Ernæring ved tygge- og synkeproblemer Information til borgere

Transkript

1 Ernæring ved tygge- og synkeproblemer Information til borgere Madservice Viborg

2 Hvad er tygge- og synkeproblemer? Tygge- og synkeproblemer er ikke en sygdom i sig selv, men et symptom ved mange sygdomme eller tilstande og kan derfor have mange forskellige årsager. Generelt er det en tilstand, hvor mad og væske forhindres i at passere sikkert fra munden til maven. Det er derfor svært at spise og drikke som tidligere, og det vil ofte være nødvendigt at ændre på madens sammensætning og konsistens. Hvis man har synkeproblemer, vil det typisk være svært at drikke tynde væsker såsom vand og kaffe. Ved almindelig sygdom, fx influenza, kan man opleve, at det i en periode bliver sværere at tygge og synke. En ergoterapeut kan hjælpe med at vurdere, hvilke konsistenser af mad og væske, der er bedst. Ergoterapeuten kan ligeledes hjælpe med øvelser og træning, så det for nogle bliver muligt at vende tilbage til at spise og drikke mad med almindelig konsistens igen. Tegn på tygge- og synkeproblemer Problemer med at håndtere mad, drikke og spyt i munden Hoste eller rømmen under måltider Rallende eller våd stemme Lungebetændelse Maden spildes eller der savles Problemer med at synke eget spyt eller der synkes kun få gange Ufrivilligt vægttab Problemer med at trække vejret, mens der spises Bruger lang tid på at tygge maden Vigtigheden af ernæring For at undgå vægttab og svækkelse er det vigtigt at spise og drikke nok. Hvis man spiser og drikker så meget, som kroppen har brug for, er der større chance for, at man undgår sygdom og træthed, og det er lettere at blive rask igen efter sygdom. Hvis man har problemer med at tygge eller synke mad og drikke, er der risiko for, at man får for lidt at spise, fordi det kræver flere kræfter at indtage maden. Det er derfor vigtigt at tilpasse konsistensen af måltiderne til den tygge- og synkefunktion, man har. 2

3 Kostformer Der findes flere forskellige kostformer, hvor maden har ændrede konsistenser, og det er vigtigt at finde en konsistens, som kan synkes uden besvær og uden at bruge for meget energi. Jo lettere det er at synke uden at savle, hoste eller fejlsynke, jo bedre træning får alle muskelgrupperne. Da det kan være svært at vurdere, hvilken kostform, der er bedst til dig, kan du få hjælp gennem visitationen. Ved behov for nærmere udredning kan visitationen tage kontakt til enten ernæringsfagligt personale fra Madservice Viborg eller en ergoterapeut. Madservice har en række kostformer til dig, der har tygge- og synkeproblemer. I nedenstående tabel er disse kostformer kort beskrevet. Hvad består maden af BLØD KOST GRATINKOST Blød og evt. moset mad med almindelige drikkevarer. Fx kost og dampet fisk, kogte retter med fars og moset mad med ensartet konsistens. Mad med en blød, ensartet og sammenhængende konsistens, der er let at tygge og som uden anstrengelse danner en bolus (sammenhængende fødebolle) Bliver lavet af puréer, hvor æg, mælk og mel ensretter konsistensen, så maden lettere kan flyttes rundt i munden. Kan suppleres med sondeernæring. CREMET KOST Mad med en cremet, ensartet og tyk konsistens, som ikke kræver tygning, og som uden anstrengelse kan danne en bolus (sammenhængende fødebolle), der gør det let at synke maden. Kan suppleres med sondeernæring. Ref: Sundhedsstyrelsen et al. 2015, Anbefalingerne for den danske institutionskost 3

