Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2010 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen i erhvervsjura er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse, der er tilrettelagt som en overbygningsuddannelse på den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse (HA-jur.). Uddannelsen er normeret til 120 ECTS. Stk. 2. Studieordning for erhvervsjuras kandidatuddannelse er fastsat i henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29.juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelserne ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Stk. 3. Studieordningen indeholder endvidere regler fastsat i medfør af bekendtgørelse nr. 857 af 1. juli 2010 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 (adgangsbekendtgørelsen), og bekendtgørelse nr. 205 af 15. marts 2007 (karakterbekendtgørelsen). Uddannelsens betegnelse 2. Uddannelsens betegnelse er på dansk: Kandidatuddannelsen i Erhvervsjura, Cand.merc.jur. og på engelsk: Master of Science (MSc) in Business Administration and Commercial Law. Adgangskrav og forudsætninger 3. Optagelse på den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse forudsætter en erhvervsjuridisk bacheloruddannelse, eller anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau, hvor samme uddannelsesmæssige forudsætninger kan anses for erhvervet. 1
Studienævns- og fakultetstilhørsforhold 4. Uddannelsen hører under Studienævnet for Erhvervsjurauddannelserne ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Uddannelsens faglige profil og formål 5. Kandidatuddannelsen har til formål at udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge den studerendes teoretiske og metodiske kvalifikationer samt dennes selvstændighed i forhold til niveauet på den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse. Stk. 2. Uddannelsen har videre til formål at kvalificere den studerende til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde og kvalificere den studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelsen, jf. bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.- graden (ph.d.-bekendtgørelsen). 6. Uddannelsens formål betinger, at den studerende opnår viden, kompetencer og metodiske færdigheder gennem faglig fordybelse og anvendelse af videregående elementer i indenfor det erhvervsjuridiske og økonomiske fagområdes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetencer til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner med juridisk og økonomisk indhold i virksomheder, institutioner og organisationer såvel i det private som i det offentlige. En kandidat i erhvervsjura skal således mestre fagområdernes videnskabelige metoder, og opnå den viden og de generelle færdigheder og kompetencer der gør denne i stand til: 1) selvstændigt at identificere og formulere videnskabelige problemstillinger indenfor de juridiske og økonomiske fagelementer, 2) på et videnskabeligt grundlag at kunne opstille nye løsninger, vælge relevante løsninger, og begrunde valget, 3) at kunne formidle sin forskningsbaserede viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller, ikke-specialister, samarbejdspartnere og brugere i et korrekt sprog. 4) at styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og at forudsige løsningsmodeller, 5) selvstændigt at kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar, og 6) selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. 2
