Det Kongelige Teaters organisationsopbygning

Årsberetning 2005

Det Kongelige Teaters organisationsopbygning Det Kongelige Teaters bestyrelse Bestyrelsesformand: Mads Øvlisen Sponsorer Det Kongelige Teaters hovedsponsorer er: Bikubenfonden Nykredit A/S Sonofon A/S Lundbeck A/S Skandinavisk Tobakskompagni A/S Chefsekretær Lone Kanne Lorenzen Teaterchef Michael Christiansen Chef for Direktionssekretariatet Peter Bentzon Øvrige sponsorer: CSC Computer Sciences Corporation Danske Bank J. C. Hempels Fond Montana Møbler A/S Schneider Electric A/S Modulex Danmark A/S Inwear / Matinique Knud og Dagny Gad Andresens Fond Canon Danmark A/S Seelite A/S Samsung A/S Carl F A/S KONE Elevator A/S Schroders A/S Schultz Grafisk Musikchef Michael Schønwandt Operachef Kasper Bech Holten Personaleudviklingschef Gitte Mandrup Balletmester Frank Andersen Skuespilchef Mikkel Harder Munck-Hansen Juridisk chef Mette-Lene Kempf Holm Økonomichef Niels Peter Hermansen Teknisk Direktør Nikolaj Jensen Salgs- og kommunikationschef Kresten Schultz Jørgensen Mediesponsorer: Clear Channel Berlingske Tidende Fotografer: Per Morten Abrahamsen Sisse Brimberg Thomas Busk Tine Harden Isak Hoffmeyer Thomas Petri Henrik O. Rasmussen Martin Mydtskov Rønne Natascha Thiara Rydvald Casper Sejersen Henrik Stenberg Miklos Szabo Vahid/2005 Goossun ArtLab Det Kongelige Teaters bestyrelse 2004-2007 Adm. direktør Mads Øvlisen (formand) Professor og komponist Karl Aage Rasmussen (næstformand) Fhv. minister Torben Rechendorff Fhv. udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen Fhv. kulturminister i Norge og teaterchef ved Riksteatret i Norge, Ellen Horn Fhv. formand for balletforeningen ved Det Kongelige Teater og nuværende leder af Dansens Hus, Benedikte Paaske. Operasanger Gert Henning-Jensen, medarbejdervalgt Ballettilsynsførende Uffe Fromberg, medarbejdervalgt Det Kongelige Teaters direktion/ledelse Teaterchef Michael Christiansen Økonomichef Niels Peter Hermansen Skuespilchef Mikkel Harder Munck-Hansen Operachef Kasper Bech Holten Musikchef Michael Schønwandt Balletmester Frank Andersen Teknisk direktør Nikolaj Jensen Salgs- og kommunikationschef Kresten Schultz Jørgensen Personaleudviklingschef Gitte Mandrup Grafisk design og tryk: Schultz Grafisk Forside: Valkyrien. Billedet er præmieret: National Press Photographers Association Best of Photojournalism 3rd Place The Art of Entertainment for 2005. Foto: Sisse Brimberg.

Det Kongelige Teater 2005 Bestyrelsens og teaterchefens beretning 2005 Macbeth: Det Kongelige Operakor Den lille Havfrue: Marie-Pierre Greve og corps de ballet Skibsreder Mærsk Mckinney Møller forbereder sig på sin åbningstale i Operaen. Billedet blev præmieret som årets pressefoto 2005, i kategorien portræt. Fotograf: Tine Harden Den 15. januar 2005 var en mærkedag i teatrets 257-årige historie. Den 15. januar 2005 blev det 42.000 m 2 store operahus med dets to scener officielt indviet med en enestående hyldest til scenekunsten og operahusets giver: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers fond til Almene Formaal. I månederne efter åbningen beviste en række nyproducerede opera- og balletproduktioner på fornemmeste vis, hvad det nye operahus formår. Aida, Elektra, Den lille Havfrue, Macbeth, The Secret Arias, Stormen, Proces Kafka, Rhinguldet, Siegfried og Flagermusen indtog operahuset og gav publikum uforglemmelige oplevelser. Og Det Kongelige Kapel beviste sin høje internationale standard. Nye og også gamle kendte instruktører tryllede med rummene og teatrets sangere lod høre, at Det Kongelige Teater tog imod gaven på værdig vis. Også Gamle Scene blev rammen om store oplevelser. Den 1. april åbnede skuespillet H. C. Andersen året med et anderledes og fantasifuldt Andersen-potpourri Peberrods Suppe og fyldt Kaalhoved. Festforestillingen blev transmitteret af DR. Senere fulgte en af skuespillets største succeser i mange år, Indenfor murene. Ghita Nørby og Jørgen Reenberg fejrede store succeser med et veloplagt ensemble. Forestillingen nåede kun én enkelt af 20 forestillinger ved repremieren på Gamle Scene, Jørgen Reenberg blev syg og John Hahn-Petersen trådte til og spillede enestående smukt rollen som Gamle Levin én gang. Aftenen efter døde John Hahn-Petersen på vej til scenen og teatrets ansatte og publikum blev efterladt i dyb sorg. Gamle Scene er ballettens hovedscene. Og som sådan dannede den ramme om den tredje Bournonville festival i juni. 10 vidunderlige dage, hvor den gamle mester tog os alle med storm igen. Den Kongelige Ballet har vel i nyere tid aldrig danset med større glæde, og en perlerække af forestillinger vil gå over i mands minde. 2005 blev også økonomisk et godt år for teatret. Der blev i 2005 skabt et overskud på 13,3 mio. kr., der bidrager til at afdrage på det underskud, der i 2004 var budgetteret som led i de mange investeringer i personale og teknik, der fulgte med operahuset. Publikumsinteressen Et nyt operahus og forøgede bevillinger fra Staten og Københavns Kommune stiller krav til Det Kongelige Teater. Flere forestillinger og bedre forestillinger er målet. Og teatret er godt på vej. Med 503.000 tilskuere ligger teatret foran planerne om at øge tilskuertallet med 130-150.000 årligt sammenlignet med gennemsnittet i årene op til operahusets åbning. I 2004 var der til sammenligning 432.000 tilskuere. Efter det første af planens tre årlige forløb er vi over halvvejs mod endemålet. Operaen og balletten har i forhold til 2004 øget tilskuertallet med henholdsvis godt 25.000 og 20.000. Skuespillets 5

Bestyrelsen og teaterchefens beretning Elektra: Poul Elming, Claus Hjort og Susanne Resmark Siegfried: Iréne Theorin Indenfor murene: Ghita Nørby og Jørgen Reenberg tilskuertal på de faste scener i København faldt i 2005 med 14.000. Til gengæld blev skuespillets forestillinger på turné i ind- og udland i 2005 overværet af 78.000 tilskuere, hvilket er den væsentligste årsag til at det samlede tilskuertal til teatrets forestillinger på turné steg med 26.000 i forhold til 2004. Koncerter m.v. blev overværet af knap 13.000 tilskuere, en stigning på 2.000 i forhold til 2004. Til teatrets friluftsforestillinger med gratis adgang var der skønsmæssigt omkring 70.000 tilskuere. En efterhånden gammel tradition blev brudt, da operakoncerten i Søndermarken holdt flyttedag, og for første gang i stedet blev afviklet i Fælledparken i Københavns Kommune. Fælledparkens større areal og centrale beliggenhed giver yderligere mulighed for at bringe operaen ud til et meget stort publikum. Sædebelægningen på teatret som helhed viste en stigning på 1%-point i forhold til 2004 og blev 81%. Endnu en indikator på at tilskuerinteressen er øget i takt med det forøgede udbud af forestillinger. Trafik og billetsalg To forhold har i årets løb givet anledning til mange kommentarer fra teatrets publikum. For det første har tilkørsels- og parkeringsforholdene til operahuset givet en del utilfredshed, og for det andet har billetsalgssystemet og salgskanalerne ikke levet op til publikums berettigede forventninger. Meget er gjort for tilkørsels- og parkeringsforholdene. Der sejler havnebusser og der kører buslinier direkte til døren. For publikum i egen bil har det især været utilstrækkelig mulighed for parkering ved operahuset, der har givet mange reaktioner. Der arbejdes på at finde en løsning. Optimale vil parkeringsforholdene nok aldrig blive. En cykel- og gangbro fra Kvæsthusbroen over havnen til operahuset i tilknytning til en nybygget parkeringskælder på Kvæsthusbroen synes ikke at være nært forestående. Det vil naturligvis være en glædelig begivenhed for store dele af teatrets publikum om det kunne realiseres. Teatret bemærker sig dog også, at mange københavnske borgeres kritiske blik er rettet mod bilismens omfang i byen. For Københavns Kommune tegner der sig en situation, hvor det bliver svært at finde en løsning, alle er tilfredse med. Den store publikumsinteresse viste sig i visse perioder af året at være ud over hvad salgskanaler og billetsystem kunne magte. Især det publikum, der ønskede telefonisk eller personlig betjening i teatrets eget billetcenter oplevede i perioder ventetider, der forståeligt nok vakte nogen misfornøjelse. Det publikum der valgte internettet eller Billetnets salgssteder, herunder posthusene, oplevede ikke disse problemer. Teatret fortsætter bestræbelserne på at lette billetkøbet især ved at øge adgangen for salg via internettet og Billetnets salgssteder, herunder posthuse. Overskud Teatret kom ud af 2005 med et overskud på 13,3 mio. kr. Det er lidt bedre end budgetteret. Forbedringen skyldes en lang række forhold såvel større indtægter som mindre udgifter. En del af forbedringen skyldes periodeforskydninger. Værdibelægningen blev på 70%, en stigning på 3%-point i forhold til 2004. Overskuddet på 13,3 mio. kr. indebærer, at teatrets negative opsparing, der ved indgangen til 2005 udgjorde -31,4 mio. kr. nu udgør -18,1 mio. kr. Den plan, der blev lagt i 2004 for at finansiere de investeringer, der blev gjort i personale og teknik ved operahusets ibrugtagning, følges, og det er fortsat forventningen, at gælden fra 2004 vil være betalt senest ved udgangen af 2009. Aktivitetsmålene Efter ibrugtagningen af operahuset skal teatret hen over aftaleperioden 2004-2007 øge antallet af forestillinger med 165 årligt fra omkring 725 årligt til knap 900 årligt. 2005 er første trin på stigen frem mod slutmålet i 2007. Antallet af store musikforestillinger skal øges med 55 fra omkring 220 årligt til 275 årligt. I 2005 blev antallet af store musikforestillinger 244. Den lagte plan blev dermed fulgt. De næste to år øges antallet af store musikforestillinger yderligere med omkring 15 i 2006 og yderligere 15 i 2007. Målsætningen er ambitiøs og stiller store krav til teatrets personale. En kompliceret kabale af personaleressourcer indenfor kunst og teknik og lokaleressourcer skal gå op, for at teatret kan indfri de målsætninger, der er lagt fast for de kommende års repertoire! Det samlede resultatet for 2005 blev 905 forestillinger og koncerter. Medvirkende til det høje aktivitetsniveau var, at der på operahusets lille scene, Takkelloftet, blev gennemført 136 forestillinger, hvilket er omkring 44 mere end oprindeligt planlagt. Status på byggerierne Tidsplanen og økonomien i opførelsen af det nye skuespilhus på Kvæsthusbroen følger de lagte planer. Åbningen planlægges således at ske i februar 2008. Ombygningen af en tidligere svejsehal på Refshaleøen til værksteder er derimod forsinket omkring et år, da bygningen har vist sig konstruktionsmæssigt ikke at være i den stand, der var forudsat ved projekteringens start. Dette betyder, at teatrets værksteder i endnu et år må leve med at producere under forhold, der ikke er tilstrækkelig store og ej heller muliggør effektiv tilrettelæggelse af produktionen. Det nye produktionshus ventes taget i brug ca. 1. september 2006, hvorefter teatret også på dette område vil have meget hensigtsmæssige forhold. Finansudvalget godkendte i 2005, at teatret kunne modtage en større donation fra Bikubenfonden med henblik på, at der indenfor teatrets eksisterende bygningsmasse indrettes en kostskoleafdeling til teatrets balletskole. Et længe næret ønske er dermed gået i opfyldelse, og der er in- 7

