Lindø og Esbjerg klar til decomopgaver. Partnerskaber er afgørende. Som skabt for miljørigtig skrotning. Flaminia: Et prisværdigt svendestykke



Relaterede dokumenter
Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5

Lindø. Et stærkt samarbejde mellem Odense Havn og Lindø Industripark. Infrastruktur - Offshore - Vind

Velkommen til Olie Gas Danmark

18. marts Offshore. Fokusmøde om Maritim Vækst, Frederikshavn. Michael Harboe-Jørgensen Head of Strategy & Relations

Fusion Juristernes og Økonomernes Pensionskasse

Tirsdag, den 6. marts 2007 Konference: Aluminium offshore Offshore Center Danmark og dansk offshore

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system

Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald


Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.

Vækst og Forretningsudvikling

Strategi og handlingsplan

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Skal du have en del af kagen?

Rotary Club i Esbjerg & Fanø: Offshore Center Danmark Vækst gennem viden og kompetence - Mandag d.14 juni 2004 i Musikhuset

Udsigt til billigere mode på nettet

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

Forbundsformand Claus Jensen Høring om Vækstplan for Det Blå Danmark 24. januar 2013

Københavns Universitet. Stærkere EU-engagement Bjørnholm, Thomas; Wegener, Henrik Caspar; Frandsen, Søren E. Published in: Jyllands-Posten

Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006

Nordjyske muligheder i den norske olie- og gasindustri THE WORLD IS ELECTRIC

Nordic Rentals - fra årsmøde til rockfestival

Investér i produktion af grøn energi

Victor Energy Projects: Globalt partnerskab går sammen om nyt solcellekoncept

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget

FREMTIDENS ARBEJDSMARKED

Genanvendelse af tagpap

BERNERS KERNEVÆRDIER

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Kvalitet på arbejdspladsen

Forundersøgelse af potentialet for produktion til havvindmøllebranchen

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel

Illumi rigger den digitale logbog til

Tænk fremad mod en succesrig fremtid.

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Syddansk Universitet HA-temadag: Esbjerg som Offshore Center - Onsdag d.8 oktober på Syddansk Universitet

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi

power to the sea integrerede elektriske løsninger

3/2018. Sydjylland OPRÅB TIL POLITIKERNE: Kom ud i virkeligheden 100 NYE KOLLEGAER HOS ARLA I ESBJERG. Fællesskabet skal genskabes

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Fra vandflaske til 100 procent genanvendeligt tæppe

Tænk fremtid tænk plast

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen.

DI Rådgiverne. DI Rådgiverne. H.C. Andersens Boulevard København V raadgiverne.di.dk

ROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

VIDEN TO GO VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSESSTRATEGI FOR VUC-SEKTOREN. Danske HF & VUC og VUC Bestyrelsesforeningen

VELKOMMEN Kære Læser. Med venlig hilsen. Jens Mørk Adm. direktør, Mühlhan

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Tirsdag, den 15. maj 2007 Ilulissat Offshore Center Danmark og dansk offshore

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. K-O stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Spørgsmål K-O

Vind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien

Beretning Produktion

Danova kvalitet betaler sig

Workshop om faste biobrændsler til el og varmeproduktion 10. Marts 2010

VIDEN TO GO. Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse

Grenaa Havn: Den cirkulære økonomi har givet os ideer til at bruge genbrugsmaterialer til vores havnebyggeri og vedligehold.

Advance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik

organisationen og vores produkter.

AKADEMISK RÅD HEALTH. Møde den 12. April 2012

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske

Hvad kan vi gøre for dig som leverandør til det offentlige?

Undgå ubehagelige overraskelser

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter,

Strategi for internationalt samarbejde 2020

Er du klædt på til et bedre miljø?

ANALYSENOTAT Forandringstempoet i erhvervslivet er intenst højt

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Samråd den

Notat DONG Energy's skattebetaling i 2013

DELEØKONOMI BLANDT VIRKSOMHEDER KAN ØGE VELSTANDEN MED 1,7 MIA. KR.

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

Arbejdskraftsbehov i offshoresektoren. Jan Hylleberg, adm. direktør Vindmølleindustrien

11/10/2017 Ny rapport giver fire bud på fremtidens forsyningssektor - Altinget: forsyning

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

Budgettale Der er kun én ting, jeg synes ville være endnu mere trist og det er, hvis vi står i samme situation næste år.

Fra affald til ressourcer

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Forslag til folketingsbeslutning om en national strategi for øget olieindvinding

Shells generelle forretningsprincipper

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Strategi og handlingsplan

Det gør det nemt og overskueligt for kunden og muligt for JN Data at levere sikker og stabil IT-drift effektivt - og til en attraktiv pris.

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Djøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere

Transkript:

# 05 JUNI 2015 Lindø og Esbjerg klar til decomopgaver Partnerskaber er afgørende Som skabt for miljørigtig skrotning Flaminia: Et prisværdigt svendestykke

LOOKOUT # 05 JUNI 2015 /4 /6 UDGIVER LINDØ port of ODENSE Odense Havn Noatunvej 2 5000 Odense C www.odensehavn.dk Lindø Industripark A/S Kystvejen 100 5330 Munkebo www.lindo.dk ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Adm. direktør Carsten Aa REDAKTION Chef for salg, udlejning & kommunikation Susanne Willers suwi@lindo.dk /10 Administrativ koordinator Charlotte Wittenberg cw@lindo.dk TRYK OAB-Tryk ApS 5250 Odense SV www.oab-tryk.dk OPLAG 2.000 danske 600 engelske Eftertryk tilladt med angivelse af kilde UPDATE Udkommer 4 gange om året FORSIDEFOTO Brent Delta i den britiske sektor af Nordsøen, som Shell har besluttet at skrotte Foto: Shell /16 /19 INDHOLD Som skabt for miljørigtig skrotning /04 UK Offshore dekommissionering: Bliver måske lige stort som olieefterforskningen /08 Flaminia: Et prisværdigt svendestykke /10 Vi skal passe ordentligt på miljøet /14 Dynamisk fremtid for dekommissionering /16 Partnerskaber er afgørende /18 Lindø og Esbjerg klar til decom-opgaver /20 2 LOOKOUT / JUNI 2015

