Kanal 3B - august 2003 Kanal3B Nyhedsbrev fra Fællesadministrationen 3B a.m.b.a. / Juli 2005 Indhold Nyhed: Udvidet råderet Ny portal med ledige boliger AKB og KAB samler sine kræfter Introduktion til at bo alment - på ni forskellige sprog Repræsentantskabsmøde i Diakonissestiftelsen Nye printere - nye muligheder Ta Temperaturen 2005 Forny din bolig - vælg en altan Foreningsmøde i Folehaven Ritt på besøg i Folehaven Ny i H44 s bestyrelse Repræsentantskabsmøde Hørgårdens beboerhus Nyt om personalet Krisehjælp Kalenderen Alle læsere ønskes en rigtig god sommer! Med denne sommerudgave af Kanal 3B ønskes alle en rigtig god og solrig sommer. Næste nummer af Kanal 3B kommer efter sommerferien, og der er deadline for indlæg den 8. september. Nyhed: Udvidet råderet Den 28. april 2005 vedtog Folketinget to nye love, som træder i kraft den 1. juli 2005. Den første lov handler om nye regler mod ghettoisering. Reglerne er indført for at skabe en bedre beboersammensætning i belastede områder og giver mulighed for kombineret udlejning. Det indebærer, at kommunalbestyrelsen i særligt udpegede ghettoområder kan beslutte, at en eller flere boligorganisationer skal afvise visse boligsøgende på ventelisten til familieboligerne i området. Det er kommunalbestyrelsen, der skal anvise de afviste en anden passende bolig - så vidt muligt senest 6 måneder fra afvisningen. Kan boligen ikke lejes ud til andre, kan de særlige boligsøgende dog alligevel blive anvist til boligen. Kollektivt besluttede forbedringer Den anden lov handler om råderet. Det står nu i loven, at afdelingens beboere på et afdelingsmøde kan beslutte at give beboerne mulighed for efter eget valg at få foretaget forbedringer, som afdelingen finansierer ved at optage annuitetslån med maksimalt 20 års løbetid, og som udføres af boligorganisationen. Det betyder, at afdelingen kan forbedre boligerne, uden at alle beboerne behøver være omfattet. Boligorganisationens ledelse skal godkende beslutningen. Til gengæld kan de kollektive beslutninger ikke længere omfatte hårde hvidevarer. Udvidet råderet Folketinget har også vedtaget at udvide den individuelle råderet. En udvidelse, 3B længe har efterlyst. Grænsen for godtgørelse er således forhøjet fra 44.564 kr. til 100.000 kr., og afskrivningstiden er ændret, så den svarer til forbedringens forventede holdbarhed. Det betyder, at forbedringen afskrives over mindst 10 og højest 20 år, med mindre der aftales en hurtigere nedskrivning mellem beboeren og boligorganisationen. Samtidig er bundgrænsen fjernet. Posivtivlisten er med den nye lov ophævet, og alle forbedringer er tilladt. Dog skal man stadig huske, at arbejdet skal udføres håndværksmæssigt korrekt, loven skal overholdes - og de nye bygningsdele og installationer skal have mindst samme kvalitet som de dele, de erstatter. Bestemmelsen om, at der ikke ydes godtgørelse for særligt luksusprægede arbejder, er samtidig ophævet. Det er nu tilladt at flytte og fjerne ikke-bærende skillevægge, lige som det er tilladt at sætte nye skillevægge op. Info på ejendomskontoret Der er netop nu en informationsfolder på vej, som supplerer den brochure, Din bolig - dit hjem - brug råderetten, alle nye beboere i FB, KSB og H44 får udleveret, når de flytter ind. I første omgang kommer folderen til at ligge på hjemmesiden og ejendomskontoret, indtil der kan udarbejdes en ny brochure om råderetten.