Bestyrelsen og teaterchefens beretning Europæerne 2: Layla Mollerup, Zena Al Kamesy og Bailly Blo gen tvivl om, at kostskolen vil være en stor hjælp i forhold til den fremtidige udvikling og rekruttering af dansere til Den Kongelige Ballet. Kostskolen forventes indviet omkring 1. august 2006. Interessen for at se og benytte Operaen har været stor og bidraget til, at det samlede aktivitetsniveau har været det største i teatrets historie. Arrangementsafdelingen har været travlt beskæftiget med at optage bestillinger til flere end 100.000 mennesker på alt fra velkomstdrinks til middagsarrangementer i forbindelse med gruppesalgsrelaterede arrangementer og selskaber. Hertil kommer alle de uregistrerede individuelle besøgende f.eks. i Operaens café, som har haft tusindvis af besøgende. 97.000 personer har været på rundvisning, 84.000 i Operaen og 13.000 på Gamle Scene, og interessen synes usvækket: der er udsolgt af rundvisninger i Operaen langt hen i 2006. Der er på denne måde skabt opmærksomhed både over for teatrets eksisterende publikum, men i særdeleshed overfor andre og nye målgrupper, der måske i kraft af en rundvisning får lyst til at gå videre og overvære en forestilling. Offentlighedens interesse for de bagvedliggende arbejdsprocesser er imødekommet, og i forhold til Operaen er især nyhedens interesse tilgodeset. Aktiviteterne har medvirket til at vise, at der står mennesker bag kunsten, og forhåbentligt er der på en underholdende og oplysende måde bibragt forståelse for teatrets kunstneriske opgave. Endelig har Arrangementsafdelingen i kraft af det samlede aktivitetsniveau skabt et nettoresultat på 11,8 mio. kr. i 2005, hvilket udgør et mærkbart bidrag til teatrets indtægter. Kommende år Med operahuset, det nye skuespilhus, nyt produktionshus, ny balletkostskole og renoveringen af Gamle Scenes scenetekniske udstyr vil teatret have et enestående moderne udgangspunkt for skabelse af scenisk kunst. Næppe på noget tidspunkt i teatrets godt 250-årige historie har de ydre vilkår været så gunstige. Som det fremgår af de kunstneriske chefers beretninger har de da også med stor energi, engageret sig i at indfri de berettiget store forventninger. Sidste halvdel af indeværende aftaleperiode vil kræfterne især blive lagt i færdiggørelse af skuespilhuset og realiseringen af de opstillede målsætninger for kunstnerisk kvalitet og for aktivitet og økonomi. Forberedelserne til ibrugtagningen af skuespilhuset vil for alvor tage fart i 2006/2007. De nye arbejdsrutiner omkring prøver, afvikling af forestillinger, produktion og planlægning skal indarbejdes helt. Den uddannelsesindsats der kræves hertil er teatret kommet langt med, og i 2006 forøges den yderligere. Endnu to år vil gå, før Det Kongelige Teater helt har skiftet ham. I 2008 vil Det Kongelige Teater på Kongens Nytorv være forvandlet til Det Kongelige Teaters scener i København. Jord: Tim Matiakis, Thomas Lund og corps de ballet Napoli 3. Akt: Thomas Lund, Tina Højlund, Jette Buchwald og corps de ballet 9

Det Kongelige Teater 2005 Europæerne Skuespilchefens beretning Peberrods Suppe og fyldt Kaalhoved: Kurt Ravn m.fl. Profilen skærpes. 2005 var et hektisk men godt år i Skuespillet. Der blev lagt mange kræfter i, megen glæde, men det var til tider også op ad bakke. Forestillingerne blev både skabt og modtaget med lyst og engagement, og havde vi ikke været så hårdt plaget af sygdom, særligt i slutningen af året, ville det også have været lettere og vore belægningsprocenter bedre, men ikke mindst de mange aflysninger i december tog noget af glansen af året. I august 2005 var hele skuespilafdelingen samlet på et seminar udenfor København, med det formål at diskutere vor fælles fremtid i det nye skuespilhus, et seminar om drømme, visioner og virkelighed. Vi benyttede lejligheden til at deltage i teatrets klimamåling, hvorved vi gav Skuespillets medarbejdere lejlighed til at svare på en lang række spørgsmål om forhold der vedrører deres arbejdsliv- og glæde. Resultatet af undersøgelsen var helt igennem positiv. 2005 var året hvor vi skulle hylde H.C. Andersen og hæve ham endnu et trin op på verdensranglisten over alle tiders største kunstnere. I Skuespillet havde vi fået den ære at skabe festforestillingen aftenen før aftenen, den 1. april. En aften hvor alle kunne se med, både de mange kongelige og honoratiores fra den ganske verden, der sad i teatret, og hele familien Danmark hjemme i stuerne. Det lå os stærkt på sinde, at det var Andersens egne ord, der den aften skulle bære. En så stor digter skulle ikke forklares eller fejres uden netop med sine egne værker. Og det måtte ikke blive ren sødsuppe. Andersens mere mørke sider skulle med, og forestillingen måtte have netop Det Kongelige Teater som sit udgangspunkt, fordi her var et omdrejningspunkt for så meget i digterens liv. Det skulle være en scenisk fantasi, der turde gå nye veje, som Andersen selv gjorde det. Så det blev til Peberrods Suppe og fyldt Kaalhoved. Den svenske instruktør Lars Rudolfsson valgte at fortsætte sit samarbejde med den verdenskendte amerikanske scenograf Robin Wagner og det team af artister, der ud over alle teatrets medvirkende kunstarter, uden ord, kunne skabe moderne sceniske billeder for alle aldre. Prøverne på forestillingen startede 10 dage efter åbningen af operahuset og de enorme forestillinger skabt i den forbindelse. Det blev en meget stresset produktionsproces - men fødselsdagen lå jo hvor den lå. Det blev også et presset prøveforløb, og det gik desværre lidt ud over kvaliteten i visse dele af forestillingen. Forestillingen blev strammet op allerede dagen efter premieren og kom meget tættere på det værk, vi havde ønsket os, og spillede resten af perioden for et begejstret publikum. Men det, der skulle være aftenen over dem alle, blev ikke helt det vi havde drømt om. Den danske presse var for de flestes vedkommende hårde ved os, mens den svenske presse så det som en magisk forestil- 11

Skuespilchefens beretning Undskyld!: Marie-Louise Wille, Ditte Hansen, Bodil Jørgensen, Christiane G. Koch og Lisbeth Wulff ling. Jeg ved slet ikke, om det er muligt på én aften at indfri så mange og så forskellige forventninger. Vi kunne have prøvet mere og testet forestillingen på fokusgrupper, som man gør med film, og vi kunne have kortet den ned, så den var mere tv-egnet. Men er det virkelig sådan vi skal lave levende teater? Andersen dukkede dog op i så mange andre skikkelser i vore gæstespil med Robert Lepage og Frank Castorf, og i Ghita Nørbys og Jørgen Reenbergs uforglemmelige oplæsningsaftner der vakte enorm lykke hos et talstærkt publikum. Lykke var også betegnelsen for Indenfor murene. En helt igennem vidunderlig oplevelse, hvor flere generationer af store skuespillere spillede dansk teater, når det er allerbedst. En forestilling der vil stå stærkt printet i erindringen hos alle, der var så heldige at opleve den. At den så i årets slutning skulle rammes så hårdt, at lykke blev til ulykke, må ikke ødelægge det gode minde om de mange fine aftener i Stærekassen. Det blev til flere Reumertpriser til Jokum Rohdes nye mesterværk Pinocchios aske, og helt velfortjent. Igen stod skuespillerne lysende på scenen i fornemt ensemblespil i en udfordrende visuel og scenisk tour de force skabt af Katrine Wiedemann og Christian Friedländer. Teksten er indstillet til Nordisk Råds pris og vil i de kommende år kunne ses på mange scener i Norden. Disse to forestillinger blev toppen af kransekagen, men de mange andre forestillinger viste på bedste vis hele spændvidden i skuespillets mange kvaliteter. Fra en ordløs eksperimenterende forestilling som Nationens børn, som mange anmeldere elskede højt, men som publikum underligt nok ikke kom til, til Vintereventyret som ikke levede op til enkelte anmelderes Shakespeareforventninger, men som publikum strømmede til. Fra interaktivt debatteater i arbejddigfri. com til let og sprudlende kvindeteater i Undskyld! og Europas krigshistorie serveret med stort overskud og mod i Europæerne. Vi snusede til det globale rodløse og multikulturelle samfund i San Diego og Europæerne 2, og vi fik vist både Det Kongelige Teaters publikum og tusindvis af glade mennesker i provinsen, hvor frækt og moderne man kan spille Figaros bryllup. Frække klassikeriscenesættelser fik vi mere af i Hotel Strindberg, som var 2. runde af det skandinaviske samarbejde med Dramaten og Nationaltheatret. Peter Langdal klippede og krydsklippede tre Strindbergtekster sammen og spillede dem i Karin Betz forførende scenografi. Tre sprog og ulykkelig kærlighed for fuld udblæsning. Ulykkelig kærlighed var også udgangspunktet for hovedpersonerne i Nikoline Werdelins nye stykke Akvariefuglen. Forestillingen trak mange mennesker i teatret og beviste endnu engang, at der er al mulig grund til at skabe ny dramatik til vores hovedscener. Det beviste også, at det er svært, at det tager tid, og at der skal investeres uhyre mange kræfter i skabelsesprocessen, når man er et sted, hvor ingen før har været. Man kan konkludere, at langt de fleste forestillinger har slidt hårdt på de involverede i skabelsesprocessen. Det har lejlighedsvis været angstprovokerende og hårdt, og visse forestillinger har først fundet sig selv helt efter premieren. Men de har været det hårde slid værd. Og hellere det, end at gå med livrem og seler og satse på det sikre. Vi har fået skabt en stærk profil, og de mange aktiviteter i Turbinehallerne, hvor vi f.eks. har samarbejdet med DR om direkte radioteater, hvor vi har afholdt debatarrangementer, workshops, koncerter m.m., har været og er et stort aktiv for teatret. Vores forestillinger har været af en kvalitet og diversitet, jeg er stolt af. Vi er stolte af skuespilleres entusiasme og energi og af teatrets evne til at overkomme og løse enorme udfordringer. I samtlige evalueringer har de gæstende kunstnere, dvs. instruktører, scenografer og lysdesignere m.fl., rost teatrets arbejdsmiljø og teatrets måde at takle tingene på. Hvor vi har fundet gentagne kritiske bemærkninger, har vi samlet op og udviklet vore arbejdsmetoder, og jeg føler, at vi i dag står stærkt rustet til i de kommende år at lave originale, vigtige og gode forestillinger, der gør en forskel. Mikkel Harder Munck-Hansen Pinocchios aske: Henning Jensen og Nicolas Bro Figaros bryllup: Morten Suurballe og Maria Rossing 13

