Sundhedsprofilens resultater



Relaterede dokumenter
Sundhedsprofilens resultater

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010

Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Den nationale database

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Hvordan har du det? -.trivsel,.sundhed.og.sygdom.blandt.voksne. i.region.syddanmark.2010

Hvordan har du det? En undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

FOA-medlemmernes sundhed

Den Nationale Sundhedsprofil

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Præsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Fysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport 2010

4. De følgende spørgsmål handler om aktiviteter i dagligdagen. Er du på grund af dit helbred begrænset i disse aktiviteter? I så fald, hvor meget?

Knud Juel. Hvad ved vi om ulighed i sundhed og i anvendelse af sundhedstilbud? Odense 24. november 2014

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark /14

Mødesagsfremstilling

Ændringsforslag til Forslag til råstofindvindingsplan for Region Syddanmark

Sundhedsprofil Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

Region Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden

Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017

Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017

Glostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017

Dragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.

DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017

1. Indledning og hovedkonklusioner. Side 2

Syddanmarks unge. Hjerner tur/retur. på kanten af fremtiden. NO.07 baggrund og analyse

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune

Sundhedsprofilen 2017

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009

Høring - praksisplan for fysioterapi

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Syddanmark

Sundhedsprofil Med fokus på alkohol

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser.

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Sådan står det til med sundheden

Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

Hvordan har du det? 2013

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Sådan står det til med sundheden

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Grupper med risiko for at tilgå pemanente ydelser. Beskæftigelsesregion Syddanmark, Karl Schmidt

Uddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

Sammenfatning. Helbred og trivsel

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010

Hvordan har du det? 2017

Sundhedsprofil Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:18

DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013

Sundhedsprofil for Aarhus

Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010

SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Sundhedsprofilens muligheder og udfordringer

Forvaltning/område: Sygedagengeområdet

Hvordan har du det? 2010

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

SUSY UDSAT Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Temamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed

Sundhed i Kolding 2007

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Danskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010


Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Transkript:

Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Kolding 10. februar 2011 Syddansk Universitet

SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann Iversen Peter Lund Kristensen Kommuner og Region

Program Lidt om undersøgelsen Lidt om regionen Et opslagsværk Hurtig kapitelgennemgang Lidt på tværs

16 år eller derover 56.300 inviteret 36.396 deltog (64,6 %) Spørgeskema Net Papir Vægtning for non-respons Emne Spørgsmål Helbred og trivsel - Selvvurderet helbred 1 - Fysisk og mentalt helbred 2-7 - Stress 8 Sygelighed - Smerter eller ubehag 9 - Langvarige og specifikke sygdomme 10, 11 - Sygefravær 12 Sundhedsadfærd - Holdning til sundhedsfremme 13-15 - Rygning 16-20 - Alkohol 21-31 - Kost 32-39 - Fysisk aktivitet 40-44 Højde og vægt 45-49 Kontakt til egen læge 50-51 Sociale relationer 52-54 Personlige forhold 55-60

Svarprocent Assens 66,8 Nordfyns 66,8 Billund 62,6 Nyborg 63,2 Esbjerg 61,1 Odense 64,4 Fanø 63,7 Svendborg 66,7 Faaborg-Midtfyn 65,8 Sønderborg 64,0 Fredericia 64,2 Tønder 63,8 Haderslev 66,2 Varde 64,2 Kerteminde 65,8 Vejen 65,1 Kolding 65,6 Vejle 64,5 Langeland 64,6 Ærø 59,5 Middelfart 67,7 Aabenraa 65,6

Stort bortfald: Unge mænd 51 % Ugifte 46 % Anden vestlig baggrund 56 % Ikke-vestlig baggrund 50 %

Ingen erhvervsuddannelse, 16-69 år, pct. Assens 35,9 Nordfyns 36,0 Billund 38,5 Nyborg 35,4 Esbjerg 34,1 Odense 29,5 Fanø 23,3 Svendborg 31,2 Faaborg-Midtfyn 34,2 Sønderborg 32,9 Fredericia 36,0 Tønder 38,3 Haderslev 35,7 Varde 36,0 Kerteminde 35,1 Vejen 37,4 Kolding 32,0 Vejle 32,5 Langeland 38,9 Ærø 32,3 Middelfart 32,8 Aabenraa 35,4

Lang videregående uddannelse, 16-69 år, pct. Assens 3,5 Nordfyns 2,7 Billund 2,1 Nyborg 3,4 Esbjerg 3,1 Odense 6,4 Fanø 5,2 Svendborg 3,6 Faaborg-Midtfyn 3,4 Sønderborg 4,1 Fredericia 3,3 Tønder 2,2 Haderslev 3,1 Varde 2,4 Kerteminde 3,3 Vejen 2,3 Kolding 4,7 Vejle 4,7 Langeland 1,9 Ærø 3,0 Middelfart 4,4 Aabenraa 3,0

Borgere med ikke-vestlig baggrund, pct. Assens 1,8 Nordfyns 2,0 Billund 3,1 Nyborg 4,1 Esbjerg 4,7 Odense 8,8 Fanø 2,4 Svendborg 4,1 Faaborg-Midtfyn 2,1 Sønderborg 4,6 Fredericia 5,3 Tønder 2,6 Haderslev 3,3 Varde 2,7 Kerteminde 2,3 Vejen 3,0 Kolding 5,4 Vejle 5,3 Langeland 1,8 Ærø 1,4 Middelfart 2,6 Aabenraa 3,8

