Investering i vindmøller og solcelleanlæg
Indholdsfortegnelse Indledning......................................................................... 3 Karakteristika ved en investering i vindmøller eller et solcelleanlæg........................................................ 4 Investering på forskellige stadier af et projekt................... 5 Udviklingsfase............................................................ 6 Konstruktionsfase...................................................... 6 Garanti- og driftsfase................................................. 8 Driftsfase................................................................... 8 Investeringsbudget og investeringsforudsætninger......... 10 2 Projekt- og jordrettigheder.......................................... 11 Investeringsbeløb....................................................... 12 Vindressource............................................................ 14 Solressource............................................................... 14 Reglerne for afregning af produceret strøm.................. 16 Leverandørgarantier og ansvarsbegrænsninger........... 17 Forsikring................................................................... 20 Finansiering og hæftelse............................................ 21 Service og vedligeholdelse.......................................... 22 Ejerstruktur og skattemæssige forhold....................... 22 Levetid, scrapværdi og afviklingsomkostninger............ 23
Indledning Vedvarende energi er i dag en integreret del af energiforsyningen, og bidraget fra vedvarende energi forventes at stige over de næste mange år. Der fokuseres fortsat globalt på at reducere CO2-udslippet samt sikre den fremtidige energiforsyning i takt med, at de fossile brændsler opbruges. En væsentlig del af strømproduktionen fra vedvarende energi kommer fra vindmøller og solceller, hvor der løbende arbejdes på at forbedre energieffektiviteten. Det gælder for investeringer i vindmøller og solcelleanlæg, at juridiske, tekniske, finansielle og regnskabsmæssige forhold alle indgår i den samlede investeringsanalyse, hvorfor denne orientering samtidig vil berøre andre forhold end de strengt juridiske. Samtidig gøres opmærksom på, at denne orientering ikke er udtømmende eller udtryk for egentlig rådgivning, hvorfor investor altid skal gennemføre en grundig konkret investeringsanalyse. Kombinationen af attraktive afkast, gode finansieringsmuligheder, skattemæssige forhold og investering i grøn energi har resulteret i, at der igennem de senere år har været betydelig investeringsaktivitet på markedet for investeringer i vindmøller og solcelleanlæg. Denne orientering har til formål at belyse en række af de særlige risici samt muligheder for risikoafdækning og optimering, som en investor og dennes rådgivere bør være opmærksomme på i forbindelse med vurderingen af en investering i vindmøller på land eller et solcelleanlæg. Målgruppen for orienteringen er primært potentielle og nuværende private investorer, selskabsinvestorer, institutionelle og finansielle investorer, samt rådgivere og finansierende banker. De danske investorer agerer på mange markeder, hvorfor orienteringen ikke er begrænset til et nærmere geografisk område. Vi håber, at læsere af denne orientering vil blive bibragt et overblik og efterfølgende vil have lettere ved at finde vej i investeringslandskabet og dermed opnå større tryghed i forhold til en eventuel investering i vindmøller eller et solcelleanlæg. Følgende emner behandles: Karakteristika for investeringer i vindmøller og solcelleanlæg Projektforløbet og faserne i et solcelle- eller vindmølleprojekt med fokus på risici samt muligheder for risikoafdækning og op- timering ved investering på forskellige stadier af et projekt Investeringsforudsætninger med fokus på risici og muligheder for risikoafdækning og optimering Christian Halskov Sauer Partner Thomas Bjørn Roldskov Partner 3