Odysseus: Hanne Fischer og Bo Boje Skovhus Det Kongelige Teater 2005 Macbeth: Johan Reuter Operachefens beretning Aida: Christian Christiansen, Det Kongelige Operakor og dansere fra Tivolis Pantomimeteater 2005 blev på mange måder et skelsættende år. Det Kongelige Teater åbnede Danmarks første egentlige operahus, og vi tør med tilfredshed sige, at denne operation lykkedes. Ikke kun fordi Den Kongelige Opera nu har tre meget forskellige scener at spille på mod før én. Og ikke kun fordi åbningen betød voldsomt meget omtale i både ind- og udland og en endog meget stor interesse fra publikum og en bred offentlighed. Men først og fremmest fordi det nye hus betyder en ny virkelighed og har givet anledning til en reform af operaens arbejde internt såvel som eksternt. Dette afspejles nu i gennemførelsen af den strategi, som de foregående års årsberetninger har peget frem imod. 2005 blev således året, hvor operaen for første gang i nyere tid præsenterede flere nyopsætninger (ni) end genopsætninger (seks). Dette betød samtidig, at flere nyopsætninger opførtes langt flere gange i premieresæsonen, end tidligere, for at imødekomme den store publikumsinteresse; flere af dem vil så til gengæld ikke blive taget op igen senere. Og strategien er rigtig: Den sikrer en endnu større presseomtale og opmærksomhed i det offentlige rums moderne eventkultur for operaen end tidligere, og den giver en bredere del af den nysgerrige offentlighed mulighed for at købe billetter, mens forestillingen er ny og spændende. Samtidig sikres den kunstneriske kvalitet bedre, da vi kan give de færre genopsætninger større opmærksomhed. Strategien fremtidssikrer operaen og publikumsinteressen og er et opgør med den gammeldags måde at tænke repertoire og abonnementer på, hvilket er nødvendigt, bl.a. i lyset af de problemer, mange udenlandske operahuse med repertoire-systemet i fuldt behold i stigende grad slås med. Men der er også indlysende udfordringer ved denne nye virkelighed. Flere premierer kræver mere af os. Det er sundt, og både kor, orkester og solister har haft indlysende godt af og trives med, at der stilles høje krav til deres præstation. Derfor skal vi også i de kommende år søge at engagere instruktører og dirigenter, der stiller sådanne krav til vores kunstnere, ligesom vi bør måle os selv op mod de fremragende gæstesangere, som vi byder indenfor (i 2005 ikke mindst Roberto Alagna, Eva Johansson, James Johnson og Andreas Scholl). De projekter, som i 2005 i min egen optik lykkedes bedst, er da også uden tvivl dem, hvor der blev stillet høje krav. Til sangerne, til orkestret, til vores prøveforløb og sceneteknik og for den sags skyld til publikum. Tendenserne i publikumsundersøgelse og anmelderindeks synes at bekræfte dette. Et kontinuerligt samarbejde med gæstedirigenter som Manfred Honeck og Giancarlo Andretta eller instruktører som Peter Konwitschny og Francisco Negrin munder ikke blot ud i vellykkede forestillinger på kort sigt, men også i et øget engagement i ensemblerne og en øget stilbevidsthed og kunstnerisk kvalitet på længere sigt. Maria de Buenos Aires: Guido Paevatalu 15

Operachefens beretning Repertoiret skal i fremtiden i endnu højere grad afspejle et forsøg på at vælge forestillinger og kunstnerisk teams, der vil og kan udfordre os. Og med navne som Graham Vick, Keith Warner, Peter Mussbach, Christof Loy, Calixto Bieito og Adam Fischer på vej vil det være den absolutte europæiske elite, der således skal udfordre os i de kommende år. Om end der på dirigentfronten fortsat skal arbejdes på at bruge vores megen omtale i disse år på at tiltrække stadig bedre navne. Der er grund til med meget stor tilfredshed at konstatere, at stort set alle gæstende instruktører, dirigenter og sangere fremhæver et meget højt gennemgående og generelt kunstnerisk niveau i alle husets tre ensembler, når de bliver bedt om at sammenligne os med andre operahuse i Europa. Stort set alle fremhæver den særlige familieånd, den store positive vilje og engagementet såvel som et højt teknisk niveau som elementer, der bidrager til at holde et højt kunstnerisk niveau. Samtidig tegner vore evalueringer, som også inddrager gæstende kunstnere, et klart billede af nogle udfordringer i denne nye virkelighed: Flere nyproduktioner betyder mere arbejde og ofte stress både for ensemblerne og for de producerende og tekniske afdelinger på Det Kongelige Teater. Vor indsats på at professionalisere hele produktionsprocessen fra ide til færdig forestilling i alle led skal medvirke til at fjerne problemer som disse, samtidig med at det er en forudsætning for fortsat at kunne tiltrække de bedste kunstnere. I den forbindelse foregår pt. et omfattende udviklingsarbejde på Det Kongelige Teater med en ny struktur, der flytter os i retning af mere projektorganisation. En ny struktur for ledelsen af den enkelte produktion lover godt for fremtiden, men en afstemning af ressourcer og ambitioner er fortsat nødvendigt, ikke mindst hvad angår den pt. mest trængte ressource: Tid. At Produktionshuset ikke blev færdigt i 2005 var en slem bet for alle involverede, men vi må også bruge af de erfaringer, vi bredt set har indsamlet i løbet af 2005 på teatret, for at forbedre de interne processer. Bedre overblik, bedre planlægning, bedre kommunikation og en mere klar fordeling af ansvar er nøglepunkter, hvis det høje kunstneriske niveau, der nogle gange i 2005 blev holdt på trods af vilkårene i processen, skal fastholdes på sigt. Dette er en udfordring for alle afdelinger på Det Kongelige Teater, herunder også i høj grad operaafdelingen. Sygdom blandt sangerne har været et stort problem i 2005. Det kan naturligvis ikke undgås, og lykkeligvis kan der ikke ses nogen sammenhæng mellem de sangere, der er mest stressede og de, der rammes af sygdom. Men vor evne til at dække os ind med tilfredsstillende kunstneriske løsninger i tilfælde af sygdom bør være et indsatsområde. Udviklingen af ensemblerne fortsætter: Det Kongelige Kapel er ved at have gennemført et meget omfattende generationsskifte, og det er med stor tilfredshed, at vi kan konstatere, at Kapellet, selv i en meget udfordret periode, spiller måske bedre end nogensinde, både når det gælder Valkyrien, Stormen og Flagermusen! Koret er i gang med en tilsvarende proces og demonstrerede i fx Macbeth og Stormen en imponerende både vokal og dramatisk kvalitet, hvilket heldigvis afslører, at også fornyelsen af koret forløber meget tilfredsstillende. Solistensemblet står nu i de kommende år over for også at skulle forynges. Det bliver en spændende proces, men 2005 afslørede heldigvis, at den kommende generation af sangere markerer sig stærkere og stærkere i ensemblet i stort set alle rollefag med Irene Theorins præstationer som Brünnhilde og Turandot, Niels Jørgen Riis og Johan Reuters præstationer i Macbeth, Susanne Resmarks og Randi Stenes præstationer i såvel Verdi som Wagner, John Lundgrens indsats i Stormen og Johnny van Hal og Gisela Stille i Proces Kafka som indlysende fyrtårne. Den Kongelige Opera har opnået en meget tydelig position i det offentlige rum, og såvel ny repertoirestruktur som flere og flere meget markante nyproduktioner medvirker til at fastholde dette. Spredningen i repertoiret er i disse år tilfredsstillende, spændende fra barok over mainstream-repertoire til ukendte eller helt nyskrevne værker, for eksempel med Den Kongelige Operas meget vellykkede opførelse af Thomas Ades Stormen som co-bestiller med Opera du Rhin og Royal Opera House Covent Garden et mere end godt bud på et moderne storværk. Til de kommende år er yderligere bestilte værker på vej fra Andy Pape, Bent Lorentzen, Joachim Holbek, Bo Holten og Poul Ruders. I det kommende år skal en yderligere satsning i denne retning kombineret med de fire samlede opførelser af Wagner Ringen sikre, at vi fastholder og udbygger Den Kongelige Operas omdømme. Ikke mindst internationalt er det af stor betydning, at effekten fra åbningen fastholdes gennem en massiv dækning af bl.a. Ringen for at sikre Den Kongelige Operas internationale placering og evne til at tiltrække de bedste kunstnere. Det kunstneriske ambitionsniveau er således højt. 2005 har demonstreret, at vi også har evnerne til at nå det, men tilbage står at demonstrere, at det høje niveau uanset for så vidt om opsætningen bliver en fiasko eller succes kan fastholdes hele vejen igennem repertoiret og i den enkelte forestilling. Dertil kræves fokus stigende omhyggelighed i produktionsprocessen og - ikke mindst på dens styring på hele Det Kongelige Teater og en nøje afstemning af de kunstneriske ressourcer med ambitionerne i hvert enkelt projekt. Kasper Bech Holten Proces Kafka: Johnny van Hal Siegfried: Stig Fogh Andersen og James Johnson Flagermusen: Inger Dam-Jensen og Peter Lodahl 17