BL nyheder Kanal 3B - Juli 2005 Nyt fra Boligselskabernes Landsforening BL-informerer siden sidst Nr. 37 Ny portal for ledige boliger Nr. 36 Konsekvensrettelser på boligområdet som følge af kommunalreformen Nr. 35 BL s beretning og årsrapport 2004 Nr. 34 Moms og lønsumsafgift - opsamling af yderligere oplysninger, præciseringer m.v. Nr. 33 Forvaltningskonference, 23.-24. august 2005 Nr. 32 Ny lovgivning om sygefravær m.m. Nr. 31 Almene Boligdage - workshops og ekskursioner Nr. 30 Byggeskadefondens Årsberetning 2004 Du finder BL-informerer på BL's hjemmeside www.bl.dk. Ny portal med ledige boliger På BL s hjemmeside kan boligsøgende nu let se, hvor der er ledige almene boliger. BL har oprettet en landsdækkende portal for ledige boliger og for boliger med tynd venteliste. Boligsøgende kan søge efter en bolig ud fra kriterier som geografi, boligens størrelse og husleje. Man kan se, hvor boligen ligger på et luftfoto - og et tilhørende KRAK-kort viser fx skoler, AKB og KAB samler sine kræfter Nu begynder et nyt strategisk partnerskab mellem to store almene forretningsførerselskaber i hovedstadsområdet. Sådan skriver de to selskaber i en pressemeddelelse. Den fælles fremtid for AKB og KAB handler om at udvikle et strategisk partnerskab til gavn for beboerne i ca. 50.000 almene boliger i hovedstadsområdet. Det står klart, efter begge selskabers repræsentantskaber onsdag den 22. dagligevareforretninger i nærheden. Desuden har boligorganisationerne mulighed for at vise billeder af boligen og af boligområdet, ligesom der kan lægges plantegninger og priser ind. Det er boligorganisationerne selv, der lægger de uddybende oplysninger ind. juni 2005 holdt ekstraordinære møder i København. På begge møder var der klar opbakning til, at AKB og KAB skal indgå et strategisk partnerskab fra 2006, hedder det videre. Målet med det nye partnerskab er inden for en kortere årrække at samle de to almene forretningsførerselskaber under en samlet organisatorisk ramme. I efteråret 2005 skal de økonomiske, juridiske og organisatoriske rammer falde endeligt på plads. Introduktion til at bo alment - på ni forskellige sprog Udenlandske beboere har mulighed for at læse om vilkårene for at bo alment på deres eget sprog. Du kan printe introduktionerne fra BL s hjemmeside www.bl.dk, hvor de ligger under punktet Din bolig på forsiden. Boligselskabernes Landsforening har nemlig skabt en hjemmeside med en introduktion på hele ni sprog. Også de nuværende beboere kan her - på dansk og andre sprog - læse om boligens vedligeholdelse, om beboerdemokrati - og meget andet. 2 Kanal 3B udgives af Fællesadministrationen 3B a.m.b.a. Kronprinsessegade 14 1306 København K Telefon 70 20 76 00 Fax 33 18 62 64 Fax kundeafdelingen 33 18 62 14 Mail 3b@3b.dk www.3b.dk Redaktion Benny Flindt, ansv. Hanne Bolvig Anette Hertz (DJ) Sendes til Alle afdelingsbestyrelsesmedlemmer i FB, KSB og H44, alle ansatte samt samarbejdspartnere Oplag 750 - eget tryk Næste nummer September2005 NB: Alle læsere er velkomne til at komme med indlæg. Deadline er 8. september
Nyt fra Fællesadministrationen 3B Repræsentantskabsmøde i Diakonissestiftelsen 3B havde i år valgt at holde sit repræsentantskabsmøde på Diakonissestiftelsen. Diaskonissestiftelsen dannede en utrolig flot ramme om 3B s repræsentantskabsmøde den 9. juni 2005. Tidligere udviklingskonsulent i 3B - nu generalsekretær i Diakonissestiftelsen - Hanne Thomsen viste rundt. Rundvisningen bød også på fremvisning af oblatbageriet, der siden 1878 har bagt alterbrød til mange kirkegængere. I dag bages 21.000 stk. om dagen - eller 3 mio. om året. Efter rundvisningen fortalte Hanne Thomsen kort om stiftelsen, om Diakoner og Diakonisser og om historien bag stiftelsen. Hanne Thomsen fortalte også om de