Til patienter og pårørende. Dysfagi. - tygge og synkebesvær. Vælg farve. Velkommen til Kolding Sygehus. Fysio- og Ergoterapi

Transkript

1 Til patienter og pårørende Dysfagi - tygge og synkebesvær Vælg farve Velkommen til Kolding Sygehus Fysio- og Ergoterapi

2 2

3 Information om Dysfagi Hvad er dysfagi? Dysfagi er en fællesbetegnelse for problemer med at tygge og synke. Ordet dysfagi kommer fra græsk, hvor dys betyder forstyrrelse og fagein betyder spise. Dysfagi kan oversættes til fejlsynkning. Fejlsynkning kan give øget risiko for lungebetændelse (aspirationspneumoni). Årsag Vi bruger 28 muskler og 7 hjernenerver for at synke en mundfuld mad, når vi spiser. Bliver dette samarbejde forstyrret, opstår der problemer med at synke. Dysfagi opstår ofte ved lammelser i svælg og ansigt. Men dysfagi kan også forekomme uden ansigtslammelser. Årsagen er lammelser eller forstyrrelser af muskelspænding og føleforstyrrelser i de muskler og væv, der bruges til tale-, spise- og synkefunktionen. Der er tre steder hvor det kan gå galt med tygge- og synkeprocessen som følge af manglende funktion og nedsat følsomhed i mund, tunge og svælg; Læbernes evne til at lukke sammen kan være påvirket, hvorved mad og væske løber ud af munden. Hel eller delvis nedsat funktion af tunge-, kind og svælgmuskulatur, gør det vanskeligt at få det, der skal synkes, ført bagud i munden. Endelig kan delvis eller helt manglende funktion i svælgområdet hvor luft- og spiserør mødes, medføre fejlsynkning, eller at mad og drikke kommer op i næsen. Symptomer Du har problemer med at håndtere mad, drikke og spyt i munden. Du får mad eller væske galt i halsen. Du hoster eller rømmer dig Du spilder eller savler. Du har svært ved at synke eget spyt. Du har haft vægttab. Du har tilbagevendende lungebetændelser. Du har rallende eller våd stemme. Du kan have madrester i mundkrogene eller der kan smutte lidt væske ud ved mundvigen. 3

4 Fejlsynkning / aspiration Når man får noget galt i halsen kaldes det også at fejlsynke. De fleste reagerer på fejlsynkning ved at hoste og rømme sig og får derved beskyttet luftvejene. Nogle gange mærker man ikke, at der kommer mad eller væske i luftrøret det kaldes stum fejlsynkning eller stum aspiration. Patienter med stum aspiration, kan derfor få væske i lungerne, uden at de opdager det. Stum aspiration ses hos cirka 20 procent af patienterne med dysfagi. Et tegn på stum aspiration kan være gentagne lungebetændelser. Behandling Du bliver som oftest tilbudt en ergoterapeutisk behandling kaldet FOTT, Facial Oral Tract Therapy - dette dog primært til neurologiske patienter. Behandlingen har til formål at normalisere forholdene i ansigt, mund og svælg. Behandling af dysfagi sker blandt andet ved at træne muskler og væv i ansigt, mund og hals. Lige så vigtigt er det dog at vurdere om siddestillingen er korrekt samt vurdere hvilken konsistens mad og drikke skal have. Nogle gange kan selv små og helt enkle korrektioner betyde en verden til forskel. På baggrund af den ergoterapeutiske undersøgelse og den tværfaglige vurdering udarbejdes mål og behandlingsplan. Indsatsen retter sig mod de forskellige faser i synkeprocessen. Behandlingen kan bestå i: passiv mobilisering, faciliterende bevægelser, aktive øvelser, stimulering med is, smag, brus m.m. Modificeret kost og væske Ved genoptræning er det helt afgørende, at du får en kost, der er ernærings- og væskemæssigt tilstrækkelig. Mad og væske skal have en konsistens, du kan synke uden besvær og uden at bruge for meget energi. Jo lettere det er at synke uden at savle, hoste eller fejlsynke, jo bedre træning får alle muskelgrupperne. Det er oftest sværest at synke ufortykket væske (vand og lign. konsistens), da det løber hurtigt ned og dermed når svælget ikke at registrere og iværksætte forsvarsmekanismer som eks. at lukke strubelåget. Der bør afprøves hvilken væskekonsistens du skal have dvs. der må ikke være host, rømning eller våd stemme. Væske kan fortykkes med fortykningsmiddel, der kan købes på 4

