Landsforeningen til støtte ved Spædbarnsdød Denne vejledning er skrevet til jer, der lige har mistet et lille barn. Den er tænkt som en vejledning, når I skal beslutte, hvordan afskeden med jeres barn skal være. Der findes ingen facitliste på, hvordan det gøres bedst. Det kan I kun selv afgøre udfra jeres egne ønsker. Landsforeningen til støtte ved Spædbarnsdød Telefon 3961 2451 - Fax 3961 0451 E-mail forening@spaedbarnsdoed.dk www.spaedbarnsdoed.dk Begravelsesvejledning -til forældre, der har mistet et spædbarn
Vejledningen er udarbejdet af Landsforeningen til støtte ved Spædbarnsdød i samarbejde med hospitalspræst Christian Busch, 1. udgave 2000. 2. udgave 2006. Layout: Skilte Banden/Anette Andersen Illustration: Anette Andersen Tryk: DJ-TRYK, Fårevejle Eftertryk er kun tilladt efter aftale med Landsforeningen til støtte ved Spædbarnsdød. Yderligere oplysninger om materiale og litteratur om spædbarnsdød kan fås hos: Denne pjece er tænkt som en vejledning til forældre, der har mistet et spædbarn, og til de faggrupper, der er omkring forældrene i den første tid. Er der noget, I er i tvivl om efter at have læst denne pjece, eller har I bare lyst til at tale med andre forældre, som også har oplevet det at miste et spædbarn, er I velkomne til at ringe til os. Ved telefonen vil I altid træffe en rådgiver, der selv har mistet et barn. I kan evt. bede en anden eller sygehuset om at ringe for jer, da det kan være svært selv at gøre det. Landsforeningen til støtte ved Spædbarnsdød Telefon 3961 2451 - Fax 3961 0451 E-mail forening@spaedbarnsdoed.dk - www.spaedbarnsdoed.dk
Indholdsfortegnelse: Når et spædbarn dør... 6 At sige farvel... 7 Navn og navngivning... 8 Foto - hånd og fodaftryk... 9 Obduktion...10 Hvordan arrangeres en begravelse...11 Begravelse eller bisættelse... 11 Kirkelig eller borgerlig ceremoni...12 Bedemand eller ej...12 Alt det praktiske... 13 Dødsattest... 13 Dødsanmeldelse...13 Tid og sted for begravelsen... 14 Dødsannonce... 14 Gravsted... 14 Gravstedstyper... 15 Afskedsbrev... 16 Kiste... 16 Kistepyntning... 17 Transport af kisten... 17 Betaling... 18 Tilskud til begravelse... 19 Begravelses- eller afskedsceremonien... 20 Tiden bagefter...21 Omgivelsernes reaktioner...22 Barselsorlov/sygedagpenge... 23 Psykologhjælp... 23 Checkliste...24 Telefonliste...26
Når et spædbarn dør... A t s i g e farvel Når man mister sit barn, er chokket og sorgen så voldsom, at man måske har mest lyst til at forsøge at flygte. Flygte fra smerten og sandheden. Prøve at beskytte sig selv fra virkeligheden. Mange er bange for at tage barnet op, se på det og pusle det, fordi de frygter, at det så er sværere at sige farvel. Men måske kan det hjælpe dig at vide, at smerten ikke bliver anderledes eller større ved, at du knytter dig følelsesmæssigt til dit barn, indprenter dig dets træk og mærker dets vægt. Man kan først sige farvel, når man ved, hvad man tager afsked med. Det er helt naturligt at forsøge at beskytte sig selv. Men det er vigtigt, at de beslutninger, I træffer nu omkring afskeden med jeres barn, er helt jeres egne. At tage afsked med sit barn er en svær proces. Det er vigtigt at samle minder om barnet og få sagt farvel i et tempo, hvor man følelsesmæssigt selv kan følge med. Denne vejledning er ment som en hjælp til at træffe de beslutninger, som er rigtige for jer. Her kan I læse, hvad I har ret og pligt til, hvordan en begravelse kan foregå, og hvilke muligheder I har i dagene efter. Først ville jeg slet ikke se ham, jeg tror ikke, jeg turde - var måske bange for at knytte mig. Jeg blev overtalt alligevel, og det er jeg glad for. Hav mod til at give jer god tid til at sige farvel til jeres barn - det er stadig jeres, selv om det er dødt. De