aktiviteter, stiftelsen har i dag, før det egentlige repræsentantskabsmøde gik i gang. Byggesager i 3B KSB-sager på vej: Bogfinkevej, hvor skema-b-tilsagn fortsat afventes. Byggetilladelse er givet. KSB-byggesager i gang: Dannebrogsgade nr. 12, hvor første spadestik blev taget i juni 2004. FB og KSB skal bygge i Ørestaden FB og KSB skal sammen med KAB/ SAB opføre ca. 240 almene boliger i Ørestaden. De to vinderforslag er fundet, mens de fire entreprenører, der var prækvalificeret, har valgt alligevel ikke at give bud. Der forhandles nu direkte med interesserede. Socialministeren, og her blev der blandt andet talt om medejerboliger. Som opfølgning på mødet havde formænd og direktører fra de store boligorganisationer i fællesskab skrevet en kronik, der blev bragt i Politiken dagen efter mødet. Både på mødet og i kronikken opfordres Socialministeren til at nedsætte et udvalg, der kan se på, hvordan sektoren har det. Herefter talte Hanne Bolvig om andre aktuelle emner som sektorens konkurrenceevne, moms på ydelser fra ejendomsfunktionærerne og BL s moderniseringsproces. Til sidst kom Hanne Bolvig ind på en eventuel fusion af de tre boligorganisationer i 3B. Der er nedsat et udvalg med repræsentanter fra de tre organisaitoner, der skal afdække fordele og ulemper ved en fusion. Bestyrelsens beretning Hanne Bolvig kom i bestyrelsens beretning ind på nogle af de boligpolitiske ting, der er sket, siden beretningen blev skrevet. Hanne Bolvig fortalte, at BL er kommet med en handlingsplan mod det delte Danmark - Tryghed i boligområdet. I handlingsplanen foreslår BL blandt andet, at sektoren bruger ca. 8 mia. kr. af de penge, beboerne har sparet op via huslejen, til at sætte effektivt ind på mange forskellige fronter samtidig mod det delte Danmark. Repræsentanter fra de store boligorganisationer har været til møde med Oblatbageriet gennem tiden. I dag klarer en fuldautomatisk maskine det meste, og kun pakningen sker manuelt. Økonomisk beretning Benny Flindt fremlagde herefter regnskabet for 2004. Regnskabet viste et underskud på godt 250.00 kr. Hovedårsagen til underskuddet var, at lønudgifterne har været ca. 4% større end budgetteret, at der har været særlige udgifter til ansættelser, at der har været en mindre indtægt som følge af, at fraflytningsgebyret er ophævet - og at administrationen af Boligselskabet Hjem er stoppet. At lønudgiften er blevet højere end budgetteret skyldes blandt andet, at der er kommet flere yngre medarbejdere og dermed også flere, der går på barsel. 3
Nyt fra Fællesadministrationen 3B Nye printere - nye muligheder Ta Temperaturen 2005 3B har investeret i nye printere/kopimaskiner til hele huset. Resultatet skulle gerne være, at 3B sparer både papir og tid - og at vores kunder og samarbejdspartnere oplever et kvalitetsløft. I 3B har en projektgruppe arbejdet med at specificere de krav, husets nye printere/kopimaskiner skulle leve op til. Og sidst i april måned var gruppen så ved vejs ende. Leverancen har været i udbud hos tre leverandører, den billigste og bedste er valgt. 3B s nye leverandør hedder Xerox, og de har under SKI-aftalen - Statens og Kommunernes Indkøbsservice - leveret syv maskiner - seks sort/hvid og en farve. Det første synlige resultat af den nye farvemaskine var juni-udgaven af Kanal 3B. Maskinen kan nemlig både printe på begge sider, folde og hæfte. Det giver stor fleksibilitet, selv at kunne printe både nyhedsbreve, udlejningsfoldere, skemaer og lignende, fordi man hurtigt kan producere præcis det antal, der er brug for - og let kan revidere dem, når der er brug for det. Printerne var første skridt i det større projekt om nyt administrationssystem, der blandt andet på sigt skal give mulighed for, at beboere og afdelingsbestyrelsesmedlemmer kan trække direkte på oplysninger fra 3B. Fristen for at sende det udfyldte svarskema ind var 18. maj 2005. 