Uddannelsens fagelementer, 120 ECTS 7. Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse består af i alt 120 ECTS, hvoraf 50 ECTS omfatter konstituerende fagelementer fordelt på 6 moduler, hvoraf 25 ECTS omfatter uddannelsens obligatoriske juridiske fagelementer og 25 ECTS omfatter de økonomiske fagelementer. Herudover omfatter 10 ECTS et konstituerende økonomisk fagelement, 20 ECTS omfatter to juridiske valgfag, 10 ECTS omfatter endnu et økonomisk valgfag, og yderligere 30 ECTS omfatter kandidatafhandlingen. Stk. 2. Hvert semester indeholder en undervisningsmæssig belastning på 30 ECTS, der eksamineres ved udgangen af det pågældende semester. Dog er det for så vidt angår denne studieordning, der er en overgangsstudieordning, besluttet, at 7. semester kun indeholder en undervisnings- og eksamensbelastning på 20 ECTS, mens 8. semester indeholder en undervisnings- og eksamensbelastning på 40 ECTS. Stk.3. Mål og vurderingskriterier for de enkelte fags eksaminer offentliggøres på uddannelsens hjemmeside. Obligatoriske juridiske fagelementer 8. De obligatoriske juridiske fagelementer udgør i alt 25 ECTS, der fordeler sig på 3 moduler. Modulerne og de omfattede fagelementer samt deres semesterplacering og eksaminationsform fremgår af følgende skema: MODUL FAG ECTS SEM EKSAMEN Skatteretligt modul Selskabsskatteret 5 7. Skriftlig 3-timers eksamen EU-retligt modul Dansk og europæisk markedsret 5 7. Mundtlig eksamen Formueretligt modul Finansieringsret 5 8. Skriftlig 3-timers eksamen Offentligretsmodul Civilproces 5 8. Intern 2 timers skriftlig kortsvarseksamen Erhvervsstrafferet 5 8. Intern 2 timers skriftlig kortsvarseksamen 3
Obligatoriske økonomiske fagelementer 9. De obligatoriske økonomiske fagelementer udgør i alt 25 ECTS, der fordeler sig på 3 moduler. Modulerne og de omfattede fagelementer, samt deres semesterplacering og eksaminationsform fremgår af følgende skema: MODUL FAG ECTS SEM. EKSAMEN Økonomistyringsmodul Økonomistyring III (Strategisk styring) 10 7. Skriftlig 4-timers eksamen Finansieringsmodul Finansieringsteori II (Corporate Finance) 15 8. Skriftlig 3-timers eksamen Eksamination af de obligatoriske fagelementer 10. Alle fagelementer afsluttes med en individuel mundtlig eller skriftlig eksamen, som anført i skemaet for henholdsvis de obligatoriske juridiske og de økonomiske moduler. Eksamenssproget er dansk. Stk. 2. Der medvirker en ekstern censor ved samtlige eksaminer, bortset fra eksaminerne i civilproces og erhvervsstrafferet. Stk. 3. For at bestå en eksamen skal den studerende mindst opnå karakteren 2 i henhold til 7-trinsskalaen. Stk. 4. På eksamensbeviset vægter hver af karaktererne for en afsluttende eksamen med samme vægt, som de ved den pågældende eksamen eksaminerede ECTS set i forhold til uddannelsens samlede mængde ECTS (Det giver en vægt på 1 for hver 5 eksaminerede ECTS). Valgfrie fagelementer 11. Den studerende kan specialisere sig i forbindelse med valg af juridiske og økonomiske fagelementer. Stk. 2. Eksaminationsform, eksamenssprog og indhold af det valgfrie fagelement fastlægges nærmere i fagbeskrivelsen for de udbudte valgfag. Der medvirker en ekstern censor ved samtlige eksaminer, jf. dog det anførte i studieordningens 20. For at bestå en eksamen skal den studerende mindst opnå karakteren 2 i henhold til 7- trinsskalaen. Stk. 3. Ved tilmelding til de valgfrie fagelementer er den studerende automatisk tilmeldt til prøverne. Studielederen fastsætter dog en frist for rettidig afmelding fra prøven. Såfremt prøven ikke afmeldes rettidigt tæller denne som et eksamensforsøg. Stk. 4. På eksamensbeviset vægter hver af karaktererne for en afsluttende eksamen med samme vægt som de ved den pågældende eksamen eksaminerede ECTS set i 4
forhold til uddannelsens samlede mængde ECTS (Det giver en vægt på 1 for hver 5 eksaminerede ECTS). VALGFRIE FAGELEMENTER Konstituerende økonomisk fagelement FAG ECTS SEM. EKSAMEN Et af flere konstituerende økonomiske fagelementer kan vælges af den studerende. De for årgangen mulige valgfag fremgår af studiets hjemmeside. Juridisk valgfag Juridisk valgfag 10 9. Økonomisk valgfag 10 9. Kandidatspeciale 10 8. Som udgangspunkt eksamineres fagelementerne mundtligt, men studielederen kan 10 9. tillade andre løsninger. Eksamensformen for det enkelte fag fremgår derfor af fagbeskrivelsen 12. På 10. semester udarbejder den studerende et kandidatspeciale svarende til 30 ECTS, der skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne inden for det faglige indhold i den samlede uddannelse. Stk. 2. Specialet skal påbegyndes og afleveres indenfor en periode svarende til et semester på 30 ECTS. Stk. 3. Specialet afslutter uddannelsen. 