Et opslag

Et opslag

Storrygning Køn og alder

Et opslag

Storrygning og uddannelse Pct. Justeret procent OR 95 % sikkerhedsgrænser Antal svarpersoner Ingen erhvervsuddannelse 17,2 23,5 3,9 (3,3-4,6) 4.897 Kort uddannelse 14,1 13,2 2,1 (1,8-2,4) 12.518 Kort videregående udd. 10,0 9,5 1,4 (1,2-1,7) 3.636 Mellemlang videregående udd. 7,2 7,4 1,0 6.034 Lang videregående udd. 4,7 4,4 0,6 (0,4-0,7) 1.967

Et andet opslag

Et andet opslag

Køn og alder Køn, alder og uddannelse Storrygning Kommune Pct. Estimeret antal borgere Justeret procent OR 1 OR 2 Kolding 11,0 7.800 11,0 0,93 0,94 Langeland 13,6 1.600 13,8 1,24 1,19 Odense 10,8 16.600 11,0 0,91 1,02

Et andet opslag

Storrygning 6 10 6

2. Helbred og trivsel 2.1 Selvvurderet helbred 2.2 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Stress

Ofte eller meget ofte nervøs eller stresset Erhvervsmæssig stilling Beskæftigede 10 % Arbejdsløse herunder aktiverede 24 % Førtidspensionister 31 %

Ofte eller meget ofte nervøs eller stresset

3. Sygelighed 3.1 Langvarig sygdom 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.3 Smerter eller ubehag 3.4 Sygefravær

Langvarig sygdom

Specifikke sygdomme Pct. Antal eller lidelser borgere Slidgigt 20 % 180.000 Forhøjet blodtryk 19 % 169.000 Allergi 19 % 164.000 Migræne eller hyppig hovedpine 16 % 136.000 Diskusprolaps eller andre rygsygdomme 15 % 132.000 Forbigående psykisk lidelse 12 % 104.000 Tinnitus 12 % 104.000 Astma 8 % 68.000 Leddegigt 6 % 55.000

Slidgigt

Migræne eller hyppig hovedpine

Diskusprolaps eller andre rygsygdomme

Meget generet af smerter eller ubehag Pct. Smerter eller ubehag i skulder eller nakke 13 Smerter eller ubehag i arme, hænder, ben, knæ, hofter eller led 15 Smerter eller ubehag i ryg eller lænd 14 Træthed 15 Hovedpine 6 Søvnbesvær, søvnproblemer 10 Nedtrykthed, deprimeret, ulykkelig 6 Ængstelse, nervøsitet, uro og angst 5

Sygefravær inden for de seneste 14 dage

Langvarigt sygefravær (det seneste år)

4. Sundhedsadfærd 4.1 Indsats for at bevare et godt helbred 4.2 Rygning 4.3 Alkohol 4.4 Kost 4.5 Fysisk aktivitet 4.6 Overvægt og undervægt 4.7 Ophobning af risikofaktorer

Kan man selv gøre noget for at bevare et godt helbred? Egen indsats er særdeles vigtig 67 % vigtig 26 % af nogen betydning 6 % uden betydning 1 %

Rygning Planlægger at holde op med at ryge Smårygere 77 % Storrygere 75 % Ønsker støtte eller hjælp Smårygere 41 % Storrygere 56 %

Alkohol: Overskridelse af Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse

Alkohol: Overskridelse af Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse Vil gerne nedsætte alkoholforbruget 16-24 år 9 % 25-34 år 27 % 35-44 år 48 % 45-54 år 45 % 15 % ønsker hjælp og støtte fra familie til at nedsætte alkoholforbruget 75 % ønsker ikke hjælp 55-64 år 32 % 65-74 år 17 % 75 år 7 %

Usundt kostmønster: Vil gerne spise mere sundt

Moderat eller hård fysisk aktivitet i fritiden

Stillesiddende fritidsaktivitet

BMI Mænd Kvinder Alle Undervægt 1 % 3 % 2 % Normalvægt 41 % 54 % 48 % Moderat overvægt 43 % 29 % 35 % Svær overvægt 15 % 14 % 15 %

Svært overvægtige, der gerne vil spise mere sundt

Svært overvægtige, der gerne vil være mere fysisk aktive

Svært overvægtige, der gerne vil tabe sig

5. Kontakt til egen læge

Borgere, der har været ved egen læge Sundhedsadfærd Råd om Mænd Kvinder Dagligrygere Rygestop 40 % 36 % Overskrider højrisikogrænse i forbindelse med alkoholindtagelse Alkoholadfærd 15 % 5 % Usundt kostmønster Kostvaner 11 % 11 % Stillesiddende fritidsaktivitet Motion 28 % 24 % Svær overvægt Kostvaner 30 % 29 % Svær overvægt Motion 37 % 35 % Svær overvægt Vægttab 49 % 41 %

6. Sociale relationer

Godt selvvurderet helbred

Ofte uønsket alene

Lidt på tværs

Sundhedsadfærd og uddannelse OR

Helbred og trivsel og erhvervsmæssig stilling OR

Helbred og trivsel og etnicitet OR

Sundhedsadfærd og etnicitet OR

Sociale relationer og etnicitet OR

Der er en verden udenfor Region Syddanmark. Den nationale database: marts 2011.

Tak, fordi vi måtte komme