PRESSEMATERIALE 17.03.16 Lars Ole, 5.C AARHUS TEATER BORGERSCENEN Stiklingen 20. april - 21. maj 2016
HVAD SKAL VI EGENTLIG MED BORGERE PÅ SCENEN? De er hverdagens eksperter, mennesker med et førstehåndskendskab til forestillingens emne. Men hvad skal vi egentlig med hverdagseksperter på scenen? Er det udelukkende publikumsudvikling og teaterchefernes reaktion på en hård konkurrencesituation? En gammel sang og en letkøbt skåltale om, at teaterinstitutioner forankret i en demokratisk samfundsstruktur skal møde borgerne i øjenhøjde, tage socialt ansvar og være mangfoldig på flere niveauer? Er det et æstetisk nybrud og muligheden for at gentænke, hvad teater er og kan være? Det mener vi, det er. Anne Zacho Søgaard og Tine Byrdal Jørgsnen // hhv. instruktør / kunstnerisk leder af Borgerscenen og dramaturg i kronik i Politiken 7.2.2015 Hvad skal vi egentlig med borgere på scenen?
Da jeg endelig blev færdig med LARS OLE 5.C havde jeg regnet med, at filmen skulle have premiere i Aarhus Teaters biograf Scala, som var byens kunstbiograf. Men uden ønske om at se filmen, blev den afvist. Den fik så i stedet premiere i Biografen på Skt. Knuds Plads - i tiden omkring premieren havde jeg en række mareridt. En af dem var, at filmen på premieredagen ikke kunne vises på lærredet, og derfor blev spillet som et teaterstykke. Og da Aarhus Teater så ringede med netop en interesse for LARS OLE 5.C blev tilbuddet for fristende på en eller anden måde sluttes ringen. Vigtigst var selvfølgelig, at jeg syntes, at det lød som et spændende projekt, og at jeg som gammel cirkushest lugtede savsmuld igen. Nils Malmros
S. 4 PRESSEMATERIALE LARS OLE, 5.C // AARHUS TEATER BORGERSCENEN Lars Ole, 5.C i teater mashup NUTIDENS 12-ÅRIGE I ET TEATERMØDE MED UNIVERSET I NILS MALMROS DEBUTFILM FRA 1973. Det er 43 år siden, at filmen Lars Ole, 5.C om venskab, intriger, kærlighed, jalousi og ondskab i en 5. klasse på en kommuneskole, havde premiere i biograferne. Nu nyfortolker Aarhus Teater Borgerscenen Malmros Bodilvindende klassiker med 10 børn og to lærere på scenen. I forestillingen blandes scener fra originalfilmen med nye Malmros-optagelser anno 2016. Lars Ole, 5.C, der er den femte i rækken af borgersceneforestillinger på Aarhus Teater, får premiere på Stiklingen 20. april. Den eksistentielle kerne om mødet med det andet køn, håndteringen af forelskelse og kampen om at være popæulær er der nok ikke stor forskel på i forhold til dengang. Men vi vil gerne se på, hvad der så er børnenes verden i dag, og hvilke andre forskelle, der er. Anne Zacho Søgaard, instruktør LARS OLE FRA 1973 MØDER NUTIDENS 12-ÅRIGE På tærsklen mellem barn og ung bliver alvorlige kampe udspillet om venskaber, forelskelse og placering i hierarkiet. Nils Malmros debutfilm Lars Ole, 5.C blev i sin tid optaget på Malmros egen barndoms kommuneskole på Finsensgade på Trøjborg (nu N. Kochs Skole), og de medvirkende børn i filmen var elever fra skolen. Nu 43 år senere kaster Borgerscenen i samarbejde med Nils Malmros sig over en nyfortolkning af filmen omplantet til teatret. 