SKROTNING I SUPERLIGAEN At opbygge noget nyt er spændende og ofte forbundet med udvikling og fremadrettethed. At bryde ned betragtes sjældent som prestigefyldt og visionært. Og så alligevel Danmark er en nation, som i mange år har brugt havene omkring os som del af vores aktivitetsområde. Vi har i århundreder sejlet på havene, og vi har i årtier bygget installationer på havets bund. Skibene bygges op og brydes ned, og stål m.v. går til genindvinding det er kendt videnskab i de fleste havne. Dette kan klares på mange værfter, og naturligvis også på Lindø. Men når det kommer til dekommissionering af kæmpe konstruktioner, der har stået på havbunden i årtier, er løsningerne ikke helt så ligetil. Hvor kan man håndtere de kæmpestore og tonstunge sektioner, som skal fragtes i land og klippes op og hvor er faciliteterne til stede for, at man på sikker og miljømæssig forsvarlig vis kan klippe til så små dele, at de kan køres bort som skrot? Det kan man kun få steder, eksempelvis på Lindø. Indtil videre er det primært skibe, der opklippes af virksomhederne på Lindø, men projekterne fra den engelske og norske del af Nordsøen vil forhåbentlig også snart begynde at lande på Lindø og i løbet af en kortere årrække, skal de danske rigge og platforme i Nordsøen også ned, og de opgaver må vi sørge for lander i Danmark. Dette handler i høj grad om politisk fokus, så kravspecifikationerne til håndteringen af denne nedtagning retter sig mod de særlige kompetencer, vi har i Danmark og de mange kompetente medarbejdere vi har i industrien, som står klar til at løfte opgaverne. Sikkert og miljømæssigt forsvarligt. Inden vi ser os om, skal vi også til at nedtage udtjente vindmøller og den opgave vil industrien i Danmark hellere end gerne tage. Viljen og kompetencerne er tilstede hos virksomhederne, og vi ser frem til at byde ind på håndteringen af installationer fra farvandene omkring os. Rigtig god læselyst! Carsten Aa Adm. direktør, LINDØ Port of ODENSE. LINDØ port of ODENSE var repræsenteret med en stand på den netop afholdte decom-messe i Aberdeen med henblik på at promovere Lindøs faciliteter til kommende decom-projekter. JUNI 2015 / LOOKOUT 3

Tekst: Finn Bruun / Foto: Maersk Oil SOM SKABT FOR MILJ Det er mere end 40 år siden, at det danske olie- og gaseventyr i Nordsøen tog fart og ikke alene skabte en industri, som gjorde Danmark selvforsynende, men præsterede at trække betalingsbalancen i plus. Nu venter en anden kæmpeopgave: Sikker fjernelse af udtjente anlæg. En indsats, som kommer til at koste 41 milliarder kroner alene på den danske del af Nordsøen. 4 LOOKOUT / JUNI 2015 Halfdan-feltet i Nordsøen.

ØRIGTIG SKROTNING Det er Energistyrelsen, som har sat tal på opgavens omfang. Endnu står samtlige store anlæg på de danske olie- og gasfelter og sikrer, at olien og gassen strømmer, men det ligger fast, at produktionen har toppet, selv om vi fortsat vil være selvforsynende adskillige år. Inden for de næste 5-10 år venter Energistyrelsen, at det gigantiske arbejde med dekommissionering på dansk sokkel vil starte. Andre steder i Nordsøen norsk og britisk område - er man allerede i gang, selv om erfaringerne endnu ikke er store. Men lige som myndighedskravene til de installationer, der i dag kører i Nordsøen, er meget omfattende, bliver kravene til sikker nedtagning og skrotning af anlæggene lige så skrappe. Det er et job for specialister, og her har vi med den anerkendte danske miljøkompetence en chance for at være med i hele processen. Vi har, hvad Danske Havne kalder verdens bedste skrothandlere, og på Lindø har man f.eks. dokfaciliteter, store kraner, kapacitet til olieudskillelse og renseopgaver, arealer og erfaring i svære opgaver. Det er ikke alene offshore olie- og gasinstallationer, som skal nedtages. Rigtig mange skibe står til ophugning i den nærmeste tid. I dag ophugges 1.500 handelsskibe om året. Og nogle af havvindmøllerne har også en alder, hvor de begynder at knirke. Deres levetid er omkring 25 år, så opgaverne er nærmest uendelige i antal. Johannes Bie, direktør, Olie og Gas, Offshoreenergy.dk - Vi har brugt 40-45 år på at bygge adskillige platforme ude i Nordsøen, og dekommissionering er egentlig at køre filmen baglæns. Aftalen er, at Nordsøen skal ryddes, når festen er forbi, siger Johannes Bie, og peger på, at kurven viser, at produktionen har toppet, men at vi er selvforsynende indtil 2021 og frem til efter 2035, hvis det politisk besluttes af udnytte nye felter. - De felter, som producerer derude, er i fuld gang. Og hele infrastrukturen - rør, kabler osv. gør, at man kan udvikle nye felter, så vi skal også passe på ikke at skrotte noget, vi måske får brug for senere. - Aftalen er, at anlæggene derude skal fjernes. Men hvordan? Vi skal være gode ved miljøet og efterlade det hele på en måde, så intet er ødelagt. Men har der i 30 år ligget en ledning, som er overbegroet og dækket med sten, så der har dannet sig et naturlig rev, skal den så fjernes eller måske blot renses, spørger han. - Energiaftalen og beskatningsaftalen siger jo, at staten skal være med til at dække de omkostninger, der er ved dekommissionering. De penge udløses, når feltet bliver erklæret for ikkekommercielt, altså når der ikke er olie nok til, at det kan betale sig at hente den. Nordmændene har jo anbragt indtægterne fra olien i deres store oliefond. Den kan betale for fjernelsen, men i Danmark har vi lagt det hele ind i husholdningsregnskabet, så vi har jo ikke pengene liggende, påpeger han og nævner, at selvom olieindtægterne til staten direkte kulbrinteskatter i perioden 2004-2013 har udgjort 263 mia. kroner, så er der næppe stor lyst til at nå det punkt, hvor et felt erklæres ikke-kommercielt. Lad os komme i gang - Nogen siger, at vi må komme i gang med dekommissionering, mens vi har arbejdskraften og kompetencen, og det kan jeg godt forstå. Andre siger: Ro på. Vi skal ikke fjerne mere end det, vi er sikre på ikke at få brug for. Der er et spændingsfelt, siger Johannes Bie og gør opmærksom på, at staten er i gang med et strategiarbejde omkring den fremtidige olie- og gasproduktion og skrotning, og der har været arbejdet med spørgsmålene i 10 år. Filmen køres baglæns Johannes Bie, direktør, Olie og Gas, Offshoreenergy.dk, peger på, at spørgsmålet om skrotning af de danske Nordsø-platforme står over for interessen for at levetidsforlænge anlæggene. - Ingen af de danske felter kan siges at være dømt ude, så de nu skal skrottes. På nogle kan man godt se, at der nok ikke er så langt til, men jeg kan godt forestille mig, at der vil gå en årrække, inden man gør det, siger han. JUNI 2015 / LOOKOUT 5

