Markedskommentar Finansmarkederne har i første kvartal 2011 været noget u- stabile og uden klare tendenser. Udsigt til stigende inflation og renteforhøjelser gav kursfald på især statsobligationer. Men virksomhedsobligationerne modstod prispresset. I marts faldt aktiekurserne i de vestlige økonomier, men i udviklingslandene var der kursstigninger. I januar og februar var tendensen omvendt. Det japanske aktiemarked fik dog et stort negativt afkast primært som følge at tab på yen. US dollar (-5,4%) og japanske yen (-7,4%) blev gennem første kvartal kraftigt svækket mod danske kroner. Første kvartal har været præget af to begivenheder, nemlig de politiske opgør i Nordafrika og Mellemøsten, og det kraftige jordskælv i Japan med den efterfølgende tsunami, som ud over mange døde også medførte store ødelæggelser bl.a. af et atomkraftværk. Begge begivenheder har allerede haft stor effekt på markedernes vurdering af fremtidens energiforsyning og energiproduktion. Sårbarheden ved at være afhængig af olie og/eller atomkraft blev pludselig meget nærværende. På den økonomiske front er det glædeligt at kunne konstatere, at der nu igen skabes jobs i USA. Dermed er der udsigt til, at der langt om længe kommer gang i det amerikanske vækstlokomotiv, hvor flere jobs skaber højere indkomster, som igen øger forbrug og investeringer osv. Derfor er udsigten for den globale vækst lys på trods af usikkerhed på energiforsyningsområdet. Stigningerne i olieprisen har sammen med høje råvare- og fødevarepriser ført til øget inflation. Derfor har mange af de nye vækstlande, herunder Kina, gennem flere måneder strammet op på pengepolitikken. Inflation og stramningerne har taget toppen af væksten i disse lande. Derfor vil der i 2011 ske en tilnærmelse af vækstraterne mellem de gamle vestlige økonomier og udviklingslandene. Dette kan også forklare hvorfor aktiekurserne i udviklingslandene er faldet noget i første kvartal, mens aktiekurserne i Europa - og især USA - er steget lidt. Den europæiske centralbank (ECB) proklamerede allerede i marts, at renten skulle forhøjes. Forhøjelsen fandt sted den 7. april med 0,25 pct. point til 1,25% for den ledende udlånsrente. ECB skal bekæmpe inflation i henhold til sin formålsparagraf og afventer derfor ikke at der sker jobskabelse i Europa, før de påbegynder normalisering af rentesatserne. Nogle af euro-landene har problemer med at opnå lån og må derfor betale en ganske betydelig overrente i markedet. Grækenland og Irland har modtaget støtte fra de øvrige eurolande, og i begyndelsen af april i år blev det så Portugals tur til at ansøge om hjælp. Hvis gældskrisen skulle forværres, og f.eks. inddrage de større lande som Spanien og Italien, vil det få indflydelse på ECBs rentepolitik. Ellers er forventningerne, at der vil komme yderligere én eller to forhøjelser på 0,25 pct. point i år. De højere energipriser og den lidt højere rente ventes ikke at kunne stoppe det globale opsving i 2011. Dertil har momentum været for kraftigt gennem 2010. Væksten stoppes kun, hvis uroen i Mellemøsten bremser for olieforsyningerne, hvis olieprisen stiger yderligere 25% fra de nuværende USD 120-125 pr. ton, og hvis renterne samtidig forhøjes ekstraordinært som følge af inflationsudviklingen. Aktiemarkederne vil være fokuseret på investerings- og forbrugsudviklingen i USA og Europa. Det er de væsentligste nøgletal til en vurdering af om, konjunkturfremgangen kan fortsætte ind i 2012. Foreløbig er væksten tilstrækkelig til, at selskaberne kan konsolidere indtjeningen. Danmark Med et Folketingsvalg inden for de næste seks måneder er det usandsynligt, at Folketinget gennemfører væsentlige ændringer i den økonomiske politik, før valget er overstået. Valget kan komme i andet kvartal med udgangspunkt