10 børn fra seks aarhusianske folkeskoler og to lærere er særligt castet til at spille det, de er 12-årige børn og folkeskolelærere på scenen. Forestillingen fremskriver handlingen i originalfilmen fra 1973 til et 2016 univers og blander refleksioner fra børnenes eget liv med klip fra originalfilmen og nyoptaget filmscener fra Aarhus. SAMARBEJDE MED NILS MALMROS Nils Malmros, der ellers havde valgt at pensionere sig selv for et par år siden, blev fristet af Aarhus Teaters tilbud om samarbejde. Til forestillingen har han optaget tre helt nye scener, der vises sammen med scener fra den oprindelige film. Teaterinstruktør Anne Zacho Søgaard fortæller om samarbejdet med Malmros: - Aarhus Teater har længe haft et ønske om at lave noget med Nils Malmros. Han har jo brugt almindelige mennesker - og ofte børn - rigtig meget i sine film. Derfor er det et oplagt match til Borgerscenen. Hun fortsætter: - Filmen er et fantastisk kig ind i grænselandet mellem barn og ung, og jeg synes netop, den er spændende at tage op, fordi den er af ældre dato. Det interesserer mig at finde ud af hvor meget, der har forandret sig i de 12-åriges verden på de sidste godt 43 år. Filmen er ikke en glorificering af barndommen, men viser at skolegården også er en rå verden, hvor meget er på spil - de hårde sociale spil og herunder det nervepirrende første møde med det andet køn er af eviggyldig kvalitet. Idag, tror jeg, at vi voksne ved lige så lidt, hvad der foregår i de 12-åriges verden som dengang. Malmros fortæller om igen at stå bag kameraet til Lars Ole, 5C: - Der er for mig ingen nostalgi i forhold til de 12-årige børn, for det er en helt anden verden i dag, men der er en nostalgi i forhold til det at filme og instruere igen. VIRKELIGHEDEN ER IN Lars Ole, 5C er den femte i rækken af borgersceneforestillinger på Aarhus Teater. Fælles for dem alle er, at det er almindelige mennesker og ikke skuespillere, der står på scenen, en ny tendens, som man både ser på de danske og internationale scener. Anne Zacho siger om fænomenet: - Det er klart, at man som tilskuer straks kan se, at det er almindelige mennesker, som er på scenen - i Lars Ole, 5C 10 børn og en voksen. Men det er ikke amatørteater, for de spiller ikke noget andet end det, de er. De viser en side af dem selv selv, giver os et unikt kig ind i deres verden, som fortælles i en professionel ramme. Lars Ole, 5.C er Anne Zacho Søgaards sidste forestilling på Aarhus Teater som kunstnerisk leder af og instruktør på Borgerscenen. KREDIT LARS OLE, 5.C Aarhus Teater Stiklingen 20. april - 21. maj 2016 Anne Zacho Søgaard Instruktør Siggi Olí Pálmason Scenograf Nils Malmros Filmoptagelser fra Lars Ole, 5.C (1973) og nye optagelser anno 2016 Tine Byrdal Jørgensen Dramaturg Kasper Daugberg Lysdesign Anton Bast Lyddesign Medvirkende BJØRK FJELDVIG, 13 ÅR PHILIP RUMIN KJÆR, 13 ÅR RUBEN RODOGNO KRAUSE-JENSEN, 11 ÅR SILJE AMALIE BISGAARD JENSEN, 12 ÅR MATILDE MØLLER SEEBERG, 12 ÅR KARLA EMILIE DAM ALVAD, 12 ÅR EMMA HORN, 12 ÅR THOMAS HULTQUIST HOLM, 12 ÅR JACOB WORM GLASS, 11 ÅR HANNIBAL RØNN GORNITZKA, 12 ÅR LISS ERIKSEN, 58 ÅR (LÆRER) JESPER BJØRN ERIKSEN, 41 ÅR (LÆRER) Samarbejdspartnere Nils Malmros, Aarhus Filmværksted og Kattegatcentret
S. 5 PRESSEMATERIALE LARS OLE, 5.C // AARHUS TEATER BORGERSCENEN FILMEN LARS OLE, 5.C (1973) (INSTRUERET AF NILS MALMROS, FILMEN VANDT BODILPRISEN I 1975. Filmen handler om Lars Ole og hans forhold til klassekammeraterne, i skolen og i fritiden. I skolen er klassen delt op i to grupper, som skiftevis spiller hinanden ud mod lærerne og holder sammen mod dem. I frikvartererne leges der fangeleg i gården sammen med udvalgte piger. I fritiden køber Lars Ole kager til udvalgte kammerater fra begge grupper. Også til Inger, som han er forelsket i, men som kommer sammen med Hanse fra den anden gruppe. Filmen viser spillet mellem drenge i 12- års alderen, deres forhold til hinanden, lærerne og pigerne.
