Referat Børne- og Uddannelsesudvalget

Referat Børne- og Uddannelsesudvalget : Onsdag den 01. oktober 2014 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 19:50 Mødested: Det Røde Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Christian Holm Donatzky (B) Mette Lene Jensen (V) Lisbeth Læssøe (C) Katrine Vendelbo Dencker (O) Thomas Horn (A) Henrik Møller (A) Allan Berg Mortensen (Ø) Deltagere: Fraværende: Sagsoversigt 01. Godkendelse af dagsorden...2 02. Orientering om skolernes forældresamarbejde og inklusion...3 03. Ansøgning om godkendelse af privatinstitutionen Børnehuset Stauninggården, Gl. Hellebækvej 71 A, 3000 Helsingør...6 04. Forældrebestyrelsernes beslutning om madordning til de 3-5 årige børn i daginstitution...10 05. Forslag til kommissorium for evaluering af skolestrukturen og den sammenhængende dag for børn og unge...16 06. Mødeplan 2015 - orientering...18 07. Arbejdet med at lære børn en fornuftig netadfærd - orientering...19 08. Forebyggelsespakken Tidlig Indsats - Livslang Effekt - orientering...21 09. Sager til behandling på kommende møder i Børne- og Uddannelsesudvalget...24 10. Meddelelser...26 11. Eventuelt...27 Bilagsliste...28

2 01. Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/8 Børne- og Uddannelsesudvalget Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Dagsordenen godkendt.

3 02. Orientering om skolernes forældresamarbejde og inklusion Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/19340 Børne- og Uddannelsesudvalget Forældrebrev fra Hellebækskolen.docx Indledning/Baggrund Ifølge Folkeskoleloven skal skolebestyrelserne fastsætte principper for skole-hjemsamarbejdet og for forældrenes ansvar i samarbejdet. Det fastlægges således lokalt på skolen, hvordan forældresamarbejde og -kommunikation udmøntes i praksis. Børne- og Uddannelsesudvalget har bedt om en orientering om, hvordan skolerne samarbejder og kommunikerer med forældre, herunder hvordan der samarbejdes og kommunikeres omkring inklusion. Skoleleder Tanja Steffe Nøhr fra Hornbæk Skole deltager under punktet. Forældre Carsten Berth vil orientere om processen med det forpligtende forældresamarbejde. Retsgrundlag Folkeskoleloven 16, stk. 1. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til: Vision2020 om bl.a. gode skoler og livslang læring Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Sagsfremstilling Orienteringen har to dele; en beskrivelse af hvordan skolerne arbejder lige nu, og en beskrivelse af planerne om at indføre en fælles handleanvisning for kommunikation og samarbejde mellem professionelle og forældre. 1. Skolernes forældresamarbejde og kommunikation lige nu Skolerne har svaret på, hvordan de samarbejder og kommunikerer med forældre. Den generelle tilbagemelding er, at der samarbejdes efter de principper, som skolebestyrelserne har fastsat. Det generelle billede er, at skolerne arbejder forskelligt. Fælles er dog, at de ser kommunikation som bundet op på den kontekst, som den foregår i. I praksis betyder det, at skolerne ud fra den givne situation afgør, hvilken information forældre skal have, hvordan informationen skal ske, og hvem der skal give den. Det primære værktøj er dialog med forældrene i hverdagen. Dialogen foregår via forældrebreve, ugeplaner, beskeder på ForældreIntra, aftalte møder på skolen, eller telefonsamtaler mellem klassens personale og forældrene. På Tikøb Skole er det aftalt, at forældre får skriftlige svar samme dag, eller senest dagen efter en forespørgsel er modtaget. At skolerne nu inkluderer flere elever betyder, at der bruges mere tid på dialogen med forældrene. En del af opgaven er at finde fælles forståelse, etablere gode holdbare løsninger og sikre opbakning fra alle involverede, til gavn for alle elever.

4 Ifølge Helsingør Skoledistrikt fungerer mundtlig kommunikation bedst for nogle forældre, mens andre har det bedst med skriftlighed. Skolen arbejder med en generel rettesnor, der går ud på, at det der går godt, kan tages via ForældreIntra eller sms, mens det der er svært, bør tages mundtligt, enten telefonisk eller ansigt til ansigt. Hvis der opstår situationer, hvor dialog mellem klassens personale ikke er nok, så inddrages afdelingsledelsen, og kun i helt særlige tilfælde bliver skolens øverste ledelse inddraget. Ved fælles aktiviteter på skolerne er det ofte afdelingsledelsen, der sender besked til forældre, og hvis der er tale om større arrangementer, så er det ofte skolens øverste ledelse, der informerer forældrene. Skolerne arbejder på at være klare og tydelige i dialogen med alle forældre, herunder med forældre til børn med særlige behov. Af eksempler kan nævnes, at der på Hellebækskolen i forbindelse med, at den individuelle støtte for flere børns vedkommende blev omlagt til at gælde for hele elevgruppen, blev sendt et informationsbrev til forældrene. Brevet er vedlagt sagen. Et andet eksempel er fra Espergærde skoledistrikt, hvor der for de kommende 0. klasseelever med særlige behov blev afholdt møder mellem forældre, den lokale leder, børnehaveklasselæreren, og i flere tilfælde deltog en psykolog fra BUR. I Espergærde skoledistrikt er overflytningen af elever fra specialklasse til en almen klasse sket i samarbejde med den sagsførende psykolog, forældre, den afgivende lærer og den lærer, der skal modtage eleven. Snekkersten Skole har, for at styrke indsatsen generelt omkring specialforanstaltninger, ansat en inklusionskoordinator. Koordinatoren varetager bl.a. dialogen med forældre, når det skal afklares, om der skal ske et skift til eller fra en specialforanstaltning. Skolernes samarbejde og kommunikation med forældrene står overfor at blive mere ensartet på kommuneplan, idet de om kort tid skal agere efter en handleanvisning for et forpligtende samarbejde. 2. Den fremadrettede indsats med at forbedre samarbejde og kommunikation med forældre I forbindelse med Inklusion2016 har en arbejdsgruppe udarbejdet en handleanvisning til kommunikation og samarbejde mellem forældre og de professionelle. Arbejdsgruppen bestod af forældrerepræsentanter fra skole- og dagtilbudsområdet, lederrepræsentanter fra skoler, dagtilbud og Børn, Unge og Familier. Handleanvisningen er under redigering, og den sendes i høring medio oktober i forældrebestyrelser i skoler og dagtilbud. Den sendes samtidig til orientering og drøftelse i A-MED på området Børn, Unge og Familier (BUF) samt Dagtilbud og Skoler (DS). Det primære i handleanvisningen er straksinvolvering, hvilket vil sige, at der skal sættes ind med en indsats i samme øjeblik professionelle, forældre eller andre tæt på barnet bliver opmærksomme på en problematik. Problematikken kan f.eks. være, at et barn er i risiko for at blive udstødt af fællesskabet, eller at barnet udviser en bekymrende adfærd. Handleanvisningen beskriver 3 faser, som sikrer, at de professionelle involverer forældrene i hele forløbet omkring barnet. De professionelle forpligtes til løbende at være i dialog med forældrene. Handleanvisningen implementeres i løbet af efteråret 2014. Bilag som eksempel: Forældrebrev fra Hellebækskolen. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold.

