Internettet. Introen. De mange tusinde hjemmesider verden over gør det nemt at finde informationer, handle, chatte, køber rejser, skabe sociale relationer, finde arbejde og meget mere. Flere funktioner som e-mails, chat og kommunikationssystemet Skype har allerede helt eller delsvist erstattet breve og de almindelig telefoner. Noget af det mest populære på internettet er de sociale netværk Facebook og Twitter, hvor man kan genskabe og holde kontakt med venner, familiemedlemmer og andre bekendte samtidig med, man kan spille, chatte og dele billeder med hinanden. Historien om internettet Udformningen af internettet stammer tilbage fra 1960erne. Internettet blev etableret af det amerikanske forsvar, da man oprettede Arpanettet. Bagtanken for internettet kom efter den kolde krig, fordi USA forskede i, hvordan man kunne opretholde et intakt kommunikationsnet, hvis der skulle komme atomangreb fra Rusland, uden at man skulle miste sine data. Dog valgte militæret at trække sig ud af ARPA-nettet igen, og i 1980 dannede militæret et lukket netvært MIL-net. Dette netværk blev populært, og i 1979 fik flere forskningsinsitutter og universiteter adgang til internettet. Da der på daværende tidspunkt var flere netværk til internettet, som ikke kun kommunikere sammen, gik man derfor over til et system, hvor computerne kunne arbejde sammen. I 1991 blev der introduceret den meget populære og kendte service World Wide Web af det fælleseuropæiske kernefysiske laboratorium CERN i Schweiz. I starten var Wolrd Wide Web tænkt som et internt informationssystem, men servicen blev meget udbredt, og det kunne anvendes over hele internettet. Hvis man kigger lidt nærmere på tal i forbindelse med internettes historie og udvikling i Danmark, så brugte 12 % af danskerne i 1996 internettet i ca. 2 timer om ugen, og 88 % brugte slet ikke internettet. 11 år senere var der sket en kraftig udvikling i de husstande, som havde adgang til internettet, da 83 % ifølge Danmarks Statistik havde adgang til internetteet i deres private hjem. Teknisk viden om internettet Når teknisk udstyr, bl.a. computere, kommunikere med hinanden, foregår det via protokoller. Internettet er organiseret i domæner, og World Wide Web, som forkortes www og som bruges som den indledende frase i en hjemmesideadresse, kan nås gennem en såkaldt HTTP protokol. Mange af de ting som internettet har givet verdensbefolkningen er funktioner som online visning af film, e- mail, doanwloading af musik, butikker, diverse chatsider, rejseselskaber, søgemaskiner og meget mere. I starten af internettes udbredelse var det meget almindeligt at gå på internettet via et telefonmodem, hvor det ikke var muligt at snakke i telefon samtidig. Senere hen er dette blevet udviklet, så man kan gå på internettet med bredbåndsforbindelser som f.eks. ADSL, antenneforeningers kabel net, som er deles med TV- og radio signaler samt det nyeste på markedet det mobile bredbånd, der giver adgang til internettet via et USB-modem. Flere virksomheder har indsat et netkort, som er tilkoblet et LAN-netværk, i deres computere, der så er forbundet til internettet via ADSL og en router.