DE MEDVIRKENDE BØRN Hvem er de 10 børn som går på scenen i denne forestiling? Hvad siger de om sig selv og deres forhold til filmen? BJØRK FJELDVIG, 13 ÅR går i 6. klasse på Samsøegade Skole. Blandt sine venner er Bjørk kendt for at sige sin mening. Hvis en af hendes veninder spørger hende til råds om, hun skal købe en dyr bluse, får hun fra Bjørk et sikkert nej. I sin fritid kan Bjørk godt lide at se Netflix, hænge ud med venner og gå på cafeer. Hun har ifølge hende selv let til tårer, når hun ser film, mens hun sjældent tuder, hvis der er konflikter i vennegruppen eller klassen. Når hun bliver voksen, vil hun kæmpe for en bedre verden. PHILIP RUMIN KJÆR, 13 ÅR går i 7. klasse på Kragelundsskolen i Højbjerg. Han er vant til en ret hård omgangstone fra sin klasse, som han selv vil betegne som en problemklasse. Han synes, der er en gruppe i klassen, som dominerer og gør livet surt for de andre. Philips strategi er ikke at lade sig mærke med det og insistere på sin ret til at være sig selv. I fritiden spiller han computer med sine venner. RUBEN RODOGNO KRAUSE- JENSEN, 11 ÅR går i 5. klasse på Kochs Skole og bor med sin mor og far og sine tre yngre søskende i et stort gammelt hus i Risskov. I sin fritid synger han i Sct. Clemens drengekor og går til spejder. Han elsker at læse bøger, spille minecraft og lave mad. Desuden laver han ofte kortfilm med sine venner, hvor han for det meste er den, der optager eller instruerer. SILJE AMALIE BISGAARD JENSEN, 12 ÅR går i 6. klasse på N. Kochs Skole. Silje kan godt lide at have sin egen tøjstil og vil selv betegne stilen som fancy, lidt speciel og fyldt med glitter. I sin fritid elsker hun at lave små film og musikvideoer på sin ipad. Hun er den eneste på holdet, som går til dans ligesom børnene gør i filmen. Som hun selv siger, er dans noget hun frivilligt går til, hvorimod Lars Ole og hans søster i filmen, nok mere gør det, fordi deres forældre siger, at de skal. MATILDE MØLLER SEEBERG, 12 ÅR går i 5. klasse på Risskov Skole. Fra filmen Lars Ole 5C kan Matilde genkende mange ting, blandt andet at børnene er opdelt i grupper, hvor nogle har mere at skulle have sagt end andre. Hun har selv en gang prøvet at være i klemme mellem to veninder, hvor den ene var populær og den anden var upopulær. Det var ubehageligt at føle sig tvunget til at skulle vælge side.
