Nykredit Bank A/S Indlånsvilkår Aktiekonto 2014 Forbrugsaktier



Relaterede dokumenter
Aktiekonto Europæiske aktier

Aktiekonto - 12 Asiatiske Aktier investér i aktier uden risiko for kurstab

Alm. Brand Bank A/S Indlånsvilkår Nordisk Aktiekonto 2016

Aktiekonto 2016 Nordiske aktier Indlånsvilkår

Aktiekonto vedr. Nordeuropæiske aktier

Indlånsvilkår for Aktiekonto - Nordeuropæiske aktier

Investering med hovedstolsgaranti. - over 3 år

Afkast op til. - over 3 år. Invester med sikkerhed Skandinaviske Aktier er investering i aktier med sikkerhedsnet.

Aktiekonto Amerikanske aktier

2015 US Aktiekonto U S Aktiekonto

Aktiekonto - Globale aktier Sæt aktier på kontoen...

Aktiekonto. En tryg investering der følger Dow Jones Euro Stoxx 50

Januar Skatteguide. - Generelt om skat.

Skatteguide ved investering i investeringsforeninger

RETNINGSLINIER. for investering og administration af puljer. Gældende fra 1. marts 2014

Føroya Banks generelle vilkår for kapitalpension

Aktiekonto - Globale Aktier 2017 // 1. Aktiekonto. Globale Aktier 2017

Tidsbegrænset livrente

Børsnoterede certifikater Bull & Bear

Skatteguide gældende for udbytter og avancer/tab i 2013

Globale Aktier III 2019

Skatteministeriet J.nr Udkast 17. december Forslag. til

BankNordiks generelle vilkår for ratepension

Særlige vilkår for Linkpension

Investeringsbetingelser

Jyske Invest. Kort om udbytte

RETNINGSLINJER FOR BANKENS ADMINISTRATION AF PULJEINVEST

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT

Indhold. 3. Depot Genkøb Beregning af genkøbsværdi Skat ved genkøb Forord 4

Direktørkontrakt. med kommentarer. Maskinmestrenes Forening

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1

Fondshandel og investeringsoverblik

LÅNTYPER Privatkunder 10. april 2015

Aktieindekseret obligation knyttet til

Rentesatser indlån Transaktionskonti (lønkonto m.v.) Nominel årlig rente i % 0,000% Rente af indestående til og med kr.

Skat af negative renter

Bekendtgørelse om pristalsreguleret alderdomsopsparing i pengeinstitutter

Rentefolder. - Rentesatser gældende fra 1. februar Fanø Sparekasse, Tinghustorvet 51, 6720 Fanø, CVR nr.

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

ÅOK og ÅOP i Skandia Livsforsikring A A/S

F R A D R A G S R E G L E R

Investeringsbetingelser for Danica Balance

FLEXINVEST FRI- FAKTAARK

Aftale om Betalingsservice og Nykredit Kuvertbetaling

Almindelige forretningsbetingelser for privatkunder i Nykredit Bank

Privatkunder i Nykredit Bank

Rentesatser og priser kan ændres af Jutlander Bank A/S i henhold til bankens almindelige forretningsbetingelser.

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Ref. R99 Forsikringsnr Ikrafttrædelse den

Investeringsbetingelser for Danica Balance

Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

Hjælp til årsopgørelsen 2017

Hjælp til skatten. Skatteregler for indkomståret 2014

Grøn Energi GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld. Grøn Energi » 1

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

RETNINGSLINJER FOR PENSIONS- PULJERNE GÆLDENDE FRA 1. AUGUST 2013

Skattebrochure Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Spørgsmål og Svar om Garantifonden for Indskydere og Investorer

Forslag. Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og af lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og lov om ændring af forskellige skattelove

Aftale om Betalingsservice (Gælder fra den 1. november 2009 for både eksisterende og nye kunder)

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 26. januar 2016

Aktiekonto Europæiske Aktier 2018

Carnegie WorldWide. Beskatningen af investeringsbeviser

Ved dødsfald. Ved skilsmisse

Investeringsbetingelser for Danica Balance

Indhold. Hvad kan Nykredit tilbyde? Vidste du dette om Nykredit...? Danmarks største långiver ydet 30% af alle lån i Mere end 1 mio.

