygen (ilt) og hydrogen (brint) (3). Vitaminerne opdeles i vandopløselige- og fedtopløselige vitaminer. De vandopløselige vitaminer er B- og C-vitaminer. Der er ikke depot af vandopløselige vitaminer i kroppen, og et evt. overskud af vitaminerne udskilles med urinen. Der er dog én undtagelse og det er B12-vitamin, der kan deponeres i leveren, og der kan gå flere år før mangelsymptomer optræder. De fedtopløselige vitaminer er A, D, E og K-vitamin og deponeres i kroppens fedtvæv og i leveren (1,3). Tilskud af fedtopløselige vitaminer bør tages i forbindelse med et fedtholdigt måltid for at øge absorptionen af vitaminet (3). Vandopløselige vitaminer Vitamin Funktion i kroppen Forekomst i fødevare Thiamin (B1-vit.) Er et coenzym for en række enzymer af betydning for omsætningen af kulhydrater og fedtsyre (2). Det er vigtigt for at kroppen kan omdanne kulhydrat og fedtsyre til energi. Thiamin forekommer i gær, hvedeklid, indmad og svinekød. Derudover også i kartofler, bælgfrugter, fuldkornsprodukter og mælk Mangel- og overdoseringssymptomer Ved lette tilfælde ses manglende appetit, træthed og irritabilitet. Ved svære symptomer kan beri-beri udvikles, hvilket fører til nedsat funktion af perifere nerver og muskelsvækkelse. Desuden kan der ses nedsat hjertefunktion og evt. hjertesvigt. Der kan også udvikles encephalopati hjerne betændelse, som viser sig ved mentale symptomer, som forvirring og evt psykose. Ukontrollerede øjenbevægelser og dårlig styring af bevægelser ses også Store doser tåles uden symptomer (3). Medicinsk-farmaceutisk Kompendium 1.4 Vitaminer og mineraler Side 1 af 22

Vitamin Funktion i kroppen Forekomst i fødevare Riboflavin (B2-vit.) Er et coenzym for en række enzymer, som er vigtige for dannelse og nedbrydning af kulhydrater, fedtsyrer og aminosyrer (2). Riboflavin forekommer især i bælgfrugter, men også i kornprodukter og kartofler. Derudover findes det i mælk og mælkeprodukter, æg, gær, indmad, torskerogn og makrel Mangel- og overdoseringssymptomer Mangelsymptomer kan være revner ved mundvigen, mundbetændelse med rød tunge og eksem i ansigtet (2). Indvækst af blodkar i øjets hornhinde Store doser tåles uden symptomer på overdosering (3). Niacin (B3-vit.) Er en fællesbetegnelse for nikotinsyre og nikotinamid, som indgår i coenzymer, som er vigtige for kemiske processer til dannelse af energi (3). Der findes store mængder niacin i kød, fisk og kornprodukter, men det er tilstede i næsten alle fødevarer. Det kan dannes fra aminosyren tryptofan, derfor har proteinrige fødevarer et højt indhold Mangelsymptomer kan være pellagra, et solforbrændingslignende eksem på ansigt, hals og hænder. Derudover ses diarre og depression også som symptomer (2). Ved megadoser (>100 gange RI) vil der være risiko for påvirkede leverenzymer (3). Pantotensyre (B5-vit.) Indgår i coenzym A, som er vigtig i forbindelse med fedtsyrenedbrydelse og kolesteroldannelse Det findes i de fleste fødevarer specielt i kød, indmad, kornprodukter, bønner og kartofler Kan give føleforstyrrelser i fingre og tæer og andre symptomer som hovedpine, træthed, søvnbesvær, kvalme og muskelsvækkelse (2). Ved store doser kan forekomme diarre (3). Pyridoxin (B6-vit.) Indgår i coenzymer for enzymer i aminosyreomsætningen (2). Har derudover en vigtig betydning for dannelsen af signalstoffer, som serotonin, noradrenalin, GABA og dopamin (3). Forekommer i de fleste madvarer som fx kød, grøntsager og kornprodukter (3). Ved spædbørn ses det som kramper. Ved voksne kan der ses mundbetændelse, anæmi, irritabilitet, konfusion og depressioner (3). Desuden kan ses muskelsvækkelse, søvnløshed, slimhindeforstyrrelser og nedsat immunforsvar (2). Den øvre grænse for indtagelse af B6-vitamin er 25 mg dagligt, da overdosering kan føre til fotosensitivitet og reversibel perifer sensorisk neuropati (3). Medicinsk-farmaceutisk Kompendium 1.4 Vitaminer og mineraler Side 2 af 22

Vitamin Funktion i kroppen Forekomst i fødevare Kobalamin (B12-vit.) Folinsyre/ folat Ascorbinsyre (C-vit.) Omdannes i kroppen til coenzymer som er nødvendige for dannelse og modning af erytrocytter. Det er nødvendigt i alle celler til dannelse af DNA. Det har betydning for normal nervefunktion Kan i kroppe omdannes til aktive former, som indgår i omsætningen af en række aminosyrer. Det er af vigtig betydning ved celledeling i væv og dermed betydning for dannelse af blodets celler, mave-tarmkanalens slimhinder og helingsprocesser Er en antioxidant. C-vitamin fremmer optagelsen af jern fra tarmkanalen. Er vigtig for dannelse af kollagen, som er vigtigt for bindevævet, herunder hud og slimhinder. Desuden er C-vitamin nødvendigt for dannelsen af kollagen i knoglevævet Forekommer kun i animalske produkter hovedsagligt i indvolde, æg, kød, kødprodukter og i ringe grad i mælk (3). Folsyre er et B-vitamin, navnene på de naturligt forekommende former er folsyre, folat og folacin, mens folinsyre er navnet på den syntetiske form. (9) Folsyre forekommer i de fleste madvarer specielt i indmad, grøntsager og fuldkornsprodukter Forekommer i frugt, specielt citrusfrugter, og i grøntsager som peberfrugt og kartofler Mangel- og overdoseringssymptomer Forårsager perniciøs anæmi, da modningen af erytrocytterne ikke bliver fuldstændig, så de bliver store og tyndvæggede. Derudover kan ses neuropati Der er ikke fundet risiko ved indtag over 100 µg/dag (15). Der vil være forstyrrelse i dannelse af hurtigt delende celler, hvorved de bliver store og tyndvæggede og dermed mere skrøbelige. Der kan ses symptomer fra mavetarmkanalen og megaloblastær anæmi. (1,2) Der ses ikke symptomer, men ved overdosering kan det blive vanskeligt at opdage B12- vitamin mangel (2). Der kan udvikles skørbug pga. C-vitamin mangel. Der ses nedsat dannelse af bindevævets kollagen. Der ses dårlig sårheling og blødning fra gummer og under huden. Hævelser i ben og fødder samt svære muskel- og knoglesmerter (2). Hos børn ses hæmmet knoglevækst Op til 4-5g C-vitamin tåles, men der anbefales 1g dagligt. Diarre, oppustethed og kemisk cystit kan forekomme (3). Skema 1. Vandopløselige vitaminers funktion, forekomst, mangel- og overdoseringssymptomer. Medicinsk-farmaceutisk Kompendium 1.4 Vitaminer og mineraler Side 3 af 22