- Samtidig er der afsat en milliard kroner til DTU s arbejde mod en højere indvindingsgrad i Nordsøen. Vi har hentet ca. 27 procent, og vi ved, at der for hver øget procentpoint, hentes 40-50 mia. kroner op. Johannes Bie vurderer, at hvis man som operatør har et oliefelt med udstyr stående og ved, at der udvikles på den slags tanker, så har man nok ikke så travlt med at få det dekommissioneret. - Derfor kan man sige, at de, der står med talenter, kompetencer og tekniske muligheder Lindø havende nogle af de bedste kort på hånden tænker: Skal vi ikke snart i gang? Også havvindmøllerne er en faktor. Dels har de medført, at der i dag findes offshore-ekspertise og krankapacitet, som kan bruges også i olie- gasdekommisisonering, og dels bliver møllerne selv skrotningsmodne om nogle år. Johannes Bie peger på, at kranskibe kan løfte mange tons, hvis olie- og gasanlæggene skal dekommissioneres i store stykker. De kan sejle modulerne til havn til skrotning. Man kan også bruge pramme. Kompetencerne er der allerede. Infrastruktur afgørende - Det er et interessant spændingsfelt, og vi skal hen til strategien, som kommer i efteråret, inden vi bliver klogere. Der er havne, som begynder at gøre sig anstrengelser for at gøre Lindø rangen stridig, men jeg siger: Gør nu det, som du er bedst til, så bliver gevinsten nok størst for alle. Derfor håber jeg på en fælles holdning omkring alle disse havne, for vi har ikke brug for fem havne til skrotning. Det kan blive afgørende, om man har en eksisterende infrastruktur, så man kan slippe af med udstyret, og at man har faciliteter, der gør, at man kan tage det ind i en dok eller andet, så man kan vise myndighederne noget af det er jo 40 år gammelt og kan rumme asbest og andet skidt at det kan gøres på en sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde. Det vil både myndigheder og operatører være fuldstændig opsatte på. Så det er afgørende, at man kan håndtere dette. Michael Wengel-Nielsen, chef for Danmarks Rederiforenings offshoresektion Rederierne er klar Michael Wengel-Nielsen, chef for Danmarks Rederiforenings offshoresektion, fastslår, at de, der kan bygge vindmøller, også kan være med til at skrotte et olieanlæg. - Der er to former for skrotning. Dels er der de gamle offshore installationer og dels vindmøller. Endnu er møllerne ikke så gamle, men nogle af vore medlemmer har allerede nogle mindre jobs i den forbindelse, og det er et område, som vi ved kommer. De, der kan bygge sådanne installationer, kan også tage dem ned igen, siger han og nævner bl.a. krankapaciteten hos virksomheder som Dansk Bugser- og Bjergning og A2SEA. - Der er endnu ikke dekommissioneret et helt felt i den danske del af Nordsøen. Visse steder har man lukket nogle brønde, men det er midlertidigt, ikke endegyldigt. Og omfanget er ikke nøjere kendt, siger han. - Olie- og gasproduktionen er toppet, idet man har udvundet knap 30 procent af det, som er, mens de i både den norske og den engelske sektor er oppe på ydelsesprocenter på 40, så der er fortsat nogle muligheder. Men den sidste del er jo dyr at hente op, så når olieprisen er lav, så bliver der ikke hentet så meget op. Det er ikke rentabelt, siger han. Danske rederier, havne og skrotvirksomheder har efter hans mening gode muligheder for at blive en del af dekommisioneringen, som er krævende - også miljømæssigt. Havvindmøller har en forventet levetid på ca. 25 år. De, der har sat møllerne op, kan også tage dem ned ved dekommissionering. Foto: A2SEA A/S. Man smider jo ikke bare skrottet et sted. Det skal jo brydes ned under hensyntagen til miljøet, siger han og nævner skræmmebilledet med Shells nedtagning for år tilbage af Brent Spar platformen, som udløste et ufortjent, mener mange i dag - internationalt ramaskrig og protester. 6 LOOKOUT / JUNI 2015

Hvor meget skal skrottes Michael Wengel-Nielsen peger på, at det er et spørgsmål om, hvor meget der skal fjernes af installationerne: - Hvis der at tale om udstyr, som er forseglet og sænket på dybt vand, er det jo reelt væk, men vi synes, at det rigtigste er at genbruge det. Han venter ikke noget foreløbigt boom i nedtagning, men der er afgjort opgaver i forbindelse med renovering, hvor man nedtager noget og opbygger noget andet. - Nogle rederier har haft sådanne jobs, og når det gælder offshore, arbejder danske rederier også på engelsk og norsk sektor, så vi ved, at det med dekommissionering også er noget, danske rederier kan. - Vi er jo absolut konkurrencedygtige i forhold til f.eks. norske offshore-rederier, siger han, men frygter at konkurrencen fremover kan blive svær for danske rederier, som for offshoreskibene efterlyser samme sømandsskat, som andre lande har, og som kan klares ved at tage dem ind i det danske internationale skibsregister, DIS. Tom Elmer, Sekretariatschef i Danske Havne Det kan godt blive nu Sekretariatschef i Danske Havne, Tom Elmer er ikke i tvivl om, at dekommissionering bliver et stort område herhjemme og det kan godt komme snart. - Opgaven er stor, men hele setup et er klar. Vi har i Danmark - herunder på Lindø - nogle af verdens bedste skrothandlere. Dem, som formår at få nogle store enheder ind, hvor havnenes kraner kan hjælpe med at tage fat i dem, så man kan komme til at skære og banke i det, står stærkt. - Skrotvirksomheder, der ligger på havnene, og havnenes udstyr spiller godt sammen. Vi er jo specialister i at splitte skrottet op i de forskellige metaller: Hvad er værdifuldt, hvad der skal gå til genanvendelse eller til forbrænding, fremhæver han og medgiver, at det er de også i Tyskland, Holland, England, Norge og Sverige. Men der er jo internationalt vedtaget en lovgivning, som skal gøre det attraktivt at få dekommissioneret skibe, der skal til ophug såvel som boreplatforme og gasinstallationer i Nordsøen. Dem er der jo rigtig mange af over 600. - Ophugningen skal jo ske på nogle miljøkriterier, som ikke mindst EU er inde over, og det vil så forudsætte, at det bliver i mindst et af landene omkring Nordsøen, at det skal foregå, og her ligger Danmark rigtig godt i konkurrencen. For vi er dygtige til at tjene penge på skrot. Og vi har mange gode havne, hvor der kan komme store skibe ind, siger Tom Elmer. Pause i Nordsøen Han vurderer, at markedet i olie- gas er kæmpestort, når de store olieplatforme skal hives op og transporteres. Der skal meget store kraner til, for at man kan skære dem ned. Dem har havnene. Men der sker det, at de bliver ved med at blive levetidsforlænget. De bliver opgraderet. Det er ud fra en genanvendelsesbetragtning en fornuftig måde at bruge ressourcerne, men på et tidspunkt kommer der et stort efterslæb: Og det kan godt blive nu, at det begynder at komme, idet der måske kommer en pause på Nordsøen, fordi det er blevet relativt dyrt at indvinde olie i Nordsøen. Vi ved det ikke, men det er vigtigt, at skrotningen sker i nærheden, og her har vi både kompetencen og mulighederne, siger Danske Havnes sekretariatschef. u Energistyrelsen: Store tal Inden for 5-10 år vil der være behov for at fjerne anlæg også på dansk område. Folketinget har i februar ændret i loven vedrørende regler omkring afvikling af anlæg, og udgifterne til fjernelse af anlæggene er ganske betydelig. - Vi har estimeret dem til 41 mia. kroner i alt for de anlæg, som står på dansk sokkel. Tallet er frygtindgydende stort, og vi håber på, ligesom branchen også gør det, at når man får nogle flere erfaringer med at lave dette, kan man få reduceret omkostningerne ved at få fjernet disse anlæg, siger chefkonsulent Jens-Birger Christophersen, Energistyrelsen. Det som nu er kommet med ind i Undergrundsloven, der regulerer tildelingen af tilladelser og godkendelser er, at samtidig med at man søger en tilladelse til at lave en udbygning med henblik på produktion, så skal man komme med en plan for, hvordan anlæggene til sin tid skal fjernes, og hvordan man vil sikre, at der er midler til rådighed på det tidspunkt. Energistyrelsen peger på, at udgifterne kommer på et tidspunkt, hvor der ikke er nogen indtægter. Det vil sige, at hvis man ser isolereret på et anlæg, skal man sørge for at lægge noget til side, mens der er en indkomst fra en produktion. Hvordan man sikrer, at de midler faktisk er til rådighed, når fjernelsen skal ske, er blevet reguleret i denne lovændring. JUNI 2015 / LOOKOUT 7