Nordeuropa VALUE GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld. Nordeuropa VALUE » 1

Side 1 OG OVERENSKOMSTANSATTE. Rammeaftale om åremålsansættelse OK-02

Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber

Transkript:

Nykredit Bank A/S Indlånsvilkår Aktiekonto 2014 Forbrugsaktier 1. Aktiekonto Kunden bør indgå aftale om indskud på kontoen "Aktiekonto 2014 - Forbrugsaktier" (herefter kaldet "Aktiekontoen") efter en grundig gennemgang af samtlige vilkår for Aktiekontoen, og kunden erklærer ved sin underskrift af oprettelsesblanketten, at det er sket. til det indsatte beløb ganget med den procentvise stigning i værdien af den samlede underliggende aktiekurv. De 15 aktier er dog alle underlagt en individuel maksimumgrænse for, hvor meget de hver især kan bidrage med til det samlede afkast ved udløb, jf. pkt. 7 og 9. Denne individuelle maksimumgrænse er indikativt 30 %, jf. afsnit 7. Det beløb, som kunden indsætter på Aktiekontoen, er indsat som et struktureret indlån. Beløbet kaldes herefter "det indsatte beløb". Struktureret indlån er et komplekst indlånsprodukt, der er risikomærket gult i henhold til bekendtgørelse nr. 345 af 15. april 2011 om risikomærkning. Risikomærket gult betyder, at der er risiko for, at det investerede beløb kan tabes helt eller delvist, og produkttypen ikke er vanskelig at gennemskue. Kunden kan læse mere om risikomærkning i faktaarket "Strukturerede indlån" samt på www.nykredit.dk/risikomaerkning. Aktiekontoen anses skattemæssigt for at være en finansiel kontrakt, jf. pkt. 10. Finansielle kontrakter beskattes efter lagermetoden, jf. reglerne i kursgevinstlovens kapitel 6. Det indsatte beløb er bundet fra den 14. oktober 2011 til den 10. november 2014 (herefter kaldet "bindingsperioden"). Det indsatte beløb kan alene hæves i bindingsperioden, hvis kunden opsiger denne aftale på de betingelser, der fremgår af pkt. 6, eller Nykredit Bank meddeler, at det ikke er muligt at opnå de forudsatte indlånsvilkår, jf. pkt. 12. Et struktureret indlån består af to elementer: Almindeligt indlån i Nykredit Bank A/S (herefter kaldet "Nykredit Bank") samt optioner. Disse optioner er afledte finansielle instrumenter på kursudviklingen af en ligevægtet "kurv" (vægt 1/15) af 15 forbrugsaktier (herefter kaldet "den underliggende aktiekurv"). De 15 aktier er: Wal-Mart Stores Inc., McDonald s Corp., Nestlé S.A., PepsiCo Inc., Hennes & Mauritz AB, Carlsberg A/S, Tesco plc, Unilever NV, Beiersdorf AG, CVS Caremark Corp., Danone, Kraft Foods Inc., Vivendi, Adidas AG og Philips Electronics. Ved bindingsperiodens udløb udbetales et variabelt afkast, jf. pkt. 7. Det variable afkast afhænger af udviklingen i den underliggende aktiekurv. Hvis værdien af den underliggende aktiekurv udvikler sig positivt, modtager kunden et afkast svarende Hvis kunden ikke opsiger aftalen i bindingsperioden, jf. pkt. 6, får kunden som minimum det indsatte beløb tilbage, når bindingsperioden udløber. Kunden har dog risikoen på Nykredit Banks tilbagebetalingsevne, jf. pkt. 8. Kunden modtager ingen rente af det indsatte beløb på Aktiekontoen, jf. pkt. 3. For Aktiekontoen gælder endvidere "Almindelige forretningsbetingelser for privatkunder i Nykredit Bank" eller "Almindelige forretningsbetingelser for erhvervskunder i Nykredit Bank" (afhængig af kundeforholdets karakter) i det omfang, disse ikke er fraveget i denne aftale. Den fortrydelsesret, der fremgår af ovenstående almindelige forretningsbetingelser, gælder ikke for indskud på Aktiekontoen. Aftalen kan således ikke fortrydes af kunden efter den 13. oktober 2011. Som opgjort pr. primo september 2011 udgjorde delelementernes værdi (indlån, optioner og omkostninger) følgende: Indlånsværdi: 90,88 % Optionsværdi: 6,12 % De samlede årlige omkostninger udgør således ca. 1,00 % p.a. (100 % - (90,88 % + 6,12 %))/3) og dækker provision til Nykredit Bank, herunder markedsføringsomkostninger til bl.a. annoncering. De årlige omkostninger i procent (ÅOP) er således ca. 1,00 %. Beregningen af indlånsværdien er baseret på en rente på 3,15 % p.a. 2. Indbetaling og indbetalingsperioden Der skal mindst indbetales 25.000 kr. på Aktiekontoen. Frie midler kan indbetales på Aktiekontoen fra den 15. september 2011 til den 13. oktober 2011, begge dage inkl. (herefter kaldet BANK_00029 0911 Nykredit Bank CVR-nr. 10 51 96 08 København