3B har allerede fået svar fra 3/4 af alle afdelingerne, men er også klar over, at ikke alle har nået at behandle det på et møde i afdelingsbestyrelsen. Derfor gøres opmærksom på, at det stadig kan nås at sende det udfyldte svarskema ind. Det er utroligt vigtigt, at så mange som muligt giver deres bidrag, så vi får tegnet et fyldestgørende billede af, hvordan afdelingerne har det. Resultatet skal blandt andet bruges på Fælleskonferencen 2005. Nyt fra BiP - Byudvikling i Partnerskaber Forny din bolig - vælg en altan Beboerne i Remisevænget Øst og Vest samt Hørgården får i forbindelse med facaderenoveringen mulighed for at sætte deres eget præg på boligen med fx en altan eller en fransk altan. Søndag den 12. juni var der friskbrygget kaffe og nybagte rundstykker til dem, der mødte op for at høre mere om mulighederne for at forny deres boliger i Urbanplanen. Ca. 130 beboere tog imod tilbuddet og gik med på en vandring gennem bebyggelserne for at se de prøver, der er sat op. 4 Prøvefelter Der er i alt sat fire prøvefelter op, der viser arbejdsgruppernes forslag til valg af materialer og farver til facaderne. Prøvefelterne viser ikke, hvordan de endelige facader kommer til at se ud, men er til inspiration for det videre forløb. Derudover viser hvert prøvefelt også de muligheder, beboerne under sloganet Forny din bolig får for individuelle tilvalg af altaner og nye vinduespartier ved den kommende renovering. Lad dig inspirere Prøvefelterne ligger spredt rundt i bebyggelserne, men alle kan i princippet besøge området og se prøvefelterne. Ved hvert prøvefelt er der sat en plakat op, der fortæller om selve prøvefeltet og de muligheder, beboerne har for at forny deres bolig. Også udearealerne er fornyet
Nyt fra FB - Fagforeningernes Boligforening Foreningsmøde i Folehaven Folehaven dannede ramme om FB s foreningsmøde den 15. juni 2005. Før selve mødet var der rundvisning i afdelingen. Foreningsmødet blev denne gang holdt i Folehavens selskabslokaler og startede med rundvisning og besøg i seniorbofællesskabet Druehaven og i Vinhavens ældreboliger. På dagsordenen var ud over meddelelser fra bestyrelsen ejendomsbeskatning og information fra administrationen, når man handler på vegne af en afdeling. Udvalg om formandsskifte Hanne Bolvig startede i FB s egen verden og fortalte, at alle afdelinger har godkendt deres budget - og at der er valgt mange nye til afdelingsbestyrelserne. Til gengæld har det ikke været muligt at få valgt en afdelingsbestyrelse i Jægerbo, hvor FB s bestyrelse fortsat varetager hvervet. Hanne Bolvig opfordrede de afdelinger, der endnu ikke havde svaret på skemaet Ta Temperaturen 2005, til så hurtigt som muligt at sende deres svar ind. FB s bestyrelse har nedsat et udvalg, der skal se på, hvilke kvalifikationer en ny formand for FB skal besidde. Udvalget består af Ellen Vedelsby, Lars Emanuel, Hans Jørgen Larsen, Karin Leegaard, Susanne Helmark og Hanne Bolvig. Herefter kom Hanne Bolvig ind på emner som BL s ghettoudspil Tryghed i boligområdet, som er en handlingsplan mod det delte Danmark, hun berørte mødet med socialministeren og de store boligorganisationer, fortalte om den kronik, der fulgte op på mødet - og gav status på den moderniseringsproces,der er i gang i BL. Ejendomsbeskatning Benny Flindt gennemgik udviklingen på ejendomsskatterne i nogle af FB s afdelinger. Årsagen er, at Højesteret i en dom har fastslået, at ejendomsvurderingen for tæt/lav boligafdelinger kan beregnes, som om de består af parcelhuse. Udgangspunktet for værdifastsættelsen er her et såkaldt byggeretsprincip, altså værdien af et antal byggeretter på grunden. Antallet af byggeretter bestemmes af, hvor mange