FLYGTNINGE UNDER JORDEN

Nyhedsbrev nr. 43 April 2012 Refugees Welcome / Komitéen Flygtninge Under Jorden ISSN: 1604-8385 REFUGEES WELCOME bring your families FLYGTNINGE UNDER JORDEN Ophold til 74 afviste somaliere på baggrund af dom fra Den Europæiske Menneske retsdomstol Maryam Ali Nur, asyl efter 10 år Andre nyheder: Nye tal på udsendelsesposition Flygtningenævnet i intern splid To eksempler på humanitærsager www.refugeeswelcome.dk / www.flygtningeunderjorden.dk kontakt@refugeeswelcome.dk / kontakt@flygtningeunderjorden.dk STØT VORES ARBEJDE: Giro nr. 456 3719 / Netbank: 1551-4563719

FUJ/RW SIDEN SIDST: Hvem er vi? Kort præsentation af vores rådgivere: Natasha Al-Hariri: Læser jura på 2. semester på kandidaten og forkvinde i Ny-Dansk Ungdomsråd Benedicte Ohrt Fehler: Cand.scient.soc i Internationale Udviklingsstudier og Socialvidenskab, MA i Migrationsstudier. Vidensmedarbejder på migrationsområdet hos hjemløsefonden projekt UDENFOR Stine Marie Kjær: Bachelor i kultur- og sprogmødestudier, frivilligt arbejde i Mellemog Sydamerika, skriver pt. speciale i sociologi ved KU Ida Marie Vammen: Cand.mag. i religionssociologi + migrationsstudier. Forskningsassistent på migrationsområdet ved DIIS, skriver PhD, p.t. på barsel Aviva Bernstein: Cand.mag i psykologi og internationale udviklingsstudier, har arbejdet med flygtinge i Sydafrika og unge i Zimbabwe Malaika Bueno: International/interkulturel socialrådgiver, BA om Ellebæk-fængslet Helena Pil Grundahl: Studerer arabisk (sprog, kultur og samfund) på KU, 6. semester Michala Bendixen: Talskvinde FUJ/RW, grafisk designer, autodidakt på asylområdet Mette og Laura er p.t. i udlandet. FUJ/RW har deltaget i følgende siden sidst: - Oplæg om asylsystemet i Christiansborgklubben, ved DFUNKs årsmøde og i Trampolin huset - Oplæg om den nye regerings bebudede ændringer i CrossOver (HIV Danmark) og ved Trampolinhusets 1 års fødselsdag - Tale ved 4 års fødselsdag for Bedsteforældre for Asyl i Avnstrup - Indsendt høringssvar, lovændringer vedr. familiesammenføring Desuden har Michala deltaget i en arbejdsgruppe i Bedsteforældre for Asyl omkring Ellebæk-fængslet, hvor vi bl.a. har taget udgangspunkt i vores egen Malaikas bachelor-opgave om Ellebæk. Vi fik et møde med udlændingeordførerne for R (Zenia Stampe) og S (Jakob Bjerregård), hvor vi præsenterede en række konkrete anbefalinger. Vi er helt imod at fængsle asylansøgere, men et minimumskrav må være at undersøge, om der er tale om en særligt sårbar person. Michala arbejder også sammen med Eva Smith på en række anbefalinger omkring børn til det embedsmandsudvalg, som er nedsat til at se på muligheden for at flytte ud af centrene og få lov at arbejde efter 6 mdr., som regeringen har lovet. Endelig har Michala inviteret advokat Helge Nørrung og psykiater Bente Rich med til at finde en enkel løsning på problemet med de udsendelseshindrede den lille gruppe, som ikke kan udsendes gennem mange år. Løsningen bliver diskuteret med regeringens udlændingeordførere i april (læs mere under Nye tal... ). 2