fleste forældre har tænkt på et navn til barnet under graviditeten. Nogle tænker måske, at de vil gemme det til et andet barn, men alle forældre fortæller senere, at det var umuligt at bruge navnet til et andet barn. Derfor er det en god ide at bruge det navn, I har tænkt på. Det er meget nemmere at forholde sig til et lille menneske, når det har et navn og dermed sin egen identitet. I kan sagtens tage jeres barn op i armene, kysse det og kramme det. Måske give det sit eget tøj på. Mange forældre beskriver, hvordan de var bange for at røre ved barnet og derfor lod være, men at de senere har fortrudt. En del af det at sige farvel er at samle minder om jeres barn. Det kan være billeder, hånd- og fodaftryk, en hårlok eller andet. Få personalet til at hjælpe jer med de ting, I ikke selv magter. Måske er det nok, at de er hos jer, mens I pusler jeres barn, måske har I mest lyst til at en sygeplejerske pusler, mens I er der. Har I større børn, er det vigtigt, at de også får mulighed for at sige farvel til lillebror/lillesøster. Ellers kan de have svært ved at forstå og forholde sig til det, der er sket, og til jeres sorg. Det samme gælder bedsteforældre, den nærmeste familie og venner. Det er muligt at tage jeres døde barn med hjem indtil begravelsen, en enkelt dag eller måske blot nogle timer. Det kan være svært at efterlade barnet på hospitalet. Jeres omsorg for barnet ophører ikke, fordi barnet er dødt. Hjemme har I mulighed for at tage afsked med barnet i jeres eget tempo og på jeres måde. I skal vide, at dødsstivheden forsvinder, og at barnet igen bliver slapt. Dødsstivheden indtræder ca. fire-seks timer efter, at barnet er dødt og varer ca. syv timer. Jeg var så bange for at tage hende i mine arme - tænk hvis jeg tabte hende, eller hun var iskold 6 7
Navn Navngivning F o t o, hå nd- og fodaftryk? Hvis jeres barn var dødt ved fødslen, kan I bede om, at dets navn indføjes i kirkebogen med et kaldenavn. Kirkebogen er den grundlæggende personregistrering, hvor alle fødsler og dødsfald registreres, uanset kirkeligt tilhørsforhold. Hvis barnet var levendefødt, men døde efter fødslen, kan I få det navngivet. I kan i så fald få en navneattest med barnets navn. Der kan ikke udstedes navneattest på et dødfødt barn, ligesom det ikke kan døbes. Hvis I har lyst, kan I tale med præsten om at få velsignet jeres barn. Der findes et ritual for en sådan velsignelse. Var barnet dødfødt før 22. graviditetsuge, anses det juridisk for en abort og kan indskrives i kirkebogen under særlige tilførsler. I skal rette henvendelse til præsten eller kordegnekontoret i det sogn, hvor I selv bor. Adressen kan I finde i den lokale telefonbog. Medbring: Barnets fødselsattest (hvis en sådan findes) Dåbs-/navneattest, for barnets forældre Vielsesattest for barnets forældre (hvis I er gift) På mange hospitaler er det rutine at tage hånd- og fodaftryk samt et billede af barnet. Hospitalerne benytter ofte polaroidkamera; disse billeder falmer hurtigt, men hos en fotograf kan I få dem lavet om til almindelige papirfoto. Mange forældre er glade for at tage mange billeder af barnet med eget kamera. Tag både billeder af barnet med og uden tøj og billeder af jer selv siddende med barnet. Det er vigtigt at skabe nogle minder om det barn, I skal tage afsked med. Det er bedre at have for mange end for få billeder, I kan aldrig gøre det om. Hvis I ikke kan lide selv at tage billederne af barnet, kan I få en anden til at tage dem for jer (evt. et familiemedlem, en sygeplejerske eller bedemanden). Bed vedkommende om at fremkalde filmen og opbevare billederne for jer. Det er rart at vide, at de bliver gemt, og at I vil kunne se dem senere, hvis I ønsker det. Det kan være en god idé også at tage nogle sort/hvide billeder af barnet, da eventuelle misfarvninger ikke træder så tydeligt frem. 8 9
