EN AVIS UDGIVET AF: DM - FAGFORENING FOR HØJTUDDANNEDE / FINANSFORBUNDET / INGENIØRFORENINGEN I DANMARK KOMMUNIKATION OG SPROG / PROSA - FORBUNDET AF IT-PROFESSIONELLE IBM-ansatte Vejen til bedre løn- og arbejdsforhold Du kan ikke købe dig til indflydelse eller betale dig fra at blive fyret. Men du kan sikre, at du bliver hørt af ledelsen. Og du kan sikre, at du får regelmæssige lønstigninger, betaling for overarbejde og en fratrædelse, hvis du skulle blive fyret. Og meget mere. Vejen dertil går gennem en overenskomst. IBM Danmark hører ikke til blandt de virksomheder, der har indgået overenskomst med samtlige medarbejdere. Enkelte steder i koncernen har medarbejderne haft en overenskomst med, da de blev insourcet i IBM, men ellers er der ikke kollektive aftaler for IBM-ansatte. Og det er hverken til gavn for den stærke eller svage medarbejder. I skal selv gøre noget aktivt for at få de økonomiske fordele og den tryghed, som en overenskomst giver. Første skridt er, at du og dine kolleger melder jer ind i en fagforening. Næste skridt skal vi nok hjælpe med. Men allerførst vil vi anbefale dig at læse denne avis, der fortæller om dit liv og din hverdag som ansat i IBM Danmark med eller uden overenskomst. De fem fagforeninger, der udgiver denne avis, er DM - fagforeningen for højtuddannede, Finansforbundet, Ingeniørforeningen i Danmark, Kommunikation og Sprog samt PROSA - Forbundet af IT-professionelle. LÆS INDE I AVISEN: IBM mangler et stærkt fagligt forum, side 3 En invitation til samarbejde, side 5 Forandring er et livsvilkår i IBM, side 7 Viden og erfaring på tværs peger fremad, side 8 Overenskomst sikrer overtidsbetaling, side 9 Overenskomst sikrer ro Noget af det bedste ved en overenskomst er, at det giver en dejlig ro på arbejdspladsen. Man ved, hvad man har at rette sig efter, og man gør det, fordi man har haft indflydelse og selv har været med til at aftale dem, mener fællestillidsmændene Stefan Jørgensen og Carsten Hald fra IBM SDC Af Elisabeth Teisen Foto: Stig Stasig For mig er noget af det bedste ved en overenskomst, at det giver en dejlig ro på arbejdspladsen. Der er nogle aftalte regler. Man ved, hvad man har at rette sig efter, og man gør det, fordi man har haft indflydelse og selv har været med til at aftale dem, siger fællestillidsmand Stefan Jørgensen, IBM SDC. Han kom til IBM, da den store amerikanske virksomhed i 2004 overtog det af Danske Bank og Mærsk ejede DM Data. Fra sin tid i DM Data og tidligere i Danske Bank har Stefan Jørgensen været vant til overenskomster, der hvert andet år blev fornyet efter mere eller mindre intense debatter mellem lønmodtagerorganisationen Finansforbundet og arbejdsgiverorganisationen FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening). Enkelte gange var der optræk til konflikt, når overenskomsterne skulle fornys, men langt de fleste gange foregik det stille og roligt, selvom der altid var lidt krydderi i form af lange nattemøder og forskellige Fra venstre Carsten Hald og Stefan Jørgensen, SDC IBM røgsignaler fra forhandlerne. Det var to parter, der vidste, hvad de ville, og selvfølgelig var det også en styrkeprøve, hvor begge parter dog grundlæggende anerkendte modpartens interesser. Hver gang kom der goder ud af det til lønmodtagerne, som de selv havde været fortsættes på bagsiden
side 2 - ibm-ansatte - marts 2007 En akademikerklub styrker dialogen En AC-klub giver på mange måder bedre arbejdsforhold. Først og fremmest fordi medarbejderne får en stærkere stemme og dermed mulighed for i højere grad at samarbejde med ledelsen, siger Leif Dyrmose Når medarbejderne samler sig i en AC-klub, får de et vigtigt talerør. Det giver mere indflydelse og et bedre samarbejde med ledelsen. Det har Ingeniørforeningen gode erfaringer med i mange store virksomheder i Danmark Af Sebastian Chatham Foto: Stig Stasig I en stor international koncern med mange ingeniører er det en rigtig god ide at have en akademikerklub. En akademikerklub er, som navnet antyder, et samlingspunkt for de akademiske medarbejdere. Formålet med klubben er at fremme medarbejdernes faglige, sociale og økonomiske interesser. Og så giver den mulighed for fælles forhandlinger med ledelsen. Et særdeles vigtigt redskab, når der skal opnås indflydelse, forklarer formanden for Ansatte Ingeniørers Råd (AIR), Leif Dyrmose. I stedet for kun at tale for sig selv får man et mere kvalificeret og ligeværdigt grundlag for dialog med ledelsen. Der kommer automatisk mere legitimitet og sammenhæng i dialogen, når den føres gennem en AC-klub. Løftestang til dialog Novo Nordisk, LEGO, Grundfos og Danfoss er blandt de store virksomheder, som allerede har en AC-klub. Men der er endnu ingen i IBM. Dermed mangler medarbejderne et talerør. Det betyder bl.a., at det kan være svært at komme af med frustrationer. Det må også være rart for ledelsen at vide, hvad der rører sig blandt medarbejderne. Og vi har gode erfaringer fra andre virksomheder, hvor det har skabt en fri og meget direkte dialog mellem medarbejdere og ledelse, fortæller Leif Dyrmose. Det faglige forum i AC-klubben er ud over at være mere effektivt end de individuelle forhandlinger også med til at skabe et godt samarbejdsklima i forhold til ledelsen. Selvom man måske er tilfreds med sine arbejdsforhold i dag, kan man altid gøre tingene bedre. En AC-klub kan vise sig at få stor betydning, hvis der sker strukturelle ændringer i virksomheden. Derfor handler det om at være på forkant med udviklingen. Mens Leif Dyrmose var ansat i LEGO, var han med til at drøfte strategi og udviklingsplaner med ledelsen som repræsentant for medarbejderne. Der er nogle ting, ledelsen ikke af sig selv er opmærksomme på, når de lægger planer for fremtiden. Hvis medarbejderne har en repræsentant med til at sparre, inden de vigtige beslutninger træffes, bliver der som regel også mere ro efterfølgende, siger Leif Dyrmose.