5 Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Orientering foretaget.

6 03. Ansøgning om godkendelse af privatinstitutionen Børnehuset Stauninggården, Gl. Hellebækvej 71 A, 3000 Helsingør Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/17063 Børne- og Uddannelsesudvalget Indledning/Baggrund Byrådet besluttede den 24. juni 2014 at nedlægge Børnehuset Stauninggården pr. 31. oktober 2014. Børnehuset Stauninggården nedlægges på grund af overkapacitet af pladser på området, og fordi bygningen har skimmel, der p.t. er indkapslet, men som skal renoveres indenfor en relativ kort tidsperiode. Efterfølgende har en gruppe af forældrene nedsat sig som bestyrelse, og ansøger om godkendelse af institutionen som privatinstitution til 25 0-2 årige og 35 3-5 årige børn. Bestyrelsen søger om godkendelse pr. 1. november 2014 i de samme lokaler, som har huset den kommunale institution. Retsgrundlag Dagtilbudslovens 19, stk. 5. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Bestyrelsen har den 11. august 2014 afleveret en ansøgning om godkendelse af privatinstitutionen Børnehuset Stauninggården, Gl. Hellebækvej 71A, 3000 Helsingør. Privatinstitutionen søger om godkendelse af en 60 børns institution fordelt med 25 0-2 årige og 35 3-5 årige børn. Bestyrelsen har indgået en lejeaftale med DUI Leg og Virke fra den 1. november 2014. Der er dialog med DUI Leg og Virke og deres advokat om, hvilken stand ejendommen skal tilbageleveres i. Der er på nuværende tidspunkt ikke enighed om dette. Ifølge ansøgningen har DUI- Leg og Virke udarbejdet en renoveringsplan for skimmelsvamp i bygningerne. Center for Dagtilbud og Skoler har sendt en mail til DUI Leg og Virke og anmodet om at få renoveringsplanen tilsendt, men har endnu ikke modtaget denne. Institutionens åbningstid vil være kl. 6.30 til 18.00 mandag til fredag. Børnehuset har mulighed for at beslutte lukkedage, men har en pasningsforpligtelse i forhold til de børn, der er indmeldt i institutionen. Bestyrelsen ønsker at stille en driftsgaranti svarende til 3 måneders drift (husleje og personaleudgifter beregnet ved 60 børn) på i alt 1.084.000 kr. Det foreslås, at privatinstitutionen kan købe den nuværende institutions inventar og udendørs legeredskaber til vurderingsprisen.

7 Børnehuset Stauninggården blev nedlagt dels på bagrund af det faldende børnetal, dels på grund af en større renoveringsudgift til udbedring af skimmelsvamp. Da det ikke har været muligt at fremskaffe renoveringsplanen for udbedringen af skimmelsvampen, foreslås det, at der i godkendelsen bliver fastsat en tidsfrist for udbedring af skimmelsvampen. Denne frist foreslås sat til 1. november 2015, dog således at der i marts 2015 fremsendes en dokumentation på, at der ikke er forekomster af skimmel i de lokaliteter børn og personale opholder sig i. Udgiften hertil afholdes af bestyrelsen. Med et sådant krav opfylder institutionen de af Byrådet vedtagne godkendelseskriterier for oprettelse af privatinstitutioner efter Dagtilbudsloven. Institutionen er tilknyttet foreningen Frie Børnehaver og Fritidshjem. Kommunen v/de pædagogiske konsulenter skal føre et pædagogisk tilsyn med privatinstitutionen. Tilsynet forholder sig til bestemmelserne i Dagtilbudsloven, godkendelseskriterierne, Helsingør Kommunes politikker samt privatinstitutionens egne mål, pædagogiske læreplaner m.m. I tilsynet påses: at forældre og børn får den service, som de har krav på at privatinstitutionen er egnet for ophold for de børn, som tilbuddet er bestemt for at personalet har de fornødne kvalifikationer at privatinstitutionen reelt påtager sig de opgaver, der fremgår af godkendelseskriterierne at opgaverne løses på en sådan måde, at de vil kunne opfylde de opstillede mål at sikre, at tilskuddet ikke går til ulovlige formål Kommunen fører ikke økonomisk tilsyn med privatinstitutionen, da tilskuddet til institutionen er uafhængig af institutionens økonomi. Økonomi/Personaleforhold 1. Tilskud Kommunen skal betale et driftstilskud pr. barn afhængig af barnets alder. Tilskuddet fastsættes svarende til de gennemsnitlige, budgetterede nettodriftsudgifter pr. barn (ekskl. støttepædagoger) i et alderssvarende dagtilbud, inkl. dagpleje, i den enkelte kommune. Forældrene modtager derfor et tilskud, svarende til den udgift kommunen kunne påregne, at barnet i gennemsnit ville have kostet i et kommunalt tilbud. (Evt. udgift til støttepædagog mv. bevilges efter kommunens beslutning i den konkrete situation). Tilskuddet fastsættes for et budgetår ad gangen. I beregningsgrundlaget kan kommunerne tage højde for institutionernes åbningstid. Kommunerne kan hermed nedsætte tilskuddet i forhold til privatinstitutioner med deltidsplader eller begrænset åbningstid mv. Kommunen er desuden forpligtet til at betale et bygningstilskud, som fastsættes svarende til de gennemsnitlige bygningsudgifter pr. barn i samme aldersgruppe i de selvejende institutioner, hvor der ved bygningsudgifter forstås huslejeudgifter. Endelig skal kommunen betale et administrationsbidrag pr. barn optaget i institutionen, hvis institutionen ønsker at varetage administrationen. Administrationsbidraget udgør 2,1 % af de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter pr. barn i samme aldersgruppe og dækker løn (0,5 %), bogføring (0,5 %), regnskabsafslutning (0,5 %), revision (0,5 %) og personalejuridisk bistand (0,1 %). Institutionen kan vælge at få nogle administrationsopgaver løst af kommunen, mod en tilsvarende nedsættelse af administrationsbidraget.

