Torsdagskoncert Lørdagskoncert Gallakoncerter DR Radiokoret 75 år 1. november 2007 kl. 20 3. november 2007 kl. 16 Radiohusets Koncertsal

Torsdagskoncert Lørdagskoncert Gallakoncerter DR Radiokoret 75 år 1. november 2007 kl. 20 3. november 2007 kl. 16 Radiohusets Koncertsal

TORSDAGSKONCERT LØRDAGSKONCERT Gallakoncerter DR Radiokoret 75 år DR Radiosymfoniorkestret DR Radiokoret / DR Vokalensemblet Torsdag 1. november kl. 20 Lørdag 3. november kl. 16 Radiohusets Koncertsal Dirigent: Gianandrea Noseda Solister: Barbara Frittoli, sopran Daniela Barcellona, mezzosopran Joseph Calleja, tenor Ferruccio Furlanetto, bas Koncertmester: Christina Åstrand Korindstudering: Fredrik Malmberg Giuseppe Verdi (1813-1901) Requiem (1874) Requiem Dies irae Tuba mirum Liber scriptus Quid sum miser Rex tremendae Recordare Ingemisco Confutatis Lacrymosa Offertiorio Sanctus Agnus Dei Lux aeterna Libera me Varighed: ca. 80 Værket opføres uden pause Torsdag kl. 19: Introduktion med Valdemar Lønsted. Torsdagskoncerten sendes direkte i P2 og genudsendes søndag 4. november kl. 10 samt torsdag 27. december også i P2. Torsdagskoncerten sendes desuden direkte til Rumænien og forskudt til Sverige, Finland, Holland, Spanien, Portugal, Canada, Australien og EBU s Natradio. Koncerten torsdag 1. november er den officielle markering af DR Radiokorets 75-års jubilæum. I den anledning udgives et festskrift På Elverskud Strejftog i dansk kormusik, redigeret af musikhistoriker, organist og kordirigent Henrik Palsmar. Der følger en cd med bogen med optagelser fra 1960-2007 med DR Radiokoret, DR Vokalensemblet og DR Radiosymfoniorkestret. Bogen koster 299 kr. og kan i forbindelse med jubilæumskoncerterne købes i foyeren. Derefter kan den købes via DR butikken. Redaktion og opsætning: Line Breuning. Korrektur og sangtekster: Magna Blanke. Tryk: Rek-Art Offset. Producent: Katharina Ronnefeld. Producer: Ivar Munk. Teknik: Lars Christensen. Regissører: Morten Danvad og Peter Tönshoff.

Gianandrea Noseda, dirigent Den italienske dirigent Gianandrea Noseda er 43 år og født i Milano, Italiens Verdi-by nummer 1. Her er han uddannet som dirigent, pianist og komponist. I slutningen af 1990 erne blev hans store talent bemærket af den russiske maestro Valerij Gergjev, som udnævnte ham til gæstedirigent ved Mariinskij Teatret (Kirov Operaen) i Skt. Petersborg. Senere fik han posten som gæstedirigent for Rotterdam Filharmonikerne, og i 2001 blev han udnævnt til chefdirigent for BBC s Filharmoniske Orkester. Arbejdet i England har været meget succesfuldt, og Nosedas kontrakt er blevet forlænget to gange. Blandt hans mest spektakulære bedrifter med BBC Filharmoniske Orkester har været at opføre alle Beethovens ni symfonier, der i et banebrydende eksperiment blev gjort tilgængelige som gratis download på BBC s hjemmeside i en særlig Beethoven-uge. Projektet knyttede bånd til millioner af nye, unge fans af klassisk musik. Foto: Jonathan Keenan Ved siden af sin engelske orkesterpost er Gianandrea Noseda fra i år desuden ny chef for det historiske operahus i Torino, Teatro Regio. Som gæstedirigent er han meget efterspurgt for sin indsigt i italiensk musik og for sine stærke og personlige fortolkninger i det hele taget. Han har optrådt med bl.a. Det franske Nationalorkester, Det Europæiske Kammerorkester, Sveriges Radios Symfoniorkester og Oslo Filharmonikerne. Gianandrea Noseda havde sin danske debut i 2003, da han ved en Torsdagskoncert med DR Radiosymfoniorkestret dirigerede værker af Mendelssohn og Rossini med tenoren Juan Diego Florez som solist. Gianandrea Noseda har indspillet en række cd er for Chandos og for Deutsche Grammophon, bl.a. operaarier med den feterede sopran Anna Netrebko og orkesterværker af Sjostakovitj, Dvorák, Prokofjev og italieneren Luigi Dallapiccola.