marts 2007 - ibm-ansatte - side 3 IBM mangler et stærkt fagligt forum for akademikere Datalog Gitte Klitgaard Hansen savner et fagligt forum for IBM s akademikere. En AC-klub, der kan fungere som netværk på tværs i koncernen og fælles talerør i forhold til ledelsen. Og som kan repræsentere akademikernes interesser i samarbejdsudvalget Af Tine Bøge Foto: Martin Dam Kristensen FAKTA OM INGENIØR- FORENINGEN I DANMARK IDA er en moderne interesseorganisation for folk, der arbejder med teknologi. Det var fagområdet og udsigten til at arbejde i en stor virksomhed, der lokkede, da Gitte Klitgaard Hansen i 2005 sagde ja til stillingen i Acure-divisionen i IBM. Jeg fik jobbet gennem mit netværk, men jeg havde haft kig på IBM som jobmulighed et stykke tid. Jeg kendte deres produkter inden for mit domæneområde, som er sundhedssektoren og vidste, at de brugte ressourcer på mit fagområde. Og så ville jeg gerne arbejde i en stor virksomhed med flere muligheder for at udvikle mig og prøve forskellige ting, siger Gitte Klitgaard Hansen. IBM ikke lønførende Og de forventninger har den uddannede datalog fået indfriet i den Århusbaserede Acure-Division. Gitte Klitgaard Hansen står bl.a. for test og kvalitetssikring af sundhedsportalen sundhed.dk og har også opgaver, der handler om at undersøge og udvikle processer i virksomheden. Hun er som udgangspunkt glad for arbejdsforholdene hos IBM også selvom lønnen ikke er overvældende. IBM er langt fra at være en lønførende virksomhed på ingeniørområdet, og virksomheden har da heller ikke overenskomst med Ingeniørforeningen. Til gengæld er arbejdstiden fleksibel, der er gode personaleforhold, og der er gode muligheder for efteruddannelse både eksternt og internt i koncernen. Behov for et fagligt forum Men hos Gitte Klitgaard Hansen er ønsket om mere gennemsigtighed og et fagligt forum for IBMs akademikere også på ønskesedlen. Jeg kunne godt tænke mig, at ledelsen bliver bedre til at give målrettet information og formidle viden på det strategiske niveau. Der er meget langt til toppen i IBM, og ind i mellem føles det som om, vi lever vores eget liv i de forskellige afdelinger. Jeg savner noget viden om, hvorfor vi arbejder, som vi gør, i vores hverdag hvad er virksomhedens strategi på mine områder, og hvor vil de gerne hen? Vi ville også stå meget stærkere med en overenskomst. Det optimale ville være, at IBM tegnede overenskomst for akademikerne også, ligesom de har gjort det på HK-området, siger Gitte Klitgaard Hansen Fælles talerør Hos IBM er akademikerne ikke repræsenteret i samarbejdsudvalget, og de har ikkenoget fælles talerør i forhold til ledelsen. Det synes Gitte Klitgaard Hansen er problematisk, og hun håber, at det kan lykkes at sparke en stærk og velfungerende ACklub i gang. Vi mangler helt klart et fagligt forum, hvor akademikerne kan mødes med ligesindede på tværs af koncernen. En AC-klub der kan stå for faglige arrangementer, hvor vi kan netværke og udveksle erfaringer og ideer. Jeg har f.eks. på fornemmelsen, at arbejdsforholdene i IBM er meget forskellige i de forskellige afdelinger, og hvis vi nu fik talt om det på tværs, så kunne man finde de steder, hvor tingene fungerer godt og udbrede det. Stærkere sammen AC-klub som talerør i forhold til ledelsen. Man går som enkeltperson ikke bare lige til topledelsen med sine ideer og kritikpunkter. Som minimum bør akademikergruppen være repræsenteret i samarbejdsudvalget, ligesom HK er det. Det optimale ville være, at IBM tegnede overenskomst for akademikerne også, ligesom de har gjort det på HK-området. En AC-klub kunne være et godt udgangspunkt for et positivt samarbejde med ledelsen. Et forum, hvor begge parter kunne forklare vores holdning og bidrage med ideer og erfaringer fra vores del af virksomheden. Det, tror jeg, både medarbejdere, ledelse og virksomheden ville vinde ved i det lange løb, siger Gitte Klitgaard Hansen. IDA er forstørrelsesglas og talerør for de værdier, ingeniører og de øvrige medlemmer tilfører samfundet. IDA har 61.000 medlemmer og varetager deres interesser i samfundet, både i forhold til de politiske beslutningsprocesser, der munder ud i lovgivning, og i forhold til andre beslutningstagere. IDA har et bredt og dækkende udbud af serviceydelser, som medlemmer kan trække på ved jobskifte, lønforhandling eller ledighed. Blandt andet kan man få juridisk rådgivning, i forbindelse med: Konkurrenceklausuler Udstationering Aktieoptioner Barselsrettigheder. Derudover får medlemmerne en række konkrete og kontante fordele: Individuel kompetencerådgivning og karriereudvikling Mere end 700 faglige arrangementer årligt Yderst konkurrencedygtige forsikringspræmier Rabat i en række forretninger landet over. Et medlemskab af IDA koster ca. 2.600 kroner om året efter skat, og så bliver Danmarks mest citerede fagblad, Ingeniøren, leveret til døren gratis hver uge. Kontaktperson i forhold til IBM: Chefforhandler Cand.Jur Charlotte Bach chb@ida,dk Telefon 33 18 47 47
side 4 - ibm-ansatte - marts 2007 Konstruktiv samarbejdspartner eller klassens frække dreng I Forbundet af it-professionelle er vi meget optaget af vore medlemmers rettigheder men bestemt også af at opnå resultater gennem samarbejde Af Bjarke Friborg PROSA er ikke kendt for at sætte sit lys under en skæppe. I IBM-sammenhæng er vi for eksempel kendt for en høj profil i forhold til de hemmelige jobklausuler. Aktuelt kører vi en retssag mod IBM for en medarbejder, der kræver godtgørelse, fordi IBM uden hans viden har indgået aftaler, som har begrænset hans mulighed jobskifte. Mere eller mindre ufortjent har PROSA fået et ry som den frække dreng i klassen. Faktum er blot, at vi er meget optaget af vore medlemmers rettigheder og at vi hellere end gerne indgår i et samarbejde for at sikre disse rettigheder. I IBM skilter man traditionelt ikke med sit medlemskab af en fagforening. Ikke desto mindre har PROSA altid haft mange medlemmer hos IBM og tallet er øget i takt med IBM s opkøb af virksomheder, hvor det er meget mere almindeligt og accepteret at tale om fagforeninger. IBM Danmark er blevet en stor og kompleks virksomhed med mange forskellige faggrupper og