Karakteristika - ved en investering i vindmøller eller et solcelleanlæg Investeringer i vindmøller og i et solcelleanlæg har en række fællestræk, idet det gælder for begge typer af investeringer, at der er tale om: En investering i vedvarende energi En langsigtet investering i infrastruktur, der kræver betydelige forudgående investeringsundersøgelser En investering i et produktionsapparat med driftsrisici, hvilket produktionsapparat genererer et cashflow. Produktionsapparatet skal således indtjene tilstrækkelig likviditet til at dække renter, afdrag og den løbende drift, og samtidig give investor et tilfredsstillende afkast af den investerede kapital At den løbende indtægt fra produktionsapparatet er afhængig af naturlige ressourcer i form af vind henholdsvis sol At det er nødvendigt med støtteordninger for produceret strøm fra vindmøller og solcelleanlæg for herigennem at sikre investeringens økonomiske rentabilitet, og at disse støtteordninger ofte er tidsbegrænsede At det ofte er muligt at opnå fordelagtige lånefinansieringer At driftsaktivets værdi reduceres i driftsperioden At erhvervelsen af et vindmølle- eller solcelleprojekt eller en del heraf på mange måder kan sidestilles med erhvervelse af en virksomhed 4 At det erhvervede aktiv er forholdsvist illikvidt og således kan være svært at realisere inden for en kort tidshorisont
Investering - på forskellige stadier af et projekt Investering i vindmøller eller et solcelleanlæg kan indledningsvis betragtes ud fra det stadie, hvorpå et givet projekt befinder sig. Projektfaserne kan anskues som følger: Udviklingsfase Konstruktionsfase Garanti- og driftsfase Driftsfase Investeres på et tidligt stadie af et projekt, vil der generelt være flere risici, og tilsvarende vil der være et større afkastpotentiale, da anskaffelsessummen på projektet sædvanligvis er lavere. Det er afgørende at have en vis forståelse for fasernes karakteristika for herigennem at kunne vurdere de væsentligste risici ved et projekt samt vurdere afkastmulighederne ved investering på forskellige stadier af et projekt. Under beskrivelsen af de forskellige faser fokuseres primært på faldgruber og optimeringsmuligheder, der har særlig relevans for den pågældende fase. Fase 1 Fase 2 Fase 3 Fase 4 Udvikling Konstruktion Garanti og drift Drift 5
Udviklingsfase I den indledende udviklingsfase indgås aftaler om jordrettigheder, ligesom der foretages indledende produktionsberegninger, og der indhentes de nødvendige miljøtilladelser, tilladelser til opstilling og idriftstagelse af projektet. Usikkerheden omkring projektets mulige gennemførelse er selvsagt størst i denne fase, hvorfor det primært er professionelle investorer, der investerer i projekter under udvikling. Her vil investor ofte have mulighed for at påvirke og optimere vilkårene for en lang række af de aftaler, som forventeligt har stor betydning for projektets fremtidige afkast. Tilladelsesprocessen er forskellig fra land til land, men vil i reglen altid berøre gældende lovgivning indenfor naturbeskyttelses-, plan og byggelovgivning. Konstruktionsfase Konstruktionsfasen inkluderer alle aktiviteter fra opstart af arbejdet på projektlokationen med fundamenter, veje, kabler til installation af anlægget, tilslutning til distributionsnettet, idriftsættelse og afsluttende tests af produktionsapparatet og dermed opstart af strømproduktion. Ved investering i denne fase må det forventes, at de væsentligste aftaler for projektet er på plads, herunder projektfinansiering og leveranceaftaler. 6
q Udviklingsfasen er ressourcekrævende og tidskrævende, hvilket mange investorer ofte undervurderer, resulterende i uventede udviklingsomkostninger og forsinkelse i tilladelsesprocessen q En del projekter møder stor modstand grundet manglende opbakning fra lokalbefolkningen og kommunen hvori projektet gennemføres q Mange projekter realiseres ikke grundet manglende projektfinansiering, hvorfor investor bør afdække mulighederne for projektfinansiering af det færdigudviklede projekt q Investor bør generelt vurdere den politiske risiko i det område/land, hvor projektet skal opføres i forhold til projekttilladelser, samt eventuelle ændringer i reglerne for afregningen af produceret strøm q Investor bør om muligt sikre i investeringsaftalen, at en væsentlig del af købesummen for projektet først erlægges ved opnåelse af alle projekttilladelser q Investor bør gennemføre grundige due diligence undersøgelser og sikre projektgarantier fra sælger af projektet. q Der er ingen produktionshistorik i relation til produceret strøm, hvilket indebærer en betydelig usikkerhed i forhold til anlæggets fremtidige produktionsevne, hvorfor det anbefales, at der udarbejdes detaljerede produktionsestimater af et uafhængigt, anerkendt analysefirma q Der er ingen produktionshistorik i relation til produceret strøm, hvilket indebærer en betydelig usikkerhed i forhold til anlæggets fremtidige produktionsevne, hvorfor investor bør sikre sig, at de udarbejdede produktionsestimater gennemgås af et anerkendt, uafhængigt analysefirma q Der kan opstå en række komplikationer under konstruktionsfasen, som resulterer i forsinkelse af projektet og/eller