Fedtopløselige vitaminer Vitamin Funktion i kroppen Forekomst i fødevare Mangel- og overdoseringssymptom A-vitamin (Retinol) Omfatter både retinol og β-caroten, som omsættes til retinol. A-vitamin regulerer deling og modning af celler og er derfor vigtig ved udvikling af fostre. Det er med til at opretholde en normal slimhindefunktion og derigennem forsvaret mod infektioner (2). A-vitamin er nødvendigt for normalt syn, da det indgår i det lysfølsomme stof i nethinden Desuden er det vigtig for vedligeholdelse af sund hud (2). Retinol findes i dyriske fedtstoffer i lever, mælk, ost og fed fisk (2). β- caroten findes i rødgule farvestoffer i planter fx tomater, gulerødder, hyben og grønne grøntsager Lette mangelsymptomer kan medføre væksthæmning, nedsat immunforsvar og natteblindhed. Der kan opleves tørhed af huden og fortykkelse af hornlaget (2). Sværere mangelsymptomer kan være øjentørhed og uklar hornhinde, hvilket kan føre til blindhed Derudover kan der ses vægttab, diarre og nedsat hørelse (2). Akut overdosering kan ses som kvalme, anoreksi, opkastninger, mavesmerter, gulsot, synsforstyrrelser, hovedpine, svaghed og bevidsthedssløring (2). Ved kronisk overdosering kan ses hårtab, tørre slimhinder, revner i mundvige og under næsebor, skøre negle, søvnbesvær, vægttab, led- og knoglesmerter, knogleskørhed, frakturer, anæmi og diarre (2). Derudover kan der ses forstørret lever, milt og lymfeknuder (2). D-vitamin Styrer calciumbalancen i blodet og skelettets mineralisering og omsætning (2). Har både en direkte og en indirekte effekt på calciumomsætningen i knoglerne. Umiddelbart øger D-vitamin frigivelsen af calcium fra knoglerne. D-vitamin er samtidig med til at øge optagelsen af calcium fra tarmen og Fede fisk indeholder meget D-vitamin, fx indeholder laks 10-30 mikrogram per 100 g. Fiskepålæg, fx sild eller makrel i tomat er også gode kilder til D-vitamin (3). Solen stråler danner D- vitamin i huden, ved udsættelse for UVB stråler. I Danmark findes disse stråler i perioden fra marts til oktober. Mørk pigmenteret hud, brug af solfaktor på mere end 8 og personens Hos børn ses forstyrrelser i knoglevæksten, knoglerne bliver bløde tilstanden kaldes rakitis eller engelsk syge (1,3). Hos voksne kaldes tilstanden osteomalaci, hvor knogler bliver bløde, symptomer er knoglesmerte, -brud og deformiteter og dårlig muskelfunktion især i benene (1,3). Overdoseringsymptomer: Risiko for hypercalciæmi og hypercaluri. Risiko for kvalme, obstipation, mm. Ved langvarig tilstand risiko for nyresten og nyreska- Medicinsk-farmaceutisk Kompendium 1.4 Vitaminer og mineraler Side 4 af 22

Vitamin Funktion i kroppen Forekomst i fødevare Mangel- og overdoseringssymptom øge calciumtilbageholdelsen i nyrerne. Dette medfører en øget mængde calcium i blodet, hvilket medfører en øget mineralisering af knoglerne. Den samlede effekt af D-vitamin bliver, at der sker en øget indlejring af calcium i knoglerne (16). alder, nedsætter hudens dannelse af D-vitamin (2). der (3). E-vitamin (alfa-tokoferol) Er en vigtig antioxidant, som specielt i cellemembranen hæmmer radikal iltning af flerumættede fedtsyrer (3). Derudover hindrer det sammenklumpningen af trombocytter Forekommer i høj grad i planteolier, nødder og æg. Findes også i grøntsager, indmad og fisk Der kan opstå mangelsymptomer hos for tidligt fødte børn, hvor det vil ses i form af hæmolytisk anæmi (sprængning af de røde blodlegmer) samt et øget antal trombocytter Desuden kan der opstå mangel ved sygdomme, der forårsager dårlig fedtoptagelse. Her kan symptomerne være hæmmet nerveledning, muskelsvaghed, nedbrydning af øjets nethinde, ataksi og ophævet gangfunktion (2). Der ses sjældent overdoseringssymptomer ved E-vitamin. Ved vedvarende indtag på 1000 IE/dag er set følgende symptomer: hovedpine, træthed, kvalme, dobbeltsyn, muskelsvaghed og gastrointestinale symptomer (2). Derudover kan der muligvis ses en hæmning af immunforsvaret K-vitamin Er nødvendig for blodets evne til at koagulere, da det er et co-enzym for dannelsen af protrombin i leveren Forekommer i bladgrøntsager, vegetabilske olier samt i mindre mængder i lever, kød og æg (2). Der kan ses øget blødningstendens i form af kutane blødninger, næseblod, blødning fra mave-tarmkanalen og blødning i indre organer (2). De naturligt forekommende K- Medicinsk-farmaceutisk Kompendium 1.4 Vitaminer og mineraler Side 5 af 22