arbejdsområder. Derfor er det også kun naturligt, at medlemmernes fagforeninger involverer sig mere aktivt og måske også bringer nye spørgsmål på banen. Moderne videnarbejdere I en stor og videntung virksomhed som IBM Danmark går udviklingen i samme retning som i resten af branchen det vil sige en øget efterspørgsel på højtkvalificeret og gerne langtidsuddannet arbejdskraft. Dette er noget af baggrunden for den aktuelle forskydning inden for fagbevægelsen, hvor LO-forbundene mister medlemmer, mens FTF- og AC-organisationerne går frem. I dag forventer IT-professionelle med god ret kvalitet, indflydelse og mulighed for personlig udvikling og stiller selvfølgelig også krav til både fagforening og arbejdsplads. I PROSA er vi vant til at håndtere disse spørgsmål, blandt andet i kraft af vores forankring i IT-faget, og fordi vi organiserer alt lige fra autodidakte til IT-akademikere. Kendetegnet ved medlemmerne er, at alle arbejder professionelt med IT i en meget omskiftelig branche. Derfor lægger PROSA blandt andet. stor vægt på den individuelle medlemsservice, mulighed for at netværke samt et alsidigt tilbud af kurser og arrangementer. Desuden lægger vi stor vægt på at være demokratiske, partipolitisk uafhængige og på at have en kort vej fra top til bund i organisationen. Vi kender de IT-professionelle derfor tror vi også, at IBM har alt vinde på at indgå i dialog. En bedre arbejdsplads Mange medarbejdere vælger at stemme med fødderne og skifte til en anden arbejdsplads. Men i PROSA tror vi på, at det er muligt at forbedre sin arbejdsplads og ser det som en fordel for virksomhederne, hvis de kan undgå at tabe både viden og penge pga. store udskiftninger blandt de ansatte. Derfor har vi også bemærket, at IBM de seneste år er begyndt at indgå aftaler med de ansattes fagforeninger i Norge har IBM for eksempel siden 1997 haft en overenskomst med IT-forbundet i Norge, der svarer til PROSA i Danmark. Her valgte IBM nølende at indgå en aftale, men i dag er der stor og gensidig tilfredshed mellem parterne og ikke mindst faste procedurer for gensidig konsultation og nøje nedskrevne regler for arbejdstid, løn, videreuddannelse etc. samt fuld anerkendelse af tillidsvalgte og de ansattes ret til at blive hørt herunder retten til at blive repræsenteret af deres egne organisationer. Hvad med, at vi tager ved lære af det i IBM Danmark? En PROSA-klub PROSA er nu i gang med at etablere en PROSA-klub for vore medlemmer, som et udgangspunkt for vores faglige netværk og vores arbejde over for IBM. Vi har også en IBM-hjemmeside (www.prosa.dk/ibm) med aktuelle links, artikler etc. Så tag kontakt med det samme, hvis du er interesseret i at deltage eller bare i mere information: ibm@prosa.dk FAKTA OM PROSA PROSA er det eneste fagforbund i Danmark, der udelukkende organiserer it-professionelle. Vi tilbyder dig: Et bredt netværk, kompetent faglig sparring og adgang til en række medlemsfordele Støtte til forbedring af dine løn- og ansættelsesforhold, et godt arbejdsmiljø samt relevant efter- og videreuddannelse Et stort it-politisk engagement, blandt andet i forhold til åbne standarder, privacy og softwarepatenter Medlemstal IBM: 400 Medlemstal samlet: 12.000 Kontingent PROSA: Kr. 335 pr. måned Kontingent A-kassen: Kr. 408 pr. måned Læs mere på www.prosa.dk/ibm
marts 2007 - ibm-ansatte - side 5 fem skarpe til prosas næstformand, jan irgens: En invitation til samarbejde IBM har indtil videre klaret sig meget godt uden jer, hvorfor kommer I så nu? IBM har jo selv anerkendt, at der er udfordringer i forhold til medarbejdertilfredsheden, både globalt og i Danmark. Med opkøbet af flere tusinde nye medarbejdere på få år er det kun naturligt, at der også opstår andre og nye forventninger fra de ansattes side. Her vil vi gerne hjælpe til med at finde løsninger som formidlere mellem ledelse og medarbejdere. Det er her, at en klub kan være formidler af jeres forbedringsforslag til lederne. Vil I ikke bare køre IBM i sænk via retssager om for eksempel jobklausuler? Vi vil overhovedet ikke køre IBM i sænk. Klausulsagen handler derimod om nogle grundlæggende principper blandt andet at det ikke er rimeligt at indgå aftaler bag medarbejdernes ryg, der kan få konsekvenser for deres fremtidige ansættelser. Det er som bekendt heller ikke kun IBM, der har indgået i hemmelige jobkarteller. Sagen har vist en ukultur inden for branchen, som PROSA nu håber, vi kan få ryddet op i til alles bedste. Hvad forestiller I jer egentlig, at I kan opnå? Sammen med jer at få PROSA anerkendt som en legitim og fornuftig samarbejdspartner for IBM s ledelse og et naturligt valg som fagforening og talerør for de itprofessionelle. Et konkret udtryk kan være en samlet overenskomst mellem IBM og de forskellige fagforbund, der nu er gået sammen: PROSA, Finansforbundet og ACorganisationerne. Og vi undrer os sammen med jer over, hvorfor IBM ikke respekterer de danske traditioner på dette område. Er en overenskomst ikke bare en spændetrøje, der ikke tillader individuelle hensyn? Nej, en overenskomst er først og fremmest spilleregler, som virksomheden og medarbejderne i fællesskab bliver enige om. For eksempel valg af tillidsrepræsentanter, der netop skal være med til at sikre den enkelte medarbejder, hvis der opstår problemer, og som kan starte dialogen med lederne om løsningen. Og PROSA ser det da også som en selvfølge, at vore medlemmer forhandler individuelle aftaler i den grad, der er behov eller mulighed for det. Hvorfor skal man melde sig ind, når I endnu ikke har opnået nogen aftaler med IBM? For det første fordi flere PROSA-medlemmer betyder et stærkere fagligt netværk og flere ressourcer, som du kan trække på i mange forskellige sammenhænge. F.eks. til at sammenligne og diskutere dine løn- og arbejdsvilkår, eller formulere nogle problemer og løsningsforslag sammen med andre, som du så efterfølgende kan præsentere for din overordnede. I PROSA kan du kort sagt få opbakning til at stå stærkere på din arbejdsplads og selv være med til at bestemme undervejs. Med opkøbet af flere tusinde nye medarbejdere på få år er det kun naturligt, at der også opstår andre og nye forventninger fra de ansattes side, siger Jan Irgens Avisen er udgivet af følgende: PROSA Ahlefeldtsgade 16 1359 København K Telefon 33 36 41 41 ibm@prosa.dk www.prosa.dk Finansforbundet Applebys Plads 5 Postboks 1960 1411 København K Telefon 32 96 46 00 post@finansforbundet.dk www.finansforbundet.dk IDA Ingeniørforeningen i Danmark Kalvebod Brygge 31-33 1780 København V Telefon 33 18 48 48 Fax 33 18 48 99 ida@ida.dk www.ida.dk DM - fagforening for højtuddannede Nimbusparken 16 2000 Frederiksberg Telefon 38 15 66 66 dm@dm.dk www.dm.dk Kommunikation og Sprog Skindergade 45-47 Postboks 2246 1019 København K Telefon 33 91 98 00 info@kommunikationogsprog.dk www.kommunikationogsprog Tryk Datagraf Auning Oplag: 8.000