øgede konstruktionsomkostninger og dermed en forringelse af projektets økonomi q Investor bør sikre en kompetent projektstyring, der er ansvarlig for gennemførelse af projektet q Investor bør sikre sig, at projektet er behørigt forsikret i konstruktionsfasen q Investor bør sikre, at det er muligt at indtræde i projektfinansieringen, såfremt dette ønskes q Investor bør sikre sig viden om, hvilke konsekvenser en forsinkelse kan have i forhold til dagbøder overfor el-aftageren, forringelse af afregningspris eller forkortelse af den periode, hvori der eventuelt modtages pristillæg for produceret strøm q Investor bør sikre sig viden om i hvilket omfang et tab som følge af forsinkelse kontraktuelt er dækket af leverandørerne til projektet, forudsat at forsinkelsen kan tilregnes leverandørerne q Investor kan begrænse risici i konstruktionsfasen ved at investere i et projekt med en turnkey aftale med en anerkendt leverandør, hvorved bl.a. risikoen for huller og overlap i leveringsydelserne reduceres samtidig med, at der kun er én aftalepart at pege på i tilfælde af forsinkelse. Ligeledes bør turnkey aftalen indeholde en fast pris for den samlede totalentreprise, hvilket begrænser risikoen for øgede konstruktionsomkostninger q Investor bør gennemføre grundige due diligence undersøgelser og sikre projektgarantier fra sælger af projektet 7
Garanti- og driftsfase Efter færdiggørelse af konstruktionen og gennemførelse af relevante tests overtager projektejeren anlægget. I den første del af driftsfasen giver leverandørerne en række garantier på det leverede anlæg, herunder (i) fuld mekanisk garanti på det leverede anlæg med forpligtelse for leverandøren til at udbedre alle fejl og mangler i garantiperioden, og (ii) performance garantier på det leverede anlæg. Garantierne er ofte betinget af, at leverandøren udfører service på anlægget i garantiperioden. Ved investering i denne fase har investor ingen projektudviklings- eller konstruktionsrisici, og samtidig har projektet en vis produktionshistorik, som investor kan analysere. Omvendt indebærer de reducerede risici, at afkastpotentialet for investeringen sædvanligvis vil være mindre. Driftsfase Efter udløb af garantierne fra leverandørerne og den hertil knyttede service, vil projekterne i den resterende driftsperiode være dækket af en serviceaftale, der skal sikre, at der fortsat gennemføres skemalagt service, samt at eventuelle fejl på udstyret udbedres hurtigst muligt for at begrænse produktionstabet. Ved investering i denne fase har investor ingen projektudviklings- eller konstruktionsrisici, og samtidig har projektet en betydelig produktionshistorik. Omvendt er der ikke længere garantier på det leverede anlæg, og investor må påregne en stigning i de årlige vedligeholdelsesomkostninger på anlægget, herunder udskiftning af visse hovedkomponenter. 8
q I tilfælde af, at projektet erhverves ved overtagelse af ejerandele (aktier/ anparter) indtræder investor i en lang række aftaler med rettigheder og forpligtelser, som har afgørende betydning for projektets økonomi i restlevetiden, hvorfor investor bør gennemføre grundige due diligence undersøgelser og samtidig sikre projektgarantier fra sælger af projektet q Investor bør sikre sig viden om de forskellige leverandørgarantier, herunder omfanget af leverandørernes kompensation, hvis anlægget ikke kan leve op til de stillede performance garantier q Investor bør sikre grundig analyse af produktionshistorikken for projektet q Investor bør klarlægge vilkårene i eventuelle el-afregningsaftaler q Investor bør sammen med en teknisk rådgiver undersøge den tekniske tilstand af anlægget, herunder forventet restlevetid q Investor bør sikre sig viden om, hvilke forpligtelser der påhviler projektet i forhold til reetablering ved ophør af projektet q Investor bør sikre, at det er muligt at indtræde i projektfinansieringen, såfremt dette ønskes Med undtagelse af forhold omkring leverandørgarantier gælder samme betragtninger om risici, risikoafdækning og optimering som nævnt ovenfor under afsnittet Garanti- og driftsfase. Herudover skal investor særligt være opmærksom på følgende forhold ved investering i et projekts driftsfase: q Efter udløb af garantierne på anlægget vil der erfaringsmæssigt være hovedkomponenter, der skal udskiftes q Investor bør sikre sig viden om det valgte servicefirma samt de nærmere vilkår i serviceaftalen 9