NYE TAL FOR ANTALLET AF AFVISTE I UDSENDELSESPOSITION I januar kom der præcise tal fra Justitsministeriet som svar på spørgsmål fra Johanne Schmidt Nielsen. Tallene viser, at ca. 50% af de afviste har ventet 1-2 år efter afslag, halvt så mange 2-3 år, og derefter falder tallet kun lidt. Overraskende var, at hele 12 personer har ventet i mere end 15 år, og 68 personer i over 10 år! Tallene blev bragt på forsiden af JyllandsPosten i en artikel om den irakiske familie Gargari, som er med i vores rapport Asylcenter Limbo, og som har ventet i 12 år. Journalisten havde arrangeret interviewet gennem FUJ/RW. Vores konklusion på tallene er, at langt de fleste bliver sendt ud i løbet af de første 2 år, men hvis det ikke lykkes, sidder man mere eller mindre fast. Derfor lyder vores anbefaling, at man giver midlertidigt ophold til alle afviste, som ikke er sendt ud 2 år efter endeligt afslag uden krav om samarbejde eller underskrift. Uanset hvilket pres, man lægger på de afviste, så er faktum, at de ikke skriver under. Og man vil ikke kunne udnytte reglen, idet langt de fleste faktisk bliver sendt ud inden da der er kun tale om en lille del af det samlede antal asylansøgere. Den nuværende praksis betyder, at både voksne og børn bliver syge og mister alle personlige ressourcer gennem årene. Det vil oven i købet være billigere at give denne gruppe opholdstilladelse på et tidligere tidspunkt, eftersom navnlig sundhedsudgifterne stiger voldsomt med opholdstiden i asylsystemet, og mange ender med at blive kronisk syge. Allerede efter 1 år begynder ansøgerne at få det dårligt, så vores anbefaling om 2 år efter afslag er et pragmatisk kompromis, også ud fra løftet om at bo udenfor centrene og få lov til at arbejde. Tallene er fra januar 2012, dvs. at de 90 somaliere, som vi omtaler andetsteds, skal trækkes fra det samlede tal, fordelt på forskellige opholdstider. 3

KRITISABEL PRAKSIS I FLYGTNINGENÆVNET Der findes en særlig gruppe på 42 asylansøgere i Danmark netop nu, som tidligere kunne have regnet med at få asyl. De er iranske kurdere, men født eller opvoksede i en særlig flygtningelejr under UNHCR i Irak, Al-Tash lejren 150 km fra Bagdad. Med den forbedrede sikkerhedssituation i den kurdiske region i Nordirak (KRI) øjnede Flygtningenævnet dog mulighed for at henvise dem til at tage ophold der. Man udvalgte 6 typiske og enslydende sager og forelagde dem for to forskellige nævnsformænd. Dette førte til en højst besynderlig situation, idet de to nævn nåede frem til hver deres afgørelse. Flygtningenævnets koordinationsudvalg besluttede derefter at anbefale afslag på asyl i Danmark og henvise ansøgere til at tage ophold i KRI. En meget kritisabel vurdering, eftersom der for det første står til et sikkert land i asyllovgivningen ikke et sikkert område i et usikkert land. For det andet strider det mod menneskerettighederne at henvise denne gruppe til at bo i KRI, eftersom de ikke kan opnå almindelige borgerrettigheder der. De har ikke ret til at købe hus, bil, simkort. De kan kun rejse indenfor KRI (og kan dermed ikke få behandling for komplicerede sygdomme) og må kun bo i den anviste provins. De må ikke arbejde i den offentlige sektor. Sammen med Birthe, en ihærdig aktivist i Slagelse, som er i kontakt med gruppen, fik vi gjort Information opmærksom på situationen. Der kom et helt opslag om sagen i avisen 28. januar 2012. Advokaterne, som førte de pågældende sager, overvejer at klage over afgørelsen. http://www. information.dk/291841 4

HØRINGSSVAR FUJ/RW har på opfordring indsendt høringssvar til regeringens foreslåede ændringer omkring familiesammenføring, permanent opholdstilladelse, genopdragelsesrejser, nyt klagenævn og udvidelse af Flygtningenævnet. Kort fortalt er vi glade for at man vil droppe pointsystem, gebyrer og indvandringsprøve. Der er også en række lempelser, som er gode, men en del er desværre alt for små. En lang række krav og regler, som er helt urimelige og irrationelle, opretholdes desuden bla. 24-års regel, formodningsregel og tilknytningskrav. Og man anerkender stadig ikke Børnekonventionen fuldt ud. Læs hele teksten på hjemmesiden. INTERVIEW I ALT FOR DAMERNE MED VORES TALSKVINDE I uge 9 bragte ugebladet Alt for Damerne et 5 siders interview med Michala Clante Bendixen om hendes frivillige arbejde med flygtninge. Der blev også plads til at fortælle tre flygtningekvinders historie kort fra Syrien, Afghanistan og Somalia. Du kan hente hele artiklen som PDF på vores hjemmeside under Aktuelt. OPHOLD TIL GAMLE OG NYE SOMALIERE Efter en dom, hvor Den Europæiske Menneskeretsdomstol afgjorde, at man ikke kunne sende nogen retur til Mogadishu og det centrale Somalia, besluttede Flygtningenævnet at hjemvise alle lignende sager til fornyet behandling hos Udlændigestyrelsen. Det førte til, at 74 afviste og 17, der var stillet i bero, fik meddelt asyl efter 7,2, i alt 91. Nogle havde fået afslag for over 10 år siden, men kunne ikke sendes ud fordi landet stadig ikke har en anerkendt regering. Blandt de mennesker, som nu langt om længe har fået ophold, er fire kvinder, som FUJ har arbejdet for gennem lang tid den ene havde således allerede fået humanitært ophold for tre år siden, den anden havde netop opnået familiesammenføring med sin herboende ægtefælle, og den tredie var meget tæt på at få humanitært ophold (Maryam, som du kan se på forsiden). Desværre er mange blevet syge og gået til på forskellige måder under den lange ventetid. NY RÅDGIVNING I SANDHOLM Den nye regering har afsat flere penge til rådgivning for asylansøgere. Derfor har Dansk Flygtningehjælp 1. marts åbnet et lille kontor i Sandholm, hvor nyankomne kan få individuel rådgivning og information om deres asylsag. Vi ser det som et stort skridt fremad, både på baggrund af vores egne erfaringer med nyankomne, og udfra konklusionerne i Dansk Flygtningehjælps rapport fra 2010 Hvor skulle vi vide det fra? det er meget vigtigt at få uvildig og pålidelig rådgivning så tidligt som muligt. 5