Det Kongelige Teater 2005 Musikchefens beretning Åbningen af det nye operahus på Holmen den 15. januar 2005 er en milepæl for musikken i Danmark. Operahuset sætter en ny standard for den klassiske musiks udøvelse i Danmark, og Husets rolle som dynamo for hele det danske musikliv kan næppe overvurderes. Det klassiske musikliv i Danmark har været omtalt som sjældent før. Vi sammenlignes nu med de kendte store operahuse i Europa, og både øjne og ører rettes mod København. For Det Kongelige Kapel har åbningen af operahuset og det forøgede antal forestillinger betydet en udvidelse af orkestret, der har haft sin hidtidige størrelse på lidt over 100 mand siden slutningen af 1950 erne. For fremtiden skal Det Kongelige Kapel spille på flere scener og honorere de specifikke akustiske krav, hver af disse scener stiller. Det er den kommende tids helt store udfordring at integrere de nye medlemmer af Det Kongelige Kapel i orkestrets spillestil og tradition, og at nydefinere anvendelsen af de enkelte medlemmers arbejdsområder, således at det højest mulige niveau opnås. Efter vi nu har spillet i det nye operahus i et år, er der ingen tvivl om, at orkestrets niveau er steget ganske betydeligt. Akustikken på Store Scene er på en gang klar og rund og giver en hidtil ukendt transparens i klangen. Den store orkesterprøvesal, der er placeret under Store Scene, har været af uvurderlig betydning for det daglige arbejde med orkestret. Det blev besluttet, at udvidelsen af Det Kongelige Kapel skulle ske gradvist over nogle år, således at den før omtalte integration vil kunne lykkes. Vi er p.t. ca. nået halvvejs i den nødvendige udvidelse af orkestret, og det er helt afgørende for det kunstneriske niveau de kommende år, at takten i denne udvidelse fastholdes. De meget krævende forestillinger, som Operaen er åbnet med, både indenfor opera og ballet, har været en meget stor musikalsk udfordring for alle, og det er med stor glæde, at jeg konstaterer, at Kapellet i dag spiller måske bedre end nogensinde. Dette niveau skal fastholdes og udvikles, og det kan kun lade sig gøre ved en fortsat målrettet udvidelse af Kapellet, kombineret med nytænkning og en meget bevidst kvalitativ disposition af de forøgede kræfter. Det er ligeledes af afgørende betydning at kunne tiltrække dirigenter af så høj kvalitet som muligt, og det har vist sig, at det er en ganske langvarig proces. Mange dirigenters kalendere er besat mange år frem i tiden, men omtalen af operahuset og dets kunstneriske niveau er med til at vække interessen hos dem. På grund af Tivolis Koncertsals ombygning har årets kapelkoncerter fundet sted på Store Scene. Disse blev ledet af Ion Marin, Leif Segerstam og mig selv. Vi må nok konstatere, at Operaens akustik er optimal til opera, men at symfonisk musik, der kræver en længere efterklangstid end opera, ikke har samme gode vilkår i Operaen trods den specielt konstruerede akustiske skal. Derimod har det glædeligt vist sig, at mindre besætninger som f.eks. kammerorkestre klinger glimrende i Store Scenes rum, ligesom Kapellets kammermusik har fundet et herligt rum på Takkelloftet. Også solister og kor er nu, et år efter åbningen af Operaen, for alvor ved at finde ind til det nye hus klang og muligheder. Det store projekt med Nibelungens Ring viser, at vort solistensemble er i absolut topklasse i netop denne musik. Det Kongelige Operakor medvirkede i samarbejde med Den Jyske Operas Kor i maj ved koncertopførelsen af Brittens War Requiem i anledning af 60 året for Danmarks befrielse. Også den nye musikdramatik har været centralt placeret i 2005. Poul Ruders opera Proces Kafka og Thomas Adès opera Stormen dirigeret af komponisten var store musikalske oplevelser, og på Takkelloftet klang Piazzollas inciterende tangorytmer i Maria de Buenos Aires og Elvis Costellos sangcyklus The Secret Songs. De traditionelle open-air koncerter, der indleder sæsonen, blev i København for første gang afholdt i Fælledparken. Der er ingen tvivl om, at der her er mere plads til de mange tilhørere, så i de kommende år vil koncerterne finde sted her. Gentagelsen af koncerten i Jylland vil som hidtil finde sted på Skamlingsbanken ved Kolding. I 2005 har vi intensiveret samarbejdet med andre orkestre og ensembler. Concerto Copenhagen, Nordens førende ensemble for opførelser spillet på originalinstrumenter, har fortsat sin meget frugtbare udforskning af barokkens og wienerklassikkens musikdramatik. Radiounderholdningsorkestret har spillet til en række forestillinger, både ballet og opera, og Athelas Ensemblet, der specialiserer sig i ny musik, er ligesom Sjællands Symfoniorkester på vej til at medvirke på Det Kongelige Teater. Store Scene har gennem året dannet en meget vellykket ramme om et antal koncerter med rytmisk musik. Copenhagen Jazz Festivals tre udsolgte koncerter var forrygende, hvor ikke mindst den amerikanske pianist Chick Corea rev hele salen med. Alt i alt et meget begivenhedsrigt år, enestående i teatrets og Kapellets historie. Grundlaget er lagt for de kommende års videre udvikling, så også musikken på Det Kongelige Teater når ud til alle. Michael Schønwandt 19

Det Kongelige Teater 2005 Kermessen i Brügge: Corps de ballet Balletmesterens beretning Papirklip Den lille Havfrue: Mogens Boesen og Marie-Pierre Greve Bournonville-året 2005 blev nøjagtig det jubelår for Det Kongelige Teater og Bournonville, som vi havde tilstræbt og håbet på. Nu kan det med glæde konstateres, at Den Kongelige Ballet igen har indtaget sin plads blandt verdens bedste kompagnier; et mål, som alle i balletafdelingen, ja, hele Det Kongelige Teater, har arbejdet beslutsomt mod de sidste fire år. Men denne centrale placering på ballettens verdenskort forpligter, og selv om vi er stolte og glade, kan der ikke hviles på laurbærrene. Succesen er den løftestang, der skal bringe Den Kongelige Ballet videre fremad. Nu gælder det om at forvalte denne position, så balletten, som kunstart, igen regnes blandt dansk kulturlivs fremmeste udtryk. Nye tider, nye normer gamle huse, nye tanker 2005 virkede på mange måder næsten som år 0. Det var som en ny start, ikke kun på grund af Den 3. Bournonvillefestival og dens positive efterdønninger, men også takket være ibrugtagningen af det fantastiske nye operahus på Holmen. De første måneder af sæsonen stod i indvielsens tegn med hele teatrets Åbningskoncert på Store Scene d. 15. januar og dagen efter ballettens åbning af den lille scene, Takkelloftet. Hér ville vi vise, hvor bredt denne scene i fremtiden skal favne kunstnerisk, og præsenterede to gæstespil samt to verdenspremierer et niveau vi fortsatte på resten af året, med mange spændende premierer og kreationer. Vi ser frem til flere forestillinger på Holmen, selvom Takkelloftet, som er indrettet mest med opera for øje, er lige det mindste til at være den perfekte intimscene for dansen. I april indtog Den Kongelige Ballet Store Scene på Holmen med John Neumeiers verdenspremiere Den lille Havfrue til nyskrevet musik af den russisk-amerikanske komponist, Lera Auerbach. Balletten var samtidig vort bidrag til den internationale fejring af H.C. Andersen. Efteråret bød på åbningen af et banebrydende kunstnerisk projekt for Den Kongelige Ballet, Nordisk Koreografi, i samarbejde med de tre øvrige nordiske nationalkompagnier. Dette initiativ er uden sidestykke i ballethistorien, med intet mindre end 16 verdenspremierer, 16 nordiske koreografer, et tæt og inspirerende nordisk kunstnerisk netværk, og en fokus på Norden, som katalysator for udviklingen af nye koreografer til ballettens verden. Gamle Scene på Kongens Nytorv er Den Kongelige Ballets hjem. Dette vil blive klarere i de kommende år, hvor også Skuespillet flyver fra reden. Ballettens tilhørsforhold til Gamle Scene vil også blive mere markant efter indvielsen af Det Kongelige Teaters Balletkostskole, som vi er taknemmelige for, at Bikubenfonden har finansieret. Åbningen af kostskolen, som vil have plads til 18 elever og aspiranter finder sted den 1. august 2006. Det Kongelige Teaters læseskole, balletskole og kostskole ligger således inden for hjemmets fire vægge, og Den Kongelige Ballet vil ganske givet føle - mere end nogensinde - at Gamle Scene er vort hjem. Kridt 21