Barbara Frittoli, sopran Sopranen Barbara Frittoli er en af Italiens største operastjerner. Hun er født i operabyen Milano, hjemby for Verdis liv og for det legendariske operahus La Scala. Barbara Frittoli blev uddannet på Verdi Konservatoriet og debuterede i Firenzes operahus Teatro Comunale i 1989. Hendes stemmetype kaldes i operabranchen for spinto, dvs. en sopran med evne til at klare store, dramatiske udbrud i højden, uden at blive druknet af selv et stort orkesterakkompagnement. Den slags er der god brug for i de dramatiske operaer af Verdi og Puccini, som er et af Barbara Frittolis specialer. Hun synger de største sopranpartier som f.eks. Mimi i Puccinis La bohème, Desdemona i Verdis Otello, Liu i Puccinis Turandot og titelrollen i Bizets Carmen partier, hun har sunget på Covent Garden, Metropolitan Operaen, Wiens Statsopera, La Scala, Bastille Operaen i Paris, ved Salzburg Festspillene og på de store italienske scener. Hun synger også en del Mozart, bl.a. Grevinden i Figaros bryllup. Ved siden af de sceniske roller synger Barbara Frittoli ofte et koncertrepertoire af oratorier og religiøse værker, som f.eks. Brahms Requiem, Rossinis Stabat mater og selvfølgelig Verdis Requiem, som hun tidligere har sunget under ledelse af Claudio Abbado, Riccardo Chailly og Valerij Gergjev. I denne sæson synger hun Verdis Requeim ved opførelser dirigeret af Riccardo Muti, Daniel Barenboim og denne danske opførelse under ledelse af endnu en milaneser, Gianandrea Noseda. Barbara Frittoli har indspillet en hel del italienske operaer på cd, bl.a. La bohème, Bajadser, Turandot og Trubaduren, samt opsamlingsplader med arier af Mozart og Verdi. På dvd kan man bl.a. opleve hende i rollen som Otellos hustru Desdemona ved siden af den dødeligt jaloux Placido Domingo i titelrollen, optaget på La Scala, og i Turandot i en helt særlig opsætning, ledet af Zubin Mehta i Beijings historiske Forbudte By. Jens Cornelius

Daniela Barcellona, mezzosopran Den italienske mezzosopran Daniela Barcellona er et af de nye store navne inden for italiensk opera. Hun fik sit gennembrud i 1999 ved Rossini Festivalen i Pesaro og har siden oplevet en hastigt udviklende karriere. Blandt højdepuntkterne har været hendes medvirken ved genindvielsen af det restaurerede La Scala i 2004, hendes debut på Metropolitan Operaen i New York og koncertoptrædener med Berliner Filharmonikerne. Daniela Barcellona er født i Trieste i det østligste Italien på grænsen til Slovenien, hvor hun også er uddannet. Inden gennembruddet i 1999 vandt hun en hel serie sangkonkurrencer, bl.a. Pavarottis konkurrence for unge sangere, der afholdes i Philadelphia. Hun har sunget på alle Italiens store scener bl.a. i Rom, Verona, Firenze, Napoli, Palermo og har de seneste år haft en krævende rejseplan på grund af sine internationale engagementer. Hun har sunget opera i New York, Paris, München, Genève, Madrid og Wien, og hun optræder ofte som koncertsangerinde i oratorier og messer. Verdis Requiem har hun bl.a. sunget med Berliner Filharmonikerne dirigeret af Claudio Abbado. Opførelsen er siden blevet udgivet på cd af EMI. Foto: Amati Bacciardi Blandt Daniela Barcellonas øvrige indspilninger er Rossinis Stabat mater, indspillet sammen med tenorstjernen Juan Diego Florez, Berlioz Romeo og Julie, dirigeret af Colin Davis og flere bel canto-operaer af Rossini og Donizetti. Rossinis Tancredi er blevet lidt af en specialitet for Daniela Barcellona, og i næste måned skal hun synge den ved en nyopsætning på Den Kongelige Opera i Madrid.