DE MEDVIRKENDE BØRN (FORTSAT) KARLA EMILIE DAM ALVAD, 12 ÅR går i 6. klasse på N. Kochs Skole. Karla beskriver det som underligt, at se Lars Ole filmen og kunne genkende sin skoles gange, trapper og vinduer i filmens sort/hvide-univers fra 1973. Karla har mange venner, men siger at intet overgår hendes bedste ven, som er der, når alle andre svigter. Karla elsker at spille basketball, som hun bruger en del af sin fritid på. EMMA HORN, 12 ÅR går i 5. klasse på Skovvangsskolen. Hun kan når hun selv skal sige det godt lide at være dagens klovn fx ved at sige eller gøre noget sjovt i klassen, så kammeraterne begynder at grine. Engang blev Emma kærester med én, da de gik nogle fra klassen nede i en mørk kælder og de andre begyndte at spørge hende og en dreng, hvem de ville være kærester med. Det vidste de ikke, men så sagde de andre, at det skulle de to være! Og så var de det i et helt år i 4. klasse. THOMAS HULTQUIST HOLM, 12 ÅR siger selv, at han er klassens klovn. Han går i 6. klasse på N. Kochs Skole og fandt på et tidspunkt ud af, at han vandt mere popularitet ved at være sjov end bare at være den mere pæne type. Han har bl.a. lavet stand-up for sin klasse til en fest og giver den ellers, med egne ord, som den høje, charmerende ungkarl. JACOB WORM GLASS, 11 ÅR... går i 5. på Fjordsgades Skole og er i sin klasse en del af fodboldgruppen, som han selv kalder det. Udover Jacob dyrker fodbold i sin fritid, går han også til guitar og med sine lyse krøller skal Jacob nok komme til at smelte en del pigehjerter i sit ungdomsliv. Jacob synes, børnene i filmen taler meget anderledes sammenlignet med i dag, fx siger de skije-leij, når nogen er skidelede ved hinanden. Det siger Jacob og hans venner ikke om hinanden de siger noget meget værre, men kun når de voksne ikke hører det. HANNIBAL RØNN GORNITZKA, 12 ÅR går i 6. klasse på Samsøegade Skole. I sin fritid elsker han at være sammen med sine venner og hænger ud med en gruppe, der kalder sig Gutterne. Han er vild med spil, teknik og jul. Blandt de medvirkende er han den eneste, der har erfaring med at strejfe rundt på eventyr i kvarteret efter skole, ligesom børnene i Lars Ole filmen gør hele tiden. For nogle år siden var det dog ved at gå galt, da Hannibal og en ven havde sneget sig gennem nogle ulåste kælderdøre og ind i en børnehaves puderum. Da børnehaven lukkede, var de pludselig ved at blive låst inde og måtte derfor give sig til kende. LISS ERIKSEN, 58 ÅR LÆRER har været folkeskolelærer i 30 år og har undervist primært i dansk og matematik senest på Knudsøskolen i Ry. De senere år arbejder hun primært som AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsels) lærer med fokus på social trivsel. Liss har tre voksne børn og er ikke sådan at løbe om hjørner med. JESPER BJØRN ANDERSEN, 41 ÅR LÆRER underviser til daglig på Samsøegades Skole i bl.a. historie, dansk, engelsk og idræt. Han bruger meget digitale medier i sin undervisning og forlænger på den måde børnenes interesse for nettet ind i klasseværelset.
