Madservice. Kost ved dysfagi. En guide til dig som har tygge- og synkebesvær

Relaterede dokumenter
Dysfagi. Tygge- og synkebesvær. Vi er kendt for at få mennesker til at gro - alene og sammen med andre

Dysfagi? Er det blevet sværere at tygge og synke maden?

Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens

Ernæring ved synkeproblemer (dysfagi)

Gode råd. - til dig med sparsom appetit

Kost og ernæring når man som barn har tygge- og synkevanskeligheder

Konsistens på mad og drikke

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

Tygge- og synkebesvær. Til dig der oplever, at måltidet er blevet svært at komme igennem - om førstehjælp og siddestillinger

Energi- og proteindrikke. Hjemmelavede opskrifter velegnet til dig, der vil op i vægt

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Ernæring ved tygge- og synkeproblemer Information til borgere

Når appetitten er lille

NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG.

Når appetitten er lille

Opskrifter - småt og godt

Ernæring ved tygge- og synkeproblemer Information til personale

Ernæring ved tygge- og synkeproblemer Information til borgere

Gode råd og lyse idéer omkring din mad... Til dig når du kommer hjem

Sundhedsfremmende appetit på livet

KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER

ATTYLET 3 i 1 PLUS. Hjemmelavet koldskål (Sirupskonsistens)

Det handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats.

Mad og måltidsstøtte

Dysfagi. - mad til patienter med tygge- og synkevanskeligheder. Anja Weirsøe Dynesen Cand.scient. i human ernæring, tandlæge, ph.d. 12.

SPISEINFORMATION. Navn Cpr.nr. Dato Udarbejdet af

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM)

Skab måltidet på tallerknen

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Hvordan kan jeg få mad nok?

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

Dysfagi et symptom med alvorlige konsekvenser

Kosten og dens betydning.

Clear Thickener. Tips og idéer

En guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende

Dysfagi Forudsætninger for deltagelse i måltider.

Kostråd når du har fået ileostomi

Kostråd Kræftens Bekæmpelse. Gode råd ved mund- og synkeproblemer

Når du skal tage på. små energirige måltider hver dag.

Måltidspolitik januar 2011

Giv madglæde til en du holder af. Madglæde er for alle - også småtspisende

Hvad kan du spise - før og efter operation

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Til patienter og pårørende. Dysfagi. - tygge og synkebesvær. Vælg farve. Velkommen til Kolding Sygehus. Fysio- og Ergoterapi

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget?

Forslag til dagens måltider for en pige på år med normal vægt og fysisk aktivitet

Kost hånd bog. for hjemmeboende

Idéer og opskrifter med Fresubin DRINK

Kost hånd bog.... for beboere i plejeboliger

Breelteparkens madservice

Kost efter en kæbeoperation - Flydende kost - Med gode opskrifter

Mere energi i mindre mad. Hæmatologisk Afdeling

Styrkende fristelser VELSMAGENDE OPSKRIFTER MED NYE RESOURCE KOMPLETT NÆRING 1.5

KAGER & DESSERTER TIL FESTLIGE ØJEBLIKKE

i 1 kop/krus kaffe: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde i 1 kop/krus te: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN

Opskrifter med ernæringsdrikke fra Fresenius Kabi

De officielle kostråd

Kvalitetsstandard for madservice uden levering

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kostformer hos. Favrskov Mad

Kostpolitik i Dagmargården

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

Kost & Ernæring K1 + K2

Bestillingsvejledning for det sundhedsfaglige personale. Diæter og kostformer

1 stk. fisk. 1 stk. kød. Yoghurt. Aftenmåltid Y-tallerken. Aftenmåltid energitæt. Burger. Ekstra grønt. Ekstra kartofler. Ekstra sovs.

Resource Ernæringsdrikke. Meget ernæring i en lille mængde når appetitten er lille og behovet er stort

Synkebesvær øger dødelighed

Kost & Ernæring. K3 + talent

Tallerken-modellen til dig der træner meget

MAD OG DRIKKE MED MODIFICERET KONSISTENS TIL PERSONER MED DYSFAGI

Ernæring ved Neuroendokrin tumor

Vejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling

Patientinformation. Graviditetskvalme. Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Kostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter.

