Bedst tilvækst hos kvier med hyppige foldskift

K050607E1A16.qxd 31/05/05 10:40 Side 16 TEMA GRÆSMARKSPARASITTER SIDE 16-21 Parasitter koster penge og velfærd Græsmarksparasitter er et problem i dansk kvægbrug. Parasitterne er årsag til synlig eller skjult sygdom hos kalve, ungdyr og køer. Sygdommene medfører produktionstab og dermed forringet økonomi for landmanden. Hvor meget parasitterne betyder for kvægbrugets samlede økonomi, vides ikke. Det er der ikke regnet på i Danmark, siger Stig Milan Thamsborg, professor ved Center for Eksperimentel Parasitologi på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Han oplyser, at beregninger i Australien tyder på, at hver syvende balle uld fra Australiens store fårehold bliver ædt af løbe-tarmorm. Om det er så galt i Danmark, vides altså ikke, men både for dyrenes skyld og for landmandens økonomi er det vigtigt at være opmærksom på risikoen for parasitter i græsningssæsonen. I dette tema kan du læse om de vigtigste parasitter, hvordan du forebygger sygdomme bedst muligt, og hvordan dyrene skal behandles, hvis de bliver syge. Oplysningerne i temaet kommer fra Stig Milan Thamsborg samt fra Dansk Kvæg. Bedst tilvækst hos kvier med hyppige foldskift Lav tilvækst i to besætninger med reguleret storfold og god tilvækst i to besætninger med foldskift, viser ny undersøgelse. Af Marianne Hofstätter En lav belastning med græsmarksparasitter og hyppige foldskift kan forbedre kviers tilvækst meget betydeligt i forhold til afgræsning i reguleret storfold. Sådan ser det i hvert fald ud, hvis man tør generalisere ud fra en undersøgelse i fire studielandbrug gennem to græsningssæsoner, 2003 og 2004. I tabellerne kan du se resultaterne for henholdsvis førstegangsgræssende og andengangsgræssende kvier i de fire besætninger. Undersøgelsen er lavet af konsulent Irene Fisker, Dansk Kvæg, Landscentret, dyrlæge Astrid Mikél Jensen, LRØ, Tørring, og dyrlæge Charlotte Maddox- Hyttel, Dansk Fødevareforskning. Lav tilvækst I bedrift nr. 1 gik kvierne i reguleret storfold. Ved udbinding var der et moderat til højt niveau af smitte med løbe-tarmorm i græsset. Den gennemsnitlige tilvækst i første års afgræsning var på 419 gram pr. dag - altså langt fra målet på 700 gram. I bedrift nr. 2 gik kvierne også i reguleret storfold, men med flytning til en ren mark i juli. Ved udbinding var der en lav grad af smitte med løbe-tarmorm i græsset. Det var imidlertid nok til, at kvierne blev inficeret, og i juli blev der fundet et moderat til massivt niveau af æg i gødningen. Tilvæksten var 482 gram pr. dag. Pæn og høj tilvækst I bedrift nr. 3 blev kvierne flyttet til en ny fold cirka en gang om måneden. Der var ingen problemer med løbetarmorm, men en del af kvierne havde været angrebet af coccidiose i en kalvefenne, og der var et udbrud af lungeorm sidst i august. Den gennemsnitlige tilvækst var 670 gram - altså pænt i forhold til målet. I bedrift nr. 4 gik kvierne i fire folde, som blev afgræs- Fortsættes side 18 Resultater for førstegangsgræssende kvier Bedrift System Antal foldskift Græsmarksparasitter Gns. tilvækst på græs gram pr. dag 1 Reguleret storfold 0 Løbe-tarmorm 419* 2 Reguleret storfold 1 Løbe-tarmorm 482 3 Foldskifte 4 670* 4 Foldskifte 13 780 *For nogle af kvierne er der medgået op til en måned på stald efter indbinding. Resultater for andengangsgræssende kvier Bedrift System Antal foldskift Gns. tilvækst på græs gram pr. dag 1 - - - 2 Storfold med varierende belægningsgrad 0 580 3 Reguleret storfold med delvist foldskifte (2) 505* 4 Foldskifte Ca. 8 925 * For nogle af kvierne er der medgået op til en måned på stald efter indbinding. 16 juni 2005 Kvæg

