Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution HF uddannelsen i Nørre Nissum, VIA University College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hf Naturfagspakken, niveau C Annette Kynde, Jens Hagelskjær, Kim Negendahl Hold 1.p Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Vand, jord og økologi Produktion og miljø Sundhed og levevilkår Stof og energi Tværfagligt evaluerings projektforløb (biologi, kemi og geografi) Side 1 af 11
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 1 Indhold Vand, jord og økologi Biologi: Biologi til tiden, 2. udg. Lone Als Egebo et. Al., Nucleus, 2006: Vandløb, søer og deres omgivelser s. 126 127 Vanddyr og iltoptagelse, side 128 129 Vandløbet som økosystem, side 129 132 Når åen forurenes, side 132 137 Søen som økosystem, side 137-140 Makro Index Metoden, Svend Erik Abrahamsen (kopi af analyseskema) Kemi: Kemi 2000 C, Helge Mygind, Haase og Søn: s. 9-16, 22-39, 61-72, 155-156 Noter i kemi: 10 sider om Bohrs atommodel, det periodiske system, salte og kemiske bindinger Geografi: Alverdens geografi, Elsebeth Sanden m. fl. GO forlaget 2005. Miljø og bæredygtighed side 7-27 Vand side 65 76. Nedbør side 39 46. side 146 147. Jordbund Torkil Jønk-Clausen, Vand og udvikling den globale udfordring KVL tema hæfte 2005. Dæmningen ved de tre slugter, Geografisk Orientering. 8 sider Den fordømte dæmning Film. 55 min Vandløbsmorfologi, 5 sider, eget arbejde. Jordbund og undersøgelse her af. Eget arbejde Omfang 25 lektioner i biologi, 35 lektioner i kemi. 27 lektioner i geografi Særlige fokuspunkter Biologi: Udvalgte økologiske processer og deres betydning Økosystemers struktur Vanddyrs iltoptagelse Kårfaktorer og tilpasning Vandløb, søer og livsbetingelser Forurening af vandløb og søer Kemi: Stoffers opbygning, herunder grundstoffer og kemiske forbindelser (salte og molekyler) Reaktionsskemaer, Kemiske undersøgelser vands kredsløb Vands tilstandsformer Vand som opløsningsmiddel Let og tungtopløselige salte Geografi: Vandets kredsløb, herunder vandets infiltration og bevægelse i jorden Side 2 af 11
Jordbunds tekstur og struktur Nedbør, typer og dannelse. Menneskets udnyttelse af naturen, miljø og bæredygtighed Væsentligste arbejdsformer Eksperimentelt øvelsesarbejde organiseret i grupper, klasseundervisning, skriftligt arbejde Eksperimentelt arbejde: Modelarbejde med vandets kredsløb Biologisk vandkvalitetsanalyse i et vandhul (Makro Indeks) Undersøgelser af forskellige tilpasninger Måling af nitrit, nitrat og ph i forskellige vandmiljøer Undersøgelse af porevolumen, markkapacitet og permabilitet i jordbunde. Konflikter i vandudnyttelse X factor, det gode spørgsmål Hvilken type stof (salt eller molekyle - polær/upolær) Bestemmelse af nitrat og fosfatindhold i en sø Tungt og letopløselige salte - fældningsreaktioner Krystalvand Retur til forside Side 3 af 11
Titel 2 Indhold Produktion og miljø Biologi: Biologi til tiden, 2. udg. Lone Als Egebo et. Al., Nucleus, 2006: Mikroorganismer og bioteknologi, side 141-147 Fødevareproduktion, side 163-165 Landbruget som økosystem, side 165 169 Landbrugets næringsstoffer, side 169 171 Kemi: Kemi 2000 C, Helge Mygind, Haase og Søn: s. 108-133 og 154-175 Geografi: Alverdens geografi, Elsebeth Sanden m. fl. GO forlaget 2005 Erhvervs udvikling side 105 116. side 119 125 Dansk landbrug, side 131 145 +148. Nitrat og vandmiljø. 77 81. Udvalgte figurer og tabeller, Landbruget i Tal, landbrugs avisen etc - Økologiens omfang - Kvælstof Udvalgte artikler fra Landbrugsvisen, omfang 3-6 normalsider. - Varmetolerant enzym - Gensplejset byg med forbedret - Forsuring af gylle - Gødning og ajle separeres - Fremskridt i forskning med. Alle Landbrugsavisen 2008-2010. Omfang 23 lektioner i biologi, 25 lektioner i kemi, 21 lektioner i geografi Særlige fokuspunkter Biologi (kernestof): Mikroorganismers vækst og vækstfaktorer. Landbruget som økosystem. Landbrugets næringsstoffer. Kemi (kernestof): Mængdeberegninger på blandinger Forsuring Koncentrationsberegninger Syre og base i dagligdagen Definition på syrer og baser Beregning af ph Syre-base titrering Geografi (kernestof): Erhvervsgeografi, Side 4 af 11