Vitamin Funktion i kroppen Forekomst i fødevare Mangel- og overdoseringssymptom vitaminer har ikke vist symptomer på overdosering. K3- vitamin kan give hæmolytisk anæmi, gulsot og hjerneskade hos nyfødte (2). Skema 2. Fedtopløselige vitaminers funktion, forekomst, mangel- og overdoseringssymptomer. Medicinsk-farmaceutisk Kompendium 1.4 Vitaminer og mineraler Side 6 af 22

Mineraler Mineraler defineres som essentielle uorganiske ikke-energigivende næringsstoffer. Mineraler indeholder ikke kulstof, men kun selve mineralet, fx jern eller calcium (1,2). En del mineraler, har kroppen kun brug for i små mængder og anbefalingerne er under 100 mg per dag. De mineraler kaldes for sporstoffer og er: jern, zink, kobber, selen, jod, molybdæn, mangan, krom og fluor (2). Mineraler kroppen har brug for i mere end 100 mg per dag, kaldes visse steder også for makromineraler og er: natrium, calcium, fosfor, kalium og magnesium. Mineraler Mineral Funktion i kroppen Forekomst i fødevare Natrium (Na) Calcium (Ca) Natrium er nødvendigt for metaboliske processer i cellerne. Herunder processer som regulering af syrebase balancen, det osmotiske tryk uden for cellerne, blodvolumen, nervefunktioner og transporten af glukose og aminosyrer (15). Det er i samspil med kalium vigtig for transport over cellemembraner via natrium/kaliumpumpen. Membranpotentialet er også vigtigt for nerve- og muskelfunktion Calcium spiller en stor rolle i mange funktioner i kroppen, blandt andet er den nødvendig for mineraliseringen af knoglerne. Det er vigtigt for blodkoagulationen Desuden er den ioniserede form af calcium nødvendig for overførsel af nerveimpulser og muskelkontraktioner, her er den vigtigste muskel hjertet (3). Køkkensalt består af natriumklorid. Ud over køkkensalt findes natrium i mange færdigvarer, som brød, ost, pålæg, kød- og fiskeprodukter (15). Forekommer i kornprodukter, mælk, ost samt frugt og grønt (2). Mangel- og overdoseringssymptom Der kan opleves kramper ved natriummangel Der kan forekomme forhøjet blodtryk Hypocalcæmi kan føre til knogleskørhed, da knoglerne langsomt afgiver calcium, som derved bliver svage, hvorefter der ses hyppigtendens af knoglebrud (2). Derudover ses øget irritabilitet i nerve- og muskelceller, hvorved der kan opstå kramper Hypercalcæmi ses meget sjældent. Det kan medføre træthed, forhøjet puls og hjertearytmi Ved højt daglig indtag kan der ses kalkaflejringer i nyrerne, nyresten og nyreskade (15). Medicinsk-farmaceutisk Kompendium 1.4 Vitaminer og mineraler Side 7 af 22

Mineral Funktion i kroppen Forekomst i fødevare Fosfor (P) Kalium (K) Magnesium (Mg) En stor del af den fosfor der er i kroppen, er bundet til calcium i knoglerne (2). Derudover indgår fosfor i andre funktioner som fx fosforlipider i cellemembraner, i ATP og dermed energidannelse. Desuden indgår fosfor i nukleinsyrer i DNA og RNA og som buffer i blodet til opretholdelse af den rette ph-værdi I samspil med natrium er kalium vigtig for regulering af membranpotentialet over cellemembraner og dermed nerve- og muskelfunktion i kroppen, blodtrykket og syre-base balancen (4). Hoveddelen af kalium er inden i cellerne, hvor det opretholder det osmotiske tryk Magnesium fungerer som co-enzym i mange vigtige processer. Blandt andet er det vigtigt for funktionen af natrium/kalium pumpen, opbygning og nedbrydning af ATP, muskelkontraktioner, samt nødvendig for en normal calciumomsætning (1,3). Forekommer i mælk, kornprodukter, kød, ost, grøntsager, frugt, fisk og æg (2). Findes i kartofler, frugt, bær, grøntsager, mælkeprodukter og kød (1,15). Findes i kornprodukter, grøntsager, kød og mælkeprodukter Mangel- og overdoseringssymptom Mangelsymptomer er kun set ved for tidligt fødte med dårlig ernæring samt ved anorektikere. Her ses symptomer som muskelsvaghed, appetitløshed, kvalme og afkalkning af skelettet (15). Ved akut hyperfosfatæmi kan hypocalcæmi og kramper forekomme (15). Hypokaliæmi kan forekomme ved behandling med vanddrivende lægemidler Hypokaliæmi kan ses som mathed, muskeltræthed og risiko for hjertearytmi Ved akut hyperkaliæmi kan der forekomme alvorlige hjertesymptomer, hvor impulsoverledningen hæmmes, hvilket kan føre til hjertestop Ved kronisk hyperkaliæmi kan der opleves mavesmerter, kvalme og opkast, diarre og udvikling af mavesår (15). Ved magnesiummangel ses symptomer som personlighedsændringer, neuromuskulære og gastrointestinale symptomer (3). Der kan også ses symptomer fra hjertet ved arytmi og forhøjet blodtryk Ved akut overdosering kan ses forbigående diarre, men ingen systemiske symptomer. Ved høje serumkoncentrationer kan ses respirationsbesvær, koma og hjertestop (3). Medicinsk-farmaceutisk Kompendium 1.4 Vitaminer og mineraler Side 8 af 22