Tekst: Finn Bruun / Foto: Shell UK Offshore dekommissionering: BLIVER MÅSKE LIGE SÅ STORT SOM OLIE EFTERFORSKNINGEN Mens dekommissionering af offshore olie- og gasinstallationer endnu ikke er påbegyndt for de danske Nordsø-felters vedkommende, er man allerede i gang på de britiske felter. 8 LOOKOUT / JUNI 2015 Shell har for nylig meldt ud, at det kendte oliefelt Brent ud for Shetlandsøerne skal dekommissioneres. Det er første skridt i denne udvikling, som pludselig er blevet meget nærværende.

IUK har man netop besluttet, at det kendte Brent felt nordøst for Shetlandsøerne, skal dekommissioneres, og forventningen er, at den samlede nedtagning og skrotning af felter i den britiske del af Nordsøen vil komme til at koste i omegnen af 40 mia. engelske pund over de næste 35 år, svarende til 400 mio. kroner. Brent felterne har givet navn til hele råolieprisdannelsen i Nordsøen og leveret en tiendedel af den britiske olie- og gasproduktion, så det regnes for et historisk skridt, at nedtagningen af fire platforme med tilhørende infrastruktur nu er besluttet af Shell. Hele dekommissionering i UK sektor bliver så omfattende, at den i størrelse og økonomisk betydning er på højde med hele olieefterforskningen. Det store nedtagningsprojekt har naturligvis vakt interesse blandt skotske entreprenører og østkysthavne, men man er ikke blind for, at mange af kontrakterne er gået til Norge, Danmark og England. Et kommende vækstområde På lidt længere sigt vil dekommissionering af ældre installationer åbne op for store forretningsaktiviteter. Dekommissionering er endnu ikke for alvor en stor aktivitet i Norden, men det forventes, at der vil være mange installationer, som inden for de næste ti år skal udskiftes og/eller bortskaffes, fremgår det af en rapport fra Nordisk platform for vækst i offshoresektoren fra Søfartsstyrelsen, som kom for nogle måneder siden. Valget mellem dekommissionering og opgradering af offshore installationer, og indsatsen for at øge indvindingsgraden af eksisterende olie- og gasfelter øger også markedet for opgraderingen af installationer. En opgradering omhandler ofte en omfattende reparation og modernisering af både bærende konstruktioner, el, alarm, sikkerhedsudstyr mv. og beboelsesfaciliteter. Offshore installationerne til produktion befinder sig på produktionsstedet til havs, og en stor del af reparation/opgradering skal derfor foregå på stedet. Endnu er der ingen planer om dekommissionering af de danske Nordsø-felter. Men efter mere end 40 år nærmer tiden sig for nogle af dem. Foto: Maersk Oil. Lande positionerer sig Men ser man på hele Nordsøen, er opgaverne gigantiske. Derfor er aktørlandene allerede nu begyndt at bringe sig i position til tage en god bid af kagen. Formanden for samarbejdsforummet Decom North Sea, Callum Falconer, mener, at hvad der før så ud som lange horisonter for dekommissionering er rykket tæt på: Der er indtrådt en pludselig erkendelse af, at dekommissionering er lige op over. Dekommissionering er hidtil blevet set som starten på slutningen. Nu ser vi det som en ny begyndelse. Professor Alf Baird, Maritime Business på Edinburgh Napier University, Skotland har udtalt, at Skotland må bringe sig i en bedre position for at konkurrere om dekommissionering med lande som Norge, Danmark og Holland ved at gennemføre en ny maritim politik, som kan bringe mest muligt arbejde til skotske havne. Det er ikke ukendt, at nationale hensyn kan spille ind, når udbudsregler og godkendelser skal tilrettelægges. Men engelsk sektor er kun en del af Nordsøen, og opgaverne i de nærmeste år er så talrige, at også danske virksomheder og havne kan regne med at kunne spille en rolle ikke mindst i betragtning af det høje miljømæssige stade, som præger danske havne, rederier og entreprenører. F.eks. skal der nu etableres en dekommissionerings base i Lutelandet i Norge til nedtagning af den 14.000 tons store Yme platform i norsk sektor. Ingen grænser i Nordsøen Set med danske øjne mener direktør Johannes Bie fra Offshoreenergy.dk, at mulighederne er store: - Skotland, som er 10 år længere fremme end vi og har flere felter, er i fuld gang med at skrotte. Kunne vi så ikke være med til at skrotte noget af deres udstyr? Det kan vi faktisk godt. Det ville være særdeles fornuftigt, for så træner vi hos dem, så vi opbygger kompetence her i Danmark. Vi har så mange kompetencer, men ikke meget erfaring i, hvordan man rent faktisk skrotter platforme og udstyr. Nu kan entreprenørerne på dette område blive mere sikre på hånden. Vi ser også, at de myndigheder, der skal godkende planer og hensigter godt kan ryste lidt på hånden og det kan blive dyrt, når de gør det, mener Johannes Bie, som opfordrer til at gå i gang med forberedelserne. - Der er over 1000 platforme derude, når vi tæller de engelske, hollandske, danske og norske sektorer sammen. Meget skal skrottes. Så egentlig er det bare at gå i gang. Danske anlæg er ikke klar endnu, men der er jo ingen begrænsninger i Nordsøen. Det er hjemmemarked det hele, siger han. u Så meget skal skrottes En af de enheder i britisk sektor, som skal skrottes er Brent Delta, hvis overbygning alene vejer 24.200 tons. Den har et fodaftryk på 72 x 47 meter og måler 44 meter op til helikopterdækket. Brent Delta sluttede sin produktion i 2011. Hele feltet, der består af Brent Alfa, Beta, Charlie og Delta, har i alt produceret 2 milliarder tønder olie, mens gasmængden svarer til 4 mia. tønder olie. Det hele startede i 1971, og i første omgang er det kun Delta, som skal væk. JUNI 2015 / LOOKOUT 9