Investeringsbudget og investeringsforudsætninger En investering i en vindmølle eller et solcelleanlæg er en pengebinding med det formål at generere et fremtidigt afkast. Vurderingen af det forventede afkast baseres på et investeringsbudget, der udarbejdes med udgangspunkt i investeringens betalingsstrøm. Betalingsstrømmen afhænger af en række investeringsforudsætninger i budgettet, herunder primært investeringsbeløbet, de årlige indtægter og driftsudgifter, skattemæssige forhold, samt investeringens levetid og scrapværdi. Samtidig forudsætter betalingsstrømmen, at projektrettighederne er eksisterende i investeringens tekniske levetid. Det anbefales, at investor forudgående analyserer investeringsforudsætningerne med det formål, at: Vurdere risikoprofilen på det enkelte projekt, herunder om investeringsforudsætningerne er realistiske og dermed sandsynligheden for realisation af det beregnede afkast i investeringsbudgettet Tilstræbe kontraktuelt at afdække og minimere risikoen ved at én eller flere af investeringsforudsætningerne svigter Ved vurdering af mulige investeringer fokuserer investorer meget ofte på størrelsen af det forventede afkast, men ikke altid i tilstrækkelig grad på usikkerheden, der er forbundet med investeringsforudsætningerne. En gennemgang af investeringsforudsætningerne er central, da blot få justeringer i forudsætningerne kan få stor indflydelse på det samlede afkast af investeringen. I den resterende del af denne orientering behandles en række af de væsentligste investeringsforudsætninger med en gennemgang af relevante risici samt risikoafdækning og optimeringsmuligheder. Hovedparten af investeringsforudsætningerne behandles samlet for vindmøller og solcelleanlæg, da der er et betydeligt sammenfald mellem risici samt mulighederne for risikoafdækning og optimering inden for de to investeringstyper. Udarbejde relevante følsomhedsanalyser på de væsentligste investeringsforudsætninger Sammenligne afkast og risikoprofilen på flere potentielle investeringer, idet investeringskalkuler kan vise samme afkast på mulige projektinvesteringer, men reelt er der tale om projekter med vidt forskellige risikoprofiler 10
Investeringsforudsætninger - projekt- og jordrettigheder Ved projektrettigheder forstås alle tilladelser og rettigheder, der er nødvendige for driften af vindmøller eller et solcelleanlæg i den forventede levetid. Kravene til de nødvendige tilladelser og rettigheder er forskellige fra land til land, og samtidig kan reguleringen variere afhængig af projektets størrelse. Nedenfor fremgår centrale tilladelser og rettigheder, der altid er relevante uanset projektets beliggenhed: Tilladelse til opførsel (byggetilladelse) baseret på de nødvendige miljøvurderinger, herunder skygge- og refleksvirkninger samt støjforhold Tilladelse til tilslutning til distributionsnettet samt tilladelse til afsætning af produceret strøm Jordrettigheder til (i) projektets lokation(er), (ii) adgangsveje til anlægget og (iii) kabelveje q Projektudvikling er komplekst, og der er mange aktører på markedet. Det kan ikke tages for givet, at projekttilladelserne er gyldigt opnået, eller at der er fuldstændig overensstemmelse mellem de opnåede tilladelser og det planlagte/realiserede projekt. Sådanne forhold kan få alvorlige konsekvenser og føre til, at projekttilladelserne inddrages eller projektet standses, indtil forholdene er bragt på plads q Investor bør gennem grundige due diligence undersøgelser sikre sig, at alle projekttilladelser er gyldige og i overensstemmelse med gældende lov, samt at tilladelserne er gældende i projektets forventede levetid q Investor bør undersøge, om der er restriktioner i de tildelte tilladelser, der begrænser produktionstiden og produktionsintensiteten, samt undersøge om der er forhold og krav angivet i relation til eventuelle kompensationer og krav om reetablering q Investor bør sikre sig, at jordrettighederne (i) dækker alle nødvendige områder for projektet, (ii) indeholder den nødvendige brugsret af områderne, (iii) er registreret/tinglyst, og (iv) har en løbetid, der minimum dækker projektets forventede levetid, herunder hvorledes betalingen/lejen for jordrettighederne beregnes q Investor bør sikre sig (i) at projektet har en gyldig tilladelse til tilslutning til distributionsnettet, (ii) at projektet har en tilladelse til at afsætte produceret strøm til distributionsnettet, og (iii) at distributionsnettet er stabilt og har den tilstrækkelige kapacitet q Investor bør sikre, at sælger i investeringsaftalen afgiver et sædvanligt garantikatalog, hvorved sælger garanterer, at selskabet/sælger er i besiddelse af alle rettigheder og tilladelser, der er nødvendige for produktionsapparatets fortsatte uindskrænkede drift i den forventede restlevetid q Investor bør sikre sig, at alle rettigheder og tilladelser fremgår af skriftlige dokumenter, samt at rettighederne er registeret korrekt i de relevante registre 11
