Måltidspolitik januar 2011

Transkript

1 Måltidspolitik januar 2011

2 På Solgården har vi vores eget køkken, hvor vi laver mad til husets beboere og de borgere i ældreboligerne, der vælger at spise deres måltider på Solgården. For konstant at have fokus på kost og ernæring har vi nedsat en kostgruppe bestående af køkkenlederen, områdelederen og medarbejderrepræsentanter. Denne gruppe har til opgave at drøfte fagligheden omkring kost og måden et måltid serveres på, samt drøfte de gode ideer, der måtte komme fra beboere/pårørende/brugere. På Solgårdens brugerrådsmøde er det desuden besluttet, at kosten 1 x årligt bliver taget op til en drøftelse i dette forum. Denne måltidspolitik er godkendt i kostgruppen, brugerrådet og i M.E.D, men kan løbende tilpasses, efterhånden som der opstår et behov for det.

3 VI VIL. tilbyde en kost, der ernæringsmæssig er forsvarlig i henhold til Den danske institutionskost tilbyde en kost med høj kvalitet i smag, konsistens, udseende og variation sammensætte kosten med udgangspunkt i sæsonvarerne tilpasse kosten efter tidens udvikling i forhold til råvarer, produktionsmetode og kostvaner så vidt muligt lave diæter ud fra en fuldkost for at undgå at kosten i sig selv bliver en sygdom sikre et højt informationsniveau til beboerne/borgerne omkring kostens betydning tilstræbe sund forplejning til møder og kurser være vågen overfor udviklingen indenfor kostområder, herunder kurser og undervisning leve op til de gældende hygiejneregler vedrørende mad og køkkenforhold, og bevare vores storsmilende SMILEY. (se SMILEY ved køkkenindgangen) introducere alt nyt personale samt elever til måltidspolitikken sikre at Thisted kommunens vedtagne portionsstørrelse, betaling og budgetrammer overholdes tilbyde egnet kost til beboere/borgere med anden etnisk baggrund/religion tilbyde specialkost til beboere/borgere der er visiteret til det af sygeplejersken/lægen planlægge menuen så der er forskel på hverdag og helligdage

4 SÅDAN ER KØKKENETS UDGANSPUNKT FOR EN GOD DAGSKOST En dagskost består af 3 hovedmåltider og 3-4 mellemmåltider. Fordelingen er: Normaltspisende Småtspisende Morgenmad % 20 % Middag % % Aften % % Mellemmåltider % 30-50% Vi planlægger kosten således: Der er mindst 2 slags grøntsager i eller til den varme ret. At kødsortimentet hver uge består af: fisk, indmad, fars, hel kød, sammenkogt. At fedtprocenten i den alm. varme ret i gennemsnit ligger på %. At en alm. dagskost indeholder 9 MJ. At der serveres to-retters menu, for at komme omkring hele vitamingruppen. At der max er 12 timer mellem dagens første og sidste måltid.

5 SÅDAN SERVERES MADEN PÅ SOLGÅRDEN. Serveringsformen har stor betydning for appetitten. På Solgården kan beboerne vælge at spise i deres lejlighed (servering på bakke) eller deltage i fællesspisningen i spisestuen (servering på fade). Vi anbefaler fællesspisningen, for at nyde det sociale samvær det giver. Der er altid personale, der spiser med, så en snak om maden kan ske spontant. Vi har følgende overvejelser omkring serveringsformen: Måltiderne skal være gode oplevelser i hyggelige og rolige omgivelser. Bakkeservering skal udføres efter princippet for tallerkenmodellen med kulinariske oplevelser. Der skal på søn- og helligdage dækkes borde med dug/lys/servietter. Ved fællesspisning serveres der først for beboere på specialkost, så de ikke oplever der er noget de ikke må få og skal vente på det næstbedste.

6 DRIKKEVARER Væsketilførsel til ældre bør ligge på 1½ - 2 liter pr. døgn inkl. vandindhold i fast føde. Det er en god vane at drikke et glas vand inden hvert måltid. Ældre har ofte det problem, at de ikke har tørst fornemmelse / ikke kan give udtryk for tørst/ikke selv kan finde den nødvendige væske. Her er det personalets fornemste opgave at hjælpe. Personalet er opmærksomt på: - væskebehovet døgnet rundt hos borgere, der ikke selv kan varetage opgaven - jævnligt at tilbyde friske drikkevarer døgnet igennem - ikke at tilbyde væske, der er mættende og tager appetitten fra måltiderne Følgende tilbud er inkluderet i en fuldkost: - alm. postevand - saftevand (med mindst mulig sukkerindhold og mest mulig frugtsaft) - kaffe/te - juice - diverse mælkeprodukter Diabetiker: - alm. postevand - saftevand FUN light - minimælk - rød saftevand max. 3 glas i døgnet - kaffe/te

