Årbog om udlændinge i Danmark 2002 Status og udvikling MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION SEPTEMBER 2002
Årbog om udlændinge i Danmark 2002 Status og udvikling Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057 København K Tlf.: 33 92 33 80 Fax: 33 11 12 39 E-mail: inm@inm.dk Redaktion: Lars Rahbek Nielsen (redaktør), Henrik Torp Andersen, Mette Clausen, Mona Lauritzen, Lone Boelt Møller, Mie Harding Sørensen, Christine Schmitz og Amalie Lyhne Larsen. Endvidere har Mads Pilkjær og Peder J. Pedersen, Århus Universitet, medvirket til udarbejdelse af Kapitel 6. Redaktionen er afsluttet juli 2002. Tryk og layout: Glumsø Trykcenter A/S. Forsideillustration: Claus Bonnerup, Polfoto. ISBN: 87-90954-60-3 Oplag: 1.500 stk. Publikationen er tilgængelig på internet på http://www.inm.dk Elektronisk ISBN: 87-90954-61-1 Pris: 150,00 kr. inkl. moms Publikationen kan købes ved henvendelse til: Statens Information Publikationsafdelingen Postboks 1103 1009 København K Tlf.: 33 37 92 28 E-mail: sp@si.dk
Indholdsfortegnelse Forord... 5 Sammenfatning... 7 Kapitel 1: Befolkningsstatistik... 20 1.1 Status for befolkningsstatistik... 20 1.2 Udlændinge i Danmark... 21 1.3 Udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark... 23 1.4 Alders- og kønsfordeling blandt indvandrere og efterkommere... 26 1.5 Opholdstid... 30 1.6 Ind- og udvandring... 31 1.7 Analyse af udvandrere... 35 1.8 Naturaliseringer og repatrieringer... 41 1.9 Fremskrivning af antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark... 43 Kapitel 2: Asyl og ophold... 48 2.1 Status og ophold i Danmark... 48 2.2 Asyl- og opholdsstatistik... 49 2.3 Asylansøgeres vej gennem systemet... 49 2.4 Asylansøgere i Danmark... 52 2.5 Meddelte opholdstilladelser... 55 Kapitel 3: Bosætning... 64 3.1 Status for udlændinges bosætning... 64 3.2 Den geografiske fordeling... 65 3.3 Boligplacering af flygtninge.... 68 3.4 Flygtninges flyttemønstre... 71 Kapitel 4: Uddannelse... 74 4.1 Status for udlændinges integration på uddannelsesområdet... 74 3
4.2 Uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning... 76 4.3 Indvandrere og efterkommeres fuldførte uddannelse... 78 4.4 Indvandrere og efterkommeres igangværende uddannelse... 85 4.5 Fuldførelse og frafald i uddannelsessystemet... 98 Kapitel 5: Kommunernes integrationsindsats...99 5.1 Status for kommunernes integrationsindsats... 99 5.2 Integrationsloven... 100 5.3 Danskundervisning... 104 5.4 Aktiviteten på sprogcentrene i 2000... 109 5.5 Aktiveringsindsatsen... 113 5.6 Undersøgelse af aktiveringen af udlændinge omfattet af integrationsloven 119 Kapitel 6: Arbejdsmarkedet... 127 6.1 Status for udlændinges integration på arbejdsmarkedet... 127 6.2 Definitioner og generel arbejdsmarkedsstatistik... 128 6.3 Arbejdsmarkedstilknytning pr. 1. januar 2001... 130 6.4 Arbejdsmarkedstilknytning fordelt på oprindelsesland... 135 6.5 Arbejdsmarkedstilknytning over tid... 136 6.6 Arbejdsmarkedstilknytning fordelt på køn og generationer... 138 6.7 Arbejdsmarkedstilknytning og opholdstid... 139 6.8 Arbejdsmarkedstilknytning og indvandringsalder... 140 6.9 Gruppen uden for arbejdsstyrken... 141 6.10 Udlændinges indkomst... 143 6.11 Analyse af forklarende faktorers betydning for arbejdsmarkedstilknytningen blandt udlændinge i Danmark... 148 Referenceliste... 158 Bilag A1 - A4... 160 Bilag B1 - B13... 184 Bilag C1 - C2... 199 4 INDHOLDSFORTEGNELSE
Forord Årbog om udlændinge i Danmark 2002 Status og udvikling belyser udviklingen i antallet af udlændinge i Danmark samt udlændinges integration i det danske samfund. Det er regeringens mål, at de udlændinge, der bor i Danmark, skal integreres bedre. Det skal først og fremmest ske gennem arbejde. Udlændinge skal hurtigt i arbejde og ikke være på offentlig forsørgelse. Arbejdsstyrken skal øges. Det skal kunne betale sig at arbejde. Årbog om udlændinge i Danmark 2002 Status og udvikling sætter derfor i år fokus på, hvordan udlændinge i Danmark klarer sig på arbejdsmarkedet og belyser sammenhængene mellem integration på arbejdsmarkedet og integration i andre dele af samfundet (fx i uddannelsessystemet og i forhold til bosætning). Analyserne viser, at udlændinge fra tredjelande (dvs. lande uden for Norden, EU og Nordamerika) generelt har en noget ringere tilknytning til arbejdsmarkedet end danskere og udlændinge fra Norden, EU og Nordamerika. Dette skyldes primært, at uddannelsesniveauet blandt udlændinge fra tredjelande er markant lavere end uddannelsesniveauet for den øvrige befolkning. Endvidere udgør manglende danskkundskaber i højere grad en barrierer for beskæftigelse blandt udlændinge fra tredjelande end blandt udlændinge fra Norden, EU og Nordamerika. Regeringen har med En ny udlændingepolitik, På vej mod en ny integrationspolitik og Flere i arbejde et debatoplæg med respekt for de internationale konventioner skabt rammerne for en god og effektiv integrationsindsats. 5
Hvis velfærdssamfundet skal udvikles, kræver det blandt andet, at integration på arbejdsmarkedet lykkes for alle udlændinge - uanset oprindelsesland. Det er derfor vigtig, at vi alle politikere, myndigheder, arbejdsmarkeds parter, danskere og udlændinge medvirker aktivt til at sikre en god integration på arbejdsmarkedet. Det er her integrationen begynder. Bertel Haarder 6 FORORD
Sammenfatning 1. Årbogens tema Det danske samfund står i lighed med mange af de øvrige vestlige velfærdssamfund over for store udfordringer med at imødekomme udviklingen med en aldrende befolkning. I de kommende år vil de store årgange fra 1940-1950 nå pensionsalderen, mens de små årgange fra 1980-1990 gradvist begynder at nå den erhvervsaktive alder. Der bliver med andre ord fremover færre til at forsørge flere. Den fremtidige udvikling af det danske samfund vil derfor blandt andet afhænge af, om vi er i stand til at sikre en vellykket integration af udlændinge. Det gælder både de udlændinge, som allerede bor i landet, og de udlændinge, der kommer hertil i fremtiden. Integrationen af udlændinge i det danske samfund sker først og fremmest gennem integration på arbejdsmarkedet. Temaet for denne årbog er derfor udlændinges integration på arbejdsmarkedet. Årbogen vil belyse, hvordan udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet er samt undersøge, hvilke faktorer der spiller ind i forhold til at komme i beskæftigelse herunder belyse demografiske og sociale forhold for udlændinge i Danmark. Indvandrere og flygtninge er den juridiske definition af udlændinge. Denne definition anvendes blandt andet i integrationsloven. I denne årbog anvendes den gængse statistiske definition af udlændinge, som omfatter indvandrere 1 og efterkommere 2. Den del af befolkningen, der hverken er indvandrere eller efterkommere, betegnes danskere. 1 En indvandrer er en person født i udlandet, hvis forældre begge (eller den ene, hvis der ikke findes oplysninger om den anden) er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. 2 En efterkommer er en person født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er danske statsborgere født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og den pågældende er udenlandsk statsborger, betragtes den pågældende også som efterkommer. 7
2. Årbogens opbygning Årbogen omfatter følgende kapitler og bilag: Årbogens opbygning 1. Befolkningsstatistik 2. Asyl og ophold i Danmark 3. Bosætning 4. Uddannelse 5. Kommunernes integrationsindsats 6. Arbejdsmarkedet Referenceliste Bilag A1. Definitioner Bilag A2. Begreber i udlændingestatistikken Bilag A3. Begreber i arbejdsmarkedsstatistikken Bilag A4. Danmarkskort Bilag B1-B13. Statistiske baggrundstabeller Bilag C1-C2. Regressionsanalyse Årbogen indledes med to baggrundskapitler med befolkningsstatistik og asyl- og opholdsstatistik. Kapitel om befolkningsstatistik belyser bl.a. udviklingen i antallet af udlændinge i Danmark samt udlændinges alders- og kønsfordeling. De demografiske oplysninger spiller en rolle i forhold til integrationen på arbejdsmarkedet. Kapitlet om asyl og ophold i Danmark indeholder primært statistik fra asyl- og familiesammenføringsområdet. De følgende tre kapitler belyser udlændinges bosætning, uddannelsesniveau og kommunernes integrationsindsats. Alle er det områder, der har betydning for udlændinges integration på arbejdsmarkedet. Årbogen afsluttes med et særligt temakapitel om udlændinges integration på arbejdsmarkedet. Udover at gøre status over udlændinges integrations på arbejdsmarkedet, belyser kapitlet ved hjælp af regressionsanalyse sammenhængen 8 SAMMENFATNING
mellem tilknytningen til arbejdsmarkedet og de øvrige områder (befolkningssammensætningen, bosætning og uddannelse). Bagerst i årbogen findes bilag med definitioner af de anvendte begreber i udlændinge- og arbejdsmarkedsstatistikken. Endvidere er de væsentligste baggrundstabeller med tal på udlændingeområdet optrykt som bilag. 3. Sammenfatning af årbogens konklusioner Der blev i 2001 meddelt i alt 38.591 opholdstilladelser. Heraf blev 6.263 givet på baggrund af asyl m.v., mens 13.187 tilladelser blev meddelt i familiesammenføringssager. 5.950 fik et såkaldt EF/EØS-opholdsbevis. De resterende 13.191 opholdstilladelser blev meddelt til personer, der pga. arbejde, studier m.v. søgte ophold i Danmark. Antallet af opholdstilladelser er ikke lig med antallet af indvandringer foretaget i 2001. Årsagerne hertil er blandt andet, at meddelte opholdstilladelser ikke altid udnyttes øjeblikkeligt (dvs. der kan være en vis tidsforskydning mellem meddelelse af opholdstilladelse og indvandring). Endvidere kan opholdstilladelser gives til personer, der allerede befinder sig i landet på et andet opholdsgrundlag. En lille mængde opholdstilladelser bliver ydermere aldrig udnyttet. Endelig er det værd at bemærke sig, at indvandringen opgøres som antallet af indvandringer, hvilket vil sige, at en person i princippet kan nå at ind- og udvandre flere gange i løbet af et år. I 2001 blev der foretaget 35.311 indvandringer og 18.232 udvandringer af indvandrere og efterkommere. Dette svarer til en nettoindvandring på 17.079 i 2001. Pr. 1. januar 2002 var der således 415.331 indvandrere og efterkommere i Danmark, hvilket svarer til 7,7 pct. af hele befolkningen. Indvandrere og efterkommere udgør statistisk set gruppen af udlændinge i Danmark. Denne statistiske definition af udlændinge inkluderer alle indvandrere og efterkommere uanset statsborgerskab. 9
I juridiske sammenhænge består gruppen af udlændinge imidlertid udelukkende af udenlandske statsborgere. Denne gruppe er så at sige en delmængde af gruppen af indvandrere og efterkommere. Pr. 1. januar 2002 var der 259.301 udenlandske statsborgere i Danmark. Årbogen anvender primært indvandrer- og efterkommerbegrebet i sine analyser af integrationen af udlændinge i Danmark. Kun i ganske få afsnit som fx omkring asyl- og ophold anvendes statsborgerbegrebet. Af de 415.331 indvandrere og efterkommere i Danmark pr. 1. januar 2002 var 75 pct. eller 311.369 personer fra tredjelande (dvs. lande uden for Norden, EU og Nordamerika). Dette svarer til, at denne befolkningsgruppe nu udgør 5,8 pct. af hele befolkningen. Det er især denne gruppe, som årbogens analyser vil koncentrere sig om, da denne gruppe på flere punkter adskiller sig fra den øvrige befolkning. Indvandrere og efterkommere fra tredjelande har først og fremmest en noget anden aldersfordeling end den øvrige befolkning. Således er der fortrinsvist mange indvandrere mellem 15 og 49 år, mens langt størstedelen af efterkommerne er under 25 år. Aldersmæssigt er indvandrere og efterkommere fra tredjelande populært sagt en befolkning med en lavere gennemsnitsalder sammenlignet med de øvrige befolkningsgrupper i Danmark (dvs. danskere samt indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika). Tænketankens befolkningsprognose fra januar 2002 viser, at antallet af indvandrere og efterkommere fra tredjelande de næste 20 år næsten vil fordobles, og at denne befolkningsgruppe også om 20 år vil være kendetegnet ved en relativt lav gennemsnitsalder. Indvandrere og efterkommere fra tredjelande har for det andet en markant anderledes adfærd omkring bosætning, uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet end den øvrige befolkning. Pr. 1. januar 2001 stod kun 53 pct. af alle indvandrere og efterkommere i den arbejdsdygtige alder (16-66-årige) til rådighed for arbejdsmarkedet. Til sammenligning var det tilsvarende tal for danskere 83 pct. 10 SAMMENFATNING
Kun 47 pct. af 16-66-årige indvandrere og efterkommere fra tredjelande var i beskæftigelse, mens 80 pct. af alle 16-66-årige danskere var i beskæftigelse. Især indvandrerkvinder fra visse udvalgte tredjelande så som Somalia og Afghanistan har en meget ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Den relativt ringe tilknytning til arbejdsmarkedet giver sig blandt udslag i en lavere gennemsnitsløn for indvandrere fra tredjelande. I 2001 tjente de kun 62 pct. af gennemsnitslønnen for en dansker. Såvel de bosætningsmæssige-, uddannelsesmæssige- som de demografiske karakteristika for indvandrere og efterkommere fra tredjelande giver ifølge årbogens regressionsanalyser en stor del af forklaringen på, hvorfor denne befolkningsgruppe har en markant lavere tilknytning til arbejdsmarkedet end danskere og indvandrere samt efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika. Indvandrere og efterkommere fra tredjelande er ikke bosat jævnt over hele landet i forhold til især danskere. I 243 ud af landet 275 kommuner er andelen af indvandrere og efterkommere fra tredjelande under landsgennemsnittet på 5,8 pct. af befolkningen. I halvdelen af landets kommuner udgør denne befolkningsgruppe højest 2,3 pct. af befolkningen. I enkelte kommuner som Ishøj, Brøndby og Albertslund udgør andelen af indvandrere og efterkommere fra tredjelande imidlertid omkring 20 pct. af befolkningen. Årbogens analyser af udlændingenes bosætning viser endvidere en tendens til, at indvandrere og efterkommere fra tredjelande i højere grad end både danskere samt indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika bosætter sig i og omkring storbyer som København, Århus, Odense og Ålborg. Årbogens analyser viser, at bosætning i storbyer mindsker sandsynligheden for at komme i beskæftigelse, såfremt man er indvandrer eller efterkommer fra et tredjeland. Også på uddannelsesfronten er der markante forskelle på adfærden hos indvandrere og efterkommere fra tredjelande i forhold til den øvrige befolkning. Ses der udelukkende på indvandreres højest fuldførte uddannelse, har kun 12 pct. mænd fra tredjelande og 9 pct. kvinder fra tredjelande fuldført en dansk er- 11
