ST. VEJLE Å VISIONSPLANSSTATUS



Relaterede dokumenter
Handleplan for vandområderne i København Sammendrag

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

AFGØRELSE i sag om Opland Strøby Egede - Udledning til Tryggevælde Å - Udledningstilladelse

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

Tillæg 1 til Spildevandsplan Svendborg Kommune For skoleområdet ved Skovsbovej / A P Møllers Vej.

Retningslinjer. for udformning af bassiner. Regulativ. for jævnlig vedligeholdelse af bassiner

Planer i Aarhus hvad siger de omkring vand og klimatilpasning

Teknisk redegørelse for nedbøren august 2010

Ådalsprojekt. Naturgenopretning omkring indsejlingen til fæstningsværket Trelleborg

TELEFON TELEFAX HJEMMESIDE: SCREENING FOR MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN

Rensebassiner ved Rødhøjgårdsvej og Røglegrøften. Erstatningsanlæg for olieudskilleranlæg i Vallensbæk Sø

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer

Dispensation til oprensning og slåning

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning

Separering af Bale, afskæring af spildevand til Mørke renseanlæg og udledning af overfladevand. Ansøgning om udledningstilladelse til Mørke Bæk

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Herning Kommune, Natur og Grønne områder, har efter Vandløbsloven 1 udarbejdet et forslag til reguleringsprojekt af Lundby Bæk og Tved Bæk.

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Tillæg nr. 1 til Køge Kommunes spildevandsplan

Svar Jeg vil besvare spørgsmålene samlet.

Høringssvar til Udkast til Vandplan Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel

Spildevandsplan Tillæg nr. 7. Boliger på Benløse Fælled

VVM Myndighed. Lyngby-Taarbæk Kommune. Basis oplysninger. LAR anlæg i Ermelundskilen. Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen:

Resume. Spildevandsplan

Rensning af spildevand i det åbne land

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

Miljøvurdering af tillæg til Randers Spildevandsplan vedr. separering af Linde og Nørbæk

Præsentationens indhold :

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane.

Usserød Å projektet

Ansøgning om udledningstilladelse til Kværkeby Bæk, Bassin 1

VVM Redegørelse Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park

Klovborg Bæk Restaureringsprojekt Åbning af rørlagt strækning. Februar 2014

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.

Roskilde Kommune. Februar 2011

Principper for åbning af Østerå gennem byen

Denne tilladelse omfatter ikke forhold til anden lovgivning.

Genopretning af vådområder

Udledningstilladelse til udledning af overfladevand fra Tranegilde og Vallensbæk Moser til St. Vejle Å.

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Tillæg 3 til Spildevandsplan :

Godkendelse af etablering af åben og rørlagt grøft samt to nye afløbsbrønde ved fire søer i Smør- og Fedtmosen, Herlev i

På baggrund af ansøgning meddeles i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 1 kap. 4, 28, tilladelse til udledning af separeret regn- og overfladevand

BILAG 3: ØKONOMI UFINANSIEREDE INDSATSER

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB

Vurdering af faunapassagemuligheder ved stemmeværket. Hans Mark, Civilingeniør-anlægsdesigner

Natur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter:

Samarbejde mellem kommunerne og forsyningen om at forebygge oversvømmelser Fra planlægning til projekter

Notat Renset spildevand fra PIPELINE til Kighanerenden ifm. nedlæggelse af Rundforbi Renseanlæg. Sag nr. 08/ Projektbeskrivelse

Tillæg til Spildevandsplan

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr af 06. november 2014]

mosen. Den sjældne sydlige nattergal har visseår også optrådt på disse kanter.

Internationale naturbeskyttelsesområder

Ansøgning vedr. medfinansiering af klimatilpasningsprojekt Rødovre Boligselskab afd. 11

Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej.

DN Fredensborg. Kontakt mail: Dato: 8. marts Fredensborg Kommune, Center for Plan og Miljø, Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal.

År: ISBN nr Dato: 18. december Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

Ikast-Brande Spildevand Europavej Ikast 22. maj 2015 Udledningstilladelse via bassin til Uhre Bæk fra opland 2E10 Uhre

Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Ll. Vejle å, opland 26 km 2.

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: M: E:

Underhåndsbud ønskes på forundersøgelse af projektforslag til naturgenopretning af Suså mellem Bavelse sø og Holløse mølle

Tillæg til spildevandsplan : Separatkloakering af Rosenfeldthusene. Delopland 274.1

Spildevandsplan Forslag til tillæg nr. 14

Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil

Notat Side 1 af august 2013 Ref.: CRJ

HVISSINGE ØST - NY bebyggelse (4a, b, c)

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven 3 og 16 til udvidelse af en del af E20

Høringssvar til Vandområdeplanerne

Tillæg 5 til Spildevandsplan

INTERN MEDDELELSE. Vandplanerne kan ifølge Miljømålsloven ikke påklages, kun kommunernes handleplaner kan påklages.