7 Fejlsynkning: - tilsætte fortykkelsesmiddel MORGENMADSTILBUD Morgenmaden serveres mellem Serveringsformen er ta`selv og dermed mulighed for at vælge selv hver dag. Beboeren kan spise morgenmaden i dagligstuen eller på egen stue. Kan beboeren ikke selv hente morgenmaden/finde morgenmaden hjælper personalet. Morgenmadstilbuddet er: - franskbrød/flere slags rugbrød/knækbrød (rundstykker søn- og helligdage samt fødselsdage) - havregryn/cornflakes/guldkorn - havregrød/øllebrød - yoghurt, A38 - ost/honning/marmelade - æg Diabetiker: - grove brødtyper (mindst muligt lyst brød) - mager ost eller ½ skive alm. ost - sukkerfri marmelade - sukkerfri øllebrød - mager mælkeprodukter (A38/Cheasy yoghurt) - havregrød med sødemiddel - cornflakes uden sukker Småtspisende: - havregrød med smørklat - brød med smør og fed ost - øllebrød med fløde

8 - sødmælk Frokost Serveres kl Frokosten består af rugbrød/lun ret Der serveres først på gangene, til de beboere der spiser på egen stue. Der serveres i dagligstuerne, hvor også personalet vil være til stede og hjælpe til. Diabetiker: - fedtfattigt pålæg - mager ost eller ½ skive alm.ost Småtspisende: - lun ret - legeret supper - gerne mælk til maden Tyggebesvær: - lun ret - franskbrød - supper Synkebesvær: - lun ret - legerede supper evt. med fortykkelsesmiddel

9 EFTERMIDDAGS-OG AFTENSKAFFE Servers mellem kl og og mellem kl og Kaffen serveres fra kaffevogn. Beboeren kan drikke kaffe i dagligstuen eller på egen stue. Tilbuddet kan fx være: - sødbrød / franskbrød / boller - kiks / småkager - is / frugt Diabetiker: - sukkerfrit / fedtfattigt brød - franskbrød/grovkiks - frugt Småtspisende: - desserter/is - sødbrød / brød med smør og ost - mælk / yoghurt / proteindrik Synkebesvær / tyggebesvær: - desserter /is / let tyggeligt sødbrød/franskbrød MELLEMMÅLTIDER Serveres midt formiddag og inden sengetid. Tilbuddet for almindelig fuldkost: - frugt / mælkeprodukter / brød Diabetiker: - inden nat ½ rugbrød m. ost

10 Småtspisende: - inden nat dessert/is/suppe/mælkeprodukt AFTENSMAD Serveres kl Aftensmaden er det varme måltid. Serveres først til de beboere der spiser i egen lejlighed. Serveres i spisestuerne, hvor også personalet vil være til stede og hjælpe til. Diabetiker: - den almindelige fuldkost - tilbehør/ dessert/ biret laves sukkerfri - masser af grøntsager/salat - fedtfattigt kød Småtspisende: - lidt af alt med meget sovs - fede mælkeprodukter - undgå for store portioner hellere to små portioner - gerne mælk til maden Fejlsynkning: - most fuldkost/blendet fuldkost - supper med mere kan tilsættes fortykkelsesmiddel Tyggebesvær: - mosede kartofler/kartoffelmos - hakket kød/fars Hvis en beboer får blendet kost skal personalet være opmærksom på, om beboeren får den fornødne ernæring, idet en blendet fuldkost fylder mere end man kan spise.

11 Får beboeren blendet kost skal der tages stilling til, om kosten også skal være energitæt eller der skal suppleres med proteindrik. SPECIALKOST For at få specialkost skal beboeren visiteres af enten sygeplejersken eller lægen, og kosten bestilles i køkkenet. Al specialkost bliver tilberedt ud fra dagens fuldkost. Specialkost kan bl.a. være: Diabeteskost Protein og energiberiget kost til småtspisende og borgere med særlige behov Almindelig kost som konsistensmæssigt tilpasses den enkelte borger Følgende trappestige benyttes for madens konsistens: Almindelig kost Hakket kød/kartoffelmos Blendet kød/kartoffelmos Gratinkost Flydende Proteindrik overvejes når borgeren ikke kan indtage en sufficient kost ud fra dagskosten. Proteindrik skal visiteres af sygeplejersken eller lægen.

12 Særlige behov Akut diarre: - rigelig væske (vand, tynd saftevand, cola, æblejuice, tynd te m. honning) - rå revne æbler / banan - tvebakker og ristet brød - vandgrød af havre, byg eller ris - saltede chips - brug ikke fedtstof og kun lidt sukker - kogte grøntsager (- løg/porrer/kål) - kogt fisk/torskerogn/kogt kød/kylling - først når afføringen er normal kan man begynde med små mængder mælk/surmælksprodukter Forstoppelse: - fiberrig kost - rigelig væske - Granulat HUSK 6-8 gange dagligt Feber: - at øge væskemængden ved feber/diarre/opkast med 2 ml. pr. kg legemes vægt pr. grad temperatur Brud/sår: - alm. fuldkost - i hver enkelt situation vurderes der, om der er behov for tilskud af proteiner eller energitæt kost Blodmangel: - indmad, fisk, grønne grøntsager der indeholder jern

13 AK-behandling: - mængden af grønne grøntsager som indeholder K- vitamin må ikke overstige 100 g dagligt, da det indvirker på behandlingen