Tekst: Suzette Frovin / Fotos: NORD ET PRISVÆRDIGT SVENDESTYKKE På bare to måneder blev det udbrændte containerskib MSC Flaminia lænset for 28.000 tons miljøfarligt affald under ophold på Lindø. Et svendestykke, kalder direktør i NORD, Carsten Fich, det store samarbejdsprojekt, der efterfølgende vandt en miljøpris 10 LOOKOUT / JUNI 2015

JUNI 2015 / LOOKOUT 11

Containerskibet MSC Flaminia ved kaj på Lindø. Da det tyske containerskib MSC Flaminia i sommeren 2012 udbrændte i Atlanterhavet, blev Nyborg-virksomheden NORD i første omgang hyret til at tømme skibet for forurenet brandslukningsvand. 30.000 liter vand skulle fjernes, og det skete i løbet af en uge fra Wilhelmshaven i Tyskland, hvor skibet lå midlertidigt efter branden. Det næsten 300 meter lange skib blev herefter bugseret til et værft i Rumænien, hvor det skulle repareres. Planen var, at skibet her skulle lænses for udbrændt, farligt gods, inden den omfattende reparation af skibet kunne gå i gang. Efter fire måneder var skibet blevet tømt for godt 3.000 tons af i alt 31.000 tons sammenbrændt gods. Det tyske containerrederi kontaktede NORD for i første omgang at få rådgivning om, hvordan skibet hurtigere kunne lænses, og i anden omgang for at indgå formel aftale med NORD om, at den danske virksomhed skulle stå for at rense skibet op. Selvom skibet allerede havde ligget i tysk havn, vurderede ejerne, at det alligevel kunne betale sig at bugsere skibet tilbage til Nordeuropa, så vi kunne tømme det i tørdokken på Lindø. Det siger jo noget om, at selvom det ikke er billigt at sejle et tomt skib frem og tilbage, har vi et stærkt tilbud, som ikke ret mange andre kan løfte på tilsvarende vis, siger Carsten Fich, direktør i NORD. Klar på to måneder Efter to måneders intensivt arbejde i december 2013 og januar 2014 var Flaminia blevet tømt for 28.000 tons miljøfarligt affald, som særligt kom fra sammenbrændte containere. NORD havde i den periode projektet løb, kørt mere end 1.000 transporter med farligt affald til forbrændingsanlægget i Nyborg. Til gengæld kunne NORD sende MSC Flaminia tilbage til Rumænien med et certifikat, der dokumenterede, at skibet var rent og klar til reparation. At det lykkes at lænse det brandhærgede skib så hurtigt og miljømæssigt forsvarligt tilskriver Carsten Fich NORDs partnerskab med reparationsværftet Fayard, genindvindingsvirksomheden H.J.Hansen og ISS, alle lejere på Lindø. Med hver sine spidskompetencer kunne de fire parter hurtigt skabe overblik over opgaven og lægge en realistisk plan for projektet. Flaminia var på mange måder et svendestykke, hvor vi viste, at vi kan håndtere ekstremt komplekse opgaver, og det endda under særdeles udfordrende forhold, som et næsten udbrændt skib er. Ved at samle vores kompetencer kunne vi på relativt kort tid sende et fuldstændig renset skib tilbage til Rumænien, siger Carsten Fich. Sikkerheden i fokus I løbet af de godt to måneder, det tog at lænse skibet, var 750 mennesker igennem det sikkerhedskursus, som NORD skræddersyede til arbejdet på Flaminia. Netop sikkerhed er centralt for en stor virksomhed som NORD, der hvert år håndterer op mod 200.000 tons affald. 12 LOOKOUT / JUNI 2015

Det var derfor også naturligt, at det var NORDs sikkerhedsorganisation, der påtog sig arbejdet med at lave en forsvarlig sikkerhedsplan for det farlige arbejde på skibet. Alle blev sikkerhedsgodkendt, før de kunne gå i gang med arbejdet. At gå på kompromis med sikkerheden er ikke en mulighed for en så stor og potentielt meget farlig opgave. Vi havde at gøre med et skib, hvor de grundlæggende strukturer er under pres på grund af branden. Derfor var der reel fare for sammenstyrtninger undervejs. Samtidig var skibet fyldt med farlige væsker, som kræver særlig håndtering, så hverken personale eller miljø lider overlast. Der er ikke nogen tvivl om, at Flaminia i den periode var Danmarks farligste arbejdsplads, og den slags tager vi meget alvorligt, siger Carsten Fich. Det miljøfarlige affald kom særligt fra sammenbrændte containere. Opgaven løb op i over 100 mio. kroner, og Carsten Fich betegner det som et interessant kæmpeprojekt, som viste at Danmark har både knowhow og praktiske faciliteter til at løse opgaver, som kræver specialiseret viden og faciliteter. At opgaven skulle løses i Lindø Industripark lå lige for. Faciliteterne er skræddersyet til netop den slags komplekse projekter med kraner, der kan håndtere store løft, et lukket spildevandskredsløb omkring tørdokken og ikke mindst de specialiserede kompetencer, som medarbejderne på stedet kunne bidrage med. Godt 125 af NORDs egne ansatte var involveret i opgaven i større eller mindre grad. Derudover havde NORD mulighed for med kort varsel at hente folk ind med indgående kendskab til for eksempel skibets konstruktioner, netop fordi arbejdet foregik i Lindø Industripark, hvor det med kort varsel er muligt at finde folk med de rette kompetencer. En anden fordel ved at lægge projektet i Lindø Industripark var, at vi lynhurtigt kunne sammensætte et team af kvalificerede folk, der kunne løfte opgave forsvarligt og professionelt, siger Carsten Fich. MSC Flaminia blev tømt for 28.000 tons miljøfarligt affald, som blev kørt til NORDs forbrændingsanlæg i Nyborg. I 2014 modtog NORD en EU-miljøpris for det enestående samarbejde. Med projektet viste de fire parter nemlig, at der i og omkring Lindø Industripark findes netop de specialiserede faciliteter og kompetencer, der er nødvendige, for at løse særligt komplekse opgaver som MSC Flaminia. Det har også vist sig, at man i Lindø Industripark har adgang til de partnerskaber, der skal til for at løfte store og miljømæssigt krævende projekter. En portefølje, der blandt andet vil være interessant i forbindelse med den forventede ophugning af flere hundrede olierigge og offshore installationer fra Nordsøen i de kommende år. u JUNI 2015 / LOOKOUT 13