4. udledning af overfladevand fra vejanlæggets ubeskyttede jordoverflader og de tilknyttede arbejdsarealer i anlægsfasen

Til Alfred Elneff Vejstrupvej 27, Brudager 5882 Vejstrup Sendt med

Hørsholm Kommune. April REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper

Tillæg 5 til Spildevandsplan

UDBYGNING AF RUTE 26 SØBYVAD-AARHUS AFVANDINGSTEKNISK BESKRIVELSE 2012

Frederikssund Kommune Torvet Frederikssund. Tilladelse efter Vandløbslovens 18, 38 og 49 til permanent vandstandsregulering i Andekær, Kulhuse

Værebro Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Værebro å, opland 157 km 2.

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune

Spildevandsplan Tillæg nr. 8. Kloakering af Elvighøj og Drejensvej - sommerhusområde og ejendomme i det åbne land

Planlagt separatkloakering af K-område i Sønder Tranders

Præsentation af en vandplan

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3.

Dobbeltporøs filtrering i Ørestad

Lokalplanlægning og klimaforhold i Odense kommune. Ved arkitekt M.A.A Mie Søgaard Rasmussen, Odense kommune

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 1 TIL SPILDEVANDSPLAN OMRÅDE VED HESTEHAVEN. Tillæg nr. 1 til. Spildevandsplan Område ved Hestehaven

VVM-screening (anmeldeskema bilag 5): Renovering af gadekær i Ishøj Landsby, etablering af to regnvandssøer og publikumsfaciliteter.

Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca ha. (se kortbilag).

NOTAT. Baggrund. Herlev. Gladsaxe. København

Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet

5. Midlertidig omlægning af Møllebækken på en ca meter strækning i forbindelse med etableringen af den midlertidige bro (øst for motorvejen).

Forslag - Tillæg nr. 11 til Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan Agervænget i Bording ændring af kloakeringsprincip

Spildevandsplan , Odder Kommune, tillæg nr. 13: Separatkloakering af boligområde, lokalplan 3023

Tilpasning til mere vand, integreret vandforvaltning og en sluse i udløbet af Aarhus Å

Tillæg 2 til Spildevandsplan :

Screening for miljøvurdering

Transkript:

ST. VEJLE Å VISIONSPLANSSTATUS

x MOTORVEJSBASSIN x EGELUNDSPARKEN - NORD x P-ÅDAL x EGELUNDSPARKEN - SYD x BASSIN P x KONGSHOLMPARKEN INDLEDNING x BASSINER SYDVEST FOR VALLENSBÆK SØ TRANEGILDE LANDSBY x FAUNAPASSAGE x REGNVANDSSØ x x TRANEGILDE MOSE x NØDOVERLØB TIL TRANEGILDE MOSE Nærværende pjece er en opsamling på projekter der er skitseret i oplandet til St. Vejle Å. Projekterne tager afsæt i Visions- og Handleplan for St. Vejle Å, og er et resultat af det tværkommunale samarbejdsprojekt omkring åen. Visions- og Handleplanen er udarbejdet i det tværkommunale samarbejde ud fra ønsket om at se tingene i en helhed, således at ådalens natur, kultur og rekreative udfoldelsesmuligheder udvikles og styrkes samtidig med, at der sikres en god vandkvalitet. Kommunerne skal på kort sigt sikre at vandløb, søer, grundvand og kystvande lever op til Miljømålslovens krav. I en større sammenhæng er det imidlertid afgørende, at disse tiltag har helhedsorienterede udviklingsperspektiver, så tiltagene fremmer rekreative udfoldelsesmuligheder, dyre- og planteliv, samspil mellem by og land ligesom oversvømmelser skal minimeres. x NØDPUMPE STATION Beregninger gennemført i forbindelse med udarbejdelse af planen peger på: at vandstanden opstrøms Vallensbæk søerne i store træk er upåvirket af valg af regnhændelser. Årsagen er et godt fald på vandløbet og at omkring 80 % af den urbane afstrømning først ledes til nedstrøms. at det store og umiddelbare anvendelige magasinvolumen i Tranegilde Mose også fremover - ligesom under de konkrete oversvømmelser i 1994 og i 2007 har betydning i ekstremsituationer og herved medvirker til at reducere vandstanden på de nedstrøms beliggende strækninger. at forvaltningspraksis på arealerne i Tranegilde Mose bør indrettes på, at overskyl til Tranegilde Mose formodentlig vil ske hyppigere og at forvaltningerne inddrager øget styring af overløbshændelser og efterfølgende udpumpning fra mosen, indretter