"indbetalingsperioden"). Herefter kan der ikke indsættes beløb på Aktiekontoen. For pensionsmidler bemyndiger kunden uigenkaldeligt ved underskrift af denne aftale om Aktiekonto Nykredit Bank til den 13. oktober 2011 at overføre det aftalte indsatte beløb fra kundens hovedkonto i pensionsordningen til Aktiekontoen. Aktiekontoen vil herefter blive tilknyttet kundens kapital- eller ratepensionskonto, der er hovedkonto i kundens pensionsordning. 3. Rente Der tilskrives ingen rente på Aktiekontoen. Dog tilskrives der for frie midler rente af det indsatte beløb i indbetalingsperioden fra indbetaling til den 13. oktober 2011. Rentesatsen er fastsat til 1,00 % p.a., og denne rentesats er fast i indbetalingsperioden. Renten tilskrives Aktiekontoen den 13. oktober 2011 og rentebeløbet indgår herefter i det indsatte beløb. 4. Gebyrer og kontoudskrifter Der opkræves ingen gebyrer ved oprettelse og udløb af Aktiekontoen. Hvis det indsatte beløb hæves i bindingsperioden ved opsigelse, jf. pkt. 6, skal kunden påregne, at markedsværdiopgørelsen inkl. dekort, jf. pkt. 6-9, kan medføre, at kunden ikke får det fulde indsatte beløb tilbagebetalt. 5. Udløb Det indsatte beløb er bundet fra og med den 14. oktober 2011 til den 10. november 2014 (herefter kaldet "udløbsdato") og kan alene hæves i bindingsperioden, såfremt aftalen opsiges efter pkt. 6. Det indsatte beløb og eventuelt afkast frigives fra Aktiekontoen, når Aktiekontoen udløber den 10. november 2014. Vilkårene for Aktiekontoen (frie midler) ændres ved udløb automatisk fra en Aktiekonto til en Kernekonto i Nykredit Bank eller en tilsvarende konto, hvis kontoformen Kernekonto ikke findes på udløbsdatoen. For pensionsmidler tilbageføres beløbet ved udløb automatisk af Nykredit Bank til hovedkontoen for kundens kapital- eller ratepension. 6. Opsigelse i bindingsperioden Frie midler: Kunden kan i bindingsperioden opsige hele denne aftale om Aktiekonto for det fulde indsatte beløb med tre bankdages skriftligt varsel, hvis markedsforholdene tillader det. Aftalen kan ikke opsiges delvist for et mindre beløb. Ved opsigelse af Aktiekontoen i bindingsperioden vil det indsatte beløb blive udbetalt fratrukket en dekort. Dekorten beregnes på opsigelsestidspunktet ved en sædvanlig tilbagediskontering af det indsatte