Markaryd 31. juli 2005 En analyse



Relaterede dokumenter
Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller

Analyse for begyndere

Brevduens navigering Ove Fuglsang Jensen

Nede i køkkenet er mor ved at lave morgenmad. Godmorgen, råber Sille og er allerede på vej ud i haven. Hov, hov, griner mor, ikke så hurtigt, du skal

1. Spørgeskemaundersøgelse om Blå Kors Genbrug

Du skal gå en tur i Ry med et kamera. Du skal nu finde 9 forskellige retvinklede trekanter og tage billeder af dem. Sæt billederne ind her.

Brevduer og fronter. Af Ove Fuglsang Jensen

Gentofte og fjernvarmen

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Opsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht

Brug Nedbørsradar og Satellitbilleder Danmark. Regn.dk: God til at se bevægelse af lokale byger. Nem at betjene.

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

Prædiken til 2. Påskedag kl i Engesvang

GPS i kapflyvning årgang Kasper Korndal-Henriksen Ove Fuglsang Jensen

Mellemdistancemester Sport / Åbent - Sektion 11. Lisbeth og Kim 0147 Yrsa

Langdistance mester Sektion 11 Åbent og Sport

Guide. Kom op på. sider trænings -hesten igen. Marts Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Vær ærlig overfor dig selv nu. Det her er din chance for at ændre livets tilstand.

Efterårstræk på Stevns

Kun et langt. Lokalopgør TEMA

Vejr. Matematik trin 1. avu

BLIV VEN MED DIG SELV

Solen - Vores Stjerne

Løbetræning for begyndere 1

Byen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen

Indholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde?

Information om udegående dyr fra SEGES

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Deltagerere: Lisbeth Møllerhøj, Erling Allerup, Arne Petersen, Karin Nielsen og Bent Blomquist.

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation

Varmfronten. Lodret snit gennem varmfront

LEGO minifigs byg kolleger/kendte personer

Danmarks største FAI trekant - på VSK s 75 års jubilæumsdag!

Mavesundhed hos søer og slagtesvin Partikelstørrelse, foderudnyttelse og økonomi

Værd at vide om vejr og bølger

Løb for begyndere og let øvede

Analyse Inversioner og hedebølge. Af Ove Fuglsang Jensen

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010

På de følgende sider kan du læse om nogle af de overvejelser du bør gøre dig, hvis du påtænker at skifte din bolig ud.

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien

Meteorologiske forhold. kapflyvning fra Sverige. ved. Af Ove Fuglsang Jensen. 1

ER DER EN KYLLING I ÆGGET?

* Gruppens medlemmer er: Erik Steen Boe Erik Nissen Anne Lund Gerhard Kinze Ib Ravn Kirstine Marie Krag Andreasen Gunda Warming-Jensen

Almindelige: Der vælges valgfri trumf mellem de fire farver eller uden trumf.

Indhold: Rammefaktorer

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Denne brugervejledning er et redskab til alle, som skal hjælpe børn, der bruger NF-Walker som et stå og ganghjælpemiddel.

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

PROVENCE, Fréjus

Radio skannere og lydbehandlings programmer.

Tjekliste ved manglende varme.

BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE

Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr.

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer

Afgørelse fra Ankenævn for biler

Steffen Baunbæk August. Digte, palepoets publishing, 2014

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

med meteorologi ved Lars Nielsen

Jeg siger det der står på næste side. (Sideskift er angivet ved større linjeafstand og opgaveskift er angivet ved at de første ord er understreget)

Familieavl til styrkelse af en duestamme

Så dine egne tomatplanter

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Transkript:

Markaryd 31. juli 2005 En analyse Af Ove Fuglsang Jensen Det var vist meningen, at Sjælland skulle flyve Laxå 30. juli 2005, men på grund af vejret blev flyvningen flyttet til Markaryd i Skåne, og det er fornuftigt, at man forsøger og tilgodese duernes tarv. Alligevel blev det en underlig flyvning, selv på den helt korte afstand men hvorfor?. De meldinger der er modtaget fra de Sjællandske deltagere er både frustration og irritation. Derfor denne lille analyse!. Billede: Markaryd ligger midt i Skåne ca. 115 km fra København. Den blå cirkel markerer byen. Satellitbilleder Følgende vises satellitbilleder, for der igennem at få en nærmere forståelse af den meteorologiske situation i det sydlige Sverige. Satellitfoto kl. 5 På dette billede ses de forskellige lag af skyer. Det er tydeligt, at det er bedst i det sydlige Sverige. www.brevduesport.dk 1