13. Den studerendes specialeemne og opgaveformulering skal godkendes af studielederen, der samtidig fastsætter den endelige afleveringsfrist for specialet og en plan for specialevejledningen, herunder udpegning af specialevejleder. Stk. 2. Kandidatspecialet kan udarbejdes såvel individuelt som af en gruppe med indtil 3 deltagere. Stk. 3. Den studerende bliver ved godkendelsen af opgaveformuleringen, automatisk tilmeldt eksamen, hvilket medfører, at såfremt den studerende ikke afleverer indenfor den i denne studieordning fastsatte tidsramme, vil et eksamensforsøg være brugt. Stk. 4. Kandidatspecialet skal indeholde et resumé på engelsk, tysk eller fransk. Resumeet skal være på mindst 1 og på højst 2 sider. KANDIDATSPECIALE FAG ECTS SEM. EKSAMEN Kandidatspeciale 30 10. Mundtlig eksamen Indenfor den erhvervsjuridiske uddannelses obligatoriske og valgfrie fagelementer 5
Eksamination af kandidatspecialet 14. Kandidatspecialet afsluttes med en individuel mundtlig eksamen under medvirken af en ekstern censor. Evalueringen sker med udgangspunkt i specialet, men der kan inddrages for specialet relevante spørgsmål fra hele uddannelsens pensum. Eksamenssproget er dansk. Stk. 2. Ved eksaminationer på grundlag af specialer udarbejdet i gruppe eksamineres hvert gruppemedlem individuelt. Stk. 3. Kandidatspecialet bedømmes efter 7-trinsskalaen. Stk. 4. I bedømmelsen indgår en vurdering af den sproglige præstation i relation til ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed for så vidt angår den studerendes stave- og formuleringsevne. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Stk. 5. I bedømmelsen indgår endvidere en vurdering af det engelske, tyske eller franske resume. Stk. 6. På eksamensbeviset vægter karakteren for specialet med samme vægt, som de ved den pågældende eksamen eksaminerede ECTS set i forhold til uddannelsens samlede mængde ECTS (Det giver en vægt på 1 for hver 5 eksaminerede ECTS). Sygeeksamen og reeksamener 15. Fravær fra en eksamen på grund af sygdom tæller ikke som et anvendt eksamensforsøg, og den studerende kan deltage i en sygeeksamen, når den studerende kan dokumentere, at denne er eller har været forhindret i deltagelse i en eksamen på grund af sygdom. Stk. 2. Sygeeksamen afholdes som reeksaminationerne og placeres så vidt muligt samtidig med disse, jf. 16. 16. Den studerende kan deltage i en reeksamen, når den studerende ikke har bestået den ordinære eksamen, en sygeeksamen eller en reeksamen i forbindelse med en eksamination af et obligatorisk fagelement eller et valgfrit fagelement. Dog kan den studerende kun indstille sig til en reeksamen to gange, idet den studerende højst har ret til tre eksamensforsøg i alt. Stk. 2. Den studerende kan deltage i en reeksamen, når den studerende ikke har afleveret specialet indenfor den fastsatte tidsramme. I så fald skal der udarbejdes en ændret opgaveformulering indenfor samme emneområde, som skal godkendes af studielederen, der samtidig fastsætter en ny afleveringsfrist på tre måneder. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden den nye frist, kan den studerende få et andet reeksamensforsøg, jf. eksamensbekendtgørelsen, efter samme regler, som gælder for det første reeksamensforsøg. 6