Balletmesterens beretning La Ventana: Mads Blangstrup og Gitte Lindstrøm Et Folkesagn: Kenneth Greve Sylfiden: Gudrun Bojesen og Thomas Lund Abdallah: Amy Watson Danseskolen fra Konservatoriet: Gudrun Bojesen, Kristoffer Sakurai, Gitte Lindstrøm og corps de ballet Bournonville-året Om det går an at sammenligne hele 2005 med juleaften, ved jeg ikke, men forventningen, spændingen og ønsket om, at alt skulle klappe som planlagt, ja, alt det var vel meget lig. Gennem foråret blev der arbejdet intenst med den sidste afpudsning af de Bournonville balletter, som vi skulle præsentere under den 3. Bournonville Festival i juni, og denne koncentration bredte sig til hele huset. Festivalens projekt-team, som var sat sammen for at afvikle Bournonville-året, arbejdede i døgndrift mod et resultat, som efterfølgende kun kan beskrives som et stort bestået med glans. De mere end 150 tilrejsende pressefolk, ballethistorikere og balletchefer oplevede en service- og aktivitetsniveau, som var uovertruffent. Visionen var, at Bournonvillefestivalen ikke blot skulle være en københavnerbegivenhed, men at den skulle brede sig til det ganske land, ja, hele verden, og det blev da også tilfældet. PostDanmark udgav to officielle frimærker, Den Kongelige Porcelænsfabrik producerede - helt unikt - en Bournonville-kop med mesterens signatur, og der blev udgivet en lang række publikationer på flere sprog, blandt andet en Bournonville-biografi af Ditlev Tamm, og også Aalborg Symfoniorkester indspillede og udgav musikken til Bournonvilles balletter. Festivalen fik sin egen plakat, skabt af Peter Bonde, og måske vigtigst blandt alle tiltag, blev Bournonvilles samlede daglige skoler endelig udgivet, på DVD og i bogform. Festivalen blev med rette kaldt dokumentationens festival, og netop udgivelsen af Bournonvilles samlede skoler var nok det mest markante bevis på Bournonville-traditionen som en levende kunstart. For arbejdet bag udgivelsen stod Bournonville-eksperter ved Den Kongelige Ballet, anført af balletskoleleder Anne Marie Vessel Schlüter. Materialet er uvurderligt for fremtidens Bournonville-lærere og iscenesættere og et vigtigt redskab for Den Kongelige Ballet i bevarelsen af Bournonville-traditionen for fremtiden. Selve Festivalen spændte over 10 dage, hvor vi havde den store glæde at se Hendes Majestæt, Dronning Margrethe II i teatret til hver eneste forestilling sammen med tusindvis af balletelskere fra hele verden. Gallaen den 11. juni blev en uforglemmelig festaften, DR transmitterede direkte til hele Danmark. Det blev et yderst smukt TV-bidrag af høj kvalitet. Og seerne var heldigvis enige - flere hundrede tusinder deltog i balletfesten og gav efterfølgende udsendelsen topkarakter. I august inviterede Det Kongelige Teater til et Bournonville Symposium på Holmen, hvor anmeldere, ballethistorikere og dansere diskuterede Bournonville-traditionens fremtidige rammer. Symposiet vil i 2006 blive udgivet i bogform i det amerikanske balletmagasin Dance Cronicle af ballethistorikeren, George Dorris. Fejringen af August Bournonville kulminerede på hans fødselsdag den 21. august. Her havde Den Kongelige Ballet samlet de fleste fra denne verdens ballet-elite til fødselsdagsfest på Gamle Scene, og det blev en enestående oplevelse. Det er ikke nogen overdrivelse at sige, at Bournonvillefejringen sluttede, da festen var bedst. Den 3. Bournonville Festival efterlader ingen tvivl om, at Det Kongelige Teater repræsenterer et helt særligt stykke kultur, som er internationalt berømmet og efterspurgt. Det er teatrets og kompagniets forpligtigelse at bevare Bournonvilles stil og værker, men en festival hvert trettende år alene kan ikke gøre det. Nye veje skal udtænkes, nye initiativer må søsættes. Allerede i det tidlige efterår påbegyndte diskussioner mellem balletledelsen, teaterchefen og Det Kongelige Teaters bestyrelsesformand om en plan for Bournonville-traditionens fremtid: Bournonville i 2020. Det er en konstant balancegang at varetage Bournonville-arven og samtidig være et nutidigt kompagni, og den fortsatte udbredelse og kendskabet til Bournonville-traditionen, hans stil og hans balletter vil blive prioriteret højt både nationalt og internationalt. Som det vigtigste element forestår den endelige dokumentation af hans balletter, som de fremstår i Den Kongelige Ballets repertoire i dag. Det er også helt afgørende at sikre den naturlige, kontinuerlige udvikling af fremtidens Bournonville-iscenesættere og -pædagoger. På ønskelisten står også oprettelsen af et egentligt Bournonville-Akademi, hvor der vil kunne tilbydes uddannelse og indsigt i Bournonvillestilen for dansere fra hele verden. Sidst, Bournonville Skolerne: Caroline Cavallo, Mads Blangstrup og Gudrun Bojesen 23

Luft: Alba Nadal og Mads Eriksen Vand: Amy Watson og Asger Schlichtkrull men bestemt ikke mindst, blev solodanser Thomas Lund i kølvandet af festivalen udnævnt til Dancer of The Year 2005 i såvel Tyskland som i England, og solodanser Gudrun Bojesen modtog årets kritikerpris, Teaterpokalen. Balletskolen Balletbørnene har sat deres præg på året. Der er ikke noget kompagni i verden, hvor så mange børn er så meget med i forestillinger, som hos os, og de var da også at finde i hver eneste Bournonville-produktion, kulminerende med børnenes medvirken i Gallaen d. 21. august. Et hårdt år, men også et spændende år. Det årlige besøg på Canadas Nationalskole i Toronto for vort pædagogiske team gav fornyet input til den et-årige læreruddannelse, vi ønsker at genemføre som et krav til den kommende lærerstab her i huset. Til skolebørnenes efterårsferie skabte koreografen Pär Isberg en helt ny børneballet til os, Papirklip, baseret på H.C. Andersens eventyr. En næsten voksenballet var det og en stor udfordring, specielt for vores ældste elever. Island-turnéen med børnene blev et af højdepunkterne i årets indsats. Børn, unge og nydanskere Udviklingen af indsatsen for børn, unge og danskere med anden etnisk baggrund fortsatte i 2005 med det overordnede formål at skabe en tættere dialog mellem unge danseinteresserede og Den Kongelige Ballet. Vi har styrket indsatsen på vore ungdomstilbud, Close-ups, Balletgartneriet, Balletbussen, og for børnefamilier var den traditionsrige børneballet i efterårsferien som altid et trækplaster. Derudover har vi intensiveret arbejdet med vor særlige hjemmeside for unge, Ungballet.dk., og Klub teater-2-night er bare det nyeste skud på stammen af tiltag, som er specielt tilegnet danskere med anden etnisk baggrund. Vi har med glæde noteret, at de tilbud, som har givet mulighed for at komme bag scenen og helt tæt ind på livet af Den Kongelige Ballets dansere har været yderst populære. Derudover har vi indledt nye samarbejder, blandt andet med Team Copenhagen og Nørrebros Taekwondo Klub, som eksempel på de mere utraditionelle tiltag, med gensidige besøg i træningslokalerne. Udnævnelser Ved Bournonville Festivalen blev Kristoffer Sakurai udnævnt til solodanser, og Susanne Grinder, Izabela Sokolowska, Yao Wei og Dawid Kupinski blev alle udnævnt til solister. Et ganske naturligt resultat af udviklingen og ønsket om at styrke solistog solodansergruppen. Men festivalen bød også på to helt særlige mærkedage, to fyrre års jubilæer på Det kongelige Teater, nemlig karakterdanser Poul-Erik Hesselkildes, som blev fejret i forbindelse med hans rolle i Bournonvilles Konservatoriet eller et Avisfrieri den 8. juni, og skoleleder Anne Marie Vessel Schlüters, som blev markeret efter festivalforestillingen den 5. juni. 2005 blev et af de rigtigt store år for Den Kongelige Ballet. Året viste en ballet i rivende udvikling, men også et stærkt og sammentømret kompagni, som formåede at løfte de helt store og svære opgaver. Der er god grund til stolthed over danserne og over den samlede stab, administrativt som kunstnerisk, der med sammenhold, vilje og fælles forståelse har sikret store resultater. Balletten har placeret sig mere synligt og stærkt på både verdenskortet og herhjemme end længe set. Dette giver et meget positivt afsæt til den arbejdsplan, som ligger foran os i de kommende 5 år. Vi søger stor synlighed i det danske samfund og i danskernes hverdag, og vi vil opdyrke nye publikumsgrupper, herunder børn og unge samt danskere med anden etnisk baggrund. Vi stræber efter en kompromisløs, men alligevel tilgængelig og folkelig kunstnerisk profil, en fortsat høj prioritering af uddannelsesindsatsen, en skarpere udvikling af den allerede etablerede internationale position samt en fleksibel repertoirepolitik som også spejler, hvad der rører sig i samfundet i dag. Frank Andersen Etudes: Marcin Kupinski og Kristoffer Sakurai 25

r og koncerter Skuespil Helle Hertz, Rasmus Botoft og Zlatko Buric Nicolas Bro og Bodil Jørgensen Benedikte Hansen og Henrik Jandorf Anna Merkulova m.fl. Thomas L. Corneliussen, Thomas Bendixen, Mads Wille, Benjamin Boe Rasmussen og Ingrid Prytz FIGAROS BRYLLUP Stærekassen 7. januar 2005 Skuespil af P. A. C. Beaumarchais Iscenesættelse: Linus Tunström Scenografi og kostumer: Rikke Juellund Lysdesign: Lars Erik Schou Komponist: Rikard Borggård Oversættelse: Jesper Kjær Grev Almaviva: Morten Suurballe; Grevinden: Tina Gylling Mortensen; Figaro: Rasmus Botoft; Suzanne: Maria Rossing; Antonio: Ulver Skuli Abildgaard; Chérobino: Jens Jacob Tychsen; Fanchette: Emma Swenninger; Marceline: Helle Hertz; Bartholo: Zlatko Buric; Bazile: Niels Skousen; En rengøringskone: Caroline Drasbæk. PINOCCHIOS ASKE Urpremiere Stærekassen 28. januar 2005 Skuespil af Jokum Rohde Iscenesættelse: Katrine Wiedemann Scenografi og kostumer: Christian Friedländer Lysdesign: Edward Lloyd Pierce Koreografi: Bill Holmberg Dommer Wolff: Henning Jensen; Alexander Trocchi: Mikael Birkkjær; Werner Bruun: Nicolas Bro; Miranda Bruun: Bodil Jørgensen; Carola Sørensen: Sofie Stougaard; Merle Marie: Karen Szczepanski/ Ane Steensgaard Juul; Marc Dutroux: Stig Hoffmeyer; En kelner/en tjener: Peter Gilsfort. NATIONENS BØRN Urpremiere Turbinehallerne, Lille Scene 17. marts 2005 Idé og iscenesættelse: Tue Biering Scenografi og kostumer: Nicolaj Spangaa Lysdesign: Antonio Rodrigues Andersen Benjamin Boe Rasmussen; Mads Wille; Thomas L. Corneliussen; Thomas Bendixen; Ingrid Prytz. SAN DIEGO Skandinavienspremiere Turbinehallerne, Store Scene 18. marts 2005 Skuespil af David Greig Iscenesættelse: Mikkel Harder Scenografi og kostumer: Christian Friedländer Lysdesign: Thomas Bek Oversættelse: Simon Boberg David Greig/David patient: Nikolaj Lie Kaas; Piloten: Henrik Jandorf; Stewardessen Amy/Luderen Amy/ Sarah: Benedikte Hansen; Marie/Sagsbehandler: Lisbeth Wulff; Andrew/David B: Ken Vedsegaard; Laura: Maria Rich; Daniel/David A: Kuku Agami; Pious/David C/ beduin: Ali Kazim; Innocent: Ole Ernst; Patience/kvinde på bordel: Debbie Cameron; Ambulancefører/kameramand/politibetjent/sekretær: Søren Rossen; Ambulancefører/ politibetjent/ bartender/beduin/ klapper: Benjamin Hecht. PEBERRODS SUPPE OG FYLDT KAALHOVED Urpremiere Gamle Scene 1. april 2005 Skuespil af Lars Rudolfsson baseret på tekster af H. C. Andersen Iscenesættelse: Lars Rudolfsson Scenografi: Robin Wagner Kostumer: Kersti Vitali Rudolfsson Komponist: Savannah Agger Lysdesign: Anders Rosenquist Koreografi: Claus Hjort og Vladimir Damianov Dirigent: Martin Åkerwall Kammerorkesterleder: Linda Parenicova Rytmisk orkester: Elias Faingersh, Johan Segerberg, Maja Romm, Peter Bruun Moderen/Værtshusværtinden/ Kongedatteren: Bodil Jørgensen; Tryksag/Den gamle tossede mand/ Dukkespilleren/Den gamle konge/ Klods-Hans/Manden fra Det utroligste: Stig Hoffmeyer; Soldaten/Skuespilleren/Tyv/Abe/ Skyggen/Bror: Peter Gilsfort; Søsteren/pigen med de røde sko: Anna Merkulova; Moster/Maren/Den gamle kvinde: Kirsten Olesen; Den unge mand/gæst/johannes/abe: Nicolai Dahl Hamilton; Månen/en ål/prinsessen/kvinden/ Pigen/Natten: Helle Fagralid; Byfogeden/Kongens ånd/tilskuer/ Rejsekammeraten/Manden: Kurt Ravn; Drengen: Frederik Scheel/ Frederik Schmidt; Dame/Gæst/sørgende/abe/Stoppenålen: Elisabeth Halling; Dame/Gæst/sørgende/Abe: Djina Mai- Mai; En dommer/gæst/livvagten/henrik/ Flipperne/Bror: Niels Jørgen Riis; En dommer/gæst/trolden/elimar/bror: Palle Knudsen; Scenearbejder/Fisk/Djævlen/Tyv/Bror: Jakob Westin; Scenearbejder/Fisk/en svane/krop/ Soldat/Bror: Lars Gregersen; Scenearbejder/Fisk/Krop/Soldat/Bror: Rasmus Madsen Aitouganov; Scenearbejder/Fisk/Gæst/Krop/Abe/ Elisa: Josephine Wulff Randrup; Scenearbejder/Fisk/Tjenestepigen/ Krop/Kulsort svane/en stork: Mille Lundt; Hvid svane: Tori Cooper; Den grimme ælling/bror: Elias Faingersh; Tryksager/Guldklædte kvinder: Operakoret; Balletdansere fra Pantomimeteatret: Kate Achilles, Nadine Allen, Marjolaine Cazalis, Tori Cooper, Vladimir Damianov, Megan Dennett, Chiara Ferri, Lisa Holmgren, Hanna Jonsson, Simon Rouse/ Matti Silfer, Ingrid Rytterager. 27