beløb, således at kunden modtager nutidsværdien af det indsatte beløb. Dekorten kan dog ikke overstige 12 %, hvis kontoen ønskes opsagt i løbet af de første 12 måneder, 9 % i de følgende 12 måneder, 6 % de følgende 6 måneder og 3 % i de resterende 7 måneder af bindingsperioden. Endvidere vil markedsværdien af den option, der knytter sig til det indsatte beløb, jf. pkt. 1, blive udbetalt ved opsigelse af Aktiekontoen. Værdien af optionen vil aldrig kunne medføre yderligere fradrag i det udbetalte beløb. Kunden risikerer således ved opsigelse i bindingsperioden ikke at få det fulde indsatte beløb tilbagebetalt. Kunden vil alene få udbetalt det indsatte beløb fratrukket ovennævnte dekort og tillagt den på opsigelsestidspunktet aktuelle markedsværdi af optionen, der knytter sig til det indsatte beløb. Optionens markedsværdi vil bl.a. være afhængig af aktiekurvens udvikling, aktiekursvolatiliteten og den tilbageværende løbetid på opsigelsestidspunktet. Denne markedsværdi varierer ikke nødvendigvis lige så meget som udsvingene på de underliggende aktier. Derfor kan en opsigelse af aftalen i bindingsperioden påvirke opgørelsen af optionens markedsværdi negativt i forhold til en tilsvarende opgørelse foretaget på udløbsdagen den 10. november 2014. Pensionsmidler: Denne aftale om Aktiekonto kan ikke opsiges, før udløbsdatoen den 10. november 2014. Det indsatte beløb kan derfor ikke hæves i bindingsperioden. Aktiekontoen kan heller ikke flyttes til anden finansiel virksomhed eller i den anledning opsiges og opgøres i bindingsperioden. Aktiekontoen er tilknyttet kundens hovedkonto for kapitaleller ratepension, og dette kan medføre begrænsninger i kundens muligheder for at flytte sådanne pensionsordninger til anden finansiel virksomhed blandt andet på grund af afregning af PAL. I tilfælde af kontohavers bodeling ved død eller skilsmisse i bindingsperioden, men ikke i andre situationer, kan kontoen dog opgøres samlet, og beløbet udbetales, hvis markedsforholdene tillader det. I så fald vil det indsatte beløb blive udbetalt fratrukket en dekort. Dekorten beregnes på opsigelsestidspunktet ved en sædvanlig tilbagediskontering af det indsatte beløb, således at kunden modtager nutidsværdien af det indsatte beløb. Dekorten kan dog ikke overstige 12 %, hvis kon-