Obduktion Mange ved ikke, hvad en obduktion indebærer og tager derfor afstand fra det. Det er en god idé at bede om en samtale med den læge, der skal foretage obduktionen eller en læge på afdelingen, så I kan få en forklaring på, hvad en obduktion er, og hvorfor man ønsker at obducere jeres barn. Hvis I ønsker at se jeres barn efter obduktionen, fordi I evt. selv gerne vil lægge det i kisten eller vil sige farvel endnu en gang, kan det normalt lade sig gøre. Giv lægen besked, så der kan tages hensyn til jeres ønsker - det kan f.eks. være at sætte et plaster over syningen. På de fleste hospitaler vil I automatisk blive indkaldt til en samtale efter obduktionen (der kan gå op til to måneder) så I kan få en forklaring på evt. obduktionsfund og dødsårsag. I vil normalt kunne modsætte jer obduktionen af jeres barn. Dette gælder dog ikke, hvis jeres barn er død pludselig og uventet, idet politiet her kan forlange retslægeligt ligsyn. Hvordan arrangeres en begravelse eller bisættelse? Når I skal beslutte jer for, hvordan I vil tage endelig afsked med jeres barn, er det vigtigt, at I lytter til jer selv og hinanden. I skal også vide, at I er midt i en proces, hvor det er almindeligt at skifte mening mange gange undervejs. Et menneske, der er dødt, skal normalt begraves eller kremeres senest 8 dage efter dødsfaldet - dødsdagen medregnet. Der er mulighed for dispensation i særlige tilfælde. Der er altså god tid til at føle efter, hvad der er rigtigt for jer. De første 24 timer behøver I ikke foretage jer noget. Begravelse eller bisættelse? Det første, I skal tage stilling til, er, om I ønsker en begravelse eller en bisættelse for jeres barn - eller måske en helt tredje ceremoni. Ved en begravelse bliver barnet lagt i kiste og sænket ned i jorden på kirkegården. Ved en bisættelse bliver barnet lagt i kiste og brændt på et krematorium, hvorefter asken samles i en urne, der nedsættes i jorden på kirkegården. Bemærk: Er jeres barn dødfødt før 22. uge, betragtes det juridisk som en abort. Det betyder, at I ikke har pligt til at begrave eller bisætte barnet, men stadig har ret til at gøre det. Ønsker I ikke selv at begrave eller bisætte barnet, vil det blive bortskaffet med hospitalets andet biologiske affald. Nogle sygehuse samler og kremerer fostre til fælles nedgravning. Spørg personalet om praksis på det pågældende hospital. 10 11
Kirkelig eller borgerlig ceremoni? Bedemand eller ej? A l t det praktiske: Dødsanmeldelse Ønsker man ikke en præsts medvirken, kan man selv arrangere en afskedsceremoni fra et kapel, ved graven eller fra ens eget hjem. Det kaldes en borgerlig begravelse/ bisættelse. I det følgende skelnes der ikke mellem kirkelig eller borgerlig begravelse/bisættelse. Jeg synes, det er vigtigt at gøre det rigtige, men det kræver, at nogen fortæller en, hvad man kan Det næste, I skal beslutte, gælder eventuel benyttelse af bedemand. Mange tror, at man skal kontakte en bedemand, men det er helt op til jer selv, om I selv vil klare det praktiske i forbindelse med jeres barns begravelse eller bisættelse - eller lade en bedemand ordne dele af det, måske endda det hele. Mange forældre fortæller, at de ved selv at have deltaget i de praktiske gøremål følte, at de gjorde noget for barnet og desuden havde noget nyttigt at foretage sig. I det følgende finder I en gennemgang af de praktiske og formelle ting, der skal arrangeres - enten af jer eller af bedemanden. Dødsattest eller nedgravningsattest I kan normalt få dødsattesten udleveret, når lægen har undersøgt jeres barn for sikre dødstegn - eller I kan hente dødsattesten i sygehusets kapel