Skuespil Sonja Richter og Søren Sætter-Lassen Henrik Jandorf og Ditte Hansen Ghita Nørby og Jørgen Reenberg Mikael Birkkjær og Kirsten Olesen Søren Sætter-Lassen Kristian Holm Joensen og Lars Mikkelsen INDENFOR MURENE ARBEJDDIGFRI.COM H.C. ANDERSENS EVENTYR AKVARIEFUGLEN VINTEREVENTYRET EUROPÆERNE Stærekassen 21. april 2005 Skuespil af Henri Nathansen Iscenesættelse: Kaspar Rostrup Scenografi og kostumer: Lars Juhl Lysdesign: Jesper Kongshaug Komponist: Fuzzy Gl. Levin: Jørgen Reenberg; Sara Levin: Ghita Nørby; Hugo: Mikael Birkkjær; Jacob: Nicolas Bro; Esther: Sonja Richter; Dina: Camilla Bendix; Sara: Mathilde Nyegaard/ Benedikte Pontoppidan; Meyer: Søren Sætter-Lassen; Etatsråd Herming: Henning Jensen; Etatsrådinde Herming: Karen Margrethe Bjerre; Jørgen Herming: Carsten Bjørnlund; Marie: Rosamaya Dickers-Eisner; En tjener hos Hermings: Torben Kudsk; Ung pige hos Hermings: Billie Alexander. Urpremiere Turbinehallerne, Lille Scene 8. september 2005 Idé og iscenesættelse: Ditte Maria Bjerg Scenografi og lysdesign: Edward Lloyd Pierce Fysisk instruktion: Charlotte Munksø Koransvarlig: Niels Borksand Ditte Hansen, Henrik Jandorf, Kasper Leisner, Maria Rossing; Kor: Tom Aggerholm, Niels Brun Christensen, Allan Gemzøe, Claus Hanke, John Hansen, Bent Johansen, Niels Erik Nielsen, John Petersen, Kay Åge Petersen, Aage Richter, Lasse Rydberg, Henrik Skjoldager, Helmut Stark, Michael Stark, Poul Tind, Jess Tromborg. Kamera: Bo von Gegerfelt. Stærekassen 9. september 2005 Eventyr af H. C. Andersen Musikalsk ledelse: Svenn Skipper Musikere: Henrik Simonsen, Teddy Andersen Ghita Nørby og Jørgen Reenberg. Urpremiere Stærekassen 24. september 2005 Skuespil af Nikoline Werdelin Iscenesættelse: Nikoline Werdelin Scenografi og kostumer: Maja Ravn Lysdesign: Carina Persson Koreografi: Bill Holmberg Ellen Middleworth: Kirsten Olesen; Philip: Mikael Birkkjær; Åsa: Karen Margrethe Bjerre; Hanne: Benedikte Hansen; Tage: Henrik Koefoed; Jim: Ole Lemmeke; Ida: Mette K. Madsen. Samarbejdsproduktion med Det Danske Teater Stærekassen 19. oktober 2005 Skuespil af William Shakespeare Iscenesættelse: Mikkel Harder Scenografi og lysdesign: Edward Lloyd Pierce Kostumer: Ellen Pierce Koreografi: Bill Holmberg Oversættelse: Niels Brunse Leontes: Søren Sætter-Lassen; Mamillius/Tiden: Gustav Langberg / Alexander Feliks Flis; Camillo: Morten Suurballe; Antigonus/Sanger i Bøhmen: Kurt Ravn; Cleomenes/Bjørn: Nicolai Dahl Hamilton; Dion/Archidamus/Pølsemand i Bøhmen: Morten Nielsen; Hofmand på Sicilien/Autolycus: Rasmus Botoft; Polixenes: Peter Gilsfort; Florizel/ En fangevogter/en sømand: Benjamin Kitter; En dommer/ Hyrde: Kjeld Nørgaard; Klovnen: Martin Buch; Hermione/ Perdita: Sofie Gråbøl; Paulina/en dame i Bøhmen: Birthe Neumann; Emilia/en dame i Bøhmen: Helle Hertz; Anden hofdame/mopsa: Pernille Hilgart; Tredje hofdame/dorcas: Marie Vestergård Jacobsen. Statist: Helle Lessels/Cristina Lund. Urpremiere Turbinehallerne, Store scene 28. oktober 2005 Skuespil bygget på tekster af bl.a. Aischylos, Euripides, Shakespeare, Strindberg, Arrabal Idé og iscenesættelse: Tue Biering Scenografi: Christian Friedländer Lysdesign: Antonio Rodrigues Andersen Musik: Mikkel Hess Musikere: Mikkel Hess og Jens Bjørnkjær Morten Eisner, Helle Fagralid, Ditte Gråbøl, Kristian Holm Joensen, Lars Mikkelsen, Mads Wille. 29

r og koncerter Opera Ditte Hansen Birgitte Larsen og Trine Dyrholm Roberto Alagna Susanne Resmark og Eva Johansson Kaya Brüel Bailly Blo, Ramadan Huseini og Kristine Landon-Smith UNDSKYLD! EUROPÆERNE 2 HOTEL STRINDBERG AIDA ELEKTRA MARIA DE BUENOS AIRES Urpremiere Turbinehallerne, Lille Scene 18. november 2005 Skuespil af Kamilla Wargo Brekling og holdet Iscenesættelse: Kamilla Wargo Brekling Scenografi og kostumer: Helle Damgård Lysdesign: Antonio Rodrigues Andersen Koreografi: Karina Dichov Lund Idé: Kamilla Wargo Brekling og Karoline Leth Ditte Hansen, Bodil Jørgensen, Christiane G. Koch, Marie Louise Wille, Lisbeth Wulff. Showcase i Turbinehallerne, Lille Scene 23., 26. november og 3. december 2005 Skuespil med tekst af Euripides Ifigenia i Aulis Idé og iscenesættelse: Kristine Landon-Smith Musik: Mikkel Hess og Thierry Armano Blo alias Bailly Blo Oversættelse: Nina Larissa Bassett Ramadan Huseini, Salah El-Koussa, Michael Simpson, Bailly Blo, Layla Mollerup, Zena Al Kamesy. Stærekassen 25. november 2005 Skuespillene Frk. Julie, Kreditorer og Faderen af August Strindberg Iscenesættelse og bearbejdelse: Peter Langdal Scenografi og kostumer: Karin Betz Lysdesign: Torben Lendorph Oversættelse: Peter Langdal, Yaba Holst og Gerd Stahl Julie: Trine Dyrholm; Jean: Björn Bengtsson; Kristine/Bertha: Birgitte Larsen; Gustav: Jens Jørn Spottag; Adolf: Shanti Roney; Tekla: Anneke von der Lippe; Adolf: Nils Ole Oftebro; Laura: Malena Engström/ Katharina Lundgren Hugg; Præsten: Ole Ernst; Lægen: Trond Brænne; Margrethe: Kari Simonsen. Samarbejdsproduktion med Nationaltheatret i Oslo og Dramaten i Stockholm. Store Scene den 26. januar 2005 Opera af Verdi Dirigent: Giordano Bellincampi, Manfred Honeck Iscenesættelse og scenografi: Mikael Melbye Kostumedesigner: Louise Beck Koreograf: Marie Brolin-Tani Aida: Gitta-Maria Sjöberg / Iréne Theorin, Kongen: Sten Byriel/Stephen Milling/ Carsten Stabell, Amneris: Anette Bod/ Susanne Resmark/ Randi Stene, Radames: Roberto Alagna/ Jon Ketilsson/David Rendall, Ramfis: Christian Christiansen/ Anders Jakobsson, Amonasro: Kjeld Christoffersen/ Per Høyer/John Lundgren, Et bud: David Danholt/Ernst Dalsgarð/ Niels Jørgen Riis, En præstinde: Janne Berglund/ Inger Dam-Jensen/Anna Rydberg. Store Scene 20. februar 2005 Opera af Richard Strauss Dirigent: Michael Schønwandt Iscenesættelse: Peter Konwitschny Scenografi og kostumer: Hans Joachim Schlieker Lysdesign: Manfred Voss Dramaturg: Werner Hintze Klytemnestra: Susanne Resmark, Elektra: Eva Johansson, Chrysothemis: Tina Kiberg, Aegisth: Poul Elming, Orest: Sten Byriel, Orests plejefar: Jens Bruno Hansen, Den fortrolige: Lise-Lotte Nielsen, Slæbbærersken: Charlotte Meldgaard, En ung tjener: Niels Jørgen Riis, En gammel tjener: Aage Christensen, 1. pige: Ulla Kudsk, 2. pige: Elsebeth Lund, 3. pige: Elisabeth Halling, 4. pige: Djina Mai-Mai, 5. pige: Ylva Kihlberg, Den oplysende tjenestekvinde: Anne Margrethe Dahl. Takkelloftet 5. marts 2005 Opera af Astor Piazzolla Kapelmester: James Crabb Iscenesættelse: Lars Kaalund Scenografi og kostumer: Mia Stensgaard Co-scenograf: Edward Pierce Lysdesign: Åsa Frankenberg Baryton: Guido Paevatalu, Maria: Kaya Brüel, Fortæller: Lars Brygmann. Tangodansere: Erika Trivett, Per Lundsgaard & Allan Clausen. Korherrer: Nikolaj Schiøtz, Martin Kristiansen & Jakob Skjoldborg. 31