K050607E1A16.qxd 31/05/05 10:40 Side 17 FAKTA GRÆSMARKSPARASITTER Løbe-tarmorm 2.. I løbe- og tyndtarm udvikler de sig til voksne orm. 3.. De voksne orm begynder efter 2-3 uger at udskille æg som kommer ud med gødningen. 4.. Udviklingen i gødningen tager 2-8 uger afhængig af temperatur og fugtighed. 1.. Kalven optager larver med græsset. 5.. Larverne spredes fra gødningen ved hjælp af regndråber. 2.. Når dyret har optaget larver, vandrer de med blodet til lungerne. Her bliver de kønsmodne og begynder at udskille æg. 1.. elarver kan overleve en vinter på marker, der har været smittede i efteråret. elarver kan også overleve i ikkebehandlede dyr, som blev inficerede den foregående græsningssæson. 3.. Æggene hostes op og synkes og kommer ud i gødningen som larver 4.. elarver i græsset overlever længst i koldt og fugtigt vejr. I modsætning til løbetarmorm kan smitten uddø på en mark, hvis sommervejret er tørt og varmt 3-4 uger i træk. KILDE: PJECEN PARASITTER FRA LANDSKONTORET FOR KVÆG 1997 GRAFIK: LARS NØRREGAARD Kvæg juni 2005 17

K050607E1A16.qxd 31/05/05 10:40 Side 18 TEMA GRÆSMARKSPARASITTER SIDE 16-21 Parasitter kan man ikke slippe for Konklusion En græsmark uden parasitter findes ikke, men der er forskel på belastningen, og der er flere muligheder for at forebygge angreb. Det vigtigste hedder: Sæt altid kalve ud på rene marker. Modsat hvad mange tror, så er løbe-tarmorm et større problem end lungeorm, men forebyggende brug af ormemiddel er ikke nogen god ide. Medicin skal kun bruges til syge dyr. Det gælder om at forebygge bedst muligt, men parasitterne vil altid være der i større eller mindre grad. Af Marianne Hofstätter Forskellig immunitet Immunitet mod løbe-tarmorm opbygges langsomt hos kalvene. Først ved slutningen af den første græsningssæson falder antallet af de æg, der udskilles i gødningen. Immuniteten er først fuldt udviklet det efterfølgende år, men derefter er den praktisk taget livslang. Voksne køer på græs udskiller ikke æg fra løbe-tarmorm, eller i hvert fald kun meget få æg. Derfor er der ingen grund til at behandle voksne dyr med ormemiddel mod løbe-tarmorm - effekten af behandling på mælkeydelsen er ofte begrænset. Immunitet over for lungeorm udvikles i løbet af to til tre måneder, efter at kalven er blevet smittet. Denne immunitet er imidlertid ikke livsvarig. Den tabes fra sæson til sæson og skal genopbygges hvert år. Derfor kan voksne køer blive syge af lungeorm. Immunitet mod coccidier opbygges hurtigt, og den er i princippet livslang, men den kan nedbrydes. At drive kvægbrug med afgræsning, uden at dyrene får græsmarksparasitter, er en umulighed. Det viser al erfaring, siger professor Stig Milan Thamsborg, Center for Eksperimentel Parasitologi ved Landbohøjskolen. Parasitterne har altid været der, og det vil de blive ved med - i en eller anden grad - ligegyldigt hvor meget landmanden måtte forsøge at slippe af med dem. Det betyder imidlertid ikke, at landmanden bare skal lade stå til. Der er mange muligheder for at forebygge angreb af parasitter, og der er god grund til især at beskytte de små kalve, der kommer på græs for første gang. Hvis man altid binder kalvene ud på rene marker, så har man løst hovedparten af sine parasit-problemer, siger Stig Thamsborg. Mange landmænd foretrækker at have småkalvene gående på den samme mark nærmest gården, fordi det så er nemt at føre tilsyn med dem. Det er imidlertid en rigtig dårlig ide, hvis det gælder om at mindske parasit-belastningen. Hvad du ellers kan gøre for at forebygge infektion med parasitter, kan du se i boksen her ved siden af. Løbe-tarmorm værst I Danmark er løbe-tarmorm og lungeorm sundhedsmæs- Fortsat fra side 16 set cirka en uge ad gangen, og der blev taget slæt i hver fold én gang i løbet af sommeren. Ved udbinding var der moderat til højt niveau af smitte med løbetarmorm i græsset og moderat smitte i august, men kvierne blev ikke inficeret i nævneværdig