UDVALGTE FUJ-SAGER: Op over jorden: To personer, som hver for sig har været under jorden i mange år, er for nylig med vores hjælp blevet registreret i Sandholm, og vi har nu indsendt ansøgninger om henholdsvis humanitær opholdstilladelse og familiesammenføring under særlige omstændig heder. Humanitær opholdstilladelse to sager: Følgende to sager er tydelige eksempler på, at der er brug for en revision af kriterier og praksis for humanitær opholdstilladelse. Det er meget glædeligt, at der i regeringsgrundlaget nævnes planer om en gennemgang af området, selvom man fastholder at det skal være snævert men det er nu lige lovlig snævert. Sidste år fik i alt 103 personer humanitært ophold, inklusive familiemedlemmer (ud af ca. 4.000 asylansøgere). På den baggrund har FUJ sendt en række konkrete eksempler på afslag til en gruppe læger under Bedsteforældre for Asyl, som har kontaktet Lægeforeningen og forsøger at få revideret området. Zoran, romadreng på 12 år fra Serbien FUJ kontaktede DRs tv-avis, da Dansk Flygtningehjælp modtog afslag på humanitært ophold til Zoran. DR bragte indslag om sagen i både tv-avis og radioavis 29. december 2011. Zoran er 12 år, hans familie er romaer fra Serbien. De ankom til Danmark i 2010 og søgte asyl, men fik afslag. Familiens problem var en slags indirekte forfølgelse. Zoran er nemlig syg og stærkt handicappet fra fødslen og totalt afhængig af professionel behandling, som han ikke kan få i Serbien fordi han er roma. Ifølge hans danske læge er han 100% plejekrævende og har behov for behandling, både medicinsk og fysioterapeutisk. Den behandling, han har modtaget i Danmark, har betydet en enorm forbedring i hans tilstand. Da han ankom, var han helt indelukket og kommunikerede slet ikke. Tålmo- 6