Computerens Historie. Den computer vi kender i dag, blev fremstillet i 1952 af John von Neumann. Inden dette tidspunkt havde man arbejdet med meget analog computere i flere år. Den første analoge computer blev opfundet af Blaise Pascan. 30 år efter lavede Gottfried Willhelm Leibniz, som var en tysk matematiker, "computeren" så den nu kunne gange og dividere. Den kunne også udregne kvadratrødder. Hans maskine regnede ved hjælp af nuller og et-taller. I starten gik udviklingen lidt langsom og først i 1725 udviklede en fransk væver en vævemaskine, der fungerede ved hjælp af et papkort som også blev kaldt et hulkort. Maskinen var lavet så man ved hjælp af hulkortene kunne bestemme hvilken mønstre væven skulle lave. Denne metode blev hurtigt spredt til hele Frankrig, og i 1812 var der 18000 vævemaskiner der var fremstillet efter hulkortmetoden. Det samme år begyndte Charles Babbage at lave regnemaskiner og andre former for datamaskiner. Han fik dog aldrig bygget sin store regnemaskine færdig, da han døde før han fik den bygget. Han havde dog noget at lave tegningerne færdige, så hans søn Henry Babbage kunne fremstille den efter hans død. Regne maskinen bestod af elektriske kredsløb, som vi kender dem fra nutidens computere. Denne computer blev drevet af egen dampmaskine. Computerens Udvikling gik meget langsom indtil 1952, hvor John von Neumann fremstillede computeren Maniac. Inden Maniac blev lavet havde man kun haft computere der kunne lave en ting af gangen. Maniac kunne programmeres til at flere forskellige ting. Den bestod af hukommelsesceller og en processor. Denne maskine blev brugt til at lave beregninger da John von Neumann var matematiker. Efter at John von Neumann havde udviklet den programmerbare computer, begyndte udviklingen for alvor. I dag har alle mennesker jorden over mulighed for at bruge en computer. De fleste skolebørn bruger i dag også computeren.i den daglige undervisning eller derhjemme til at løse opgaver. Computerens Tidslinie. 1645: Pascals mekaniske maskine Pascals mekaniske maskine kunne trække fra og lægge til 1822: Charles Babbage's difference maskine Charles Babbage designede "Difference Maskinen" 1945: John von Neumann: EDVAC von Neumann: Første udkald til en programmerbar computer 1946: ENIAC Den første elektroniske udgave af en computer 1948: SSEC - IBM's første elektroniske computer IMB lavede "Robothjerne" og transistoren 1950: ERA 1101 Magnetisk ladning og dioder
1958: DASK - Det integrerede kredsløb Dette var den første danske datamaskine 1965: Moore's lov Voldsom stigning i computer hastighed forudsiges 1971: Første mikroprocessor En ny generation computere ser dagens lys 1975: Microsoft Programmeringssproget BASIC blev introduceret af Bill Gates og Paul Allen 1976: Supercomputeren Supercomputeren Cray 1 blev udviklet her 1977: Små genier: Commedore PET, Apple II og Atarie De blev introduceret 1981: PC'en: Den personlige og bærbare computer IBM udsendte den personlige computer 1982: PC klonen og Commodore Compaq kom med den første PC klon. 1984: Apple Macintosh Den første brugervenlige computer 1990: Windows giver PC'en vinduer Microsoft Windows 3.0 1991: Linux Linux 1997: Ny kraft: Processor, Deep Blue og multimedie Nye processorer. 1998: Kvantecomputeren Kvantecomputeren 2000: Et magisk årstal Y2K og 1 GHz processor 2001: Generation X Apples comeback 2002: DNA computeren Første kommercielle DNA computer
Computeren bruges til. Computeren bruges til mange forskellige ting, her er nogle af dem. Regnskab Der findes en række regnskabs programmer, som bruges til at holde styr på økonomien, i virksomheder så vel som hos private. Et eksempel på nogle af disse programmer er Navision og Concorde. Multimediepræsentation Fremlæggelse af f.eks. projektopgave, og andre fremlæggelser i virksomheder osv. Design af hjemmesider Design af hjemmesider kan man lave i f.eks. notesblok, eller man kan bruge nogle hjælpe programmer som Front Page, eller mange andre. Internet Med Internettet kan man kigge på alle Internetsider i hele verden. E-mail Der findes mange E-mail programmer til computeren og blandt de mest populære kan nævnes Microsoft Outlook. Med E-mail kan du sende post til alle andre der har en e-mail, og de modtager e-mailen inden for meget kort tid, og kan derfor svarer hurtigt. Billedbehandling Billedbehandling kan bruges til at lave eller ændre på billeder, eller endda lave dårlige billeder gode. Af programmer kan nævnes fra Paint til Adobe Photoshop, som er et af de mest brugte billedbehandlingsprogrammer. Database Database er en slags kartotek, som kan opbevarer alle slags information, som regninger, udgifter, musik, kunder, ordre, og indtægter. Databaser bliver brugt meget på hjemmesider Regneark Regneark kan hjælpe dig med at lave statistikker, udregninger, budgetter, diagrammer, lommeregner, osv. Tekstbehandling Bruges til at skrive tekst og redigere tekst. Der er ofte grammatikkontrol og stavekontrol i tekstbehandlingsprogrammerne. Tekstbehandlingsprogrammer kan f.eks. være Microsoft Word, WordPro, og WordPerfect. Spil Man kan også bruge computeren til at spille på. Chat Man kan også skrive til hinanden ved hjælp af forskellige chatsider på nettet, eller programmer man har installeret. Man kan også snakke med hinanden, ved hjælp af lignede programmer Fremtiden.