hvervskompetencegivende uddannelse. Årbogens regressionsanalyse viser, at det især er en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet for udlændinge. Medbragte uddannelseskompetencer har ikke nær så stor en betydning i forhold til chancerne for at komme i beskæftigelse. For efterkommerne ser uddannelsessituationen lidt lysere ud, om end det pga. denne befolkningsgruppes aldersfordeling (de fleste efterkommere fra tredjelande er under 25 år) stadig er for tidligt at konkludere noget sikkert omkring deres højest fuldførte uddannelsesniveau. Tallene for efterkommernes tilslutning til ungdomsuddannelserne tyder dog på, at flere efterkommere fra tredjelande i dag påbegynder en ungdomsuddannelse end tidligere. Desværre er gennemførselsprocenten for denne gruppe stadig noget lavere end blandt danskere. Ligesom en ekstern undersøgelser viser, at karaktergennemsnittet er noget lavere for efterkommere end for danskere (Seeberg, 2002). Herudover viser uddannelsesstatistikkerne, at efterkommere fra tredjelande har tendens til at vælge nogle andre uddannelsesretninger end danskere. Der er således fortsat en tendens til, at efterkommere vælger uddannelser som sundhedsfaglige og tekniske uddannelser og i mindre grad samfundsfaglige og humaniorauddannelser. Integrationsloven trådte i kraft den 1. januar 1999 og indebar, at kommunerne fik overdraget ansvaret for blandt andet boligplaceringen af flygtninge, introduktionsprogrammer for nyankomne udlændinge herunder danskundervisning, aktivering og udbetaling af introduktionsydelse. Integrationsloven har til formål at gøre nyankomne udlændinge i stand til hurtigt at komme i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse med henblik på senere indtræden på arbejdsmarkedet. Da loven først pr. 1. januar 2002 har virket i et helt introduktionsforløb på 3 år, er det stadig for tidligt at sige, om loven har den ønskede effekt. Foreløbige undersøgelser af danskundervisningen og aktiveringen viser imidlertid, at fraværet fra danskundervisningen er relativt højt, og at langt fra alle kommuner kan tilbyde udlændinge under integrationsloven aktivering. 12 SAMMENFATNING
Integrationsministeriet har igangsat arbejdet med udviklingen af en metode, der kan måle effekten af kommunernes integrationsindsats af udlændinge under integrationsloven i samarbejde med Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut. En foreløbig måling samt en færdig metode til fortløbende måling af effekten forventes klar i foråret 2003. I 2001 var statens samlede udgifter til tilskud og refusion efter integrationsloven til kommunerne på 2.816,8 mio. kr. mod 1.488,2 mio. kr. i 2000. Tilskud og refusion efter integrationsloven dækker blandt andet en del af kommunernes udgifter til introduktionsydelse, danskundervisning og aktivering. Loven er stadig under indfasning, hvorfor udgifterne vil stige indtil år 2002. 4. Sammenfatning af årbogens resultater De væsentligste resultater fra årbogens kapitler er gengivet kort nedenfor. Befolkningsstatistik - Pr. 1. januar 2002 var der 321.794 indvandrere og 93.537 efterkommere i Danmark. Dette svarer til, at det samlede antal indvandrere og efterkommere udgør 7,7 pct. af befolkningen i Danmark. - Pr. 1. januar 2002 var antallet af udenlandske statsborgere i Danmark 259.301, svarende til 4,8 pct. af befolkningen. - Antallet af indvandrere og efterkommere er steget støt de sidste mange år. Siden 1992 er antallet af indvandrere og efterkommere steget med 73,6 pct. fra 239.241 personer i 1992 til 415.331 personer i 2002. - Antallet af indvandrere og efterkommere fra tredjelande (dvs. lande uden for Norden, EU og Nordamerika) var pr. 1. januar 2002 311.369 personer, svarende til 5,8 pct. af hele befolkningen og 75 pct. af alle indvandrere og efterkommere i Danmark. - Aldersfordelingen blandt indvandrere og især efterkommere i Danmark er markant anderledes end blandt danskere. Således er der fortrinsvist mange indvandrere mellem 15 og 49 år, mens langt størstedelen af efterkommerne er under 25 år. Kønsfordelingen for både indvandrere og efterkommere er lig danskernes. 13
- Omkring 60 pct. af indvandrerne fra Norden, EU og Nordamerika har opholdt sig i Danmark over 10 år mod knap 45 pct. af indvandrerne fra tredjelande. - I 2001 vandrede 35.311 3 indvandrere og efterkommere ind i Danmark, mens 18.232 vandrede ud. Nettoindvandringen til Danmark i 2001 af indvandrere og efterkommere var således på 17.079. Nettoindvandringen har siden 1999 været stigende for denne befolkningsgruppe. - Størstedelen af de udvandrede udlændinge var i den arbejdsdygtige alder (16-66-årige) og havde opholdt sig i Danmark under 6 år. - Få af de udvandrede udlændinge fra tredjelande havde en erhvervskompetencegivende uddannelse og fast tilknytning til arbejdsmarkedet umiddelbart før deres udvandring fra Danmark. Der sker således kun i begrænset omfang et såkaldt braindrain fra Danmark. - I 2001 blev 11.902 udenlandske statsborgere naturaliseret (dvs. fik tildelt dansk indfødsret ved lov). - Antallet af repatrieringer i 2001 var 224 mod 236 i 2000. - Tænketankens befolkningsprognose fra januar 2002 viser, at der om 20 år vil være godt en fordobling i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark. I 2021 vil andelen af indvandrere og efterkommere udgøre 13,1 pct. af befolkningen mod 7,7 pct. i dag. Asyl og ophold i Danmark - Der blev i Udlændingestyrelsen registreret 8.385 spontane asylansøgere i 2001. Heraf havde ca. 27 pct. i forvejen et andet opholdsgrundlag, fx familiesammenførte til flygtninge som efterfølgende søger asyl. De registrerede spontane asylansøgere kom i 2001 især fra Afghanistan, Irak, Bosnien- Hercegovina, Forbundsrepublikken Jugoslavien og Somalia. - Der blev i 2001 indgivet 1.933 asylansøgninger på danske repræsentationer i udlandet. - Der blev i 2001 meddelt 6.263 opholdstilladelser i asylsager m.v. Af disse opnåede 5.742 flygtningestatus, mens 521 opholdstilladelser blev givet af blandt andet humanitære årsager og ganske særlige grunde. 3 Antallet af ind- og udvandrede indvandrere og efterkommere dækker også over udlændinge, hvis herkomst er uoplyst i Danmarks Statistik. 14 SAMMENFATNING
- I 2001 blev der meddelt 13.187 opholdstilladelser til familiesammenføring mod 12.571 i 2000. - Det var især personer fra Irak, Afghanistan, Tyrkiet, Somalia og Thailand, der fik familiesammenføringstilladelse i 2001. - Ud af de i alt 6.499 familiesammenføringstilladelser til ægtefæller, registrerede partnere og faste samlevere blev 1.531 meddelt til personer under 24 år. - Der blev i 2001 meddelt 13.191 andre opholdstilladelser 4 på baggrund af beskæftigelse/erhverv, uddannelser og lignende mod 11.229 i 2000. - I 2001 blev der udstedt 5.950 EF/EØS-opholdsbeviser mod 5.925 i 2001. 5 - Det samlede antal meddelte opholdstilladelser var i 2001 38.591 mod 34.881 i 2000. Arbejdsmarkedet - Kun 53 pct. af alle indvandrere og efterkommere fra tredjelande står til rådighed for arbejdsmarkedet i Danmark, hvorimod erhvervsfrekvensen blandt danskere er 80 pct. - Kun 47 pct. af alle indvandrere og efterkommere fra tredjelande i Danmark er i beskæftigelse, mens beskæftigelsesfrekvensen blandt danskere er 76 pct. - Arbejdsløsheden blandt indvandrere og efterkommere fra tredjelande har været faldende siden 1994, mens erhvervsfrekvensen har været nogenlunde konstant. - Det er primært kvinderne fra tredjelande, som står helt uden for arbejdsmarkedet. - Der er tendens til en stigende arbejdsmarkedstilknytning, jo længere indvandrere fra tredjelande har opholdt sig i Danmark. 4 Andre opholdstilladelser på indvandringsområdet (ikke-asyl) omfatter følgende kategorier: A) Tidligere dansk indfødsret. B) Nær familiemæssig o.l. tilknytning (herunder adoption). C) Beskæftigelse/erhvervshensyn (herunder praktikanter, specialister m.v., musikere og artister, montører m.v., undervisere, ansatte med arbejdsmarkedsrådets godkendelse og ambassadepersonale). D) Ganske særlige grunde (herunder uddannelse, au pair, missionærer, dansk afstamning samt andre afgørelser i henhold til udlændingelovens 9, stk. 2, nr. 4 (blandt andet danske mindretal og opholdstilladelse af andre ganske særlige grunde)). 5 Det er hovedsageligt borgere fra EU- og EØS-lande, der indrejser med denne type af opholdstilladelse. 15
- Der er tendens til en højere arbejdsmarkedstilknytning, jo yngre indvandrere har været på ankomsttidspunktet. - En større andel af de indvandrere og efterkommere fra tredjelande, som står uden for arbejdsmarkedet, står midlertidigt udenfor, og en mindre andel er på tilbagetrækningsordning eller pension i forhold til danskere. - Gennemsnitsindkomsten for indvandrere fra tredjelande i beskæftigelse udgør 84 pct. af beskæftigede danskeres gennemsnitsindkomst. Hvor gennemsnitsindkomsten blandt danskerne er 255.879 kr. årligt, er gennemsnitsindkomsten blandt indvandrere fra tredjelande 214.062 kr. årligt. Bosætning - Indvandrere og efterkommere fra tredjelande er ikke bosat jævnt over hele landet. - I 243 ud af landets 275 kommuner er andelen af indvandrere og efterkommere fra tredjelande under landsgennemsnittet på 5,8 pct. af befolkningen. - I halvdelen af landets kommuner udgør indvandrere og efterkommere fra tredjelande højst 2,3 pct. af befolkningen. - I 14 kommuner udgør indvandrere og efterkommere fra tredjelande over 8,1 pct. af befolkningen. - Indvandrere og efterkommere fra tredjelande udgør den største andel af befolkningen i Ishøj (23,7 pct.), Brøndby (19,9 pct.) og Albertslund (18,5 pct.). - Indvandrere og efterkommere fra tredjelande bosætter sig i højere grad end danskere i hovedstadsområdet og de største bykommuner. Godt 40 pct. af indvandrerne og efterkommerne har valgt at bosætte sig i København, Århus, Odense, Aalborg eller Frederiksberg, mens kun 21,5 pct. af danskerne bor i disse fem kommuner. - Integrationslovens bestemmelser om boligplacering af nyankomne flygtninge har sikret en mere ligelig fordeling af flygtningene mellem kommunerne. - Aalborg, Gentofte og Silkeborg Kommuner har siden integrationsloven trådte i kraft modtaget flest flygtninge til boligplacering, mens Ishøj, Brøndby og Albertslund Kommuner hører til blandt de, der har modtaget færrest. 16 SAMMENFATNING
Uddannelse - Det har stor betydning for indvandreres arbejdsmarkedstilknytning, om de har fuldført en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse. Indvandreres udenlandske uddannelse giver derimod ikke samme direkte adgang til arbejdsmarkedet. - Kun få indvandrere fra tredjelande har gennemført en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse. En væsentlig andel af de indvandrere, der ingen dansk uddannelse har, medbringer heller ikke nogen kompetencegivende udenlandsk uddannelse. - Indvandrernes danske uddannelsesniveau forbedres over tid. Efter mere end 15 års ophold i landet har 62 pct. af indvandrerne fra tredjelande dog stadig ingen dansk uddannelse. - Efterkommere fra tredjelande klarer sig betydeligt bedre end deres forældre, men også blandt efterkommerne er andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse lavere end blandt danskerne. Forskellen skyldes primært, at kun 21 pct. af de 25-64-årige mandlige efterkommere har fuldført en erhvervsfaglig uddannelse, mod 43 pct. af danske mænd i samme aldersinterval. - I alt 9,1 pct. af samtlige elever i folkeskolen er tosprogede. Koncentrationen af tosprogede elever varierer dog meget mellem kommunerne, således befinder hovedparten af de tosprogede elever sig i nogle få kommuner primært kommuner i hovedstadsområdet. - Gruppen af 16-19-årige indvandrere fra tredjelande er dårligt repræsenteret på ungdomsuddannelserne. Halvdelen af de 16-19-årige unge, der har afsluttet grundskolen, er ikke i gang med en ungdomsuddannelse. - De 16-19-årige efterkommere fra tredjelande er generelt godt repræsenteret på ungdomsuddannelserne. Dog vælger relativt færre af mændene en erhvervsfaglig uddannelse sammenlignet med danske mænd. - Indvandrere og efterkommere fra tredjelande er underrepræsenteret på de erhvervsfaglige uddannelser inden for bygge- og anlægsområdet, de grafiske fag samt landtransport og jordbrug. - Kun relativt få 20-24-årige indvandrere fra tredjelande er i gang med en videregående uddannelse. Andelen af 20-24-årige efterkommere fra tredjelan- 17
de på en videregående uddannelse ligger omtrent på niveau med andelen for 20-24-årige danske mænd. - På de korte videregående uddannelser udgør indvandrere og efterkommere fra tredjelande en stor andel af eleverne på sundhedsuddannelserne (fx laborant og tandplejer), men er til gengæld markant underrepræsenteret på uddannelserne inden for forsvar og politi. - Indvandrere og efterkommere fra tredjelande er stærkt repræsenteret på uddannelserne til diplomingeniør, men er på de fleste andre mellemlange uddannelser underrepræsenteret. - På de lange videregående uddannelser foretrækker indvandrere og efterkommere fra tredjelande de sundhedsvidenskabelige og tekniske fag. - Indvandrere og efterkommere fra tredjelande har generelt et højere frafald på de erhvervskompetencegivende uddannelser end danskere. Kommunernes integrationsindsats - Integrationsloven trådte i kraft den 1. januar 1999 og indebar, at kommunerne fik overdraget ansvaret for blandt andet boligplacering af flygtninge, introduktionsprogrammer for nyankomne udlændinge herunder danskundervisning og aktivering samt udbetaling af introduktionsydelse. - Den kommunale integrationsindsats finansieres via en kombination af refusion og tilskud fra staten. Statens udgifter til integrationsloven m.v. var i 2001 på 2.816,8 mio. kr. mod 1.488,2 mio. kr. i 2000. Loven er stadig under indfasning, hvilket betyder, at udgifterne hertil vil stige indtil 2002. - I 2000 gik 45.982 kursister på sprogskole for at lære dansk. Heraf gik 13 pct. på spor 1, 30 pct. på spor 2, mens 52 pct. gik på spor 3. - 37,5 pct. af kursisterne på sprogcentrene var i 2000 henvist til danskundervisningen efter lov om aktiv socialpolitik, og dermed udgjorde de den største gruppe på sprogcentrene. Den næststørste gruppe var selvforsørgere, mens integrationslovskursisterne udgjorde ca. en fjerdedel af kursisterne på sprogcentrene i 2000. - Fraværet fra danskundervisningen var i 2000 i samme størrelsesorden som i 1999 svarende til ca. 24 pct. fravær fra undervisningen. Fraværet er desuden som tidligere år højere blandt kursister på aftenundervisning end blandt dagkursister. 18 SAMMENFATNING
- Generelt tilbyder kommunerne ikke aktivering i det omfang, der er forudsat i loven, selv om regnskabstal for 2001 viser, at aktiveringen af nyankomne udlændinge dog har været stigende i forhold til 2000. - En spørgeskemaundersøgelse blandt 89 kommuner viser, at 50 pct. af de udlændinge, der ikke følger et fuldt introduktionsprogram med aktivering, er fritaget herfra af ganske særlige grunde såsom graviditet, barsel eller traumatisering. Endvidere viser tallene, at kommuner med lav aktiveringsgrad angiver mangel på oprettelse af aktiveringstilbud i kommunen som den væsentligste begrundelse for, at udlændingene ikke følger et samlet introduktionsprogram. Denne begrundelse er i modstrid med integrationsloven. 19
