Ernæring ved tygge- og synkeproblemer Information til borgere

Transkript

1 Ernæring ved tygge- og synkeproblemer Information til borgere Madservice Viborg

2 Hvad er tygge- og synkeproblemer? Tygge- og synkeproblemer er ikke en sygdom i sig selv, men et symptom ved mange sygdomme eller tilstande og kan derfor have mange forskellige årsager. Generelt er det en tilstand, hvor mad og væske forhindres i at passere sikkert fra munden til maven. Det er derfor svært at spise og drikke som tidligere, og det vil ofte være nødvendigt at ændre på madens sammensætning og konsistens. Hvis man har synkeproblemer, vil det typisk være svært at drikke tynde væsker såsom vand og kaffe. Ved almindelige sygdomme kan man opleve, at det i en periode bliver sværere at tygge og synke. Forværringen er oftest midlertidig og vil normaliseres efter endt sygdomsperiode. En ergoterapeut kan hjælpe med at vurdere, hvilke konsistenser af mad og væske, der er bedst. Ergoterapeuten kan ligeledes hjælpe med øvelser og træning, så det for nogle bliver muligt at vende tilbage til at spise og drikke som tidligere. Tegn på tygge- og synkeproblemer Problemer med at håndtere mad, drikke og spyt i munden Hoste eller rømmen under måltider Rallende eller våd stemme Lungebetændelse Der savles under måltider Problemer med at synke sit spyt eller der synkes kun få gange Ufrivilligt vægttab Bruger lang tid på at tygge maden Kostformer Der findes flere forskellige kostformer, hvor maden har ændrede konsistenser, og det er vigtigt at finde en konsistens, som kan synkes uden besvær og uden at bruge for meget energi. Da det kan være svært at vurdere, hvilken kostform, der er bedst til dig, kan du få hjælp gennem visitationen. Ved behov for nærmere udredning kan visitationen tage kontakt til en ergoterapeut. Madservice har en række kostformer til dig, der har tygge- og synkeproblemer. I nedenstående tabel er disse kostformer kort beskrevet. 2

3 Hvad maden består af Blød kost Gratinkost Purékost Gelékost (flydende kost) Sondeernæring Blød og evt. moset mad med almindelige drikkevarer. Fx kogt og dampet fisk, kogte retter med fars og moset mad med ensartet konsistens. Mad med en blød, ensartet og sammenhængende konsistens, der er let at tygge og som uden anstrengelse danner en sammenhængende fødebolle. Bliver lavet af puréer, hvor æg, mælk og mel ensretter konsistensen, så maden lettere kan flyttes rundt i munden. Kan suppleres med sondeernæring. Mad med en cremet, ensartet og tyk konsistens, som ikke kræver tygning, og som uden anstrengelse kan danne en sammenhængende fødebolle, der gør det let at synke maden. Kan suppleres med sondeernæring. Mad med gelékonsistens, som smelter i munden og bevirker, at maden lettere synkes. Gelékost suppleres oftest med sondeernæring. Flydende ernæring, som gives direkte ned i mavesækken. Eksempler på blødt pålæg Smør Leverpostej, paté, evt. rørt op med fløde Hårdkogt æg, æggestand, røræg, æggekage, gratin Fiskekonserves, fx torskerogn og makrelguf Pølser uden skind Frikadeller uden stegeskorpe Mayonnaisesalat, fx tunsalat, italiensk salat, hvor fyldes evt. hakkes eller pureres Skæreost, smøreost, brie, mm. Nutella/chokoladesmørepålæg Banan Gelé af frugtpuré eller marmelade uden hele bær Kogte, mosede grøntsager, evt. rørt op med pasteuriseret æggeblomme 3