Satellitfoto kl. 8 Her på en anden type satellitfoto, ser man kun de høje kraftige skyer. På Sjælland er der faktisk sol med 5/8 skyer, medens Skåne endnu er dækket af tyndt skylag. Satellitfoto kl. 14 Her er solen kommet til Skåne med spredte skyer. Regnen er startet i Sønderylland, medens solen skinner endnu i København. Læg mærke til lavtrykket i Helgolandsbugten. www.brevduesport.dk 2

Meteorologiske fakta For at kunne overskue hvorledes fugt, temperatur og skydække udvikler sig, er det bedst at vise det på kort. På et kort er det nemmere at overskue, af hvilken beskaffenhed luftmasserne er i et givet område, og hvor velegnet det er til slip af duer. Fugtprocent Fugtprocent kl. 5 Fugtprocent kl. 8 Fugtprocent kl. 9 Fugtprocent kl. 11 Fugtprocent som parameter Kl. 5 er fugtigheden høj i hele området. I nordlige Tyskland og Danmark falder fugtigheden allerede kl. 8, medens den hænger ved i sydlige Sverige. Kl. 9 er fugtigheden i det sydlige Sverige ved at være god, medens den kl. 11 er kraftigt faldende i hele sydlige Sverige. Fugtprocenten er et godt parameter, der viser os hvorledes luftmasserne er egnet til kapflyvning. Om denne problematik er der skrevet udførligt i LøsladerGuiden side 24. www.brevduesport.dk 3

Temperatur og Vind Temperatur kl. 6 Temperatur kl. 8 Temperatur kl. 11 Vindretning og styrke kl. 6 Varmere luftmasser Udviklingen af temperaturerne ligner meget fugtprocenternes. I nordlige Tyskland og Danmark opvarmes luftmasserne hurtigt ved ringe eller ingen skydække. Denne opvarmede og mindre fugtige luftmasse, bliver langsomt og sikkert ført op i det sydlige Sverige af en vind på først 2-3 på Beufortskalaen, og senere på formiddagen i styrken 3-4. Selv om der hænger lave skyer over sydlige Sverige, bliver luftmasserne dèr, tilført varme fra Danmark. I LøsladerGuiden side 7-8, er dette udførligt omtalt. www.brevduesport.dk 4

Skydække Skydække kl. 6 Skydække kl. 9 Skydække i 8-dele (hvor 8 er maksimum) og skyernes højdemæssige placering den 31.07.2005 kl. 5:00 Skydække Skyhøjde Katterjakk 8 200-300m Pajala 5 >2500m Kvikkjokk 2 1000-1500m Haparanda 3 2000-2500m Hemavan 3 600-1000m Gaddede 1 0-50m Junsele 4 >2500m Sundsvall/Harnosand 1 1500-2000m Sveg 7 1000-1500m Soderhamn Flygplats 0 >2500m Malung Ikke kendbar Svenska Hogarna 8 1000-1500m Norrkoping/Kungsang 8 Gotska Sandon 8 100-200m Göteborg / Landvetter 7 Malilla 8 100-200m Torup 8 200-300m Hoburg 2 300-600m Växjö 7 Halmstad Swedish Air Force 8 Falsterbo 1 600-1000m Lavt skydække Vender vi tilbage til satellitfotos, kan der tydeligt dannes et indtryk af skydækket i dette område. Dette skydække ligger til langt op ad formiddagen, og som det ses tydeligt af skemaet er der udbredt tæt lavt hængende skydække i hele det sydlige Sverige (med rødt), dog med undtagelse af Hoburg helt ude ved kysten nær Varberg. Som det er nævnt i andre sammenhænge med www.brevduesport.dk 5