ved henvendelse til kvartermesteren. Dette kan normalt tidligst ske dagen efter dødsfaldet. For børn dødfødte før 22. graviditetsuge udstedes ikke dødsattest, men nedgravningsattest. Nedgravningsattesten får I ved at bede sygehuset om et stykke papir med sygehusets stempel og underskrift, hvor der står, at I har fået barnet udleveret til begravelse. Dødsfaldet skal anmeldes til præsten eller kordegnekontoret i det sogn, hvor I har bopæl, hvad enten I ønsker kirkelig eller borgerlig begravelse. Efter dansk lov skal det ske senest to hverdage efter dødsfaldet. Præsten eller kordegnen kan hjælpe jer med at udfylde dødsanmeldelsen. Har I kontakt til en bedemand, gør han det for jer. Via dødsanmeldelsen underrettes de relevante myndigheder om dødsfaldet: Begravelsesmyndigheden (præsten), folkeregister, skifteret og det sociale udvalg, ligesom I ved dødsanmeldelsen udtrykker ønsket om begravelse eller bisættelse. I skal medbringe følgende papirer til præsten/kordegnekontoret: Dødsattesten Barnets fødselsattest (udstedes kun til levendefødte børn) Barnets dåbs- eller navneattest (hvis en sådan findes) 12 13
Tid og sted for begravelsen/bisættelsen Ring og aftal en samtale med præsten om, hvordan begravelsen skal foregå, og hvilke muligheder der er. Det er også med præsten, I aftaler tidspunktet for begravelsen, og hvilken kirke eller kapel, begravelsen skal foregå fra. Spørg også præsten, om det kan lade sig gøre at få hans begravelsestale på skrift bagefter. Mange forældre har senere været glade for at have præstens ord bevaret, da det kan være svært på begravelsesdagen at opfatte ret meget. Præsten kan i øvrigt være en god samtalepartner for jer i den svære tid; han/hun vil ofte have et stort kendskab til mennesker i sorg og kan være jer til stor hjælp. Dødsannonce I kan, når tid og sted for begravelsen er fastsat, sætte en dødsannonce i avisen, hvis I ønsker det. Det er en god måde at få fortalt omverdenen, at I har mistet jeres barn og bærer sorg. Gravsted Da det ofte er meget vanskeligt og i nogle tilfælde umuligt at ændre på nedsættelsen af en kiste eller en urne i et gravsted, er det vigtigt, at I nøje overvejer, hvilket gravsted I ønsker til jeres barn. Det er en god ide at gå ud på kirkegården og se, hvordan gravstederne ser ud, før I bestemmer jer. Når I har bestemt jer for, hvilken type gravsted, jeres barn skal have, skal kirkegårdskontoret underrettes herom. Præsten eller kordegnen kan oplyse, hvilket kirkegårdskontor, I hører til. Hvor der ikke findes et kirkegårdskontor, aftaler I det direkte med præsten eller graveren. Til kirkegårdskontoret medbringes en kopi af dødsanmeldelsen (den kopi, der er påtrykt Til anmelderen ). For børn født før 22. graviditetsuge medbringes kopi af sygehusets bekræftelse på, at I har fået barnet udleveret til begravelse (nedgravningsattesten). Vi var meget i tvivl om et gravsted og ændrede holdning flere gange. Det var godt at nogen turde spørge os, hvorfor vi valgte, som vi gjorde. Gravstedstyper: Traditionelt gravsted med indhegning, individuel beplantning og gravsten indenfor vide rammer. Størrelsen på gravstedet kan variere. På nogle kirkegårde findes børnegravsteder. Urne-gravsted er som et traditionelt gravsted - normalt dog noget mindre. Aske-fællesgraven er en helt anonym urnefællesgrav og kaldes ofte De ukendtes grav. Her gives ingen mulighed for markering af nogen art, og askens placering oplyses ikke. Beplantning er ikke tilladt, og blomster kan henlægges på en anvist plads. På samme måde kan en (spædbarns-) kiste på nogle kirkegårde nedsættes i en fællesgrav. Der gives ingen mulighed for markering, - og gravens placering oplyses ikke. Fælles græsanlæg til kisteog urnegrave findes på de