grad. Der kom et udbrud af lungeorm, men alligevel var tilvæksten høj - 780 gram pr. dag i den første græsningssæson. Anbefalinger Resultaterne af undersøgelsen fører til følgende anbefalinger: God planlægning af afgræsningen på både kort og langt sigt, så risikoen for smitte med parasitter bliver mindst mulig. Gødningsprøver fem-seks uger efter udbinding og konsekvent handling ved moderat til højt smittetryk. Regelmæssig vurdering af græshøjden og indgriben, hvis det nærmer sig nedbidning. Kontrol af kviernes tilvækst. Ved utilfredsstillende resultater bør man overveje at skifte til et foldskiftesystem. 18 juni 2005 Kvæg

K050607E1A16.qxd 31/05/05 10:40 Side 19 sigt og økonomisk de mest betydende parasitter, og blandt de to er løbe-tarmorm klart det største problem, siger Stig Thamsborg. Mange landmænd tror, at lungeorm er det værste. Det skyldes formentlig, at løbe-tarmorm ofte er en skjult sygdom, mens man ikke er i tvivl, hvis ens køer er syge af lungeorm. Ofte har dyrene dog begge parasitter på én gang, men det er langt fra altid, at dyrene viser tydelige tegn på sygdom. Det gør de måske kun i 10 procent af tilfældene, afhængigt af hvor mange parasitter de har ædt med græsset. Kun til behandling Derfor er det heller ikke rimeligt kun at forebygge angreb ved hjælp af ormemidler, mener Stig Thamsborg. Ormemidler skal efter hans opfattelse kun bruges, når dyrene er syge. Det vil sige, når al anden forebyggelse er umulig. Siden midlerne blev receptpligtige, er forbruget gået stærkt ned, og det er en udmærket udvikling, mener han. Vi skal ikke ønske os en hovedløs behandling, men bruge almindelig sund fornuft. Man skal vide, at man vil stå med problemet hvert år, men at man kan gøre det mindre ved at planlægge afgræsningen bedst muligt. Dyrene skal ud Når man nu ved, at parasitangreb ikke kan undgås, kunne man fristes til at mene, at det var bedre at beholde dyrene på stald. Det går Stig Thamsborg imidlertid ikke ind for: Det er naturligt, at dyrene kommer ud på græs, og det har en række andre fordele. Derfor skal parasitterne ikke afholde os fra at sætte dem ud. Vi skal bare være klar over, at det ikke er problemfrit. Coccidier 1.. 2.. 4-7 dag efter optagelse kan kalven få diarré Kalven optager æg i de første dage efter udbinding 4.. Æggene er meget modstandsdygtige i gødningen og på marken. De kan overleve vinteren og den følgende græsningssæson. Coccidier kan derfor let smitte kalvene fra et år til det næste. 3.. 8-10 dage efter smitte udskilles æg med gødningen KILDE: PJECEN PARASITTER FRA LANDSKONTORET FOR KVÆG 1997 GRAFIK: LARS NØRREGAARD Sådan forebygger du mod angreb af parasitter Sæt kalvene ud på en ren mark om foråret. Det vil sige en mark, som ikke har været afgræsset af kvæg året før. Flyt dem til en anden, ren mark i midten af juli. På det tidspunkt er en mark ren, hvis den ikke har været afgræsset af kvæg i forsommeren. Hvis du ikke har rene marker nok, så hjælper det at tage et slæt, før dyrene kommer ud. Når græsset er væk, kommer der ultraviolet lys til marken, og det tåler parasitlarverne ikke. Bland ikke dyr sammen, når de først er kommet ud. En flok kvier, der græsser sammen, vil være udsat for de samme parasitter og opbygge nogenlunde den samme immunitet. Hvis flokken blandes med en anden flok med en helt anden immunstatus, kan balancen forrykkes både i den oprindelige flok og de nytilkomne. Løbende supplering af en flok med små kalve fra stald er meget uhensigtsmæssigt. Jo lavere belægningsgrad, jo mindre risiko for smitte. Smitten sker via gødningen, og hvis belægningsgraden er passende, undgår dyrene at æde af buskgræsset omkring kokasserne. Men hvis der er for lidt føde, æder de også det inficerede græs. Det er en stor risiko-faktor. En jævn græshøjde på cirka syv cm er tegn på, at