4 Eksempler på madvare i Blød kost Smør Leverpostej, paté, evt. rørt op med fløde Hårdkogt æg, æggestand, røræg, æggekage, gratin Fiskekonserves, fx torskerogn Røde pølser uden skind Frikadeller uden stegeskorpe Mayonnaisesalat, fx tunsalat, hvor fyldes evt. hakkes eller pureres Skæreost, smøreost, brie, mm. Nødde-smørepålæg Kogte, mosede grøntsager, evt. rørt op med pasteuriseret æggeblomme Færdige desserter, fx chokolademousse, is uden hele stykker af fx chokolade Mælkeprodukter med tyk konsistens, fx ymer Æggestand Røget fisk, torskerogn, makrelguf Figenpålæg Frugtgrød og grøntsagsmos Smoothie og milkshake Gode råd om anretning Du anbefales at anrette maden på din tallerken inden opvarmningen i microovnen. Hvis du varmer maden i ovnen skal du være opmærksom på at maden, vil være skrøbelig ved efterfølgende anretning. Gode råd ved spisning Under måltiderne er det vigtig at sidde rigtigt: Ved synkeproblemer kan det være vanskeligt selv at fjerne eventuelle madrester i munden efter et måltid. Det er derfor vigtigt at opretholde en god mundhygiejne. Har du tandproteser, er det vigtigt at have dem i munden så meget som muligt, og sørge for at protesen sidder rigtigt. Vær opmærksom på, at det kan være svært at spise retter, hvor forskellige konsistenser er blandet sammen, fx suppe med fyld, havregrød med mælk og yoghurt med frugtstykker. 4

5 5

6 Til- og Fravalgslister Følgende lister kan være en hjælp til hvilke fødevarer der kan anbefales/ikke anbefales ved henholdsvis blød kost og gratinkost: BLØD KOST Tilvalg Fravalg Brød, mel og gryn Kartofler, ris og pasta Grøntsager og frugt Mælk og mælkeprodukter Kød, fisk, fjerkræ og æg Brød evt. uden skorpe. Gerne grød og øllebrød. Hele kogte kartofler der kan moses med en gaffel. Ris og pasta som er blandet med sovs. Kogte grønsager der kan moses med en gaffel. Kogt frugt - enten som kompot eller frugtgrød. Alle former for mælk og mælkeprodukter. Kød, indmad, fisk og fjerkræ hakkes før tilberedning, serveres gerne som farsretter. Dampes eller steges let. Kødet må ikke hakkes efter tilberedningen. Tørt og hårdt brød. Hårdt stegte kartofler, f.eks. kartoffelbåde og brasede kartofler. Bønner, asparges, champignon og grøn salat. Ananas og andre trevlede frugter. Helt hårdt stegt kød, fisk og fjerkræ. 6

7 GRATINKOST Tilvalg Fravalg Brød, mel og gryn Kartofler, ris og pasta Grøntsager og frugt Mælk og mælkeprodukter Kød, fisk, fjerkræ og æg Gelérugbrød, alm. mørkt rugbrød uden skorper. Franskbrød uden kerner og skorper. Øllebrød af almindelig mørkt rugbrød. Grød af fine gryn. Kartoffelmos kan med fordel blandes med grønsagspure. Bagt kartoffelmos gerne smagt til med grønsagspure. Grønsagspure gerne tilberedt som gratin eller terrin og som gelé til pynt til brødet. Blendet grønsagssuppe. Frugtpure enten som kompot eller frugtgrød eller som tilbehør til en dessert. Grønsags- og frugtjuice. Anvend surmælksprodukter uden frugtstykker gerne på sødmælksbasis. Forskellige smøreoste uden klumper gerne med krydderier. Fløde og creme fraiche. Kød-, indmad-, fisk- og fjerkræspure serveres som gratin eller postej. Æg: som æggestand og røræg. Smøre pålægspølser af kød/fisk og fjerkræ til brødet. Brød med alle former for kerner, risengrød Pasta og ris. Chips. Asparges, bønner, champignon og grøn salat. Mælkeprodukter med frugtstykker. Skiveskåren ost. Alle former for helt kød, fisk og fjerkræ. 7