S. 8 PRESSEMATERIALE LARS OLE, 5.C // AARHUS TEATER BORGERSCENEN Instruktør og scenograf ANNE ZACHO SØGAARD Kunstnerisk leder af Borgerscenen og instruktør Anne Zacho Søgaard er uddannet instruktør fra Statens Teaterskole (2006-2010). Anne er kunstnerisk leder af Borgerscenen på Aarhus Teater. Anne har desuden en Skuespilleruddannelse fra Die Etage, Schule für die Darstellende Künste, Berlin (2005) og en BA i Statskundskab, Københavns Universitet (2002). I 2010-211 var hun kunstnerisk leder af Vol. 4 på Teater Momentum i Odense, hvor hun også siden instruerede forestillingerne Vagabonderne på Bakkegården - the remake, Voksne kan ikke blive bange og Tobias Triers bodega-musical Lad mig dø i faldet fra en barstol. Hun har siden instrueret på både andre danske og tyske scener, og har i sit samarbejde med forskelligartede kunstnere udviklet et særegent talent for tværæstetiske kunstformer. I 2012 modtog Anne Zacho Søgaard Reumert Talentprisen for sin iscenesættelse af Christian Lollikes Det normale Liv. Samme år stod hun på Svalegangen bag forestillingen jagten på Larsen, Gorilla på Team Teatret i Herning og LUFT HAVN på Teater Katapult. Året efter iscenesatte hun bl.a. forestillingen WIR/ NOSOTROS/VI som spillede i både Berlin, Buenos Aires og på Café Teatret i København. Senest har hun i september 2015 iscenesat Teater V s turnerende cabaret-koncert Fandens Oldemor. Siden starten af 2014 har Anne være kunstnerisk leder og instruktør på Aarhus Teaters Borgerscene, hvor hun har instrueret forestillingerne Inde ved siden af, Processen og På rejse i min krop. SIGGI ÓLI PÁLMASON Scenograf Islændingen Sigurður Óli Pálmason ( Siggi ) er oprindeligt uddannet tømrer/snedker i Island, men blev i 2007 uddannet scenograf fra Statens Teaterskole i København. Siggi står som scenograf bag en mængde forestillinger, heriblandt Ritualet og Sex.Vold.Blod. Snask på Teater Får 302, Othello på Staattstheater Braunschweig, Blondinen, brunetten, svinet og sengen på Teater Grob, Kvinde kend dit skab på Bora Bora og senest I byernes jungle på Odense Teater. Siggi blev i 2010 Reumert-nomineret som bedste scenograf for forestillingerne Valkyrien og Historien om hvordan man slår sin familie ihjel på Teater Momentum. I 2014 blev han nomineret til den islandske Edda-pris for sin scenografi til filmen Of Horses and Men. Siggi er desuden forsanger og guitarist i bandet Croisztans. Foruden at være husscenograf på Aarhus Teaters Borgerscene, hvor han har skabt de sceniske rammer for forestillingerne Inde ved siden af, Processen, Fædre og På rejse i min krop har han også bragt sine kreative evner til udfoldelse på Aarhus Teaters forestillinger Det kolde barn, Det normale liv, Brun mands byrde og Salamimetoden.
S. 9 PRESSEMATERIALE LARS OLE, 5.C // AARHUS TEATER BORGERSCENEN NILS MALMROS FILMINSTRUKTØR (KILDE: DET DANSKE FILMINSTITUT) En udpræget auteur, der altid selv skriver sine manuskripter. Malmros psykologisk realistiske, ægte virkende og ofte vittige film gennemstrømmes af hans egne, detaljerige erindringer fra barndom og ungdom i 1950 erne i Århus. Inspireret af den franske Ny bølge producerede han sine første film selv og fik et overraskende gennembrud med skoledrenge-skildringen Lars Ole 5C (1973). Den var første del af en trilogi om en borgerlig, beskyttet, men seksuelt undertrykt opvækst. Drenge (1977) og det skarpe hovedværk Kundskabens træ (1981) om pubertetsårene fuldender trilogien. Århus by Night (1989) skildrer, ofte humoristisk, en filmoptagelse, den