5 apoteket. Det samme gælder kosten som skal afpasses funktionsniveauet, hvor det kan være sværere at synke kost med uensartet konsistens. Hvis der er problemer med slimdannelse skal mælkeprodukter undgås da de fremmer slimdannelsen. Indsatsmuligheder Besvær med at synke, hosteanfald med kvælningsfornemmelse og den manglende kontrol af spyt er en stor og angstfremkaldende belastning. Der er dog flere muligheder for at afhjælpe disse problemer. Før du spiser, er det vigtigt at du er rolig og afslappet og sidder korrekt. Det er også vigtigt at munden er renset for sekret. Har man synkeproblemer, spiser man langsomt og kan være nervøs for at få hosteanfald. Det er vigtigt, at du kan slappe af, føle dig veltilpas og ikke bliver forstyrret. Mange ønsker at spise alene, så de kan bruge den tid på måltidet, der er nødvendig og ikke stresser sig selv i et forsøg på at skjule problemerne. Det skal dog være muligt at tilkalde hjælp ved svær fejlsynkning. Siddestilling Under måltiderne er det vigtigt, at du sidder rigtigt: fødderne skal placeres i gulvet, armene skal støtte på bordet, maven skal ind til bordkanten og bækkenet skal være let fremadbøjet. Det er bedst hvis du kan sidde på en stol med overkroppen så lodret som muligt evt. let foroverbøjet og hovedet let foroverbøjet med hagen trukket ind mod brystet. Mundhygiejne Når du har problemer med at synke, har du som regel også problemer med at rense munden efter et måltid og problemer med meget slim i mund og svælg. Nedsat bevægelighed og følelse i tungen gør det vanskeligt selv at fjerne eventuelle madrester i munden. Det er vigtigt, at du flere gange dagligt børster tænderne grundigt for at fjerne belægninger og madrester. Det nedsætter risikoen for infektioner. Samtidig kan en omhyggelig mundhygiejne være med til at stimulere tandkød, tunge og kinder. Hvad gør jeg, hvis jeg har tandproteser? Har du tandproteser, er det vigtigt at have dem i munden så meget som muligt, da det ellers vil medføre, at dine gummer hurtigt vil svinde ind. 5

6 Det hjælper desuden tungen og munden med at finde tilbage til den normale tilstand. Hjælp ved fejlsynkning Patientens arme krydses over maven, og kroppen bøjes fremover samtidig med, der hostes kraftigt ud. Hjælperen kan holde omkring patientens nederste ribbenskant, bøje ham/ hende fremad samtidig med, at hjælperen presser hårdt sammen. Kan patienten stå op, kan hjælperen stå bag personen og presse ind på den nederste del af brystkassen samtidig med, at patienten læner sig fremover og hoster. Praktiske råd Sørg for en god siddestilling. Sørg for at munden er renset for slim og spyt inden måltidet. Sørg for at der er ro under måltidet. Tal ikke med mad i munden. Spis små mundfulde. Sørg for at maden har passende konsistens og temperatur. Synk omhyggeligt, eventuelt en ekstra gang. Undgå for lange måltider. 6