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

Lektion 6 Opsummering af Måltider

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Af Line Gråkjær, Pb.stud. i ernæring og fysisk aktivitet

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson:

Mad under kræftsygdom og behandling

Diætiske retningslinjer

Kostformer - til borgere med særlige behov. Madservice Viborg

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Lokkemad. Nemme veje til mere energi i maden. 8 opskrifter på ny energi til dem, der spiser for lidt. Kom smør, fløde eller olie i sovs og suppe

Onkologisk Afdeling D, Århus Sygehus, Nørrebrogade. Patientvejledning. kost. ved kræftsygdom

Sund kost til fodboldspillere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

VORDINGBORG MADSERVICE. AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG madservice.vordingborg.dk

ERNÆ- RINGS- VURDE- RING

Dysfagi - Indsats til borgere med problemer i forhold til at spise og drikke - Instruks. Personale ansat i Sundhed og Omsorg.

Gentofte Svømmeklub 26. September Af: Linda Lund Tietze, Cand. Scient. i klinisk ernæring. SportsNutrition v/ Linda Lund Tietze

Birkes-citronkage. 6 æg 350 g sukker 250 g smør skal af 3 citroner saft af 1 citron 1 dl sorte birkes 1 dl sødmælk 350 g hvedemel 1 spsk.

Transkript:

Madservice Kost ved dysfagi En guide til dig som har tygge- og synkebesvær

Mad og gode måltids oplevelser Der er ikke noget så godt, som at sætte sig ved et veldækket bord og nyde mad som er velsmagende og pænt anrettet. Når man bliver ældre eller ramt af sygdom, kan evnen til at tygge og synke mad blive forringet. Tygge- og synkebesvær Har du fået tygge- og synkeproblemer, kan det at spise og drikke give dig ubehagelige oplevelser. Det er fx ikke rart at få maden i den gale hals. Du kan derfor i en periode få brug for, at maden og drikkevarerne får en anden konsistens, sådan at du har nemmere ved at spise og drikke. Hvem kan hjælpe: 1. Visitationen Kontakt visitationskontoret på tlf. 65151060. De kan tage en dialog med dig om dine behov, hvorefter de kan henvise dig yderligere til: a. En ergoterapeut der vil hjælpe dig med at teste hvilken konsistens, der vil være bedst for dig. b. Madservice som har stor erfaring i at tilberede mad med anderledes konsistens, som er nemmere at tygge og synke.

Symptomer ved dysfagi (tygge- og synkebesvær) Symptomerne kan være meget forskellige. Nogle kan ikke kontrollere mundvandet, og oplever derfor at de savler. Andre symptomer kan være, at man spytter mad og/eller væske ud af munden (kaster op) eller hoster i forbindelse med indtagelse af mad og/eller drikke. Nogle har problemer med at få vejret i forbindelse med indtagelse af mad og/ eller drikke. Men man kan også få en våd stemme / eller rallende vejtrækning efter synkning af mad og drikke, hvilket kan være tegn på fejlsynkning. Vær også opmærksom på om du hoster under eller lige efter du har spist eller drukket væske. Årsag Dysfagi (tygge- og synkebesvær) er ikke en sygdom i sig selv, men et symptom ved mange sygdomme og tilstande. Det kan skyldes medfødte eller opstående skader i de muskler og nerver som styrer den normale tygge- og synkefunktion. Det kan også opstå pga. infektioner og sår i munden og svælget. Det ses ved flere neurologiske sygdomme som fx. parkinson, sklerose og blodprop i hjernen... Men det kan også skyldes stigende alder.

Konsistenstrappen Konsistenstrappen Flydende konsistens Sondeernæring Puré konsistens Gratinkonsistens Blendet konsistens Blød konsistens Evt. supplement med sondeernæring eller ernæringsdrikke Normal konsistens Inspireret af trappe lavet af Anette Kjærsgaard, Kirsten Færgemann og Birthe Møller Pedersen, Hammel NeuroCenter

Vælg kostform tilpasset dine tygge- og synkeevner. Madservice tilbyder kostformer med anden konsistens. Du kan vælge: Fuldkost / Normal konsistens Hakket/ Blødkost Blendet kost Gratinkost Flydende / Pure kost Se bilag 1

Kender du fortykningsmidlet Ressource Thicken Up Clear? Det kan anvendes til fortykning af drikkevarer fx kaffe, saftevand og juice. Herved nedsættes risikoen for fejlsynkning. Produktet er transparent, klumpfrit og uden smag og lugt. Vejledende dosering: Flydende konsistens(kernemælk): 100 ml væske og 1 måleske Thicken Up Clear (TUC) Tyktflydende konsistens(sirup): 100 ml væske og 2 måleskeer Thicken Up Clear (TUC) Gele-konsistens: 100 ml væske og 3 måleskeer Thicken Up Clear (TUC) Når det anvendes, skal man hælde pulveret op i glas først, inden væsken tilsættes over pulveret. Det omrøres 15-20 sekunder. Det fås på Apoteket eller ved henvendelse til Madservice. 65 15 19 99