4 Ideer til dagens måltider blød kost Morgenmad Øllebrød med piskefløde Havregrød eller anden mælkegrød, gerne kogt på sødmælk med sukker, smør eller æblemos Surmælksprodukt med fløde og sukker eller frugtgrød/mos Brød uden kerner og skorpe med smør, skæreost, smøreost eller andet blødt pålæg Blødkogt æg, røræg Frokost/aftensmad Farsretter eller fisk uden hård stegeskorpe med sovs og mørkogte grøntsager og kartofler eller kartoffel-/grøntsagsmos rørt med smør, sødmælk og evt. pasteuriserede æggeblommer Beriget suppe, fx klar suppe med kød- og melboller, legeret grøntsagssuppe uden hele stykker af asparges, bønner eller champignon Kærnemælks- eller frugtsuppe evt. serveret med creme fraiche Brød uden kerner og skorpe med blødt pålæg Røræg/æggekage (evt. med revet ost), gratin Koldskål Alle grødtyper kogt på sødmælk, fx mannagrød eller risengrød med kanelsukker og smør, boghvedegrød med sirup, havregrød eller byggrød med æblemos eller bærkompot Mellemmåltid/dessert Små håndmadder med blødt pålæg og mayonnaisesalat (se frokost) Ymer- eller citronfromage, budding eller mousse med frugtsauce og flødeskum Frugtgrød med fløde eller flødeskum Bløde kager, gerne med flødeskum Pandekage/vaffel med is og syltetøj Is - evt. energirig - med chokolade-/karamelsauce Henkogt frugt med creme eller flødeskum Energi/proteinrig drik*, smoothies med fløde, kakaomælk med flødeskum * 1 V dl kærnemælk, 1 V dl ymer, V dl piskefløde, 1 æggeblomme (pasteuriseret), 2-3 tsk. sukker, vaniljesukker og citronsaft efter smag. 4

5 5

6 Forslag til indkøb blød kost Færdige desserter, fx chokolademousse Mælkeprodukter med tyk konsistens, fx ymer, Petit Danone Æggestand Røget fisk Fisk uden panering Torskerogn Makrelguf Frugtgrød Flødeskum på dåse Is uden hele stykker af fx chokolade Figenpålæg Frugt- og grøntsagsmos Smoothie og milkshake Gode råd om spisning Under måltiderne er det vigtigt at sidde rigtigt: fødderne skal placeres i gulvet, armene skal støtte på bordet, maven skal ind til bordkanten og bækkenet skal være let fremadbøjet. Det er bedst at sidde på en spisestuestol med overkroppen så lodret som muligt og hovedet let foroverbøjet med hagen trukket ind mod brystet. Ved synkeproblemer kan det være vanskeligt selv at fjerne eventuelle madrester i munden efter et måltid. Det er derfor vigtigt at opretholde en god mundhygiejne. Har du tandproteser, er det vigtigt at have dem i munden så meget som muligt og sørge for, at protesen sidder rigtigt. Vær opmærksom på, at det kan være svært at spise retter, hvor forskellige konsistenser er blandet sammen, fx suppe med fyld, havregrød med mælk og yoghurt med frugtstykker. Vigtigheden af ernæring For at undgå vægttab og svækkelse er det vigtigt at spise og drikke nok. Hvis man spiser og drikker så meget, som kroppen har brug for, er der større chance for, at man undgår sygdom og træthed, og det er lettere at blive rask igen efter sygdom. Hvis man har problemer med at tygge eller synke mad og drikke, er der risiko for, at man får for lidt at spise, fordi det kræver flere kræfter at indtage maden. Det er derfor vigtigt at tilpasse konsistensen af måltiderne til den tygge- og synkefunktion, man har. Spis gerne mange små måltider i løbet af dagen, fx 6-8 gange, da det ofte gør det nemmere at spise og drikke så meget, som kroppen har brug for. 6

7 7

8 Om tilskudsdrikke og sondeernæring Det er godt at indtage sin egen mad og kunne nye duften og smagen, så længe det kan lade sig gøre. Hvis man ikke længere kan spise så meget, som kroppen har brug for, kan man have brug for at supplere den almindelige mad med tilskudsdrikke eller sondeernæring. Tilskudsdrikke kan købes på apoteket og indeholder alle de vigtige næringsstoffer, så de ofte kan gøre det ud for et måltid. Man kan få økonomisk tilskud til disse gennem egen læge. Sondeernæring er flydende mad, som gives direkte i mavesækken. Drikkevarer Mange borgere med synkeproblemer har problemer med at indtage drikkevarer uden at opleve at få det i den gale hals. Ofte er især tynde væsker vanskelige, og dette kan afhjælpes ved at tilsætte fortykningsmiddel, så drikkevarerne kommer til at løbe langsommere. Det giver en større chance for at opfatte og mærke, at der skal synkes, og risikoen for, at det løber i den gale hals, nedsættes. Fortykningsmiddel fås som pulver, der røres ud i væske. Sugerør stiller store krav til synkning, og kan derfor generelt ikke anbefales. Nogle oplever, at indtag af mælkeprodukter giver øget slimudskillelse, hvilket gør det sværere at synke. Drikkevarer kan fortykkes til forskellige konsistenser: Gelékonsistens: er så tyk, at det kan spises med en ske. Er særlig nem at synke, da gelé smelter ved kropstemperatur og derved i sig selv glider ned i svælg/spiserør. Sirupskonsistens: kan drikkes af et glas, men det løber meget langsomt. Konsistensen er ensartet og tyk som sirup. Kakaomælkskonsistens: drikkes af et glas, men det løber langsommere end normale tynde drikke. Konsistensen kan sammenlignes med konsistensen i kærnemælk, tomat- og grønsagsjuice, nektar, sveskejuice, tyk milkshake, æggesnaps, drikkeyoghurt, koldskål eller blendede supper. Fortykningsmidlet Attylet Plus kan bruges til at fortykke væsker og kan købes på apoteket. 8