belægningen er rimelig. Dyr, hvis generelle immunforsvar er svækket, rammes lettere af parasitter. Det er vanskeligere at forebygge lungeorm end løbetarmorm, fordi lungeormen opfører sig mere uforudsigeligt. Selv på en ren mark kan der komme lungeorm, hvis sommeren er varm og fugtig. De kan sprede sig fra en nabomark eller med fugle. Ovenstående regler om rene marker, sammenblanding, belægningsgrad og græshøjde gælder alligevel, men de er ikke nogen garanti mod smitte. Coccidier er svære at forebygge, fordi deres oocyster (et stadium i parasitternes livscyklus) har en stor evne til at overleve i miljøet. Oocysterne kan overleve på marken vinteren over og i den efterfølgende græsningssæson. Derfor udgør vedvarende græsmarker en stor smitterisiko for de unge, nyudbundne kalve. Leverikter findes ikke på tørre marker. De behøver pytsneglen som mellemvært, og den skal have fugtighed for at overleve. Kvæg juni 2005 19

K050607E1A16.qxd 31/05/05 10:40 Side 20 TEMA GRÆSMARKSPARASITTER SIDE 16-21 Sådan undersøges og behandles dyrene Hvis dyrene har nogle af de symptomer, som er nævnt i tabel 1, kan det være tegn på, at de er angrebet af parasitter. En del af symptomerne kan dog også have andre årsager - her er mangel på foder absolut det hyppigst forekommende. Om symptomerne skyldes parasitter kan afsløres af gødningsprøver, prøver af slim og spyt samt af blodprøver. I en gødningsprøve kan man finde æg af løbe-tarmorm, larver af lungeorm og oocyster af coccidier. Også æg af leverikter kan findes i gødningsprøver. Du kan godt selv tage prøverne, hvis du har lært, hvordan man gør. Ellers kan dyrlægen gøre det. Prøver af spyt og slim kan afsløre æg af lungeorm. Lad dyrlægen tage denne prøve. Blodprøver kan vise, om løbe-tarmorm har forårsaget skade på løbens slimhinde. Blodprøver tages af dyrlægen. I stedet for at tage gødningsprøver ved mistanke om parasitter kan man vælge at få analyseret prøver efter en fast plan. Det er ikke altid, dyrene ser syge ud, selv om de er angrebet af parasitter. Ved at tage prøver fra eksempelvis 10 kvier fire til seks uger efter udbinding og/eller ved indbinding kan man danne sig et indtryk af besætningens parasit-status. Selv om det viser sig, at dyrene har parasitter, er det ikke altid nødvendigt at behandle dem med ormemiddel. Det kommer an på, hvor hårdt angrebet er, og om dyrene virker syge eller ej. Tabel 2 fortæller om behandlingsmuligheder. Tabel 1. Symptomer på græsmarksparasitter Løbe-tarmorm Kalve: Diarré, nedsat tilvækst, huldtab, utrivelighed, i sjældne tilfælde dødsfald. Voksne dyr har sjældent symptomer, da de er blevet immune. Alle aldersgrupper: Vejrtrækningsbesvær, hoste, nedsat mælkeydelse, dårligt huld, dødsfald. Coccidiose Kalve: Voldsom diarré, koliklignende smerter, utrivelighed, dødsfald. Leverikter Afmagring, nedsat mælkeydelse, blodmangel. Dødsfald ses hos får, men er ikke set hos kvæg. Tabel 2. Behandling mod parasitter Løbe-tarmorm Coccidiose Leverikter Dyr med lavgradig udskillelse af æg, god tilvækst og uden synlige tegn på infektion behøver ikke behandling med ormemiddel. Ved lette symptomer hos enkelte dyr kan man nøjes med at flytte dyrene, give suppleringsfoder og intensivere overvågningen. Ved udbredt diarré i flokken eller utrivelighed behandles med ormemiddel. Ved fund af lungeormelarver i gødningen skal dyrene overvåges omhyggeligt. Infektionen kan udvikle sig meget hurtigt og få alvorlige følger. Ved synlige tegn på lungeormesyge behandles med ormemiddel, og dyrene flyttes - gerne på stald, hvor de kan få tilpasset fodring og pleje. Der findes ikke noget effektivt middel mod coccidiose i udbrud. Flyt dyrene - gerne på stald - og sørg for rigelig væske. Fund af blot få ikteæg i gødningen bør medføre behandling. Der findes kun ét middel mod leverikter på markedet, Valbazen, og det virker kun på voksne ikter. Et andet middel, Fasinex, som er afregistreret i Danmark, virker på ikter fra de er en uge gamle. Det kan dyrlægen skaffe på dispensation til behandling af akut sygdom. 20 juni 2005 Kvæg