MÅLSÆTNING at genskabe og bevare St. Vejleådalens natur- og kulturværdier og dertil knyttede biotoper og rekreative udfoldelsesmuligheder forpagtningsaftaler og kompensationsordninger på at temporære oversvømmelser skal tåles, og foretager en generel opdatering af beredskabsplanen der skal håndtere virkemidler ved store ekstremhændelser. at Tranegilde Mose som magasinvolumen under ekstremhændelser passer ind i et koncept om at øge den biologiske værdi som ekstensivt drevet naturområde med en mosaik af våde og tørre enge. at alternative bassinudbygninger i de bebyggede områder opstrøms Vallensbæk søerne vil være langt mere omkostningskrævende, vanskeligere at indpasse i de bebyggede områder og samtidig har en mindre effekt på at reducere vandstanden i vandløbet på de nedstrøms strækninger. at erfaringer fra regnhændelserne i 2007 herunder aktuelt oversvømmede områder, klagebilledet fra vandlidende ejendomme, værditabsvurdering, etc. bør anvendes til at sætte omkostningerne ved afværgeforanstaltningerne i perspektiv, samt at de aktuelle store koblede regn i 2007 og fylding af bassiner anvendes i konkrete beregninger af afstrømningsforløbet. at mulighederne for at St. Vejle Å lægges uden om Vallensbæk- søerne har en vis positiv effekt på at reducere vandstanden på de nedstrøms strækninger. at en højvandspumpe ved udløbet i Strandparken kan reducere høje vandstande på de sidste 2 km af St. Vejle Å, men at nødvendigheden af denne foranstaltning, bør ses i sammenhæng med langtidsanalyser af vandstandsstatistikker i Køge Bugt. På baggrund af St. Vejleådalens eksisterende og potentielle natur- og kulturværdier, dens status som et meget vigtigt rekreativt område, samt de begrænsninger og muligheder, der er givet af landskabsforholdene og den eksisterende infrastruktur og bebyggelse, skal Visions- og Handleplanen bidrage til at opfylde følgende målsætninger: At generere idéer til projekter, der på samme tid kan forbedre vandmiljøet, landskabet, sikre og udvikle naturforholdene, kulturværdierne og udbygge og forbedre mulighederne for friluftslivet. At skabe sammenhæng såvel landskabeligt som oplevelsesmæssigt i St. Vejleådalen ved at forbedre dyr og planters spredningsmuligheder og samtidig bevare og forbedre borgernes muligheder for, i sammenhæng, at opleve ådalens skiftende natur- og kulturhistoriske værdier fra nord til syd. At skabe attraktive tilbud og rammer for friluftsaktiviteter, der retter sig mod såvel unge som ældre brugere af området og dermed på længere sigt bidrager til at forbedre sundheden for befolkningen på den københavnske Vestegn. At forbedre livsvilkårene for ådalens beskyttede arter og naturtyper og dermed sikre, at de 4 ådals-kommuner lever op til såvel nationale som internationale forpligtigelser på naturbeskyttelsesområdet. At skabe en større bevågenhed omkring Vestegnens Mølleå og dermed bidrage til at brande de 4 aktuelle kommuner som værende attraktive bosætningskommuner, der satser på natur, kultur, sundhed, friluftsliv og bæredygtig udvikling. At bevare og genskabe kulturelementer i landskabet og synliggøre og formidle disse elementers tilstedeværelse for ådalens besøgende.

Vanddækkede områder i St. Vejleådalen ved en 50 års hændelse med klimafaktor. Vandstand i Køge Bugt 1 meter. Naturgenopretning og klimasikring hånd i hånd i St. Vejleådalen Der er en veletableret tradition for, at der samarbejdes om ådalen et samarbejde, som tydeligst er udtrykt ved den fælleskommunale Visions- og Handleplan, der er rettesnor for de mange indsatser til håndtering af overfladevand. Planen handler imidlertid i lige så høj grad og ikke mindst takket være lokale interesseorganisationers engagement i arbejdet om naturforbedringer og naturgenopretning. Ådalen er som grøn ring i Fingerplanen ikke blot et stort rekreativt område med plads til friluftsliv og dyre- og planteliv, men også en transportkorridor med de velkendte gener og begrænsninger det medfører. Forholdene for friluftslivet kunne være bedre, og især forholdene for dyre- og planteliv kunne være væsentligt bedre: Der mangler levesteder for eksempel skal man stort set helt til Vestskoven for at finde andre padder end Skrubtudse og der mangler forudsætninger for flere og varierede plantesamfund med de muligheder, det giver for en anden fauna og dermed en større biodiversitet. I denne pjece er der flere eksempler på indsatser, som er på tegnebrættet, og som nok sigter på at håndtere regnvand, men som også - og i overensstemmelse med visionerne - sigter på at forbedre vandkvaliteten i vandløb og søer og forbedre naturforholdene på én og samme gang. Med flere naturtyper som våde enge og tidvist våde enge opnås en tilbageholdelse og rensning af overfladevandet samtidig med, at der skabes en mosaik af våde og tørre biotoper på langs af ådalen med de muligheder for et varieret plante- og dyreliv, det fører med sig. Under ét er der et forholdsvist varieret dyreliv i ådalen med bl.a. rådyr, harer og flagermus, der er fugleliv, og der kan være flere, hvis forholdene er til det, som det kunne opleves i forbindelse med oversvømmelserne i 2007, i åerne og søerne er der bækørred, ål, aborre, gedde - og en enkelt havørred - og der kan også være flere, hvis forholdene er til det, her og der er der interessante planter og plantesamfund også her kan der være flere. Den seneste udfordring for ådalen som levested og spredningskorridor og som regionalt friluftsområde er den nye jernbane, men her gælder det om at se mulighederne i udfordringen. Interesseorganisationer og kommuner har samarbejdet om formulering af visionen, og det vil sige, at der ikke bør være tvivl om, hvordan udfordringen kan vendes og netop muliggøre virkeliggørelsen af flere skridt på vej mod opfyldelse af visionen om genoprettet natur, større oplevelsesværdi for friluftslivet og et renere miljø. St. Vejleå har et stort potentiale som gyde- og opvækstvand for laksefisk hvis fiskene kan komme dertil; vådområder og våde og tidvist våde enge nord og syd for Roskildevej i