8 Tabel 1: Driftstilskud til private børnehaver (2014 priser) ved min. 51,5 t/uge Kr. pr. barn Tilskud pr. barn = gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter pr. barn (ekskl. støttepædagoger) Bygningstilskud = gennemsnitlige huslejeudgifter i selvejende institutioner 54.812 6.517 Administrationsbidrag = 2,1 % af budgetterede bruttodriftsudgifter 1.618 Tilskud i alt 62.947 Tabel 2: Driftstilskud til private vuggestuer (2014 priser) ved min. 51,5 t/uge Kr. pr. barn Tilskud pr. barn = gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter pr. barn (ekskl. støttepædagoger) Bygningstilskud = gennemsnitlige huslejeudgifter i selvejende institutioner 98.218 10.661 Administrationsbidrag = 2,1 % af budgetterede bruttodriftsudgifter 2.913 Tilskud i alt 111.791 Kommunikation/Høring Bestyrelsen for privatinstitutionen Børnehuset Stauninggården. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler og Center for Ejendomme indstiller, 1. at privatinstitutionen Børnehuset Stauninggården, Gl. Hellebækvej 71 A, 3000 Helsingør godkendes pr. 1. november 2014 til 60 børn fordelt med 25 0-2 årige og 35 3-5 årige under forudsætning af a. at skimmelsvampen i bygningen er udbedret inden den 1. november 2015. b. at der i marts måned 2015 fremsendes dokumentation for, at der ikke er skimmelforekomster i de lokaler børn og personale opholder sig i. Udgiften hertil afholdes af bestyrelsen. c. at bestyrelsen stiller en driftsgaranti på kr. 1.084.000. 2. at privatinstitutionen kan overtage inventaret for vurderingsprisen. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Ad 1 a): Allan Berg Mortensen (Ø) stillede følgende ændringsforslag til indstillingen: a) at skimmelsvampen i bygningen er udbedret inden den 1. november 2016. For forslaget stemte Allan Berg Mortensen (Ø). Imod forslaget stemte Henrik Møller (A), Thomas Horn (A), Christian Holm Donatzky (B), Lisbeth Læssøe (C), Katrine Vendelbo Dencker (O) og Mette Lene Jensen (V). Ændringsforslaget blev ikke vedtaget. Indstilling 1 a) og b) godkendt med den bemærkning, at udbedringen sker i henhold til gældende regler for daginstitutioner, og at den private institution Stauninggården betaler for

9 generelle løbende udbedringer i henhold til gældende regler for daginstitutioner. Ad 1 c): Indstillingen godkendt. Ad 2: Indstillingen godkendt.

10 04. Forældrebestyrelsernes beslutning om madordning til de 3-5 årige børn i daginstitution Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/19164 Børne- og Uddannelsesudvalget Indledning/Baggrund Fra den 1. august 2011 har alle børn i dagtilbud skullet have et sundt frokostmåltid, med mindre det enkelte dagtilbuds bestyrelse aktivt har fravalgt dette. Samtlige bestyrelser fravalgte den frokostordning, som Børne-og Ungeudvalget besluttede at indføre. Derfor blev det på udvalgets møde den 5. december 2012 besluttet, at der ikke etableres en frokostordning fra den 1. august 2013 og 2 år frem. Sagen genoptages nu med henblik på en afgørelse i de enkelte institutioner om evt. frokostordning gældende fra 1. august 2015 og 2 år frem. Udvalget skal samtidig fastsætte en maksimumspris for eventuelle forældreoprettede ordninger. Retsgrundlag Ifølge Dagtilbudsloven skal alle børn i kommunale og selvejende dagtilbud have et sundt frokostmåltid på alle hverdage, og forældrebestyrelsen i den enkelte institution kan fravælge et sundt frokostmåltid Dog kan kommunalbestyrelsen beslutte, at frokostmåltidet indgår som en del af dagtilbudsydelsen (i lighed med de 0-2 årige børn), og så kan forældrebestyrelsen ikke vælge den fra. Udgifterne hertil vil indgå som en del af forældrebetalingen, hvor der kun kan opkræves 25 % i egenbetaling (i lighed med de 0-2 årige). Forældrebestyrelsen skal mindst hvert andet år og højst én gang årligt have mulighed for at fravælge frokostordningen. Frokostmåltidet skal ophøre senest 6 måneder efter, at kommunalbestyrelsen har modtaget forældrenes beslutning om fravalg. Kommunalbestyrelsen skal forud for forældrebestyrelsens beslutning om fravalg have oplyst forældrene om den forventede takst for et sundt frokostmåltid. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for forældrenes fravalg, herunder længden af perioden m.m. Bestyrelserne vælger på samtlige forældres vegne og kommende forældre kan ikke fravælge ordningen i de to år ordningen løber. Forældrebestyrelsen i en daginstitution, som har fravalgt et sundt frokostmåltid, kan beslutte at oprette en forældrearrangeret frokostordning Kommunalbestyrelsen skal godkende en forældrearrangeret frokostordning. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte et maksimumbeløb for forældrenes betaling til en forældrearrangeret ordning. De enkelte forældre beslutter om de vil benytte den forældrearrangerede frokostordning og de forældre der benytter den, skal betale udgifterne til ordningen herunder administration af ordningen og eventuelle lønudgifter til køkkenpersonale, dog må der ikke indregnes ejendomsudgifter (husleje og vedligeholdelse).