toen ønskes opsagt i løbet af de første 12 måneder, 9 % i de følgende 12 måneder, 6 % de følgende seks måneder og 3 % i de resterende syv måneder af bindingsperioden. Endvidere vil markedsværdien af den option, der knytter sig til det indsatte beløb, jf. pkt. 1, blive udbetalt ved opsigelse af Aktiekontoen. Værdien af optionen vil aldrig kunne medføre yderligere fradrag i det udbetalte beløb. Uanset den ovenstående opgørelse vil Nykredit Bank dog sikre, at kunden samlet set som minimum får det indsatte beløb udbetalt. Optionens markedsværdi vil bl.a. være afhængig af aktiekurvens udvikling, aktiekurs volatiliteten og den tilbageværende løbetid på opsigelsestidspunktet. Denne markedsværdi varierer ikke nødvendigvis lige så meget som udsvingene på de underliggende aktier. Derfor kan en opsigelse af aftalen i bindingsperioden påvirke opgørelsen af optionens markedsværdi negativt i forhold til en tilsvarende opgørelse foretaget på udløbsdagen den 10. november 2014. 7. Afkastpotentiale Aktiekontoen løber til den 10. november 2014, og kunden får som minimum det indsatte beløb tilbage ved udløb. Herudover kan kunden evt. modtage et variabelt afkast. Hvis værdien af den underliggende aktiekurv udvikler sig positivt, modtager kunden et afkast ved udløb svarende til det indsatte beløb ganget med den procentvise stigning i værdien af den samlede underliggende aktiekurv. De 15 aktier i den underliggende aktiekurv er dog alle underlagt en individuel maksimumgrænse for, hvor meget de hver især kan bidrage med til det samlede afkast ved udløb. Den individuelle maksimumgrænse er indikativt 30 %, og det samlede afkast ved udløb kan derfor maksimalt blive 30 % 1 svarende til en maksimal forrentning på 9 % p.a. Maksimumgrænsen fastlægges ud fra markedsforholdene op til Startobservationsdatoen. Kan der ikke opnås en maksimumgrænse på minimum 25 %, vil Aktiekontoen blive annulleret. Maksimumgrænsen betyder eksempelvis, at hvis Adidasaktien er steget med 50 % ved udløb, vil denne aktie alene bidrage med 1/15 af 30 % til afkastet ved udløb. De 15 aktier er ikke underlagt nogen minimumgrænse for deres eventuelle negative afkastbidrag til den underliggende aktiekurv. Et eventuelt kursfald vil derfor slå fuldt igennem, jf. tabel 1, eksempel 1. Afkast ved udløb kan dog ikke blive negativt. Tabellen viser en afkastprofil for et indsat beløb på 100.000 kr. med den indikative maksimumgrænse for de enkelte aktiers bidrag til afkastet på 30 % (minimum 25 %). Tabellen skal udelukkende vise, hvordan afkast af Aktiekontoen beregnes, og tallene er ikke Nykredit Banks forventning eller udtryk for en forventning til det faktiske afkast på Aktiekontoen. Tabel 1 Afkastudvikling Eksempel 1 Eksempel 2 Eksempel 3 Eksempel 4 Wal-Mart Stores Inc. -5% -31% -10% 53% 30% McDonald's Corp -20% -18% 25% 38% 30% Nestlé SA -10% 12% -8% 33% 30% PepsiCo Inc -43% 11% 25% 30% Hennes & Mauritz AB -2% -7% 18% 61% 30% Carlsberg A/S 3% -11% 7% 48% 30% Tesco plc -22% 32% 30% 19% 31% 30% Unilever NV 7% -4% -2% 58% 30% Beiersdorf AG -15% -12% 25% 37% 30% CVS Caremark Corp. -10% 9% 15% 41% 30% Danone -15% 3% 11% 51% 30% Kraft Foods Inc 7% 5% 22% 60% 30% Vivendi 1% 8% 25% 37% 30% Adidas AG -22% -7% 1% 49% 30% Philips Electronics -10% 9% 12% 41% 30% Samlet afkast for aktiekurven -10,40% -0,20% 12,33% 30,00% Slutafkast 0,00% 0,00% 12,33% 30,00% Tilbage ved udløb i alt, i kr. 100.000 100.000 112.333 130.000 Det fremgår af eksempel 1, at et aktiekursfald på en enkelt aktie (i eksemplet PepsiCo) medregnes fuldt ud, i det konkrete tilfælde med 1/15 af de -43 %. Omvendt fremgår det af eksempel 4, at aktiekursstigninger på enkeltaktier på over 30 % alene kan bidrage med de maksimale 1/15 af 30 % pr. aktie. Eksempel 1 og 2 viser, at kunden ikke modtager noget afkast (0 kr.) ved udløb, hvis værdien af den underliggende aktiekurv ved udløb er uændret, eller hvis den underliggende aktiekurv er faldet i værdi. 8. Hovedrisici Kurser på aktiemarkedet kan være volatile og ændre sig drastisk i løbet af kort tid som følge af den almindelige markedsudvik- 1 Med aktiernes vægtning og den individuelle maksimumgrænse på 30% beregnes det maksimale afkast på følgende måde: 1/15 x 30 % x 15 (aktier) = 30 %, jf. også pkt. 9.