Joseph Calleja, tenor Tenoren Joseph Calleja er bare 29 år, men har allerede i flere år været et af tidens mest omtalte sangernavne. Foto: Mitch Jenkins Han er født på Malta og begyndte at synge som teenager efter at have set en gammel film med tenoren Mario Lanza. Som 16-årig blev han opdaget og begyndte at få sangundervisning, og som 19-årig debuterede han på Malta i Verdis opera Macbeth i det store parti som rivalen Macduff. Samme år var han prismodtager ved Belvedere-sangkonkurrencen i Wien, året efter vandt han Caruso Konkurrencen i Milano og året efter igen en pris ved Placido Domingos sangkonkurrence Operalia. Joseph Calleja var da bare 21 år en gammel tommelfingerregel siger ellers, at en mandsstemme først er faldet på plads omkring 25-års alderen. Joseph Calleja har endnu inden han er fyldt 30 optrådt i USA og over hele Europa på de førende scener Covent Garden, Wiens Statsopera, Deutsche Oper og ved Salzburg Festspillene. I september sang han La traviata på Chicagos Lyric Opera, til marts synger han Hertugen i Verdis Rigoletto i Washingtons Kennedy Center og til maj Macbeth på Metropolitan Operaen. Han har dog ikke kappet forbindelsen til middelhavsøen Malta, hvor han bor med sin kone, den rumænske sopran Tatiana Lisnic. Første gang, Joseph Calleja sang tenorpartiet i Verdis Requiem, var i 2006 ved en opførelse dirigeret af Riccardo Chailly. Joseph Calleja har rødder tilbage til en stemmeklang, jeg troede var gået tabt, siger Riccardo Chailly, der også dirigerer på en af Joseph Callejas cd er. Avisen The Observer har skrevet, at Calleja bringer mindelser om både Caruso og Domingo med sin smidige klang og den meget personlige udtryksfuldhed, som han beriger selv det mest velkendte repertoire med. Joseph Calleja har siden 2003 haft eksklusiv kontrakt med pladeselskabet Decca. Han har indtil nu indspillet to cd er med blandede arier, dertil Donizettis opera Maria Stuarda, som blev indspillet i begyndelsen af hans karriere. Hans danske debut var i Rigoletto, som han sang på Det Kgl. Teater i 2003. Jens Cornelius

Ferruccio Furlanetto, bas Italiens førende bassanger gennem de seneste par årtier er Ferruccio Furlanetto. Siden slutningen af 1970 erne har han haft en verdensomspændende karriere inden for især italiensk opera. Ferruccio Furlanetto kommer fra Sicilien. Han studerede oprindeligt klassisk filologi, men valgte som 22-årig musikken i stedet. Kort tid efter sin italienske debut havde han engagementer i Frankrig, England og USA, og han optrådte på La Scala for første gang i 1979, dirigeret af Claudio Abbado. Derefter fulgte optrædener på Metropolitan Operaen, Glyndebourne og Wiens Statsopera. En liste over de store scener, Ferrucio Furlanetto har optrådt på, vil gå fra Japan til Rusland, gennem det meste af Europa og til Nord- og Sydamerika. Og karrieren fortsætter stadig på samme niveau: I denne sæson medvirker han i operaopsætninger i New York, Wien, Los Angeles, Salzburg og Paris. Ferruccio Furlanetto har gennem årene sunget et meget omfattende repertoire, der strækker sig fra de store (skurke-)roller hos Verdi til de komiske roller hos Mozart og Rossini, mere eksotiske partier som Musorgskijs Boris Godunov og Orestes i Richard Strauss Elektra og partier i sjældne bel canto-operaer af bl.a. Donizetti. Et af hans glanspartier er som tjeneren Leporello i Mozarts Don Giovanni, en rolle han også synger på en berømt indspilning dirigeret af Herbert von Karajan. Ferruccio Furlanetto har medvirket på utallige plader gennem årene. Her skal kun nævnes hans indspilning af Verdis Requiem, som han lavede sammen med bl.a. Waltraud Meier og Placido Domingo, dirigeret af Daniel Barenboim. På grund af sin verdensomspændende karriere er Ferruci Furlanetto udnævnt til Æresambassadør for Italien i FN. Blandt hans andre hædersbevisninger er titlen som Kammersanger i Wien. Jens Cornelius