1. Befolkningsstatistik 1.1 Status for befolkningsstatistik Befolkningsstatistikken er et af de mest centrale områder i udlændingedebatten i Danmark. Spørgsmål som Hvor mange udlændinge er der i Danmark?, Hvor kommer de fra?, Hvor gamle er de? og Hvor mange udlændinge vil der være i Danmark om 20 år? er alle spørgsmål, der har med befolkningsstatistik at gøre, og som har fyldt en del i udlændingedebatten de senere år. Befolkningsstatistikken er endvidere tæt sammenhængende med integrationsområdet. Alene antallet af udlændinge i Danmark opdelt på herkomst, oprindelseslande, alder, køn og opholdstid m.v. set i sammenhæng med udlændinges medbragte ressourcer (uddannelsesmæssige, beskæftigelsesmæssige kompetencer og kultur) kan bidrage med en stor del af forklaringen på, hvorfor nogle befolkningsgrupper i Danmark er velintegrerede i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet osv., mens andre befolkningsgrupper er ringe integreret i det danske samfund. I kapitel 1 redegøres for den befolkningsmæssige status pr. 1. januar 2002. I kapitlet fremgår det blandt andet: - Pr. 1. januar 2002 var der 321.794 indvandrere og 93.537 efterkommere i Danmark. Dette svarer til, at det samlede antal indvandrere og efterkommere udgør 7,7 pct. af befolkningen i Danmark. - Pr. 1. januar 2002 var antallet af udenlandske statsborgere i Danmark 259.301, svarende til 4,8 pct. af befolkningen. - Antallet af indvandrere og efterkommere er steget støt de sidste mange år. Siden 1992 er antallet af indvandrere og efterkommere steget med 73,6 pct. fra 239.241 personer i 1992 til 415.331 personer i 2002. - Antallet af indvandrere og efterkommere fra tredjelande (dvs. lande uden for Norden, EU og Nordamerika) var pr. 1. januar 2002 311.369 personer, svarende til 5,8 pct. af hele befolkningen og 75 pct. af alle indvandrere og efterkommere i Danmark. 20 KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK
- Aldersfordelingen blandt indvandrere og især efterkommere i Danmark er markant anderledes end blandt danskere. Således er der fortrinsvist mange indvandrere mellem 15 og 49 år, mens langt størstedelen af efterkommerne er under 25 år. Kønsfordelingen for både indvandrere og efterkommere er lig danskernes. - Omkring 60 pct. af indvandrerne fra Norden, EU og Nordamerika har opholdt sig i Danmark over 10 år mod knap 45 pct. af indvandrerne fra tredjelande. - I 2001 vandrede 35.311 1 indvandrere og efterkommere ind i Danmark, mens 18.232 vandrede ud. Nettoindvandringen til Danmark i 2001 af indvandrere og efterkommere var således på 17.079. Nettoindvandringen har siden 1999 været stigende for denne befolkningsgruppe. - Størstedelen af de udvandrede udlændinge var i den arbejdsdygtige alder (16-66-årige) og havde opholdt sig i Danmark under 6 år. - Kun en begrænset del af de udvandrede udlændinge fra tredjelande havde en erhvervskompetencegivende uddannelse og fast tilknytning til arbejdsmarkedet umiddelbart før deres udvandring fra Danmark. - I 2001 blev 11.902 udenlandske statsborgere naturaliseret (dvs. fik tildelt dansk indfødsret ved lov). - Antallet af repatrieringer i 2001 var 224 mod 236 i 2000. - Tænketankens befolkningsprognose fra januar 2002 viser, at der om 20 år vil være godt en fordobling i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark. I 2021 vil andelen af indvandrere og efterkommere udgøre 13,1 pct. af befolkningen mod 7,7 pct. i dag. 1.2 Udlændinge i Danmark For at besvare spørgsmålet om, hvor mange udlændinge der er i Danmark, er det nødvendigt at definere, hvilken personkreds begrebet udlændinge omfatter. I juridiske sammenhænge omfatter udlændinge udenlandske statsborgere i Danmark. I statistiske sammenhænge anvendes en bredere definition. Den statistiske definition inkluderer alle indvandrere og efterkommere i Danmark uanset statsborgerskab. 1 Antallet af ind- og udvandrede indvandrere og efterkommere dækker også over udlændinge, hvis herkomst er uoplyst i Danmarks Statistik. 21
Indvandrere er udlændinge, der er født i udlandet, mens efterkommere er født i Danmark 2. Således omfatter begreberne indvandrere og efterkommere såvel udenlandske som danske statsborgere af udenlandsk oprindelse. Danske statsborgere af udenlandsk oprindelse er blandt andet personer, der har fået dansk indfødsret, og danske statsborgere, hvis forældre er udenlandske statsborgere. Tabel 1.1 viser, hvorledes de to definitioner supplerer hinanden. Tabel 1.1: Personer af udenlandsk oprindelse pr. 1. januar 2002 Indvandrere Efterkommere I alt Udenlandske statsborgere 221.398 37.903 259.301 Danske statsborgere 100.396 55.634 156.030 I alt 321.794 93.537 415.331 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2. Nærværende publikation anvender primært den statistiske definition af udlændinge (dvs. begrebet indvandrere og efterkommere), da denne definition skønnes bedst at kunne belyse de reelle integrationsudfordringer, som det danske samfund står overfor. Argumentet er, at der stadig kan forekomme integrationsproblemer med personer af udenlandsk oprindelse, selv om de har opnået dansk statsborgerskab. Begrebet udenlandske statsborgere vil dog forekomme i enkelte sammenhænge, fx i afsnit 1.8 om naturalisationer. 2 Der henvises til bilag A1 og A2 for den præcise definition af begreberne indvandrere og efterkommere. 22 KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK
1.3 Udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark Figur 1.1 viser udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere fra 1992 til 2002. Figur 1.1: Udviklingen i antal indvandrere og efterkommere i Danmark fordelt på oprindelsesland pr. 1. januar 1992-2002 Antal indvandrere og efterkommere 500.000 400.000 300.000 200.000 100.000 0 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Norden Nordamerika EU Tredjelande Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2. Note: Norden omfatter Finland, Norge, Sverige og Island. Nordamerika omfatter USA og Canada. EU omfatter de øvrige EU-lande. Tredjelande omfatter alle lande uden for Norden, EU og Nordamerika. Antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark har været stigende over hele perioden. I alt er antallet af indvandrere og efterkommere steget fra 239.241 i 1992 til 415.331 personer i 2002. Dette svarer til en stigning på 73,6 pct. i det samlede antal indvandrere og efterkommere over hele perioden. Af figur 1.1 fremgår det, at den totale stigning hovedsagelig skyldes en stigning i antallet af indvandrere og efterkommere med oprindelse i tredjelande fra 151.887 i 1992 til 311.369 i 2002. Dette er mere end en fordobling af denne befolkningsgruppe. Stigningen var især markant i 1995 på grund af ca. 16.000 opholdstilladelser til bosniske krigsflygtninge. I forhold til sidste år er antallet af indvandrere og efterkommere steget med 4,9 pct. fra 395.947 personer i 2001 til 415.331 personer i 2002. 23
I tabel 1.2 er de 415.331 personer opdelt på herkomst og oprindelsesland. Tabel 1.2: Indvandrere og efterkommere i Danmark fordelt på oprindelsesland pr. 1. januar 2002 Personer Indvandrere Efterkommere Indvandrere og efterkommere i alt Norden 34.756 4.731 39.487 EU 7.073 1.012 8.085 Nordamerika 50.842 5.548 56.390 Tredjelande 229.123 82.246 311.369 I alt 321.794 93.537 415.331 Procent Norden 10,8% 5,1% 9,5% EU 2,2% 1,1% 1,9% Nordamerika 15,8% 5,9% 13,6% Tredjelande 71,2% 87,9% 75,0% I alt 100,0% 100,0% 100,0% Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2. Af tabel 1.2 fremgår det, at 75 pct. af alle indvandrere og efterkommere i Danmark kommer fra tredjelande, mens de øvrige indvandrere og efterkommere udgør i alt 25 pct. 24 KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK
Figur 1.2 nedenfor giver et lidt mere detaljeret billede af, hvor store de ti største grupper af indvandrere og efterkommere er i Danmark. Figur 1.2: De ti største grupper af indvandrere og efterkommere i Danmark pr. 1. januar 2002 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 Tyrkiet Tyskland Irak Libanon* Bosnien-Hercegovina Pakistan Jugoslavien Somalia Norge Sverige Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2. Note: Asylansøgere indgår ikke i opgørelsen. Libanon inkluderer ikke statsløse. I dag er gruppen af personer af tyrkisk oprindelse klart den største befolkningsgruppe blandt indvandrere og efterkommere i Danmark. Pr. 1. januar 2002 blev antallet af indvandrere og efterkommere af tyrkisk oprindelse opgjort til 52.159 personer. Tilsvarende er de to næststørste grupper opgjort til henholdsvis 25.287 og 21.555 personer af tysk og irakisk oprindelse. 25
1.4 Alders- og kønsfordelingen blandt indvandrere og efterkommere Alders- og kønsfordelingen for indvandrere og efterkommere fremgår af figur 1.3 og 1.4. Figur 1.3: Aldersfordeling i pct. for indvandrere pr. 1. januar 2002 70-årige og derover 65 69- Kvinder årige Mænd 60 64- årige 55 59- årige 50 54- årige 45 49- årige 40 44- årige 35 39- årige 30 34- årige 25 29- årige 20 24- årige 15 19- årige 10 14- årige 5 9- årige 0 4- årige 15 10 5 0 5 10 15 Danskere Indvandrere Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2. Det fremgår af figur 1.3, at andelen af 15-49-årige blandt indvandrere er noget højere end blandt personer af dansk oprindelse. Endvidere fremgår det, at andelen af indvandrere under 15 år er markant mindre end andelen af unge under 15 år af dansk oprindelse. Det skyldes især, at indvandrergruppen per definition omfatter personer født i udlandet, hvoraf relativt få er kommet til Danmark som 26 KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK
børn. Endvidere ses, at andelen af midaldrende indvandrere over 55 år er markant mindre end andelen af danskere over 55 år. For så vidt angår kønsfordelingen blandt danskere og indvandrere, viser figur 1.3, at der ikke er væsentlige forskelle på andelene af mænd og kvinder i aldersintervallerne fra 0 til 69 år. Kun i det ældste aldersinterval (over 70 år) ses der en markant højere andel kvinder end mænd. Dette mønster er generelt for såvel danskere og indvandrere og er derfor ikke noget, der er specielt kendetegnende for indvandrere i Danmark. Indvandrernes aldersfordeling er interessant i relation til det fremtidige arbejdsmarked, hvor den danske befolkning går en stigende aldring i møde dvs. der bliver flere ældre samtidig med, at der bliver relativt færre unge i den arbejdsdygtige alder mellem 15 og 64 år. Denne udvikling vil medføre, at forsørgerbyrden øges. I teorien vil en øget indvandring kunne være med til at løse udfordringerne med befolkningens aldring, idet indvandrerbefolkningen i Danmark karakteriseres ved, at en relativ stor del (83,5 pct. af alle indvandrere) er i den arbejdsdygtige alder mellem 15 og 64 år. Problemet er, at indvandrere hidtil har haft en ringere tilknytning til arbejdsmarkedet end danskere. Dette vil blive omtalt senere i afsnit 1.9 om befolkningsfremskrivninger samt kapitel 6 om arbejdsmarkedet. 27
Efterkommernes aldersfordeling er ligeledes spændende i forhold til de fremtidige udfordringer på arbejdsmarkedet. Efterkommernes aldersfordeling fremgår af figur 1.4 nedenfor. Figur 1.4: Aldersfordeling i pct. for efterkommere pr. 1. januar 2002 70-årige og derover 65 69- Kvinder årige 60 64- Mænd årige 55 59- årige 50 54- årige 45 49- årige 40 44- årige 35 39- årige 30 34- årige 25 29- årige 20 24- årige 15 19- årige 10 14- årige 5 9- årige 0 4- årige 40 30 20 10 0 10 20 30 40 Danskere Efterkommere Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2. Af figur 1.4 fremgår det, at der blandt efterkommere er mange helt unge, både drenge og piger, under 15 år sammenlignet med andelen af danske unge under 15 år. Dette er ikke overraskende set i lyset af, at efterkommere defineres som personer født i Danmark af forældre, som begge er udenlandske statsborgere 3. Ef- 3 Se bilag A1 for den præcise definition af efterkommere. 28 KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK
tersom de fleste indvandrere (forældregenerationen til efterkommerne) jf. figur 1.3 er under 50 år, er de fleste efterkommere under 25 år. I alt er 69.160 efterkommere under 15 år, svarende til 73,9 pct. af alle efterkommere i Danmark, mens 82.894 er under 25 år, svarende til 88,6 pct. af alle efterkommere i Danmark. Da efterkommerbefolkningen har en så relativ lav gennemsnitsalder, er det stadig for tidligt at sige noget sikkert om deres chance for at være med til at løse udfordringen for det fremtidige arbejdsmarked. Udfordringen for efterkommerne er i første omgang at uddanne sig på niveau med danske unge. Dette emne vil blive behandlet nærmere i kapitel 4. 29
1.5 Opholdstid Figur 1.5 viser opholdstiden for indvandrere opdelt på oprindelsesland. Figur 1.5: Indvandreres opholdstid opdelt på oprindelsesland angivet i pct. pr. 1. januar 2002 Procent 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1 år og derunder 1-2 år 2-3 år 3-4 år 4-5 år 5-6 år 6-7 år 7-8 år 8-9 år 9-10 år 10-15 år Over 15 år Uoplyst Norden, EU og Nordamerika Tredjelande Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef20. Af figur 1.5 fremgår det, at lidt over 60 pct. af indvandrerne fra Norden, EU og Nordamerika har opholdt sig i Danmark over 10 år mod knap 45 pct. af indvandrerne fra tredjelande. Den relativt høje andel af indvandrerne fra tredjelande med en opholdstid på mellem 6 og 7 år skyldes, at et stort antal bosniske krigsflygtninge fik opholdstilladelse i 1995. Som det vil fremgå af kapitel 6, øges indvandreres chance for at komme i beskæftigelse, jo længere de har opholdt sig i Danmark. 30 KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK
1.6 Ind- og udvandringer Danmarks Statistik opgør årligt antallet af ind- og udvandringer. Opgørelsen af indvandringer omfatter ikke vandringer af asylansøgere, turister, personer med kortvarig opholdstilladelse under 3 måneder og nordiske statsborgere, der ikke tager fast bopæl i Danmark. Opgørelsen af udvandringer omfatter udvandring af personer med fast bopæl i Danmark. Det skal bemærkes, at opgørelsen omfatter antallet af vandringer og ikke antallet af personer, som er ind- eller udvandret. Hvis en person er flyttet både ind og ud af landet inden for perioden, tælles dette altså både som en indvandring og en udvandring 4. 4 I kapitel 2 om asyl- og opholdsstatistik forklares, hvorfor antallet af indvandringer og antallet af opholdstilladelser ikke er direkte sammenligneligt. 31