fleste kirkegårde. Kisten/ urnen nedsættes i et fælles græsanlæg uden indhegning om den enkelte grav. Der er mulighed for at anbringe en gravsten (i en bestemt størrelse), der er nedfældet i græsplænen. På nogle kirkegårde findes græsanlæg til børnegrave. Findes der et familiegravsted, vil kisten eller urnen i mange tilfælde kunne nedsættes der. Kirkegårdskontoret eller graveren kan give oplysning om dette. Ønsker I at forholde jer med asken på anden vis (f.eks. sprede asken over åbent vand), kræver det kirkeministeriets tilladelse. Vi har ingen traditioner omkring gravsteder i vores familie, så vi talte meget om det, før vi besluttede os 14 15
Afskedsbrev Kiste Kistepyntning Nogle forældre vælger at skrive et afskedsbrev til deres barn, eller måske et digt. Det kan være rart på den måde at få udtrykt de tanker, forventninger, drømme og håb om fremtiden, som nu ikke bliver indfriet. Måske synes I, at brevet eller digtet skal læses op ved begravelsen, måske skal det blot med i kisten. Er det for svært for jer at læse det op selv, kan I bede præsten eller en god ven gøre det. Har I valgt selv at stå for begravelsen/bisættelsen uden hjælp fra en bedemand, kan I henvende jer til et bedemandsfirma og bestille en kiste til levering i kapellet. Eller I kan købe den og selv aflevere den i kapellet. Ofte skal man betale for kisten ved bestillingen. Når I skal bestille kisten, så tænk på, at den skal være stor nok til, at barnet kan få sin egen dyne, pude, sovedyr og andet med i kisten, hvis I ønsker det. Arrangerer I selv begravelsen, skal I huske at give graveren besked om kistens størrelse. Kvartermesteren eller bedemanden kan lægge barnet i kisten, eller I kan selv gøre det. Det kan enten foregå på afdelingen, i sygehusets kapel eller hjemme hos jer selv. Kistepyntningen kan I enten selv bestille hos en blomsterhandler, eller bedemanden kan tage sig af det. I kan også selv pynte kisten, f.eks. vil større søskende ofte gerne plukke blomster eller lave en tegning til deres afdøde bror eller søster. Brug dobbeltklæbende tape til at sætte blomster og tegninger fast med. De store børn ville gerne have at Kristians kiste skulle være gul, og det blev den Transport af kisten Ifølge loven skal kisten med den afdøde transporteres på værdig vis, men ikke nødvendigvis i en rustvogn. Det er almindeligt at transportere en barnekiste på bagsædet af en privatbil. I kan selv køre bilen eller lade nogle af jeres venner eller familie gøre det. Ønsker I ikke selv at stå for transporten, kan I træffe aftale med en bedemand om det. 16 17
Betaling T i l s k u d til begravelse Tilhører I folkekirken, er det gratis at benytte sognets kirke og kapel. Nogle gange betaler man et vist beløb for at få organist og kor til at spille eller synge et bestemt stykke musik. Husk at forhøre jer herom. Ønsker I jeres barn begravet på en kirkegård uden for det sogn, I tilhører, skal I være opmærksomme på en evt. ekstrabetaling herfor. Oplysning om takster m.v. fås ved henvendelse til kirken eller kirkegårdskontoret. Hvis begravelsen ikke skal foregå fra en kirke, aftaler I brug af kapel og evt. kremering med kirkegårdskontoret eller graveren. Ofte skal man betale for ydelserne ved bestillingen. Er I som forældre ikke medlemmer af folkekirken, har I stadig ret til at begrave barnet på sognets kirkegård. I kan ikke altid være sikre på at kunne bruge selve kirken til ceremonien inden. I stedet kan I vælge at lade ceremonien foregå hjemme, ude ved graven eller fra sygehusets kapel. De muligheder har I også, hvis I ikke ønsker en præsts medvirken. Også et udøbt barn, som dermed ikke tilhører folkekirken, har ret til at blive begravet på sognets kirkegård. Uanset om man tilhører folkekirken