Verdi: Requiem Ikke meget i Verdis første 60 leveår tydede på, at han kunne finde på at sætte den katolske dødsmesse i musik. Verdi var teatrets mand, Italiens største operakomponist og ingen from katolik. Derimod noget af en fritænker. Requier findes der masser af! Hvorfor tilføje endnu et? udtalte han med frækhed. Senere blev det to gange en personlig nødvendighed for ham at gøre det alligevel. Verdis forbilleder var ikke af himmelsk, men af menneskelig og kunstnerisk art. Det ene af hans livs store forbilleder var Rossini, Italiens forgudede operamester, som døde i 1868. Ved Rossinis død blev Verdi så nedslået, at han sammen med 11 andre italienske komponister fik iværksat et kollektivt requiem til Rossinis minde. Hver skrev én sats Verdi bidrog med den afsluttende sats, Libera me men der var så mange forskellige interesser involveret, at requiet aldrig blev opført. Fem år senere døde Verdis andet store forbillede, den gamle italienske digter Manzoni. Ingen anden havde Verdi beundret så højt. Manzoni var for Italien, hvad Grundtvig var i Danmark, en højt respekteret digter og samlende nationalfigur. Verdi følte igen en trang til at sætte et monument over sit idol, og igen måtte det være et requiem. Men denne gang var det nødvendigt for ham at skrive det egenhændigt. Hyldesten skulle gøres ordentligt og måtte ikke løbe ud i sandet ligesom sidst. Verdi mødte ikke op til Manzonis begravelse. Han skrev i stedet til sin forlægger, Ricordi: Jeg er dybt ramt af den store mands død, men kommer ikke til begravelsen i Milano. Det ville knuse mit hjerte at være til stede. I stedet vil jeg snart besøge graven alene, incognito, og måske komme med et forslag til, hvordan man kunne ære hans minde. Selv om det var svært for så berømt en mand som Verdi, lykkedes det ham at snige sig hen til graven uden at blive opdaget. Derefter skrev han en henvendelse til Milanos bystyre: Jeg vil gerne komponere en dødsmesse for Manzoni, som næste år skal opføres på hans dødsdag. Messen bliver temmelig omfattende og kræver ud over et stort orkester og et stort kor også fire-fem solister. Mon byen vil betale omkostningerne ved uropførelsen? Jeg vil selv betale nodeskriveren og dirigere både prøverne og opførelsen i kirken. Den første opførelse fandt sted som planlagt på årsdagen for Manzonis død, 22. maj 1874 i Markuskirken i Milano. Det var dog aldrig Verdis hensigt, at hans Requiem kun skulle være et lejlighedsværk. Nogle få dage senere opførte han derfor sit Requiem et helt andet sted, nemlig i byens store operahus La Scala. Det gav desuden sangerinderne lejlighed til at skifte fra sort kirketøj til lilla og pink silkekjoler. Damerne havde bestemt ikke været velsete ved opførelsen i kirken, og faktisk havde Verdi måttet acceptere et krav fra Markuskirken om, at de kvindelige korsangere blev iklædt sorte habitter og hatte, så det blev tilsløret, at de ikke var mænd! Requiet blev en øjeblikkelig triumf. Det italienske publikum, der var vokset op med de latinske sentenser, gik snart og nynnede Verdis toner til dem på gaden. Allerede et halvt år efter var requiet kommet over dammen til USA, hvor en af Verdis gamle elever opførte det i New York, og året efter var der opførelser i London, Paris, Argentina og Egypten. Verdis bedste opera kaldte kritikere snart requiet, og allerede dagen før uropførelsen slagtede den berømte dirigent Hans von Bülow hele værket, eller måske alene tanken om, at Verdi, operaens mester, mente at kunne komponere en dødsmesse. Det var helligbrøde at gøre kirkemusik til et show. Verdi var beredt på kritikken og kunne svare igen. Denne messe skal ikke synges, som man synger en opera, skrev han. Visse vokale effekter, som er velegnede i teatret, vil jeg slet ikke bryde mig om at høre her. Og her kunne han nævne helt bestemte sangtekniske udtryksmidler, som han ønskede sig frabedt. Der kom også kritik fra den såkaldte Cæcilia-bevægelse, der ønskede at genindføre renæssancens idealer for kirkemusik. Bl.a. at instrumenter igen skulle forbydes i

