Besøgsdag på Roskilde Universitet d 2. oktober 2012 1
I denne folder finder du en kort introduktion til universitet, samt program for dagen. Du skal være opmærksom på, at du via dit gymnasium, skal tilmelde dig én af de seks workshops på forhånd, sådan vi kan planlægge ud fra deltagerantallet. Yderligere information om Roskilde Universitet finder du på www.ruc.dk Vi glæder os til at se dig! Introduktion til Roskilde Universitet: Roskilde Universitet modtog sine første studerende i 1972. Det er derfor et relativt ungt universitet, og at studere på Roskilde Universitet adskiller sig på mange måder fra at studere ved andre danske universiteter. Problemorienteret projektarbejde og tværfaglighed er to vigtige pædagogiske principper som er med til at give studierne på RUC en særlig karakter. Som studerende er du i projektarbejdet selv med til at definere de problemstillinger du vil arbejde med, og du er selv med til at finde ud af hvordan de skal løses. Projektarbejdet foregår som regel i grupper og giver den enkelte studerende optimale muligheder for at udvikle evner til at arbejde sammen med andre og evner til at arbejde kritisk og videnskabeligt. På RUC arbejder de studerende med andre ord forskningsmæssigt med deres egne problemstillinger fra dag 1, som regel under vejledning af en forsker. Tværfaglighed handler om at overskride traditionelle faggrænser og om at få forskellige videnskabelige traditioner til at arbejde sammen på utraditionelle måder. Det kan ske ved at tage en tværfaglig uddannelse eller ved at kombinere to overbygningsfag i din videre uddannelse til bachelor eller kandidat. Det giver dig mulighed for at tænke på tværs og finde en særlig vinkel på tingene som du synes er spændende. Netop denne tværfaglighed vil vi arbejde med i de workshops som vil være en del af dagen. 2
Besøgsdag på Roskilde Universitet Kl. 9.00-9.15: Kl. 9.15-9.45: Kl. 9.45-10.45: Ankomst og godmorgen (Lokale 1 i bygning 27.1) Oplæg om RUC som studiested Fremlæggelse af projekter ved RUC- studerende Kl. 11:00-12.00: Kl. 12.00-13.00: Kl. 13.00-15.30: Faglige oplæg, knyttet til efterfølgende workshops. (Foregår forskellige steder på RUC) RUC giver frokost (foyeren udenfor det store auditorium i bygning 1) Workshop (foregår forskellige steder på RUC) Til de faglige oplæg og til workshops vil i blive fulgt rundt. 3
Vælg en af følgende workshop: Workshop 1: Byudvikling, Rum, sundhed og planlægning Igennem dette vidensperspektiv beskæftiger man sig med tværfaglige problemstillinger der kan knyttes på tværs af for eksempel globalisering, ghettoisering, byplanlægning, udkantsdannmark, mobilitet, sundhedspolitik og sundhedsfremme. En sådan på tværs tænkning og projektarbejdsområde kunne omhandle udsatte byområder (som f.eks. Mjølnerparken i København eller Vollsmose i Odense). Disse områder betegnes ofte som ghettoer uden at politikere eller andre begrunder hvorfor det er ghettoer. Det betyder b.la. at man overser at disse områder også har ressourcer, der kan mobiliseres i forhold til forbedre forholdene der f.eks. på sundhedsområdet eller ift. At skabe arbejdsmuligheder. Dette påvises gennem to eksempler: Emposermentprocesser i byudvikling denne del sigter mod at give jer en forståelse af hvordan man kan arbejde med disse problemstillinger, hvordan f.eks. det vi omtaler som ghetto har med globalisering, bypolitik, byudvikling og planlægning at gøreog hvordan disse forhold har deres specifikke geografier der kan påvirke menneskers materielle og sociale livsbetingelser. Hvordan tænker byer byudvikling kan det gøres anderledes Workshoppen vil lægge op til at i arbejder med byen og byudvikling f.eks. mht. Sundhed, grønne byer, bykonkurrence, ghettoer, hjemløse, arkitektur og byrum, byliv, cykelpolitik, parkplanlægning