hjerteskærende Kærlighedens smerte (1992) et konfliktfyldt kærlighedsforhold, og den natursmukke romanfilmatisering Barbara (1997) portrætterer en erotisk udfordrende kvinde på Færøerne. Nu er hovedpersonerne blevet voksne, men de møder stadig livet med barnets åbenhed og emotionelle sårbarhed. Malmros skiftede gear i At kende sandheden (2002), der, inspireret af hans fars skæbne, fokuserer på en læge i etisk-professionelle konflikter. Filmen vandt priser på Sochi og Mar del Palata-festivalerne. I Kærestersorger (2009) om en gymnasieforelskelse vendte han tilbage til sin skoleungdom. Sideløbende med sin filmkarriere læste Malmros til læge og blev færdiguddannet i 1988. Han har modtaget tre Bodilpriser og har siden 1970 erne været regnet for en af dansk films førende instruktører. FILMOGRAFI Afvej 2015 Manuskonsulent DK/Kort fiktion Sorg og glæde 2013 Instruktion DK/Spillefilm Kærestesorger 2009 Instruktion DK/Spillefilm At kende sandheden 2002 Barbara 1997 Kærlighedens smerte 1992 Århus by night 1989 Skønheden og udyret 1983 Kundskabens træ 1981 Kammesjukjul 1978 Instruktion Tv-film Drenge 1977 Lars Ole, 5c 1973 En mærkelig kærlighed 1968 Instruktion DK/ amatørspillefilm UDVALGTE PRISER OG NOMINERINGER Lauritzen Fondens Hæderspris 2014 Malmros film har tre gange været nomineret til Guldbjørnen på filmfestivalen i Berlin. Tre gange har han vundet Robert-priser Fire gange Bodil-priser for Bedste danske film (Lars Ole, 5.c, 1975 / Drenge, 1977 /Skønheden og udyret 1984 / Kærlighedens smerte, 1993 / Kundskabens træ har været vist på Filmfestivalen i Cannes, modtaget Gjert Baardsen-prisen Oslo og Filmlinse, Lübeck. Han modtog i 2005 Copenhagen International Film Festivals ærespris Den gyldne svane for sin samlede produktion på indtil da ni film. I 2006 modtog han Nordisk Films hæderspris på 100.000 kroner for sit samlede værk i anledning af Nordisk Films 100 års jubilæum. Nils Malmros er eneren i dansk film, der som en anden arkæolog der med sin fine børste, afdækker de mange skjulte sider i menneskesindet. Det er i den lille fine detalje, i blikket eller den enkelte replik, at dramaet sættes i gang, lydløst og i fortrolighedens intimitet. Malmros samlede værk er et stort forsvar for det at være menneske i al vores afmagt. Han står som en af de helt store filminstruktører i dansk film, og det vil han blive ved med at gøre for eftertiden. Lauritzen Fondens motivation til Hæderspris (2014)
S. 10 PRESSEMATERIALE LARS OLE, 5.C // AARHUS TEATER BORGERSCENEN Danmarks største borgersceneprojekt Aarhus Teater driver Danmarks største borgersceneprojekt. Projektet tog sin begyndelse for tre år siden og består af både teaterforestillinger, borgerklubber og teatermiddage. HVAD ER BORGERSCENEN? Borgerscenen på Aarhus Teater er inspireret af Bürgerbühne i Dresden og led i det internationale publikumsudviklingsprojekt THEATRON, som Aarhus Teater i samarbejde med de øvrige landsdelsscener har taget initiativ til. Der findes borgerscener andre steder i Danmark, men Borgerscenen i Aarhus er den største og omfatter ikke blot forestillinger, men også teaterklubber og teatermiddage. Forestillinger Virkelighedsteater har været in de sidste godt 20 år, men det nye på Borgerscenen er, at virkelighedens dramaer gestaltes af almindelige borgere og ikke professionelle skuespillere. De står på scenen som førstehåndsvidner til et givent tema og formidler deres egne livserfaringer og livshistorier. Det sker under kyndig instruktion af professionelle, og