Stk. 3. Såfremt den studerende kan godtgøre eksistensen af usædvanlige forhold, kan denne søge Studienævnet om dispensation til et fjerde og et femte eksamensforsøg. I vurderingen af, om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. Stk. 4. Universitetet kan undtagelsesvist give dispensation til mere end fem eksamensforsøg, især når den studerende alene mangler at bestå en enkelt prøve for at have gennemført uddannelsen. 17. Reeksamen og sygeeksamen afholdes som udgangspunkt på samme måde som den ordinære eksamen. Dog kan studieledere, når dette er særligt begrundet, tillade, at en studerende, der skulle reeksamineres skriftligt, i stedet reeksamineres ved en mundtlig eksamination. Stk. 2. Reeksaminer og sygeeksamen tilrettelægges særskilt for fag, hvor den ordinære eksamen er afholdt i ulige semestre/efterårssemester, senest i februar måned, mens første reeksamensforsøg for fag, hvor den ordinære eksamen er afholdt i lige semestre/sommersemestre, tilrettelægges senest i august måned. Stk. 3. For fagelementer der indeholder projektforløb, tilrettelægges reeksamen snarest muligt, dog senest 6 måneder efter afholdelse af den ordinære prøve. Stk. 4. Herudover tilrettelægges reeksaminer og sygeeksaminer sammen med den efterfølgende ordinære eksamen i det pågældende fag. Afslutning af kandidatuddannelsen 15. Kandidatuddannelsen i erhvervsjura skal være afsluttet senest 4 år efter den er påbegyndt. Merit 16. Studienævnet kan træffe bestemmelse om godkendelse af meritoverførsel for eksaminer, der er bestået ved en anden dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution. Eksamen og udstedelse af eksamensbevis 17. For eksamen og udstedelse af eksamensbevis gælder: 1) Bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (eksamensbekendtgørelsen) 2) Bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen) 3) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (karakterskalabekendtgørelsen) 7
Klage 18. Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende til universitetet (Det Samfundsvidenskabelige Fakultet). Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen skal være indgivet senest 2 uger efter det tidspunkt, hvor bedømmelsen er offentliggjort eller den dato, der er meddelt for offentliggørelse, såfremt dette er et senere tidspunkt. Stk. 2. Universitetets afgørelser kan videre indbringes for Universitets og Bygningsstyrelsen af studerende, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er to uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Klagen indgives til universitetet (Det Samfundsvidenskabelige fakultet), der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden en frist på mindst en uge. Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelse og klagerens eventuelle kommentarer, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 76. Dispensation 19. Studienævnet kan inden for rammerne af uddannelsesbekendtgørelsen og andet overordnet retsgrundlag dispensere fra reglerne i denne studieordning i særlige tilfælde. Stk.2. Studienævnet kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med et andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når studienævnet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau. Ikrafttræden 20. Denne studieordning er endeligt vedtaget af det Erhvervsjuridiske Studienævn den 7. april 2010 og efterfølgende godkendt af dekanen. Studieordningen gælder fuldt ud for studerende, der påbegynder deres studier på kandidatuddannelsen 1. september 2010, dog med den i stk. 2 fastsatte overgangsordning for studerende, der har gennemført deres HA-jur. uddannelse i henhold til en studieordning tidligere end studieordning 2008 med ændringer af 10. marts 2009. Stk. 2. Studerende, der har afsluttet HA-Jur uddannelse ved Aalborg Universitetet på HA-jur STO 2007 eller en tidligere studieordning, mangler undervisning i faget obligationsret, der fra efteråret 2010 er flyttet fra den erhvervsjuridiske 8
kandidatuddannelse til bacheloruddannelsen. Disse studerende tilbydes derfor undervisning i faget obligationsret på 8. Semester (5 ECTS) og på 9. Semester (5 ECTS). Undervisningen afsluttes med en intern skriftlig 5-timers eksamen i obligationsret på 10 ECTS ved udgangen af 9. semester. Eksamen i obligationsret vil da erstatte et juridisk valgfag på 9. semester. 9