Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på:

Transkript

1 Bilag 1. Pædagogisk Handleplan De Tre Huse: Dagligdagen overordnede principper: Institutionen består af 3 huse på 2 matrikler. Højager vuggestue og Fredskovhellet vuggestue og Fredskovhellet børnehave. Vi arbejder udfra et fælles årshjul, med temaer,som ramme for de pædagogiske aktiviteter, der arbejdes med i de forskellige huse. Relationer: Barn/barn relationer har særlig opmærksomhed. Vi arbejder der på, at skabe inkluderende fælleskaber som fordre, at børnene oplever sig som en del af gruppen, både store og små fællesskaber. Vi lægger vægt på, at børnene møder nærværende voksne. De skal opleve sig set og forstået. Det giver dem den tryghed, de har brug for, for at turde gå ud og møde verden. Den pædagogiske praksis er altid i spil, vi afholder stuemøder, hvor vi kigger og evaluerer på vores praksis, for på den måde, at blive endnu klogere på os selv, og på hvordan vi hele tiden kan udvikle på vores praksis. Lærings- og legemiljøer, og fokus på voksen-orden: Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på: Selvstændighed: Børn får mulighed for at tage et aktivt valg. Vi giver dem mulighed for at vælge hvilke læringsmiljøer og legemiljøer, de gerne vil deltage i. Personalet skaber rum for forskellige aktiviteter i huset, som børnene kan koble sig på. Selvhjulpenhed: Børn har brug for støtte og motivation til, at få lysten til selv at kunne mestre deres eget liv. Vi skal som voksne se og anerkende barnet i denne proces. Vi er opmærksomme på den voksnes rolle, position og på, hvad det enkelte barn har brug for, for at personalet kan understøtte barnets læring bedst muligt. Krop og bevægelse hvad vil vi, hvad er vores mål: Vi har kroppen og bevægelse med i alt. Bevægelsesmuligheder: Vi ved, at børn har brug for at mærke og sanse med deres krop. At børn bruger deres krop, som instrument for at lære. Vi indretter vores forskellige afdelinger, så der er god mulighed for bevægelse både inde og ude. Vuggestuernes fællesrum er indrettet som motorikrum. I Højager vuggestue er fællesrummet indrettet med ribber, klatrevæg og gynge. På stuerne er der afsat

2 meget gulvplads til at bevæge sig på. Vi arbejder på, at fællesrummet i vuggestuen i Fredskovhellet, ligeledes vil indrettes, så der kan skabes muligheder for flere forskellige bevægelseslege. I børnehaven vil vi have et større fokus på, at indrette en del af fællesrummet til bevægelse, så vi kan give børnene mulighed for også, at lege bevægelseslege indendørs. Legepladserne og områderne omkring giver også gode muligheder for at bruge kroppen. Sundhed: Vi har stor opmærksomhed på sundhed. Vi arbejder i temaer omkring mad og opmærksomhed på hygiejnes betydning for at holde sig sund og rask. Hvilke metoder vil vi bruge: DeltageIse: Alle skal have muligheden for at deltage og bruge deres krop. I årshjulets temaer inddrages krop og bevægelse på forskellige måder. Det sker i de daglige aktiviteter, hvor de voksne inspirerer og motiverer børnene til at bruge kroppen i leg, sanglege, små rollelege m.m. På legepladsen og på ture i skoven, arbejder personalet aktivt med bevægelse. f.eks at give mulighed for at lave et scooter-/cykelræs, lege fangelege, udnytte naturen som redskab til bevægelse, løbe op og ned ad bakkerne, gå balance på træstammer og klatre i træerne m.m. Den voksnes rolle er som aktiv deltager, det giver et godt udgangspunkt, som rollemodel, for at få så mange børn, som muligt til at deltage. I dagligdagen er vi bevidste om vigtigheden af, at børn lære gennem kroppen. Børnene får kendskab til de følelser som leg/bevægelse er med til at give. Børnene lære derved at håndterer også de lidt svære følelser. Eks at blive fanget i en fangleg, kan betyde at barnet oplever at blive bange. Den voksne hjælper med at håndtere følelsen ved, at være der for barnet og tale om det, der sker. Vi planlægger og evaluerer på stuemøder og p-møder, for at sikre, at vi holder fast i den gode velfunderede pædagogiske praksis. Inddragelse af de tre kompetencer: At mestre sin egen krop har stor betydning for, hvordan barnet oplever sig selv. Vi lægger stor vægt: Anerkendelse: Vi anerkender barnet for, hvem det er, hvad barnet vil, kan, for barnets styrker og ressourcer. Dette er med til at give barnet en god selvfølelse og en oplevelse af succes.

