AKTUEL ÆLDREPOLITIK Landsbestyrelsesmøde, marts 2019 MARTS 2019
Aktuel Ældrepolitik, marts 2019 Side 2 af 5 Akutpladser og brugerbetaling Der er udsendt en ny bekendtgørelse med nye regler for egenbetaling og akutpladser i hjemmesygeplejen, hvilket nu hindrer opkrævning af betaling for kost mv. på akutpladser. De nye regler skulle dermed sætte en stopper for brugerbetalingen ad bagdøren i det nære sundhedsvæsen. Men Ældre Sagen vurderer, at de nye regler ikke effektivt kan stoppe brugerbetalingen. Problemet er, at de nye regler for brugerbetaling på akutpladser er alt for utilstrækkelige til indfri den politiske intention om at stoppe for mere brugerbetaling. En kommune kan fortsat opkræve brugerbetaling blot ved at lade være med at have akutpladser. Kost mv. er nemlig kun vederlagsfri i forbindelse med ophold på en såkaldt akutplads. Det betyder omvendt, at bekendtgørelsen ikke forhindrer kommunen i at opkræve betaling for kost mv., når man modtager sygepleje fra akutfunktion som del af den almindelige hjemmesygepleje og/eller fra et akutteam og samtidig får ophold på fx en aflastningsplads. Samtidig er det langt fra alle kommuner, der har akutpladser. Oven i købet beslutter kommunerne selv, om de har akutpladser. Kommunerne kan også selv beslutte, om de vil have et akutteam, eller om de vil integrere lignende funktioner i den generelle hjemmesygepleje. Ældre Sagen har derfor fremført i pressen og direkte over for politikere og sundhedsministeren, at problemet ikke er løst med de nye regler. Det er vigtigt, at der kommer klare regler for henvisning til hjemmesygepleje, herunder til akutpladser. Det bør være tydeligt for såvel borger som personale, når der henvises til vederlagsfri sygepleje under sundhedsloven og således, at patienterne kan være sikre på, at der ikke er brugerbetaling, uanset hvad kommunen kalder pladsen. Køreplaner ved busstoppesteder I december 2018 fjernede Movia informationen om køreplanerne ved bussernes stoppesteder på Sjælland. Ældre Sagen har fra start kritiseret beslutningen og skrev allerede i december til Movia sammen med Forbrugerrådet TÆNK. Ældre Sagen har udtalt sig til kritisk til mange medier, herunder Ekstra Bladet, BT og TV2 Lorry. Den massive kritik anført af Ældre Sagen og Forbrugerådet TÆNK, særligt i Ekstra Bladet, har ført til, at Movia tog sagen op på deres bestyrelsesmøde d. 27. februar 2019. På mødet blev det besluttet at sætte ruteplanene op igen, men ikke køreplanerne (der viser afgangstid fra stoppested). Ældre Sagen har efterfølgende udtalt til både Ekstra Bladet og Herlev Bladet, at det er positivt at Movia har lyttet til kritikken, men at vi ser det som en halv løsning. Vi havde håbet, at man havde taget det endelige skridt og sat køreplaner op igen.
Aktuel Ældrepolitik, marts 2019 Side 3 af 5 Nedlæggelse af billetkontorer i de københavnske svømmehaller Københavns Kommune har besluttet at nedlægge den personlige betjening i samtlige af deres svømmehaller senest i marts måned 2019. Det betyder, at kunderne fremover skal købe en billet i en betalingsautomat eller på internettet. Ældre Sagen er blevet interviewet om sagen til www.mitkbh.dk, hvorefter flere lokalblade i København ligeledes har bragt artiklen. Ældre Sagen har i den forbindelse udtalt, at det ikke må være besværligt at komme i svømmehallen. Det er positivt, at de ældre, der ikke har en smartphone eller en computer, fortsat kan købe billetter i en automat, men hvis de skal trække en billet hver gang, kan det godt blive dyrt. Det er ikke rimeligt, at man skal have en profil for at kunne købe klippekort og periodekort og på den måde opnå rabat. En profil kræver, at man angiver en e-mailadresse eller et mobilnummer, hvilket for nogle ældre ikke er muligt. Ældre Sagen finder derfor, at der bør findes en alternativ løsning for gruppen af ældre, der ikke er digitale, så de også kan opnå rabatter på lige fod med andre. Brandsikkerhed plejehjem status D. 20. februar 2019 var der hasteforespørgsel i Folketinget foranlediget af DF. Her blev fremsat to forslag (V75 & C76) til vedtagelse med henblik på at øge brandsikkerheden. Der var bred politisk enighed om forslagene, og det blev med forslag V75 d. 21. februar 2019 vedtaget, at: Regeringen forpligtes til at iværksætte tiltag til styrkelse af sikringen mod brand. Dispensationer fra bygningsreglementets brandkrav skal tidsbegrænses, og det lovpligtige brandsyn i plejeboliger udvides. Med iværksættelsen af certificeringsordningen sikres det, at teknisk byggesagsbehandling vedrørende brandforhold fremover varetages af godkendte virksomheder. Ældre Sagen glæder sig over denne vedtagelse, men ser behov for en endnu mere omfattende indsats, hvorfor vi fortsat er i dialog med Danske Beredskaber om et fælles initiativ. Mangel på plejeboliger KL offentliggjorde d. 6. marts 2019 en undersøgelse foretaget af Momentum med udgangspunkt i en analyse af det fremtidige behov for plejeboliger.