ling eller ændrede forhold i selskabet, f.eks. konkurs. Der kan derfor ikke gives nogen garanti for, at kursen på aktierne i den underliggende aktiekurv ikke vil ændre sig væsentligt, hvilket vil have stor betydning for afkastet ved udløb. Kunden har derfor en risiko for, at afkastet bliver 0 %, hvorved kunden er gået glip af alternativforrentningen. Kunden vil eksempelvis med et indskud på en 3-årig konto med binding kunne opnå en effektiv rente på omkring 3,0 % p.a. (opgjort primo september 2011) svarende til ca. 9,3 % over 3 år. Hvis kunden (frie midler) opsiger aftalen i bindingsperioden, jf. pkt. 6, kan kunden som følge af at der fratrækkes en dekort fra det indsatte beløb, jf. pkt. 6 risikere ikke at få det fulde indsatte beløb tilbage. Kunden har endvidere risikoen på Nykredit Banks tilbagebetalingsevne. Tilbagebetaling af det indsatte beløb forudsætter, at Nykredit Bank eksempelvis ikke erklæres konkurs. Midler indskudt på Aktiekontoen er dækket af Garantifonden for Indskydere og Indlånskunder. Det betyder, at almindelige indlån i tilfælde af Nykredit Banks konkurs mv. er dækket med indtil 100.000 euro (ca. 750.000 kr.) pr. indskyder, og at indskud for pensionsmidler eller andre særlige indlån er dækket fuldt ud, jf. 9 i bekendtgørelse af lov om en garantifond for indskydere og indlånskunder. Inden for ovennævnte dækningsgrænse vil Garantifonden dække en eventuel positiv forrentning af det strukturerede indlån med op til 20 % af indskuddet. Forrentning ud over denne grænse vil ikke blive anset for at være omfattet af Garantifondens dækning. Denne 20 %-grænse er gældende for det enkelte indskud og beregnes altså ikke pro anno. Garantifonden forbeholder sig ret til at ændre denne procentsats, hvis forholdene efter Garantifondens opfattelse giver anledning hertil. 9. Beregningsmetode for udviklingen i den underliggende aktiekurv Beregningen af det variable afkast, der udbetales ved bindingsperiodens udløb, er baseret på udviklingen i den underliggende aktiekurv og foretages på baggrund af henholdsvis et startniveau og et slutniveau for kursen på de enkelte aktier, der indgår i den underliggende aktiekurv: Aktie(i) START : det simple gennemsnit af det offentliggjorte lukkeniveau for den enkelte aktie(i) på startobservationsdatoen og de efterfølgende to børsdage. Aktie(i) SLUT : det simple gennemsnit af det offentliggjorte lukkeniveau for den enkelte aktie(i) på slutobservationsdatoen og de efterfølgende to børsdage. Aktie(i) START henholdsvis Aktie(i) SLUT fastsættes således af beregningsagenten baseret på følgende datoer samt de efterfølgende to børsdage: Startobservationsdato: 19. oktober 2011 Slutobservationsdato: 27. oktober 2014 Udviklingen i hver af de 15 aktiers kurs beregnes på følgende måde: Udvikling: (Aktie(i)SLUT - Aktie(i) START / Aktie(i) START Udviklingen i den underliggende aktiekurv beregnes som udviklingen i hver af de 15 aktiers kurs ganget med vægten på 1/15. Hver aktie kan maksimalt bidrage med indikativt 30 % (før vægtning) til udviklingen i den underliggende aktiekurv (herefter kaldet "maksimumgrænsen for aktiernes bidrag til afkast"). Afkast ved udløb beregnes som: Det indsatte beløb ganget med den procentvise udvikling i den underliggende aktiekurv (som beregnet ovenfor og samlet set maksimalt 30 % for hele løbetiden som følge af maksimumgrænsen for aktiernes bidrag til afkast). Afkast ved udløb kan dog ikke blive negativt. Udviklingen i den underliggende aktiekurv beregnes alene på baggrund af aktiernes kursudvikling, og der tages således ikke højde for eventuelle udbyttebetalinger på aktierne. Nykredit Bank foretager en afdækning af afkastet, der tilskrives Aktiekontoen. Denne afdækning foretages ved indgåelse af derivatkontrakter (herefter kaldet "derivatkontrakten") hos finansielle modparter. Den finansielle modpart, hvorigennem Nykredit Bank har afdækket afkastet, er beregningsagent på derivatkontrakten, mens Nykredit Bank er beregningsagent på Aktiekontoen. Derivatkontrakten specificerer reglerne for beregningen af afdækningen, der ligger til grund for udbetalingen af afkastet. Beregningen af Aktiekontoens afkast er underlagt de samme betingelser, som gælder for derivatkontrakten. I derivatkontrakten fastsættes blandt andet de betingelser, der giver mulighed for, at beregningsagenten kan foretage rimelige justeringer som følge af visse markeds- og afviklingsforstyrrelser ("ekstraordinære begivenheder") i relation til de 15 aktier, der indgår i den underliggende aktiekurv, og i øvrigt i relation til de tidspunkter, hvorpå der skal foretages beregninger. Eksempler på ekstraordinære begivenheder kan være, men er ikke begrænset til, fusion, fission, konkurs eller afnotering i relation til de enkelte aktier. Enhver justering vil i givet fald