Høje-Taastrup og Albertslund bidrager med renere og mere jævnt tilstrømmende vand til åen, medfører en ændret flora og mikrofauna, er forudsætning for padder og begrænser tilførslen af næringsstoffer til Tueholmsøen og Vallensbæk Sø; tilsvarende våde og tidvist våde enge i Vallensbæk og Tranegilde moser opfylder samme formål og giver også mulighed for et anderledes og rigere fugleliv; rensning af Mølleåens vand begrænser bla. fosforbelastningen af Vallensbæk Sø. Der er således mulighed for at gennemføre en række indsatser på vej mod opfyldelse af visionen indsatser hvoraf flere er en del af spildevandsplaner og vandhandleplaner og samtidig foretage naturgenopretning til gavn for bevarelse af biodiversitet og til glæde for friluftslivet. NATURTYPER Naturen omkring St Vejle Å er karakteristeret ved flere specielle naturtyper, primært på de lidt mere tørre arealer med højtliggende kalk, hvor der sine steder er en sjælden overdrevsflora med på landsplan meget sjældne arter som f.eks. stor gyvelkvæler der kun er kendt fra ganske få lokaliteter i Danmark. Derudover kan man som besøgende nyde en række rastende og ynglende fuglearter, dog primært almindelige og ikke pladskævende arter. og Tranegilde moser er yngelområde for spidssnudet frø, lige som strandsøerne ved åens udløb er levested for den sjældne grønbroget tudse. Selve Store Vejle Å er med flere faunaspærringer og store dele at smolten bliver spist af rovfisk i Tueholm og Vallensbæk Sø, og Vallensbæk Sø opfylder ikke kravene i vandplanen om god økologisk tilstand. Ved implementering af den samlede projektpakke for store Vejle Å vil man få et mere unikt naturområde som vil tilgodese en langt række dyre og planterater hvoraf følgende specielt skal fremhæves: en væsentlig forbedring af forskellige paddearters ynglemuligheder i midlertidige og fiskefrie vandsamlinger forbedrede levevilkår for gydefisk i Store Vejle Å ved fjernelse og bypass af eksiste rende faunaspærringer en væsentlig forbedring af vandkvaliteten i Vallensbæk Sø en forøgelse af det samlede areal med habitatnaturtypen tidvis våd eng ved en kombination af et varierende vandspejl i vådområder og afgræsning af arealerne mulighed for at mere pladskrævende fuglearter som arter af gæs, havørn og mulig vis stork igen vil finde ådalen attraktiv som fouragerings- og rasteområde i trækti den. Naturen omkring Store Vejle Å er dog også kunstigt tørlagte vådområder med en trivialflora, der trives på fugtig nærings bund og tidligere botanisk interessante områder i Vallensbæk og Tranegilde moser er i dag karakteriseret som arealer med moderat til ringe naturtilstand. Ligeledes er der, den samlede ådals store areal taget i betragtning, meget få ynglende padder i ådalen herunder paddearter omfattet af habitatdirektivets Bilag IV. Kun Vallensbæk

DET NYE MOTORVEJSAFVANDINGSBASSIN Med baggrund i udbygningen af Motorring 4 har Vejdirektoratet udvidet regnvandsbassinet ved Albertslund Golfklub, vest for motorvejen. Det nye regnvandsbassin håndterer kun vejvand fra Motorring 4, idet tilløbet fra Albertslund Kommune bliver afskåret til nyt regnvandsbassin øst for motorvejen. Det nye regnvandsbassin er forholdsmæssigt større end det gamle og desuden opdelt i 3 sektioner. Herved opnås dels en mindre hydraulisk belastning af recipienten, dels en langt bedre rensning af vandet i form af øget sedimentation i bassinet før udløb til St. Vejle Å. NYT VÅDENGSOMRÅDE I NORDLIG DEL AF egelundsparken Oplandene Herstedvester Landsby og det nordlige Albertslund Vest leder i dag overfladevand via bassin M til Vejdirektoratets motorvejsbassin, hvorfra der er udledning til St. Vejle Å. Udbygning af motorvejen gør at ledningen til motorvejsbassinet nedlægges og vandet skal derfor håndteres på anden vis. Projektets formål er, at udligne den hydrauliske belastning af St. Vejle Å og reducere belastningen af St. Vejle Å for suspenderet stof, næringsstoffer og miljøfremmede stoffer. Det nye våde enge projekt omfatter en ny sø og et nyt forsinkelsesbassin. Søen er opdelt i 2 sektioner, med et forbassin og et hovedbassin. Nedstrøms søen etableres et forsinkelsesbassin. Ved en regnhændelse ledes den første lille delstrøm, som tidligere, til de eksisterende våde enge. Når denne kapacitet overskrides, sker der yderligere aflastning fra det våde bassin til det nye forsinkelsesbassin. Fra forsinkelsesbassinet etableres et afløb til de eksisterende våde enge samt et udløb til St. Vejle Å. Desuden overløb via stryg til de eksisterende våde enge. De nye bassiner udføres i samme naturtro form som de eksisterende våde enge, og bidrager således med optimal hydraulisk og stofmæssig tilbageholdelse samtidig med, at områdets rekreative værdi fastholdes. Afholdes af Vejdirektoratet beløb ikke kendt Stor hydraulisk udjævning, stor tilbageholdelse af miljøfremmede stoffer (MTBE, PAH er, metaller), næringsstoffer (kvælstof og fosfor), suspenderet stof og evt. oliespild. Bassinet er dimensioneret med et fast afløb på 17 l/s, svarende til 1 l/sek./brutto ha og en overskridelseshyppighed på én gang hvert 5. år. Dette giver et volumen på ca. 3000 m3. Ca. 3 mio kr. Stor hydraulisk udjævning, stor tilbageholdelse af miljøfremmede stoffer (MTBE, PAH er, metaller), næringsstoffer (kvælstof og fosfor) og evt. oliespild. Bassinet er dimensioneret for et fast afløb med max kapacitet på 1,5 l/sek./brutto ha og en overskridelseshyppighed på én gang hvert 5. år og svarer til et forsinkelsesvolumen på ca. 1800 m3. Hertil kommer det våde rensevolumen i søen på ca. 1500 m3.