Dansk landbrugs strukturudvikling og kulturlandskab Produktion og miljøpåvirkninger, udnyttelse af naturgrundlaget Stof og energistrømme kredsløb, geografiske aspekter ved kvælstofkredsløb Faglige mål: Naturvidenskabelige arbejdsmetoder Skriftlig fremstilling Fortrolighed med anvendelse af naturvidenskabeligt fagsprog herunder symbolsprog Skelne imellem teoretisk model og en observeret virkelighed Analysere fællesfaglige problemstillinger og opstille enkle problemformuleringer ud fra en naturfaglig tilgang Opsamle data og bearbejde resultater fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser. Foretage systematiske observationer, og undersøgelser herunder dataindsamlinger i forbindelse med feltarbejde og efterbehandling i laboratoriet. Foretage klassifikation. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Eksperimentelt arbejde: Gødningsstoffer i landbruget (herunder specielt kvælstof) og konsekvenser heraf Dyrkning af kornplanter i vækstmedier med forskelligt indhold af gødningsstoffer Undersøgelse af knoldbakteriekulturer hos planten Rødkløver (mikroskopering af snit) Måling af ph og Nitrat/Nitrit Film om kvælstof og vådområder Landbrugsbesøg Arbejde med Kvælstofkredsløbsspil Undersøgelse af knoldbakteriekulturer hos planten Rødkløver (mikroskopering af snit) Erhvervsgeografi, Dansk landbrugs strukturudvikling og kulturlandskab. Produktion og miljøpåvirkninger i dansk landbrug. Nitrat og vandmiljø. Forsuring Bestemmelse af eddikesyreindholdet i eddike vha. titrering Retur til forside Side 5 af 11
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 3 Indhold Sundhed og levevilkår Biologi: Biologi til tiden, 2. udg. Lone Als Egebo et. Al., Nucleus, 2006: Levende organismer, Celler, side 13-15 Kroppens organsystemer, side 16 17 Kost og sundhed, Kroppens energibalance, side 19 22 Kostens energifordeling, side 22 24 Fordøjelse - fra jord til bord, side 24 32 Diabetes, side 32 34 Motion, blodkredsløbet og åndedrættet, blodets bestanddele, side 35 41 Et sundt hjerte, side 41 44 Kondition, hurtighed og styrke, side 44-50 Når vi vælger at få børn, side 85 og 89 Den genetiske arv, side 101 105 Genetiske grundbegreber, side 106-111 DNA, gener, og proteinsyntesen, side 149 153 Mutationer, side 162 BBC-dokumentar, Den fantastiske rejse i livmoderen (uddrag) BBC-dokumentar, Enæggede tvilling (uddrag) Animationer fra http://vcell.ndsu.edu/animations/meiosis/index.htm Kemi: Kemi 2000 C, Helge Mygind, Haase og Søn: s. 76-107 Geografi: * Alverdens geografi, Elsebeth Sanden m. fl. GO forlaget 2005 Befolkning side 83 103. Fødevarer side 153 171. Udvalgt foto The hungry plannet. Peter menzel. Steffen Stubager. Europa krymper JP. 28.0712 Bjarne B. Christensen og Mette Kirstine Schmidt. Befolkningspolitik må ikke være Tabu. Information d. 19.06.12. Erling Vester Jacobsen Tælling afslører overflod af drenge. JP 30:03:01 Brendan O'Neill For mange mennesker nej for mange dommedagsprofeter. Information 27.12.09. Jørgen Steen Nielsen. Velkommen til verden, medborger nr. 7.000.000.000. Information 9.1.2011 Axel Phil-Andersen. Stort pres på de to største byer JP. 06.08.12 Malene Grøndahl Top resultat ni mia. information 03.08.01 Udvalgte demografiske tabeller og figurer til beskrivelse af fertilitet og dødeligheds udvikling. Side 6 af 11
Film Blomsterøen. Film: Horisont spild af mad. Omfang Planlagt reduktion vil forekomme pga. manglende tid. 24 lektioner i biologi, 10 lektioner i kemi. 24 lektioner i geografi Særlige fokuspunkter Biologi (kernestof): Cellers struktur og funktion Udvalgte humane organsystemers opbygning og funktion set i sundhedsmæssig sammenhæng. Sundhed og livsstil. Udvalgte organiske stoffer og deres biologiske betydning herunder DNA s opbygning og funktion. Proteinsyntesen (orienterende pga. manglende tid) Almene genetiske grundbegreber. Samspillet mellem arv og miljø. Nedarvningsmønstre Almindelig celledeling og kønscelledeling. Kemi (kernestof): Organisk kemi herunder navngivning af alkaner, alkener og alkoholer Alkohol Nedbrydning af ethanol i kroppen Geografi (kernestof): Demografisk transition og udvikling. Regionale forskelle i køn og aldersfordeling. Forskellige i levevilkår. I og ulande. Fødevare forsyning og fordeling. Forandringer i levevilkår. Faglige mål: Gruppearbejde. Arbejde med skriftlig fremstilling herunder rapporter og journaler Læsning af faglige tekster. Faglig argumentation Opsamle data Identificere og forholde sig til naturvidenskabelige problemstillinger Identificere og diskutere fejlkilder Opstille enkle hypoteser Læsning og tolkning af tabeller og figurer Væsentligste arbejdsformer Undersøgelse af kindskrab (mikroskopering af humane celler) Måling af puls og blodtryk Måling af lungefunktion; ekspiratorisk peakflow og lungekapacitet Undersøgelse af energiindtag og tilsvarende forbrænding af forskellige fødevarer Undersøgelse af energiindhold og fordeling af forskellige dagligdags- Side 7 af 11