3 Vi arbejder aktivt på, at udvikle barnets sociale kompetencer. Inklusion: Venskaber, at opleve sig som en del at gruppen har stor betydning for det enkelte barns oplevelse af, at være en del af noget større. Vi arbejder aktivt med, at alle børn oplever sig inkluderet i store og små fællesskaber. Sproget foregår i alt. Vi er opmærksomme på, at tidlig indsats på den sproglige stimulering har en stor effekt og betydning for, hvordan det enkelte barn begriber verden. Tegn til tale Tegn til tale er en metode som anvendes af personalet i vuggestuegrupperne. Det er en metode, som betyder, at barn og voksen kan have en dialog, før barnet har lært talesproget. Læseleg Der er i løbet af ugen små læselegsgrupper både i vuggestuerne og i børnehaven. En gruppe består af 2-4 børn og 1 voksen, som arbejder koncentreret med en bog i en længere periode. 2 sprogs arbejde ( 11) Politiske indsatsområder der er i spil: Sproget er eksistentielt Vi har alle brug for, at blive hørt og forstået. Inklusion taler ind i at opleve sig set, hørt og forstået. Vi lægger vægt på, at skabe forskellige fællesskaber i hverdagen, hvor alle kan få mulighed for at opleve sig inkluderet. Vi deler børnene op i små grupper på tværs af stuer, for at sikre, at alle kan deltage på deres niveau og præmis. Forældrene inddrages i de aktiviteter, der foregår på tavler i afdelingerne. Børneroden bruges, som et redskab til, at dokumentere den læring, som sker i hverdagen. Sundhed og trivsel går for os hånd i hånd. Vi har fokus på sundkost til vores vuggestuebørn. I børnehaven arbejder vi med temaet krop og sundhed. Vi arbejder med temaet på mange forskellige måder og indgangsvinkler på, både i forhold mad og den fysiske sundhed. Natur og naturfænomener hvad vil vi, hvad er vores mål: Vi vil give børn indsigt i og forståelse for naturen. En viden om, hvordan naturvidenskabelige fænomener opstår og undersøger det. Vi lægger vægt på At bruge naturen som et pædagogisk rum

4 Vi bruger naturen, som et værksted, vi undres og er nysgerrige på, hvordan ting hænger sammen og undersøger og bliver klogere på eks hvad synker i vand og hvad gør ikke og hvorfor? Når børn oplever eks tordenvejr. Tager vi udgangspunkt i det og i fællesskab undersøger /indhenter vi på forskellige måder viden om det. Vi arbejder science didaktisk dvs. Vi giver børnene mulighed for selv, at finde de løsninger/svar, som giver mening for dem, og personalet skal give dem lyst til at undersøge og undre sig sammen med dem. Have materialer tilgængelige, som vi sammen kan bruge til, at gå på opdagelse i eks. bøger, ipads. Hvilke metoder vil vi bruge: Voksenroller Vi skal som voksne være bevidste om, hvordan vi skal positionere os, så børnene får størst mulig læring. Der vil være forskellige tilgange, vi skal gå foran, ved siden af og/eller gå bagved. Redskaber Vi stiller forskellige redskaber til rådighed for børnene, så de kan tilegne sig viden og læring om deres omverden. Vi går ud og undersøger, eks skoven indsamler materialer og studerer dem. Vi planter og ser, hvordan ting gror. Vi bruger digitale redskaber både til indhentning af viden og til dokumentation af den viden, som vi har lært. Målet Vi ønsker at holde fast i den naturlige nysgerrighed, som børn har. Det er et vigtigt element for, hvordan børn er åbne for læring i skolen og senere i livet. Inddragelse af de tre kompetencer: Alsidige personlige kompetencer styrkes, når barnet får mulighed for at tilegne sig viden Vi lægger stor vægt på: Selvværd og selvtillid Et barn som oplever, at kunne og har viden, kan opnå et højt selvværd og en høj grad af selvtillid over oplevelsen af, at mestre sit eget liv. Vi skal sikre, at mulighederne er til stede for den proces. Sociale kompetencer kommer i spil, når vi arbejder ude i naturen og med naturfænomener. Samarbejde Børnene har brug for at tilegne sig evnen til at samarbejde, at kunne give plads til andre og lære at søge kompromisser. Inklusion