Mineral Funktion i kroppen Forekomst i fødevare Jern (Fe) Indgår i erytrocytterne i hæmoglobin, som transporterer ilt fra lungerne via blodet til organismens celler. Det indgår også i myoglobin, som overfører ilt fra blod til muskler Hæmjern er bundet til protein og findes kun i animalske fødevarer. Ikkehæmjern findes både i vegetabilske og animalske fødevarer. De to jerntyper er forskellige med hensyn til absorption, hvor hæmjern absorberes lidt bedre end ikke-hæmjern (3). Mangel- og overdoseringssymptom Kan ses som jernmangelanæmi (blodmangel), da for lidt ilt bliver ført rundt i kroppen Symptomerne er træthed, hovedpine, irritabilitet, svimmelhed, hjertebanken og åndenød (2,3). Hos børn ses jernmangel uden blodmangel ved forsinket psykomotorisk udvikling og hos yngre kvinder ses nedsat indlæringsevne (3). Kan medfører jernaflejringer i leveren, hvilket kan føre til levercirrose, diabetessymptomer og hjerteinsufficiens Ved akut overdosering kan opleves mavesmerter, diarre, opkastninger, elektrolytforstyrrelser, hæmolyse, koagulationsforstyrrelse og chok (3). Zink (Zn) Zink er involveret i mange funktioner i kroppen. Blandt andet er zink nødvendigt for sårheling, vækst og dannelse af kønshormoner Derudover er det nødvendig for omsætningen af både proteiner, kulhydrater, lipider og nukleinsyrer (3). Forekommer i kød, fisk, skaldyr, lever, æg, mælkeprodukter og fuldkornsprodukter (1,2). Der kan opleves appetitløshed, væksthæmning, diarre og øget risiko for infektioner (2). Derudover kan det medføre hudirritation, nedsat sårheling, natteblindhed, ændret smags- og lugtesans samt nedsat fertilitet Ved kronisk overdosering ses symptomer som kvalme, opkastninger og mavesmerter. Derudover ses nedsat immunforsvar og ændringer i blodlipider (3). Ved akut overdosering ses mavesmerter, kvalme, opkastning, svimmelhed, blodig diarre samt påvirkning af lever og nyrer (3). Kobber (Cu) Indgår i en række vigtige enzymer, som aktivator. Kobber er involveret i jernoptagelsen Kobber er nødvendigt for normal immunfunktion (3). Findes i indmad, skaldyr, fuldkornsprodukter og nødder (3). Kobbermangel ses meget sjældent. Det kan føre til anæmi, leukopeni samt hår- og hud-depigmentering (2, 15). Medicinsk-farmaceutisk Kompendium 1.4 Vitaminer og mineraler Side 9 af 22

Mineral Funktion i kroppen Forekomst i fødevare Mangel- og overdoseringssymptom Ved langvarig overdosering er der fundet levercirrhose. Ved store doser ses gastrointestinale gener, kvalme, opkast og diaré (3, 15). Jod (I) Jod indgår i hormonerne tyroxin (T4) og trijodtyronin(t3), som findes i skjoldbruskkirtlen. Det er derfor nødvendigt for stofstifteregulering I Danmark er køkkensalt tilsat jod, for at forebygge et for lavt indtag i hele befolkningen. Derudover findes det i saltvandsfisk, skaldyr, havsalt, mælk og fuldkornsprodukter Ved mangel på jod kan der udvikles struma, hvor skjoldbruskkirtlen er forstørret. Dette kan fører til hypotyreose (nedsat stofstifte). Ved jodmangel under graviditet ses nedsat motorisk og kognitiv udvikling hos den nyfødte (2). Ved overdosering kan der også ses forstørret skjoldbruskkirtel, da dannelse og afgivelse af hormonerne kan være hæmmede (2). Derudover kan der ses øjenirritation, hudforandringer og forstørrede spytkirtler (3). Selen (Se) Fungerer som antioxidant. Derudover menes selen at yde beskyttelse mod giftige tungmetaller som kadmium, bly og kviksølv Forekommer i fisk, skaldyr, æg og lever (3). Kan forårsage Keshans sygdom, hvilket er en hjertesygdom (2). Ved akut forgiftning med 1 g selen i 4 uger sås symptomer som diarre, træthed, hårtab, ledsmerter, misfarvning af negle, kvalme og hovedpine (3). Ved længerevarende overdosering kan der udvikles selenose med hår- og negletab samt perifer neuropati (3). Fluor (F) Er vigtig for dannelse af knogler og tænder Forekommer i drikkevand Øget risiko for huller i tænderne Akut overdosering ses ved kvalme, mavesmerter og opkast. Kronisk overdosering kan påvirke skeletmineraliseringen og nyrefunktionen (15). Medicinsk-farmaceutisk Kompendium 1.4 Vitaminer og mineraler Side 10 af 22

Mineral Funktion i kroppen Forekomst i fødevare Krom (Cr) Funktionen af krom er uvis (2,3). Findes i indmad, fisk, kornprodukter og grøntsager (2). Mangel- og overdoseringssymptom Der kan ses forstyrrelser i glukoseomsætningen, vægttab samt neuropati (3, 15). Der ses ingen symptomer, selv ved høje doser (3). Kobolt (Co) Indgår i B12-vitamin og har derfor samme funktion Forekommer kun i animalske produkter, hovedsagligt i indvolde, æg, kød, kødprodukter og i ringe grad i mælk (3). Forårsager perniciøs anæmi og neuropati Mangan (Mn) Mangan indgår i urinstofdannelsen, glukogenesen og det antioxidative forsvar (3). Forekommer i planteprodukter som te, kaffe, kornprodukter, tørrede frugter og nødder (3). Vægttab, hududslæt, ændringer i negle og hårvækst samt hypokolesterolæmi (2). Der kan ses neurologiske skader i form af dårlig muskelkoordination, demenslignende tilstande og Parkinsons lignede symptomer. Disse tilfælde er set ved personer arbejdende i manganminer (3). Molybdæn (Mo) Indgår i flere enzymer, som katalyserer omsætningen af DNA og sulfater (2). I planteprodukter, mælk og indmad (1,3). Kan ses som bevidsthedsforstyrrelser førende til koma. Derudover ses meget lav sulfatudskillelse i urinen (2). Øget risiko for hyperuricæmi og urinsur gigt (3). Skema 3. Mineralernes funktion, forekomst, mangel- og overdoseringssymptomer. Medicinsk-farmaceutisk Kompendium 1.4 Vitaminer og mineraler Side 11 af 22