Investeringsforudsætninger - investeringsbeløb Det investerede beløb er i sagens natur en helt essentiel investeringsforudsætning, som har meget stor indflydelse på investeringens afkast. Ved vurdering af investeringsbeløbet bør investor ikke alene forholde sig til det investerede beløb men ligeledes forholde sig til en eventuel hæftelse. En stillingtagen til, om investeringsbeløbet er korrekt kræver, at investor har et indgående markedskendskab inden for investeringer i vindmøller eller solcelleanlæg. Samtidig forudsætter en vurdering af investeringsbeløbet, at risikoprofilen for investeringen er kendt gennem en analyse af de øvrige investeringsforudsætninger, herunder mulighederne for risikoafdækning og optimering. Viser analysen af de øvrige investeringsforudsætninger, at der er betydelige risici forbundet med investeringen, herunder usikkerhed i forhold til væsentlige forudsætninger for investerings afkast, bør det reducere det investerede beløb, mens en investering på et modent marked med et sikkert cash flow understøttet af kontraktuelle garantier kan bære et højere investeringsbeløb. q Investeringsbeløbet reduceres ikke nødvendigvis i tilstrækkelig grad for usikre investeringsforudsætninger som eksempelvis variable el-afregningspriser og variable renter q Investor bør benchmarke investeringsbeløbet og afkastet op i mod sammenlignelige investeringer på markedet q Investor bør om muligt sikre kontraktuelle garantier på væsentlige investeringsforudsætninger, hvorved investor opnår en korrektion af det investerede beløb, hvis ikke projektet lever op til de stillede garantier 12
Investeringsforudsætninger - vindressource Vindressourcen er naturligvis en helt afgørende investeringsforudsætning på indtægtssiden, da vindmøllens produktion og dermed indtægt i meget høj grad afhænger af vindforholdene på vindmøllelokationen. Det gælder for alle vindmølleprojekter, at der tidligt i processen beregnes produktionsestimater på den gennemsnitlige årsproduktion i vindmøllens levetid baseret på den foretrukne mølletype. Gennemarbejdede og realistiske produktionsestimater er ligeledes en forudsætning for, at en finansierende bank vil vurdere en projektfinansiering. I nogle lande danner vindstatistik, kalibrering fra referencemøller og vindindeks datagrundlag for produktionsestimaterne, mens man i andre lande opstiller målemaster på vindmøllelokationen og måler vindforholdene over en længere periode. Vinden varierer fra år til år. Erfaringer tyder dog på, at disse forskelle udjævnes over en 20-årig periode, der oftest er den certificerede levetid for en vindmølle. Den budgetterede årsproduktion tager oftest udgangspunkt i én eller flere vindberegninger fratrukket en usikkerhedsmargin. Produktionsestimaterne baseres altid på en P-faktor (sandsynlighedsfaktor), og jo højere P-faktor produktionsestimatet har, jo større sikkerhed er der i beregningen. Er der således tale om et P75 produktionsestimat er det udtryk for, at der er 75 % sandsynlighed for at opnå den budgetterede produktion eller en produktion, der er højere. Ved sammenligning af produktionsestimater og budgetter skal det sikres, at disse er baseret på den samme P-faktor. Investeringsforudsætninger - solressource Ligesom ved vind er solressourcen den helt afgørende investeringsforudsætning på indtægtssiden. I modsætning til vind er der generelt mulighed for at opnå en større sikkerhed i fastlæggelsen af indstrålingspotentialet. Udover indstålingstallene for en given lokation, der er behæftet med en relativ lille usikkerhed, vil det tekniske design af solcelleanlægget være afgørende for udnyttelsen af solressourcen. Nogle solcellemoduler er stationært placeret, mens andre kan dreje i forhold til solen. Sidstnævnte giver naturligvis en potentielt højere produktion, men ligeledes højere anlægsomkostninger. Den nøjagtige og maksimale energiproduktion bør være baseret på nøjagtige beregninger for det enkelte anlæg, fordi produktionen påvirkes af forskellige faktorer, herunder de lokale klimaforhold. Valget af en ordentlig placering er det første skridt i designprocessen. Det er afgørende, at modulerne er udsat for sollys uden skygger i dagtimerne, særligt midt på dagen. Designet vil derudover også tage højde for f.eks. solens bane og modulernes orientering og hældning. 14