11 I lighed med en kommunal frokostordning skal der ydes økonomisk friplads, socialpædagogisk friplads m.m. til forældrearrangerede frokostordninger, og disse udgifter skal kommunen afholde. Der ydes ikke søskenderabat. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give et økonomisk tilskud til nedsættelse af betalingen af den forældrearrangerede frokostordning. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Helsingør Kommunens Vision 2020 og mission om, at kommunen bidrager til størst mulig livskvalitet for borgerne, og at vi er kendt som en attraktiv bosætningskommune. Der er en særlig relation til målet om tidlig indsats, om at give borgerne mulighed for et sundt liv. Desuden er der tæt sammenhæng med kommunens sundhedspolitik og kostpolitik på dagtilbudsområdet. Sagsfremstilling Børne- og Uddannelsesudvalget skal tage stilling til, hvilken form for frokostordning de 3-5 årige børn i daginstitutionerne skal tilbydes. Derefter skal forældrebestyrelserne tage stilling til, om de vil fravælge denne ordning. Derudover skal udvalget fastsætte en maksimumspris for eventuelle forældreoprettede ordninger, som lovgivningen giver forældre, der har fravalgt den kommunale ordning, mulighed for. En forældreoprettet ordning betyder, at forældrene kan etablere en frokostordning for de forældre, der ønsker at deres børn skal have et frokostmåltid i institutionen og ikke selv medbringe madpakke hjemmefra. Forskellen på denne ordning og den kommunale ordning er, at bestyrelsen beslutter den kommunale ordning for alle forældre - nuværende og kommende forældre - hvorimod den forældreoprettede ordning kun omfatter de forældre, der ønsker at være med. Kommunen skal yde søskenderabat og fripladstilskud til den kommunale ordning, men kun fripladstilskud til den forældreoprettede ordning. Der findes i dag ingen forældreoprettede ordninger i kommunen, men frokostordninger, der er oprettet på bestyrelsens initiativ, kan blive en realitet i de dagtilbud, hvor man fravælger kommunens frokostordning. Center for Dagtilbud og Skoler lægger ikke op til en ordning, som er en del af den kommunale ydelse i lighed med 0-2 års området. En sådan ordning vil betyde, at der kun kan opkræves 25 % af alle udgifter i forældrebetaling, men til gengæld ville forældrene ikke kunne fravælge den. I 2012 fravalgte samtlige bestyrelser frokostordningen, og nogle af begrundelserne var bl.a., at prisen var for høj, at måltidets kvalitet ikke var beskrevet og at det ikke var kendt, hvor hyppigt måltiderne ville blive leveret. Men der var også bestyrelser, der gav udtryk for, at forældrene selv ønskede at fremstille madpakker til deres børn, for derved at sende en lille hilsen til børnene gennem madpakken. Ud fra en lighedsbetragtning ønskede Børne- og Ungeudvalget dengang, at frokostordningen skulle være ens i alle dagtilbud. I den ordning, som Center for Dagtilbud og Skoler foreslår, vil der forekomme forskelle, da der i nogle af tilbuddene vil være mulighed for egenproduktion, hvorimod andre institutioner

12 uden egnet køkken vil modtage frokostmåltidet fra ekstern leverandør. Centeret vurderer umiddelbart, at ca. 1/3 af de integrerede institutioner også vil kunne producere mad til deres børnehavebørn. I andre institutioner vil køkkenfaciliteterne kræve en opgradering med f.eks. en konvektionsovn m.m., hvilket der ikke er afsat midler til. Med baggrund i bestyrelsernes kommentarer fra 2012 har centret opstillet kriterier til frokostordningen pr. 1. august 2015: At frokostmåltidet serveres på fade og i skåle At kommunens Mad- og Måltidspolitik og Fødevarestyrelsens øvrige anbefalinger følges At så stor en andel af fødevarerne som muligt er økologiske At der maks. er 3 smørrebrødsdage og min. er 2 dage med varme måltider At der udarbejdes menuplan for min. 14 dage ad gangen At levering fra ekstern leverandør til det enkelte dagtilbud sker min. 2 gange ugentligt (på de varme dage) At pris pr. barn er maks. 586 kr. pr. måned (11 måneder). Der ydes søskenderabat og økonomisk friplads efter gældende regler At maden enten produceres i eget køkken, der hvor det er muligt, eller modtages fra ekstern leverandør Kriterierne betyder, at dagtilbuddene vil tilbyde forskelligartede ordninger, med forskellig pris til følge, afhængig af hvorvidt maden produceres i eget køkken eller modtages fra ekstern leverandør. De krav der stilles til kvaliteten vil være ens. At tilbyde et sundt og varieret frokostmåltid er i overensstemmelse med kommunens kostpolitik og er vigtigt i forhold til tidlig indsats. Det vil også kunne modvirke den sociale ulighed i sundhed. 1. Krav til køkkenindretning Hvis bestyrelsernes ønsker skal imødekommes, skal frokostmåltidet produceres i dagtilbuddenes egne køkkener. Det vil give den kortest mulige vej fra råvarer til færdig mad, og give børnene mulighed for positive sanseoplevelser, og for at kunne medvirke i dele af madproduktionen. De lovmæssige krav til indretning af produktionskøkkener i dagtilbud er væsentligt lempede i forhold til tidligere. Dette er begrundet med, at tilberedning og servering af mad ikke er den primære aktivitet i dagtilbuddet, og at der kun tilberedes mad i et begrænset tidsrum for en lukket personkreds. Hovedkravet er, at der i køkkenet er plads og kapacitet til at lave mad i de nødvendige mængder, og at madlavning og opbevaring af mad kan ske hygiejnisk og sundhedsmæssigt forsvarligt. Forholdene i køkkenerne skal naturligvis være forsvarlige, også set ud fra et arbejdsmiljømæssigt synspunkt. Både i forbindelse med udvidelse af egenproduktion i eksisterende køkkener, og i forbindelse med modtagelse af mad fra ekstern leverandør, må der påregnes en udgift til ansættelse af ekstra køkkenpersonale. Udgiften er indregnet i forældrenes maksimumbetaling af frokostmåltidet, sammen med udgiften til øvrige driftsudgifter og måltidets pris. 2. EU-udbud Hvis den samlede udgift til frokostmåltidet fra ekstern leverandør, overstiger en