Lovgivning Vitamin- og mineralpræparater inddeles i forskellige varegrupper: Kosttilskud Stærke vitaminer og mineraler Receptpligtige lægemidler Læs mere om lovgivningen og inddelingen i de forskellige varegrupper i Samfundsfarmaceutisk kompendium i Lovforståelse. Danske anbefalinger De nordiske næringsstofanbefalinger 2012 (NNR2012) danner grundlag for de danske ernæringsanbefalinger. NNR2012 er udarbejdet i samarbejde mellem eksperter i de fem nordiske lande. Anbefalingerne bliver løbende opdateret, når der kommer ny viden. Sidst i dette bilag er udvalgte skemaer med anbefalinger fra NNR2012 indsat. Skemaerne er ret omfattende og er beregnet som opslagsværk. Der kan være særlige danske anbefalinger, der er forskellige fra anbefalinger fra NNR2012, og de danske anbefalinger kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, www.sst.dk og/eller på Fødevarestyrelsens hjemmeside, www.altomkost.dk. Sundhedsstyrelsen anbefalingerne for D-vitamin, børn, gravide og ammende er angivet i selvstændige afsnit i dette bilag, anbefalingerne for særlige sygdomme er ikke medtaget i bilaget. Mænd anbefales et lidt større indtag end kvinder for de fleste vitaminer og mineraler. Det skyldes, at mænd har en større muskelmasse end kvinder og er fysisk større. For enkelte vitaminer/mineraler skal kvinder have et større indtag end mænd. Det gælder fx jern, hvor kvinder i den fertile alder har et større behov end mænd, på grund af jerntabet i forbindelse med menstruationen. Kvinder i den fertile alder anbefales også et større indtag af folat end mænd og de ikke fertile kvinder, fordi folat er vigtig i forhold til at undgå misdannelserne hos fostret. Vitamin- og mineraltilskud anbefales ikke generelt De nordiske næringsstofanbefalinger fremhæver, at vitamin og mineraltilskud ikke er nødvendigt til alle personer, hvis den kost der spises, indeholder føde fra alle fødegrupperne og dækker energibehovet. Der kan dog være visse persongrupper, der har behov for ekstra tilskud fx i form til D- vitamin-, jern-, jod- og folattilskud (4). Medicinsk-farmaceutisk Kompendium 1.4 Vitaminer og mineraler Side 12 af 22

ADT-værdier skifter navn til referenceindtag (RI) Vitaminer og mineraler er mærket med næringsindhold per daglig dosis. Dette kan være opgjort i Anbefalet Daglig Tilførsel (ADT-værdien) eller i Referenceindtag (RI). Anbefalet Daglig Tilførsel er ved at skifte navn til referenceindtag (RI) (17). Fødevarevirksomheder, herunder også producenter af vitaminer og mineraler, skal senest pr. 13. december 2016 mærke deres produkter med referenceindtag (RI) i stedet for Anbefalet Daglig Tilførsel (ADT). Efter den 13. december 2016 må virksomheder stadig sælge ud af de produkter, som de allerede har produceret inden den 13. december 2016 med mærkningen i ADT-værdier. Dette betyder, at man på apoteket vil opleve en overgangsperiode, hvor nogle vitaminer og mineraler er mærket med ADT-værdier og andre er mærket med RI-værdier (18). Fødevarestyrelsen har fastsat RI-værdier for vitaminer og mineraler i bekendtgørelsen for kosttilskud (14). Der findes en RI-værdi for børn 1-10 år og en RI-værdi for voksne samt børn på 11 år og derover. RI-værdierne er i visse tilfælde anderledes end gældende vitamin og mineralanbefalinger, fordi bekendtgørelsen værdier ikke bliver opdateret i takt med nye næringsstofanbefalinger. De forskellige værdier kan skabe forvirring, når kunderne ser på indholdsfortegnelsen på vitaminbeholderen. RI-værdierne gør det muligt at sammenligne indholdet i forskellige præparater. Figur 1. Billedet viser næringsindholdet pr. daglig dosis for Multi-tabs til børn over 3 år. Billedet i figur 1, viser indholdsfortegnelsen for Multi-tabs tyggetabletter for børn over 3 år. Det faktiske indhold sammenlignes med ADT-værdien og udtrykkes i % ADT. fx for D-vitamin er indholdet 10 mikrogram i tyggetabletten, %ADT angives til 100 for 1-10 årige, fordi ADT-værdien er 10 mikrogram. Hvis barnet får en tyggetablet daglig har barnet altså fået 100 % af anbefalet daglig tilførsel af D-vitamin. Medicinsk-farmaceutisk Kompendium 1.4 Vitaminer og mineraler Side 13 af 22

Hvis barnet er over 11 år angives %ADT til 200 %, fordi ADT-værdien er 5 mikrogram D-vitamin daglig. D-vitamin Sundhedsstyrelsen anbefaler D-vitamin som tilskud til særlige persongrupper. Tilskud på 10 mikrogram D-vitamin anbefales til følgende grupper Børn 0-2 år Gravide Børn og voksne med mørk hud Børn og voksne, der går med tildækket hud om sommeren Personer der sjældent kommer udendørs eller undgår sollys. Tilskud på 20 mikrogram D-vitamin og 800-1000mg calcium anbefales til følgende grupper Personer over 70 år Plejehjemsbeboere Personer i øget risiko for knogleskørhed. Skema 4. Sundhedsstyrelsen anbefalinger om forebyggende D-vitamin tilskud (12). Apoteket skal, når der rådgives om vitaminer med d-vitamin, være opmærksom på ovenstående anbefalinger. Der bør behovsafdækkes for: o o o o o o alder (dvs. under 2 år eller over 70 år) om brugeren har mørk hud tildækket hud om sommeren graden af udsættelse af sollys graviditet om brugeren er plejehjembeboer. Hvis kunden, der efterspørger D-vitamin, ikke falder inden for nogle af de nævnte grupper med særlig risiko for D-vitamin mangel, er der ikke fagligt grundlag for salg eller anbefaling af D-vitamin til kunden. Medicinsk-farmaceutisk Kompendium 1.4 Vitaminer og mineraler Side 14 af 22