side 6 - ibm-ansatte - marts 2007 Indflydelse giver arbejdsglæde DM øjner positive tegn på, at IBM Danmark vil i dialog med medarbejdernes faglige organisationer Af Anna Dalsgaard Foto: Stig Stasig IBM i Norden og i det meste af Europa har i mange år haft et godt og udbytterigt samarbejde med fagbevægelsen. Derfor har DM været lidt uforstående over for den afvisende holdning til samarbejde med de faglige organisationer, som IBM Danmark hidtil har haft. Det fortæller Frederik Dehlholm, formand for DM Privat, som nu ser flere tegn i sol og måne på, at IBM Danmark nu også har erkendt, at det kan betale sig at gå i dialog. DM vil gerne være med til at danne en ACklub, en klub for højtuddannede medarbejdere i IBM, som på akademikernes vegne kan indgå i en dialog og udvirke et godt samarbejde med IBM s ledelse. En klub giver muligheder for en åben kommunikation om arbejdsvilkårene i IBM, og den gør det også muligt at få indflydelse gennem deltagelse i samarbejdsorganerne i IBM, siger Frederik Dehlholm. forskelligt fra afdeling til afdeling, siger Frederik Dehlholm. Via en overenskomst vil medarbejderne ud over direkte medbestemmelse også have lettere ved at gennemskue de vilkår, de er ansat under, og hvilke muligheder disse vilkår giver. Frederik Dehlholm mener, at det vil være klogt af ledelsen i IBM at involvere sig i et overenskomstmæssigt samarbejde med medarbejdernes faglige organisationer. Ledelsen i IBM vil få et positivt udbytte af en overenskomst, lige som en organisation med medarbejdervalgte tillidsrepræsentanter vil have stor positiv effekt for både medarbejdere og ledelse, siger Frederik Dehlholm og uddyber: Medarbejdere, der har indflydelse på deres dagligdag på arbejdspladsen, er generelt gladere for at gå på arbejde. Derfor vil ledelsen få større medarbejdertilfredshed og en øget respekt og accept af vilkårene. Ledelsen vil også gennem en accept af tillidsrepræsentantinstitutionen få langt bedre informationer om, hvad der foregår i virksomheden, og om hvad medarbejderne mener. Overenskomst giver indflydelse DM vil også gerne indgå i et overenskomstmæssigt samarbejde med IBM. For selv om medarbejderne generelt er tilfredse med deres ansættelsesvilkår, vil mange af de medarbejdere, som DM har været i kontakt med, gerne have direkte indflydelse på egne vilkår. Medarbejderne vil også gerne have mulighed for at påvirke, hvordan ledelsen i de enkelte afdelinger administrerer vilkårene, da det kan være DM fagforening for højtuddannede DM for privatansatte DM Privat er sektoren for privatansatte i DM og har flere end 5.000 medlemmer. Som privatansat får du dine interesser specielt varetaget af DM Privat. Brug DM s netværk til at møde andre medlemmer over hele landet og følge med i udviklingen inden for dit fagområde. Deltag fx i it-netværket, kommunikationsnetværket eller projektledernetværket. Du kan også deltage i et væld af gåhjemmøder om alt fra kompetenceafklaring over rent faglige emner til selvudvikling. Skulle noget gå galt mellem dig og din arbejdsgiver, træder DM selvfølgelig til med gratis rådgivning og juridisk bistand, hvis du er medlem. DM er din genvej til fagligt fællesskab, inspiration og nye muligheder. Du kan bruge DM til at inspirere dig i dit job, udvikle din karriere, og dele viden og erfaring med 36.000 andre højtuddannede. Telefon 3815 6600 dm@dm.dk www.dm.dk 07063-233IBM_DM-NY.indd 1 13/03/07 10:51:06
marts 2007 - ibm-ansatte - side 7 Forandring er et livsvilkår i IBM Udviklings- og udfoldelsesmulighederne er store i IBM, og karrieren bliver taget alvorligt, mener Hanne Søndergaard, som er Advisory IT-Security Specialist i EMEA Crypto Competence Center Copenhagen. Til gengæld savner hun sammenhold mellem de akademisk uddannede Af Anna Dalsgaard Hvis man ikke kan lide forandring, skal man ikke drømme om job hos IBM. For forandring er et af vilkårene i IBM, og man forventer mere end frygter, at der sker organisationsændringer. Det fortæller Hanne Søndergaard, som er Advisory IT-Security Specialist i EMEA Crypto Competence Center Copenhagen. Et center hvor en del af IBM s krypteringsspecialister er samlet. Hanne Søndergaard er en af krypteringsspecialisterne og arbejder mest med salg af tools, som IBM har udviklet til implementeringer af krypteringsløsninger. Salget sker til det meste af verden gennem de lokale IBM afdelinger, så jeg har en stor kontaktflade inden for IBM worldwide, fortæller Hanne Søndergaard, som er cand.scient i datalogi fra Århus Universitet og master i kryptologi fra Århus Åbent Universitet. Derudover har hun en CISA-certificering fra ISACA, som er en certificeringsorganisation inden for it-sikkerhed. Fokus på personlig udvikling Hun har arbejdet i IBM i cirka tre år, men har været i stillingen i sammenlagt 12 år. Hun begyndte hos LEC, som i 1998 blev overtaget af Mærsk Data, som blev overtaget af IBM i 2004. Og det er hun bestemt ikke ked af, for hun synes, at IBM er en rigtig god arbejdsplads. Blandt andet fordi det er muligt at finde præcis den rolle og arbejdsfunktion, som den enkelte medarbejder er bedst kvalificeret til at udfylde. Der fokuseres meget på den personlige udvikling, og der satses meget på at finde det rigtige job til hver enkelt, siger Hanne Søndergaard. Under den årlige medarbejdersamtale gennemgår man kompetencerne, gør status og justerer, hvilken vej medarbejderen skal gå for at komme videre i karrieren. Medarbejdersamtalen er et helt dokumentationskompleks netbaseret