13 tærskelværdi på 1.541.715 kr. for den toårige periode som frokostordningen vælges for, skal opgaven behandles i forhold til EU s udbudsdirektiv. Der skal beregnes ca. 6 måneder til udarbejdelse af udbudsmateriale, gennemførelse af udbudsprocessen og endelig evaluering. Madordningen vil således kunne etableres pr. 1. august 2015. Der er flere kvalificerede leverandører på området. Tidligere er der indhentet oplysninger om kvalitet og pris fra Det Danske Madhus og Fru Hansens Kælder. Økonomi/Personaleforhold Såfremt ALLE forældrebestyrelser vælger et frokosttilbud til de 3-5 årige, vil det betyde en årlig merudgift på 2,5 mio. kr. i 2015 dog kun 5/12, dvs. ca. 1 mio. kr. Herudover kommer evt. anlægsudgift. Når institutionsbestyrelserne har taget beslutning om kommende frokostmåltid, vurderes den samlede økonomi og finansiering. Udgifter der skal afholdes af Helsingør Kommune i de dagtilbud, hvor frokostordningen indføres: Søskenderabat samt fripladstilskud I den økonomiske oversigt er der lagt 640.000 kr. ind til indkøb af køkkeninventar mv. Udgifter der afholdes af forældrene: Produktionsprisen pr. måltid samt evt. levering af måltider fra eksterne leverandører Køkkenpersonale/praktisk medhjælp, der enten skal medvirke i madproduktionen, (i køkkener med egenproduktion), eller skal modtage maden, placere den i køleskabe, foretage egenkontrol, m.m. Driftsudgifter i form af el og vand Økonomisk oversigt: Driftsudgift Praktisk medhjælp og/eller køkkenassistent og/eller rengøringsassistent, i alt 12-15 timer pr. uge pr. dagtilbud Forudsætning lagt ind her: Praktisk medhjælp i 32 dagtilbud, 15 timer pr. uge, Lønudgift 165 kr. pr. time. Frokost 17,00 kr. pr. barn, pr. dag Forudsætninger: I alt 1.399 3-5 årige børn Mad i ca. 200 dage årligt Forældrebetalingsandel 4.118.400 4.756.600 Årlig drift Kommunal udgift Anlægsudgift

14 Inventar mv. til køkkener hvor i der skal produceres mad til de 3-5 årige Forudsætning: 32 dagtilbud, gennemsnitlig pris, kr. 20.000 Genanskaffelse af inventar Forudsætninger: Levetid 8 år Udgifter til højere energiforbrug, rengøring, hygiejnekurser m.v. anslået, 100 kr. pr. barn/år 139.900 80.000 640.000 I alt 9.014.900 640.000 Udgift til søskenderabat og fripladstilskud v. 1.399 børn Kommunal udgift pr. år inkl. udgift til søskenderabat og fripladstilskud 2.428.281 2.508.281 Pris pr. barn pr. år Forudsætning: 1.399 børn Forældre betaler 100 % af driftsudgifterne til frokostordning 6.444 Pr. md. (12 mdr.) 537 Pr. md. (11 mdr.) 586 Kommunikation/Høring Center for Dagtilbud og Skoler sender orientering til dagtilbuddenes bestyrelser om Børneog Uddannelsesudvalgets beslutninger vedrørende frokostordning med de nødvendige og relevante oplysninger. Bestyrelsernes frist for at indsende svar om fravalg af ordningen vil blive sat til mandag den 14. november, således at disse kan fremlægges for Børne- og Uddannelsesudvalget på mødet den 1. december. Sagen sendes også i høring i Sundheds- Idræts- og Fritidsudvalget. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, 1. at kriterierne for frokostordningen godkendes,herunder prisen, 586 kr. pr. måned, betalt over 11 måneder. 2. at derpr. 1. august 2015 etableres frokostordning for samtlige 3-5 årige børn i de dagtilbud, hvor bestyrelserne ikke har fravalgt ordningen. 3. at der kan gives mulighed for egenproduktion, hvor dette kan lade sig gøre uden ændringer af køkkenets fysik, med differentierede ordninger til følge. 4. at den maksimale pris for en forældreetableret ordning er 586 kr. pr. måned, betalt

15 over 11 måneder. 5. at sagen genoptages på Børne- og Uddannelsesudvalgets møde den 1. december 2014. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Indstillingerne godkendt.

16 05. Forslag til kommissorium for evaluering af skolestrukturen og den sammenhængende dag for børn og unge Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/20016 Børne- og Uddannelsesudvalget Udkast til kommissorium for evaluering af skolestruktur (240914) Indledning/Baggrund Helsingør Kommune indførte en ny skolestruktur fra den 1. august 2012. Det tidligere byråd besluttede at evaluere den nye skolestruktur i foråret 2014. På grund af den nye skolereform blev evalueringen udsat til efterår/forår 2014/2015. Retsgrundlag Folkeskoleloven 40, stk. 2. om, at Byrådet fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed, herunder bl.a. skolestrukturen. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Vision 2020 om flere familier til Helsingør Kommune skole og dagtilbud af høj kvalitet samt målet om livslang læring. Sagsfremstilling Evalueringen vil omfatte den sammenhængende dag for børn og unge, dvs. også omfatte SFO er, klubber og andre relevante skoletilbud i kommunen. Evalueringen skal bl.a. klarlægge, i hvilket omfang skolestrukturen indfrier de mål, der var opstillet for etableringen af den nye struktur: At skolerne får en størrelse, der gør dem fagligt og økonomisk bæredygtige At der på alle skoler skabes udviklende pædagogiske og faglige miljøer At få sat det bedste i spil i respekt for de gamle skoler At sikre en sikker drift af skolen som helhed Evalueringen skal desuden vurdere, hvordan strukturen fungerer i forhold til understøttelse af ambitionerne med folkeskolereformen, hvorfor evalueringen også må omfatte SFO er, klubber, ungdomsskole, Løvdal og Bregnehøj samt 10. klasseskolen Øresund. Der vil dermed være fokus på, hvordan skolen fungerer i forhold til at levere den bedst mulige kvalitet, og desuden hvordan den ledelsesmæssige, styringsmæssige og økonomiske struktur på og omkring skolen fungerer (det vil sige både samarbejdet mellem institutioner, samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere, samarbejdet mellem medarbejdergrupper på institutionerne, skolebestyrelsernes rolle, forældresamarbejdet samt tildelings- og økonomimodellen på området). Endelig skal evalueringen ikke blot skue bagud, men benyttes til at involvere de væsentligste interessenter i at skabe forslag til, hvordan der kan arbejdes, så kvaliteten og effektiviteten styrkes som forudsat i folkeskolereformen, herunder strukturens evne til at understøtte: Læring og trivsel Inklusion 2016