i regeringens netop udsendte økonomiske plan for udviklingen frem til 2020. Fokus i valgkampen kan derfor godt blive landets økonomi. I første kvartal var det interessante emne nedjusteringen af det offentlige budgetunderskud i 2010 med 47 mia. kr., hvorved underskuddet kun blev halvt så stort som forventet. Underskuddet ventes nu yderligere nedbragt i 2011 som følge af mere gunstige konjunkturer og besparelser i den offentlige sektor. Uanset debatten om den økonomiske politik har Nationalbanken fulgt ECB og forhøjet renten med 0,25 pct. point for den ledende udlånssats. Herefter tager Nationalbanken 1,30% i rente. Renteforhøjelser har i dag en relativ stor effekt på dansk økonomi, idet mange har finansieret boligen med de korte 1-årige flexlån. Renteforhøjelser må således forventes at slå igennem på boliglånene i løbet af året og derved dæmpe forbrug og boliginvesteringer. Q1
Pulje 1 - Danske obligationer I første kvartal fortsatte tendensen fra fjerde kvartal sidste år med stigende renter i både Europa og USA. Billedet var det samme i Danmark, dog steg de korte renter i Danmark lidt mindre end f.eks. den tyske statsrente. Således steg de 2-årige danske renter med 0,57 pct. point i første kvartal mod 0,93 pct. point i Tyskland. Omvendt steg den 10-årige rente lidt mere i Danmark end hos naboerne i Tyskland. Den 10-årige danske rente steg med 0,76 pct. point i første kvartal mens den tilsvarende tyske rente steg med 0,39 pct. point. De fortsat stigende renter har igen haft negativ indvirkning på kvartalets afkast. Den 30-årige danske statsobligation, 4,5% Stat 2039, har i første kvartal givet et negativt afkast på 5,6%. Den samme obligation gav i fjerde kvartal et negativt afkast på hele 8,7%. Puljen Danske obligationer gav i første kvartal 2011 et minus på 2,05% (før pensionsafkastskat). De sidste tolv måneder har dermed kun bidraget med et beskedent plus på 2,21% (før pensionsafkastskat). Danske obligationer -2,05% -2,08% -1,77% -2,05% -2,08% -1,77% Danske obligationer 1,8% 1,5% 6,3% 5,3% 6,5% 5,3% 7,5% 6,4% Danske obligationer 2,21% 5,28% 4,50% 4,07% 4% Nordea Kredit IO 2041 14,6 4% Danske Stat 2019 13,0 Var. Nykredit 5% RenteMax OA 2038 9,4 4% Realkredit Danmark SDRO 2017 7,2 4% Danske Stat 2017 6,9
Pulje 2 - Danske aktier Det danske aktiemarked kom godt fra start i januar, men stemningen skiftede da Amagerbanken krakkede, hvilket har sat finansaktierne i Danmark under pres. Uro i Nordafrika og jordskælvet i Japan, med følgende tsunami og atomudslip, har sat sit præg på de globale aktiemarkeder - også det danske. Effekten har været faldende aktiekurser i en stor del af første kvartal. En af porteføljens højdespringere i første kvartal var virksomheden Danisco. Amerikanske Dupont fremsatte i januar et købstilbud, der var 25,5% højere end den aktuelle markedskurs, hvilket fik aktiekursen til at tordne op. I den modsatte ende bidrog Tryg-aktien negativt til porteføljen pga. skuffede regnskabsforventninger. Novo Nordisk aktien er fortsat den største position i porteføljen. Puljen Danske aktier gav i i første kvartal et plus på 5,2% (før pensionsafkastskat). Det bringer det samlede afkast for de seneste 12 måneder op på 20,12% (før pensionsafkastskat). Danske aktier 2,07% 2,01% 1,71% 2,07% 2,01% 1,71% Danske aktier 5,2% 4,4% -43,5% -37,0% 49,9% 42,4% 31,7% 26,9% Danske aktier 20,12% 7,79% 7,67% 18,12% Novo Nordisk 9,7 Carsleberg 8,1 Danisco 7,4 A. P. Møller - Mærsk 7,7 Topdanmark 6,8