q Der kan være betydelig usikkerhed forbundet med produktionsestimater fra projekt til projekt q Kvaliteten af vindmålinger kan være utilstrækkelige til projektfinansiering q Det har særligt vist sig i visse lande og regioner, at produktionsestimaterne har været for optimistiske grundet for høje vindindeks q Investor bør sikre sig ved projektfinansiering, at den finansierende banks krav til P-faktor for produktionsestimaterne overholdes q Investor bør sammen med et analysefirma forholde sig kritisk til vinddatagrundlaget i form af realistiske vindindeks eller kvaliteten af målingerne på vindmøllelokationen q Investor bør ikke kun forholde sig til P50 produktionsestimater, men samtidig få opstillet scenarier med f.eks. P75-P81 q Hvor der er tale om en investering i eksisterende møller, foreligger der en produktionshistorik, der kan danne grundlag for produktionsestimaterne q Investor bør sikre, at de foreliggende produktionsestimater tager udgangspunkt i anerkendte vindberegningsmetoder/studier, og det anbefales at få produktionsestimaterne analyseret af eksperter i vindberegninger q Grundet usikkerheden ved produktionsestimaterne bør investor foretage en følsomhedsanalyse, og vurdere betydningen af vindens usikkerhed for det budgetterede afkast q Investor skal sikre sig ved projektfinansiering, at den finansierende banks krav til produktionsestimater overholdes q Investor skal sikre, at de foreliggende produktionsestimater tager udgangspunkt i anerkendte beregningsmetoder/studier, og det anbefales at få fremlagt en uafhængig udarbejdet produktionsanalyse q Investor skal sikre sig, at produktionsestimatet tager højde for såvel generel usikkerhed, som det tab af el (systemtab), der finder sted fra modulerne til afregningstælleren. Systemtabet ses ofte at ligge i niveauet 15-22 % q Grundet usikkerheden ved beregningerne bør investor foretage en følsomhedsanalyse på det budgetterede afkast 15
Investeringsforudsætninger - reglerne for afregning af produceret strøm På stort set alle relevante investeringsmarkeder gælder lovbestemte støtteregler for afregning af strøm produceret af vindmøller og solcelleanlæg, idet rentabiliteten af investeringer i disse anlæg fortsat forudsætter væsentlige tilskudsordninger. Prisen pr. produceret kwh er naturligvis meget afgørende for indtægtssiden i investeringsbudgettet. Støttereglerne differentierer en del på de forskellige markeder både i forhold til strukturen på subsidieordningen, størrelsen af tillægget pr. kwh samt længden af perioden hvor tillægget pr. kwh modtages. I nogle lande modtager man eksempelvis et tillæg til markedsprisen pr. produceret kwh, indtil produktionen har nået et bestemt niveau, hvorefter tilskuddet reduceres eller bortfalder, mens der i andre lande er tale om en fast feed-in tariff i en garanteret periode. Hertil kommer støtteregler, der giver betydelige skattefordele ved investering i og produktion af strøm fra vindmøller og solcelleanlæg. q På nogle markeder er der særlige krav til kvaliteten af den producerede strøm, som anlægget leverer til distributionsnettet, og overholdes disse strømkrav ikke, kan det indebære, at anlægget ikke må afsætte strøm til distributionsnettet eller en reduceret afregning pr. produceret kwh q El-afregningsaftaler kan indeholde en konventionalbod, der skal betales af projektejeren til aftageren af strømmen, hvis anlægget ikke er i drift inden en bestemt dato q Investor anbefales at analysere den politiske risiko og stabilitet i relation til risikoen for ændring af støttereglerne q Investor bør få klarlagt væsentlige vilkår i eventuelle el-afregningsaftaler, samt vurdere om der er en kredit- og valutarisiko i forhold til aftager af strømmen i aftalen 16
Investeringsforudsætninger - leverandørgarantier og ansvarsbegrænsninger Et andet væsentligt element for investeringens indtægtsside er anlæggets produktionsevne. Trygheden for anlæggets produktionsevne ligger til dels i de garantier, som producenterne giver på et anlæg, uanset om det er vindmøller eller solcelleanlæg. Der gives nemlig ikke blot garantier i forhold til udbedring af traditionelle defekter i en given periode, men også garantier rettet mod et anlægs ydeevne. I de respektive leverandørkontrakter til projektet vil der oftest være bestemmelser i kontrakterne, der lægger et loft over det samlede ansvar for leverandøren. Begrænsningen for leverandøransvar omfatter i reglen alt uanset om et sådant ansvar udspringer af misligholdelse af kontrakten, garantier eller ulovbestemt ansvar. Hertil kommer en række mere specifikke kontraktuelle ansvarsbegrænsninger i forhold til forsinkelse, mangler og performance. Indholdet af garantierne har væsentlig betydning for investeringsbudgettet og forståelsen af et projekts risici primært i drifts- og garantifasen. 17