eller ej, betaler man et beløb for gravning eller kremering samt for gravstedet. Spørg på kirkegårdskontoret. Derudover skal I påregne udgifter til kiste/og eller urne samt eventuelle udgifter til kistepyntning, pyntning af kirken eller kapellet, transport af kisten samt gravsten. Den offentlige sygesikring yder tilskud til begravelse af alle børn i alderen 0-18 år. Der er ingen nedre grænse for udbetaling af dette tilskud. Det betyder, at der også ydes tilskud til begravelse af børn født før 22. uge. I skal blot kunne dokumentere med nedgravningsattesten, at I har fået barnet udleveret fra hospitalet til begravelse. Sygesikringens tilskud til begravelse sendes til den person, der står anført på dødsanmeldelsen i rubrikken: begravelseshjælpen bedes udbetalt til. Sendes pengene til bedemanden, afregner han til jer. Satserne kan I få oplyst hos kommunen eller ved at se på foreningens hjemmeside: www.spaedbarnsdoed.dk Er I medlem af Sygeforsikringen Danmark (gruppe 1 eller 2), og overstiger udgifterne til begravelsen det offentliges tilskud, kan I få et tilskud fra Danmark ved indsendelse af regninger samt kopi af dødsattest. 18 19
B e g r a v e l s e s- eller afskedsceremonien Tiden bagefter Umiddelbart efter at ens barn er dødt, tænker mange forældre: Vi skal kun være os selv ved begravelsen. På den ene side vil man gerne have det for sig selv, fordi det er så personligt og smertefuldt. På den anden side er det måske svært at bede nogen om at komme. Det nemmeste er, hvis de selv tilbyder at komme og dele sorgen med én. Mange pårørende forsøger at gøre det rigtige og undlader måske at spørge, om de må deltage ved begravelsen, fordi de tror, at I helst vil være alene. Men kan I få udtrykt jeres ønsker overfor dem, tør de bedre vise deres deltagelse. Ved at lade dem være med til begravelsen, giver I dem også mulighed for at kunne forstå, hvad det er, I har mistet, og de bliver en bedre støtte for jer i den svære tid, der kommer. I kan give begravelsen jeres eget personlige præg ved f. eks. sammen med præsten at vælge de salmer, som I gerne vil synge for jeres barn. I vil måske have et lille brev eller digt læst op ved kisten. Hvis I har en bestemt sang eller melodi, som betyder noget for jer i forhold til jeres barn (det kan være en vuggevise eller en børnesang, som I har sunget for barnet, når det skulle sove, eller som I har sunget eller spillet under graviditeten), så nævn det for præsten. De fleste præster vil i dag være åbne over for specielle ønsker. Hvis ikke lige den sang, I har valgt, egner sig til at blive sunget i kirken, kan organisten evt. spille melodien som udgangsmelodi, når I bærer kisten ud, eller I kan måske synge den ude ved graven. Har I større børn, så tag dem med til begravelsen. Det er meget vigtigt for jer allesammen, at søskende ikke føler sig holdt uden for mors og fars sorg. Børn kan godt klare at se sorg, og kun ved at være med, kan de helt forstå. For jer som forældre kan det være svært at koncentere sig om andet end begravelsen, så det er en god idé inden begravelsen at aftale, at en nærtstående ven eller pårørende drager omsorg for jeres øvrige børn under ceremonien. Hos Landsforeningen til støtte ved Spædbarnsdød kan du få mere at vide om søskendes reaktioner og børns sorg. Ikke to mennesker reagerer ens på sorgen over at miste et barn. Ethvert menneske sørger på sin måde - og man har brug for at få lov til at vise sin sorg uden at skulle reagere på en bestemt måde. Der kan i den følgende tid opstå mange situationer, hvor I ikke vil kunne genkende eller forstå jeres egne og hinandens reaktioner. I begyndelsen er følelserne ofte meget voldsomme, og man kan for en tid miste kontrollen over sig selv. Brister