17 Den sammenhængende skoledag Understøttende undervisning Forældre-/lærersamarbejdet, herunder evt. oprettelse af skoleråd på de enkelte skoleafdelinger Samarbejde med omverdenen Evalueringen igangsættes primo oktober 2014, og evaluering samt anbefalinger fremlægges til drøftelse i udvalget februar 2015. Herefter sendes evaluering og forslag til drøftelse i MED og høring i relevante bestyrelser og råd. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke direkte afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Selve evalueringen finansieres inden for Center for Skoler og Dagtilbuds økonomiske ramme. Kommunikation/Høring Forslag til kommissorium har været i høring i skolebestyrelserne samt sendt til udtalelse i det relevante MED-udvalg. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at forslag til kommissorium for evaluering af skolestrukturen godkendes. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Drøftet. Sagen genoptages på det ekstraordinære møde den 8. oktober 2014 - med udvalgets kommentarer indarbejdet i Udkast til kommissorium for evaluering af skolestruktur.

18 06. Mødeplan 2015 - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/4695 Børne- og Uddannelsesudvalget Forslag til mødeplan 2015 Indledning/Baggrund Der foreligger forslag til mødeplan for 2015. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation har udarbejdet mødeplan for 2015 for de stående udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet. Der er taget størst mulig hensyn til de ønsker, der har været til mødedage, men det har ikke været muligt at tilgodese alle udvalgs ønsker om afholdelse af møder på en bestemt dag. I uge 24 og 41 er alle udvalgsmøder samlet i disse uger. Dette er for at få udvalgenes beslutninger vedr. budgetrevisionen med i den samlede budgetrevisionssag til Økonomiudvalget og Byrådet umiddelbart efter. Mødeplanen forelægges Byrådet til godkendelse den 27. oktober 2014. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Orientering foretaget.

19 07. Arbejdet med at lære børn en fornuftig netadfærd - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/19339 Børne- og Uddannelsesudvalget Indledning/Baggrund I 2009 besluttede Byrådet en fælleskommunal standard for IT på skoleområdet. I den forbindelse blev det endvidere besluttet, at skolerne ikke skal begrænse elevers adgang til internettet ej heller i pauser og frikvarterer. Denne sag er en orientering om, hvordan skolerne i den pædagogiske praksis lærer eleverne god netadfærd og at begå sig på nettet. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling I en rundspørge blandt skolelederne om, hvordan man arbejder med it-etik og netadfærd svarer lederne, at man dels arbejder med det som et selvstændigt fagligt område og dels som en løbende opgave, som det pædagogiske personale har i det daglige dannelsesarbejde i klassen og i SFO og klub. På én skole har man aftalt med klubben, at arbejdet med digital dannelse indgår som en del af arbejdet i den understøttende undervisning. En anden skole fortæller, at de har haft et projekt i samarbejde med Microsoft. Generelt er netetik og god netadfærd desuden en opgave, som skolens Pædagogiske Læringscenter (biblioteket) løfter i forbindelse med deres undervisning af eleverne i informationsindsamling og kommunikation. At tale med eleverne om deres adfærd på nettet og via mobiltelefonen indgår som en naturlig og påkrævet del af det sociale arbejde i klassen, da en stor del af elevernes kommunikation foregår via dette medie. I Ungdomsskolens aften- og fritidsafdeling er der stort fokus på de unges netadfærd både i undervisningen (på de hold hvor der bl.a. spilles bl.a. holdet gaming ), i den almindelige brug i klubberne om aftenen (på skolens maskiner) og i brugen af facebook og andre sociale medier (etik). Der er altid er en it-medarbejder på arbejde i åbningstiden. It-medarbejderens primære opgaver er at sikre en gode tone samt være rollemodel i spil-situationer og udforskning af nettets muligheder. Lederen af Ungdomsskolen oplyser, at de oplever meget få problemer med elevernes netadfærd. SSPK har som en del af deres faste temaer net og mobiletik på forældremøder i 7. klasse.

20 Hvis det anses for relevant for den pågældende forældregruppe, indgår god net- og mobiladfærd som en del af en skriftlig klasseaftale blandt forældrene. SSPK oplever et stigende behov hos lærere og forældre for, at temaet bliver taget op også i de mindre klasser, hvor eleverne tidligere og tidligere får mobiltelefoner og begynder at sende SMS er, hvor budskaber let kan blive misforstået. SSPK anser forældrenes rolle som yderst vigtig, da mange af problemstillingerne ofte starter i fritiden - fx mobning via SMS og bliver båret med i skole. I det fremadrettede arbejde i har Espergærde Fritidscenter i samarbejde med Schoug Psykologi & Pædagogik netop ansøgt Trygfonden om midler til udviklingsprojektet Mobning tur-retur. Projektet har til formål at udvikle og afprøve en række nye metoder til at hjælpe børn og unge, der udsættes for digital mobning. Projektet falder i tre sammenhængende dele; opbygning af et socialt mediecenter, der skal indsamle og respondere på digitale beskeder, som børn og unge har modtaget og sender videre til mediecenteret. Barnet eller den unge kan få hjælpe og rådgivning i at håndtere beskeden, og samtidig samles beskederne i en database, som på sigt vil kunne give et billede af mobningens karakter og udbredelse, hvilket vil betyde, at man kan lave mere målrettede forløb. Endelig skal der etableres en ung-til-ung metode, hvor børn og unge deltager i en række oplysende og adfærdsændrende indsatser. Center for Dagtilbud og Skoler konkluderer på baggrund af de oplysninger, som skolelederne, Ungdomsskolelederen, SSPK og styregruppen for udviklingsprojektet Mobning tur-retur har givet, at god netadfærd og den selvstændige kritiske vurdering af informationer på nettet indgår som en naturlig del af den faglige undervisning på skolerne både i selvstændige forløb og i de øvrige sammenhænge, hvor det findes naturligt. Samtidig er der stort fokus på området i klub-regi. Det er et område, som kræver løbende opmærksomhed fra både lærere, pædagoger og forældres side. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Orientering foretaget.