borgerscener er således ikke amatørteater, men et forsøg på at skabe et nyt format, hvor den professionelle kunst og det levede liv kan mødes, brydes og forhandles og herved skabe en livgivende udveksling mellem scenekunst og omverden. Teatermiddage Teatermiddage, der fungerer som et iscenesat middagsselskab, hvor borgere med forskellig baggrund eller holdninger fx bankfolk og punkere eller tilhængere og modstandere af EU inviteres til at tale sammen om et bestemt tema hen over en fælles middag. Middagen overværes af et publikum, som også spiser undervejs, og det hele krydres med oplæg, involverende teaterindslag, diskussioner, afstemninger og debat. HVORFOR BORGERSCENEN? Konkret skal Borgerscenen opfylde 3 målsætninger: 1. Borgerscene skal revitalisere forbindelsen mellem teatret og byens borgere. Borgerne skal i bogstavelig forstand føle, at teatret er deres. Et sted, hvor man ikke blot har adgang til publikumspladserne, men også til scenen. 2. Borgerscenen skal give teatret adgang til nye kunstneriske ressourcer. Det eneste, der overgår fiktionen, er som bekendt virkeligheden, så Borgerscenen repræsenterer også en kunstnerisk udvikling. Den er en mere direkte adgang til virkelighedens reservoir af historier, hvor de personer, der har oplevet historierne på egen krop, også er dem, der udfolder dem på scenen under kyndig og professionel kunstnerisk instruktion 3. Borgerscenen skal sikre teatret en bredere publikumsappel. Teatret bør ikke være for de få, men for de mange, og den eneste vej frem er at præsentere et repertoire, som endnu flere oplever som vedkommende. Borgerscenen skal tiltrække et nyt publikum og skal medvirke til en demokratisering af kulturen og sikre, at så mange borgere som muligt engagerer sig i skabelsen og udviklingen af dansk kultur. Teaterklubber Aarhus Teaters borgersceneprojekt indeholder ud over forestillinger desuden: Teaterklubber, hvor borgere og professionelle mødes en gang om ugen for at undersøge, afdække og analysere et tema gennem et anderledes teaterforløb.
S. 11 PRESSEMATERIALE LARS OLE, 5.C // AARHUS TEATER BORGERSCENEN Danmarks største borgersceneprojekt RESULTATER OG ERFARINGER FRA DE FØRSTE TO ÅR FORESTILLINGER TEATERKLUBBER En publikumsundersøgelse i regi af Theatron viser, at mange af de besøgende til Borgerscenens første forestilling Inde ved siden af er førstegangsbesøgende eller folk, der sjældent kommer på Aarhus Teater. De medvirkende trækker gennem deres omgangskreds nye tilskuer med i teatret, og der vil afhængig af forestillingens cast ofte være tale om publikummer, der ikke betegnes som den typiske teatergænger De borgere, der har været tilknyttet Borgerscenens forestillinger, udtrykker selv en fornyet tilknytning til Aarhus Teater og flere kommer oftere i teatret. Fra forestillingen Inde ved siden af Inde ved siden af - en forestilling om naboskab. Processen: 32 borgere til auditions, 10 medvirkede i selve forestillingen. Om menneskets møde med systemet, frit efter Franz Kafkas roman af samme navn. Fædre: 42 deltog i auditions, 7 medvirkede i selve forestillingen. Om fædre og faderskab. På rejse i min krop (en forestillingen om kroppen i alle aldre) Lars Ole 5.C (nu) Fra forestillingen Fædre Fra forestillingen På rejse i min krop Fra teaterklubber Foråret 2014 (42 medlemmer) o De forelskede borgeres klub o De fabulerende borgeres klub o Dukkemagerens Alter Ego klub o De danseglade borgeres klub Efteråret 2014 (45 medlemmer) o De unge borgeres klub o De poetiske borgeres klub o De tegnende borgeres klub o De dramatiske borgeres klub Foråret 2015 (45 klubmedlemmer). o De evigt unge borgeres klub o De syngende borgeres klub o De skraldende borgeres klub o De misforstået borgeres klub Efteråret 2015 (i gang) o De pyntesyge borgeres klub o Bodega-borgernes klub o De indvandrede borgeres klub o De hævngerrige kvinders klub Foråret 2016 o Borgernes sangskriver-klub o De vandrende borgeres klub o De maskerede borgeres klub