kirken, og at melodilinjerne skulle baseres på gregoriansk sang, så en fri melodiøsitet ikke ville fjerne opmærksomheden fra ordenes budskab. Verdi gik i sit Requiem i den stik modsatte retning, med lidenskabelige og intime solostemmer, orkestertrompeter og tordnende stortromme. Han kunne sagtens beundre renæssancekomponisten Palestrina skyhøjt alligevel. Men i 1903 udsendte Paven en forordning, der bakkede Cæcilia-bevægelsen op i debatten om, hvordan passende kirkemusik bør lyde. Måske var Verdis Requiem det værk, der fik Vatikanet til at sige stop? Under alle omstændigheder blev der nu mere stille omkring requiet. Først omkring 1930 vendte det tilbage til koncertlivet, og ikke før 1939 blev det indspillet på plade for første gang. Teksten til Requiem-messen er gennem århundreder blevet bøjet og bukket af komponister, så bestemte dele er fremhævet eller underdrevet. Lokale traditioner spiller også ind. F.eks. slutter et fransk requiem gerne med et ekstra In Paradisum (som man kan høre det i f.eks. Faurés Requiem). Der er altså ingen facitliste til, hvordan et requiem sættes i musik. Verdi kunne lægge vægten, hvor han ville, og det er vægtningen, der er med til at gøre hans Requiem så enestående. Hos Verdi er det afsnittet om Dommedag, Dies irae, der dominerer. Han deler denne tekst op i ni stærke enkeltscener og lader det indledende tordenkor Dies irae, dies illae komme tilbage flere gange som det centrale tema i værket. Fauré sprang i sit Requiem hele dette tekstafsnit over det var alt for skrækindjagende! I sine operaer havde Verdi grundigt studeret menneskelige fænomer som angst, skræk og had. Det benytter han i requiets Dies irae-afsnits der måske er det mest dramatiske forløb, han nogensinde skrev. De voldsomme dunk i stortrommen, de skrækslagne anråb fra koret og en bas-solist, der med tilbageholdt åndedræt næsten ikke kan fremstamme budskabet om dødens rædsler, Mors stupebit: Døden og naturen bæver, når hver skabning frem sig hæver, som hin røst til regnskab kræver. Det er det enkelte, jordiske individs angst for det ukendte, det drejer sig om her. Og scenen er holdt perfekt i tøjlerne, så de store udbrud aldrig klinger hult, men ryster lytteren til en personlig stillingtagen. Requiet begynder ellers nogenlunde, som man kunne forvente det. Næsten uhørligt, med koret hviskende ordene Requiem aeternam - Herre, giv dem den evige hvile, og det evige lys skinne for dem. Det er intens, ærefrygtig musik, der beder for de døde. Men med Kyrie kastes man ud i musik af helt anden karakter. De fire solister træder frem en for en som repræsentanter for de levende, og Verdis værk begynder for alvor at folde sig ud. Efter det store Dies irae-afsnit, som udgør næsten halvdelen af requiets varighed, følger satser, som Verdi har et fredeligere forhold til, og som er temmelig korte. Offertoriet, der er overvejende lyrisk og synges af de fire solister. Sanctus, som er en glad kæmpefuga for dobbeltkor. Agnus Dei er variationer over et tema, som koret synger unisont, og Lux aeterna er i en afklaret, fattet stemning. Den store vægt, Dies irae havde haft tidligt i værket, bliver opvejet af requiets afsluttende afsnit Libera me, som synges af sopranen og koret. Det er en bearbejdet version af den sats, Verdi skrev til requiet for Rossini, og sammen med Dies irae er Libera me det vigtigste udtryk for hans overvejelser om døden. Egentlig er Libera me Frels mig, Herre, fra den evige død en bøn om at blive befriet fra at komme i Helvedet. I Verdis værk bliver det snarere til en bøn om befrielse fra vores eget forvirrede liv. Der er en almenmenneskelig rådvildhed til stede, og requiet slutter i den forstand med en agnostikers pessimistiske morale. Der er ingen afsluttende, beroligende nåde, ikke engang et manifesterende Amen. I stedet bliver vi overladt til os selv, og den sidste bøn om befrielse synges solo af sopranen, der står som forladt. Verdi beder ikke så meget om frelse for de døde, som om sjælero for den enkelte her på jorden. Vel især for de ikke-troende, som han selv. Hvad har vi at støtte os til?, synes han at spørge med brændende intensitet, i stedet for at bruge den katolske messetekst til at bekræfte et bestemt trossyn. Jens Cornelius

