Åben Skole som Det Tredje Rum. Finn Holst. Musik Til Alle - Horsens Start 2001: Udvidet musikundervisning - samarbejde mellem folkeskole og musikskole

Relaterede dokumenter
Tværinstitutionelt samarbejde og didaktisk baserede samarbejdsformer med musik som eksempel

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014

Partnerskaber mellem dagtilbud og kulturinstitutioner. Merete C. Sørensen

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014

Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

En moderne friskole med fokus på helhed, fællesskab og faglighed. Velkommen til Ugelbølle Friskole!

Kultur- og idrætspolitik

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Musikskolen i folkeskolen Skolereform Idékatalog. Be happy and sing it out loud!

Workshop 3 Musik i andre fag

KUNST TALENT KLASSEN SKÆLSKØR SKOLE 2016/2017

Tonedøve folk sætter dagsordenen

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

INDLEDNING INDLEDNING

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Idékatalog. Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen

GLOSTRUP MUSIKSKOLE MUSIKKENS KRAFTCENTER TRE STRATEGISKE PEJLEMÆRKER FOR FREMTIDENS LOKALE MUSIKSKOLE

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA

Resultataftale Webudgave HORSENS MUSIKSKOLE

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

KOLDING MUSIKSKOLE VISIONS- OG HANDLEPLAN

Den voksne går bagved

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Esbjerg Kulturskole i den nye Folkeskole

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Ved Flemming Olsen Formand for BKF s skolenetværk Januar 2015

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Skovens Børn. Undervisningsprogram 2019/2020

Projektets titel: Musikundervisningens muligheder muligheder med musikundervisning

Musikskolen. frivillige undervisningstilbud. Sæson Tilmelding senest 1. juni. af 9

giv dit barn en gave for livet

Mødet med det fremm. Lærerstuderende fra Århus i Ungarn. Essay af Nikoline Ulsig, - -

HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Dialogmøde d. 21. november Runde 1 Hvordan opleves politikken i praksis og bliver dens hensigtserklæringer realiseret?

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

SKOLEPOLITIK

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

NØRHALNE SKOLE/SI. Værdier. Målsætning/værdigrundlag. Ansvar

Lær det er din fremtid

Velkommen til Stavnsholtskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

VÆRDIER FOR MANGFOLDIG FAGLIGHED OG KREATIVITET & FÆLLESSKAB MED ANERKENDENDE RELATIONER FORSIDEN ESPERGÆRDE SKOLE VÆRDIER MÅLSÆTNINGER PROCES

Udvalgspolitik Kulturudvalget

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

Referat fra møde i Aftagerpanel mandag den 21. november 2011 kl. 12 til 15, lokale: rektors kontor, Det Jyske Musikkonservatorium

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Kommunal sundhedsfremme i nærmiljøet

MUSIKUNDERVISNING. Katalog til skoler og institutioner

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Læring, trivsel og personlig mestring

BØRNEKULTUREN LØFTER FREDERICIA

BØRNE- & UNGEPOLITIK HERNING SKABER VI VENSKABER Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber

Musikalske outreach projekter

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på:

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

KULTUR- VITAMINER KULTURVITAMINER KULTUR PÅ RECEPT I AALBORG KOMMUNE. SAMMENFATNING AF RESULTATER OG KONKLUSIONER

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Kulturskolen

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole

MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE I SFO PÅ LUNDERGÅRDSKOLEN Skoleåret 16/17

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta

De små solstrålehistorier bærer MusikUnik

Et rigt og udviklende kulturliv. Kulturpolitik for Region Midtjylland. Forslag

Eventyrhusets læreplan og handleplaner

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE

Jamen, hvorfor nu det?

FOLKESKOLEREFORMEN.

I projektet Billeder af vand vil et sammensat musikskole-symfoniorkester og kor fusionerer med dansere og musikere fra Burkina Faso.

Vardes Kulturelle Rygsæk

Et rigt og udviklende kulturliv

Børn & unge Godkendt den

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi

Hornbæk Skole Randers Kommune

2018 UDDANNELSES POLITIK

Kolding Kommune

Pædagogisk Idræt. v. Vibe Ørum Rasmussen Lektor på Pædagoguddannelsen Sydhavn Professionshøjskolen UCC

Loma - integration og inklusion. Kaj Hørberg Skoleleder Ørkildskolen, Svendborg

Gode danseminder resultater fra Alzheimerforeningens projekt om Erindringsdans DemensDagene 2016

Bilag 1. 1.Område udvikling af Musik & Billedskolen

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne

TEGNING KUNST DESIGN SOMMERCAMPUS KREATIV SOMMERFERIE

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Eksempler på mulige konkrete samarbejder

Æstetik som lyst og læring i børnehaven. Merete Cornét Sørensen 22. maj 2018

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

Transkript:

Åben Skole som Det Tredje Rum Finn Holst Musik Til Alle - Horsens Start 2001: Udvidet musikundervisning - samarbejde mellem folkeskole og musikskole

Samarbejde er afgørende specialisering Musikpædagog Folkeskole musiklærer specialisering Samarbejde kan være mange ting: - Arbejdsdeling - Samarbejde på K1, K2, K3 Tre typer samarbejdsprojekter: Jorun Borgen 2011 Den Kulturelle Rygsæk 1. Ekstern model. Her tilbyder eksterne kunstnere eller kunstformidlere færdige forløb, der sælges til skolerne som en vare. Skolen er kunde og modtager. Der er en klar rollefordeling mellem kunstner og lærer. Forhandling eller samarbejde mellem parterne om indhold og faglige kvalitetskriterier har kun lidt plads, og man betragter det ikke altid som nødvendigt. 2. Partnerskabsmodel. Her samarbejder kunstnere/kunstformidlere f.eks. fra et lokalt museum eller en musikskole med lærere/pædagoger i klart definerede partnerskaber i tidsafgrænsede kunst- og formidlingsprojekter. De kommer fra hvert sit sted og med hver sin faglige kompetence. 3. Integreret model. Her er kunst og kultur koblet tæt sammen med fagene i skolen. Det er et længerevarende forløb og samarbejde, hvor lærere og eksterne aktører har forskellige kompetencer og roller.