P-ÅDAL Indsatsprogrammet i Vandplanen for Køge Bugt indeholder en indsats for at forbedre den økologiske tilstand i Vallensbæk Sø, idet søen ikke opfylder kravet til god økologisk tilstand og heller ikke forventes at komme til det inden 2015. Indsatsprogrammet angiver at denne indsats skal være etablering af en P-ådal, hvor åvandet tvinges på terræn for at sedimentere partikelbundet fosfor. Høje-Taastrup Kommune har fået midler af staten til at gennemføre en forundersøgelse af muligheden for at placere en sådan ådal opstrøms Roskildevej overfor Egelundsparken. Forundersøgelsen gennemføres i 2012. NYT BASSIN I SYDLIG DEL AF egelundsparken Oplandet i det sydlige Albertslund Vest leder i dag overfladevand direkte til St. Vejle Å for forsinkelse i Bassin P, beliggende som en udposning på åen ca. 250 meter længere nedstrøms. Det medfører stor stoftransport og erosion af åbrinkerne ved kraftigere regnhændelser. Udløbet fra den sydlige del af Albertslund Vest ønskes derfor forsinket i nyt bassin før tilløb til St. Vejle Å. Det nye bassin er endnu ikke projekteret, men tænkes udført helt tilsvarende vådengsprojektet i den nordlige del af Egelundsparken dvs. med en ny sektionsopdelt sø og et nyt forsinkelsesbassin. Fra forsinkelsesbassinet etableres et afløb til de eksisterende våde enge samt et udløb til St. Vejle Å. Desuden overløb via stryg til de eksisterende våde enge. De nye bassiner passes naturligt ind i det eksisterende terræn svarende til de nuværende våde enges form. Udløbet neddrosles kraftigt i den indledende periode for at lede mere vand til de eksisterende våde enge og dermed sikre større udnyttelse af kapaciteten i de eksisterende våde enge. Ved bedre udnyttelse, menes i form af mere forsinkelse, bedre rensning og mere infiltration ved udsivning inden vandet ledes til St. Vejle Å. VolumeN afholdes af staten Reducerer fosforbelastningen af søen nedstrøms 5,1 ha Ca. 3 mio. kr. Stor hydraulisk udjævning, stor tilbageholdelse af miljøfremmede stoffer (MTBE, PAH er, metaller), næringsstoffer (kvælstof og fosfor) og evt. oliespild. Bassinet er dimensioneret for et fast afløb med max kapacitet på 1,5 l/sek./brutto ha og en overskridelseshyppighed på én gang hvert 5. år og svarer til et forsinkelsesvolumen på ca. 2300 m3. Hertil kommer det våde rensevolumen i søen på ca. 1700 m3.