Pulje 4 - Mixpulje Mixpuljen blev igen i første kvartal ramt af stigende renter, som var en fortsættelse af tendensen fra fjerde kvartal sidste år. Således steg den 10-årige danske rente med 0,76 pct. point i første kvartal. På aktiedelen har Mixpuljen været præget af uro i Nordafrika og det tragiske jordskælv i Japan, som sendte en tsunami ind over landet og verdens aktiekurser i negativ retning. Kurserne har siden rettet sig lidt. De europæiske aktier steg - set over hele første kvartal - under 1%, mens de danske aktier faldt knap 1%. Blandt de positive danske historier, er selskabet Danisco, der bl.a. er steget pænt på et opkøbstilbud fra amerikanske Dupont. Samlet set bidrog aktierne positivt til kvartalets afkast mens de danske stats- og realkreditobligationer trak ned. De europæiske kreditobligationer steg 0,60% i kvartalet og bidrog positivt til det samlede afkast. Første kvartal endte således med et beskedent, men dog positivt afkast på 0,59% (før pensionsafkastskat). Set over de seneste 12 måneder har Mixpuljen givet en fornuftigt afkast på 8,51% (før pensionsafkastskat). Mixpulje 0,59% 0,28% 0,23% 0,59% 0,28% 0,23% Mixpulje 1,0% 0,8% -21,5% -18,3% 20,0% 17,0% 14,3% 12,1% Mixpulje 8,51% 4,39% 2,66% 6,23% S&P 500 EMINI Juni 2011 Aktiefutures USA 13,4 5% Realkredit Danmark OA 2038 9,1 4% Realkredit Danmark SDRO 2016 7,9 2% Realkredit Danmark 2013 5,8 4% Danske Stat 2017 5,7
Pulje 5 - Globale aktier * Fra og med 1. januar 2011 har puljen ændret navn og strategi. Den vil fremover investere mere bredt i globale aktier. Indtil da blev der kun investeret i europæiske aktier. Årets første kvartal var præget af markante begivenheder. Der har været uro i Nordafrika med stigende oliepriser til følje. Men ikke mindst har det tragiske jordskælv i Japan med tsunami og atomudslip fra et af Japans største atomkraftværker sat dagsordenen på verdens aktiebørser. På den økonomiske front kom der positive indikationer fra USA på at væksten er ved at komme i gang. Der er endvidere tegn på, at den spirende vækst nu også er på vej til Europa. Det ses bl.a. ved stigende beskæftigelse. Puljen Globale aktier startede sin nye strategi med et beskedent, omend positivt kvartalsafkast på 2,98% (før pensionsafkastskat). Globale aktier 2,98% 2,06% 1,75% 2,98% 2,06% 1,75% Globale aktier* -7,2% -6,1% -48,5% -41,2% 14,1% 12,0% 13,5% 11,5% Globale aktier* 11,71% -6,78% -8,30% -2,27% S&P 500 EMINI Juni 2011 Aktiefutures USA 54,4 EURO STOXX 50 Juni 2011 Aktiefutures Europa 14,3 FTSE 100 FUT Juni 2011 Aktiefutures UK 9,6 TOPIX Juni 2011 Aktiefutures Japan 9,3 SWISS IX FUTR Juni 2011 Aktiefutures CH 2,6 *Puljen har pr. 1. januar 2011 skiftet navn og strategi fra Europæiske aktier til Globale aktier.
Pulje 7 - Korte obligationer I første kvartal fortsatte tendensen fra fjerde kvartal sidste år med stigende renter i både Europa og USA. Billedet var det samme i Danmark, dog steg de korte renter i Danmark lidt mindre end f.eks. den tyske statsrente. Således steg de 2-årige danske renter med 0,57 pct. point i første kvartal mod 0,93 pct. point i Tyskland. Omvendt steg den 10-årige rente lidt mere i Danmark end hos naboerne i Tyskland. Den 10-årige danske rente steg med 0,76 pct. point i første kvartal mens den tilsvarende tyske rente steg med 0,39 pct. point. De fortsat stigende renter har igen haft negativ indvirkning på kvartalets afkast. Danmarks Nationalbank har valgt at fastholde udlånsrenten på 1,05% selvom renterne er steget på obligationsmarkederne i både fjerde kvartal 2010 samt igen i første kvartal 2011. Puljen Korte obligationer gav i første kvartal 2011 et minus på 0,56% (før pensionsafkastskat). De sidste tolv måneder har dermed kun bidraget med et plus på 1,27% (før pensionsafkastskat). Korte obligationer -0,56% -0,62% -0,53% -0,56% -0,62% -0,53% Korte obligationer 3,2% 2,7% 3,8% 3,2% 5,2% 4,4% 3,5% 3,0% Korte obligationer 1,27% 3,48% 3,39% 2,89% 2% BRF Kredit JAN 2013 11,5 4% Nordea Kredit SDRO 2016 11,3 2% BRF Kredit OKT 2013 9,9 6% Nykredit 2038 9,1 Var. Nykredit 2021 IOH 7,9