huse bebyggelsesgraden i lokalplanen giver tilladelse til at opføre. Den regel er helt fin til parcelhuse. Men når den overføres til almene tæt/lav-afdelinger, opstår en fiktiv høj værdi som følge af, at både huse og grunde er mindre end ved traditionelle parcelhuse. Benny Flindt viste herefter, at Solsikken fx er steget fra 44 kr. pr. m 2 i 2004 til 163 kr. pr. m 2 i 2005. Stigningerne i Valmuen og Kløvermarken er mindre, men dog stadig markant høje: Valmuen er steget fra 50 i 2004 til 118 i 2005 - og Kløvermarken er steget fra 44 kr. pr. m 2 i 2004 til 114 kr. pr. m 2 i 2005. 3B har på vegne af de tre afdelinger anket værdifastsættelsen, som Told & Skat står for. Her kan man dog først forvente svar i tredje kvartal 2005. Forsamlingen mente, at konklusionen på beregningsformen er, at der ikke fremover kan bygges almene tæt/ lav-boliger, fordi huslejen her vil blive helt urimelig høj. Spørgsmål fra Kløvermarken Afdelingsbestyrelsen i Kløvermarken stod for punktet under særskilte emner, hvor det blev drøftet, hvornår man inddrager afdelingsbestyrelsen, når 3B handler på vegne af en afdeling. Den direkte årsag var sagen om ejendomsbeskatningen, som Kløvermarken i øvrigt synes er tacklet helt korrekt, blot ville man gerne have været orienteret tidligere. Det var først, da afdelingsbestyrelsen fik oplægget til budget, man kunne se, at ejendomsskatten ville stige voldsomt. Benny Flindt svarede, at princippet er, at afdelingens direkte kontaktperson i forbindelse med den daglige drift er inspektøren. Derudover ligger så o- rienteringer om lovændringer og lignende. I de store afdelinger har inspektøren sin daglige gang og kan netop tage sådanne emner op. I de mindre afdelinger kommer inspektøren naturligt ikke så tit, hvorfor der skal findes en god model for, hvordan kommunikationen så skal ske. Spørgsmålet er, hvor mange resurser der i 3B skal sættes af til netop at informere i de små afdelinger. 5
Nyt fra FB - Fagforeningernes Boligforening Ritt på besøg i Folehaven Ritt Bjerregaard og follketingskandidat Mette Reissmann har besøgt Folehaven. Formand Villy Sørensen viste rundt. Seniorerne i seniorbofællesskabet Druehaven havde disket op med kaffe og kage, da Ritt Bjerregård tirsdag den 7. juni var på besøg i Druehaven 39. Her ligger seniorbofællesskabets hyggelige fælleslokale, som dannede ramme om det første punkt på rundvisningen. Her blev også tid til en snak med beboerne om fællesskabet, om medejerboliger - og om fordelingen af fællesudgifterne på huslejen. Fra Druehaven 39 gik turen videre til Folehavens grønne vaskeri, der sparer beboerne rigtig mange penge på vandregningen. Villy Sørensen forklarede, at der er tale om et pionerprojekt, som stadig har visse problemer, men at det i det store og hele fungerer godt. Ritt beundrede de smukke vægmalerier og den flotte indretning af vaskeriet. Herefter gik turen videre til den nyligt indviede plads ved Kirsebærhaven og ind på biblioteket, der fungerer som både folke- og skolebibliotek Rundvisningen sluttede i Folehavens hobbyklub, hvor billardrummet blev besøgt. Efter en snak om de problemer, internetcafeen bringer med sig, om natteravne, manglende buslinjer og lignende, var rundturen i Fagforeningernes Boligforenings afdeling Folehaven officielt slut. Nyt fra Boligselskabet af 1944 i Herlev Ny i H44 s bestyrelse H44 holdt ekstraordinært repræsentantskabsmøde mandag den 13. juni 2005 6 Da Egeløvparkens repræsentant i bestyrelsen ikke længere var valgt som afdelingsrepræsentant, skulle der vælges et nyt medlem til bestyrelsen fra Egeløvparken. Det skete på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde den 13. juni 2005. Det nye medlem af bestyrelsen fra Egeløvparken blev Inge Larsen - og Lars Hansen blev valgt som suppleant.