Tekst: Suzette Frovin / Foto: NORD VI SKAL PASSE ORDENTLIGT PÅ MILJØET NORD har 40 års erfaring med at håndtere miljøfarligt arbejde. Virksomheden er en vigtig samarbejdspartner, når kunder skal omsætte CSR-strategier til konkrete bæredygtige handlinger som forsvarlig bortskaffelse af farligt affald er. D et stigende pres på jordens ressourcer stiller i dag krav til virksomheder om, at de bliver bedre til udnytte og genanvende ressourcer så effektivt som muligt. Det gælder ikke mindst det affald, virksomhederne producerer. Den tid er derfor forbi, hvor det er nok at bryste sig af en velformuleret CSR-politik. Hvis virksomheder ikke samtidig lever op til intentionerne i deres politik og meget konkret kan dokumentere, hvad de gør for at skabe bæredygtige resultater i produktionen, kan CSR-politikken i stedet give bagslag. Derfor arbejder NORD, der har hovedkontor i Nyborg og er projektvirksomhed i Lindø Industripark, med at koble håndteringen af miljøfarligt affald direkte til kundernes CSR-politik. I arbejdet spiller fx sporbarhed en central rolle, fordi det giver kunderne mulighed for at dokumentere, hvordan de håndterer og bortskaffer miljøfarligt affald. - Anlægget, hvor vi destruerer det farlige affald, er først og fremmest vores værktøjskasse. Den virkelige værdi skaber vi, fordi vi som samarbejdspartner kan være med til at dokumentere, at vores kunder tager miljøet alvorligt. Det giver virksomheden goodwill, og i sidste ende er der også en økonomisk gevinst at hente for den enkelte virksomhed, siger Carsten Fich, direktør i NORD. En unik infrastruktur Det særlige i Danmark og på Fyn i særdeleshed er, at der allerede findes en infrastruktur, som kan håndtere miljøfarligt affald. Dels har NORD sit anlæg uden for Nyborg, som hvert år modtager affald fra tusindvis af virksomheder, og dels har NORD som projektvirksomhed i Lindø Industripark mulighed for at drage nytte af faciliteter, der er skræddersyet til at håndtere større projekter. Det gjaldt fx det ekstraordinære arbejde med det udbrændte containerskib MSC Flaminia, hvor NORD sammen med genindvindingsvirksomheden H.J.Hansen, ISS og reparationsværftet Fayard fjernede 28.000 tons affald, som efterfølgende blev destrueret på NORDs anlæg i Nyborg. (Red. se artikel andet sted i bladet). De lukkede og miljøsikrede faciliteter i Lindø Industripark sikrede, at arbejdet skete under forhold, der lever op til de miljø- 14 LOOKOUT / JUNI 2015

krav, der er for håndtering af farligt affald i Danmark. At skibet kunne sendes tilbage til Rumænien med et certifikat, der dokumenterer, at skibet er rent, og at affaldet er håndteret forsvarligt, er både et kvalitetsstempel og et afgørende konkurrenceparameter i et voksende marked. - I dag er der en stigende opmærksomhed på, at miljøproblemer er grænseoverskridende. Derfor skal vi håndtere affaldet ordentligt første gang, vi har det i hænderne, ellers sender vi bare problemet videre, og det kan ingen være tjent med, siger Carsten Fich. Genanvendelse i vækst NORD ser sig selv som en vigtig aktør i den cirkulære økonomi, som ifølge Carsten Fich kommer til at tegne industrien fremover. Der er et øget fokus på genanvendelse, og dekommissionering er et marked i vækst. I Danmark gælder det ikke mindst i Nordsøen, hvor det ventes, at op mod halvdelen af de nuværende olie- og boreplatforme i de kommende år skal ophugges. - Hvis cirkulær økonomi skal give mening, og hvis vi skal drage fuld nytte af genanvendelse af eksisterende materialer, er vi nødt til at fjerne de skadelige stoffer fra kredsløbet. Det er her NORD kommer ind i billedet som en vigtig samarbejdspartner, siger Carsten Fich. Sikkerhed, ansvarlighed, kvalitet og bæredygtighed er centrale værdier i NORDs arbejde, og derfor arbejder virksomheden systematisk med at synliggøre over for kunderne, hvordan de bedst og mest effektivt kan skaffe deres miljøfarlige affald af vejen. Processen er kompleks, og NORD, der i dag kalder sig et videnscenter, rådgiver derfor også kunderne om, hvordan de kan tage beslutninger, der mindsker virksomhedens samlede miljøbelastning. - Vi vil gerne bidrage til den samlede bæredygtighed ved at sætte fokus på hele værdikæden fra affaldet opstår hos kunden, til vi har destrueret det her hos os. På den måde kan vi mere systematisk dokumentere, hvilken værdi vi skaber både for virksomheden, for miljøet og for klimaet ikke mindst, siger Carsten Fich. u JUNI 2015 / LOOKOUT 15

Tekst: Nigel Jenkins, Chief Executive for Decom North Sea / Foto: Decom North Sea DYNAMISK FREMTID FOR DEKOMMISSIONERING Dekommissionering er en dynamisk branche og det mener jeg i alle ordets betydninger. Den står ikke stille. I sin natur er den en voksende virksomhed, der er ny for mange og fejlfortolket af nogle. Det er også en sektor, der er fuld af muligheder for at udvikle nye aktiviteter og først og fremmest muligheder for at løse udfordringerne ved dekommissionering gennem innovation og samarbejde. Decom North Sea blev oprettet i 2010 som svar på industriens behov. Organisationen arbejder for at øge videnoverførsel og lette samarbejdet for at levere løsninger, der minimerer omkostninger ved dekommissionering, sikre at skatteyderne får mest for pengene og for at maksimere forretningspotentialet for vores europæiske medlemsvirksomheder. Decom North Sea er vokset siden begyndelsen i 2010 til mere end 270 medlemmer fra operatører, større entreprenørvirksomheder, specialister inden for service og teknologiudvikling. Organisationen spiller en afgørende rolle i udvikling af løsninger og tværfaglig læring og hjælper med til at udbygge logistisk kapacitet. Organisationen opnår dette gennem et program af undervisningskurser og arrangementer, afholdt sammen med et antal strategiske partnere inklusive Oil & Gas UK og DECC. www.decomnorthsea.com 16 LOOKOUT / JUNI 2015