pludselig i gråd, bliver vred eller føler en bitterhed og fortvivlelse så dyb, at man er bange for at miste sin forstand. Nogle drømmer eller mener at se eller høre deres barn. Atter andre føler sig tomme og tillukkede i en fornemmelse af, at alt er uvirkeligt. Måske går der flere dage, hvor man er ude af stand til at føle noget som helst og føler sig derfor skamfuld over ikke at kunne sørge. Hvis jeres barn er død efter en længere sygdomsperiode, er det også almindeligt at føle en lettelse. Det kan være meget chokerende at opleve, at man midt i sorgen har den slags følelser. Det er også helt almindeligt at reagere meget fornuftsbetonet i tiden omkring begravelsen. Næsten alle forældre lider af svære skyldfølelser over barnets død. Det er normalt at søge forklaringer på, hvorfor barnet døde. Ofte anklager især kvinder sig selv, hvis der ikke kan påvises en egentlig dødsårsag. Også selvbebrejdelser over måske ikke at have været nok til stede hos barnet, eller at have haft negative tanker om barnet kan melde sig med større eller mindre styrke. Det kan være en god ide at tale med én, I kender godt, om disse følelser, eller måske mødes med andre forældre i samme situation. Det kan også være en stor hjælp at møde forældre, som har gennemlevet krisen. De kan være med til at få jer til at tro på, at I kan blive glade og hele mennesker igen. 20 21
Omgivelsernes reaktioner Hvis I har andre børn, er det Det er ikke ualmindeligt, at der vigtigt at tale med dem om det, over for familie, venner, bekendte der er sket og det, der sker lige nu og arbejdskolleger opstår en forlegenhed. Andre mennesker kan - i et sprog, de forstår. I behøver ikke skjule jeres sorg for dem. Ved trække sig væk fra jer, fordi de selv at være åbne, giver I dem ikke ved, hvordan de skal forholde mulighed for at gennemleve det sig til, at I har mistet jeres barn. tab, som de har været udsat for. De Derfor er det vigtigt, at I hurtigt har ikke kun mistet en lillesøster får fortalt ikke bare familien, men eller lillebror, som de måske havde også venner og kolleger, hvordan nået at knytte sig til eller glædet det føles at gennemleve den store sig til. De har også for en tid mistet sorg, det er at miste et barn. Ved den hverdag, de kender og er at lukke andre ind i jeres sorg og trygge ved. Vær opmærksom på, at smerte, vil både de og I få nemmere ved at tale naturligt om den. børn reagerer anderledes end voksne, og måske endda først meget sent. Ofte mener vi, at vi beskytter Det vil også være lettere for børnene ved ikke at forklare dem, andre at støtte jer, hvis I fortæller hvad der er sket. Det er som regel dem, hvad I har brug. For mange et misforstået hensyn. De bliver forældre i jeres situation har det snarere forvirrede, hvis de ikke får været en hjælp at give deres pårørende følderen Vis at du ved noget at vide, for de kan altid mærke, at I er kede af det, og at det, som I kan bestille gratis hos noget er helt anderledes, end det Landsforeningen. plejer at være. Hvis I alligevel skulle opleve, at nogle omkring jer har svært ved at rumme jeres sorg, må I appellere til dem om i stedet at respektere jeres situation. De behøver ikke at forstå jeres følelser til fulde, men hvis de accepterer, at I reagerer, som det er naturligt for jer, vil I kunne bruge hinanden meget bedre. Sorgen over at have mistet et barn kommer man aldrig helt over. Men man kommer igennem sorgen ved at arbejde med smerten og give sorgen tid. Med tiden bliver tabet et minde - en del af ens liv - som man kan leve med, uden at det bliver en sort skygge over resten af livet. Barselsorlov/ sygedagpenge Hvis jeres barn er født efter 22. graviditetsuge eller er levendefødt, har man som mor ret til 14 ugers barsel