Opera Johan Reuter Stig Fogh Andersen Johan Reuter og Tina Kiberg Jonathan Peter Kenny, Hanne Fischer, Guy de Mey og Clive Bayley John Lundgren Gisela Stille PROCES KAFKA SIEGFRIED MACBETH ODYSSEUS STORMEN FLAGERMUSEN Store Scene den 12. marts 2005 Store Scene 7. maj 2005 Store Scene den 10. september 2005 Gamle Scene 6. november 2005 Store Scene 12. november 2005 Store Scene 30. december 2005 Opera af Poul Ruders Opera af Wagner Opera af Verdi Opera af Monteverdi Opera af Thomas Adès Operette af Johan Strauss Dirigent: Thomas Søndergaard Iscenesættelse: Francisco Negrin Scenografi: Paul Steinberg Kostumedesigner: Carol Bailey Lysdesign: Allen Hahn Koreografi: Ana Yepes Jesper K/Franz Kafka: Johnny van Hal, Bürstner/Felice Bauer: Gisela Stille, Frøken Montag /Greta Bloch/Leni: Marianne Rørholm, Inspektøren/Byretsdommeren/Titorelli: Gert Henning-Jensen, Vicedirektør/Forretningsmand Block: Michael Kristensen, Forhørsleder/Onkel Albert: Johan Reuter, Fangevogter Franz: Hans Lawaetz, Fangevogter William: Anders Jakobsson, Bankdirektør/Advokat Huld: Bo Anker Hansen, Rengøringskone/Pukkelryg: Hanne Fischer, Prygler/Fængselspræst: Ole Hedegaard. Dirigent: Michael Schønwandt Iscenesættelse: Kasper Bech Holten Scenografi og kostumer: Steffen Aarfing og Marie í Dali Lysdesign: Jesper Kongshaug Dramaturgi: Henrik Engelbrecht Siegfried: Stig Fogh Andersen, Mime: Bengt-Ola Morgny, Vandreren: Kjeld Christoffersen/ James Johnson, Alberich: Sten Byriel, Fafner: Christian Christiansen/ Stephen Milling, Erda: Susanne Resmark, Brünnhilde: Tina Kiberg, Skovfuglens stemme: Gisela Stille. Dirigent: Christian Badea Iscenesættelse: Stein Winge Scenograf: Tine Schwab Kostumedesigner: Tine Schwab Lysdesign: Franck Evin Macbeth: Per Høyer/Johan Reuter, Banquo: Stephen Milling/ Carsten Stabell, Lady Macbeth: Doina Dimitriu/ Tina Kiberg, Lady Macbeths selskabsdame: Elisabeth Halling/Andrea Pellegrini, Macduff: Niels Jørgen Riis, Malcolm: Thomas Peter Koppel/ Torleif Steinstø, En læge: Anders Jakobsson/ Uffe Henriksen, Macbeths tjener: Morten Kramp/ Ole Jegindø Norup, En snigmorder: Tor Lind/ Bo Glies Nandfred. Dirigent: Lars Ulrik Mortensen Iscenesættelse: David Alden Scenograf: Ian MacNeil Kostumedesigner: Gideon Davey Lysdesign: Simon Mills Odysseus: Bo Boje Skovhus, Penelope: Hanne Fischer, Minerva:Tuva Semmingsen, L humana fragilità/pisandro: Jonathan Peter Kenny, Fortuna/Giunone: Gisela Stille, Melanto: Tuva Semmingsen, Telemaco: Jan Lund, Ericlea: Elisabeth Halling, Eumete: Michael Kristensen, Eurimaco: David Danholt, Giova/Anfinomo: Guy de Mey, Iro: Robert Wörle/Ole Hedegaard, Nettuno/Tempo/Antinoo: Clive Bayley. Dirigent: Thomas Adés Iscenesættelse: Tom Cairns Scenografi: Tom Cairns og Moritz Junge Kostumedesigner: Moritz Junge Lysdesign: Wolfgang Goebbel Koreograf: Aletta Collins Dansere fra Tivolis Pantomimeteater Prospero: John Lundgren, Miranda: Elisabeth Jansson, Ferdinand: Gert Henning-Jensen, Caliban: Jens Krogsgaard, Ariel: Cyndia Sieden, Kongen af Napoli: Stig Fogh Andersen, Sebastian: Kjeld Christoffersen, Antonio: Thomas Peter Koppel, Trinculo: Mikael Bellini, Stephano: Jens Bruno Hansen, Gonzalo: Anders Jakobsson, Luftakrobat: Lindsey Butcher. Dirigent: Manfred Honeck, Manfred Mayrhofer Iscenesættelse: Peter Langdal Scenografi og kostumedesigner: Mia Stensgaard Co-kostumedesigner: Pernille Egeskov Koreograf: Jo Strømgren Lysdesign: Jesper Kongshaug Eisenstein: Poul Elming/Palle Knudsen, Rosalinde: Anne Margrethe Dahl/ Inger Dam-Jensen/Nina Pavlovski, Frank: Kjeld Christoffersen/Per Høyer/ Anders Jakobsson, Orlofsky: Elisabeth Jansson/ Randi Stene, Alfred: Gert Henning-Jensen/ Peter Lodahl/Niels Jørgen Riis, Dr. Falke: Guido Paevatalu/ Johan Reuter/Lars Møller, Dr. Blind: Ole Hedegaard/ Thomas Peter Koppel, Adele: Gisela Stille/Sine Bundgaard, Ida: Lise-Lotte Nielsen/Signe Lind, Frosch: Morten Eisner. 33

r og koncerter Ballet Caroline Cavallo Marie-Pierre Greve og Kenneth Greve Jean-Lucien Massot Kristoffer Sakurai og Susanne Grinder Tina Højlund. Mads Blangstrup og Caroline Cavallo. Mogens Boesen og Silja Schandorff NINE OUT OF (TRE KOMPAGNIER TRE VÆRKER) Takkelloftet 16. januar 2005 Koreografi og iscenesættelse: Tim Rushton Musik: Johan Sebastian Bach Kostumer: Kirsten Lund Nielsen Pianist: Christian Veestergaard Caroline Cavallo, Tina Højlund, Nicolai Hansen, Tim Matiakis, Martin James DEN LILLE HAVFRUE Store Scene 15. april 2005 Koreografi og iscenesættelse: John Neumeier Musik: Lera Auerbach Scenografi og kostumer: John Neumeier Dirigent: Graham Bond Marie-Pierre Greve, Yao Wei, Susanne Grinder, Kenneth Greve, Mads Blangstrup, Kristoffer Sakurai, Cecilie Lassen, Susanne Grinder, Izabela Sokolowska, Femke M. Slot, Mie Fjelstrup, Jean-Lucien Massot, Morten Eggert. LA VENTANA Gamle Scene 21. maj 2005 Koreografi: August Bournonville Iscenesættelse: Frank Andersen Musik: H.C. Lumbye og Wilhelm C. Holm Scenografi: Christian Friedländer Kostumer: Kirsten Lund Nielsen Dirigent: Graham Bond/ Martin Åkerwall Gitte Lindstrøm, Silja Schandorff, Izabela Sokolowska, Mads Blangstrup, Jean L. Massot, Ulrik Birkkjær, Caroline Cavallo, Diana Cuni, Cecilie Lassen, Gudrun Bojesen. Femke M. Slot, Ellen Green, Andrew Bowman, Tim Matiakis, Kristoffer Sakurai, Haley Henderson, Camilla Ruelykke Holst. KERMESSEN I BRÜGGE Gamle Scene 21. maj 2005 Koreografi: August Bournonville Iscenesættelse: Lloyd Riggins Musik: H.S. Pauli Scenografi og Kostumer: Rikke Juellund Dirigent: Graham Bond/ Martin Åkerwall Mogens Boesen, Erling Eliasson, Susanne Grinder, Yao Wei, Amy Watson, Femke M.Slot, Ulla Frederiksen, Ann Kolvig, Jette Buchwald, Lis Jeppesen, Tina Højlund, Cecilie Lassen, Lesley Culver, Marie-Pierre Greve. Diana Cuni, Elisabeth Dam, Charlotte Aamand, Kristoffer Sakurai, Dawid Kupinski, Nicolai Hansen, Ulrik Birkkjær, Martin James, Peter Bo Bendixen, Julien Ringdahl, Thomas Lund, Tim Matiakis, Morten Eggert, Asger Schlichtkrull, Alexander Sukonnik, Kenn Hauge, Thomas Jeppesen, Fernando Mora, Constantine Baecher, Nicolai Hansen, Marcin Kupinski. THE FUGUE Takkelloftet 29. september 2005 Koreografi: Twyla Tharp Iscenesættelse: Shelly Washington Lysdesign oprindelig: Jennifer Tipton Kostumer oprindelig: Kermit Love Tina Højlund/Kizzy Howard, Lesly Culver/Haley Henderson, Diana Cuni/Elisabeth Dam LE BRAS DE MER Takkelloftet 29. september 2005 Koreografi: Petr Zuska Musik: Yann Tiersen Iscenesættelse: Vaclav Janecek Kostumer: Roman Sole Caroline Cavallo, Silja Schandorff, Mads Blangstrup, Jean-Lucien Massot 3107 Takkelloftet 29. september 2005 Koreografi og iscenesættelse: Nils Christe Musik: Phillip Glass Kostumer: Annegien Sneep Gudrun Bojesen/Rose Gad, Caroline Cavallo/Silja Schandorff, Mogens Boesen/Mads Blangstrup, Peter Bo Bendixen/Jean-Lucien Massot 35