I figur 1.7 ses en opgørelse over antallet af ind- og udvandringer foretaget af indvandrere og efterkommere siden 1997. Figur 1.7: Udviklingen i antallet af vandringer foretaget af indvandrere og efterkommere, 1997-2001 Personer 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 1997 1998 1999 2000 2001 Indvandring Udvandring Nettoindvandring Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, særkørsler. Note: Antallet af ind- og udvandrede udlændinge omfatter også personer, hvis herkomst er uoplyst i Danmarks Statistik. Af figur 1.7 ses, at antallet af årlige nettoindvandringer af indvandrere og efterkommere er faldet lidt i perioden 1997-1999, hvorefter nettoindvandringen har været stigende. Den stigende nettoindvandring er et udtryk for, at flere indvandrer til Danmark, mens færre udvandrer fra Danmark. Den samlede stigning i nettoindvandringen for alle indvandrere og efterkommere har i perioden 1997-2001 været 15 pct. svarende til en stigning på 2.233 nettoindvandringer. 32 KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK
Tabel 1.3 viser ind- og udvandringen i 2001 opdelt på oprindelsesland. Tabel 1.3: Antal vandringer foretaget af indvandrere og efterkommere til og fra Danmark, 2001 Indvandring Udvandring Nettoindvandring Norden 3.745 3.277 468 EU 4.705 3.271 1.434 Nordamerika 1.270 902 368 Tredjelande 25.591 10.782 14.809 I alt 35.311 18.232 17.079 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, særkørsler. Note: Antallet af ind- og udvandrede udlændinge omfatter også personer, hvis herkomst er uoplyst i Danmarks Statistik. Tabel 1.3 viser, at det er indvandrere og efterkommere fra tredjelande, der står for hovedparten af nettoindvandringerne til Danmark. I 2001 er der registreret 25.591 indvandringer og 10.782 udvandringer af indvandrere og efterkommere fra tredjelande. Dette svarer til en nettoindvandring på 14.809 for denne befolkningsgruppe, svarende til 86,7 pct. af den samlede nettoindvandring af indvandrere og efterkommere i Danmark. 33
Figur 1.8 viser nettoindvandringen for de ti største befolkningsgrupper i 2001. Figur 1.8: De ti største nettoindvandringsgrupper i 2001 Indvandrere/efterkommere 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 Irak Afghanistan Tyrkiet Thailand Jugoslavien Kina Rusland Tyskland Litauen Polen Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, særkørsler. Det ses af figur 1.8, at især indvandrere og efterkommere fra Irak og Afghanistan bidrog til nettoindvandringen til Danmark i 2001. Indvandrere og efterkommere fra de to lande stod således for 34 pct. af den samlede nettoindvandring til Danmark i 2001. Nettoindvandringen er især relevant at følge med henblik på, om Danmark kan løse sine problemer med manglende arbejdskraft i visse brancher og erhverv. I den forbindelse spiller det en rolle, hvilke kvalifikationer de personer, der henholdsvis ind- og udvandrer, er i besiddelse af. I kapitel 4 belyses indvandrernes medbragte uddannelse og i kapitel 6 analyseres indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet. I næste afsnit ses der nærmere på, hvilke kvalifikationer der med de udvandrede forsvinder ud af landet. 34 KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK
1.7 Analyse af udvandrere Udlændingedebatten i Danmark har hidtil primært koncentreret sig om indvandringssiden (hvor mange der kommer, hvor de er fra, hvilken uddannelse de medbringer osv.). I den seneste tid har Integrationsministeriet imidlertid registreret en stigende interesse for udvandringssiden, hvor interessen hovedsageligt koncentrerer sig om spørgsmålet, sker der et braindrain fra Danmark, dvs. om der sker en systematisk udvandring af højt uddannede personer? Da en tilbundsgående analyse af braindrain -spørgsmålet er meget omfattende, er spørgsmålet her alene belyst via en relativt simpel deskriptiv analyse af udvandringssiden. I 2001 udvandrede i alt 40.326 personer fra Danmark heraf var 22.094 danskere, svarende til 54,8 pct. af alle udvandrede. Tabel 1.4 viser antallet af udvandrede i 2001 opdelt på alder, køn og herkomst. Tabel 1.4: Antallet af udvandrede i 2001 opdelt på alder, herkomst og køn i absolutte tal og pct. Indvandrere Efterkommere Danskere Uoplyste Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder 592 577 486 448 1.683 1.617 0-15-årige 9,0% 9,8% 73,4% 73,2% 14,5% 15,4% 1.614 2.044 68 74 2.560 3.613 16-24-årige 24,5% 34,6% 10,3% 12,1% 22,1% 34,4% 3.024 2.430 72 68 5.208 3.927 25-39-årige 46,0% 41,1% 10,9% 11,1% 45,0% 37,4% 1.261 759 32 19 2.032 1.291 40-66-årige 19,2% 12,8% 4,8% 3,1% 17,5% 12,3% 84 102 4 3 103 60 67-årige og derover 1,3% 1,7% 0,6% 0,5% 0,9% 0,6% 6.575 5.912 662 612 11.586 10.508 I alt 100% 100% 100% 100% 100% 100% Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, særkørsler. 302 13,3% 893 39,5% 772 34,1% 281 12,4% 15 0,7% 2.263 100% 286 13,0% 1.173 53,1% 586 26,5% 152 6,9% 11 0,5% 2.208 100% Af tabel 1.4 ses det, at personer mellem 16 og 39 år stod for en stor del af udvandringen fra Danmark i 2001 (69,7 pct.). Af procentsatserne fremgår det, at der kun blandt efterkommere er en markant anderledes aldersmæssig fordeling blandt de udvandrede i 2001. For efterkommere gælder det, at knap 73 pct. af 35
alle udvandrede i denne befolkningsgruppe er under 16 år. Dette virker imidlertid naturligt set i lyset af, at knap 75 pct. af alle efterkommere i Danmark er under 16 år. Størstedelen af de indvandrere, der udvandrede fra Danmark i 2001, havde på udvandringstidspunktet opholdt sig i Danmark 6 år eller derunder, hvilket fremgår af tabel 1.5 nedenfor. Opholdstiden er uinteressant for de udvandrede danskere og efterkommere, da de typisk vil være født i Danmark (jf. definitionerne bilag A1). Tabel 1.5: Opholdstiden for indvandrere, der udvandrede fra Danmark i 2001 opdelt på oprindelsesland Under 3 år 3-6 år 6-10 år 10-15 år Over 15 år Uoplyst I alt Norden, EU og Nordamerika 60,4% 19,6% 8,4% 4,1% 5,1% 2,4% Tredjelande 51,4% 15,8% 11,1% 10,2% 7,4% 4,0% Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, særkørsler. 100,0% N = 7.042 100,0% N = 4.445 I tabel 1.5 bemærkes det, at især indvandrere fra Norden, EU og Nordamerika udvandrer fra Danmark efter relativ kort tid i landet. Dette hænger formentligt sammen med, at deres ophold i Danmark typisk skyldes arbejde eller uddannelse i en tidsbegrænset periode. 36 KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK
Figur 1.9: Opgørelse af udvandring Udvandring omfatter personer, der er CPR-registreret med bopæl i Danmark, og som rejser til udlandet og opgiver deres bopæl i landet; desuden medregnes flytninger til Færøerne og Grønland. Efter CPR-loven har personer, som flytter til Danmark fra et nordisk land eller et EU- eller EØS-land, pligt til at anmelde tilflytning, hvis opholdet skal vare over 6 måneder. Personer, som tilflytter fra det øvrige udland, har pligt til at anmelde tilflytning, hvis opholdet skal vare over 3 måneder. Personer, som opholder sig i Danmark i over 3/6 måneder vil således som udgangspunkt være CPRregistreret, og dermed i forbindelse med eventuel hjemrejse indgå i opgørelsen af udvandringen. En vis del af udvandringen fra Danmark omfatter således personer, der kun har boet i landet i en kortere periode - fx i forbindelse med uddannelse eller arbejde. Kilde: CPR-kontoret i Indenrigs- og Sundhedsministeriet. For at undersøge, om der sker braindrain 5 fra Danmark, er det nødvendig at undersøge udvandrernes uddannelsesniveau. Tabel 1.6 nedenfor viser de 16-66- årige udvandreres højest fuldførte uddannelse. 5 "Braindrain" betragtes i denne publikation som systematisk tab af uddannelseskompetence. 37
Tabel 1.6: 16-66-årige udvandrere i 2001 opdelt på højest fuldførte uddannelse og oprindelsesland Oprindelsesland Danmark Norden, EU og Nordamerika Tredjelande Alle uanset oprindelsesland Udenlandske/Danske uddannelser Udl. Dansk Udl. Dansk Udl. Dansk Udl. Dansk Samlet Grundskole 0 4.274 154 165 330 418 484 4.857 5.341 Almengymnasial uddannelse 1 3.315 285 54 207 79 493 3.448 3.941 Erhvervsgymnasial uddannelse 0 1.010 0 14 0 24 0 1.048 1.048 Erhvervsfaglig uddannelse 0 3.647 596 105 322 93 918 3.845 4.763 Korte videregående uddannelser 0 766 163 66 70 30 233 862 1.095 Bachelor 0 1.742 286 101 138 60 424 1.903 2.327 Mellemlange videregående udd. 0 888 0 49 0 19 0 956 956 Lange videregående uddannelser 0 1.808 291 108 114 87 405 2.003 2.408 Uoplyst/ingen uddannelse 0 1.180 0 2.110 0 3.026 6 0 6.316 6.316 Alle uddannelser i alt 1 18.630 1.775 2.772 1.181 3.836 2.957 25.238 28.195 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, særkørsler. Note: Det bemærkes, at de udenlandske uddannelser kan variere i niveau indbyrdes samt i forhold til danske uddannelser. Endvidere bemærkes det, at personer med opholdstid i Danmark på ét år og derunder er udeladt fra tabellen. Af de i alt 28.195 16-66-årige udvandrere i 2001 har 41 pct. en erhvervskompetencegivende 7 uddannelse. I absolutte tal svarer det til, at 11.549 af de 16-66- årige udvandrere i 2001 har en erhvervskompetencegivende uddannelse heraf har 9.569 taget uddannelsen i Danmark, mens 1.980 har taget sin uddannelse i udlandet. Af de 11.549, der udvandrede i 2001 med en erhvervskompetencegivende uddannelse, har 76,6 pct. oprindelse i Danmark, mens 15,3 pct. og 8,1 pct. af udvandrere med en erhvervskompetencegivende uddannelse har oprindelse i henholdsvis Norden, EU og Nordamerika samt tredjelande. Af de 5.017 16-66-årige, der udvandrede i 2001 med oprindelse i tredjelande, har 16,1 pct. (810 personer) en dansk uddannelse, mens 23,5 pct. (1.181 personer) har en udenlandsk uddannelse. De resterende 60,3 pct. (3.026 personer) har ikke en uddannelse, eller der findes ikke oplysninger om disse personers uddannelse. 6 Danmarks Statistik oplyser, at hovedparten af de 3.026 udvandrere fra tredjelande, der er kategoriseret i "Uoplyst/ingen uddannelse", ingen uddannelse har. 7 Erhvervskompetencegivende uddannelser omfatter erhvervsfaglige uddannelser, bacheloruddannelser samt korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. 38 KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK
Danmarks Statistik oplyser dog, at hovedparten af udvandrerne i denne kategori ingen uddannelse har. I forhold til spørgsmålet om der forsvinder højtuddannet arbejdskraft ud af Danmark, kan det ud fra tabel 1.6 isoleret siges, at braindrain forekommer i et vist omfang (jf. at 41 pct. af alle 16-66-årige udvandrere i 2001 havde en erhvervskompetencegivende uddannelse). Af tabel 1.6 fremgår det imidlertid, at en stor del af de veluddannede udvandrere er danskere. Da det må formodes, at en stor del af disse personer vender tilbage til Danmark efter nogle år i udlandet, indikerer tallene i tabel 1.6, at en stor del af braindrainet er af midlertidig karakter 8. Kun de personer, der udvandrer med udenlandsk oprindelse, må formodes at udvandre permanent. Som nævnt ovenfor udgjorde denne gruppe i 2001 2.698 personer, svarende til 23,4 pct. af alle udvandrere med en erhvervskompetencegivende uddannelse eller 9,6 pct. af alle 16-66-årige udvandrere i 2001. I et lidt bredere perspektiv er det ud over omfanget af udvandringen af veluddannet arbejdskraft interessant at se på de udvandredes tilknytning til arbejdsmarkedet umiddelbart før udvandringstidspunktet. Tabel 1.7 viser tilknytningen til arbejdsmarkedet for 16-66-årige udvandrere i 2001. 8 I perioden 1996-2000 genindvandrede i gennemsnit årligt 22.522 danske statsborgere heraf langt de fleste af dansk herkomst (Tænketanken, Befolkningsudviklingen 2001-2021, 2001. 39
Tabel 1.7: 16-66-årige udvandrere i 2001 opdelt på tilknytning til arbejdsmarkedet og oprindelsesland Oprindelsesland Beskæftigede Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken Danmark 13.345 726 4.560 18.631 Norden, EU og Nordamerika 2.458 145 3.826 6.429 Tredjelande 1.643 183 7.067 8.893 I alt 17.446 1.054 15.453 33.953 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, særkørsler. I alt Tabel 1.7 viser, at 17.446 (51,3 pct.) af de i alt 33.953 16-66-årige udvandrere i 2001 var beskæftigede, 1.054 arbejdsløse (3,1 pct.) og 15.453 uden for arbejdsstyrken (45,5 pct.) umiddelbart før deres udvandring. Andelen af 16-66-årige udvandrere beskæftigede umiddelbart før udvandringen var markant lavere for personer med oprindelse i tredjelande (18,5 pct.) sammenlignet med personer med oprindelse i Norden, EU og Nordamerika (38,2 pct.) og personer af dansk oprindelse (71,6 pct.). Med udgangspunkt i tabel 1.6 og 1.7 tyder det således på, at der kun i et begrænset omfang sker permanent tab af såvel aktiv ufaglært som veluddannet arbejdskraft, når indvandrere og efterkommere udvandrer permanent fra Danmark. Årsagen er blandt andet, at en stor del af de udvandrede udlændinge fra tredjelande ikke indgik i arbejdsstyrken under deres ophold i Danmark. Samtidig har gruppen af udvandrede udlændinge fra tredjelande et lavt uddannelsesniveau sammenlignet med gruppen af udvandrede danskere. Endelig har gruppen af udvandrede udlændinge et lavere uddannelsesniveau end den samlede gruppe af udlændinge fra tredjelande bosat i Danmark. Derimod indikerer tallene, at der sker midlertidige tab af arbejdskraft i et noget større omfang, når arbejdsdygtige danskere udvandrer fra landet. 40 KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK
1.8 Naturalisationer og repatrieringer Naturalisationer I 2001 blev 11.902 9 udenlandske statsborgere naturaliseret (dvs. fik tildelt dansk indfødsret ved lov) mod 18.811 i 2000. Dette tilsyneladende fald skyldes dog blot, at den sidste af de tre årlige naturalisationslove ikke nåede at blive vedtaget som planlagt i 2001 på grund af folketingsvalget i november. Integrationsministeriets kontor for indfødsret oplyser, at den sidste naturalisationslov omfatter 8.521 personer, hvorfor det sammenlignelige tal for antal naturalisationer i 2001 er 20.423 personer - altså en stigning i forhold til 2000. Figur 1.10 viser antal naturaliserede 1992-2001. Figur 1.10: Udviklingen i naturalisationer, 1992-2001 20.000 18.000 16.000 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger, Befolkning og valg, 2002:5. 9 Tallet omfatter både personer, der har erhvervet indfødsret ved naturalisation og ved erklæring til et statsamt, Københavns Overpræsidium, Rigsombudsmanden på Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland, jf. nedenstående redegørelse. 41
