2015/09/09 A93A01230CDA A11A01907 22 ml 8 ml 400 Diagnostisk reagens til kvantitativ in vitro-bestemmelse af kreatinin i serum, plasma og urin ved kolorimetri. QUAL-QA-TEMP-0846 Rev.9 Applikationsudgivelse a Serum, plasma: Crenz Urin: Crenz-U Tilsigtet anvendelse (ikke til brug i USA) a reagens er beregnet til kvantitativ, in vitro-diagnostisk bestemmelse af kreatinin i humant serum, plasma og urin baseret på en enzymatisk metode, der anvender en fremgangsmåde i flere trin, med en fotometrisk endpoint-reaktion. Kreatininmålinger anvendes ved diagnosticering og behandling af nyresygdomme, ved overvågning af nyredialyse og som beregningsgrundlag for måling af andre analytter i urin. Klinisk interesse (1, 2) Kreatinin, der dannes i musklen, er et produkt af nedbrydningen af kreatinfosfat, en højenergilagringskomponent. Kreatininæmi er ret konstant (modsat uræmi), og det afhænger primært af muskelmassen. Det ændres ikke meget af kost, alder, køn eller motion. Kreatinin er udvundet af plasma ved glomerulusfiltration og derefter elimineret i urin. Bestemmelsen af kreatininindholdet i urin giver mulighed for beregning af totalekstraktionen, der er et uafhængig parameter for diurese- og proteinbidraget. Kreatininæmi er en fremragende afspejling af nyrefunktionen, men serummets kreatininniveau øges a Modifikation: Kapitel tilføjet. ikke, så længe nyrefunktionen ikke er faldet med mindst 50%. Metode I denne enzymatiske metode til kreatinin anvendes en trinvis fremgangsmåde, der sluttes af med en fotometrisk slutpunktsreaktion. Enzym-kreatinin-amidohydrolasen bruges til at omdanne kreatinin til kreatin. Kreatin nedbrydes til sarcosin og urinstof af kreatinamidinohydrolase. Yderligere enzymforbundne trin med sarcosin-oxidase og peroxidase giver et farvet kromogent resultat ved 545 nm. Kreatinin-amidohydrolase Kreatinin + H 2 O Kreatin Kreatin-amidinohydrolase Kreatin + H 2 O Sarcosin + Urinstof Sarcosin-oxidase Sarcosin + H 2 O + O 2 Glycin + HCHO + H 2 O 2 Peroxidase 2 H 2 O 2 + 4-Aminoantipyrin + ESPMT Quinoneimin + 4 H 2 O ESPMT: N-ethyl-N-sulfopropyl-m-toluidin Reagenser er klar til brug. Reagens 1: Buffer (ph 7,5 ved 25 C) Kreatin-amidinohydrolase (mikrobiel) Sarcosin-oxidase (mikrobiel) N-ethyl-N-sulfopropyl-m-toluidin > 12000 U/L > 4000 U/L > 0,24 mmol/l 1 / 6
Reagens 1: Ascorbat-oxidase (botanisk) Stabilisatorer Surfactanter Konserveringsmiddel Reagens 2: Buffer (ph 7,5 ved 25 C) Kreatinin-amidohydrolase (mikrobiel) 4-aminoantipyrin Peroxidase (botanisk) Stabilisatorer Surfactanter Natriumazid > 135000 U/L > 1,5 mmol/l > 2000 U/L 7,7 mmol/l skal anvendes i henhold til denne reagensvejledning. Producenten kan ikke garantere ydeevnen, hvis der anvendes andre fremgangsmåder. Hver kontrol skal analyseres dagligt og/eller efter en kalibrering. Frekvensen af kontroller og konfidensintervallerne skal svare til laboratoriets retningslinjer og de landespecifikke forskrifter. Nationale og regionale bestemmelser bør følges ved testning af kvalitetskontrolmaterialer. Resultaterne skal ligge inden for de fastlagte konfidensgrænser. Hvert laboratorium skal etablere en procedure, som skal følges, hvis resultaterne overskrider konfidensgrænserne. Nødvendige materialer, der ikke er vedlagt Automatiseret klinisk kemi-analysator: 400 Kalibrator: Multical, ref. A11A01652 Kontroller: N Control, ref. A11A01653, og P Control, ref. A11A01654 Urine Control L/H, ref. A11A01674 Standardlaboratorieudstyr. Håndtering 1. Tag begge hætter af kassetterne. 2. Hvis der er skum, skal det fjernes med en plastikpipette. 