Nyt fra Boligselskabet KSB Repræsentantskabsmøde Tirsdag den 14. juni holdt KSB repræsentantskabsmøde - og formanden var på valg. Formand, Hanne Larsen, startede bestyrelsens beretning med at fortælle, at den almene sektor igen har skiftet ministerium, nu til Socialministeriet. Hanne Larsen fortalte videre, at 3B s formand og direktør sammen med de andre store boligorganisationer havde været til møde med Socialministeren, hvor den almene sektors konkurrenceevne blev drøftet. Herefter kom Hanne Larsen blandt andet ind på BL s ghettoudspil Tryghed i boligområdet, som er en handleplan mod det delte Danmark. BL foreslår, at der afsættes 8 mia. kr. af sektorens egne midler til at gennemføre en lang række initiativer, der skal sikre gode og trygge boligområder. Fleksibel udlejning Men KSB har allerede selv gjort en del for at ændre beboersammensætningen. KSB har fx i samarbejde med afdelingsbestyrelserne indført fleksibel udlejning i flere afdelinger, men da foreløbig kun ca. 10% af de ledige boliger er lejet ud efter fleksibel udlejning, er det endnu for tidligt at afgøre, hvor stor virkning det har. KSB har også indført fortrydelsesret og har i 2004 indgået 17 aftaler med beboere. I Ørestad City har KSB sammen med FB og SAB/KAB vundet en byggesag, hvor bygherrerne er i gang med at vælge entreprenør. Hanne Larsen kom herefter ind på det faldende behov for ældreboliger, der blandt andet har betydet ledige boliger i Tranehavegård. Her er KSB gået i et samarbejde med Københavns Kommune om at bygge separate blokke om til andre målgrupper. Og så har KSB s bestyrelse nedsat et boligsocialt udvalg, som skal medvirke til at skabe og bevare en boligsocial bæredygtighed i boligområderne. Nye indsatsområder Til sidst ridsede Hanne Larsen de områder op, som KSB vil fokusere på i det kommende år. Det drejer sig om nybyggeriet i Ørestad City, om nye særboliger, om det boligsociale samarbejde, om BL s fremtid, beboerdemokratiet, grønt diplom i afdelingerne og så endelig en eventuel fusion mellem de tre Her boligorganisationer et af de nye, små i lækre 3B. badeværelser. Hanne Larsen understregede, at den endelige beslutning skal træffes af repræsentantskaberne. Der blev herefter stillet opklarende spørgsmål og udvekslet synspunkter. Emnerne var her blandt andet placeringen under Socialministeriet, der indikerer, at det er sociale tilfælde, der bor alment. Også sektorens svære konkurrencesituation blev drøftet, og der blev udtrykt ønske om at sætte fokus på låneformerne, herunder afdragstid og ydelser for at sikre beboerne en billigere husleje. Det er svært at trænge igennem i medierne, fordi de regler, sektoren arbejder under, er meget indviklede. Derfor er det nødvendigt at gå i medierne med meget enkle budskaber, der er lette at forstå. Hørgårdens beboerhus Fredag den 24. juni blev Hørgårdens nye beboerhus afsløret. I april 2005 udskrev KSB og Hørgårdens beboere en konkurrence om et nyt aktivitetshus. Beboerne ønskede en bygning, der udstrålede aktivitet, åbenhed og økologi. Samtidig skulle