Figur 1.10 viser, at antallet af naturalisationer er steget i Danmark i de senere år. Det midlertidige fald i 1997 skyldes blandt andet omstruktureringer i de administrative rammer for sagsbehandlingen. Det tilsyneladende fald i 2001 dækker som ovenfor nævnt over forsinkelser i folketingets arbejde på grund af folketingsvalget i november. Af de 11.902 naturaliserede personer i 2001 var 578 tidligere nordiske, EU- eller nordamerikanske statsborgere, svarende til 4,9 pct. af alle naturaliserede i 2001. De resterende 11.324 naturaliserede (95,1 pct.) i 2001 havde tidligere statsborgerskab i et tredjeland. De største antal naturalisationer i 2001 ses blandt tidligere statsborgere fra Tyrkiet (3.130), Somalia (1.074), Irak (871) og statsløse (724). Repatriering Folketinget vedtog den 25. maj 1999 lov om repatriering. Loven, der trådte i kraft 1. januar 2000, indebar en udvidelse af den hjælp, der gives til udlændinge, som ønsker at vende tilbage til deres hjemland. Endvidere blev der med loven indført en reintegrationsbistand til ældre udlændinge, der ønsker at repatriere. Tidligere har udlændinge, der ønsker at repatriere, kunnet få hjælp efter bestemmelser i lov om aktiv socialpolitik. Med vedtagelse af repatrieringsloven er spørgsmålet om repatriering nu reguleret i en selvstændig lov. 42 KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK
Figur 1.11 viser udviklingen i antallet af repatrieringer fra 1992 til 2001. Figur 1.11: Antal repatrieringer fra Danmark, 1992-2001 600 500 400 300 200 100 0 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Bosnien-Hercegovina Øvrige lande Kilde: Dansk Flygtningehjælp, gengivet i Nøgletal på udlændingeområdet 2001, Udlændingestyrelsen. Som det fremgår, har personer fra Bosnien-Hercegovina i perioden 1994-1998 udgjort langt størstedelen af alle repatrierede. Det største antal repatrieringer fandt sted i 1996, hvor 556 personer fik støtte af den danske stat til at vende hjem til deres hjemland. I perioden 1996-1999 har antallet af repatrieringer været faldende. Antallet af repatrierede i 1999-2001 har været lidt svingende. Udviklingen i antallet af repatrieringer fra Danmark det seneste år har været faldende fra 236 i 2000 til 224 i 2001. Bemærk, at tallene i figuren ikke inkluderer personer, som er udvandret fra Danmark uden repatrieringsstøtte. 1.9 Fremskrivning af antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark Udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark er et af de oftest diskuterede emner inden for udlændingeområdet. Til at belyse den fremtidige udvikling udarbejdes der løbende befolkningsfremskrivninger. Disse fremskrivninger bygger i sagens natur på nogle forudsætninger omkring en række mere 43
eller mindre uforudsigelige forhold såsom fremtidig indvandring, udvandring, fertilitet og dødelighed m.v. Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark udarbejdede sidste år en ny befolkningsmodel i samarbejde med Danmarks Statistik. Befolkningsmodellens opbygning fremgår af figur 1.12 nedenfor. Figur 1.12: Tænketankens befolkningsmodel Befolkningen den 1. januar 2001 + Årets levendefødte + Årets indvandrede familiesammenførte ægtefæller + Årets andre indvandrede - Årets døde - Årets udvandrede = Befolkningen den 1. januar 2002 Denne procedure gentages hvert af de følgende år i perioden 2002 til 2021 for hver af nedenstående befolkningsgrupper: - Indvandrere fra Norden, EU og Nordamerika. - Indvandrere fra mere udviklede tredjelande. - Indvandrere fra mindre udviklede tredjelande. - Efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika. - Efterkommere fra mere udviklede tredjelande. - Efterkommere fra mindre udviklede tredjelande. - Danskere. Kilde: Tænketanken, Befolkningsudviklingen 2001-2021, 2001. Befolkningsmodellen udregner på baggrund af en række antagelser befolkningsudviklingen i Danmark frem til 2021 opdelt på syv befolkningsgrupper. For at tage højde for usikkerheden forbundet med at forudsige indvandring, udvandring, fertilitet og dødelighed udarbejdede Tænketanken ud over en befolkningsprognose 44 KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK
fire alternative fremskrivninger, der bygger på fire forskellige sæt af antagelser om den fremtidige udvikling i befolkningens størrelse og sammensætning: Prognosen bygger på forudsætninger om, at den fremtidige ind- og udvandring samt dødeligheden vil fortsætte i henhold til det historiske gennemsnit de sidste 5 år. Fertiliteten blandt efterkommere antages at være som for danskere i hele fremskrivningsperioden. Endvidere forudsættes, at fertiliteten blandt indvandrere fra mere udviklede tredjelande vil falde jævnt over en generation til den samlede fertilitet blandt danske kvinder. Endelig forudsættes det, at fertiliteten blandt indvandrere fra mindre udviklede tredjelande falder jævnt over en generation til en samlet fertilitet på 2,1 som er det niveau, FN regner med for udviklingslandene på et 20-25-års sigt. Fremskrivning 1 bygger i forhold til prognosen på en forudsætning om, at niveauet for indvandringen øges med 5.000 personer årligt. Fremskrivning 2 bygger i forhold til prognosen på en forudsætning om, at fertiliteten blandt indvandrere fra både mere og mindre udviklede tredjelande holdes konstant i fremskrivningsperioden. Fremskrivning 3 bygger i forhold til prognosen på en ændring af definitionen af indvandrere, efterkommere og danskere. Ingen børn af indvandrere og efterkommere tælles i dette tekniske scenario som danskere. Fremskrivning 4 bygger i forhold til prognosen på en helt teoretisk antagelse om, at indvandringen af familiesammenførte ægtefæller fra mindre udviklede tredjelande indstilles helt fra år 2002. 45
Tabel 1.8 nedenfor viser Tænketankens resultater. Tabel 1.8: Tænketankens befolkningsprognose og fire alternative fremskrivninger 2001-2021 Hele befolkningen Danskere Indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika Indvandrere og efterkommere fra mere udviklede tredjelande Indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede tredjelande 2001 Prognosen 5.349.212 (100%) 4.953.265 (100%) 103.261 (100%) 71.257 (100%) 221.429 (100%) 2021 5.676.357 (106,1%) 4.930.423 (99,5%) 152.794 (148,0%) 147.466 (206,9%) 445.674 (201,3%) Fremskrivning 1 2021 5.769.799 (107,9%) 4.986.103 (100,7%) 163.871 (158,7%) 154.587 (216,9%) 465.239 (210,1%) Fremskrivning 2 2021 5.696.523 (106,5%) 4.932.833 (99,6%) 153.091 (148,3%) 148.544 (208,5%) 462.055 (208,7%) Fremskrivning 3 2021 5.671.874 (106,0%) 4.868.027 (98,3%) 175.749 (170,2%) 160.019 (224,6%) 468.079 (211,4%) Fremskrivning 4 2021 5.585.424 (104,4%) 4.927.056 Note: Indeksene i parentes afspejler udviklingen i antal personer i en given befolkningsgruppe målt i forhold til antallet i basisåret (2001). Befolkningstallet er opgjort pr. 1. januar. Kilde: Tænketanken, Befolkningsudviklingen 2001-2021, 2001. (99,5%) 152.794 (148,0%) 147.466 (206,9%) 358.108 (161,7%) Det fremgår af tabel 1.8, at hele befolkningen i henhold til prognosen over de næste 20 år vil vokse med 6,1 pct. svarende til 327.145 personer. Væksten i den samlede befolkning skyldes, at antallet af indvandrere og efterkommere i perioden vil vokse med 88,4 pct. svarende til 349.987 personer, mens antallet af danskere i perioden er faldende. Dermed vil andelen af indvandrere og efterkommere i 2021 udgøre 13,1 pct. af den samlede befolkning mod 7,4 pct. i 2001. Væksten i antallet af indvandrere og efterkommere vil primært ske i gruppen af indvandrere og efterkommere fra mere og mindre udviklede tredjelande, som både forudsættes at have en relativ høj fertilitet og indvandringsfrekvens samt lav udvandringsfrekvens. Af tabel 1.8 fremgår det endvidere af de fire alternative fremskrivninger, at der uanset forskellene i scenariernes forudsætninger om 20 år vil ske godt en fordobling af antallet af indvandrere og efterkommere fra tredjelande i Danmark. 46 KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK
Set fra et rent teoretisk perspektiv vil væksten i antallet af indvandrere og efterkommere fra tredjelande have gavnlig effekt på den demografiske forsørgerbyrde 10, idet denne befolkningsgruppe er karakteriseret ved at have en yngre gennemsnitsalder end danskere. Væksten i antallet af indvandrere og efterkommere fra tredjelande vil således være med til at trække gennemsnitsalderen for den samlede befolkning lidt ned og dermed også niveauet for det demografiske forsørgertryk. Set i relation til finansiering af velfærdssamfundet fremover er den demografiske forsørgerbyrde dog et misvisende mål for det reelle forsørgertryk. Årsagen hertil er, at det demografiske forsørgertryk udelukkende måles ved hjælp af befolkningens aldersudvikling. Herved tages ikke højde for forskydninger i de enkelte befolkningsgruppers tilknytning til arbejdsmarkedet. I kapitel 6 vil det fremgå, at indvandrere og efterkommere fra tredjelande generelt har en ringere tilknytning til arbejdsmarkedet end den øvrige befolkning. Det er derfor nødvendigt at operere med et begreb, der tager højde for disse forskydninger i de enkelte befolkningsgruppers tilknytning til arbejdsmarkedet. For at tage højde for ovennævnte problemstilling måler Tænketanken i samarbejde med DREAM effekten af befolkningsudviklingen ved hjælp af den korrigerede forsørgerbrøk 11. Tænketanken og DREAM kommer frem til, at den forventede vækst i antallet af indvandrere og efterkommere fra tredjelande ikke vil få en positiv effekt på finansieringen af velfærdssamfundet med mindre integrationen af indvandrere og efterkommere fra især tredjelande på arbejdsmarkedet forbedres markant. 10 Den demografiske forsørgerbrøk = ((antal af personer under 17 år + antal personer på 65 år og derover ) / (antal personer fra 17 til 64 år)), kilde: Tænketanken og DREAM, forthcoming 2002. 11 DREAM har defineret en korrigeret forsørgerbrøk, der tager hensyn til befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Den korrigerede forsørgerbrøk = (antal personer uden for arbejdsstyrken / antal personer i arbejdsstyrken), kilde: Tænketanken og DREAM, forthcoming 2002. 47
2. Asyl og ophold i Danmark 2.1. Status for asyl- og opholdsområdet Kapitel 2 redegør for status i 2001 på asyl- og opholdsområdet. I kapitlet konkluderes: - Der blev i Udlændingestyrelsen registreret 8.385 spontane asylansøgere i 2001. Heraf havde ca. 27 pct. i forvejen et andet opholdsgrundlag, fx familiesammenførte til flygtninge som efterfølgende søger asyl. De registrerede spontane asylansøgere kom i 2001 især fra Afghanistan, Irak, Bosnien- Hercegovina, Forbundsrepublikken Jugoslavien og Somalia. - Der blev i 2001 indgivet 1.933 asylansøgninger på danske repræsentationer i udlandet. - Der blev i 2001 meddelt 6.263 opholdstilladelser i asylsager m.v. Af disse opnåede 5.742 flygtningestatus, mens 521 opholdstilladelser blev givet af blandt andet humanitære årsager og ganske særlige grunde. - I 2001 blev der meddelt 13.187 opholdstilladelser til familiesammenføring, heraf 6.499 familiesammenføringstilladelser til ægtefæller m.v. Ud af disse blev 1.531 meddelt til personer under 24 år. I 2000 fik 12.571 opholdstilladelse ved familiesammenføring. - Det var især personer fra Irak, Afghanistan, Tyrkiet, Somalia og Thailand, der fik familiesammenføringstilladelse i 2001. - Der blev i 2001 meddelt 13.191 andre opholdstilladelser 1 på baggrund af beskæftigelse/erhverv, uddannelser og lignende mod 11.229 i 2000. - Endelig blev der i 2001 udstedt 5.950 EF/EØS-opholdsbeviser mod 5.925 i 2001. 1 Andre opholdstilladelser på indvandringsområdet (ikke-asyl) omfatter følgende kategorier: A) Tidligere dansk indfødsret. B) Nær familiemæssig o.l. tilknytning (herunder adoption). C) Beskæftigelse/erhvervshensyn (herunder praktikanter, specialister m.v., musikere og artister, montører m.v., undervisere, ansatte med arbejdsmarkedsrådets godkendelse og ambassadepersonale). D) Ganske særlige grunde (herunder uddannelse, au pair, missionærer, dansk afstamning samt andre afgørelser i henhold til udlændingelovens 9, stk. 2, nr. 4 (blandt andet danske mindretal og opholdstilladelse af andre ganske særlige grunde)). 48 KAPITEL 2. ASYL OG OPHOLD
- Det samlede antal meddelte opholdstilladelser var i 2001 38.591 mod 34.881 i 2000. Kapitlet indeholder en række beskrivelser af og henvisninger til udlændingeloven, som tager udgangspunkt i de hidtil gældende regler. Det bemærkes, at der som følge af en ændring af udlændingeloven pr. 1. juli 2002 er sket en række ændringer af reglerne om blandt andet asyl og familiesammenføring, jf. Bilag A2. 2.2 Asyl- og opholdsstatistik Asyl- og opholdsstatistikken omfatter statistiske opgørelser over asylområdet, familiesammenføringsområdet, det øvrige opholdsområde (herunder praktikanter, specialister, forskere og uddannelsessøgende) samt EF/EØS-området. De statistiske opgørelser vedrører oplysninger om udlændinges adgang til og ophold i Danmark. Tallene opgøres ved hjælp af Udlændingeregistret, som er et elektronisk sags- og journaliseringssystem. Udlændingeregistret indeholder oplysninger om udenlandske statsborgere, der har eller har haft en sag under behandling efter udlændingelovens bestemmelser m.v., frem til det tidspunkt, hvor de pågældende meddeles opholdstilladelse eller endeligt afslag. Udlændinge, der får opholdstilladelse, registreres i CPR-registret ved indrejse til Danmark, og indgår herefter i det samlede befolkningstal i Danmark. 2.3 Asylansøgeres vej gennem systemet Udlændinge har hidtil kunnet søge om asyl i Danmark på to måder: - Asylansøgere kan rejse ind i Danmark og søge om asyl her i landet. Disse asylansøgere kaldes spontane asylansøgere. Heri medregnes tillige personer, der allerede befinder sig lovligt i Danmark, men fx ønsker beskyttelse som flygtning i Danmark. - Endvidere har udlændinge kunnet indgive deres ansøgning om asyl ved en dansk repræsentation i udlandet. Som følge af en ændring af udlændingeloven kan ansøgning fra og med den 1. juli 2002 kun ske ved at rejse ind i Danmark og søge om asyl, mens muligheden for at 49
indgive ansøgning ved en dansk repræsentation i udlandet er afskaffet. Der henvises til Bilag A2. Når en asylansøgning indgives i Danmark, tager Udlændingestyrelsen stilling til, om sagen skal behandles her i landet eller i et andet EU-land, eller om ansøgeren evt. skal afvises til et sikkert tredjeland uden for EU. Dublinkonventionen regulerer, hvilket EU-land der har ansvaret for at behandle en asylansøgning og har til formål at sikre, at en asylansøgning behandles i ét og kun ét EU-land. Det fremgår af tabellen, at Danmark har tilbagesendt markant flere asylansøgere til andre EU-lande i medfør af Dublinkonventionen, end Danmark har modtaget. Tabel 2.1: Fremsættelse af anmodning om overtagelse eller tilbagetagelse i medfør af Dublinkonvention 1997 2001 (antal personer) 1997 1998 1999 2000 2001 2001 Dansk fremsættelse af anmodning om overtagelse/tilbagetagelse i medfør af Dublin-konventionen 1997 2001 Fremsatte anmodninger i alt 195 2.152 3.790 5.230 7.257 100 % - Heraf accepteret 155 1.630 3.214 4.539 6.412 88 % - Heraf nægtet 10 296 435 547 624 9 % - Heraf vers. sager pr 31.12 30 226 141 144 221 3 % Anden EU-stats fremsættelse af anmodning om overtagelse/tilbagetagelse i medfør af Dublinkonventionen 1997 2001 Fremsatte anmodninger i alt 47 329 846 1.416 1.817 100 % - Heraf accepteret 32 172 543 944 1.238 68 % - Heraf nægtet 5 147 270 415 519 29 % - Heraf vers. sager pr 31.12 10 10 33 57 60 3 % Kilde: Udlændingestyrelsen, Nøgletal på Udlændingeområdet 2001, 2002. De asylansøgere, der får deres sag realitetsbehandlet i Danmark, registreres som spontane asylansøgere. Figur 2.1 viser en oversigt over en spontan asylansøgers vej gennem asylproceduren fra det tidspunkt, hvor vedkommende henvender sig til myndighederne med henblik på at søge asyl, til sagen er endeligt afgjort. 50 KAPITEL 2. ASYL OG OPHOLD