3. Sæt de respektive beskyttelseshætter på reagens 1, ref. GBM0969, og på reagens 2, ref. GBM0970. 4. Placer kassetten i det afkølede 400- reagensrum. Kalibrator Til kalibrering skal der anvendes: Multical, ref. A11A01652 (medfølger ikke) 10 x 3 ml (frysetørret) Kontrol Til intern kvalitetskontrol skal der anvendes: N Control, ref. A11A01653 (medfølger ikke) 10 x 5 ml (frysetørret) P Control, ref. A11A01654 (medfølger ikke) 10 x 5 ml (frysetørret) Urine Control L/H, ref. A11A01674 (medfølger ikke) 1 x 10 ml + 1 x 10 ml Prøve Serum. Plasma i lithiumheparin eller EDTA. Frisk centrifugeret urin. Andre antikoagulanter end de, der er angivet heri, er ikke blevet testet af HORIBA Medical og anbefales ikke til anvendelse sammen med denne analyse. Stabilitet (3): Serum, plasma: Ved 20-25 C: 7 dage Ved 4-8 C: 7 dage Ved -20 C: 3 måneder Urin: Ved 20-25 C: 2 dage Ved 4-8 C: 6 dage Ved -20 C: 6 måneder Referenceområde (4) Hvert laboratorium skal etablere sine egne referenceområder. De værdier, der angives her, er kun vejledende. 2 / 6
Serum/plasma: Mænd Kvinder 6,2-11,0 mg/l 4,5-7,5 mg/l 0,62-1,10 0,45-0,75 55-96 40-66 Urin (24 timer): Mænd Kvinder 14-26 mg/kg/dag 11-20 mg/kg/dag 124-230 µmol/kg/dag 97-177 µmol/kg/dag Opbevaring og stabilitet Reagenser i uåbnede kassetter er stabile op til udløbsdatoen på etiketten, hvis de opbevares mellem 2-8 C og er beskyttede mod lys. Stabilitet efter åbning: se afsnittet "Ydeevne på 400". Affaldshåndtering Der henvises til de lokale lovbestemmelser. Dette reagens indeholder mindre end 0,1% natriumazid som konserveringsmiddel. Natriumazid kan reagere med bly og kobber og danne eksplosionsfarlige metalazider. Generelle forholdsregler b Dette reagens er kun beregnet til professionel in-vitrodiagnosticering. Kun efter ordination. Dette reagens er klassificeret som farligt i henhold til direktiverne (EF) nr. 1272/2008. Farligt H334: Kan forårsage allergi- eller astmasymptomer eller åndedrætsbesvær ved indånding. P261: Undgå indånding af pulver/røg/gas/tåge/damp/ spray. P284: Anvend åndedrætsværn. P304 + P340: VED INDÅNDING: Flyt personen til et sted med frisk luft og sørg for, at vejrtrækningen lettes. P342 + P311: Ved luftvejssymptomer: Ring til en GIFTINFORMATION eller en læge. P501: Indholdet/beholderen bortskaffes i henhold til alle lokale, regionale, nationale og internationale regulativer. Må ikke indtages. Undgå kontakt med hud og slimhinder. Overhold forholdsreglerne for standard laboratoriebrug. Reagenskassetterne er beregnet til engangsbrug og skal kasseres i overensstemmelse med lokale lovbestemmelser. Se sikkerhedsdatabladet, som følger med reagenset. Produktet må ikke anvendes, hvis der er synlige tegn på biologisk, kemisk eller fysisk forringelse. Det er brugerens ansvar at kontrollere, at dette dokument er relevant for det anvendte reagens. Ydeevne på 400 Nedenstående ydelsesdata er opnået på 400- analyseinstrument. Serum, plasma Antal test: 120 test Reagensstabilitet efter isætning i instrumentet: Efter åbning er reagenskassetten, hvis den placeres i det afkølede 400 rum, stabil i 30 dage. Prøvevolumen: 8 µl/test Kvantiteringsgrænse: Grænsen for kvantitering bestemmes i henhold til CLSI (NCCLS), EP17-A protokol (5), og er lig med 10,0 (0,11 ). Detektionsgrænse: Detektionsgrænsen bestemmes i henhold til CLSI (NCCLS), EP17-A protokol (5), og er lig med 2,26 (0,026 ). Nøjagtighed og præcision: Repeterbarhed (inden for kørselspræcision) Tre prøver med lav, middel og høj koncentration og to kontroller er blevet testet 20 gange i henhold til anbefalingerne i Valtec-protokollen (6). Kontrolprøve 1 79,50 0,90 2,18 b Modifikation: modifikation af generelle forholdsregler. 3 / 6