Giuseppe Verdi: Messa di requiem Tekst: Den katolske kirkes requiemsmesse. Dansk oversættelse fra Salme- og Bønnebog 1951. Requiem Kor: Requiem aeternam dona eis, Domine, et lux perpetua luceat eis. Te decet hymnus, Deus in Sion, et tibi reddetur votum in Jerusalem; exaudi orationem meam, ad te omnis caro veniet. Requiem aeternam dona eis, Domine, et lux perpetua luceat eis. Solokvartet og kor: Kyrie eleison. Christe eleison. Kyrie eleison. Herre, giv dem den evige hvile, og det evige lys lyse for dem. Til dig, o Gud, sømmer det sig at frembære lovsang på Sion, til dig skal der bedes i Jerusalem. Herre, hør min bøn; til dig kommer alt kød. Herre, giv dem den evige hvile, og det evige lys lyse for dem. Herre! Forbarm dig over os! Kristus! Forbarm dig over os! Herre! Forbarm dig over os! Dies irae Kor: Dies irae, dies illa solvet saeclum in favilla, teste David cum Sybilla. Quantus tremor est futurus, quando judex est venturus, cuncta stricte discussurus! Tuba mirum spargens sonum per sepulchra regionum, coget omnes ante thronum. Bas: Mors stupebit et natura, cum resurget creatura, judicanti responsura.. Mezzosopran: Liber scriptus proferetur, in quo totum continetur, unde mundus judicetur. Kor: Dies irae,... Vredens dag i tidens fylde, spået af David og Sibylle, verden skal i flammer hylle. Gru og angst og rædsler kolde vil vor Herres komme volde, når han dommedag vil holde. Over slægtens grave gjalde domsbasunerne og kalde for Guds trone alt og alle. Døden og naturen bæver, når hver skabning frem sig hæver, som hin røst til regnskab kræver. Bogen bliver da opslagen, den, som lægger alt for dagen, hvoraf dommen bliver dragen. Vredens dag...