Figur 2.1: En spontan asylansøgers vej gennem systemet 1. Ankomst 1. Asylansøgeren afhøres af politiet vedrørende identitet og rejserute. Udlændingestyrelsen vurderer om Danmark eller et andet EU-land er ansvarlig for behandlingen af asylansøgningen. 2.a. Indkvartering og asylskema 2.a. Asylansøgere, der ikke tilbagesendes til et andet EU-land eller afvises til et sikkert tredjeland ved ankomsten, får deres asylansøgning realitetsbehandlet i Danmark. Asylansøgeren indkvarteres hos Dansk Røde Kors i modtagecenter Sandholm i Nordsjælland. Asylansøgeren udfylder et asylansøgningsskema. 2.b. Et andet EU-medlemsland overtager asylsagsbehandlingen Er asylansøgeren kendt i et andet EUland, beder Udlændingestyrelsen det pågældende land om at overtage ansvaret for behandlingen af asylsagen. Asylansøgeren tilbagesendes til dette EU-land ved accept (Dublinkonventionen). Eller: 2.c Afvisning til sikkert tredjeland Hvis en asylansøger ikke er kommet til Danmark fra et andet EU-land, undersøger Udlændingestyrelsen, om asylansøgeren er kommet til Danmark fra et andet sikkert tredjeland. Hvis det er tilfældet, afvises asylansøgeren til dette sikre land. En afgørelse om afvisning kan påklages til Integrationsministeriet. 4.b Åbenbart grundløs-proceduren 3. Asylsamtale Udlændingestyrelsen interviewer asylansøgeren. Asylansøgeren bor typisk på et asylcenter under asylsagsbehandlingen. 4.a. Normal asylsagsbehandling 5.a. Udlændingestyrelsen vurderer, om asylansøgeren skal have tilladelse eller afslag på asyl i Danmark. 5.a Opholdstilladelse som flygtning Når en asylansøger får asyl og dermed opholdstilladelse som flygtning, beslutter Udlændingestyrelsen i hvilken kommune, vedkommende skal bo. Den lokale kommune står herefter for integrationen af flygtningen i Danmark. Hvis Udlændingestyrelsen allerede her vurderer, at asylansøgningen er udsigtsløs eller grundløs, giver Udlændingestyrelsen afslag på ansøgningen. Er Dansk Flygtningehjælp enig, får asylansøgeren et endeligt afslag på asyl uden klageadgang. Er Dansk Flygtningehjælp uenig, ser Udlændingestyrelsen på sagen igen og giver typisk afslag på asyl. 5.b. Afslag Hvis asylansøgeren får afslag, indbringes sagen automatisk for Flygtningenævnet, der har mulighed for at fastholde eller ændre afgørelsen. 6. Humanitær opholdstilladelse Opholdstilladelse af humanitære grunde kan meddeles af integrationsministeren. Kilde: Udlændingestyrelsen, Nøgletal på Udlændingeområdet 2001, 2002. 51
De asylsager, som blev endeligt afsluttet i 2001, var gennemsnitligt 239 dage undervejs fra registrering af en person som asylansøger, indtil den pågældende enten meddeltes opholdstilladelse eller rejste ud af landet. Tidsrummet i den indledende asylfase, hvor der endnu ikke er taget stilling til, om asylsagen skal realitetsbehandles i Danmark, eller om asylansøgeren kan tilbagesendes til et sikkert tredjeland eller overføres til et andet EU-medlemsland, er ikke medregnet i dette tal. 2.4 Asylansøgere i Danmark Antallet af asylansøgere i Danmark opgøres som antallet af registrerede spontane asylansøgere. Dette tal viser, hvor mange udlændinge der får realitetsbehandlet deres asylsag i Danmark. Mens antallet af registrerede spontane asylansøgere i perioden 1994 1999 var omkring 5.000 6.000 pr. år, er de seneste år karakteriseret ved et højere registreringstal i forhold hertil. I 2000 var antallet af registrerede spontane asylansøgere 10.347, mens det tilsvarende tal i år 2001 var 8.385, jf. figur 2.2. I henhold til den foreløbige opgørelse i 2002 er antallet af registrerede spontane asylansøgere 4.498 pr. 30. juni 2002. Det fremgår endvidere af figur 2.2, at antallet af registrerede spontane asylansøgere var relativt højt i 1992 og 1993, hvilket skyldtes et stort antal spontane asylansøgere fra det tidligere Jugoslavien. 52 KAPITEL 2. ASYL OG OPHOLD
Figur 2.2: Registrerede spontane asylansøgere og ansøgninger om asyl indgivet på en dansk repræsentation i udlandet, 1992-2001 16.000 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Registrerede spontane asylansøgere Ansøgning indgivet på dansk repræsentation i udlandet Kilde: Udlændingestyrelsen, Nøgletal på udlændingeområdet 2001, 2002. Figur 2.2 illustrerer endvidere antallet af ansøgninger indgivet ved en dansk repræsentation i udlandet. I 2001 blev 1.933 af de i alt 10.318 ansøgninger indgivet på denne vis. Det fremgår, at langt hovedparten af asylansøgningerne gennem de seneste 10 år med undtagelse af 1995 er indgivet af registrerede spontane asylansøgere i Danmark. Muligheden for at indgive ansøgning om asyl på en dansk repræsentation i udlandet bortfalder pr. 1. juli 2002 som følge af en ændring af udlændingeloven. Sammensætningen af gruppen af registrerede spontane asylansøgere Asylansøgere i Danmark kan inddeles i ansøgere med og uden forudgående opholdsgrundlag. Visse spontane asylansøgere har i forvejen et andet opholdsgrundlag i Danmark end asyl, fx i medfør af familiesammenføring. De bor således allerede i landet, når de søger om asyl. Andre asylansøgere har ikke noget op- 53
holdsgrundlag, når de søger om asyl. Kategorien uden opholdsgrundlag omfatter således udlændinge, der ikke i forvejen er meddelt opholdstilladelse på andet grundlag i Danmark på tidspunktet for registrering af deres asylansøgning. Heri indgår også personer med gyldigt visum eller personer på visumfrit ophold i Danmark. Denne inddeling i ansøgere henholdsvis med og uden opholdsgrundlag muliggør en registrering af, om meddelelse af opholdstilladelse medfører en ny indvandring i landet. Tabel 2.2. viser en oversigt over indrejsegrundlaget for registrerede spontane asylansøgere i 2001. Personer med opholdsgrundlag omfatter personer, der inden registrering som asylansøgere er meddelt opholdstilladelse på et andet grundlag i Danmark, fx familiesammenføring. Personer uden opholdsgrundlag omfatter personer, der ikke allerede havde en opholdstilladelse, da de fik registreret en ansøgning om asyl, herunder personer med gyldigt visum, på visumfrit ophold eller på andet kortvarigt besøgsophold i Danmark. Tabel 2.2: Indrejsegrundlag for registrerede spontane asylansøgere i 2001 Nationalitet Alle registrerede spontane asylansøgere Heraf personer uden opholdsgrundlag Afghanistan 2.088 1.148 54 % Armenien 44 35 80 % Bosnien-Hercegovina 1.005 943 93 % Forb. Jugoslavien 557 450 81 % Irak 1.997 1.391 70 % Iran 364 235 65 % Rusland 122 117 95 % Somalia 519 283 55 % Statsløse palæstinensere 185 141 76 % Øvrige 1.604 1.456 91 % I alt 8.385 6.199 73 % Kilde: Udlændingestyrelsen, Nøgletal på Udlændingeområdet 2001, 2002. Det fremgår af tabel 2.2, at ca. 27 pct. af de registrerede spontane asylansøgere i forvejen havde et andet opholdsgrundlag på ansøgningstidspunktet i 2001. Blandt de største befolkningsgrupper var det særligt ansøgere fra Afghanistan, 54 KAPITEL 2. ASYL OG OPHOLD
Somalia og Iran, der i forvejen havde et andet opholdsgrundlag i Danmark. Således havde 45 pct. af de registrerede spontane asylansøgere fra henholdsvis Afghanistan og Somalia i forvejen et andet opholdsgrundlag, mens dette var tilfældet for 35 pct. af de registrerede spontane asylansøgere fra Iran. 2.5 Meddelte opholdstilladelser Det samlede antal meddelte opholdstilladelser i 2001 udgjorde 38.591 opholdstilladelser mod 34.881 i 2000, jf. tabel 2.3. Heraf blev 6.263 opholdstilladelser meddelt i asylsager, mens 13.187 blev meddelt i familiesammenføringssager. Desuden blev der meddelt 13.191 andre opholdstilladelser, mens der blev udstedt 5.950 EF/EØS-opholdsbeviser. Tabel 2.3 viser en samlet oversigt over antallet af meddelte opholdstilladelser i Danmark i perioden 1997 2001, og i det følgende er den enkelte kategori nærmere forklaret. Tabel 2.3: Antal meddelte opholdstilladelser 1997 2001 Kategori 1997 1998 1999 2000 2001 (A) Asyl m.v. 5.925 4.758 4.443 5.156 6.263 Flygtningestatus 4.940 4.442 4.223 4.388 5.742 - heraf konventionsstatus 976 1.102 1.105 1.327 2.020 - heraf de facto-status 3.409 2.862 2.584 2.541 3.116 Andet grundlag 985 316 220 768 521 - heraf humanitær opholdstilladelse 17 42 39 31 83 - heraf ganske særlige grunde 67 83 79 389 100 (B) Familiesammenføring 7.708 9.687 9.422 12.571 13.187 (C) Andre opholdstilladelser 9.953 10.488 9.674 11.229 13.191 - heraf arbejde 3.062 3.256 3.074 3.620 5.132 - heraf uddannelse 2.809 3.254 3.658 4.239 3.724 (D) EF/EØS-opholdsbeviser 5.919 6.101 5.706 5.925 5.950 I alt (A + B + C + D) 29.505 31.034 29.245 34.881 38.591 Kilde: Udlændingestyrelsen, Nøgletal på Udlændingeområdet 2001, 2002. De statistiske opgørelser over antallet af opholdstilladelser kan ikke direkte sammenlignes med indvandringsstatistikken dvs. hvor mange personer, der indrejser til Danmark. Dels kan der være en tidsmæssig forskydning mellem tidspunktet for tilladelsen og det faktiske tidspunkt for indvandringen, dels vil en opholdstilladelse ikke betyde en merindvandring i de tilfælde, hvor personen i forvejen er meddelt opholdstilladelse efter en anden bestemmelse i udlændin- 55
geloven. Dette gælder fx personer, som har fået opholdstilladelse efter reglerne om familiesammenføring, og som senere søger om et selvstændigt opholdsgrundlag. Opholdstilladelser i asylsager m.v. Asylansøgere har hidtil kunnet få opholdstilladelse som konventionsflygtning eller som de facto-flygtning, ligesom der efter aftale med UNHCR gives konventionsstatus til et nærmere fastsat antal kvoteflygtninge hvert år. Konventionsflygtninge omfatter asylansøgere, der opfylder de betingelser, der er opstillet i FN s Flygtningekonvention for, hvornår en person er flygtning, mens de facto flygtninge omfatter asylansøgere, der ikke opfylder betingelserne i FN s Flygtningekonvention, men som kan få asyl af andre lignende eller i øvrigt tungtvejende grunde end dem, der er nævnt i Flygtningekonventionen, hvis de nævnte grunde medfører en velbegrundet frygt for forfølgelse eller tilsvarende overgreb. Som følge af en ændring af udlændingeloven afskaffes de factoflygtningebegrebet pr. 1. juli 2002. Samtidig indføres en ny opholdstilladelse med beskyttelsesstatus til de asylansøgere, der ved en tilbagevenden til deres hjemland risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Lovændringen indebærer ikke ændringer af konventionsflygtningebegrebet. Der henvises til Bilag A2. Såfremt en asylansøger meddeles endeligt afslag på en asylansøgning, er der mulighed for at udstede opholdstilladelse på andet grundlag. Det drejer sig blandt andet om humanitær opholdstilladelse samt opholdstilladelse af andre ganske særlige grunde (som fx kan gives til uledsagede mindreårige asylansøgere og til visse asylansøgere på grund af udsendelseshindringer). 56 KAPITEL 2. ASYL OG OPHOLD
Figur 2.3 viser en samlet oversigt over antallet af meddelte opholdstilladelser i asylsager m.v. i perioden 1992 2001. Figur 2.3: Meddelte opholdstilladelser i asylsager m.v., 1992-2001 20.000 15.000 10.000 5.000 0 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Konventionsstatus De facto-status Kvoteflygtninge Andet grundlag Kilde: Udlændingestyrelsen, Nøgletal på udlændingeområdet 2001, 2002. Det fremgår af figur 2.3, at langt størstedelen af det samlede antal meddelte opholdstilladelser i 2001 blev udstedt til personer med flygtningestatus, hvilket omfatter konventionsstatus, de facto-status og kvoteflygtninge, mens kun en mindre andel af det samlede antal opholdstilladelser blev udstedt på andet grundlag. Således blev der i 2001 i alt meddelt 5.742 opholdstilladelser med flygtningestatus og 521 på andet grundlag i asylsager m.v. Af de 5.742 meddelte opholdstilladelser med flygtningestatus blev 2.020 meddelt til personer med konventionsstatus, mens 3.116 blev meddelt til personer med de facto-status. Endvidere blev der meddelt 531 opholdstilladelser til kvoteflygtninge. Den danske flygtningekvote fastsættes hvert år af Folketinget i tilknytning til Finansloven. 57
Familiesammenføringer En herboende person uanset om den pågældende er flygtning, indvandrer eller dansk eller nordisk statsborger kan få sine nærmeste familiemedlemmer her til landet. Ægtefæller, registrerede partnere, faste samlevere og mindreårige børn har efter de hidtil gældende regler haft krav på at blive familiesammenført, når visse betingelser er opfyldt. Som følge af en ændring af udlændingeloven ændres reglerne for familiesammenføring pr. 1. juli 2002. Det medfører, at retskravet på familiesammenføring afskaffes. Derudover skærpes betingelserne for at få ægtefællesammenføring. Blandt andet vil der som udgangspunkt ikke længere gives tilladelse til ægtefællesammenføring, hvis én af ægtefællerne er under 24 år. Dog vil der i visse undtagelsesvise tilfælde kunne være ganske særlige forhold, der bevirker, at der må gives tilladelse til ægtefællesammenføring, selvom parterne ikke opfylder betingelsen om, at begge parter skal være fyldt 24 år. Som eksempel herpå kan nævnes en herboende person med opholdstilladelse som flygtning eller med beskyttelsesstatus, som inden udrejsen var og fortsat er gift med en person fra sit hjemland, og som ikke kan tage ophold i hjemlandet, hvor den pågældende fortsat risikerer forfølgelse eller dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Endvidere ophæves den hidtidige adgang til familiesammenføring med forældre over 60 år. De ændrede regler for familiesammenføring beskrives nærmere i Bilag A2. 58 KAPITEL 2. ASYL OG OPHOLD
Figur 2.4 viser en oversigt over det samlede antal af familiesammenføringstilladelser i perioden 1992 2001. Figur 2.4: Familiesammenføringstilladelser, 1992 2001 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Ægteskab eller fast samlivsforhold Mindreårige børn Forældre over 60 år Kilde: Udlændingestyrelsen, Nøgletal på udlændingeområdet 2001, 2002. Det fremgår af figur 2.4, at antallet af familiesammenføringstilladelser er steget fra 9.422 tilladelser i 1999 til 12.571 tilladelser i 2000 og 13.187 tilladelser i 2001. Stigningen fra 1999 til 2000 kan primært tilskrives en teknisk ændring i reglerne for opholdstilladelser til børn født i Danmark af herboende udenlandske statsborgere. Ændringen betyder, at alle børn her i landet af udlændinge med permanent opholdstilladelse fra maj 2000 i modsætning til tidligere skal have en særskilt opholdstilladelse. Udlændingestyrelsen skønner, at ca. 2.550 af det samlede antal familiesammenføringstilladelser i 2000 og 2.237 i 2001 kan forklares ved denne tekniske ændring. Som supplement til det officielle familiesammenføringstal anvender Udlændingestyrelsen et justeret tal for familiesammenføringstilladelser, hvor tilladelser til 59