Børn Barnet har i det første leveår et stort behov for energi og næringsstoffer, fordi barnet skal tredoble vægten og vokse ca. 25 cm. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor tilskud af D-vitamin til alle børn, startende med D-vitamin dråber 10 mikrogram dagligt fra barnet er 2 uger til de er 2 år. Børn med en fødselsvægt under 2500 gram anbefales at tage jern til 6 måneder (6). Børn med mørk hud eller børn, der ikke udsættes for sollys om sommeren, fordi de har tildækket deres hud med lange bukser, ærmer eller tørklæder, bør fortsætte D-vitamin tilskuddet hele barndommen. Anbefalinger er indsat i skemaet nedenfor (6). D-vitamin tilskuddet kan evt. gives som en vitamin- og mineraltyggetablet fra barnet kan tygge, dog tidligst fra barnet er 1½ år (5), fordi der kan være risiko for fejlsynkning, dvs. tabletten kommer i luftrøret med risiko for kvælning. Børn født til termin (Mature børn, født efter 37. graviditetsuge) D-dråber Fra 2 uger til 2 år: 10 mikrogram D-vitamin dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler, eller tørklæder): Skal fortsætte med 10 mikrogram D-vitamin dagligt gennem hele barndommen og sandsynligvis hele livet afhængig af soleksponering. Jern Børn med en fødselsvægt under 2500 gram skal have 8 mg jern daglig til 6 måneder. Modermælkserstatning Hvis disse børn får mere end halvdelen af deres ernæring via modermælkserstatning, skal dosis reduceres til halvdelen. Det vil sige, at de skal have ca. 4 mg jern pr. dag eller 8 mg jern hver anden dag. Skema 5. Sundhedsstyrelsens anbefalinger for tilskud af D-vitamin og jern for spædbørn/børn (6). Medicinsk-farmaceutisk Kompendium 1.4 Vitaminer og mineraler Side 15 af 22

Børn med særlige behov For tidligt fødte børn Mens de for tidligt fødte børn er indlagt på neonatalafdelingen, skal børnene følge de anbefalinger, som der er på neonatalafdelingen (6). For børn født for tidligt (før 37. graviditetsuge) anbefaler sundhedsstyrelsen D-dråber til barnet fra det er udskrevet til det er 2 år. Anbefalingerne vedr. jerntilskuddet starter fra udskrivelsestidspunktet og fortsættes til enten 12 måneder (fødselsvægt under 1500 gram) eller til 6 måneder (fødselsvægt over 1500 gram) (6). Anbefalinger er indsat i skemaet nedenfor. For tidligt fødte børn (Præmature børn, født før 37. graviditetsuge) D- dråber Fra udskrivelse til 2 år: 10 mikrogram D-vitamin dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler, eller tørklæder): Skal fortsætte med 10 mikrogram D-vitamin dagligt gennem hele barndommen og sandsynligvis hele livet afhængig af soleksponering. Jern Efter udskrivelse Fødselsvægt under 1500 gram Ca. 8 mg jern daglig til 12 måneder. Fødselsvægt over 1500 gram Ca. 8 mg jern dagligt til 6 måneder. For tidligt fødte med en fødselsvægt over 2500 mg anbefales også jerntilskud. Modermælkserstatning Hvis disse børn får mere end halvdelen af deres ernæring via modermælkserstatning, skal dosis reduceres til halvdelen. Det vil sige, at de skal have ca. 4 mg jern pr. dag eller 8 mg jern hver anden dag. Skema 6. Sundhedsstyrelsens anbefalinger for tilskud af D-vitamin og jern for børn født for tidligt(6). Børn med hyppige infektioner Småbørn, der har mange infektioner, og af den grund spiser dårligt og ensidigt i perioder, kan i vinterhalvåret have gavn af en børnevitamintablet igennem hele småbarnsalderen (1-6 år). Vurderingen om barnet skal have vitamintilskud bør ske i samråd med lægen (6). Småtspisende børn eller børn der spiser ensidigt Småtspisende børn eller børn, der spiser meget ensidigt, anbefales en vitamin- og mineraltablet dagligt, dog tidligst fra de er 1 ½ år pga. risikoen for fejlsynkning (5). Apoteket kan, i samarbejde med forældrene, ud fra forældrenes viden om barnets spisevaner afgøre om der kan være behov for vitamin og mineral tilskud. Barnets spisevaner kan sammenlignes med de 10 kostråd, hvis barnet fx ikke vil spise frugt og grønsager, så kan en vitamin- og mineraltablet være et supplement, indtil barnet lærer at spise frugt og grønsager. Børn med mælkeallergi Fødevarestyrelsen anbefaler, at børn til og med 9 år, med mælkeallergi, får et dagligt kalktilskud på 500 mg. Fra 10 år øges kalktilskuddet til 750 mg dagligt. Derudover kan det være hensigtsmæssigt, at børn får en vitamin- og mineraltablet, hvis kosten de spiser er ensidig (7). Medicinsk-farmaceutisk Kompendium 1.4 Vitaminer og mineraler Side 16 af 22

Gravide Folsyre Folsyre har betydning i forhold til dannelse af fostrets neuralrør. Neuralrøret er forstadiet for hjernen og rygmarven hos barnet i fostertilstanden. Neuralrøret hos fosteret lukkes normalt på 22-29. dagen efter befrugtningen, denne lukning er afhængig af folsyre. Lukker neuralrøret ikke, fører det til medfødte misdannelser hos barnet (9). Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor kvinder, der planlægger at blive gravide at tage tilskud af folsyre fra det tidspunkt, de prøver at blive gravide til 3 måneder ind i graviditeten. Det anbefalede tilskud af folsyre er 400 mikrogram dagligt (8). Jern Jernbehovet øges i løbet af graviditeten, blandt andet på grund af dannelse af fostrets røde blodlegemer. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor et jerntilskud på 40-50 mg dagligt fra 10. graviditetsuge (8). Jerntilskuddet bør optimalt tages forskudt af måltiderne for at øge absorptionen. Jerntilskuddet kan tages med et tilskud af C-vitamin, der også øger absorptionen af jern, fx kan jerntilskuddet indtages med et glas juice. Jern fra multivitamintabletter tæller ikke med, da absorptionen anses for yderst beskeden, på grund af nedsat absorption af de øvrige vitaminer og mineraler i multivitamintabletten (10). Gravide opfordres af og til af deres jordemoder til at tage jerntilskuddet som hæmjern i stedet for ikke-hæmjern, fordi nogen gravide oplever mindre tendens til forstoppelse, når jerntilskuddet gives som hæmjern. Der findes ingen videnskabelige forsøg, der viser at hæmjern giver mindre forstoppelse, men det kan ikke udelukkes, at det kan have effekt hos nogen. D-vitamin D-vitamin er nødvendigt for optagelsen af calcium og for knogleopbygningen. Sundhedsstyrelsen anbefaler gravide et dagligt tilskud på 10 mikrogram D-vitamin i hele graviditeten (8). Calcium Calcium er nødvendig for knogleopbygningen både hos den gravide og hos barnet. Calcium indtages blandt andet i form af mælk og andre mælkeprodukter. Undlader den gravide indtagelse af mælkeprodukter, anbefales et tilskud af calcium på 500 mg dagligt i hele graviditeten (8). Figur 2. Indtagelse af vitaminer og mineraler i graviditeten. Kilde: http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2013/12dec/gravidsundevaner.pdf Medicinsk-farmaceutisk Kompendium 1.4 Vitaminer og mineraler Side 17 af 22