I 2014 blev rammerne lagt for fremtidens dekommissionering i den britiske kontinentalsokkel (UKCS) med Woodredegørelsen og den skotske regerings Total Value Added (TVA) rapport. Begge fremhævede kravet om en langtsigtet strategi for dekommissionering i forlængelse af MER- UK (maksimering af økonomisk fremgang i UK), og fremme af omkostningsreduktion, innovation, planlægning og samarbejde. Med andre ord et organ, der vil støtte - og styre - denne dynamik. I 2015 oprettede man styrelsen Oil and Gas Authority, og dennes nylige rapport om opråb anerkender, at samarbejde er det væsentligste element for vellykket dekommissionering. Alle, der er involveret i Decom North Sea (DNS), ved, at rapportens anbefalinger er i tråd med vores strategi. Maksimal økonomisk forlængelse af feltets levetid og minimale forbundne omkostninger står højt på dagsordenen for dekommissionering, og med sin erfaring har DNS en unik position til at møde disse udfordringer. Ved at søge højt kvalificerede eksperter i dekommissionering som medlemmer og danne partnerskaber over hele Europa har Decom North Sea vist sit engagement for at sikre, at Nordsøens dekommissioneringsindustri fortsat arbejder hen imod de væsentlige målsætninger, der er angivet i disse nylige rapporter. Vi er her for at udvikle og udføre planlægning og dekommissionering så effektivt som muligt. Vi fremmer samarbejde, vi opmuntrer til videndeling, vi bidrager til og reagerer på og fortolker lovgivning - og vi udvikler løbende fordelagtige modeller og retningslinjer til fordel for dekommissioneringssektoren. Frem for alt er det Decom North Sea s vigtigste formål at fremme den mest effektive og omkostningsbesparende løsning, udvikling og afvikling af aktivets levetid til fordel for såvel branchen som skatteyderen i den sidste ende. Wood-redegørelsen kræver løsninger med forandring ; Decom North Sea har i de senere år været 100% engageret for at finde disse løsninger, og vores resultatliste viser, at vi står til at fortsætte med at være ledere af feltet i så henseende. Decom North Sea - oplyser om fremtiden Spændende, udfordrende og travle tider står foran virksomhederne inden for Nordsøens dekommissionering. De foreløbige tal for offshore dekommissionering inden for de næste ti år vil overskygge aktiviteterne i det forrige årti. Og vækst i aktiviteter vil naturligvis øge kravet til strømlinede og koordinerede programmer for dekommissionering, standardiserede kontrakter og fortsatte undersøgelser af markeder og erfaringer. Uden dette vil chancerne for et meningsfuldt samarbejde og omkostningseffektivitet være forspildt. I takt med at arbejdsbyrden ved dekommissionering og associerede muligheder øges er det af afgørende betydning, at vi arbejder på at holde kommunikations- og informationskanalerne åbne og nemme at navigere rundt i for alle involverede parter. Fremme af kommunikation og samarbejde mellem operatører og leverandører har været hjertet i vores strategi, og vi er klar til at øge mulighederne for engagement. Vi har opdaget, at målet med dette samarbejde ændrer sig, idet vi skal bevæge os videre fra tale og dele -fasen til tiden for gennemslagskraft. Så via forskellige projektinitiativer, kurser, medlemsundersøgelser, face-to-face møder og konferencer som den nyligt afholdte Decom Offshore 2015, er vores opgave nu at overføre det engagement i effektiv dekommissionering, vi allerede har set, til vellykket effektiv implementering og udførelse. Vi leverer fremtiden sammen Dekommissionering drejer sig ikke om at arbejde isoleret, det kræver samarbejde mellem operatører, supply chain og statslige myndigheder, i England organer som OGA, ministeriet for energi og klimaforandring (DECC) og Oil & Gas UK. Decom North Sea driver samarbejde på alle stadier af processen og sikrer således, at kvaliteten i beslutninger forbedres, at forskellige perspektiver fører til kreative løsninger, og at overbevisning, opmuntring og support altid er til stede hele vejen til dekommissionering. Strømlining og standardisering En vellykket dekommissioneringsindustri skal drage fordel af stømlinede og standadiserede processer og specifikationer. Via implementering af en struktureret Decom Skabelon, sammen med et strømlinet Decom Program og Decom Planlægningsramme kan Decom North Sea lette og lede den nødvendige overgang fra den traditionelle model Vurdere, Definere, Selektere og Eksekvere til planlægning af udfasning og pensionering. Vilje til at dele Historisk set er informationsdeling ikke populært inden for olieog gasindustrien. Hvis dekommissioneringen skal lykkes, må dette ændres. Her har Decom North Sea taget store skridt og opmuntret medlemmerne til at dele både markedsoplysninger og erfaringer fra forskellige scenarier, fra konferencer og til samarbejdsaktiviteter, idet sådanne tiltag søger at fremme omkostningsbesparelser m.v. i forbindelse med forskellige parters nedlukning af boringer. Overlæs af initiativer? DNS er anerkendt i hele branchen som et pålideligt forum, der spiller en afgørende rolle i dekommissionering af olie- og gasaktiver. Som sådan tiltrækker organisationen nogle af de mest erfarne eksperter inden for dekommissionering som medlemmer, og de er alle engageret i at gøre UK til et videncenter for dekommissionering. Det er værd at bemærke, at i industrien finder der for tiden en lang række aktivitetsinitiativer sted. Den udfordring vi søger i de kommende måneder og år er at sikre, at disse initiativer bliver afstemt, at indsatser ikke gøres to gange, og at de vil resultere i meningsfuld implementering. Vi samarbejder med forskellige organer, NOF, HIE og Oil & Gas UK, sammen med DECC og Oil & Gas Authority for at nå dette mål. Vores indsigt i og omdømme inden for dekommissioneringsindustrien gør Decom North Sea til det oplagte valg til at lede dekommissionering ind i næste æra. u JUNI 2015 / LOOKOUT 17

Tekst: Suzette Frovin / Foto: Ardent PARTNERSKABER ER AFGØRENDE Ingen virksomhed kan løfte decom-opgaven i Nordsøen alene. Partnerskaber og teknologisk udvikling er en forudsætning for succes, siger Michael Tetteroo fra den internationale spiller på decom-markedet Ardent. P artnerskaber og specialiserede teams med den nødvendige ekspertise og indsigt i alle dele af processen med at nedtage og genindvinde boreplatforme er af vital betydning, når de enorme decom-projekter i Nordsøen begynder at rulle. Sådan lyder vurderingen fra Michael Tetteroo, Head of Offshore Decommissiong, Ardent. Tidligere i år samlede SVITZER Salvage og Titan Salvage deres bjærgningsaktiviteter i virksomheden Ardent, der har hovedkontor i Houston, USA, og derudover er repræsenteret i en lang række lande. Med fusionen ønsker de to partnere at samle kompetencer inden for blandt andet bjærgning af vrag, assistance ved havari og dekommissionering. SVITZER Salvage har stor erfaring med komplicerede decomopgaver. Det var fx Svitzer, der tog sig af at fjerne den udbrændte West Atlas-platform ud for Australiens kyst tilbage i 2009. SVITZER har derfor stor erfaring med, at løse opgaver inden for dekommissionering. Vi kan se, at kunderne hele tiden er interesseret i at reducere omkostningerne. Derfor er det vores opgave at samle de mest effektive og dygtigste teams omkring opgaven, så vi sikrer en effektiv gennemførsel af den løsning, vi foreslår. Vi tester samtidig løbende nye teknologiske fremgangsmåder, fordi vi ved, at det på sigt kan være med til at barbere lidt af omkostningerne og samtidig sikre, at sikkerheden er i top, siger Michael Tetteroo. Detaljeret planlægning På dansk sokkel i Nordsøen er mange af felterne 30-40 år gamle, og udbyttet er faldende. Det er derfor kun et spørgsmål om tid, hvornår felterne begynder at lukke ned. Nogle af platformene kan dekommissioneres og bugseres til Lindø Industripark, hvor de kan ophugges og genindvindes miljømæssigt forsvarligt. Andre platforme vil være i en sådan stand, at man ikke kan flytte dem, og de skal derfor nedtages på stedet. Det kræver stor planlægning for at holde udgifterne nede, når der skal arbejdes på havet, ligesom det kræver særligt fokus på sikkerheden. Uanset projektets omfang og udfordringer må sikkerheden aldrig være til diskussion. Offshore dekommissionering er potentielt et meget farligt og risikabelt arbejde, og vi har pligt til at gøre, hvad vi kan for at undgå ulykker, siger Michael Tetteroo. Sikkerhed er ikke til forhandling. 18 LOOKOUT / JUNI 2015