eller andre temaer i finder interessante. Vi giver en kort indføring i hvordan byer arbejder og tænker byudvikling og giver et eksempel på hvordan I kunne arbejde problemorienteret med et tema. Workshop 2: Sundhedsfremme og sundhedsstrategier Sundhedsbølgen har ramt os alle vegne kan vi læse om, at vi skal spise sundere, motionere mere, holde os fra tobak og alkohol i større mængder. Vordende mødre skal være sunde både for deres foster og sig selv, forældre omkranses af gode råd om, hvordan de bedst får deres børn til at trives, og når vi bliver gamle opfordres vi til at holde hjernen ung med træning. 4
Samtidig bliver flere og flere danskere stressede og får depressioner, forskellene i levealder mellem de bedst stillede i vores samfund og de dårligst stillede vokser, og udgifterne til sundhedsvæsnet stiger. Sundhed er en kompleks størrelse og mange faktorer spiller ind, hvis man ønsker at fremme en befolknings sundhed. På sundhedsfremmestudiet tager vi udgangspunkt i WHOs definition fra 1986 at sundhedsfremme som den proces, som gør mennesker i stand til højere grad at være herre over og forbedre deres sundhedstilstand. Definitionen er vigtig, fordi de understreger, at sundhedsfremme både handler om den enkeltes vilje og lyst og om de betingelser, mennesker har for at leve et sundere liv. Med tværfaglig viden om psykologi, pædagogik, miljø, kultur og samfund arbejder vi med at analysere de forhold, der forhindre mennesker i at leve sunde liv- og de tiltag, strategier og politikker, der kan fremme mulighederne for sundhed. Vi ser på hvordan der tales om sundhed og på hvad forståelse af sundhed betyder for indsatser og målgrupper for sundhedsfremmetiltag. I workshoppen inddrager vi to eksempler: 1) Bekæmpelse af overvægt blandt børn og unge støtte eller stigmatisering? 2) Hjemmepleje som sundhedsfremme er det muligt?. Workshop 3: Energi og klima En af de største fremtidige udfordringer vores samfund står overfor er klima-problemet. FN's klimapanel vurderer, at vi skal reducere den globale udledning af drivhusgasser med 60-80% i 2050, hvis vi skal undgå drastiske forandringer af klodens økosystemer. En sådan reduktion kan ikke opnås uden af at gennemføre fundamentale ændringer af vores energiforsyning, energiforbrug, transportsystem, produktionsmetoder mv. I denne workshop vil i blive introduceret til den nyeste forskning om klimaproblemet, dets årsager og dets mulige løsninger. I workshoppen vil i blive præsenteret for det danske energisystem, og vi vil arbejde mere konkret med perspektiverne for integration af vedvarende energikilder såsom vindmøller, solceller, biomasseafbrænding mv. i det danske energisystem. 5
Workshop 4: Arbejdslivet arbejdet og livet For de fleste mennesker fylder arbejdet rigtigt meget i hverdagen. For de, der har et arbejde optager arbejdet en meget stor del af de vågne timer og sætter rammer for, hvilket liv man kan leve når man har fri. For arbejdsløse fylder arbejdet som noget, der er svært at få. Selv for børn fylder arbejde, da det sætter rammerne for, hvordan man kan være sammen med sine forældre. Arbejdet sætter økonomiske rammer, men hvor der før i tiden for mange først og fremmest var fokus på arbejdet som et middel til at tjene penge og gøre det muligt at leve livet ved siden af arbejdet, er der i dag meget fokus på arbejdet som noget, der i sig selv skal give indhold i livet. Det giver dels nogle muligheder for at indhold kan være et argument for, hvordan arbejdet skal organiseres, dels kan det også opleves som et krav og en belastning, at man ikke bare skal arbejde, men også udvikle sig. I workhoppen vil diskussionerne tage udgangspunkt i to spørgsmål: Hvad er det gode arbejde? Der kan være mange elementer i, hvad der opleves som et godt