OMLægNING AF ST. VEJLE Å VED HYLDAGERPARKEN På strækningen fra Roskildevej til jernbanen forbi Hyldagerparken løber St. Vejle Å gennem bassin P. Vandløbet har et kraftigt fald på strækningen indtil bassinet, mens faldet er meget reduceret på den resterende strækning indtil jernbanen. En vandløbsrestaurering på denne strækning kan forbedre vandløbets økologiske tilstand væsentligt. Hvis vandløbet føres udenom bassin P, er der tilstrækkeligt fald på strækningen til at slynge vandløbet og skabe mere fysisk variation på vandløbsstrækningen. Det vil desuden gavne vandløbets generelle økologiske tilstand at undgå gennemløb i bassin P, idet vandkvaliteten vil blive forbedret. Der er ikke udpeget en restaureringsindsats på vandløbsstrækningen i den foreliggende vandplan for Køge Bugt, men kommunen kan pege på denne mulighed for indsats i den kommende vandplans indsatsprogram. Kongsholmparken Der etableres et stort vådområde i Kongsholmparken, som skal forsinke og rense regnvand fra U6 og U7 fra Albertslund Kommune. Vådområdet etableres med et nødoverløb til St. Vejle Å i kote 5,5 meter langs et 600 meter langt dige mod vest, mens det konstante tilløb til St. Vejle Å vil ske meget forsinket ved gennemsivning af diget. Vådområdet vil omfatte et areal på 5,8 ha med vandspejl i denne kote, mens vådområdet kun er omkring 1 ha stort, når vandspejlet står i kote 4. Ved begge indløb etableres vandhuller med permanent vandspejl (forbassiner), der sikrer sedimentation ved længere opholdstid og sikrer vådområdet mod erosion ved indløb af større tilstrømninger. Store dele af området vil stå tørt i lange perioder over året. Det er intensionen, at en stor del af det regnvand, der i dag udledes næsten uforsinket til Tueholm Sø via U8, skal omdirigeres til det nye vådområde i Kongsholmparken. Det vil bidrage med en langt større stoftilbageholdelse til det samlede system. Vådområdet kan drives med ekstensiv pleje med græssende kvæg ved at indhegne dele af eller hele vådområdet. På den måde kan der opnås et præg som findes ved de våde enge nord for jernbanen i Egelundsparken. Der sigtes mod stor biotopvariation for at opnå et varieret plante- og dyreliv. VolumeN uviste Forbedret økologisk tilstand 440 meter VolumeN Ca. 5 mio. kr. Vådområdet får en betydelig effekt på belastningen af St. Vejle Å, idet udløbene idag belaster med hhv. 250 l/s og 460 l/s, svarende til omkring 700 l/s ved en gentagelsesperiode på 14 år, som drosles ned til 3 l/s. Vådområdet har et volumen på omkring 27.000 m3 mellem kote 4 og 5 og endnu omkring 25.000 m3 mellem kote 5 og 5,50 som, dog ikke bliver udnyttet i den skitserede situation.

EKSISTERENDE INDLØB TUEHOLM SØ ST. VEJLE Å NYT FORLØB MAX VSP: HYDRAULISK VOL. TUEHOLM SØ 57.600 M2 29.000 M3 0,6 M DYBT VSP= 1,65 NYT RENSEVOLUMEN X MAX. VSP 2,25 X PERM. VSP 1,65 EX VOL. HOVEDBASSIN MØLLEÅEN EKSISTERENDE STRÆKNING 40.000 M2 50.000 M3 1,25 M DYBT BK = 0,40 M BASSIN SANDFANG ST. VEJLE Å 100 l/s OVERLØBSKANT EX VOL. SANDFANG MØLLEÅEN EKSISTERENDE STRÆKNING x VALLENSBÆK SØ 1456 M2 2184 M3 1,5 M DYBT OMLÆGNING AF ST VEJLE Å -FAUNAPASSAGE x OVERGANG ML. NY OG GL. STRÆKNING OVERLØB TILLØB RØJLEGRØFTEN FORBASSIN UDLØB 7280 M2 10920 M3 1,5 M DYBT BK = 0,15 M Mølle å bassin ST. VEJLE Å NYT FORLØB X MAX. VSP 2,25 X PERM. VSP 1,65 X: X: X: 709806 709806 X: X: X: 709806 709806 709806 709806 Vandplanens indsatsprogram for Køge Bugt indeholder indsatsen at skabe faunapassage for St. Vejle Å gennem søerne. Det er en mulighed at omlægge St. Vejle Å vest om Tueholm og x MølST. VEJLE Å EKSISTE- l/s. Vallensbæk Sø, idet der føres en delvandmængde udenom søerne på fx 50-100 250 M RENDE FORLØB leåen forsinkes således at det giver plads til denne vandmængde fra St. Vejle Å gennem den eksisterende motorvejskrydsning. Det nye vandløb bliver godt 1600 meter langt og starter opstrøms Tueholm Sø og løber indtil St. Vejle Å nedstrøms Vallensbæk Sø og venturikanalen. 00 VALLENSBÆK SØ MAX VSP 2,5 Baneprojektet reducerer forsinkelsesvolumenet i Vallensbæk Sø hvilket fører til at olieudskilleranlægget på Mølleåen nedlægges. For at kompensere for dette skal der af hensyn til de hydrauliske forhold og vandkvaliteten i både Vallensvæk Sø og St. Vejle Å etableres et tilsvarende forsinkelsesvolumen som samtidig sikrer at vandet renses med tidssvarende teknologi. For at opnå en tilfredsstillende rensning for fosfor, miljøfremmede stoffer og suspenderet stof er det nødvendigt at etablere store sektionsopdelte regnvandsbassiner. Forslag om etablering af vådområdet ved motorvejen imødekommer både krav om forsinx BK 0,20 kelse og rensning af det tilførte vand og vil desuden ikke forhindre, at St. Vejle Å i et fremtidigt projekt forlægges, så den ved normal vandføring løber uden om søerne. Placeringen af bassinerne er bestemt af behovet for at tilløbene fra Mølleåen og Røglegrøften forsinkes. 125 meter meter 125 Mølleåbassinet skal således kompensere for og forbedre den eksisterende vandrensning i olieudskilleren i Vallensbæk Sø via et permanent vandspejl og en forrensning. Derudover skal bassinet give mulighed for yderligere hydraulisk forsinkelse. Mølleåbassinet skal desuden give området et yderligere rekreativt indhold samt øge områdets biodiversitet. Mølleåbassinet kan placeres i motorvejsfletningen med et sandfang mellem vejbanerne mod vest i forbindelse med det nuværende forløb. Der skal desuden placeres et forbassin før vandet ledes ind i hovedbassinet for yderligere rensning og forsinkelse. Det er muligt at genanvende de eksisterende underføringer. Opstuvning er mulig indtil kote 2,25 meter. Y: Y: Y: 6170626 6170626 6170626 6170626 Y: Y: Y: 6170626 afholdes af staten Sikre faunapassage og give mulighed for fiskeopgang -- Ca. 12 mio. kr. Rensningsfunktion, forsinkelse - afløbstal 1,5 l/s/brutto ha 50.000 m3 permanent vandspejl 29.000 m3 hydraulisk forsinkelse