Korrekt spisestilling Gode råd ved indtagelse af mad / sonde mad Mundstimulering, eksempelvis tandbørstning (minus tandpasta) før fødeindtag Sid opret med hovedet let foroverbøjet se billede nedestående Lad armene hvile på bordkanten Sid tæt ind ved bordet med fødderne i gulvet Giv dig ro / god tid når du spiser Tag kun små bidder / slurke Placer maden midt i munden Tyg maden grundigt, og luk munden når du synker Synk en eller to gange ekstra Undlad at snakke med mad i munden Rengør munden efter måltidet Bliv siddende lidt efter du har spist færdig Det er godt at hoste / rømme sig Klassiske fejl ved indtagelse af mad: Du sidder for tilbagelænet Du lader hovedet falde for meget bagover

Kostråd ved dysfagi Udnyt dagen bedst muligt Spis og drik hver 2-3 time og husk at lidt er bedre end ingenting. Afpas kosten fedtindhold efter dit behov Anvend fx smør, fløde, creme fraiche, flødeost, avocado og olie. Spis en kost med HØJT proteinindhold Spis hver dag proteiner til de 3 hovedmåltider - og også gerne mellemmåltiderne. Proteiner er vigtige for muskelfunktion (kræfter til daglige gøremål), immunforsvar m.m. Porteinerne finder du i: let-tyggeligt kød og fjerkræ, fisk, skalddyr, æg, pålæg, fiskepålæg, oste, mælk/mælkedrikke, yoghurt og andre surmælksprodukter, nødder/mandler (marcipan). Drik mælk og spis surmælksprodukter (hvis du tåler disse) Drik hver dag mælk og spis gerne ymer, skyr, A-38 eller yoghurt. Er du småt-spisende har en lav vægt: Suppler kosten med ½ liter proteinrig drik. Se opskriften på bagsiden af denne pjece. Suppler hver dag kosten med lidt sødt Spis gerne fromage, frugtgrød, is, kage, desserter m.v. Det er et godt supplement til måltiderne og især vigtigt, hvis du er småt-spisende og mager. Spis mad som er fristende / tillokkende Du fortjener gode måltidsoplevelser. Det er en god investering for kroppen og helbredet. Spis en vitamin- og mineraltablet dagligt. Væskebehov Drik 2 liter væske hver dag. Væske er vigtigt for hele kroppen. Det modvirker forstoppelse og sikrer god væskebalance så du kan holde balancen. Som grundregel 30 ml pr.kg kropsvægt. Vægt eksempel: 45 kg 1500 ml / 75 kg 2300 ml. Ved en vægt på 50 kg eller derunder minimum 1500 ml. Se bilag 2

Vej dig regelmæssigt ca. 1 gang om ugen. Hold øje med vægten at du IKKE taber dig. Ved uønsket vægttab kontakt: Visitationskontoret Tlf. 65151060 Uønsket vægttab er mindst et kilos vægttab, uden du har gjort noget for at tabe dig i vægt. Dato Vægt Dato Vægt Dato Vægt Vægtskema

Simple øvelser der kan fremme muskulaturen i hals og svælg. øvelse 1 Isomatric (static) shaker gøres 2 3 gange. øvelse 2 Chin tuck gøres 3 x 10 gange øvelse 3 Shaker/siddende med modstand gøres 3 x 10 gange Hent eventuelt APP en: Træn ansigt Se bilag 3 beskrivelse af øvelserne

Specialprodukter Kender du en Heidi-kop? Den er ideel at benytte, hvis man har svært ved at drikke, uden at få væsken i den gale hals. Når man benytter en Heidi-kop, kommer væsken ud af glasset i en behagelig tynd stråle. Heidi-koppen kan købes ved madservice: 65151999

Vidste du, at. Dit dagsbehov for protein er ca. 75 100 gram pr. dag, alt efter din vægt Er du småt spisende, er det godt/fornuftigt at drikke ½ liter proteinrig drik dagligt. Opskrift på ½ liter hjemmelavet proteindrik: 2 dl skyr, kvark eller græsk yoghurt ½ dl fløde 1 bæger pasteuriserede æg 1 ½ dl kærnemælk eller sødmælk 1 dl juice eller blendet frugt fx hindbær 2 spsk. Sukker Sådan gør du: Skyr/kvark/yoghurt, æg og sukker piskes godt sammen. Kærnemælk og fløde piskes i. Appelsinjuice eller blendet bær/frugt tilsættes. Drikken smages til og bør nydes afkølet. Holdbarhed 24 timer. Bemærk: Frosne bær fx hindbær skal koges op og afkøles til 5 grader inden den anvendes i drikken. ½ liter proteindrik indeholder 30g protein