beboerhuset fungere som vartegn. Til konkurrencen blev indbudt tre teams. Det første bestod af PLOT arkitekter sammen med Pihl & Søn og Jørn Tækker. Det andet bestod af Ai-gruppen sammen med REFORM arkitekter og Gladsaxe Totalentreprise. Det tredje bestod af ONV arkitekter sammne med Myhlenberg a/s. Vinder blev det forslag, der var udformet af Ai-gruppen, og dommerkomitéen skriver i sin betænkning: Forslaget har i sin overordnede disponering valgt, at adgangsvej og brandvej trækkes bag om aktivitetshuset. Det giver et sydvestvendt friareal - kaldet Parken... og et østvendt byrum - kaldet Pladsen - ind mod boligerne..... 7
Løst og fast Nyt om personalet Goddag og velkommen til Juli 2005 Peter Gisselbæk, Valby-afdelingen Arne Lund, ny lokalinspektør i Vesterbro-området August 2005 Pernille Juul Keller, Valby-afdelingen Anna-Claudia Erichsen, boligsocial konsulent i 3B Farvel til Juni 2005 Lene G. Pedersen, 3B Juli 2005 Carsten Rovelt, FB og KSB Krisehjælp Jubilæer i 2005 25 års jubilæum 1. august 2005: Brian D. Jensen, Hedelyngen 1. oktober: Mette Dannemann, sekretariatet 3B 10 års jubilæum 1. september Arne Lund, Vesterbro-området 1. oktober Erik D. Præstegård, byggeafdelingen 3B Nyt beredskab at trække på, hvis 3B s medarbejdere får problemer. Det er vigtigt at kunne hjælpe sine kollegaer, hvis de er i krise. 3B har derfor nu indgået en krisehjælpsordning med NMC, som udover psykologer, også har socialrådgivere, jurister og andre rådgivere tilknyttet. Det sikrer en bred tværfaglig indsats. Kontakten til NMC går gennem kolleganetværket, som i 3B består af ledergruppen, inspektørerne og tillidsfolkene. Som forberedelse til at klare den opgave skal kolleganetværket på et to-dages kursus. Målet er, at de skal være godt rustet til at hjælpe kolleger med problemer af forskellig art, fx misbrug eller stress. Første del af kurset bød på emner som netværkspersonernes rolle og opgaver, kriser, definition og begreber og den svære samtale med en kollega. Og så blev hjælpesystemet NMC gennemgået. Anden kursusdag er den 24. oktober, og her er netværkspersonens rolle og adfærd på programmet, ligesom stress og håndtering af stress kommer til at fylde en del. Endelig skal deltagerne også beskæftige sig med samtalen som redskab samt se på de påvirkninger og reaktioner, der er i en virksomhed i forandring. Kalender 3B Formandskabsmøde 27. september og 15. december FB Foreningsmøde 9. november Bestyrelsesmøde 22. september og 13. december KSB Bestyrelsesmøde 19. september og 6. december Formandsmøde 24. oktober Orienteringsmøde 28. november Konferencer Almene boligdage 9.-10. september 3B Fælleskonference 18., 19. og 20. november 2005 Ønsker du en rund fødselsdag eller et jubilæum nævnt i Kanal 3B, så send en mail til 3b@3b.dk. 8 Dødsfald Det er med dyb beklagelse, vi må meddele, at Apostelgårdens formand, Niels F. Christensen, er død - kun 50 år gammel. Noller, som Niels også blev kaldt, var dybt engageret i beboerne og deres vilkår. Noller vil blive savnet - og de varmeste tanker går til familien.