5 Børnene skal lære at indgå i mange forskellige fællesskaber på tværs af alder, køn, etnicitet og andre faktorer, som giver børnene den rummelighed, som er nødvendig for at kunne begå sig i samfundet. Sproglige kompetencer udvikles i alt, hvad vi gør. Nærvær At børnene oplever nærværende voksne, som har tid og lyst til at lytte og samtale. Tegn til tale At børn, som ikke endnu har et talesprog, bliver hjulpet til at blive forstået og kan gøre sig forståelig med tegn til tale og af billeder. Politiske indsatsområder der er i spil: I naturen er der frisk luft og højt til loftet. Udeliv Dagligt at kunne komme ud, er en del af vores pædagogiske praksis. Uderummet er med til at understøtte, at børn bliver stærkere både fysisk og motorisk. Fællesskaber, inklusion Arbejder vi bevidst med i uderummet. Vi opdager og skaber nye fællesskaber i naturen. Ser at børnene viser nye styrker og motivation for læring. Forældresamarbejdet Vi inddrager forældrene på forskellige måder, eks til sommerfesten, hvor forældre og børn legede i naturen. Vi dokumenterer på børneroden og på månedsplaner, som ophænges i afdelingerne. Kultur og kulturelle udtryksformer hvad vil vi, hvad er vores mål: Vores kultur er bundet op på mange traditioner. Vi finder det vigtigt, at vi indfører børnene i mange forskellige kulturer og kulturelle måder at udtrykke sig på. At holde fast i traditioner egne og blive nysgerrige på andres At give børn mulighed for at udtrykke sig på forskellige måder.

6 Hvilke metoder vil vi bruge: Vi vil arbejde med vores traditioner, påske, jul, osv. På forskellige måder. Børnene er med i, at indhente viden om de enkelte traditioner, vi bruger dialogen og bruger biblioteket og ipads til indhentning af viden. Vi giver børnene mulighed for at høre musik, synge sange, værner om sangskatten. Mulighed for at klæde sig ud, optræde og også mulighed for at komme i teater. Gøre børnene bekendt med rim/remser og eventyr. Vi inddrager og informere forældre på børneroden. Børneroden bruges ligeledes, som platform for vores dokumentation. Inddragelse af de tre kompetencer: Alsidig personlig kompetence inddrages i forhold til kultur og kulturelle udtryksformer. Identitet Et barn som får viden om og indsigt i sin kulturelle baggrund, kan opnå en høj identitets følelse. En følelse af, at høre til et fællesskab. Sociale kompetencer arbejdes der på i mange forskellige arenaer indenfor kultur og kulturelleudtryksformer. Fællesskaber De Tre Huse er beriget med en mangfoldig børneflok, som giver mulighed for at børnene bliver nysgerrige omkring andre børns kultur og traditioner. De sproglige kompetencer er med i alle dele af de pædagogiske værktøjer. Dialog At børnene oplever nysgerrige, nærværende voksne som viser interesse for og hat tid til samtale om det som børnene er interesseret i. Det skrevne sprog At børnene har mulighed for at stifte bekendtskab med rim, remser, eventyr. Sang og musik At synge og høre musik, er med til at give børnene et blik for hvad sang og musik kan. Det kan skabe fællesskaber på tværs af bøde kultur, køn og alder.

7 Politiske indsatsområder der er i spil: Sproget: Traditioner giver god anledning til dialog. Børnene har en naturlig nysgerrighed omkring deres omverden. Vi griber denne nysgerrighed og det er med til at give sprogstimulering gode vilkår. Sundhed og trivsel: Sang og musik er elementer, som er med til at skabe sundhed og trivsel. Vi synger og bliver glade, vi danser og bevæger os, som er med til at holde os sunde og i form.