TRANEGILDE MOSE OVERLØB PST MINDRE BASSINER SØANLæg SYDVEST FOR I TRANEGILDEMOSE VALLENSBÆK SØ-?? Høje-Tåstrup Forsyning har undersøgt hvilket volumenbehov der skal til for at at klimasikre bassinet ved Mølleåen og bassinet ved City 2, samt at separere fællesystemet Den anslåede anlægsudgift inkluderer regulering af Mølleåen og etablering af overløbsledninger. Ca. 33 mio. kr. - 120 mio. kr. afhængig af udbygningsbehov Klimasikring af bassiner ved Mølleåen og ved City 2 samt separe- ring af fællessystemet VolumeN 13.000 m³ - 72.000 m³ STYRING, REGULERING OG OVERVÅGNING AF FLOW OG VANDSTANDE I Å-SYSTEMET Erfaringerne viser, at der i tilfælde af overløb fra Vallensbæk sø indtræffer for kraftig afstrømning med risiko for oversvømmelser langs Bækrenden og St. Vejle Å. Der er i regi af hydraulikgruppen for St. Vejle Å foretaget en række beregninger og vurderinger af hvordan afstrømningen i å-systemet kan forbedres og styres mere konsekvent. Der er tiltænkt en styring, hvor vandet afledes langsommere fra Vallensbæk Sø, altså at stuvningsvoluminet udnyttes mere end i dag. Dermed begrænses afløb af vand fra Bækrenden og afløbssystemerne i Brøndby, Vallensbæk og Ishøj ikke i så høj grad af afstrømmende vand fra Høje Taastrup og Albertslund som i dag. Med denne styring vil der forekomme hyppigere overløb fra Vallensbæk sø. I dag går nødoverløbet fra Vallensbæk sø til St. Vejle Å. Flyttes dette til et afgrænset område af Tranegilde mose mindskes risikoen for oversvømmelser i Vallensbæk, Vallensbæk Landsby og Ishøj fra St. Vejle Å og Bækrenden. Når der igen er plads i St. Vejle Å pumpes vand fra mosen ud i St. Vejle Å. Styringen vil medføre, at der vil være en længere magasineringsperiode og større bufferkapacitet i oplandet og dermed mindskes det hydrauliske pres på St. Vejle Å nedstrøms Vallensbæk sø. SRO udstyret er ikke projekteret, men forventes at indeholde 5-10 målepositioner fra afløbet for Vallensbæk Sø og videre ned igennem åen til automatisk styring og endvidere til løbende dataindberetning for de hydrauliske nøglepositioner i hele systemet. HØJVANDSPUMPE - SIKRER AFLØB TIL KØGE BUGT VED HØJVAN 3,5 mio. kr. Reduktion af oversvømmelser i kommunerne nedstrøms for Vallensbæk Sø VolumeN --