Kontrolprøve 2 358,38 4,05 0,54 Prøve 1 49,66 0,56 2,86 Prøve 2 134,57 1,52 1,08 Prøve 3 571,61 6,46 0,29 Reproducerbarhed (total præcision) 3 prøver med lave, middel og høje niveauer og 2 kontroller testes i duplikat i 20 dage (2 serier om dagen) i henhold til anbefalingerne i CLSI (NCCLS), EP5-A2- protokol (7). Kontrolprøve 1 114,4 1,29 2,23 Kontrolprøve 2 460,3 5,20 2,24 Prøve 1 50,1 0,57 4,12 Prøve 2 133,7 1,51 2,07 Prøve 3 559,5 6,32 1,82 Måleområde: Analysen bekræftede målingsområdet fra 10,0 til 1500,0 (0,11 til 16,95 ) med en automatisk efterfortynding på op til 4500 (50,85 ). Reagenslineariteten er blevet vurderet op til 1500,0 (16,95 ) i henhold til anbefalingerne i CLSI (NCCLS), EP6-A-protokol (8). Korrelation: c 153 patientprøver (serum) korreleres med et kommercielt reagens, der er taget som reference, i henhold til anbefalingerne i CLSI (NCCLS), EP9-A2 protokollen (9). Værdier fra 30,6 til 1429,1 (0,35 til 16,15 ). Ligningen for den allometriske linje, der er opnået ved hjælp af Passing-Bablock-regressionsproceduren (10), er: Y = 1,00 X + 0,26 () Y = 1,00 X + 0,00 () med en korrelationskoefficient r 2 = 0,999. Interferens d : Hæmoglobin: Ingen signifikant påvirkning er observeret op til 290 (500 ). Triglycerider: Ingen signifikant påvirkning er observeret op til en Intralipid koncentration (repræsentativ for lipæmi) på 7,0 mmol/l (612,5 ). Total bilirubin: Ingen signifikant påvirkning er observeret op til 468 (27,4 ). Direkte bilirubin: Ingen signifikant påvirkning er observeret op til 170 (9,9 ). N-Acetylcystein (NAC): For patienter, der behandles med N-acetylcystein (NAC) for overdosering med paracetamol, genereres der et falskt lavt resultat. Andre begrænsninger gives af Young i form af en liste over stoffer og foranalysevariabler kendt for at påvirke denne metode (11, 12). Kalibreringsstabilitet: Reagenset blev kalibreret på dag 0. Kalibreringsstabiliteten er blevet kontrolleret ved at teste to kontrolprøver. Kalibreringsstabiliteten er 14 dage. Bemærk: Rekalibreringen anbefales, når reagenslots ændrer sig, og når resultaterne af kvalitetskontrollen falder uden for det etablerede område. Applikationsudgivelse: Urin Antal test: 120 test Reagensstabilitet efter isætning i instrumentet: Efter åbning er reagenskassetten, hvis den placeres i det afkølede 400 rum, stabil i 30 dage. Prøvevolumen: 8 µl/test Kvantiteringsgrænse: Grænsen for kvantitering bestemmes i henhold til CLSI (NCCLS), EP17-A protokol (5), og er lig med 151 (1,71 ). c Modifikation: modifikation af korrelation. d Modifikation: modifikation af interferens. 4 / 6
Detektionsgrænse: Detektionsgrænsen bestemmes i henhold til CLSI (NCCLS), EP17-A protokol (5), og er lig med 58,2 (0,66 ). Nøjagtighed og præcision: Repeterbarhed (inden for kørselspræcision) 3 prøver med lav, middel og høj koncentration og 2 kontroller testes 20 gange i henhold til anbefalingerne i Valtec-protokollen (6). Kontrolprøve 1 5887 66,52 0,83 Kontrolprøve 2 13,166 148,78 0,87 Prøve 1 965 10,91 2,21 Prøve 2 7,899 89,26 0,83 Prøve 3 19,202 216,98 1,11 Reproducerbarhed (total præcision) 3 prøver med lave, middel og høje niveauer og 2 kontroller testes i duplikat i 20 dage (2 serier om dagen) i henhold til anbefalingerne i CLSI (NCCLS), EP5-A2- protokollen (7). Kontrolprøve 1 6242 70,5 3,06 Kontrolprøve 2 13891 157,0 3,08 Prøve 1 994 11,2 4,84 Prøve 2 8163 92,2 2,55 Prøve 