Vindmøller - leverandørgarantier og ansvarsbegrænsninger I denne første del af driftsfasen har vindmølleproducenten givet en række omfattende garantier på vindmøllen, herunder (i) fuld mekanisk garanti på det leverede udstyr med forpligtelse for producenten til at udbedre alle fejl og mangler i garantiperioden, og (ii) performance garantier i form af en rådighedsgaranti på vindmøllerne samt en garanti på, at vindmøllerne lever op til effektkurven for den pågældende mølle. Garantiperioden er i udgangspunktet 2 år, men ofte kan en tilsvarende dækning tilkøbes i forbindelse med en fuldserviceaftale i op til 10-15 år. Vindmøllernes produktionsevne er særligt koblet op på de to begreber effektkurve og rådighed. En vindmølles effektkurve er en graf, der viser, hvor stor vindmøllens elektriske effekt vil være ved forskellige vindhastigheder. For at sikre indtægterne og opfylde produktionsestimaterne i investeringsbudgettet er det afgørende, at effektkurven lever op til vindmølleproducentens effektkurve for den pågældende vindmølletype. Risikoen for problemer med effektkurven kan dækkes med en garanti, hvor vindmølleproducenten garanterer, at den leverede vindmølle lever op til effektkurven, og i tilfælde af afvigelse kompenseres projektejer for tabt produktion i en vis årrække. Ved køb af en vindmølle fra én af de førende vindmølleproducenter anses risikoen på effektkurven som begrænset, men består investeringen i blot én enkelt mølle kan det have store konsekvenser for indtjeningen, såfremt vindmøllen ikke kan producere svarende til effektkurven. Den anden væsentlige faktor for vindmøllens performance og produktionsevne er vindmøllens rådighed til at producere. Ved rådighed forstås den tid, hvor vindmøllen er til rådighed for produktion og vinden. Produktionsestimater antager, at vindmøllen kan fungere hele tiden. I praksis har vindmøller brug for serviceeftersyn af sikkerhedsgrunde. Dertil kommer komponentfejl og uheld, som kan reducere rådigheden. Risikoen ved at købe en vindmølle med mange mekaniske problemer og dermed lav rådighed kan reduceres kraftigt ved at forlange en rådighedsgaranti fra vindmølleproducen- ten. De fleste vindmølleproducenter giver i dag en garanti på mellem 95 98 %, og overholdes denne garanti ikke, udbetales kompensation til vindmølleejeren. q Ofte begrænses garantierne til alene at omfatte en del af anlægget, f.eks. selve vindmøllen, men ikke hele anlægget op til det sted, hvor strømafregningen foretages q I beregningen af rådighedsgarantien gælder ofte væsentlig undtagelser til garantien; f.eks. karensdage og tid forbundet med udførelsen af skemalagt service q I stort set alle leverancekontrakter er der generelle ansvarsbegrænsninger samt beløbsmæssige begrænsninger i forhold til, hvad leverandøren er forpligtet til at erstatte og udbedre, hvilket kan have meget store konsekvenser for projektøkonomien, hvis projektet har betydelige problemer med anlægget q Investor skal sikre, at de relevante ansvarsbegrænsninger indgår i overvejelserne omkring investeringsbudgettet, således at det ikke lægges til grund, at investor har kompensationskrav udover, hvad der er belæg for i leverandøraftalerne q Investor bør om muligt sikre kontraktuel kompensation for tabt produktion grundet manglende rådighed eller for lav produktionsevne q Investor bør tilstræbe en kontraktuel incitamentsstruktur i forhold til leverandørens arbejde med at sikre anlægget en høj rådighed og produktionsevne q Investor bør overveje garantiaftaler med lang løbetid, hvorved investor kan afdække driftsrisici. Garantiaftalerne skal dog sammenholdes med pristillægget 18
Solcelleanlæg - leverandørgarantier og ansvarsbegrænsninger Kommercielle solcelleanlæg i større skala på det europæiske marked har en kortere historik end vindmøller, og garantierne er ofte ikke så indgående reguleret, som tilfældet er for vindmøller. Dertil kommer, at solcelleanlæg modsat vindmøller ikke har store mekaniske sliddele, hvorfor anlægget ikke i samme omfang stresses i forbindelse med produktionen. For solcelleanlæg gives der i reglen en almindelig garanti i forhold til mangler, der gælder i to til fem år. Derudover gives der en output eller power garanti, der vedrører modulernes produktionsevne. Der gives oftest en garanti på 90 % af produktionsevnen i de første 10 år og 85 % i de efterfølgende 15 år. Som investor skal