børn født i Danmark er fratrukket. Det fremgår af tabel 2.4, at de justerede tal for 2000 og 2001 er henholdsvis 10.021 og 10.950 tilladelser til familiesammenføring, hvilket kan sammenlignes med tallene i perioden til og med 1999. Ud af det samlede antal familiesammenføringer i 2001 er 6.499 tilladelser meddelt til ægtefæller og samlevere, mens 6.422 er meddelt til mindreårige børn. 266 tilladelser er meddelt til forældre over 60 år. Med ændringerne af udlændingeloven gives der ikke længere tilladelse til familiesammenføring med forældre over 60 år. Tabel 2.4 viser en oversigt over antallet af familiesammenføringstilladelser på udvalgte nationaliteter i perioden 1997 2001. Tabel 2.4: Antal familiesammenføringstilladelser udvalgte nationaliteter, 1997 2001 1997 1998 1999 2000 2001 Afghanistan 125 218 279 856 1.726 Irak 391 1.228 1.041 2.010 2.000 Iran 235 216 227 292 265 Marokko 205 273 223 231 203 Pakistan 321 363 323 436 297 Polen 227 300 202 179 228 Rusland 151 227 267 289 316 Somalia 775 707 885 1.171 1.152 Statsløse palæstinensere 126 166 188 182 173 Thailand 425 444 588 604 701 Tyrkiet 1.006 1.509 1.146 1.578 1.466 USA 238 309 263 211 212 Øvrige 3.483 3.727 3.790 4.532 4.448 I alt 7.708 9.687 9.422 12.571 13.187 Justerede tal (i alt) --- --- --- 10.021 10.950 Kilde: Udlændingestyrelsen, Nøgletal på udlændingeområdet 2001, 2002. Det fremgår af tabel 2.4, at det især var personer fra Irak, Afghanistan, Tyrkiet, Somalia og Thailand, der fik familiesammenføringstilladelse i 2001. 60 KAPITEL 2. ASYL OG OPHOLD
Tabel 2.5 viser antallet af familiesammenførte ægtefæller i 2001 fordelt på køn og alder. Tabel 2.5: Familiesammenførte ægtefæller 2001 fordelt på køn og alder Alder Under 24 år 24 år og derover I alt Køn Kvinder Mænd Kvinder Mænd Afghanistan 70 5 331 28 434 Irak 95 10 405 69 579 Iran 28 1 87 28 144 Marokko 21 11 52 47 131 Pakistan 62 33 47 64 206 Polen 28 1 101 19 149 Rusland 31 5 172 7 215 Somalia 50 4 178 168 400 Statsløse pal. 42 23 23 39 127 Thailand 78 4 398 19 499 Tyrkiet 154 188 95 254 691 USA 15 4 58 116 193 Øvrige 453 115 1.399 764 2.731 I alt 1.127 404 3.346 1.622 6.499 Kilde: Udlændingestyrelsen, Nøgletal på udlændingeområdet 2001, 2002. Det fremgår af tabel 2.5, at 1.531 af de i alt 6.499 familiesammenføringstilladelser til ægtefæller, registrerede partnere og faste samlevere i 2001 blev givet til personer under 24 år, hvilket svarer til i alt 24 pct. Med ændringerne af udlændingeloven kan der som udgangspunkt ikke gives opholdstilladelse, hvis én af ægtefællerne er under 24 år. Andre opholdstilladelser Ud over opholdstilladelser i asylsager giver udlændingeloven visse muligheder for, at udlændinge kan rejse ind i Danmark og opholde sig her med forskellige formål. Andre opholdstilladelser på indvandringsområdet (ikke-asyl) kan gives til personer med tidligere dansk indfødsret eller med nær familiemæssig o.l. tilknytning (herunder adoption). Desuden kan andre opholdstilladelser udstedes af beskæftigelse/erhvervshensyn (herunder til praktikanter, specialister m.v., musikere og artister, montører m.v., undervisere, ansatte med arbejdsmarkedsrå- 61
dets godkendelse og ambassadepersonale) samt af ganske særlige grunde (herunder uddannelse, au pair, missionærer, danske mindretal m.v.). Tabel 2.6 viser en oversigt over andre afgørelser på indvandringsområdet (ikkeasyl). Tabel 2.6: Andre opholdstilladelser på indvandringsområdet 2001 (førstegangsansøgninger, ikke-asyl) Kategori Antal Andel i pct. (A) Tidligere dansk indfødsret 50 0 % (B) Nær familiemæssig o.l. tilknytning 642 4,8 % - heraf til adoption 616 4,7 % (C) Beskæftigelse/erhvervshensyn 5.132 38,9 % - heraf til praktikanter 1.650 12,5 % - heraf til specialister m.v. 953 7,2 % - heraf til musikere og artister 312 2,4 % (D) Ganske særlige grunde 7.367 55,8 % - heraf til uddannelse 3.724 28,2 % - heraf til au pair 1.018 7,7 % - andre, herunder til det danske mindretal 2.412 18,3 % I alt (A+B+C+D) 13.191 100 % Kilde: Udlændingestyrelsen, Nøgletal på udlændingeområdet 2001, 2002. Det fremgår af tabel 2.6, at ca. 56 pct. af opholdstilladelserne på indvandringsområdet (ikke-asyl) i 2001 blev meddelt af ganske særlige grunde. 28,2 pct. af det samlede antal opholdstilladelser blev givet til uddannelse. Endvidere blev 39 pct. opholdstilladelser meddelt af beskæftigelses-/erhvervshensyn. 12,5 pct. af det samlede antal opholdstilladelser blev givet til praktikanter, mens 7,2 pct. blev givet til specialister m.v. Ud over disse opholdstilladelser er der givet en række EF/EØS-opholdsbeviser, jf. nedenfor. EF/EØS-opholdsbeviser Danmark har fritaget statsborgere i en række lande fra en række lande for visumkravet. Det gælder statsborgere fra medlemsstater af EU og Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), de baltiske lande samt en række af de øvrige østeuropæiske ansøgerlande til EU. Disse statsborgere kan rejse ind i Danmark uden visum og opholde sig her i op til 3 måneder. 62 KAPITEL 2. ASYL OG OPHOLD
Hvis de ønsker at opholde sig i Danmark ud over 3 måneder, skal de søge om opholdstilladelse. Såfremt de er arbejdssøgende, har de dog ret til at opholde sig i Danmark i op til 6 måneder. EU/EØS-statsborgere vil kunne få udstedt et særligt EF/EØS-opholdsbevis, hvis de har lønnet beskæftigelse, hvis de driver selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis de udfører eller modtager tjenesteydelser i Danmark, eller hvis de er omfattet af opholdsdirektiverne for studerende, lønmodtagere og pensionister eller tilhører restgruppen af selvforsørgende personer. Figur 2.5 illustrerer antallet af udstedte EF/EØS-opholdsbeviser i perioden 1992 2001. Figur 2.5: Antallet af udstedte EF/EØS-opholdsbeviser, 1992 2001 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 EF/EØS-opholdsbeviser Kild Kilde: Udlændingestyrelsen, Nøgletal på udlændingeområdet 2001, 2002. Det fremgår af figur 2.5, at antallet af udstedte EF/EØS-opholdsbeviser er steget fra 2.280 i 1992 til 5.950 i 2001. I perioden 1996 2001 har antallet dog ligget relativt stabilt omkring 6.000 opholdsbeviser. 63
3. Bosætning 3.1 Status for udlændinges bosætning Det er et væsentligt mål med integrationsloven at sikre en mere jævn fordeling af udlændinge, samtidig med at der tages hensyn til den enkelte flygtnings og kommunes forhold. Udlændinges bosætning er emnet for dette kapitel. Der fokuseres i kapitlet særligt på indvandrere og efterkommere fra tredjelande, da det er denne persongruppe, der har oplevet de største sociale og beskæftigelsesmæssige problemer 1. Desuden undersøges boligplaceringen af flygtninge, der er kommet til landet inden for de seneste tre år. De følgende afsnit viser, at: - Indvandrere og efterkommere fra tredjelande ikke er bosat jævnt over hele landet. - I 243 ud af landets 275 kommuner er andelen af indvandrere og efterkommere fra tredjelande under landsgennemsnittet på 5,8 pct. af befolkningen. - I halvdelen af landets kommuner udgør indvandrere og efterkommere fra tredjelande højst 2,3 pct. af befolkningen. - I 14 kommuner udgør indvandrere og efterkommere fra tredjelande over 8,1 pct. af befolkningen. - Indvandrere og efterkommere fra tredjelande udgør den største andel af befolkningen i Ishøj (23,7 pct.), Brøndby (19,9 pct.) og Albertslund (18,5 pct.). - Indvandrere og efterkommere fra tredjelande bosætter sig i højere grad end danskere i hovedstadsområdet og de største bykommuner. Godt 40 pct. af indvandrerne og efterkommerne har valgt at bosætte sig i København, Århus, Odense, Aalborg eller Frederiksberg, mens kun 21,5 pct. af danskerne bor i disse fem kommuner. 1 For en mere detaljeret gennemgang af indvandreres og efterkommeres fordeling blandt de danske kommuner henvises til Integrationsministeriets publikation "Udlændinge i danske kommuner og amtskommuner pr. 1. januar 2001", december 2001. 64 KAPITEL 3. BOSÆTNING
- Integrationslovens bestemmelser om boligplacering af nyankomne flygtninge har sikret en mere ligelig fordeling af flygtningene mellem kommunerne. - Aalborg, Gentofte og Silkeborg Kommuner har siden integrationsloven trådte i kraft modtaget flest flygtninge til boligplacering, mens Ishøj, Brøndby og Albertslund Kommuner hører til blandt de, der har modtaget færrest. 3.2 Den geografiske fordeling Indvandrere og efterkommere fra tredjelande udgjorde pr. 1. januar 2002 5,8 pct. af hele befolkningen i Danmark, svarende til 311.369 personer. En opgørelse af, hvor stor en befolkningsandel indvandrere og efterkommere fra tredjelande udgør i de enkelte kommuner, viser, at de ikke er bosat jævnt over hele landet, men i overvejende grad er bosat i og omkring de største bykommuner. Figur 3.1 viser befolkningsandelen af indvandrere og efterkommere fra tredjelande i de enkelte kommuner den 1. januar 2002. Det fremgår tydeligt af kortet, at der er store forskelle mellem kommunerne. I halvdelen af kommunerne udgjorde indvandrere og efterkommere fra tredjelande højst 2,3 pct. af befolkningen i kommunen. I 75 pct. af kommunerne er andelen højst 3,6 pct. I 5 pct. af kommunerne i og omkring de største bykommuner er andelen af indvandrere og efterkommere fra tredjelande derimod over 8,1 pct. 65
Figur 3.1: Indvandrere og efterkommere fra tredjelande opdelt på kommuner i pct. af kommunens befolkning pr. 1. januar 2002 Under 2,3 pct, 2,3-3,6 pct, 3,7-6,2 pct, 6,3-8,0 pct, Over 8,1 pct, Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, bef13, samt Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk., Bef1. Note: I bilag A4 forklares konstruktionen af Danmarkskortet. I tabel 3.1 er opregnet de 10 kommuner, hvor indvandrere og efterkommere fra tredjelande udgør den største andel af kommunernes indbyggertal. Det fremgår af tabellen, at den højeste befolkningsandel findes i Ishøj (23,7 pct.), Brøndby (19,9 pct.) og Albertslund (18,5 pct.). Den laveste befolkningsandel findes i Fjerritslev, Gram, Tranekær og Læsø Kommuner, der alle har en befolkningsandel af indvandrere og efterkommere fra tredjelande på højst 1 pct. 66 KAPITEL 3. BOSÆTNING
Tabel 3.1: De 10 danske kommuner med den højeste andel af indvandrere og efterkommere fra tredjelande pr. 1. januar 2002 Kommune Ishøj 23,7% Brøndby 19,9% Albertslund 18,5% København 13,8% Karlebo 13,7% Høje Taastrup 13,6% Herlev 11,0% Farum 10,6% Hvidovre 9,8% Rødovre 8,8% Andel af kommunens samlede indbyggertal Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef13. Indvandrere og efterkommere fra tredjelande bosætter sig i højere grad end danskerne i hovedstadsområdet og de største bykommuner. I tabel 3.2 er listet de ti kommuner, hvor der bor flest indvandrere og efterkommere. Der er for hver af kommunerne desuden beregnet henholdsvis, hvor stor en andel af danskerne der er bosat i kommunen, og hvor stor en andel af indvandrerne og efterkommerne fra tredjelande der er bosat i kommunen. Tabellen viser, at 49,5 pct. af alle indvandrere og efterkommere fra tredjelande er bosat i disse ti kommuner, mens det tilsvarende tal for danskerne kun er 24,5 pct. Godt 40 pct. af indvandrerne og efterkommerne fra tredjelande er bosat i de fem største kommuner, dvs. i København, Århus, Odense, Aalborg eller Frederiksberg Kommune. Til sammenligning bor kun 21,5 pct. af danskerne i disse fem kommuner. Det skal dog bemærkes, at selv om Aalborg er en af de kommuner, hvor der bor flest indvandrere og efterkommere, så er persongruppen ikke overrepræsenteret i kommunen, hvilket fremgår, når der sammenlignes med den samlede andel af danskere, der er bosat i Aalborg Kommune. 67
Tabel 3.2: De 10 danske kommuner, hvor der bor flest indvandrere og efterkommere fra tredjelande pr. 1. januar 2002 Indvandrere og efterkommere fra tredjelande Antal Andel af hele persongruppen Danskere Antal Andel af hele persongruppen København 69.110 22,2% 410.758 8,3% Århus 25.451 8,2% 257.310 5,2% Odense 15.738 5,1% 164.824 3,3% Aalborg 7.990 2,6% 151.716 3,1% Frederiksberg 7.455 2,4% 79.986 1,6% Brøndby 6.870 2,2% 27.063 0,5% Høje Taastrup 6.227 2,0% 39.011 0,8% Albertslund 5.396 1,7% 23.168 0,5% Ishøj 4.974 1,6% 15.690 0,3% Hvidovre 4.877 1,6% 43.785 0,9% Akkumuleret 154.088 49,5% 1.213.311 24,5% Hele landet 311.371 100% 4.953.023 100% Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef13, samt Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk, Bef1. Overrepræsentationen af indvandrere og efterkommere i hovedstadsområdet og de største bykommuner indebærer nødvendigvis, at de er klart underrepræsenteret i en stor del af landets øvrige kommuner. I 243 af landets 275 kommuner er indvandrere og efterkommere fra tredjelande således underrepræsenteret i forhold til deres befolkningsandel i landet som helhed. For de 134 kommuner, der har under 10.000 indbyggere, er kun 6,1 pct. af indvandrerne og efterkommerne fra tredjelande bosat, mod i alt 18,3 pct. af danskerne. 3.3 Boligplacering af flygtninge Ét af formålene med integrationsloven, der trådte i kraft i 1999, er at sikre en bedre geografisk fordeling af nyankomne flygtninge mellem landets 275 kommuner. Fordelingen mellem kommunerne tager udgangspunkt i Udlændingestyrelsens skøn over, hvor mange flygtninge der skal boligplaceres de kommende 3 år det såkaldte landstal. 68 KAPITEL 3. BOSÆTNING
Når Udlændingestyrelsen har fastsat landstallet, skal kommuneforeningerne søge at indgå aftale om fordelingen af flygtninge mellem amterne. På baggrund af amtskvoterne skal kommunerne i hvert amt søge at aftale fordelingen mellem kommunerne. Hvis der ikke opnås enighed om fordelingen, fastsættes amts- og kommunekvoterne af Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen fastsætter amtskvoterne ved en matematisk fordeling, som beregnes med udgangspunkt i en opgørelse fra Danmarks Statistik over antallet af udenlandske statsborgere med bopæl i amtet, bortset fra statsborgere fra Norden, EU og EØS, pr. 1. januar. Denne beregningsmetode anvendes også, hvis der ikke opnås enighed om fordelingen mellem kommunerne i amtet. Idet kvoterne beregnes på baggrund af antallet af udenlandske statsborgere, der er CPR-registreret i kommunen, får de kommuner, der i forvejen har mange udlændinge, en lavere eller ingen kvote til boligplacering med mindre der er særlige årsager, der gør, at dette er nødvendigt. Kommuner, der har mange udlændinge i dag, vil dog fortsat opleve en tilgang af nye udlændinge i form af familiesammenførte til flygtninge og indvandrere. Figur 3.2 viser fordelingen af boligplacerede flygtninge i landets kommuner, siden integrationsloven trådte i kraft den 1. januar 1999, dvs. i årene 1999-2001. Samlet set har kommunerne i perioden 1999-2001 i alt boligplaceret 11.406 flygtninge, nemlig 2.956 personer i 1999, 3.901 personer i 2000 og 4.549 i 2001. I gennemsnit har den enkelte kommune således skullet boligplacere 41 personer. Aalborg, Gentofte og Silkeborg Kommuner har modtaget flest flygtninge til boligplacering i løbet af de tre år. Disse tre kommuner har modtaget henholdsvis 227, 186 og 170 flygtninge til boligplacering i perioden 1999 2001. 69