7 Væske - modificeret konsistens Konsistenserne er baseret på fortykkelsesmidlet Ressource fra Nestlé. HUSK at fortykkelsesmidlet skal i inden væske tilsættes. Væsken skal stå ca. 2 min. før servering og skal kasseres efter ca. en halv time. Kulsyreholdige væsker kan ikke fortykkes. Mælkeprodukter fravælges, hvis patienten har meget tyktflydende slim i munden. Udgangspunkt for måleenhed er 150 ml tynd væske. Normal konsistens Normale tyndtflydende drikkevarer som f.eks. vand, frugtjuice, mælk, kaffe, te, øl, sodavand og vin. Kakaokonsistens = 1 x måleske Kakaokonsistens drikkes af et glas, men er lidt tykkere og løber derfor langsommere end normale tynde drikke. Drikkevarer, der i sig selv er af en tykkere konsistens, er f.eks. proteindrik, kærnemælk, milkshake, drikkeyoghurt, koldskål, blendede legerede supper og kakaomælk. Drikkeyoghurt = 1,5 måleske Drikkeyoghurt er en mellemting mellem kakaomælkskonsistens og yoghurtkonsistens. Det drikkes af et glas, men løber langsommere. Yoghurtkonsistens = 2 x måleske Yoghurtkonsistens kan drikkes af et glas, men det løber meget langsomt. Konsistensen er så tyk, at et sugerør kan stå alene i glasset. Det kan være vanskeligt at få tilstrækkelig væske på denne konsistens. Supplerende sonde kan være nødvendig. Grødkonsistens = 3 x måleske Grødkonsistens er så tykt at det spises med en ske. Den er så tyk at den ikke kan drikkes med sugerør eller af glas. Lidt mere flydende end gelé. Gelékonsistens = 4 x måleske Gelékonsistens er så tykt at det kan spises med en ske. Det er produkter med en høj viskositet f.eks. budding, fromage, gele, frosne shakes. Denne konsistens er så tyk at den ikke kan drikkes med sugerør eller af glas. 7

8 Kost - modificeret konsistens Purékost Cremet, ensartet og tyk konsistens, som ikke skal tygges. Anvendes sjældent som fuldgyldig ernæring og bør suppleres med sondeernæring. Eksempler på valg af mad Øllebrød, havregrød og blendet risengrød. Blendet frugtgrød eller bananmos. Yoghurt uden frugtstykker. Fromage eller mousse (uden kerner, nødder m.m.). Blendet suppe. Eksempler på fravalg af mad Der må ikke hældes mælk på eks. øllebrød, så der bliver to forskellige konsistenser. Gratinkost Blød ensartet og sammenhængende konsistens, der er let at tygge. Kan suppleres med sondeernæring. Eksempler på valg af mad Øllebrød, havregrød, risengrød. Gelérugbrød Alm. mørkt rugbrød uden kerner og skorper. Franskbrød uden kerner og skorper. Kartoffelmos/ bagt kartoffel. Blendet grøntsagssuppe fortykket til den konsistens, som pt. kan drikke. Grøntsagspure (evt. som gratin/ terrin). Kød, fisk og fjerkræ serveret som gratin eller postej. Æg (æggestand eller røræg). Smøreost uden klumper, smøre pålægspølser, leverpostej, marmelade. Frugtgrød uden frugtstykker. Eksempler på fravalg af mad Brød med alle former for skorper og kerner. Pasta og ris. Rå og kogte grøntsager. Alle former for helt kød, fisk og fjerkræ. 8

9 Kost - modificeret konsistens Blød kost Det er hovedsageligt kødet, der adskiller blød kost fra normal kost. Franskbrød uden kerner og skorper. Eksempler på valg af mad Hele kogte kartofler og kartoffelmos. Ris, pasta blandet med sovs. Brød inkl. blødt rugbrød. Brødet serveres evt. uden skorpe. Kogte grøntsager (der kan moses med en gaffel). Kød, indmad, fisk og fjerkræ gerne hakket og serveret som farsretter f.eks. frikadeller, farsbrød eller sammenkogte retter med mørt kød. Eksempler på fravalg af mad Hårdt stegte kartofler f.eks. kartoffelbåde og brasede kartofler. Tørt og hårdt brød. Skært kød, steg, koteletter. Normal kost Alle former for mad. 9

10 10

11 11

12 Kolding Sygehus Terapiafdelingen Sygehusvej Kolding Tlf Kommentarer, ris eller ros. Har du kommentarer, ris eller ros til Fysio- og Ergoterapi, er du velkommen til at kontakte afdelingsledelsen skriftligt og gerne på mail. Kommentarerne indgår i en løbende evaluering og kvalitetsforbedring af afdelingens tilbud og behandling. Send sikker mail til Terapiafdelingen via dette link: Materiale nr: Fysio- og Ergoterapi