9 Til- og fravalg ved blød kost og gratinkost Følgende lister kan være en hjælp til, hvilke fødevarer, der anbefales/ikke anbefales ved henholdsvis blød kost og gratinkost. Blød kost Tilvalg Fravalg Brød, mel og gryn Kartofler, ris og pasta Grøntsager og frugt Mælk og mælkeprodukter Kød, fisk, fjerkræ og æg Brød evt. uden skorpe. Gerne grød og øllebrød. Hele kogte kartofler der kan moses med en gaffel. Ris og pasta som er blandet med sovs. Kogte grønsager der kan moses med en gaffel. Kogt frugt - enten som kompot eller frugtgrød. Alle former for mælk og mælkeprodukter. Kød, indmad, fisk og fjerkræ hakkes før tilberedning, serveres gerne som farsretter. Dampes eller steges let. Kødet må ikke hakkes efter tilberedningen. Tørt og hårdt brød. Hårdt stegte kartofler, f.eks. kartoffelbåde og brasede kartofler. Bønner, asparges, champignon og grøn salat. Ananas og andre trevlede frugter. Mælkeprodukter kan for nogle give øget slimdannelse, hvilket gør det sværere at synke. Helt hårdt stegt kød, fisk og fjerkræ. 9

10 Gratinkost Tilvalg Fravalg Brød, mel og gryn Kartofler, ris og pasta Grøntsager og frugt Mælk og mælkeprodukter Gelérugbrød, alm. mørkt rugbrød uden skorper. Franskbrød uden kerner og skorper. Øllebrød af almindelig mørkt rugbrød. Grød af fine gryn. Kartoffelmos kan med fordel blandes med grønsagspure. Bagt kartoffelmos gerne smagt til med grønsagspure. Grønsagspure gerne tilberedt som gratin eller terrin og som gelé til pynt til brødet. Blendet grønsagssuppe. Frugtpure enten som kompot eller frugtgrød eller som tilbehør til en dessert. Grønsags- og frugtjuice. Anvend surmælksprodukter uden frugtstykker gerne på sødmælksbasis. Forskellige smøreoste uden klumper gerne med krydderier. Fløde og creme fraiche. Brød med alle former for kerner, risengrød Pasta og ris. Chips. Asparges, bønner, champignon og grøn salat. Mælkeprodukter med frugtstykker. Skiveskåren ost. Mælkeprodukter kan for nogle give øget slimdannelse, hvilket gør det sværere at synke. Kød, fisk, fjerkræ og æg Kød-, indmad-, fisk- og fjerkræspure serveres som gratin eller postej. Æg: som æggestand og røræg. Alle former for helt kød, fisk og fjerkræ. 10

11 Yderligere information Ønsker du mere information om tygge- og synkeproblemer eller Madservice Viborgs tilbud, kan du få kontakt til en ergoterapeut eller en ernæringskonsulent gennem visitationen. Visitationen kan kontaktes alle hverdage mellem kl. 8 og 10 på tlf eller Har du spørgsmål til levering af mad, ændring af kostform mv. kan Centralkøkkenet kontaktes alle hverdage mellem kl. 8 og 13 på tlf Med venlig hilsen Madservice Viborg, Træningsenheden samt Sygeplejen i Sundhed og Omsorg, Viborg Kommune Referencer Fødevarestyrelsen, 2009: Anbefalinger for den danske institutionskost. Herlev Hospital: Dysfagi Tygge- og synkebesvær. Patientinformation Hjerneskadeforeningen, 1999: Dysfagi om de ændringer og problemer der opstår som følge af dysfagi tygge- og synkebesvær. Regionshospital Hammel Neurocenter og Silkeborg Centralsygehus: Kosthåndbogen. Kap. 25: Mad og drikke med modificeret konsistens 11

12 Madservice Viborg N.F.S. Grundtvigs Vej Viborg Telefon