meteorologiske observationer, er det jordmålestationerne der giver det sande billede af en vejrsituation, og ikke vejrradar og satellitfotos. Meteorologisk analyse Flyveweekenden 30.-31. juli 2005 lod til at blive kaotisk, og ikke engang DMI kunne redegøre nøjagtig for lørdagens vejr jeg ved det fordi jeg kontakede DMI!. Anderledes med søndagen, idet alle prognoser viste fronter med regn omkring Danmark i en nærmest hesteskoformet udgave, og denne prognose var temmelig sikker. Det er denne overordnede vejrsituation der bestemmer vejret, også i Markaryd i Sverige. Ud fra illustrationerne ovenfor kan tydeligt følges luftmassernes fugtighed, opvarmning samt bevægelse mod nordøst i Sverige. Denne forandring i luftmassernes beskaffenhed i Sverige, vil alt andet lige forbedre situationen over tid, og naturligvis optimere kvaliteten af et eventuelt slip med duer. Satellitfoto søndag den 31. juli kl. 8. Danmark ligger i et hesteskoformet frontsystem. Dette blev forudsagt allerede om torsdagen før weekenden. www.brevduesport.dk 6

Markaryd dårligt slipsted? Hidtil har kun været behandlet de rent meteorologiske forhold der indvirker på kapflyvningen. Tages en grov analyse af hjemkomsterne, er billedet ret trist: I nogle sektioner er kun meget få duer over 1.000 meter per minut (mpm), og i sektion 11 er kun 28 duer af 566 over 1.000 mpm., hvoraf kun en håndfuld duers point kan bruges til noget i mesterskabs-sammenhæng med andre ord er kapflyvningen en ren fiasko! Man kunne da med rette spørge: Kan meteorologiske forhold med for høj fugt og dis, alene forårsage denne utroligt dårlige flyvning, der reelt kun er et rejehop for nogle slag rent afstandsmæssig. Her bliver vi nødt til at vende os mod selve slipstedet Markaryd og spørge: Er dette sted velegnet til slip?. Der høres meldinger fra det nordsjællandske om dårlige erfaringer med denne station, og sportsudøvere i København, mener at der er dårlige hjemkomster fra Markaryd hver gang. Undertegnede har skrevet en artikel Gode og dårlige slipsteder, hvor denne problematik grundigt gennemgås. Forskere der arbejder med duers navigering, har fundet ud af, at der findes dårlige lokaliteter for slip af duer. Disse lokaliteter har i fagsproget det man kalder en permanent stor slipstedsafvigelse, som næsten ikke forandrer sig. Forskerne fandt ud af, at havde man et sådant sort hul, ville eventuelle problemer for duens navigering (magnetisk eller meteorologisk), forringe navigeringen for duerne, medens på et godt slip-sted, ville duerne klare de forværrede forhold uden de store problemer. Der er ingen tvivl om, at duerne i Markaryd denne morgen kl. 6, blev hængende over eller ved slipstedet i nogen tid. Først bryder en lille gruppe duer ud og stikker af, efter endnu en tid en anden gruppe osv. Dette er et typisk forløb ved et sådant slip med problemer, og dette fremgår også tydeligt af kapflyvningens resultatliste. www.brevduesport.dk 7

Konklusion Den relativt høje fugt sammen med rapporteret dis ved de fleste målestationer i Skåne ved sekstiden (Växjö, Ronneby, Kristiansstad, Malmö-Sturup) viser, at disse meteorologiske forhold er i den sværeste kategori for duerne. Dette kan dog ikke alene gøre en flyvning så dårlig som den faktisk blev, og derfor må der være en yderligere faktor oveni. Her er det nærliggende at tro, at det er Markaryd som er et dårligt slipsted for duerne et sort hul. Et dårligt slipsted kan kun komme i denne kategori, hvis der gentagne gange har været dårlige slip ved varierende forhold. Diskussion Normalt er en analyse et uvildigt arbejde, der kun forholder sig til de faktiske kendsgerninger, og med disse som redskab prøver at finde en mulig konklusion. Der skal dog her knyttes en enkelt simpel kommentar: Det er utrolig vigtigt ved løsladelser, at man selv går ind og vurderer en situation, gerne flere dage før. Der skal gøres flittigt brug af de forskellige computermodeller af fremtidigt vejr der findes på online og gratis på internettet. Hvis de forskellige computer-modeller er nogenlunde samstemmende ja, så må der vel være noget rigtigt ved de forecast som offentliggøres!. Samtidig er det utrolig vigtigt, at have is i maven specielt når der er tale om en vanskelig vejrsituation. Man må vel gå ud fra, at alle der arbejder med dette, også tager hensyn til duernes tarv. www.brevduesport.dk 8