S. 12 PRESSEMATERIALE LARS OLE, 5.C // AARHUS TEATER BORGERSCENEN Kommende forestillinger FORNUFT OG FØLELSE - årets romantiske klassiker CECILIE STENSPIEL OG SOFIA NOLSØE SPILLER HOVEDROLLERNE I JANE AUSTENS ROMANTISKE KLASSIKER, DER NU OPFØRES SOM TEATER I PETER LANGDALS ISCENESÆTTELSE. MUSIKKEN KOMPONERES AF AUGUST ROSENBAUM OG MIKE SHERIDAN. På scenen Cecilie Stenspil, Sofia Nolsøe, Mette Døssing, Anders Baggesen, Inge Sofie Skovbo, Kim Veisgaard, Jacob Madsen Kvols, Jesper Dupont, Bue Wandahl, Michael Lundbye Slebsager, Birgitte Raaberg, Simon Krogh Stenspil, Albert Stein Ankerstjerne*, Jela Natius Abildgaard*, Anna-Sofie Fredslund* m.fl. Premiere Studio 21. april 2016 Pressemøde 12. april kl. 12 DET VI VED - ny dramatik af Mikkel Wallentin HVAD VED VI EGENTLIG? Hjerneforsker Mikkel Wallentin skriver nyt stykke til Aarhus Teater... om en karrierebevidst hjerneforsker... På scenen Nanna Bøttcher, Julie Buch- Hansen, Kjartan Hansen, Christian Hetland.Forestillingen instrueres af Petra Berg Holbek. Urpremiere Studio 29. april 2016 Pressemøde 20. april kl. 13 SÆSONLANCERING 2016/17 Audition: VI SØGER MED- VIRKENDE TIL BORGER- DOKUMENTET Har du et interessant eller kedeligt liv, og er du ikke bange for at dele ud af dine oplevelser? Vi søger 50 borgere med hver deres personlige historie, som skal gå på scenen én efter én eller i grupper i heldagsforestillingen Borgerdokumentet. Værket bliver opført under Borgerscenens festival Heterotopia d. 4.6. 2016. Heterotopia betegner et sted, som er kendetegnet ved sin anderledeshed. Et sted hvor man får muligheden for at se fra forskellige synsvinkler. Borgerdokumentet er et øjebliksbillede af Aarhus og Østjylland, hvor man får indblik i 40-50 forskellige østjyders liv og hverdag. Hver borger kommer med en fortælling fra sit liv og en eller anden form for dokument, som ledsager deres historie. Dokumentet kan være alt fra et papirdokument som fx en vielsesattest, til en malerspartel til en tatovering - et fysisk spor der på den ene eller anden måde dokumenterer fortællingen. Det er kun fantasien, der sætter grænser, så vi opfordrer alle østjyder til at bidrage med netop deres personlige historie. TEATERDIREKTØR TRINE THOMSEN er vært på dagen, hvor der kommer gæster på scenen, smagsprøver på den kommende sæsons forestillinger og måske en overraskelse eller to? Pressen kan lave klausulerede interviews med Trine Holm Thomsen i forvejen. Må udgives 30. april. Hvordan kan du komme til at medvirke? Der vil blive holdt tre audition/ workshops, hvor ALLE er velkomne: 13.4. 2016 kl. 12.00-15.00 25.4. 2016 kl. 19.00-22.00 27.4. 2016 kl. 19.00-22.00 Tilmelding til workshop/audition: Skriv til: borgerscenen@aarhusteater.dk Ring på: 42134688
S. 13 PRESSEMATERIALE LARS OLE, 5.C // AARHUS TEATER BORGERSCENEN Fotoliste Lars Ole, 5.c 1. Starten præsentation af eleverne (stills) 2. Video: Giffelscenen ved Trøjborg Centret 3. Diktat i klassen (radio, tv, stills) 4. Skolefesten eleverne på trappen og Jespers Orm (stills) 5. Sjip i skolegaard (stills)