og som far ret til 2 uger. Derfter skal en læge afgøre om moderen lider af en graviditetsbetinget sygdom, som kan udløse op til 32 uger yderligere. Man kan ikke gemme eller dele orloven. Dør barnet i orlovsperioden, beholdes den resterende orlov. Ved en dødfødsel før 22. uge, betragtes barnet juridisk som en abort, hvilket betyder at hverken moren eller faren har ret til barsel. I stedet kan man med en sygemelding fra egen læge eller sygehusets læge modtage sygedagpenge. Psykologhjælp Forældre, der har mistet et barn efter udgangen af 19. graviditetsuge eller ved en provokeret fødsel/abort efter udgangen af 12. uge pga. en konstateret misdannelse, har ret til en henvisning fra egen læge til en psykolog med tilskud fra Sygesikringen. Der kan som udgangspunkt maksimalt gives 12 konsultationer og egenbetalingen udgør 40%. For gældende satser se foreningens hjemmeside: www.spaedbarnsdoed.dk Bemærk: Henvisningen til psykolog skal være udstedt inden et halvt år efter barnets død. Der er til hvert amt afsat et bestemt beløb til denne psykolog-ordning, og i nogle amter er pengene opbrugt allerede inden sommerferien hvert år. Er dette tilfældet i jeres amt, må I enten selv betale eller søge jeres kommune om hjælp - nogle kommuner har specielle ordninger. 22 23
Her er en kortfattet liste over nogle ting, I bør diskutere inden begravelsen Er der nogen - større søskende, familiemedlemmer, nære venner - der skal se barnet inden begravelsen? Skal barnet have tøj på i kisten? Skal barnet ligge i sit eget sengetøj? Hvem skal klæde barnet på? Vil I selv? Personalet på afdelingen? Kapelbetjeningen? Bedemanden? Skal barnet have noget med i kisten? Sutten? En bamse? En blomst? Et billede af jer? Et brev, et digt? Hvem skal lægge barnet over i kisten? Vil I selv? Personalet på afdelingen? Kapelbetjeningen? Bedemanden? Skal kisten pyntes med blomster? Blomster fra haven? Fra en blomsterforretning? Hvordan skal kisten transporteres? Vil I benytte egen bil og selv køre? Vil venner eller familie køre? Bedemanden? Hvor skal barnet begraves? Eget gravsted? Familiegravsted? Fællesgrav? (Se mulighederne side 13) Hvor skal højtideligheden foregå? Jeres egen kirke/kapel? Fra sygehusets kapel? Ved graven? Hvordan skal højtideligheden foregå? Skal kirken/kapellet pyntes med lys, blomster? Skal der synges salmer? Skal der spilles solo? - spilles et stykke musik? (Aftales med præsten, eventuel solist betales) Hvem skal forestå ceremonien? En præst? (jeres sognepræst, en præst I er knyttet til - eller evt. sygehusets præst?) Vil I selv eller en af jeres nærmeste sige noget? Hvem skal deltage i højtideligheden? Kun jer selv? Søskende? Familie og venner? Skal der dødsannonce i avisen? Hvornår skal højtideligheden foregå? Og skal der være mindesamvær bagefter? Har du/i brug for at tale med nogen om alle disse svære beslutninger, er du/i meget velkommen til at ringe til Landsforeningen på tlf. 3961 2451 24 25
Her kan du skrive nogle vigtige navne og telefonnumre Sygehuset Lægen Sygeplejersken Jordemoderen Psykologen Socialrådgiver Sundhedsplejerske Præst Bedemand Sagsbehandler (kommunen) Kordegnekontor Kirkegårdskontor Sygehusets kapel Landsforeningen til støtte ved Spædbarnsdød har blandt andet som formål at formidle kontakt mellem forældre, der har mistet et spædbarn, udgive materiale om spædbarnsdød, oprette selvhjælpsgrupper, at give råd og støtte til forældre og pårørende og give relevante faggrupper feed-back på deres omsorg for det døde barn og forældrene. Du kan blive medlem af Landsforeningen, men det er absolut ingen betingelse for at kontakte os. Som medlem modtager du vores medlemsblad 4 gange om året. Landsforeningen til støtte ved Spædbarnsdød Tlf.: 39 61 24 51 26