TRANegILDE MOSE Tranegilde Mose kan anvendes som hydraulisk forsinkelse ved at føre vand fra henholdsvis Bækrenden og Store Vejle Å til mosen i situationer med kraftig regn og/eller højvande i Køge Bugt. Opstuvning i hele mosen indtil kote 0,90 kan give et opstuvningsvolumen på 730.000 m³. Opstuvningskapaciteten er vurderet ud fra vandstandsforholdene i Store Vejle Å nedstrøms Vallensbæk Sø og Bækrenden på henholdsvis den østlige og vestlige side af mosen til 0,9, svarende til en vandføring på 700-900 l/s i Bækrenden og 2500-3000 l/s i Store Vejle Å. Der er behov for et hydraulisk volumen på minimum ca. 400.000 m³. Det betyder, at det er muligt at inddige de områder, som ikke ønskes oversvømmet, f.eks. dyrefolde eller områder med særlige biotoper, som ikke tåler periodevis oversvømmelse. Ved afløbet etableres en ny pumpestation til bortpumpning af vand når der er plads i åen nedstrøms. NØDOVERLØB TIL TRANEGILDE MOSE I St. Vejle Å syd for Vallensbæk Sø etableres et nødoverløb med en længere overløbskant ind mod Tranegilde Mose i mosens sydlige del. Overløbet etableres i en kote der sikrer de å- nære jorde og bebyggelser mod oversvømmelser, samt sikrer at nedstrøms beliggende tilløb fra Tranegilde Byrende og Bækrenden til St. Vejle Å kan ske uden tilbagestuvning. Overløbet skal eventuelt kunne reguleres manuelt således at det bliver muligt at varsle mosens brugere. Projektet vil tilføre området nye naturværdier, herunder periodevis oversvømmede arealer, bedre muligheder for ynglende padder i temporære vandsamlinger, en vegetation med specielle arter, der trives med vandstandsændringer, bedre muligheder for specielt de rastende fuglearter samt et dynamisk landskab med events til glæde for brugerne PUMPESTATION Ca. 10 mio. kr. Hydraulisk aflastning af St. Vejle Å nedstrøms Vallensbæk Sø. øget udnyttelse af Tranegilde Mose vil minimere risiko for oversvømmelse af de å-nære bebyggelser i Ishøj og Vallensbæk Kommuner. 400.000-730.000 m3 afhængig af valg af løsning Ved pumpning af 600 l/s, tømmes ca. 500.000 m3 vand af mosen på 10 dage. Minimale Sikre mod oversvømmelser nedstrøms VolumeN --

BASSINTILTAG VED TRANEGILDE LANDSBY Projektet omhandler skybrudssikring og klimatilpasning af Tranegilde Landsby (og overholdelse af krav ift. LVK) og omfatter oprensning og etablering af både bassiner og en rørskov på vandløbet Tranegilde Byrende opstrøms landsbyen. Desuden planlægges et mindre bassin lige før udløbet til St. Vejle Å, hvor der etableres en vandbremse, et nødoverløb (T=15 år) og en nødpumpestation. Helt konkret er det planlagt at etablere 3500m³ bassin i år (B1+B2) og ca. 7000m³ rørskov næste år (B3), samt at restaurere vandløbet på en lang, og i dag rørlagt, vandløbsstrækning. I år etableres en kontraklap på vandløbet og nødpumpestationen nær udløbet til St. Vejle Å for overholdelse af 0,5 l/s/ha til udløb i St. Vejle Å og 15 års overskridelse. I fase 2 etableres et bassin på ca. 500-800 m³ (B4) for at overholde kravene ift. St. Vejle Å uden at skabe tilbagestuvning i landsbyen. Tiltagene vil samlet forbedre den hydrauliske- og stofmæssige belastning af St. Vejle Å samtidig med at naturen og den biologiske mangfoldighed i og langs Tranegilde Byrende styrkes, beskytte Tranegilde Landsby mod oversvømmelse grundet tilbagestuvning af St. Vejle Å samt styrke områdets rekreative værdi til glæde for borgere og besøgende. NØDPUMPESTATION VED ISHØJ HAVN Ideen med nød-pumpestationen er at kunne regulere vandstanden i vandløbet mere intelligent og i højere grad uafhængigt af vandstanden i Køge Bugt med henblik på at reducere oversvømmelser nedstrøms. Etableringen af pumpestationen vurderes især at medføre forbedringer i den allernederste del af å-systemet, især i de kystnære arealer i Ishøj og Vallensbæk og i nogen grad for strækningen umiddelbart nedstrøms udløbet fra Bækrenden. Nødpumpestationen ved Køge Bugt er primært et klimatilpasningsprojekt i forhold til forventet stigende vandstand (delta problematikken), men er også en del af hydraulikgruppens løsningsforslag til en samlet hydraulisk løsning for St. Vejle Å. Slusefunktionen og pumpen sammentænkes ift. afledning af vand ved almindeligt højvande - styret af vandstand i St. Vejle Å. Sluserne og pumpestationen vil også kunne hjælpe i situationer, hvor der er en kraftig afstrømning i St. Vejle Å ved moderat højvande. Dvs. pumpestationen kan hjælpe med at holde vandstanden nede i St. Vejle Å nær Køge Bugt, når slusen er lukket. Endvidere er styringen af tømmepumpen fra Tranegilde Mose indstillet, så de to kan køre samtidig for at tømme Tranegilde Mose så hurtigt som muligt, så lugtgener fra mosen undgås, som f.eks. i 2007. Fase 1: 2-4 mio. kr. (afhængigt af, hvor meget jord, der kan genindbygges). Tilbageholdelse af vandet i oplandet svarende til et udløb til St. Vejle Å på 0,5 l/s/ha og 15 års overskridelseshyppighed, samt sikring mod tilbageløb fra St. Vejle Å. Der er planlagt etablering af samlet cirka 11.000m³ bassinvolumen i oplandet ANLægSUDGIFTER VIRKNINGER KAPACITET Nødpumpestationen samt et udløbsbygværk ved Ishøj Havn: 15 mio. kr. Reduktion af risikoen for oversvømmelser i Ishøj og Vallensbæk ved højvande i Køge Bugt og/eller ved ekstrem afstrømning i St. Vejle Å-systemet 3-4000 l/s