Uanset om projekterne foregår på land eller til havs, er man nødt til at kende så mange detaljer som muligt for at lykkes med så store projekter. Det handler om at kende alle faktorer, der kan have indflydelse på arbejdet og samtidig lave grundige analyser af ubekendte faktorer, som kan tænkes at påvirke arbejdet undervejs. Minutiøs planlægning er en hjørnesten i decom-projekter af denne størrelse. Det sikrer, at arbejdet kan ske under de nødvendige sikkerhedsopbud, og at både tidsplan og økonomi hænger sammen, siger Michael Tetteroo. Opdateret teknisk dokumentation er det væsentligste i planlægningsprocessen for nedtagningen. Det er nødvendigt at have opdaterede tegninger af platformene for at kunne lægge realistiske planer for, hvordan arbejdet skal udføres i praksis. Ifølge Michael Tetteroo kan man ikke forvente, at de tegninger, der findes af installationerne nødvendigvis er blevet tilpasset, efterhånden som platformen er blevet modificeret og måske udbygget igennem dens levetid. Derfor skal decom-teams have mulighed for at inspicere platformen sammen med de folk, der lige nu arbejder på platformen og kender installationerne ud og ind. Potentiale i Lindø Industripark De engelske myndigheder har allerede iværksat et decomprogram, som betyder, at olieselskaberne har pligt til at nedtage platforme senest to år efter, at produktionen er ophørt. I Danmark har regeringen ifølge Tetteroo været mere tilbageholdende, og der findes endnu ikke nationale retningslinjer for, hvilke forpligtelser de danske spillere har, når de begynder at lukke platforme ned på den danske sokkel. Michael Tetteroo ser et stort potentiale i, at Lindø Industripark kan spille en central rolle i forbindelse med de forventede decom-opgaver i Nordsøen. Lindø har masser af plads og skræddersyede faciliteter, som gør industriparken til en oplagt samarbejdspartner i decom-opgaver. Stort set alle de kompetencer, der er nødvendige for at løfte decom-opgaver, findes allerede på Lindø. Det gør Lindø til en interessant og kompetent dansk partner inden for decom-industrien, siger Michael Tetteroo. u JUNI 2015 / LOOKOUT 19

LINDØ OG ESBJERG KLAR TIL DECOM-OPGAVER UK og Norge er i fuld gang med dekommissionering af installationer fra Nord søen, og mængden af opgaver i de kommende år vil stige, idet en stor del af Nordsøens rigge og platforme skal ophugges og genvindes som del af både vedligehold og nedlukning af felter. Havnedirektør Ole Ingrisch, Esbjerg Havn. Med mere end 1000 platforme, heraf 40 på dansk sokkel, er det et marked med stort potentiale. Den engelske stat har anslået, at den samlede decom-opgave i Nordsøen løber op i 500 mia. kroner. To af Danmarks største havne, Esbjerg Havn og LINDØ port of ODENSE, ejer faciliteter og har virksomheder på havnene med den know-how, der skal til for at løfte den store og teknisk krævende opgave med at ophugge og genvinde platforme og andet materiel fra Nordsøen. Esbjerg Havn har siden 60 erne været basehavn for de danske oliefelter. Lindø Industripark har den erfaring og de faciliteter, der skal til for, at genvinding kan ske under sikre og miljømæssigt forsvarlige forhold. Samtidig har de to havne adgang til specialiserede medarbejdere og samarbejdspartnere. Det betyder, at opgaven fra start til slut kan løses fuldt professionelt under hensyntagen til både sikkerhed, miljø og omkostningseffektivitet. Hvor hurtigt platformene på de danske felter lukkes ned, afhænger dels af oliepriserne og dels af, hvornår felterne når et økonomisk break-even. Flere af felterne er mere end 30 år gamle, og det samme er platformene. Det er derfor også et spørgsmål om, hvor længe det kan betale sig at vedligeholde de eksisterende platforme i forhold til det faldende udbytte fra felterne. Carsten Aa, administrerende direktør i LINDØ port of ODENSE vurderer, at nedtagningen, som er i fuld gang i UK og Norge, vil være stærkt stigende i de kommende 10-15 år. - Opgaverne i Nordsøen er så store, at vi er nødt til at samarbejde om at løse dem. Esbjerg Havn og Lindø Industripark har de faciliteter, der skal til for at løfte opgaverne professionelt, siger Ole Ingrisch, havnedirektør i Esbjerg Havn. - I løbet af de kommende år vil der for alvor komme gang i ophugning og genvinding af offshore-konstruktioner fra Nordsøen. Vi er klar til at påtage os opgaven, når den kommer, men den internationale konkurrence er hård, og det er ikke en selvfølge, at opgaverne lander i Danmark, fortsætter Ole Ingrisch. - Tilsammen har Lindø Industripark og Esbjerg Havn en enorm viden om offshoreindustrien, som betyder, at vi vil kunne løse opgaverne fagligt kompetent og miljømæssigt forsvarligt. Det er ikke for ingenting, at vi arbejder under mottoet Kloge hoveder Kloge hænder, udtaler Carsten Aa. - Vi har mulighed for at skabe en enorm synergieffekt i samarbejdet mellem Esbjerg Havn og Lindø Industripark, som i sidste ende kommer kunderne til gode, siger Carsten Aa og fortsætter: - Vi skal ikke først ud og investere millioner af kroner i at gøre vores anlæg klar til at løse decom-opgaver. De fysiske faciliteter er allerede skræddersyet til den type opgaver. Det betyder, at vi er klar allerede i morgen. Afslutningsvis peger Carsten Aa på vigtigheden af, at vi i Danmark sætter de rette betingelser op, når installationerne på dansk sokkel skal i udbud. - Der må og bør fra dansk side være fokus på, at ophugningsopgaverne på den danske sokkel skal løftes af virksomheder i Danmark, i det omgang det overhovedet lader sig gøre. Ikke mindst med det særlige fokus på miljø, som vi i Danmark sætter højt og er så dygtige til at håndtere. Derfor stiller vi allerede nu vores specialiserede viden og faciliteter til rådighed, så opgaverne kan løses i Danmark, og vi forhåbentlig kan etablere nye arbejdspladser som kompensation for de tabte i Nordsøen, slutter Carsten Aa. u Administrerende direktør Carsten Aa, LINDØ port of ODENSE.