Samarbejde i Åben Skole musikalske fællesskaber i det tredje rum (Holst. Unge Pædagoger nr. 3, 2016) I åben-skole-samarbejdet mellem folkeskole og musikskole kan samarbejdet rette sig mod henholdsvis den ene (1) eller den anden (2) institutionelle målsætning. (1) Åben skole for at skaffe ekstra eller andre ressourcer til at løse skolens opgave / hullefyldning? En tredje mulighed kommer til syne i aktuelle projekter, hvor forskellige former for samarbejde inddrager både folkeskolens fælles almene musikundervisning og musikskolens specialiserede undervisning.

Eksempel: Instrument- og orkesterklasser - Partnerskaber / gensidigt samarbejde - Fælles formål mulighed for livslang deltagelse i musik - Inkluderende / for alle - Institutionel åbenhed - fleksibelt - I det tredje rum som udviklingsrum Samarbejde i Åben Skole - fleksible strukturer og partnerskaber Det Tredje Rum - et musikalsk muligheds- og udviklingsrum FS MKS Ekstern model Ekstern model Partnerskabs model Integreret model Samarbejdsformer

HOPE Tåstrup El Sistema inspirerede projekter Musik Unik, Århus / Gellerup

Musik Unik, Rødovre Ret til lige muligheder for deltagelse for alle - lige muligheder The right to have access to musical involvement

Mere Musik til byens Børn Københavns Kommune at alle børn i hele byen, herunder at børn fra mindre ressourcestærke hjem, får mulighed for at deltage i tilbud om frivillig musikundervisning. Citater fra børnene (Mere Musik til Byens Børn):...man får også sommerfugle i maven og jeg bliver helt glad af det....jeg får lyst til at danse. Sådan hver mandag, så glæder jeg mig rigtig meget til musik. Jeg synes det er rigtig sjovt at synge og jeg bliver rigtig glad hver gang vi skal herned. Det har været godt. For det er også meget sjovt, og vi laver nogle sange og det er dejligt og vi får lov til at spille og det er også rigtig dejligt. Så lærer man noget nyt. Det er også rigtig dejligt at høre begge to sammen, nærmest som en blanding ligesom når man bager en kage, så blander man mel og nogle andre ting, og så laver man en dejlig lækker kage. Det er ligesom violin og bas Først så var det svært men så lærte jeg det bare og så blev det helt nemt. Det er bare når man spiller så føler man sig rigtig god til at spille.jeg bliver glad Det føles som om mit hjerte er lavet af blomster.

Oplevet betydning og værdi - fire dimensioner 1. Glæde, livsglæde, drive, flow. 2. Musikalsk fællesskab, anerkendelse 3. Musikalsk meningsfuldhed, selvværd, identitet. 4. Aktiv læring og mestring Value = værdi for hvem og i hvilken kontekst Kortlægning af forskning i effekten af børns og unges møde med kunsten Finn Holst 2017 Statens Kunstfond H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V samfund institution underviser elev - 1.personperspektiv Effekt handler om at måle kunsten på noget andet dvs. på den transferværdi. Det er der masser af forskningsbelæg for. Men det er ikke derfor vi laver musik eller teater. Derfor er begrebet effekt for dårligt og reelt uegnet til at forstå værdien heraf. En central pointe er, at det er afgørende nødvendigt at genetablere betydningen af førstehåndserfaring som et centralt forhold i undersøgelsen af værdien af kunst og kultur og dermed kunstens værdi for børn og unge.

Metaundersøgelse Musik (Hallam IoE, London). Undersøgelsen udgivet i 2015 er et meta-review af virkninger (effects) af børns og unges aktive deltagelse i musik (se kortlægningsundersøgelsen) - Auditiv perception og sproglige færdigheder - Eksekutive funktioner og selvregulering - Kreativitet - Resultater i skolefag generelt - Musik og personlighed - Motivation i skolen herunder for skoletrætte elever - Social sammenhængskraft og inklusion - Social kompetence - Empati og følelsesmæssig kompetence - Trivsel - Personlig udvikling, selvværd og identitet Der er forskningsbelæg i lange baner for transfer effekt af musik. EGEDAL-projektet Musik og Værdi Samarbejde Egedal Musikskole og 5 lokalskoler. Der er gennemført en undersøgelse med 386 elever. Vi har undersøgt værdien af børns aktive deltagen i musik i et førstepersons perspektiv hvad det betyder for dem. Vi har givet børnene en stemme, og de fortæller, at der er skabt værdi for dem. Det gode budskab er også, at børnenes oplevelse af glæde, fællesskab og aktiv medvirken, skaber særlig gode muligheder for læring. Værdi skaber effekt (og ikke omvendt )

Samarbejde i Åben Skole - fleksible strukturer og partnerskaber Det Tredje Rum - et fællesskabende muligheds- og udviklingsrum Hullefyldning? instrumentelt samarbejde ekstern Samarbejdsformer ekstern partnerskab Værdiskabelse partnerskab i det fælles tredje