Aktuel Ældrepolitik, marts 2019 Side 4 af 5 Konklusionen fra dem er klar: Der kommer til at være et massivt behov for tusindvis af plejeboliger på trods af en tese om, at det færre antal enlige ældre i fremtiden vil betyde færre med behov for plejebolig. KL anslår konkret, at der vil komme til at mangle 10.000 plejeboliger i år 2030, umiddelbart virker dette som et meget konservativt tal. Økonomerne i Samfundsanalyse er derfor i gang med at regne på det, så Ældre Sagen også kan byde ind med vores vurdering. Uanset antallet er budskabet dog entydigt: Der er behov for en national løsning for at finde finansiering, så vi sikrer nok plejeboliger til fremtidens ældre. Mellemmåltider i Odsherred Kommune Odsherred Kommune startede i 2018 et forsøg på et enkelt plejehjem med dels køkkener i alle huse og dels et tilbud om otte små fristelser, som beboerne kan tilbydes hele døgnet. Forsøget var så stor en succes, at det nu er udbredt til alle kommunens plejehjem. Ældre Sagen er interviewet til TV ØST, hvor vi roser Odsherred Kommune for de gode resultater. Mange andre kommuner har kørt lignende forsøg, mens det sjældnere ses, at det efterfølgende køres ind som drift. De mange små fristelser giver de ældre større valgfrihed både ift. hvad de har lyst til, og hvornår de gerne vil spise det. Det er en stor hjælp for særligt småtspisende ældre, som med de små (men energi- og proteintætte) mellemmåltider nu samlet set spiser mere. Det betyder øget vægt og bevaring af muskelmasse, hvilket i sidste ende betyder, at de ældre ofte vil være mere selvhjulpne. Assens Kommune rengøring hver femte uge Assens Kommune indførte nye kvalitetsstandarder for rengøring, hvorefter der kun skulle gøres rent hver femte uge, og gulvvask skulle sløjfes. Dette skulle indføres i sammenhæng med en lang række andre besparelser på ældreområdet. Efter et omfattende pres fra blandt andet Ældre Sagen og massiv medieomtale har Assens Kommune nu valgt at føre deres kvalitetsstandarder tilbage til niveauet for 2018 med hensyn til hyppighed af rengøring. Dette skal dog indtil videre alene være gældende i 2019. Kommunalbestyrelsen vil til budgetbehandlingen for 2020 igen drøfte bl.a. hyppighed af rengøring.
Aktuel Ældrepolitik, marts 2019 Side 5 af 5 VIVE-rapport om hjælp til svage ældre Det nationale forskningsinstitut VIVE offentliggjorde d. 24. februar rapport om hjælp til svage ældre. Rapporten er bestilt af Ældre Sagen. I rapporten konkluderes det bl.a., at svage ældre med behov for hjælp i stigende omfang ikke får denne hjælp. Der har således været en vækst på 50 % i perioden for 2007 til 2017 i antallet af svage ældre, der ikke får hjælp til daglige praktiske gøremål som eksempelvis rengøring. Rapporten viser endvidere, at der i dag er over 73.000 svage ældre, som ikke får hjælp, selvom de har en eller flere funktionsnedsættelser. Ældre Sagen har i sammenhæng med rapporten udarbejdet tal, der viser, at hjemmehjælpen i kommunerne i perioden 2008 til 2017 er skåret med 6,5 mio. timer. Der har samtidig været en vækst i antallet af ældre, der bevirker, at der burde have været en stigning 5,8 mio. timer i samme periode. Der manglede med andre ord omkring 12,3 mio. hjemmehjælpstimer i 2017, hvis serviceniveauet fra 2008 skulle have været fastholdt. Rapporten og vores tal har været genstand for omfattende medieomtale. Det er vores vurdering, at der på denne baggrund er skabt grundlag for, at behovet for at stoppe besparelser og sikre værdighed i hjemmehjælpen bliver et centralt tema i den forestående valgkamp i overensstemmelse med vores politikpapir for folketingsvalg 2019. Reaktioner på første udbetaling af folkepension efter finanslovsaftalen De nye folkepensionssatser, der indgik i finanslovsaftalen, blev først vedtaget d. 31. januar 2019. Derfor er det først med februar pensionen, at pensionisterne har fået pensionen beregnet med de nye satser. Finanslovsaftalen medfører især højere pension for de, der modtager reduceret ældrecheck eller reduceret pensionstillæg. Det er helt i overensstemmelse med intentionerne, fordi det først og fremmest gik ud på at kompensere for samspilsproblemet og at gøre det mere attraktivt at arbejde ved siden af pensionen. For de, der får fuld pension eller kun får grundbeløb, er stigningen lille, hvilket har affødt en del negative kommentarer. Netop de pensionister, der modtager fuld folkepension, vil imidlertid opleve den største stigning i de kommende år. De modtager den højeste pension og får derfor også mest ud af, at der fremover sker fuld lønregulering af folkepensionen.