21 08. Forebyggelsespakken Tidlig Indsats - Livslang Effekt - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/19738 Børne- og Uddannelsesudvalget Indledning/Baggrund Socialstyrelsen har for nylig lanceret forebyggelsespakken Tidlig Indsats Livslang Effekt. Der er afsat 280 millioner kroner til initiativet, som over de næste fire år skal understøtte en tidlig og målrettet indsats for børn og unge. Der gives en orientering om forebyggelsespakken og om en ansøgning fra Center for Børn, Unge og Familier om at blive partnerskabskommune. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Orienteringen har relation til Vision 2020: Livslang Læring og Tidlig Indsats herunder Kommunen er kendetegnet ved forebyggelse og tidlige indsatser på alle områder. Sagsfremstilling Socialstyrelsen har lanceret forebyggelsespakken Tidlig Indsats Livslang Indsats. Der er afsat 280 mio. kr., som skal styrke det forebyggende arbejde i kommunerne. Udgangspunktet er, at alle børn har ret til et godt liv med trivsel, læring og udvikling. Men der er fortsat mange børn, der vokser op i udsatte familier, og som dermed er i markant højere risiko for at klare sig dårligere gennem hele livet end andre børn. Tidlig Indsats Livslang Effekt indeholder 11 selvstændige indsatser, som alle bidrager til det forebyggende arbejde. Kommunerne kan ansøge om at afprøve eller implementere en eller flere indsatser. Kommunerne kan også søge om at blive partnerskabskommune og i samarbejde med Socialstyrelsen udvikle en ny form for helhedsorienteret og forebyggende indsats for udsatte børn og unge. Endvidere der en pulje, som kan søges af frivillige organisationer til at styrke samarbejdet med kommunerne. 1. Indsatserne er opdelt i familierettede indsatser, indsatser til dagtilbud og indsatser fritid. 1.1. Familierettede indsatser I relation til familiearbejde kan kommuner og organisationer søge om at implementere en eller flere koncepter. Der er tale om: De Utrolige År Baby, De Utrolige År Tumlinge, Funktionel Familieterapi og KEEP (Keeping Foster Parents Trained and Supportet). 1.2. Indsatser til dagtilbud Her skal fem konkrete indsatser styrke den tidlige forebyggende indsats overfor udsatte børn i dagtilbud med fokus på at forbedre mulighedere for inklusion i de almene udviklingsog læringsfællesskaber. 1.3. Indsatser fritid

22 Fritidspas giver mulighed for, at udsatte børn og unge får et aktivt og meningsfyldt fritidsliv. 2. Pulje til frivillige organisationer Frivillige sociale organisationer og foreninger kan søge om midler til at indgå samarbejde med kommunerne for at fremme forebyggende indsatser overfor børn og unge. Udgangspunktet er her, at frivillige sociale organisationer i dag spiller en vigtig rolle i forhold til den forebyggende indsats, fordi de typisk får kendskab til børn og unge i mistrivsel på et tidligere tidspunkt, end forvaltningerne gør. 3. Projekt Partnerskabskommuner Formålet med Projekt Partnerskabskommune er: 1. I fællesskab at udvikle et koncept for en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge på tværs af myndighedssagsbehandlingen og den kommunale tilbudsvifte på området børn og unge, samt med fokus på en stærk kobling mellem det specialiserede område og almenområdet. Konceptet skal kunne forankres i den enkelte kommune og udbredes til andre kommuner efter projektperioden. 2. At de deltagende kommuner gennemgår et udviklingsarbejde for at etablere en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge i deres myndighedsbehandling og i den kommunale tilbudsvifte på børne- og ungeområdet samt med fokus på en stærk kobling mellem det specialiserede område og almenområdet. Center for Børn, Unge og Familier ansøger i samarbejde med Konsulenthuset Horsund, om at blive partnerskabskommune. I ansøgningen er der fokus på at øge den tværfaglige indsats omkring unge i kommunen. Ønsket er at udvikle metoder, der gør det tværfaglige samarbejde på tværs af foranstaltningerne endnu bedre til at samarbejde om målgruppen. Endvidere ønskes det, at man i højere grad end i dag vil udvikle samarbejdet med frivillige. Ansøgningsfristen er 1. oktober, og hvis ansøgningen imødekommes, starter projektet 1. januar 2015. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Børn, Unge og Familier indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Orientering foretaget.

23 09. Sager til behandling på kommende møder i Børne- og Uddannelsesudvalget Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/2 Børne- og Uddannelsesudvalget Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Sager til behandling på kommende udvalgsmøder - kvartalsvis: Kvartal Sag/Overskrift Ansvarligt center Dato 4-2014 Budgetrevision pr. 31. august 2014 for Børne- og Uddannelsesudvalget Orientering om budget Skolernes ferieplan for skoleårene 2016/17 - genoptagelse af sag 14/9017 Sundhedsprofil skoleåret 2013-14 orientering Ny Sammenhængende Børne- og Ungepolitik - genoptages efter høring Styrelsesvedtægt for UU-Øresund - orientering Årsrapport UU-Øresund Økonomi og Styring Økonomi og Styring Dagtilbud og Skoler Børn, Unge og Familier Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler 8. oktober 10. november 10. november 10. november 10. november 10. november 10. november Tosprogede elevers udbytte af undervisning i 4 skoleår - orientering Dagtilbud og Skoler 1. december Ny styrelsesvedtægt for folkeskolerne Dagtilbud og Skoler Ultimo 2014 Fremtidens folkeskole - mål for trivsel - genoptagelse af sag 14/6280 (fra 7.4.14) Dagtilbud og Skoler Ultimo 2014 Folkeskolereformen, løbende orientering og status på Fremtidens Folkeskole

24 Inklusion2016 Budgettildelingsmodellen 1-2015 Halvårlig status på medarbejderes sygefravær i dagtilbud - orientering (sag 14/10622 på BU 11.8.14) Dagtilbud og Skoler februar/marts Folkeskolereformen, løbende orientering og status på Fremtidens Folkeskole Inklusion2016 Budgettildelingsmodellen Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Orientering foretaget. Ny sag: Placering af Legeteket, Jordkloden og Sprogstøttekorpset.

25 10. Meddelelser Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/3 Børne- og Uddannelsesudvalget Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Orientering om Klub+

26 11. Eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/3 Børne- og Uddannelsesudvalget Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Ingen bemærkninger.