man være opmærksom på, at det ikke er hele anlægget men selve modulerne, der er omfattet af garantien. Derudover skal investor være opmærksom på, om garantien alene indbefatter udskiftning, eller om der også gives kompensation for tabt produktion inden udskiftning. Almindeligvis er der alene tale om udskiftning. Et særligt forhold er et solcelleanlægs vekselretter(e) (inverter), som der ofte kan tegnes særskilt garanti for. Nedetid for vekselretteren vil medføre et direkte produktionstab, hvorfor en kort garanteret reaktionstid i tilfælde af nedbrud fra leverandøren vil være af stor betydning. q Ofte begrænses garantierne til alene at omfatte en del af anlægget, f.eks. selve solcellemodulerne, men ikke hele anlægget op til det sted, hvor strømafregningen foretages q I beregningen af rådighedsgarantien gælder ofte væsentlig undtagelser til garantien; f.eks. karensdage og tid forbundet med udførelsen af skemalagt service q I langt de fleste leverancekontrakter er der generelle ansvarsbegrænsninger samt beløbsmæssige begrænsninger i forhold til, hvad leverandøren er forpligtet til at erstatte og udbedre, hvilket kan have meget store konsekvenser for projektøkonomien, hvis projektet har betydelige problemer med anlægget q Investor bør sikre, at de relevante ansvarsbegrænsninger indgår i overvejelserne om investeringsbudget, således at det ikke lægges til grund, at investor har kompensationskrav udover, hvad der er belæg for i leverandøraftalerne q Investor bør tage højde for modulernes nedslidning. Ofte garanteres fra leverandørens side 90 % af modulernes ydeevne de første 10 år og 80 % i de efterfølgende 15 år. Ofte anslås den årlige forringelse af modulernes ydeevne i praksis at være mellem 0,3-0,8 % q Der bør tilstræbes en incitamentsstruktur i forhold til leverandørens service og vedligeholdelsesarbejde, hvorved incitamenterne for leverandøren er med til at sikre anlægget en høj rådighed og produktionsevne q Mulighed for garantiaftaler særligt for vekselrettere med lang løbetid kan afdække driftsrisici, men skal sammenholdes med pristillægget q Investor skal være opmærksom på den selskabsretlige konstruktion for investeringen. En projektejer bør som altid forholde sig til en leverandørs økonomiske styrke i forhold til givne garantier, og særligt være opmærksom på hvilken juridisk enhed, der har påtaget sig forpligtelserne 19
Investeringsforudsætninger - forsikring gående vurdering forudsætter således en gennemgang af policerne. Oftest vil gælde at slid, rust, tæring og anden gradvis forringelse er undtaget ( wear and tear ). Ligeledes er skade som følge af mangelfuld vedligeholdelse undtaget. Driftstabsforsikringen fremhæves ofte som et vigtigt element i afdækningen af projektets risiko, idet forsikringen dækker tab som følge af nedgang i anlæggets produktion i kilowatttimer ved dækkede skadesbegivenheder. Der gælder samme undtagelser til forsikringsdækningen som all-risk forsikringen, hvorfor det er vigtigt at understrege, at driftstabsforsikringen i forhold til investeringsbudgettet ikke skal betragtes som en fuldstændig afdækning af driftsrisici. Forsikringer udgør en mindre del af de løbende projektomkostninger, men ved vurdering af et potentielt afkast for investeringer i vindmøller og solcelleanlæg, er det vigtigt at sikre sig, at der er medtaget de fornødne forsikringer. De almindeligt forekommende forsikringer er ansvarsforsikring, all-risk-forsikring og driftstabsforsikring. Navnlig i forhold til en vurdering af budgettet er det vigtigt for investor at gøre sig klart, hvad de konkrete forsikringer indeholder i forhold til afdækning af skade på materiel og tabt produktion. En all-risk-forsikring er en maskinkaskoforsikring på anlægget og eventuelt tilhørende udstyr, herunder transformer. All-risk maskinkaskoforsikring dækker almindeligvis fysiske, pludselige og uforudsete skader på det forsikrede. Der er imidlertid væsentlige undtagelser til forsikringsdækninger (udover selvrisikoen) og en indq Nogle projekter kan være dobbeltforsikret resulterende i for høje forsikringsomkostninger, mens andre projekter kan have utilstrækkelige forsikringsprogrammer, der ikke i tilstrækkeligt omfang dækker investors risici q Det sker, at projektejere ikke i tilstrækkelig grad er opmærksom på at opbygge en professionel håndtering af forsikringskrav, resulterende i manglende dækningstilsagn fra forsikringsselskabet q Investor skal sikre, at et projekts forsikringsprogram er nøje afstemt med garantier og ansvarsbegrænsninger i leverandørkontrakterne og servicekontrakterne 20