selvfølgelig hvor man gør status, sætter nye mål og identificerer udviklingsområder og lægger en plan for udviklingen det kommende år. Som medarbejder har man stor indflydelse på alle dele af processen. Den enorme støtte til at tage karriere alvorligt er noget af det, der er med til at gøre IBM til en unik arbejdsplads, siger Hanne Søndergaard og fortæller, at kulturen i IBM er meget fokuseret på præstationer, hvilket kan være både godt og skidt. Men det sker på en positiv måde, hvor god performance belønnes og fremhæves, siger hun. Hun synes, det væsentlige er, at hver enkelt er med til at sætte sine mål og selv har ansvaret for at leve op til dem, både på forretningssiden og på uddannelsessiden. IBM har nogle overordnede rammer, som er defineret i Business conduct guidelines, der grundlæggende fortæller, hvordan man som IBM er forventes at overholde gældende lovgivning og optræde etisk korrekt i forretningsanliggender. Inden for disse rammer er der vide muligheder for at udfolde ens talenter og kompetencer. Der er stor frihed under ansvar, siger Hanne Søndergaard. IBM har sit eget veludviklede system for efteruddannelse. Der findes et utal af fastsatte kursusforløb med klasseundervisning kombineret med web-baseret undervisning. Der er defineret et antal specialer, som man kan vælge sig ind på efter aftale med nærmeste chef. Specialeundervisningen udvikles hele tiden i samarbejde mellem lærere og specialister inden for området, fortæller Hanne Søndergaard. Akademisk arbejdspladsnetværk I Hannes afdeling er de cirka 20 medarbejdere, hvor af to tredjedele er højtuddannede dataloger. Der arbejder generelt mange akademikere hos IBM, men de har ikke noget formelt forum, de kan mødes i. Derfor kunne Hanne Søndergaard godt tænke sig, at der var en klub eller lignende netværk for de højtuddannede medarbejdere. Der mangler noget sammenhold mellem de akademisk uddannede, siger Hanne Søndergaard, som mener, at en klub for eksempel kunne bruges til faglig sparring, udveksling af erfaringer, faglige og sociale arrangementer og drøftelse af efteruddannelse og løn. Det væsentligste for mig er dog at få kompetente folk ind over til at diskutere ansættelsesforhold og til at danne sikkerhedsnet, når noget går helt galt mellem en medarbejder og firmaet. Det sker jo ind i mellem selv på den bedste arbejdsplads, at man går forkert af hinanden. Her kan selve det, at der er en AC-klub og et formaliseret samarbejde med firmaets HR-funktion måske afbøde nogle knubs. Det er en af mine væsentligste årsager til overhovedet at være medlem af DM, at jeg har nogle kompetente juridiske rådgivere i baghånden til at rådgive og støtte mig i de situationer, som jeg ikke selv har kompetencer til at gennemskue, siger hun. Ikke nødvendigvis overenskomst Mange ser blinkende dollartegn for sig, når de tænker på it-specialister. Men lønudviklingen i IBM har ikke været noget at skrive hjem om de seneste år. Derfor peger Hanne på lønnen, når hun bliver bedt om at finde noget mindre godt ved IBM. Og hun tilføjer, at sådan var det også i LEC og Mærsk Data. Jeg går ikke nødvendigvis ind for etablering af en overenskomst, men har i LEC-tiden været omfattet af en HK-overenskomst, som over for os akademikere blev brugt til at holde lønniveauet nede. Men den indeholdt imidlertid noget fleksibilitet, så man selv kunne købe for eksempel ekstra feriedage for en del af sin løn eller betale ekstra ind på pension. Nu er jeg så kommet på individuel kontrakt, hvilket gør det nemmere at argumentere for individuel regulering, men sværere at komme igennem med basale lønstigninger for at følge med prisudviklingen i samfundet. Hun mener dog, at en overenskomst kunne være til gavn for generelle problemstillinger, så som kompensation for forskudt arbejdstid, forhold omkring ferie, fridage, pension, barselsregler mv. Lige nu defineres forholdene ensidigt af IBM, og måske kunne lidt forhandling på centralt niveau føre til større fleksibilitet, så ens kompensationspakke passede bedre til det sted, man befinder sig i sit liv. Om man er nyansat single, børnefamilie, har voksne børn eller er tæt på pensionen, mener Hanne Søndergaard. FAKTA OM DM DM er fagforening og mødested for 36.000 kandidater og studerende inden for naturvidenskab, samfundsfag, sundhedsvidenskab og humaniora. DM arbejder for et godt og udviklende arbejdsliv i balance, gode løn- og ansættelsesforhold og nye jobmuligheder for medlemmerne I DM får du: Specialiseret rådgivning om løn og ansættelsesforhold Personlig rådgivning og sparring om karriere og kompetence Faglige netværk, for eksempel it-netværk, projektledernetværk og kommunikationsnetværk Gåhjemmøder med aktuelle emner Kurser og kompetencegivende uddannelsesforløb Magisterbladet med artikler om arbejdsmarked og arbejdsliv Kontante medlemstilbud. Medlemstal: 36.000 Få mere at vide om DM og se hvad DM kan tilbyde: www. dm.dk
side 8 - ibm-ansatte - marts 2007 Fagforeninger er også samarbejdspartnere, mener Birgitte Jensen, formand for Forbundet Kommunikation og Sprog FAKTA OM KOMMUNI- KATION OG SPROG Forbundet Kommunikation og Sprog organiserer professionelt uddannede kandidater indenf or kommunikation, sprog, marketing, kultur og it. Indtil videre har 30 medarbejdere i IBM valgt et medlemskab af Forbundet Kommunikation og Sprog. Viden og erfaring på tværs peger fremad Der er rigtig mange åbenlyse fordele ved at indgå i netværk på tværs af faggrupper i virksomheden, siger forbundsformand Birgitte Jensen, Forbundet Kommunikation og Sprog. Hun opfordrer til at kaste forsigtigheden over bord og bare gøre det Af Per Rehfeldt Foto: Stig Stasig I vidensamfundet er samarbejde på tværs af faggrænser essentielt. Skal samarbejdet være vellykket, kræver det imidlertid kendskab og tillid til kolleger, ikke bare fra ens egen faggruppe og i ens egen afdeling, men også fra andre faggrupper og mellem afdelinger. IBM er en videnvirksomhed med mange faggrupper og afdelinger, som i dagligdagen arbejder tæt sammen, men som også kan have gavn af, at medarbejderne har fora, hvor de mødes i en sammenhæng, som har med fag eller ansættelse at gøre, men som måske ikke er direkte