Ammende Sundhedsstyrelsen anbefaler et tilskud på 500 mg calcium dagligt i ammeperioden, hvis kvinden ikke indtager mælkeprodukter (11). Professionel adfærd ved rådgivning omkring vitaminer og mineraler Apoteket skal i forbindelse med rådgivning om vitaminer og mineraler følge de faglige anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. Apoteket kan ikke anbefale indtagelse af vitaminer i høje doser for at afhjælpe forskellige sygdomstilstande. Det kan fx være store doser C-vitamin mod forkølelse, pantotensyre (B5) mod hårtab eller E-vitamin mod nedsat potens. Virkningen er ofte tvivlsom, og der findes ikke nogen faglige anbefalinger, der understøtter anvendelsen. Lægehenvisning kan være relevant, når kunden efterspørger vitamin og mineral præparater. Behovsafdækningen er vigtig, der kan være tilstande, der bør afklares hos lægen før evt. opstart af vitamin- og mineraltilskud. Fx hvis en kunde efterspørger jerntilskud, kan det være relevant at få afdækket, om det er ifølge aftale med lægen, at der skal tages jerntilskud. Symptomerne på jernmangel, fx træthed og hovedpine, kan være symptomer på alvorlige sygdomme, eller jernmanglen kan være opstået på grund af blodtab fx et blødende mavesår. Ved begge tilstande kræves en helt anden behandling end jerntilskud. Ved rådgivning om anvendelsen af vitamin- og mineraltilskuddet bør apoteket afdække om kunden får nogen former for lægemidler. Visse typer af lægemidler får påvirket deres absorptionen af vitaminer og mineraler, og bør tages forskudt i forhold til indtag af vitamin- og mineraltilskuddet. Fx skal tetracyklin tages tre timer forskudt af mineralpræparater, der indeholder jern, calcium, magnesium, eller zink (13). Medicinsk-farmaceutisk Kompendium 1.4 Vitaminer og mineraler Side 18 af 22

Nordiske næringsstofanbefalinger 2012 Skemaerne nedenfor indeholder anbefalinger fra NNR2012 om dagligt indtag af de forskellige vitaminer og mineraler. Enhedsforkortelser forklares på side 22. Gravide 800 10 10 1,5 1,6 17 1,5 2,0 500 85 Ammende 1100 10 11 1,6 1,7 20 1,6 2,6 500 100 Skema 7. NNR2012 anbefalinger om dagligt indtag af vitaminer til gravide og ammende (4). Gravide 900 700 3,1 280 (i1) 9 1,0 175 60 Anbefalinger om dagligt vitamin og mineral indtag til gravide og ammende A-vit D-vit E-vit B1-vit B2-vit B3-vit B6-vit B12- vit Folat C-vit Enhed RE ug a-te mg mg NE mg ug ug mg Calcium Fosfor Kalium Magnesium Jern Zink Kobber Jod Selen Enhed mg mg g mg mg mg mg ug ug Ammende 900 900 3,1 280 15 11 1,3 200 60 Skema 8. NNR2012 anbefalinger om dagligt indtag af mineraler til gravide og ammende (4). Anbefalinger om dagligt vitamin og mineral indtag til børn i aldersgruppen 2-9 år A-vit D-vit E-vit B1-vit B2-vit B3-vit B6-vit B12-vit Folat C-vit Enhed RE ug a-te mg mg NE mg ug ug mg Alder Børn 2-5 350 10 5 0,6 0,7 9 0,7 0,8 80 30 6-9 400 10 6 0,9 1,1 12 1,0 1,3 130 40 Skema 9. NNR2012 anbefalinger om dagligt indtag af vitaminer til aldersgruppen fra 2-9 år (4). Calcium Fosfor Kalium Magnesium Jern Zink Kobber Jod Selen Enhed mg mg g mg mg mg mg ug ug Alder Børn 2-5 600 470 1,8 120 8 6 0,4 90 25 6-9 700 540 2,0 200 9 7 0,5 120 30 Skema 10. NNR2012 anbefalinger om dagligt indtag af mineraler til aldersgruppen fra 2-9 år (4). Medicinsk-farmaceutisk Kompendium 1.4 Vitaminer og mineraler Side 19 af 22

Anbefalinger om dagligt indtag af vitaminer til aldersgruppen fra 10 år og opad A-vit D-vit E-vit B1-vit B2-vit B3-vit B6-vit B12-vit Folat C-vit Enhed RE ug a-te mg mg NE mg ug ug mg Køn/alder Kvinder 10-13 600 10 7 1,0 1,2 14 1,1 2 200 50 14-17 700 10 8 1,2 1,4 16 1,3 2 300 75 18-30 700 10 8 1,1 1,3 15 1,3 2 400 75 31-60 700 10 8 1,1 1,2 14 1,2 2 300 75 61-74 700 10 8 1,0 1,2 13 1,2 2 300 75 >75 700 20 8 1,0 1,2 13 1,2 2 300 75 Mænd 10-13 600 10 8 1,1 1,3 15 1,3 2 200 50 14-17 900 10 10 1,4 1,7 19 1,6 2 300 75 18-30 900 10 10 1,4 1,6 19 1,6 2 300 75 31-60 900 10 10 1,3 1,5 18 1,6 2 300 75 61-74 900 10 10 1,2 1,4 16 1,6 2 300 75 >75 900 20 10 1,2 1,3 15 1,6 2 300 75 Skema 11. NNR2012 anbefalinger om dagligt indtag af vitaminer til aldersgruppen fra 10 år og opad (4). Enhederne i skemaet er forklaret her: o RE er Retinol Equivalent. 1 RE = 1 ug retinol = 12ug Beta-caroten o ug er mikrogram o a-te er a-tocopherol o mg er milligram o NE er Niacin Equivalent Medicinsk-farmaceutisk Kompendium 1.4 Vitaminer og mineraler Side 20 af 22