Mezzosopran: Judex ergo cum sedebit, quidquid latet apparebit, nil inultum remanebit. Kor: Dies irae,... Sopran, mezzosopran, tenor: Quid sum miser tunc dicturus, quem patronem rogaturus, cum vix justus sit securus? Solokvartet og kor: Rex tremendae majestatis, qui salvandos salvas gratis, salva me, fons pietatis! Sopran, mezzosopran: Recordare, Jesu pie, quod sum causa tuae viae, ne me perdas illa die! Quaerens me, sedisti lassus, redemisti crucem passus, tantus labor non sit cassus! Juste judex ultionis, donum fac remissionis ante diem rationis. Tenor: Ingemisco tanquam reus, culpa rubet vultus meus, supplicanti parce, Deus. Qui Mariam absolvisti, et latronem exaudisti, mihi quoque spem dedisti. Preces meae non sunt dignae, sed tu bonus, fac benigne, ne perenni cremer igne. Inter oves locum praesta, et ab hoedis me sequestra, statuens in parte dextra. Bas: Confutatis maledictis, flammis acribus addictis, voca me cum benedictis. Oro supplex et acclinis, cor contritum quasi cinis. Gere curam mei finis. Dommeren sit sæde tager, alt det skjulte han ransager, intet sig hans dom unddrager. Vredens dag... Hvad skal da jeg stakkel svare, hvem vil da mit regnskab klare, når den bedste står i fare? Drot med almagts tordenmine, som af nåde frelser dine, godheds væld, frels mig af pine. Kom i hu, o Jesu fromme: Jeg var årsag til dit komme, spar mig da for dødens domme. Du, som søgte mig med møde og for mig på korset døde, lad dit værk ej lægges øde. Retfærds Gud, du hævnforkynder, eftergiv mig mine synder, før min regnskabsdag begynder. Hør mig stønne i min brøde, se min kind af skammen gløde, skån mig, Gud, lad mig ej bøde. Tilgav du en synderinde, lod en røver nåde finde, hvorfor skal mit håb da svinde? Er min bøn ej værd at høres, lad dig af din godhed røres, så til Helved ej jeg føres. Du fra bukkene mig skille og blandt fårene mig stille ved din højre, Jesu milde. Når de dømte stå til skamme, skyldige til Helveds flamme, du i nåde mig annamme. Se mit hjerte i elende sønderknust til dig sig vende. Hjælp mig til en salig ende.

Kor: Dies irae,... Solokvartet og kor: Lacrymosa dies illa, qua resurget ex favilla judicandus homo reus. Huic ergo parce, Deus. Pie Jesu, Domine, dona eis requiem. Amen. Vredens dag... Store dag, du kummerfulde, når vor slægt står op af mulde, og når dommens time kommer, vær da, Gud en nådig dommer. Milde Jesu, Herre Krist! Giv dem evig hvile hist! Amen. Offertorium Solokvartet: Domine Jesu Christe, rex gloriae, libera animas omnium fidelium defunctorum de poenis inferni et de profundo lacu. Libera eas de ore leonis, ne absorbeat eas tartarus, ne cadant in obscurum; sed signifer sanctus Michael repraesentet eas in lucem sanctam. Quam olim Abrahae promisisti et semini ejus. Hostias et preces tibi, Domine, laudis offerimus. Tu suscipe pro animabus illis, quarum hodie memoriam facimus. Fac eas, Domine, de morte transire ad vitam. Quam olim Abrahae promisisti et semini ejus. Herre Jesus Kristus, herlighedens konge! Frels alle hensovede troendes sjæle fra Helvedes pine og fra den dybe ildsø; frels dem af løvens gab, at afgrunden ikke må sluge dem, at de ikke må nedstyrte i mørket; men din hellige bannerbærer Mikael føre dem ind i det hellige lys, som du fordum har forjættet Abraham og al hans sæd. Herre, offergaver og bønner frembærer vi for dig med lovsang. Modtag dem for hine sjæle, som vi i dag ihukommer. Herre! Lad dem overgå fra døden til livet, som du fordum har forjættet Abraham og al hans sæd. Sanctus Kor I og II: Sanctus, sanctus, sanctus Dominus Deus Sabaoth. Pleni sunt coeli et terra gloria tua. Hosanna in excelsis. Benedictus qui venit in nomine Domini. Hosanna in excelsis. Hellig, hellig, hellig er Herren, hærskarernes Gud. Himmel og jord er fulde af din herlighed. Hosanna i det høje. Velsignet være han, som kommer i Herrens navn. Hosanna i det høje. Agnus Dei Sopran, mezzosopran og kor: Agnus Dei, qui tollis peccata mundi, dona eis requiem. Guds Lam, som borttager verdens synder, giv dem hvile.