arbejdsrelateret, siger formanden for Forbundet Kommunikation og Sprog, Birgitte Jensen. Et sådant forum kan være klubber eller netværk med udgangspunkt i de faglige organisationer, der har medlemmer hos IBM. Medlemmer af Forbundet Kommunikation og Sprog er allerede i stor udstrækning organiseret i klubber på mange arbejdspladser. De fleste er organiseret i AC-klubber, og Birgitte Jensen mener, at en klub eller et netværk med fagfæller giver mange fordele. Forbundets medlemmer er ofte den eneste af deres slags, enten i virksomheden eller i afdelingen. De har derfor rigtig stor nytte af at kende hinanden på tværs af egen virksomhed og på tværs af virksomheder. Det ved jeg af egen erfaring fra min tid i en større dansk virksomhed. Kendskab til kollegers styrker og svagheder gjorde det nemt at vide, hvem man skulle spørge om hjælp, siger Birgitte Jensen. Derfor skal sprogfolk være sammen med for eksempel ingeniører i en AC-klub, fordi det ofte er dem, vi arbejder sammen med i dagligdagen. Et nærmere kendskab til deres faglighed, arbejdsmetoder og tænkemåder kan bidrage positivt til det samarbejde på tværs af faggrænser, som er så vigtigt for den innovative kraft, vi skal leve af i fremtiden. Og så har vi ofte sammenlignelige løn- og ansættelsesvilkår, siger Birgitte Jensen. Fagforeninger er også samarbejdspartnere Traditionelt er der en opfattelse af, at de faglige organisationer er et sted, man henvender sig, når man er i krise. Det billede, mener Birgitte Jensen, man skal forsøge at lave om ved at vise både medlemmer og virksomhederne, at fagforeningerne også er samarbejdspartnere. De faglige organisationer har brede kontaktflader til medlemmer i andre virksomheder, og kan derfor trække generelle tendenser i udviklingen på arbejdsmarkedet, både fagligt og når det handler om ansættelsesvilkår. En virksomhedsklub får muligheden for at deltage i arrangementer med andre klubber, hvor man med kolleger kan udveksle erfaringer på tværs af virksomheder, forklarer Birgitte Jensen. Det er mit indtryk, at rigtig mange er glade for denne mulighed, fordi det ruster dem bedre, både til individuelle og kollektive forhandlinger med arbejdsgiveren. Desuden er det dejligt at kunne udveksle erfaringer med fagfæller, der har job, som ligner ens eget. Jeg synes, der er rigtig mange åbenlyse fordele ved at indgå i netværk med både fagfæller og andre faggrupper på den virksomhed, man er ansat i, og jeg synes, man skal kaste forsigtigheden over bord og bare gøre det. En moderne virksomhed som IBM vil også kunne se fordelen og ikke blot truslen ved at få fagforeningerne tættere på, slutter Birgitte Jensen. Forbundet Kommunikation og Sprog har en bred vifte af tilbud til forbundets godt 6.000 medlemmer. Vi har hele tiden fokus både på det enkelte medlem og på det fællesskab, medlemmerne kan udvikle sammen. Som medlem får du individuel juridisk bistand: når din løn skal forhandles når du skal vide mere om din markedspris når din ansættelseskontrakt skal formuleres hvis du får problemer i din ansættelse. Som medlem får du mulighed for: at deltage i og oprette inspirerende virtuelle netværk at hente inspiration og træffe fagfæller på gåhjem-møder at blive en del af de mange faglige foreninger inden for forbundet at blive medlem af virksomhedsklubben på din egen arbejdsplads at deltage på inspirerende kurser at orientere dig i udbuddet af ledige stillinger. Kontante medlemsfordele. Du får mulighed for at samle dine faglige medlemskaber ved også at være medlem af A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog. Besøg os på www.kommunikationogsprog.dk.
marts 2007 - ibm-ansatte - side 9 Overenskomst sikrer overtidsbetaling Fællestillidsmand Kjeld Bülow Olsen fra Nordic Processor er glad for den overenskomst, Finansforbundet og IBM har indgået, fordi den sikrer automatiske lønreguleringer og overtidsbetaling Af Elisabeth Teisen Foto: Stig Stasig I forbindelse med at Nordea og IBM etablerede et joint venture i november 2003, betingede medarbejderne i Nordic Processor sig, at de beholdt deres overenskomst med Finansforbundet, og at der fra 1. april 2005 skulle indgås en ny overenskomst. Samtidig fik de fik skrevet ind i kontrakten, at der skulle indgås overenskomst med Finansforbundet, så længe Nordea er medejer af Nordic Processor. Ca. 300 er ansat i det danske selskab. På nordisk plan er der i alt 900 ansatte i selskaber i Danmark, Norge, Sverige og Finland. De løser kun opgaver for Nordea, der fortsat ejer 40 procent af selskabet. Langt hen ad vejen overholder IBM overenskomsten, og det giver os rigtig mange fordele i forhold til vores kolleger i resten af IBM. Noget af det bedste er, at vi er sikret overtidsbetaling og automatiske lønreguleringer. Det er ikke kun højdespringerne og de allerdygtigste, der har den glæde at se lønnen vokse stille og roligt i trit med udviklingen for de fleste på det danske arbejdsmarked, siger fællestillidsmand Kjeld Bülow Olsen fra Nordic Processor. Forsøg på at undergrave overenskomsten Han fremhæver tillidsmandssystemet, der sikrer, at der er nogle til at tale kollegernes sag: Vi har haft tilfælde, hvor kolleger følte sig misbrugte, fordi arbejdspresset var kolossalt. For dem er det redningen, at de kan søge hjælp hos tillidsmanden. Tillidsmændene kan også selv tage initiativ til at fortælle ledelsen, at noget er ved at gå galt. Det har vi for eksempel gjort i forbindelse med, at der en overgang var betænkeligt mange langtidssyge. Og endelig kan vi stå vagt om den enkelte i tilfælde af en konflikt med ledelsen og forebygge, at der lige pludselig kommer et brev med besked om at søge andet arbejde. Men at Kjeld Bülow Olsen er godt tilfreds betyder ikke, at der ikke fortsat skal kæmpes for sagen. Nordic Processor ansætter ikke nye medarbejdere i virksomheden, men bruger i stedet medarbejdere ansat i IBM Danmark eller konsulenter fra eksterne virksomheder alle uden overenskomst. Det er jo svært ikke at tolke det som et forsøg på at undergrave overenskomsten, og da vi ikke kunne finde en løsning med ledelsen, har vi bedt Finansforbundet om at rejse en arbejdsretssag, siger Kjeld Bülow Olsen. Vi har haft tilfælde, hvor kolleger følte sig misbrugte, fordi arbejdspresset var kolossalt. For dem er det redningen, at de kan søge hjælp hos tillidsmanden, siger Kjeld Bülow