arbejde. Dels selve arbejdet og dets indhold, om det giver mulighed for at man kan opleve, at der er noget man er god til, om det er spændende og om der er mulighed for at lære noget nyt. Men der er mange andre forhold der også kan spille ind, udover lønnen kan muligheder for indflydelse, socialt fællesskab og samfundsmæssig anderkendelse også spille en større rolle end håndbøger som Hvad kan jeg blive lægger op til. Og arbejdet selv er ikke nødvendigvis det eneste der har en betydning for, hvad der opleves som det gode arbejde. Også samspillet med livet udenfor arbejdet fleksibilitet og muligheden for at sætte grænser for arbejdet spiller en rolle. Hvad er det der sker, når arbejdet gør mennesker syge? Fysiske arbejdsskader men også psykiske belastninger, kan gøre at man bliver syg af sit arbejde og de to forhold er ikke nødvendigvis adskilte. Både fysiske og psykiske skader hænger ofte sammen med organiseringen af arbejdet og med den kultur, der er på arbejdspladsen. Forskellige mennesker reagerer forskelligt på arbejdet og det arbejde, der gør nogle syge, kan ikke nødvendigvis bare beskrives som det modsatte af det gode arbejde. Workshop 5: : Eksperimenter i matematik Som gymnasieelev kan man let få det indtryk at matematik ikke længere udvikler sig som videnskab. Den matematik du møder til og med gymnasiet er typisk flere hundrede år 6
gammel. Ikke desto mindre er matematik faktisk en meget dynamisk videnskab, som producerer et væld af resultater og nye matematiske sætninger hver dag! Matematik adskiller sig fra andre naturvidenskabelige discipliner ved at have beviset som den ultimative test af en påstands rigtighed. Som kontrast ses fysik, kemi og biologi, som mere empirisk orienterede naturvidenskabelige discipliner, hvor eksperimentet er det ultimative sandhedsvidne. Alligevel vinder eksperimentet mere og mere indpas i moderne matematisk forskning. I matematisk forskning får eksperimentet imidlertid en helt anden betydning. Det bliver igangsætter for matematisk refleksion og en måde at få empirisk indsigt i matematiske sammenhænge, som man efterfølgende kan forsøge at bevise matematisk. Matematiske eksperimenter er på en gang nyttige inspirationskilder og en fascinerende måde at få indsigt i matematik på. Dette fænomen illustreres i foredraget med et eksempel fra et studenterprojekt fra RUC s naturvidenskabelige bacheloruddannelse. Projektet omhandler Moiré-fænoment, der er et optisk fænomen som kan observeres, når man ser gennem 2 eller flere periodiske strukturer eller ved trykning af billeder. De fleste har sikkert oplevet fænomenet, dog uden at tænke nærmere over det. Matematikken kan forklare, hvad der er på færde. Efter frokost er der mulighed for at opleve tre andre eksempler på eksperimenter i forbindelse med matematik. Disse sessioner tage hver 40 minutter og gennemføres for hold af op til 30 elever. Hvis der er interesse for det, kan forløbene evt. gentages så flere får mulighed for at følge det. Det hydrauliske spring Dette projekt omhandler cirkulære hydrauliske spring, der blandt andet kan observeres, når man tænder for vandhanen i en køkkenvask og der forekommer forskellige vandhøjder i et nærmest cirkulært mønster omkring det punkt, hvor vandet rammer bunden af vasken. Det har vist sig, at hvis væsken er lidt mere tyktflydende end vand kan der i stedet for en cirkel opstå polygoner! Og hvis væsken bliver endnu mere tyktflydende kan der også opstå kløverformer. I et forsøg på at forstå de hidtil næsten uudforskede kløverspring blev disse forsøgt moduleret med en model, der hidtil har vist sig at være ganske præcis i tilfældet med polygonspring. Derudover blev der konstrueret en forsøgsopstilling, der kan reproducere kløverspringene, så det blev muligt at gøre både kvantitative og kvalitative observationer af dem med henblik på at kunne forklare eventuelle mangler i modellen. 7