8 CREMET KOST Tilvalg Fravalg Brød, mel og gryn Kartofler, ris og pasta Grøntsager og frugt Mælk og mælkeprodukter Kød, fisk, fjerkræ og æg Kan indgå i tyktflydende retter som f.eks. øllebrød, havregrød, risengrød (kogt risengrød kan blendes og serveres med kanel og sukker) og rismelsvælling. Kartofler kan indgå i blendede, purerede grønsagssupper, frugtsupper. Kan indgå i blendede, purerede grønsagssupper/frugtsupper. Alle flydende mælkeprodukter kan anvendes f.eks. surmælksprodukter, kvark, piskefløde, kakaomælk, flødeis og milkshake. Mælkeprodukterne kan anvendes til fremstilling af fromage, budding og mousse altid uden frugtstykker/nødder osv. og med fromage konsistens. Is uden nødder, chokolade- og frugtstykker. Sorbet is. Skal være findelt og pureret før tilberedning Æg indeholder mange næringsstoffer og er rig på proteiner. Æg kan indgå i f.eks. koldskål, fromage, energi/protein drikke og til legering af supper. Brød og gryn der indeholder hele skaller, frø og kerner. Øllebrød tilberedt af fuldkornsbrød. Grød med mælk på da det så er 2 konsistenser. Det skal blandes ved serveringen. Ris og Pasta Det bør undgås at bruge trevlede grønsager som f.eks. asparges og bønner. Ingen grønsager med skaller som f.eks. majs og ærter. Frugtgrød med mælk på da det så er 2 konsistenser. Det skal blandes ved serveringen. Mælk og mælkeprodukter med frugtstykker. Is med nødder, chokolade- og frugtstykker. Det bør undgås at bruge hårde kød-, fisk- og fjerkræprodukter. Ref: Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Silkeborg Centralsygehus; Kosthåndbogen Blød kost, Gratinkost og Cremet kost kan bestilles ved Madservice Viborg. 8

9 9

10 Ernæringsdrikke Det er godt at indtage sin egen mad og have nydelsen af duften, smagen, så længe det kan lade sig gøre. Hvis man ikke længere kan spise så meget, som kroppen har brug for, kan man have brug for at supplere den almindelige mad med ernæringsdrikke. Ernæringsdrikke kan bl.a. købes igennem Mediq Danmark, på apoteket eller andre forhandlere, og indeholder alle de vigtige næringsstoffer. Man kan få økonomisk tilskud til disse med Grøn recept gennem egen læge. Drikkevarer For mange med synkeproblemer kan det være svært at indtage drikkevarer. Ofte er især tynde væsker vanskelige, og dette kan afhjælpes ved at tilsætte fortykningsmiddel, så drikkevarerne kommer til at løbe langsommere. Det giver en større chance for at opfatte og mærke, at der skal synkes, og risikoen for, at det løber i den gale hals, nedsættes. Sugerør stiller store krav til synkning, og kan derfor generelt ikke anbefales. Drikkevarer kan fortykkes til forskellige konsistenser: Let fortykket drikkekonsistens Moderat fortykket drikkekonsistens Meget fortykket drikkekonsistens Drikkevarer, der er naturligt tykke, fx kakaomælk, drikkeyoghurt. Derudover drikkevarer hvor der er tilsat fortykningsmiddel. Har et stabilt, hurtigt flow, der er noget langsommere end drikkevarer med umodificeret drikkekonsistens. Løber hurtigt gennem tænderne af en gaffel og efterlader en let belægning. Svarer til honning ved rumtemperatur eller til tyk shake. Har et meget langsomt flow. Drypper langsomt gennem tænderne af en gaffel. Ekstremt tykt. Svarer til budding eller mousse. Har intet flow. Er sammenhængende og holder formen på en teske. Den meget fortykkede drikkekonsistens er for tyk, hvis en teske kan stå alene i væsken. Sidder fast og løber ikke gennem tænderne af en gaffel. Ref: Sundhedsstyrelsen et al. 2015, Anbefalingerne for den danske institutionskost 10

11 Yderligere information Ønsker du mere information om tygge- og synkeproblemer eller Madservice Viborgs tilbud, kan du få kontakt til en ergoterapeut eller diætist gennem visitationen. Visitationen kan kontaktes man, tirs, tors og fredag 9-12 og onsdag på tlf Med venlig hilsen Madservice Viborg, Ergoterapeuter og sygepleje i Sundhed og Omsorg, Viborg Kommune Referencer Fødevarestyrelsen, 2009: Anbefalinger for den danske institutionskost. Herlev Hospital: Dysfagi Tygge- og synkebesvær. Patientinformation Hjerneskadeforeningen, 1999: Dysfagi om de ændringer og problemer der opstår som følge af dysfagi tygge- og synkebesvær. Regionshospital Hammel Neurocenter og Silkeborg Centralsygehus: Kosthåndbogen. Kap. 25: Mad og drikke med modificeret konsistens 11

12 Madservice Viborg N.F.S. Grundtvigs Vej Viborg Telefon