side 10 - ibm-ansatte - marts 2007 Vi går med hele vejen Vi er en part, IBM bliver nødt til at forholde sig til, fordi vi har mange medlemmer i virksomheden. Vi er der, fordi vores medlemmer ønsker det, og vi bliver der, så længe de ønsker det, siger Kent Petersen, næstformand i Finansforbundet Af Elisabeth Teisen Foto: Stig Stasig For Finansforbundet er IBM en af de vigtigste udfordringer i nyere tid. Skulle nogle have glemt, hvad det egentlig er, vi skal med fagforeninger, minder den store amerikanske virksomhed om, hvad fagforeninger og fri organisationsret skal gøre godt for. Medbestemmelse, indflydelse på egne vilkår og rammer der sikrer, at medarbejderen er en ligeværdig part og ikke en umælende produktionsomkostning. Det er de centrale værdier, der er på spil. Vi er en part, IBM bliver nødt til at forholde sig til, fordi vi har mange medlemmer i virksomheden. Vi er der, fordi vores medlemmer ønsker det, og vi bliver der, så længe de ønsker det, siger Kent Petersen, næstformand i Finansforbundet. Og han opsummerer, hvordan den danske model er defineret ved medarbejdernes ret til at stille krav til en overenskomst og deres ret til at lade sig repræsentere af den aftalepart, de selv vælger. Det er jo en grotesk misforståelse, hvis virksomheden tror, at den kan dække sig ind ved at finde en aftalepart, der sælger sig selv billigt bare for at komme ind i varmen. Hvis medarbejderne ikke føler sig repræsenteret, har en sådan part ingen som helst legitimitet. Og den danske model er ikke bare en fiks konstruktion opfundet for at forankre magten i fagbevægelsen. Det er en model, der er rost af OECD, en model som trækker studiekredse til Danmark fra nær og fjern, og en model som inspirerer en masse andre lande til tiltag, der skal modernisere og fremtidssikre deres arbejdsmarkeder. Sikrer konkurrenceevnen For den danske model handler ikke bare om arbejdspladsen. Den er også forudsætningen for et fleksibelt arbejdsmarked, hvor medarbejderne har gode vilkår og mulighed for at udvikle deres kompetencer som kompensation for, at de ikke er sikret et job i al evighed. Hvis en virksomhed i perioder har brug for at skære ned, kan den gøre det uden at blive brandskattet. Det er en mulighed, som virksomheder i både Tyskland og Frankrig kigger misundeligt efter, og som er med til at sikre dansk konkurrenceevne. Bevæger man sig endnu længere op ad abstraktionsstigen er det med til at sikre stabilitet og sammenhængskraft i et samfund, der spares for vilde strejker, og hvor de arbejdsløse er sikret en anstændig understøttelse, så de holdes flydende, til de finder det næste job og ikke marginaliseres i elendighed. Grunden under det hele er ordentlige overenskomster, organisationsretten og retten til medindflydelse. Måske er snakken om modeller og flexicurity langt fra hverdagen. Man kan også nøjes med at forestille sig scenariet, hvor dårlige tider kræver nedskæringer. Her kan medarbejdere i hele den danske finanssektor tale med om værdien af at have nogle til at repræsentere sig, forhandle løsninger og ordentlige vilkår for dem, der trods alle gode kræfter ikke længere er arbejde til, siger Kent Petersen. På spørgsmålet om, hvor langt Finansforbundet er villig til at gå for at bevare retten til at repræsentere de medarbejdere, der måtte ønske det, falder svaret kort og kontant. Hele vejen. Vi er parat til at gå så langt, som vores medlemmer ønsker, vi skal gå. Det betyder, at vi også er klar til konflikt for at vedligeholde og fastholde overenskomsten. Hvis vores medlemmer peger den vej, så går vi den, siger Kent Petersen. Vi er parat til at gå så langt, som vores medlemmer ønsker, vi skal gå. Det betyder, at vi også er klar til konflikt for at vedligeholde og fastholde overenskomsten, siger Kent Petersen
marts 2007 - ibm-ansatte - side 11 IBM Danmark slipper billigt ved at indgå overenskomst med HK Sammenligning mellem udvalgte dele fra overenskomsten mellem IBM Danmark og HK/Privat fra 30. august 2006 og Finansforbundets standardoverenskomst indgået med Finanssektorens Arbejdsgiverforening i 2005 IBM/HK Privat Finansforbundets standardoverenskomst FAKTA OM FINANSFORBUNDET Dækningsområde Overenskomsten tager udgangspunkt i Industriens Funktionæroverenskomst mellem DI og CO-Industri: Funktionærer, som hovedsageligt er beskæftiget med handels- og kontorarbejde, som typisk udføres af medarbejdere med en handels- og kontoruddannelse, og funktionærer, der som speciale er beskæftiget med edb-arbejde, som typisk udføres af medarbejdere med en edb-uddannelse, som for eksempel datamatiker, datanom, informatikassistent, edb-assistent eller medarbejdere med tilsvarende kvalifikationer. Overenskomsten gælder alle ansatte, minus direktionen. Finansforbundet er som fagforening et forpligtende fællesskab, der understøtter det enkelte medlem i at skabe det bedste arbejdsliv ved at varetage økonomiske, faglige og sociale interesser. Finansforbundet indgår overenskomster og varetager interesser for alle ansatte i og med relation til finanssektoren. Løbetid Løn Gælder som lokalaftale i henhold til Industriens Funktionæroverenskomst 19, idet den dog er uopsigelig frem til den 31. marts 2007. Der er ingen regler om løn. Lønudbetaling bagud. Der er ikke sikret lønregulering Skifteholdstillæg Hverdage kl. 15 til 23 33 procent, kl. 23 til 07. 50 procent. Fredag kl. 23 til mandag kl. 07 100 procent Arbejdstid Arbejdstidens placering Ferietillæg Skifteholdsansatte 35 timer pr. uge. Øvrige: medarbejdere, som har en månedsløn under 28.500 kr. har et arbejdstidsloft på 160, 33 timer pr. måned (37 timer pr. uge). Medarbejdere som har en månedsløn på 28.500 kr. eller derover har intet arbejdstidsloft. Flexregler er gældende. Medarbejdere, som har en månedsløn på 37.000 kr. eller derovre har ingen højeste arbejdstid. Ingen rammebestemmelser. IBM s flextidsordning er gældende. Følger ferieloven en procent af den ferieberettigede løn. Nuværende overenskomst udløber 31. marts 2008. Der er anciennitetsbestemmelser og minimumsindplaceringsregler. Der overenskomstreguleres hvert år for alle ansatte: 1. juli 2005 med 2,85 procent. 