have til formål at neutralisere effekten af en eventuel ekstraordinær begivenhed mv. bedst muligt. Endvidere fastsættes det i derivatkontrakten, hvorledes der kan ske justering af de tidspunkter, hvorpå der skal foretages beregninger, det vil sige start- og slutobservationsdatoen og de efterfølgende to børsdage. Beregningsagenten vil således udskyde et beregningstidspunkt, hvis det ikke falder på en børsdag, eller hvis der indtræder markedsforstyrrelser, eksempelvis hvis en relevant børs ikke åbner for handel i sin normale åbningstid. Som beregningsagent på Aktiekontoen vil Nykredit Bank foretage tilsvarende justeringer i relation til de 15 aktier, der indgår i den underliggende aktiekurv, og i relation til de tidspunkter, hvor der skal foretages beregninger. Hvis der indtræder markedsforstyrrelser eller ekstraordinære begivenheder mv., der har betydning for beregningen af afkastet, vil der således blive korrigeret i overensstemmelse med derivatkontrakten. Hvis beregningsagenten på derivatkontrakten foretager en sådan korrektion, vil Nykredit Bank meddele kunden dette via brev, e-mail, mit Nykredit eller via www.nykredit.dk. 10. Skat Aktiekontoen anses skattemæssigt for at være en finansiel kontrakt og beskattes efter lagerprincippet. Det betyder som udgangspunkt, at beskatningsgrundlaget opgøres som forskellen mellem det indsatte beløb og det samlede udbetalte beløb ved bindingsperiodens ophør. Som følge af lagerbeskatningen beskattes afkastet imidlertid løbende gennem indlånets løbetid. Beskatningen finder sted på den måde, at kunden ultimo hvert indkomstår beskattes af ændringen i markedsværdien af indlånet i det pågældende indkomstår. Årets markedsværdistigning/- tab opgøres i indskudsåret som forskellen mellem det indsatte beløb og markedsværdien ved årets udløb. I de efterfølgende år som forskellen mellem primo- og ultimomarkedsværdien. Skatten forfalder til betaling, selvom der ikke udbetales afkast på indlånet i løbet af det pågældende indkomstår. Ved udløb er beskatningsgrundlaget forskellen mellem det udbetalte beløb (det indsatte beløb tillagt et eventuelt afkast) og den senest opgjorte ultimomarkedsværdi. Kunden skal påregne en likviditetsbelastning i tilfælde af en gunstig udvikling i markedsværdien som følge af den løbende beskatning, lagerprincippet medfører. Markedsværdiændringer beskattes som kursgevinster/-tab efter reglerne i kursgevinstloven. For personer omfattet af personskatteloven vil markedsværdistigninger (kursgevinster) blive beskattet løbende som kapitalindkomst. Tilsvarende kan eventuelle markedsværditab (kurstab) efter særlige regler fradrages i gevinster fra andre finansielle kontrakter, eller hvis det ikke er muligt, i nettogevinster på aktier optaget til handel på et reguleret marked, der realiseres i samme år. Indskud på Aktiekontoen kan foretages med pensionsmidler. Ved indskud på Aktiekontoen skal afkast medregnes i grundlaget for pensionsafkastskat. Opgørelsen og beskatningen sker efter lagerprincippet, hvilket indebærer, at urealiserede gevinster og tab