dig, daglig træning på en særlig skole for handicappede børn har ført til, at han nu smiler, griner, svarer og er aktiv. Hans familie fik afslag på humanitær opholdstilladelse, som ellers gives til afviste asylansøgere hvis væsentlige hensyn af humanitær karakter taler for det. Justitsministeriet gav afslag med følgende begrundelse: at Zoran Markovic efter det oplyste ikke lider af en fysisk eller psykisk sygdom af meget alvorlig karakter ( ) og at det forhold, at en ansøgers handicap vil mindskes ved fortsat ophold her i landet, ikke kan begrunde meddelelse af humanitær opholdstilladelse. Zoran lider af spastisk lammelse, sidder i kørestol og kan ikke gå, desuden er han født med vand i hovedet, svært retarderet, lider af stærk epilepsi, er næsten blind og svært underernæret. Eftersom ministeriet ikke engang anser Zoran for alvorligt syg eller handicappet, har man slet ikke taget stilling til behandlingsmulighederne i hjemlandet. Familien kunne ikke altid skaffe den livsnødvendige epilepsimedicin til ham, og han fik ingen form for fysioterapi. De frygtede ganske enkelt, at han ville dø, hvis de ikke søgte hjælp andre steder. Romaer bliver systematisk diskrimineret i Serbien, og har meget ringe adgang til sundhedssystemet løbende dokumenteret af Amnesty International og Human Rights Watch. Ministeriet gav afslag, men bad samtidig om en besvarelse af de 17 spørgsmål, som stilles i disse sager. FUJ bad en læge om at besvare spørgsmålene, han talte sig frem til 9 forskellige diagnoser, og han var rystet over afslaget. Denne besvarelse nåede dog aldrig at blive vurderet, eftersom forældrene allerede havde følt sig presset til at skrive under på frivillig udrejse hos politiet og desuden frafald af ansøgningen om humanitært ophold, hvilket de dog senere forklarede ikke at have forstået. Flere års ventetid og flytninger mellem asylcentre havde medført problemer med Zorans teenage-storesøster og fået familien til at opgive håbet. Psykisk syg mor til 6 fra Afghanistan I foråret 2011 blev FUJ kontaktet af en ung dreng, som søgte vores hjælp. Han var to år tidligere kommet til Danmark med sine forældre og fem søskende. Familien havde fået afslag på asyl og på en efterfølgende ansøgning om humanitært ophold og var nu i udsendelsesposition. Familien havde været over 14 år på flugt fra forfølgelse i Afghanistan i forskellige mellemøstlige lande, hvor de var blevet diskrimineret på forskellig vis og havde delvist levet under jorden. I 2010 var det lykkedes familien at komme til Danmark for at søge om asyl. I løbet af den to-årige periode familien har befundet sig i landet er børnenes psykiske velbefindende blevet stærkt belastet af livet i asylcentrene, som har budt på gentagne flytninger og ikke mindst en yderst belastende hverdag med en stærkt psykisk syg mor. Moderens psykiske tilstand har dog aldrig været tilstrækkeligt undersøgt på asylcentrene. Familien havde forsøgt at skjule hvor syg hun egentlig var, i frygt for at børnene ville blive fjernet fra familien. 7

Faderen havde nemlig hørt et rygte om at man i Danmark tvangsfjerner børn med psykisk syge forældre. Faderens egen tilstand var ligeledes præget af belastningen ved egenhændigt at skulle tage vare på børnene og moderen, som han ikke kan efterlade alene med børnene grundet hendes psykiske tilstand. FUJ fik hurtigt arrangeret at moderen blev undersøgt af en psykiater, og fik på baggrund af dette genoptaget sagen om humanitært ophold hos Justitsministeriet. På trods af en yderst alvorlig psykiatrisk udtalelse vedrørende moderens psykiske tilstand, fik FUJ kun 14 dage til at indsende yderligere dokumentation i form af endelig diagnose samt information om medicinering. Hvis dette ikke kunne skaffes inden de 14 dage ville familien kunne udsendes af landet på trods af de alvorlige omstændigheder. 14 dages-fristen er stærkt problematisk, da man i asylsystemet først skal søge om kaution til psykiater, hvilket kan tage flere måneder, og desuden ville en ny psykiater sjældent kunne give en endelig diagnose efter blot en enkelt visitationssamtale. Dette betød altså, at der var tale om en cirkelslutning, hvor familien på den ene side selv har pligt til at oplyse sagen, men på den anden side ikke havde mulighed for at gøre det pga. den korte frist. FUJ klagede over denne beslutning og anmodede om forlængelse af opsættende virkning, men fik telefonisk afslag med begrundelsen at man kan jo ikke vente for evigt på dokumentation. FUJ forbereder en klage til Ombudsmanden i sagen, men efter tre måneder venter vi stadig på skriftlig begrundelse fra Justitsministeriet. Familien er ikke blevet sendt ud af landet endnu. Pga. den lange ventetid på psykiatrisk behandling foreligger der stadig ikke endelig psykiatrisk dokumentation vi må håbe, at denne når at komme før familien sendes ud af landet. Skal du fejre din fødselsdag? Nogle af vores støtter har bedt gæsterne betale til os i stedet for at købe gaver. Det bliver vi meget glade for! Har du fået læst vores rapport? Asylcenter Limbo kan stadig bestilles på tryk for 40,- kr eller downloades gratis som PDF fra hjemmesiden Husk vores åbne rådgivning for flygtninge, Dronningensgade 14 på Christianshavn Hver onsdag kl. 15-19 tilbyder vi rådgivning og hjælp til alle flygtninge, uanset opholdsstatus. Man skal medbringe alle sine papirer og tolk, hvis man ikke taler dansk eller engelsk. Ring gerne i forvejen, telefon 5055 8011. PS: lukket i juli!