1. juli 2006 med 2,85 procent. 1. juli 2007 med 2,90 procent. Lønudbetaling forud Ved skiftehold betales et tillæg på 25 procent af lønnen. Ved skifteholdsarbejde i tidsrummet lørdag kl. 06 til mandag kl. 06 samt på søgnehelligdage kl. 0.00 til 24 betales et ekstra tillæg på 40 procent af timelønnen. Skifteholdsansatte 32,5 timer pr. uge. Edb-medarbejdere 36 timer pr. uger. Øvrige ansatte 37 timer pr. uge. Der er bestemmelser for alle arbejdstidskoncepter. Der ydes for eksempel ulempebetaling for arbejde på særlige tidspunkter (25 65 procent af timelønnen på hverdage før kl. 8 eller efter kl. 18 og 65 75 procent af timelønnen på lør-, søn og helligdage). Tre procent beregnes af bruttolønnen. IT-klubben er Finansforbundets faglige fællesskab for IT-medlemmer. Det betyder, at medlemmerne har et forum, hvor deres IT-faglighed og de IT-faglige problemstillinger kan bringes til debat. Vi tilbyder Råd og vejledning - bl.a. om pension, barsel, sygedagpenge, børns sygdom, arbejdsskader og ledighed Hjælp til karriere og jobsøgning - læs mere på finansjob.dk Kontante fordele - f.eks. har vi en meget fordelagtig forsikringsordning Personlig udvikling - f.eks. medlemskurser om livsstil, stress og personlig planlægning. Kontingentet er 225 kr. pr. måned, det halve for deltid. Du har mulighed for at være dobbeltmedlem af både Finansforbundet og Prosa kontingentet er så kr. 325. FTF-A er arbejdsløshedskasse for Finansforbundet. Kontingentet er 364 kr. pr. måned. Se mere på www.ftf-a.dk Medlemstal IBM: 1.000 Medlemstal samlet: 52.000
En overenskomst sikrer ro fortsat fra forsiden Fællestillidsmand Carsten Hald, IBM SDC med til at prioritere. Gennem årene har det blandt andet været længere barsel med løn, omsorgsdage, ret til uddannelse, højere indskud på pensionskontoen og regler for overtid og overtidsbetaling. Lønnen fik også altid et på nøk opad med garanterede automatiske lønstigninger. Overenskomst løber ud næste år Da IBM overtog DM Data og Mærsk Data og dermed videreførte DM Data som IBM SDC, forpligtede IBM sig til i IBM SDC at beholde den overenskomst, der gjaldt for de i alt ca. 1.100 medarbejdere, der skiftede arbejdsgiver ved den lejlighed. En overenskomst der løber ud 1. april 2008. Nu frygter både Stefan Jørgensen og hans kolleger i IBM SDC, at IBM ikke vil gå med til at forny den overenskomst, som for dem er garantien for medindflydelse og ordnede arbejds- og lønforhold, og ikke mindst sikring af reallønnen. På mange måder har vi jo gode vilkår i IBM, men der er et helt andet perspektiv i som lønmodtager at have indflydelse. Vi har været vant til et system, hvor vi indbyrdes kunne diskutere, hvad der var vigtigt for os. Det kunne vi så gå til arbejdsgiverne med og prøve at forhandle igennem, ligesom vi på flere områder har tilpasset overenskomsten med lokalaftaler. Det er et system, der passer vældigt godt til det danske arbejdsmarked med modne, selvbevidste og engagerede medarbejdere, supplerer Carsten Hald, der også er fællestillidsmand. Jeg er ikke helt sikker på, at overgang til vilkår, der minder om dem, der aftalt i den nye overenskomst med HK, kan matche den arbejdsglæde, loyalitet, vilje til at give den en ekstra skalle, og dermed produktivitet, der hidtil er lagt for dagen. Det vil kræve supplerende lokalaftaler af god kvalitet, tilføjer han. Kanal til at løse konflikter En anden væsentlig funktion ved overenskomsten er, at den er grundlaget for et fagligt system med tillidsmænd, der til dagligt kan tage konflikter og problemer op i virksomheden og løse dem med ledelsen før de går i hårdknude, og et samarbejdsudvalg, hvor medarbejdernes repræsentanter kan drøfte de mere principielle forhold og perspektiver med den øverste ledelse. Det er et vældigt sundt princip, at man kan gå til sin tillidsmand, hvis man bliver uenig med sin chef, og at tillidsmanden kan tage problemer op med ledelsen uden at skulle være bange for at miste sit job, fordi tillidsmanden er sikret via overenskomstens aftale om fagligt arbejde, siger Carsten Hald. Samtidig sikrer aftalen, at tillidsmanden får fri til at uddanne sig, så kollegerne får en kompetent talsperson, der ved noget om forhandling, kommunikation, konfliktløsning, arbejdsforhold, arbejdsmarkedsregler m.m. Ifølge de to fællestillidsmænd er tillidsrepræsentanter i den branche, de kommer fra, faktisk også ekstra loyale over for deres arbejdsgiver. Også i IBM kan flere ting i yderste konsekvens koste jobbet, det betyder, at mange holder meget lav profil. Og det er rigtig skidt for arbejdsmiljøet. Det er også skidt, når der ikke er en talsperson, der kan samle de kollektive erfaringer sammen og kommunikere dem videre til ledelsen. På den måde får mange arbejdsmiljøproblemer, som for eksempel stress, lov til at vokse sig alt for store, siger Stefan Jørgensen. Medarbejderne skal respekteres Uden regler for samarbejde er medarbejderne prisgivet arbejdsgiverens forgodtbefindende, og det strider mod den ånd, der hersker på det danske arbejdsmarked. Vi taler så meget om, at indvandrere skal respektere vores kultur og vores normer. Det skal ikke bare være et krav til de svage. Det gælder også for en så stærk og ressourcefuld spiller på det danske arbejdsmarked som IBM. Det dur ikke, at alle tråde går mod USA, og at regler blot bliver begrundet med, at sådan er det i IBM. Medarbejderne skal respekteres, og vi skal kunne tale os frem til løsninger. Derfor er det vigtigt, at IBM fornyer overenskomsten, og det skal være med en part, som medarbejderne respekterer og går ind for. IBM skal ikke shoppe rundt og hen over hovedet på medarbejderen indgå aftale med den organisation, der byder sig billigst til, siger Stefan Jørgensen. FINANSFORBUNDET ET STÆRKT FORBUND Finansforbundet er for dig, som vil have indflydelse på din egen situation faglig og personlig udvikling et sikkerhedsnet, når det uforudsete hænder en stærk forhandler af dine løn- og arbejdsvilkår en IT-klub, hvor du kan mødes med fagfæller FÅ MERE AT VIDE PÅ WWW.FINANSFORBUNDET.DK ELLER TELEFON 32 96 46 00