Dynamiske billeder & matematiske eksperimenter Du er i fokus. Du ser godt ud. Du tager et par billeder af dig selv og et par af dine kammerater. Du overfører billederne til computer for at bearbejde dem. Du bliver klogere på dig selv. Øjne spiller en stor rolle i dit liv og i matematik. For mange personer er øjnene et vigtigt sanseapparat også i matematik. Hvad enten man laver matematik ud fra noget man ser eller om man vil forsøge at trænge dybere ind i matematik, så kommer øjnene og synet nemt til at spille en stor rolle. Hjernen manipulerer med øjet. Men det er langt fra altid at vores hjerne aflæser det vi ser på den måde som vi egentlig ser det, og dermed bliver det billede vi tænker anderledes end det billedet er. Eksperimenter med matematiske modeller inden for biomedicin På matematik på RUC er der en lang tradition for at arbejde med matematisk modellering inden for det biomedicinske område. Det glæder både i studenterprojekter fra bachelor- til Ph.d.-niveau og i egentlige forskningsprojekter. Ofte foregår det i samarbejde med hospitaler og medicinal virksomheder. I oplægget ser vi nærmere på, hvordan matematiske modeller kan bruges i udviklingen af nye medikamenter. Simulering med matematisk modeller kan i sådanne sammenhænge ofte benyttes som alternativ til kliniske forsøg med rigtige patienter. Workshop 6: Økotoksikologi og olieforurening (Pladsbegrænsning på 16 elever) Økotoksikologi er et fag område indenfor biologien hvor elementer og metoder fra klassisk toksikologi, økologi og kemi benyttes for at undersøge hvordan vores natur og miljø påvirkes af udledningen af miljøfremmende stoffer. Økotoksikologien danner, sammen med human toksikologien, den videnskabelige baggrund for den formelle risikovurdering og regulering af kemikalier. Olieforurening er en relativt almindeligt forekommende form for forurening af vandmiljøet, og et af de områder der gentagende gange har været stor fokus på. Den seneste store olie katastrofe var som bekendt i 2010, hvor en gaseksplosion på boreplatformen Deepwater Horizon førte til det næststørste olieudslip i historien. Sådanne enkeltstående, spektakulære olieudslip har stor lokal påvirkning af miljøet, men bidrager i virkeligheden i mindre grad til den globale olieforurening end man skulle tro. Et større bidrag til globale olieforurening kommer fra mindre oliespild og lækager, f.eks. fra ballasttanke og skibes lænsepumper, rundt omkring i verden, men fordi disse udslip er svære at få øje på vil der ofte være mindre fokus på den side af olieforureningsproblemet. 8
I denne workshop får i mulighed for, b.la. gennem et laboratorie eksperiment, at få indsigt i og arbejde med hvordan olieforurening kan påvirke vandmiljøet og nogle af de dyr som er vigtige for funktionen af det pågældende økosystem. I vil helt konkret komme til at udføre et Økotoksikologisk eksperiment, og på den måde få en forståelse for hvordan man designer eksperimenter til at svare på Økotoksikologiske spørgsmål. 9
Studie- og Karrierevejledningen på RUC Personlig henvendelse Bygning 04.1 Mandag, tirsdag og onsdag: Kl. 9.30-12.30 og kl. 15-16 Torsdag: Kl. 9.30-10 og kl. 12.30-16 Telefonisk henvendelse 46 74 30 92 Mandag, tirsdag og onsdag: Kl. 13-15 Torsdag: Kl. 10-12 E-mail vejledning@ruc.dk Vi besvarer mails løbende, men da vi modtager mange mails, kan vi almindeligvis ikke kan nå at svare fra dag til dag. Da vi i ovenstående tidsrum kan være optaget af samtaler, er det en god idé at aftale en tid på forhånd. I telefontiden står vi desværre ikke til rådighed for personligt fremmøde. Har du korte og konkrete spørgsmål, kan du sende os en mail. 10
Kort over RUC 11