Fremtidens computer vil ikke blive noget vi forbinder med en computer i dag. Ordet computer vil ikke dække over begrebet. Vi vil i fremtiden bruge computeren uden at tænke nærmere på det. Det vil være så naturligt, som når vi åbner køleskabet eller tænder for tv'et. Den computer vil være intelligent. Den vil være i stand til at opfange vores vaner, og prøve at forudsige, hvordan den kan være behjælpelig. Fremtidens computer vil ikke ligne den computer vi kender nu. Den vil være lille og behjælpelig. Den vil være hjemmets server og sørge for husets tekniske hjælpemidler. Den vil være i stand til at leje de film vi vil se og den vil være det private fotoalbum. I fremtiden vil ethvert hus have sådan en server. Den vil være designet lige til hjemmet. Det vil blive det samme som at købe en bil, mobiltelefon, hus, tøj osv.. Største delen vil lægge vægt på udseendet, og vælge den server der passer bedst til dem. Den personlige computer i fremtiden, vil være et møbel eller gemt væk i et skab el. l. Hurtigere, hurtigere og hurtigere Intel's mikroprocessor, 4004-processor, har fyldt 30 år. Processoren med en hastighed på 108 KHz blev lanceret i 1971. Nutidens processorer er udviklet over samme skabelon. Processerne forsætter med at blive hurtigere, mindre og billigere, men der skal snart tænkes i nye baner hvis udviklingen skal forsætte. Computerens hastighed bliver hurtigere og hurtigere. Det følger Moore's Lov(klik for mere info), som siger at hastigheden skal fordobles hver 18. måned, hvor prisen forbliver det samme, eller falder. Fremtidens bolig Med den teknik vi har i dag, vil man snart kunne indrette en bolig på en måde som for få år siden ville have været en fjern drøm. I boligen har du koblet alt fra hoveddøren og kaffemaskinen til lysstyrken i de forskellige værelser op på en lokal computer. Ved hoveddøren sidder der et kamera, så du fra tv'et i stuen kan se hvem der står uden for din dør, og derefter lukke dem ind automatisk. På samme måde kan du f. eks. Få besked på arbejdspladsen når håndværkeren ringer på, og sørge for, at han kan komme ind. Når han er kommet ind kan du efterfølgende ved hjælp af andre kameraer følge med i hvad håndværkeren foretager sig i boligen. Når du kommer træt hjem skal du ikke bekymre dig om du har husket nøglen. Døren kan genkende dig ud fra dit fingeraftryk og inden du er kommet indenfor, har den lokale computer ud fra din profil sat den lysstyrke og det varmeniveau, som passer bedst til dig. Bestemte sendetidspunkter for tv-programmer bestemmer ikke længere hvornår du ser tv. Enten har du optaget dagens interessante programmer på harddisken, eller også vælger du hvad du vil se hos en udbyder af video via bredbånd. I køkkenet kan det intelligente køleskab hjælpe dig med at finde ud af hvad du står og mangler. Indkøbslisten kan du så hvor som helst i verden hente ind på mobiltelefonen. Kaffemaskinen kan du programmere til at starte på et bestemt tidspunkt eller selv sætte i gang, så du altid har frisk kaffe, når du kommer hjem.