27 Bilagsliste 2. Orientering om skolernes forældresamarbejde og inklusion 1. Forældrebrev fra Hellebækskolen.docx (94565/14) 5. Forslag til kommissorium for evaluering af skolestrukturen og den sammenhængende dag for børn og unge 1. Udkast til kommissorium for evaluering af skolestruktur (240914) (97334/14) 6. Mødeplan 2015 - orientering 1. Forslag til mødeplan 2015 (92226/14)

Bilag: 2.1. Forældrebrev fra Hellebækskolen.docx Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget : 01. oktober 2014 - Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 94565/14

Ved overgang fra støtte på den enkelte elev, til støtte i klassen er vedlagte brev sendt til forældrene: Kære forældre I modtager dette brev, da jeres barn i år har haft tilknytning til en af skolens støttepædagoger. Gennem det forløbne år har Helsingør Kommune haft meget fokus på inklusion. Alle lærere og pædagoger har fulgt et kursus forløb, for at give skoler og institutioner ny viden og nye muligheder for at arbejde med de børn, som kan have brug for en særlig opmærksomhed gennem barndommen. Inklusion er en indsats i folkeskolen, som sættes i værk for at undgå, at elever bliver ekskluderet, altså udelukket, fra sociale og læringsrelaterede fællesskaber. Inklusionsforståelsen er baseret på nyere forskning om læring, samt på de professionelle underviseres erfaring i forhold til elevers sociale og faglige udvikling. Viden om inklusion peger på, at alle børn lærer og udvikler sig bedst, når de indgår i inkluderende fællesskaber. Det gælder både børn uden særlige behov og børn med faglige, indlæringsrelaterede og/eller sociale udfordringer. Vi vil derfor på Hellebækskolen tilrettelægge skoledagene således, at alle vores elever får den faglige, personlige og sociale udfordring og støtte, som bringer dem i bedst i faglig udvikling og trivsel. Gennem det forløbne skoleår har jeres barn modtaget støtte fra en pædagog, som har deltaget i undervisningen. Støtte har tidligere været uddelt efter en særlig vurdering fra et centralt udvalg i kommunen og skolen har derefter modtaget en økonomisk tildeling i form af timer til det enkelte barn. Denne tildeling er nu ophørt. I stedet skal vi på skolen selv fordele og anvende ressourcer for at sikre, at vores elever kan deltage i læringsfællesskabet på skolen. I det kommende skoleår har vi oprettet et ressourcecenter på både afdeling Apperup og afdeling Hellebæk. I ressourcecenteret vil der dagligt være pædagoger og lærere, som på en særlig måde har kompetencer til at understøtte den undervisning, som sker på årgangene, som netop jeres barn og de øvrige i klassen modtager god undervisning. Vi vil kunne tilbyde forløb for en mindre gruppe af elever, som har behov for særlige faglige kurser eller har behov for i en periode at kunne trække sig lidt fra det store fællesskab. Derudover vil der også som I kender det fra i dag, være mulighed for at sætte en pædagog eller lærer ud i klassen for at støtte en særlig indsats i fællesskabet og dermed også til jeres barn. I det kommende år vil I som forældre blive inddraget i en handleplan, som skal udarbejdes af klassens team af lærere, pædagoger og deltagere fra ressourcecenteret. Her vil teamet beskrive den indsats, der er behov for i klassen og i fritidstilbuddet, så netop jeres barn og

klassen lærer og trives bedst. På denne måde er det vores mål at sikre jeres barns faglige og sociale udvikling hos os. Vi ønsker også at inddrage jer i handleplanen, da I som forældre kender jeres barn bedst og derfor også kan supplere med de tiltag, som er nødvendige hjemmefra, for at give jeres barn en god skoledag. Jeres barn vil ved opstarten af kommende skoleår være tilknyttet ressourcecenteret og de pædagoger og lærere, som har dagligt har timer her, vil fortsat have opgaver ind på den årgang, hvor jeres barn er elev. I vil i løbet af den første måned af kommende skoleår blive præsenteret for en handleplan, hvor de indsatser beskrives, som har indflydelse på jeres barns skoledag. Hvis I har spørgsmål til dette, er I naturligvis velkomne til at kontakte undertegnede eller jeres barns lærere. Venlig hilsen Lotte Wibe, pæd, afdelingsleder

Bilag: 5.1. Udkast til kommissorium for evaluering af skolestruktur (240914) Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget : 01. oktober 2014 - Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 97334/14

************* UDKAST ************* Kommissorium for evaluering af skolestrukturen og den sammenhængende dag for børn og unge i Helsingør Kommune 1. Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af skolestrukturen. Det vil ske i efteråret 2014. Evalueringen skal vurdere strukturens hensigtsmæssighed i forhold til den oprindelige ambition med den nye struktur samt strukturens evne til at understøtte målene og arbejdsmåden i folkeskolereformen. Evalueringen vil omfatte den sammenhængende dag for børn og unge, dvs. også omfatte SFO er, klubber og andre skoletilbud i kommunen. 2. Mandat Evalueringen skal klarlægge i hvilket omfang skolestrukturen indfrier de mål, der var opstillet for etableringen af den nye struktur: At skolerne får en størrelse, der gør dem fagligt og økonomisk bæredygtige At der på alle skoler skabes udviklende pædagogiske og faglige miljøer At få sat det bedste i spil i respekt for de gamle skoler At sikre en sikker drift af skolen som helhed Evalueringen skal desuden vurdere, hvordan strukturen fungerer i forhold til understøttelse af ambitionerne med folkeskolereformen, hvorfor evalueringen også må omfatte SFO er, klubber, ungdomsskole, Løvdal og Bregnehøj samt 10. klasseskolen Øresund. Der vil dermed være fokus på, hvordan skolen fungerer i forhold til at levere den bedst mulige kvalitet og desuden hvordan den ledelsesmæssige, styringsmæssige og økonomiske struktur på og omkring skolen fungerer (det vil sige både samarbejdet mellem institutioner, samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere, samarbejdet mellem medarbejdergrupper på institutionerne, skolebestyrelsernes rolle, forældresamarbejdet samt tildelings- og økonomimodellen på området). De gældende styrelsesvedtægter vil indgå i evalueringen. Endelig skal evalueringen ikke blot skue bagud, men benyttes til at involvere de væsentligste interessenter i at skabe forslag til, hvordan der kan arbejdes så kvaliteten og effektiviteten styrkes som forudsat i folkeskolereformen, herunder strukturens evne til at understøtte: Læring og trivsel Inklusion 2016 Den sammenhængende skoledag Understøttende undervisning 1