Sammenhængen mellem sygdom og ledighed med fokus på psykisk sygdom Konference: Beskæftigelse og sundhed 1. Oktober 2015 Jacob Nielsen Arendt Professor KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Disposition 1. Sundhed og ledighed - Hvad er årsag til hvad? 2. Ledig som risikofaktor for sygdom - Ledighed som et chok - Langvarig ledigheds betydning for mentalt helbred 3. Kort om hvad vi kan gøre?
3 Hvorfor vigtigt at skelne årsag og virkning? Er det ikke nok at vide at langtidsledige har det værre end andre ledige? Nej Dels af hensyn til ledige Hvis ledighed forværrer psykisk sygdom, større behov for: At adressere ledighedsproblematik tidligt At koordinere sundheds- og beskæftigelsesindsats
4 1. Sundhed blandt ledige Sagsbehandleres vurdering af kontanthjælpsmodtagere Grad af problemer Kilde: Skipper (2010)
5 Sammenhæng mellem ledighed og mentalt helbred (McKee-Ryan review 2005) Men diskrepans i størrelsesforhold? d = -0,38 d = 0,89 Bliver ledig Mentalt helbred Finder job d = 0,10 d = effektstørrelse. Er stor hvis > 0.3
6 Effektstørrelse af varigheden af ledighed (Paul & Moser 2009 - review) Effekt vokser initialt, men ser ud til flade ud
Tættere blik på sammenhængen Dette er et omvendt kausalitetsproblem Sandsynlighed for at finde job Har ikke psykisk lidelse Umiddelbart udtryk for, at lang ledighed (=flere psykiske proplemer?) forværrer chancerne for job? Har psykisk lidelse Kan afspejle, at det er de svageste, der er tilbage så lang ledighed RESULTAT af bl.a. psykisk sygdom? Tid som ledig 7
8 Hvordan håndteres omvendt kausalitet? Vi vil vide om (lang) ledighed forværrer mentalt helbred To strategier: Virksomhedslukninger Medicinkrævende behandling
9 Hvad sker der når man mister sit job? Virksomhedslukninger et chok, der rammer bredt, uafhængig af personligt helbred omvendt kausalitet mindre Iversen & Sabroe (1987): Dårligere mentalt helbred for ansatte efter lukning af skibsværft
10 Betydningen af massefyringer dansk studie Browning, Danø & Heinesen: 30-100% afskediges i 1986-1996 Følger afskedigede og ikke-afskedigede i 15 år indlæggelse med stress-relateret diagnose Finder ikke-afskedigede, der ligner mht.: Alder, uddannelse, parforhold, Branche, erfaring, anciennitet, Tidligere ledighed, indlæggelser, sygedagpengeforløb.
Betydning af massefyring for varighed til 1. stress-relateret indlæggelse 11
12 Betydning af massefyring for andel med stress-relateret indlæggelse 2,5 2 Tegn på, at chokket fra ledighed ikke medfører indlæggelseskrævende mentale helbredsproblemer Men top af isbjerg? 1,5 1 0,5 0 Massefyring Kontrol Effekt Massefyring Kontrol Effekt -0,5 Mænd Kvinder Kilde: Paul & Moser (2009)
13 Hvordan påvirker ændringer i mentalt helbred under ledighed, sandsynligheden for at komme i job, eller helt forlade arbejdsmarkedet? Køb af receptpligtig medicin som proxy for udvikling af alvorlig psykisk sygdom Almindelige medikamenter mod depression og angst samt antipsykotiske midler
14 Populationen og psykisk sygdom Population: 25-49 årige ledige i 1996-2003 Ingen receptpligtig medicin 1 år inden ledighed Mindst 3 måneders beskæftigelse inden Proxy for psykisk sygdom: Receptpligtig medicin for psykisk-relaterede lidelser
15 Hvor mange får medicin, og hvornår? Andel med medicinkrævende sygdom 4 3,5 3 2,5 2 AC N 1,5 1 0,5 0 Kvinder Mænd 25-29 45-49
16 Måling af effekter Tager højde for, at de får medicin er anderledes end de, der ikke gør mht.: Alder, køn, uddannelse, historisk: indkomst, arbejdsmarkedsstatus, indlæggelser, kontakter til almen praksis, kontakt til speciallæge, sygefravær Tager højde for uobserveret type: høj eller lav risiko for langtidsledighed (jf. figur)
17 Resultater Under sygdomsforløb, forbliver ledige længere tid i ledighed ELLER de overgår til permanent forsørgelse.
18 Opsummering Stærk sammenhæng mellem ledighed og sundhed Men mange årsager! Set eksempler, der peger på, at: Ledighed som chok, i sig selv mindre betydning Udvikling af psykisk sygdom under ledighed har betydning for tilbagevenden til arbejde og for at komme på permanent forsørgelse
19 Udfordringen - hvad kan vi gøre? Ganske kort baseret på 8 litteraturstudier Standard beskæftigelsesindsats ofte ringe virkning (ren work-first, train first ) Kender få studier, der påviser, at sundhedsindsatser har effekt på beskæftigelse (ren treat-first ) Kender få studier af tværsektoriel, helhedsorienteret tilgang (TTA?) Relativt gode erfaringer med samtidig behandling/støtte og støttet beskæftigelse (IPS) bl.a. til ledige med svær psykisk sygdom Eplov & Korsbek (2012) review: Der er ingen viden om virksomme indsatser til mennesker med depression og angst, der i kortere eller længere tid har haft manglende arbejdsmarkedstilknytning.
Tak for opmærksomheden! 20