r og koncerter Koncerter VAND Gamle Scene 8. oktober 2005 Koreografi: Louise Midjord Musik: Sune Martin Scenografi og lysdesign: Mikki Kunttu Kostumer: Erika Turunen Martin Stauning/Alexander Stæger/ Cecilie Lassen/Amy Watson, Constantine Baecher/Asger Schlichtkrull LUFT Gamle Scene 8. oktober 2005 Koreografi: Jo Strømgren Musik: Ludvig van Beethoven Scenografi og Lysdesign: Mikki Kunttu Kostumer: Erika Turunen Gitte Lindstrøm, Alba Nadal, Andrew Bowman, Mads Eriksen, Amy Watson, Tim Matiakis, Rebecca Labbé, Kristoffer Sakurai, Femke Mølbach Slot, Ulrik Birkkjær ILD Gamle Scene 8. oktober 2005 Koreografi: Helena Franzèn Musik: Silverbullit Scenografi og Lysdesign: Mikki Kunttu Kostumer: Erika Turunen Esther Lee Wilkinson/Julie Valentin, Mie Fjelstrup/Christina L. Olsen, Dawid Kupinski/Cèdric Lambrette, Fernando Mora, Byron Mildwater JORD Gamle Scene 8. oktober 2005 Koreografi: Jorma Uotinen Musik: Apocalyptica og Metallica Scenografi og Lysdesign: Mikki Kunttu Kostumer: Erikan Turunen Kenneth Greve, Thomas Lund, Cédric Lambrette, Morten Eggert, Nicolai Hansen, Tim Matiakis, Thomas Flindt Jeppesen, Vincent van Webber, Julien Ringdahl, Gabòr Baunoch, Marcin Kupinski, Dawid Kupinski, Christopher Rickert, Sebastian Kloborg PAPIRKLIP Gamle Scene 15. oktober 2005 Koreografi: Pär Isberg Musik: N.W. Gade, Grieg, Glazunov m.fl. Scenografi: Bo Ruben Hedwall Kostumer: Ann-Mari Antila Lysdesign: Torkel Blomkvist Dirigent: Martin Åkervwall Mogens Boesen/Erling Eliasson Det Kongelige Teaters Balletskole i København ÅBNINGSKONCERT Åbningskoncert Store Scene 15. januar 2005 Dirigent: Michael Schønwandt Iscenesættelse: Frank Andersen/ Kasper Bech Holten Scenografisk konsulent: Marie í Dali Belysningskonsulent: Jesper Kongshaug 1. Afdeling: Kuhlau: Elverhøj, Ouverturen - Det Kongelige Kapel Taler Statsministeren Anders Fogh Rasmussen og Skibsreder Mærsk Mckinney Møller Ruders: Sonet uropførelse: Hanne Fischer Peter Martins: Ny ballet uropførelse: Silja Schandorff og Nicolai Hübbe Lander: Etudes 2. Afdeling: Prolog af Johannes Møllehave: Stig Hoffmeyer Nielsen: Maskarade, Indledningen til 3. akt: Christian Christiansen, Jeronimus, Poul Elming, Leonard, Ole Hedegaard, Arv, Lise-Lotte Nielsen, Magdelone, Gisela Stille, Leonora, Michael Kristensen, Leander, Johan Reuter, Henrik, Djina Mai-Mai, Pernille, Guido Paevatalu, maskarademester Delibes: Lakmé, Blomsterduetten: Inger Dam-Jensen, Tuva Semmingsen. Verdi: Otello, Gia nella notte e densa: Stig Fogh Andersen, Tina Kiberg. Nielsen: Maskarade, Henrik og Pernilles duet: Djina Mai-Mai, Johan Reuter Bournonville: Blomsterfesten, Pas de deux: Gudrun Bojesen, Thomas Lund Verdi: Aida, Fu la sorte dell armi: Iréne Theorin, Susanne Resmark Verdi: Aida, Triumfmarchen: Det Kongelige Operakor, Den Kongelige Ballet Nielsen: Maskarade, Leander og Leonores duet: Michael Kristensen, Gisela Stille Piazzolla: Libertango: Gudrun Bojesen Rossini: Rejsen til Reims, Gran pezzo: Anne Margrethe Dahl, Elsebeth Lund, Lise-Lotte Nielsen, Gisela Stille, Tuva Semmingsen, Hanne Fischer, Elisabeth Halling, Johnny van Hal, Gert Henning-Jensen, Bengt-Ola Morgny, Palle Knudsen, John Lundgren, Guido Paevatalu, Sten Byriel, Anders Jakobsson. Puccini: Tosca, Vissi d arte: Inga Nielsen Nielsen: Maskarade, Leonard, Magdelone og Jeronimus: Poul Elming, Lise-Lotte Nielsen, Christian Christiansen. Donizetti: Lucia di Lammermoor, Chi mi frena in tal momento: Niels Jørgen Riis, Per Høyer, Anne Margrethe Dahl, John Lundgren, Michael Kristensen, Susanne Resmark, Det Kongelige Operakor. Nielsen: Maskarade, Hanedansen Richard Strauss: Rosenkavaleren, Terzetten: Gitta-Maria Sjöberg, Randi Stene, Henriette Bonde-Hansen. Nielsen: Maskarade, Kehraus: Palle Knudsen, Kjeld Christoffersen, Det Kongelige Operakor 37

Koncerter SYMFONIKONCERT Store Scene 4. februar 2005 Dirigent: Marc Soustrot Albert Roussel: Bacchus et Ariane, suite no. 2 Maurice Ravel: Sheherazade Claude Debussy: Forspil til En fauns eftermiddag Modest Mussorgski: Udstillingsbilleder Store Scene 18. marts 2005 Dirigent: Susanna Mälkki Solist: Johannes Moser KAMMERORKESTERKONCERT NYTÅRSKONCERT KAMMERKONCERT Maurice Ravel: Ma mère L oye Eduard Lalo: Cellokoncert Igor Stravinskij: Petrusjka, balletsuite 1947 Store Scene 20.maj 2005 Dirigenter: Ion Marin og Michael Schønwandt Solister: Tina Kiberg, Stig Fogh Andersen, Johan Reuter Det Kongelige Operakor Den Jyske Operas Kor Benjamin Britten: War Requiem Store Scene 23. september 2005 Dirigent: Leif Segerstam Mahler: Symfoni nr. 5 Store Scene 23. oktober 2005 Dirigent: Michael Schønwandt Solist: Dezsö Ranki Bela Bartok: Klaverkoncert nr. 2 Tjajkovskij: Symfoni nr. 6 Gamle Scene 13. marts 2005 Dirigent og bratschsolist: Wolfram Christ Wolfgang Amadeus Mozart (1756-91) Serenade nr. 9 D-dur Kv 320 Posthornserenade Koral: Für Deinen Thron tret ich hiermit Richard Strauss (1864-1949) Metamorfoser for 23 solostrygere Av 142 Store Scene 2. oktober 2005 Dirigent: Graeme Jenkins Solister: Tobias Durholm, Juliane von Hahn, Radi Åstrand Radev, Jørgen Bracht Nielsen Beethoven: Prometheus-ouverture Haydn: Sinfonia Concertante Mozart: Symfoni nr. 39 Gamle Scene 31. december 2005 Dirigent: Michael Schønwandt Solister: John Kruse, klarinet, Jon Gjesme, violin, Tobias Durholm, violin, Aileen Bramhall Itani, sopran Antonin Dvorak: Ouverture Karneval Dronningens nytårstale Wolfgang Amadeus Mozart: Klarinetkoncert, 2. sats Georges Bizet: Sarasate, Carmenfantasi for violin og orkester Peter Tjaikovskij: Uddrag af Nøddeknækkeren, Rørfløjternes Dans, Arabisk Dans, Blomstervals Jacques Offenbach: Ouverture til Orfeus i Underverdenen Julius Fucik: Gladiatorernes Indtogsmarch HC Lumbye: Koncertpolka for 2 violiner D. Shostakovich: Tahiti Trot Johann Strauss: Wo die Zitronen blüh n, vals Antonin Dvorak: Slavisk Dans nr. 8 Franz Lehar: Meine Lippen, sie küssen so heiss Franz Lehar: Guld og Sølv Vals Johann Strauss: Auf der Jagd Edward Elgar: Pomp and Circumstance no. 1 Extranr: Champagne Galop + Vær velkommen, Herrens år Takkelloftet 30. januar 2005 Dirigent: Thomas Søndergaard Solister: Russel Itani, fløjte Lars Bjørnkjær, violin Stine Hasbirk, bratsch, Royal Danish Winds: Nikolaj von Scholten, fløjte Joakim Dam Thomsen, obo Adam Simonsen, klarinet Jørgen Bracht Nielsen, fagot Lasse Mauritzen, horn Ludwig van Beethoven (1770-1827) af Serenade D-dur opus 25 Arnold Schönberg (1874-1951) Kammersymfoni nr. 1 opus 9 Takkelloftet 24. april 2005 kl. 15.00 Trio con Brio: Soo-Jin Hong, violin, Soo-Kyung Hong, cello, Jens Elvekjær, klaver, Michael Malmgreen, violin. Maurice Ravel (1875-1937) Klavertrio a-mol César Franck (1822-90) Klaverkvintet f-mol Takkelloftet 11. september 2005 Tobias Durholm og Anna Zelianodjevo, violiner, Stine Hasbirk, Viola, Emilie Eskær og Juliane von Hahn, celloer Johannes Brahms (1833-1897): Trio for klarinet, cello og klaver Lee Morgan, klarinet, Emilie Eskær, cello Charlotte Thaning, klaver (gæst) Franz Schubert: Strygekvintet C-dur, Deutsch 956 Takkelloftet 20. november 2005 Henrik Bo Hansen, klaver (gæst), Tore Othmar Poulsen, klarinet, Lasse Mauritzen, horn, Sven Buller og Radi Radev, obo Jeppe Mørch Sørensen, fagot Jacob Dam Fredens, fagot, Allan Rasmussen, cembalo (gæst), Royal Danish Winds: Nikolaj von Scholten, fløjte Joakim Dam Thomsen, obo Adam Simonsen, klarinet, Jørgen Bracht Nielsen, fagot, Lasse Mauritzen, horn, Birkelund, violin, Hidekazu Uno, bratsch Soo-Kyung Hong, cello, Jens Elvekjær, klaver. Carl Reinecke (1824-1910) Trio for klaver, klarinet og horn, B-dur, opus 274 Johann Dismas Zelenka (1679-1745) Sonate for 2 oboer, fagot og basso continuo, g-mol, ZWV 181,2 Paul Hindemith (1895-1963) Kleine Kammermusik, opus 24 nr. 2 39