KLASSISK KONCERTKALENDER GRATIS GLÆDER ANBEFALINGER bringer nyheder og artikler om klassisk musik HVER MÅNED! Bestil gratis abonnement Få Optakt gratis på spillesteder, biblioteker og kulturhuse m.v. Eller få Optakt tilsendt direkte på din adresse hver måned i 2008 for kun kr. 200 i forsendelse. Bestil nu og få som ekstra bonus Optakt tilsendt i nov. og dec. 2007 uden beregning. Din bestilling kan ske på www.optakt.com eller på telefon 33 86 29 37.

Agnus Dei, qui tollis peccata mundi, dona eis requiem. Agnus Dei, qui tollis peccata mundi, dona eis requiem sempiternam. Guds Lam, som borttager verdens synder, giv dem hvile. Guds Lam, som borttager verdens synder, giv dem den evige hvile. Lux aeterna Mezzosopran, tenor, bas: Lux aeterna luceat eis, Domine, cum sanctis tuis in aeternum, quia pius es. Requiem aeternam dona eis, Domine, et lux perpetua luceat eis, cum sanctis tuis in aeternum, quia pius es. Det evige lys lyse for dem, Herre, evindelig blandt dine helgen; thi du er miskundelig. Herre, giv dem den evige hvile, og det evige lys lyse for dem evindelig blandt dine helgen; thi du er miskundelig. Libera me Sopran og kor: Libera me, Domine, de morte aeterna in die illa tremenda, quando coeli movendi sunt et terra. Dum veneris judicare saeculum per ignem. Tremens factus sum ego, et timeo, dum discussio venerit atque ventura ira. Quando coeli movendi sunt et terra. Dies illa, dies irae, calamitatis et miseriae, dies magna et amara valde. Dum veneris judicare saeculum per ignem. Requiem aeternam dona eis, Domine, et lux perpetua luceat eis. Libera me, Domine,... Frels mig, Herre, fra den evige død på hin frygtelige dag, når himlene og jorden skal røres, når du kommer at dømme verden ved ild. Skælvende står jeg og bange, når dommen oprinder, og Guds vrede kommer, når himlene og jorden skal røres. Hin dag, vredens dag, sorgens og ulykkens dag, hin store og såre bitre dag, når du kommer at dømme verden ved ild. Herre, giv dem den evige hvile, og det evige lys lyse for dem. Frels mig, Herre,...

Rejs med os ud i musikkens store verden Dania annonce OPERA - BALLET - KONCERT Vores katalog spænder lige fra endags arrangementer til oversøiske rejser WWW.DANIAREJSER.DK Bestil vores store katalog og bliv inspireret Tlf. 45 280 280 (Ma-fr 9-17)

DR Programmer/musik DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Tlf.: 35 20 30 40 e-mail: rso-rk@dr.dk www.dr.dk/rso www.dr.dk/ve www.dr.dk/rk www.dr.dk/rpk www.dr.dk/druen Divisionschef Morten Hansen Pankoke Orkester- og korchef Per Erik Veng DR Radiosymfoniorkestrets, DR Radiokorets og DR Radiopigekorets virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen & Annemarie Carl-Nielsens Legat FrederiksbergFonden Gangstedfonden Knud og Dagny Gad Andresens Fond Kong Christian den Tiendes Fond Konsul Georg Jorck og hustru Emma Jorck s Fond Oticon Fonden Tømmerhandler Johannes Fogs Fond Chefdirigent Thomas Dausgaard 1. gæstedirigent Yuri Temirkanov Æresdirigent Herbert Blomstedt