løbende skal medregnes. Pensionsafkast beskattes med 15 %. Det er Nykredits vurdering, at midler, der indgår i virksomhedsordningen, kan indskydes på Aktiekontoen. Indlånskunder (frie midler) skal selv opgøre og selvangive årets ændring i markedsværdi, idet dette beløb ikke bliver endeligt opgjort og udbetalt fra Aktiekontoen før bindingsperiodens udløb. Hvis kunden opsiger Aktiekontoen før udløb (i bindingsperioden), opgøres optionens markedsværdi på opsigelsestidspunktet. Kunden vil på opsigelsestidspunktet være skattepligtig af det beløb, der svarer til forskellen mellem det oprindeligt indskudte beløb eller den senest opgjorte ultimomarkedsværdi og det oprindeligt indskudte beløb tillagt optionens markedsværdi på opsigelsestidspunktet. Et eventuelt tab er fradragsberettiget, jf. ovenstående. Ovenstående gennemgang af beskatningen af Aktiekontoen er alene af generel karakter. De konkrete skattemæssige konsekvenser ved indbetaling på kontoen afhænger i høj grad af individuelle forhold, og kunder, der vil indsætte beløb på Aktiekontoen, bør således søge individuel skatterådgivning. 11. Flere kontohavere fuldmagt Hvis der er mere end én kontohaver på Aktiekontoen, giver kontohaverne herved hver enkelt kontohaver fuldmagt til at disponere alene på Aktiekontoen. Dør en af kontohaverne, er Nykredit Bank berettiget til at spærre Aktiekontoen, indtil skifteretten har taget stilling til, hvorledes afdødes bo skal behandles. Hvis en kontohaver tilbagekalder sin fuldmagt til øvrige kontohavere, forbeholder Nykredit Bank sig ret til at spærre Aktiekontoen, indtil der foreligger klarhed med hensyn til kontoforholdene. 12. Forbehold annullering af Aktiekonto Ovenstående vilkår for Aktiekontoen er fastsat med udgangspunkt i markedsforholdene. Er det som følge af ændringer i markedsforholdene op til startobservationsdatoen ikke muligt at opnå ovenstående vilkår, herunder en individuel maksimumgrænse på minimum 25 %, vil Aktiekontoen blive annulleret.

13. Disclaimer Oplysninger i denne aftale om tidligere afkast og kurs-udvikling eller simulerede tidligere afkast kan ikke anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling, ligesom oplysninger i denne aftale om fremtidige afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. Såfremt materialet indeholder oplysninger om en særlig skattebehandling, skal kunden være opmærksom på, at skattebehandlingen afhænger af kundens individuelle situation og kan ændre sig fremover. Såfremt materialet indeholder oplysninger baseret på bruttoafkast og kursudvikling, kan gebyrer, provisioner og andre omkostninger påvirke afkastet i nedadgående retning. 14. Afregninger internt i Nykredit koncernen Aftaler om strukturerede indlån, som Nykredit Bank indgår med sine kunder, indgås via Nykredits centre over hele landet. Medarbejdere her er ansat i både Nykredit Realkredit og Nykredit Bank, men modtager alene løn fra Nykredit Realkredit. Som følge heraf modtager Nykredit Realkredit provision fra Nykredit Bank i forbindelse med indgåelse af aftaler om strukturerede indlån.