3 20143 227,6 2,58 Måleområde: Analysen bekræftede målingsområdet fra 315 til 25000 (3,56 til 282,5 ) med en automatisk efterfortynding på op til 75000 (846,9 ). Reagenslineariteten er blevet vurderet op til 25000 (282,5 ) i henhold til anbefalingerne i CLSI (NCCLS), EP6-A-protokol (8). Korrelation: 143 patientprøver (urin) korreleres med et kommercielt reagens, der er taget som reference, i henhold til anbefalingerne i CLSI (NCCLS), EP9-A2-protokol (9). Værdier fra 584,7 til 22239,4 (6,61 til 251,31 ). Ligningen for den allometriske linje, der er opnået ved hjælp af Passing-Bablock-regressionsproceduren (10), er: Y = 0,96 X + 1,37 () Y = 0,96 X + 0,03 () med en korrelationskoefficient r 2 = 0,9976. Interferens: Hæmoglobin: Ingen signifikant påvirkning er observeret op til 226 (390 ). Triglycerider: Ingen signifikant påvirkning er observeret op til en Intralipid koncentration (repræsentativ for lipæmi) på 7,0 mmol/l (612,5 ). Direkte bilirubin: Ingen signifikant påvirkning er observeret op til 228 (13,4 ). Ascorbinsyre: Ingen signifikant påvirkning er observeret op til 340 (5,98 ). Andre begrænsninger gives af Young i form af en liste over stoffer og foranalysevariabler kendt for at påvirke denne metode (11, 12). Kalibreringsstabilitet: Reagenset blev kalibreret på dag 0. Kalibreringsstabiliteten er blevet kontrolleret ved at teste to kontrolprøver. Kalibreringsstabiliteten er 14 dage. Bemærk: Rekalibreringen anbefales, når reagenslots ændrer sig, og når resultaterne af kvalitetskontrollen falder uden for det etablerede område. Applikationsudgivelse: Konverteringsfaktor: x 0,113 = mg/l x 0,0113 = Reference 1. Allston CA. Non protein nitrogenous compounds and renal function. Clinical Chemistry: Concepts and Application, Anderson SC, Cockayne S. (W.B. Saunders eds. Philadelphia USA), (1993): 369. 2. Newman DJ, Price CP. Non protein nitrogen metabolite. Tietz Fundamentals of Clinical Chemistry, 5 th Ed., Burtis CA and Ashwood ER. (W.B. Saunders eds. Philadelphia USA), (2001): 414. 5 / 6
3. Use of anticoagulants in diagnostic laboratory investigations. WHO publication WHO/DIL/LAB/99.1 Rev.2 (2002). 4. Roberts WL, McMillin GA, Burtis CA, Bruns DE. Reference Information for the Clinical Laboratory, TIETZ Textbook of Clinical Chemistry and Molecular Diagnostics. 4 th Ed; Burtis CA, Ashwood ER, Bruns DE, (Elsevier Saunders eds. St Louis, USA), (2006): 2264. 5. Protocols for determination of limits of detection and limits of quantitation. Approved Guideline, CLSI (NCCLS) document EP17-A (2004) 24 (34). 6. Vassault A, Grafmeyer D, Naudin C et al. Protocole de validation de techniques (document B). Ann. Biol. Clin. (1986) 44: 686-745. 7. Evaluation of Precision Performance of Quantitative Measurement Method. Approved Guideline, CLSI (NCCLS) document EP5-A2 (2004) 24 (25). 8. Evaluation of the Linearity of Quantitative Analytical Methods. Approved Guideline, CLSI (NCCLS) document EP6-A (2003) 23 (16). 9. Method Comparison and Bias Estimation Using Patient Samples. Approved Guideline, 2 nd ed., CLSI (NCCLS) document EP9-A2 (2002) 22 (19). 10. Passing H, Bablock W. A new biometrical procedure for testing the equality of measurements from two different analytical methods. J. Clin. Chem. Clin. Biochem. (1983) 21: 709-20. 11. Young DS. Effects of Drugs on Clinical Laboratory Tests. 4 th Edition, Washington, DC, AACC Press (1997) 3: 143-163. 12. Young DS. Effects of Preanalytical Variables on Clinical Laboratory Tests. 2 nd Edition, Washington, DC, AACC Press (1997) 3: 120-132. 6 / 6