K050607E1A16.qxd 31/05/05 10:40 Side 21 Leverikter er et stærkt voksende problem Angreb af ikter på både malkekvæg og kødkvæg er næsten tredoblet fra 2001 til 2003, viser data fra slagterierne. Af Marianne Hofstätter Konklusion Antallet af leverikter er i vækst. Ikteangreb på såvel malkekvæg som kødkvæg er næsten tredoblet på tre år, og cirka hver fjerde besætning med malkekvæg havde et eller flere dyr smittet med ikter i 2003. Fund af blot få ikteæg i gødningen bør straks føre til, at dyret behandles. Parasitten leverikte er et problem i kraftig stigning. Data fra slagterierne viser, at ikteangreb på malkekvæg steg fra 1 til 2,7 procent i perioden 2001 til 2003. Hos kødkvæg er der i samme periode sket en stigning fra 3,3 til 8,2 procent. Der er altså tale om noget, der ligger mellem en fordobling og en tredobling på tre år. Slagtedata fortæller også, at rundt regnet hver fjerde besætning med malkekvæg har haft et eller flere dyr smittet med ikter i 2003. Kvier rammes hårdest, men køer kan også blive smittet, og det kan reducere mælkeydelsen. Det anslås, at et tilfælde på besætningsplan koster mellem 800 og 1.000 kr. i tabt mælk, forsinket ikælvning samt en kasseret lever ved slagtning. Leverikter Larve Indkapslet larve i græsset Vært med umodne og voksne leverikter Pytsnegl (mellemvært) Æg Larve KILDE: CIBA-GEIGY GRAFIK: LARS NØRREGAARD Bud på årsager Ikte-problemet er dog stadig langt fra så stort, som det har været tidligere. En undersøgelse fra 1969 til 1971 viste, at 16 til 17 procent af slagtedyr over to år var inficeret med leverikter. I Jylland var tallet oppe på næsten 20 procent. Op gennem 1970 erne og 80 erne forsvandt ikterne næsten, måske som følge af omfattende dræning og afvanding, men nu er de altså dukket op igen. Vi diskuterer selvfølgelig, hvad årsagen kan være, siger professor Stig Thamsborg, Landbohøjskolen. Han har flere bud: Måske er der en naturlig cyklus for leverikter, som man bare ikke kender, fordi forskningen ikke har fulgt parasitten længe nok. Måske er den globale opvarmning skurken. Somrene er mere regnfulde og varmere. Ikten kan ikke udvikle sig, hvis temperaturen er under 10 grader. Der er blevet flere våde enge, som skal afgræsses. Det kan forklare, hvorfor kødkvæg rammes mere end tre gange så ofte som malkekvæg. Man har ikke været opmærksom på problemet, før slagterierne begyndte at registrere slagtefund elektronisk. Antallet af behandlinger for leverikter har været lavt i en periode. Ødelægger leveren Leverikten har fået sit navn, fordi larverne lever af leverceller. De danner boregange i leveren, som efterhånden ødelægges mere eller mindre. Når larverne bliver kønsmodne, vandrer de mod galdegangene, hvor de udvikles til voksne ikter. I galdegangene suger de blod, og dét i en sådan mængde, at værten kommer til at lide af blodmangel. Køerne dør dog ikke af angrebet, men kan blive afmagret og få nedsat mælkeydelse. Derimod kan får dø af ikteangreb, hvis der er mange larver. Kræver mellemvært Leveriktens livscyklus kræver en mellemvært, nemlig en pytsnegl. Kun hvor der er pytsnegle, er der leverikter. Pytsneglen har tilpasset sig grænsefladen mellem jord og vand. Eksempelvis findes sneglen på kanten af dræningsgrøfter, optrampede steder omkring vandingskar og på områder, der af og til står under vand. Sneglen findes altså ikke på tørre marker, og den kan heller ikke leve, hvor jorden er for sur. Selv om der er vand i moser, er der ikke pytsnegle. Der er heller ikke pytsnegle på arealer, der overskylles af saltvand. Kvæg juni 2005 21