NNR2012 anbefalinger om dagligt indtag af mineraler til aldersgruppen fra 10 år og opad Calcium Fosfor Kalium Magnesium Jern Zink Kobber Jod Selen Enhed mg mg g mg mg mg mg ug ug Køn/alder Kvinder 10-13 900 700 2,9 280 11 8 0,7 150 40 14-17 900 700 3,1 280 15 (i2) 18-30 800 (i1) 600 (i1) 3,1 280 15 (i2) 31-60 800 600 3,1 280 15/9 (i2) (i3) 9 0,9 150 50 7 0,9 150 50 7 0,9 150 50 61-74 800 600 3,1 280 9 7 0,9 150 50 >75 800 600 3,1 280 9 7 0,9 150 50 Mænd 10-13 900 700 3,3 280 11 11 0,7 150 40 14-17 900 700 3,5 350 11 12 0,9 150 60 18-30 800 (i1) 600 (i1) 3,5 350 9 9 0,9 150 60 31-60 800 600 3,5 350 9 9 0,9 150 60 61-74 800 600 3,5 350 9 9 0,9 150 60 >75 800 600 3,5 350 9 9 0,9 150 60 Skema 12. NNR2012 anbefalinger om dagligt indtag af mineraler til aldersgruppen fra 10 år og opad (4). o o o (i1) 18-20 årige bør indtage henholdsvis 900 mg calcium og 700 mg fosfor dagligt. (i2) Menstruerende kvinder kan have meget forskelligt behov for jerntilskud, for de 90 % vil 15mg daglig være tilstrækkeligt. (i3) Kvinder, der er ophørt med at have menstruationer, har et jernbehov på 9 mg dagligt. NNR 2012 anbefaler et indtag af natrium på 2,3 g per dag for voksne. Det svarer til ca. 6 g køkkensalt (natriumklorid). Børn mellem 2 og 10 år bør ikke få mere end 3-4 g natriumklorid per dag (4). Medicinsk-farmaceutisk Kompendium 1.4 Vitaminer og mineraler Side 21 af 22

Kilder: 1. Nielsen O, Springborg A. Anatomi og fysiologi. Ind under huden. 2. udgave. København: Munksgaard Danmark; 2005. 2. Astrup A, Bügel S, Dyerberg J, Stender S. Menneskets ernæring. 3. udgave. København: Munksgaard Danmark; 2011. 3. Danmarks Apotekerforening. Naturlægemiddelkatalog. [Hentet 19.03.2014] [Opdateret November 2010] Tilgængelig fra: http://medlemsnettet.apoteket.dk/apotek/apotekets_produkter/naturlaegemidler/naturlgemiddel kataloget/vitaminer%20og%20mineraler.pdf 4. Nordiske næringsstofanbefalinger 2012. 5. udgave [Hentet 03.08.2015] [Opdateret oktober 2013] Tilgængelig fra: http://altomkost.dk/fileadmin/user_upload/altomkost.dk/slet_ikke_filliste/raad_og_anbefalinger/ Nordic_Nutrition_Recommendations_2012.pdf 5. Sundhedsstyrelsens vejledning til sundhedspersonale vedrørende vitamin- og jerntilskud til børn [Hentet 19.03.2014] [Opdateret 03.05.2010] Tilgængelig fra: https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/ernaering/spaedboern/~/media/a6829616788245969 EC68E3D49F6D90A.ashx 6. Sundhedsstyrelsens vejledning til sundhedspersonale vedrørende vitamin- og jerntilskud til børn under 2 år. [Hentet 30.07.2015] [Opdateret 10.07.2015] Tilgængelig fra: https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/ernaering/spaedboern/vitamin-og-jernanbefalinger-tilboern 7. Fødevarestyrelsens anbefalinger om kosttilskud og vitaminpiller. [Hentet 20.03.2014] [Opdateret 14.02.2011] Tilgængelig fra: http://www.altomkost.dk/fakta/vitaminer_og_mineraler/kosttilskud_vitaminpiller.htm 8. Sundhedsstyrelsens anbefalinger til gravide: Graviditet: Spis folsyre, jern, D-vitamin og eventuelt kalk som kosttilskud. [Hentet 20.03.2014] [Opdateret 21.08.2012] Tilgængelig fra:http://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/graviditet/anbefalinger-til-gravide/folsyre,-jern,-dvitamin-og-eventuelt-kalk 9. Faktaark om folsyre. [Hentet 20.03.2014] [Opdateret 06.2008] Tilgængelig fra: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/graviditet/anbefalinger-tilgravide/~/media/6e0e6e3f008f4b20bdb838a29d7716b0.ashx 10. Baggrund for de nye jernanbefalinger [Hentet 20.03.2014] [Opdateret 06.2008] Tilgængelig fra: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/graviditet/anbefalinger-tilgravide/~/media/c85615c6c5d74849bef5d7513c7647cf.ashx 11. Amning - En håndbog for sundhedspersonale. 3. udgave [Hentet 20.03.2014] [Opdateret 2013] Tilgængelig fra: http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2013/08aug/amninghbogsufgl.pdf 12. Sundhedsstyrelsens Forebyggende D-vitamin anbefalinger [Hentet 20.03.2014] [Opdateret 28.06.2010] Tilgængelig fra: https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/ernaering/dvitamin/forebyggende-d-vitamintilskud 13. Produktresume for Tetracyklin DAK, filmovertrukne tabletter. Hentet 20.03.2014] [Opdateret 01.07.2013] Tilgængelig fra: http://www.produktresume.dk/docushare/dsweb/getrendition/document-13789/html#bmk17 14. Bekendtgørelse om kosttilskud [Hentet 12.05.2014] [Opdateret 15.12.2009] Tilgængelig fra: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=128899 15. Nordic Nutrition Recommendations 2004, 4. udgave. København: Norden; 2004. 16. Boron W, Boulpaep E., Medical Physiology. 2. udgave. Philadelphia: Saunders; 2012. Side 1105-1107 17. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kosttilskud [Hentet 30.07.2015] [Opdateret 11.12.2014] Tilgængelig fra: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=166757 18. Vejledning om næringsdeklaration [Hentet 30.07.2015] [Opdateret 04.07.2014] Tilgængelig fra: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164243 Medicinsk-farmaceutisk Kompendium 1.4 Vitaminer og mineraler Side 22 af 22