vare og substitution af årlige valg (hos lokal købmand) Animation/film af meiose/mitose og undfangelse og uddrag af film om arv/miljø (tvillingeundersøgelser) Demografiske transition. Dødelighed og sundhed Regionale forskelle i køn og aldersfordeling. Fødevare fordeling, miljø og sundheds aspekter Fremstilling af ethanol fra sukker Side 8 af 11
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 4 Indhold Stof og energi Biologi: Biologi til tiden, 2. udg. Lone Als Egebo et. Al., Nucleus, 2006: Kulstoffer, fedtstoffer og proteiner, side 26 29 Abiotiske og biotiske faktorer, side 117 118 Planter økosystemets producenter, side 119 121 Fotosyntese, respiration og vækst, side 122 123 Økosystemets konsumenter, side 121, 124 og 125 Kemi: Kemi 2000 C, Helge Mygind, Haase og Søn: s. 43-60 og 76-107 Geografi: Alverdens geografi, Elsebeth Sanden m. fl. GO forlaget 2005 Vejr og klima side 29-33, 48 54, 56 63. Energi side 223 232, 236-237, Udvalgte film olie udnyttelse i Nigeria. Omfang 21 lektioner i biologi, 25 lektioner i kemi. 21 lektioner i geografi Særlige fokuspunkter Biologi (kernestof): Kostens hovednæringsstoffer Fotosyntese, respiration, vækst og kulstofkredsløb Mikroskopering (arbejde med og forståelse af mikroskopet som redskab og metode mikroskopering af mange emner bla. Vandpest (grønkorn), spalte åbninger, mm) Samspillet mellem levende og ikke levende faktorer Stof og energi i fødekæder og fødenet Kemi (kernestof): Mængdeberegninger Organiske kemi Alkaner og alkener Bioethanol Geografi (kernestof): Vejr og klima, klimaændringer Kredsløb Miljøkonsekvenser ved produktion. Forskelle i levevilkår Side 9 af 11
Faglige mål: Gruppearbejde. Arbejde med skriftlig fremstilling herunder rapporter og journaler Arbejde med undersøgende tilgang (IBSE) Læsning af faglige tekster og afkodning af film. Faglig argumentation Opsamle data Mikroskopiering Identificere og forholde sig til naturvidenskabelige problemstillinger Identificere og diskutere fejlkilder Opstille enkle hypoteser Læsning og tolkning af tabeller og figurer Væsentligste arbejdsformer Eksperimentelt arbejde: Påvisning af fotosyntese og respiration - planters ilt-produktion herunder forsøg med stiklinger af planten Vandpest Mikroskopering - fremstilling af vådpræperater (iagttagelse af grønkorn og læbeceller mm) Opstilling af model for kredsløb (begrebskort) Klimaforskelle på jorden, Mundtlig aflevering Bestemmelse af klimazoner og plantebælter Kulstofkredsløb, incl. fotosyntese og respiration. Miljø aspekter ved udnyttelse, transport og brug af olie Opvarmning af natron Fremstilling af ethanol ud fra sukker Side 10 af 11
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 5 Tværfagligt projektforløb (biologi, kemi og geografi) Indhold Hovedtemaer (projekttemaer) Selvvalgt litteratur og andet kildemateriale bestemt af den enkelte studiegruppes tværfaglige problemstilling. Referencegrundlaget vil være stofområder behandlet inden for fagene biologi, geografi og kemi - suppleret med selvvalgte referencer. Der trækkes lod mellem et udvalg af problemstilling der afspejler holdes arbejde i de tre fag. Særlige fokuspunkter Faglige mål: Fremstille evalueringsopgave til brug ved naturfagseksamen Opnå erfaring i samspillet mellem mundtlig og skriftlig fremstilling Opnå erfaring med opgaveformen evalueringsopgave Opnå erfaring med tværfagligt samarbejde Væsentligste arbejdsformer Virtuelle arbejdsformer/deltagerstyret projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/fremstilling af formidlingsmateriale/præsentation Omfang 12 lektioner i VT. Herudover er medgået enkelte lektioner og vejledning fra biologi, kemi og geografi Side 11 af 11