Figur 3.2: Antal boligplacerede 1999 2001 fordelt på kommuner Antal boligplacerede 1999-2001 0-5 6-25 26-50 51-100 101-150 151-227 Kilde: Udlændingestyrelsen. Sammenholdes figur 3.2 med figur 3.1 fremgår det, at de kommuner, der i dag har mange udlændinge fra tredjelande, kun i begrænset omfang har modtaget flygtninge til boligplacering. I alt 14 kommuner har modtaget under 5 flygtninge til boligplacering i de foregående tre år. Blandt disse 14 kommuner er blandt andet Ishøj, Brøndby, Albertslund, Karlebo, Høje Taastrup, Herlev og Farum, dvs. en række af de kommuner, hvor indvandrere og efterkommere udgør en relativ stor andel af befolkningen, jf. tabel 3.1. 70 KAPITEL 3. BOSÆTNING
Det kan således konstateres, at Integrationslovens bestemmelser om boligplacering har sikret en mere ligelig geografisk fordeling af nyankomne flygtninge mellem kommunerne. 3.4 Flygtninges flyttemønstre Flygtninge, der i henhold til integrationslovens bestemmelser er blevet boligplaceret i en kommune, kan i de første tre år som hovedregel ikke fraflytte kommunen igen, uden at det får økonomiske konsekvenser. Udlændinge, der fraflytter den oprindelige bopælskommune inden udløbet af den treårige introduktionsperiode, vil miste retten til at modtage introduktionsydelse, med mindre den kommune, hvortil de pågældende flytter, accepterer at overtage ansvaret for introduktionsprogrammet. Kommunen skal overtage ansvaret, hvis flytningen er af væsentlig betydning for den pågældendes integrationsforløb, eller hvis særlige personlige forhold i øvrigt taler herfor. I løbet af 2002 vil de flygtninge, der blev boligplaceret i 1999, kunne fraflytte deres bopælskommune, uden at det får økonomiske konsekvenser. Det er endnu for tidligt at sige noget sikkert om, hvilken betydning det vil have. De kommende år vil vise, i hvor høj grad flygtningene bliver boende i den kommune, hvor de oprindeligt er blevet boligplaceret, eller om de efter udløbet af den 3-årige introduktionsperiode vælger at flytte til fx hovedstadsområdet og de store bykommuner. Integrationsministeriet vil i løbet af 2. halvår af 2002 for første gang belyse, om de boligplacerede flygtninge inden for og efter den 3-årige introduktionsperiode er blevet boende i den kommune, de er blevet boligplaceret i. Selv om der endnu ikke findes solide data for, hvor flygtninge vælger at bosætte sig efter udløbet af den 3-årige introduktionsperiode, findes der dog enkelte undersøgelser af flygtninges generelle flyttemønstre, der kan bruges til at give en indikation heraf. Konsulentfirmaet COWI gennemførte i 2000 en undersøgelse for Indenrigsministeriet af udlændinges egen opfattelse af deres situation og integrationsprocessen i Danmark 2. Undersøgelsen byggede på en spørgeskemaundersøgelse blandt 234 2 Jf. Cowi, "Udlændinges egen opfattelse af deres situation og integrationsprocessen i Danmark", 2000. 71
udlændinge, der kom til Danmark i 1. halvår af 1999, og som er omfattet af integrationsloven. Undersøgelsen viste, at 40 pct. af de adspurgte flygtninge gerne ville blive boende i den kommune, de var boligplaceret i, mens 26 pct. påtænkte at flytte efter integrationsperiodens udløb for at bo nærmere ved landsmænd og familie eller for at få et arbejde. De øvrige 34 pct. havde på tidspunktet for undersøgelsen endnu ikke taget stilling. Undersøgelsen viste desuden, at jo mindre kommunen er, jo større en andel af flygtningene ønsker at flytte. KL undersøger via spørgeskemaer til kommunerne hvert år flygtninges ønske om flytning til andre kommuner. Den seneste undersøgelse fra oktober 2001 viser, at 61 pct. af kommunerne har svaret, at flygtningene i mindre grad eller slet ikke har givet udtryk for, at de gerne vil flytte kommune, mens 38 pct. har svaret, at flygtningene i høj grad eller i nogen grad har givet udtryk for, at de gerne vil flytte til en anden kommune. Af svarene fremgår det desuden, at det især er de små kommuner, der oplever, at flygtningene udtrykker ønske om at flytte 3. De foreløbige resultater fra et igangværende ph.d.-projekt om etniske minoriteters valg af bopælskommune i perioden 1986-1998 viser tilsvarende, at flygtninge, der er bosat i små kommuner med under 10.000 indbyggere, har en væsentlig større tendens til at fraflytte kommunen, end flygtninge der er bosat i store kommuner med mere end 100.000 indbyggere 4. Således valgte 60 pct. af de mænd og 47 pct. af de kvinder, der i årene 1986-1998 blev anvist en bolig i en lille kommune, siden at fraflytte den. I den gruppe af flygtninge, der fik tilbudt en bolig i en stor kommune, valgte kun 26 pct. af mændene og 18 pct. af kvinderne at flytte fra kommunen. Analysen viser endvidere, at en del af forklaringen på dette flyttemønster ligger i, at flygtninge især har tendens til at fraflytte den kommune, hvor de først er 3 KL, "Undersøgelse af boligplacering af flygtninge", www.kl.dk, 2001. Undersøgelsen er baseret på svar fra i alt 161 kommuner, hvilket svarer til en svarprocent på 59 pct. KL oplyser dog, at svarprocenten reelt er højere, idet nogle kommuner ikke har fået tildelt flygtninge i 2001 og derfor har returneret spørgeskemaet ubesvaret. 4 Anna Piil Damm, "Push factors and movers and stayers among refugees subjected to a settlement policy - the case of Denmark", preliminary version January 2002; forthcomming, Århus: CIM 72 KAPITEL 3. BOSÆTNING
blevet bosat, såfremt uddannelsesmulighederne og udsigterne på job- og boligmarkedet er ringe. Fraflytningerne fra de små kommuner sker i gennemsnit inden 2 år efter boligplaceringen. Det skal i den forbindelse bemærkes, at forskningsprojektet tager udgangspunkt i årene forud for integrationslovens ikrafttræden. I den årrække (1986-1998) der undersøges, har det således ingen økonomiske konsekvenser haft for flygtningene at fraflytte deres boligplaceringskommune hurtigt 5. Alt i alt må det forventes, at integrationslovens bestemmelser om boligplacering vil betyde, at flygtninge med tiden vil få en betydelig mere spredt bosætning i landet end tilfældet er i dag. Samtidig kan det dog forventes, at der vil være en tendens til, at en del flygtninge efter udløbet af den 3-årige introduktionsperiode flytter fra de mindste kommuner blandt andet af hensyn til uddannelses- og beskæftigelsesmulighederne. 5 I denne årrække varetog Dansk Flygtningehjælp opgaven med at finde boliger til nyankomne flygtninge. Flygtningene havde dog også mulighed for selv at finde en bolig og derved selv bestemme, hvor i landet de ville bo. Anna Piil Damm har i forbindelse med sit forskningsprojekt beregnet, at ca. 91 pct. af flygtningene i perioden 1986-1994 modtog hjælp fra Dansk Flygtningehjælp til at finde en bolig. 73
4. Uddannelse 4.1 Status for udlændinges integration på uddannelsesområdet Det er velkendt, at uddannelse øger chancerne for at klare sig godt på arbejdsmarkedet. Uddannelse mindsker generelt risikoen for at blive arbejdsløs, og lønnen er typisk højere, jo bedre uddannet man er 1. Det er derfor ofte gennem uddannelse, at udlændinge kan opnå de faglige og personlige kompetencer, der er nødvendige for, at de kan komme ind på arbejdsmarkedet. I dette kapitel belyses indvandrere og efterkommeres deltagelse i det danske uddannelsessystem samt omfanget af den uddannelse, som indvandrere medbringer til Danmark. I kapitlet fokuseres primært på indvandrere og efterkommere fra tredjelande. Dette sker for at undgå, at udenlandske udvekslingsstuderende fx nordiske medicinstuderende medvirker til at give et skævt billede af uddannelsesniveauet hos indvandrere og efterkommere med mere permanent bopæl i landet. Forskellene mellem indvandrere, efterkommere og danskere i uddannelsessystemet gør sig gældende på flere områder. Det fremgår blandt andet, at: - Det har stor betydning for indvandreres arbejdsmarkedstilknytning, om de har fuldført en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse. Indvandreres udenlandske uddannelse giver derimod ikke samme direkte adgang til arbejdsmarkedet. - Kun få indvandrere fra tredjelande har gennemført en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse. En væsentlig andel af de indvandrere, der ingen dansk uddannelse har, medbringer heller ikke nogen kompetencegivende udenlandsk uddannelse. - Indvandrernes danske uddannelsesniveau forbedres over tid. Efter mere end 15 års ophold i landet har 62 pct. af indvandrerne fra tredjelande dog stadig ingen dansk uddannelse. 1 Jf. fx Harmon, Walker og Westergaard-Nielsen (red.), "Education and Earnings in Europe A Cross Country Analyses of Returns to Education", UK: Edward Elgar Publishing, 2001. 74 KAPITEL 4. UDDANNELSE
- Efterkommere fra tredjelande klarer sig betydeligt bedre end deres forældre, men også blandt efterkommerne er andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse lavere end blandt danskerne. Forskellen skyldes primært, at kun 21 pct. af de 25-64-årige mandlige efterkommere har fuldført en erhvervsfaglig uddannelse, mod 43 pct. af danske mænd i samme aldersinterval. - I alt 9,1 pct. af samtlige elever i folkeskolen er tosprogede. Koncentrationen af tosprogede elever varierer dog meget mellem kommunerne, således befinder hovedparten af de tosprogede elever sig i nogle få kommuner primært kommuner i hovedstadsområdet. - Gruppen af 16-19-årige indvandrere fra tredjelande er dårligt repræsenteret på ungdomsuddannelserne. Halvdelen af de 16-19-årige unge, der har afsluttet grundskolen, er ikke i gang med en ungdomsuddannelse. - De 16-19-årige efterkommere fra tredjelande er generelt godt repræsenteret på ungdomsuddannelserne. Dog vælger relativt færre af mændene en erhvervsfaglig uddannelse sammenlignet med danske mænd. - Indvandrere og efterkommere fra tredjelande er underrepræsenteret på de erhvervsfaglige uddannelser inden for bygge- og anlægsområdet, de grafiske fag samt landtransport og jordbrug. - Kun relativt få 20-24-årige indvandrere fra tredjelande er i gang med en videregående uddannelse. Andelen af 20-24-årige efterkommere fra tredjelande på en videregående uddannelse ligger omtrent på niveau med andelen for 20-24-årige danske mænd. - På de korte videregående uddannelser udgør indvandrere og efterkommere fra tredjelande en stor andel af eleverne på sundhedsuddannelserne (fx laborant og tandplejer), men er til gengæld markant underrepræsenteret på uddannelserne inden for forsvar og politi. - Indvandrere og efterkommere fra tredjelande er stærkt repræsenteret på uddannelserne til diplomingeniør, men er på de fleste andre mellemlange uddannelser underrepræsenteret. Det drejer sig blandt andet om uddannelserne til lærer, pædagog og sygeplejerske. - På de lange videregående uddannelser foretrækker indvandrere og efterkommere fra tredjelande de sundhedsvidenskabelige og tekniske fag. 75
- Indvandrere og efterkommere fra tredjelande har generelt et højere frafald på de erhvervskompetencegivende uddannelser end danskere. Tabel 4.1: 16-66-årige indvandrere og efterkommere fra tredjelande samt danskeres arbejdsmarkedstilknytning opdelt på dansk uddannelsesniveau pr. 1. januar 2001 Ingen udd. /uoplyst 4.2 Uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning I tabel 4.1 illustreres sammenhængen mellem fuldført dansk uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning. Grundskole Gymnasial udd. Erhvervsfaglig udd. Kort videregående udd. Mellemlang eller lang videregående udd. Indvandrere og efterkommere fra tredjelande dansk uddannelse* Beskæftigede 40% 51% 66% 76% 75% 80% Arbejdsløse 7% 5% 3% 8% 9% 6% Uden for arbejdsstyrken 52% 44% 31% 15% 16% 14% I alt 100% 100% 100% 100% 100% 100% Danskere** Beskæftigede 52% 63% 82% 84% 87% 83% Arbejdsløse 4% 5% 3% 3% 3% 2% Uden for arbejdsstyrken 44% 32% 14% 13% 9% 7% I alt 100% 100% 100% 100% 100% 100% Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd22 og Danmarks Statistikbank, Statistikbanken.dk, hfu2. * Det skal bemærkes, at indvandrere, der er rubriceret under uoplyst/ingen uddannelse, godt kan have en medbragt udenlandsk uddannelse. **Gruppen danskere omfatter de 15-64-årige. Det fremgår af tabellen, at der både for danskere og for indvandrere og efterkommere er en klar sammenhæng mellem uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning. Indvandrere og efterkommere med en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse, dvs. en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse, har en 76 KAPITEL 4. UDDANNELSE
erhvervsfrekvens 2 på ca. 85 pct., mens den for gruppen af personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse er under 70 pct. I tabel 4.2 undersøges sammenhængen mellem indvandreres medbragte uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning. Det skal understreges, at der i tabellen alene indgår personer, der ikke har taget en dansk uddannelse 3. Det fremgår af tabellen, at indvandrere med en udenlandsk erhvervskompetencegivende uddannelse har en lidt højere erhvervsfrekvens end indvandrere uden en kompetencegivende uddannelse. Der er dog kun tale om en svag sammenhæng. Tabel 4.2: Arbejdsmarkedstilknytningen hos 16-66-årige indvandrere fra tredjelande opdelt på medbragt uddannelsesniveau pr. 1. januar 2001 Ingen udd. /uoplyst Grundskole Gymnasiale udd. Erhvervsfaglige udd. Korte videregående udd. Mellemlange og lange videregående udd. Beskæftigede 28% 41% 42% 51% 49% 50% Arbejdsløse 4% 10% 9% 8% 8% 7% Uden for arbejdsstyrken 67% 50% 49% 41% 43% 43% I alt 100% 100% 100% 100% 100% 100% Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd22. Note: Det skal bemærkes, at indvandrere, der har fået en dansk uddannelse, ikke indgår i tallene. Sammenholdes tabel 4.2 med tabel 4.1 fremgår det, at indvandrere med en medbragt uddannelse generelt har en svagere arbejdsmarkedstilknytning, end indvandrere med en dansk uddannelse på tilsvarende niveau. Det tyder på, at indvandrere kun i begrænset omfang kan bruge deres medbragte uddannelse til at få fodfæste på det danske arbejdsmarked. Konklusionen er, at særlig dansk uddannelse har stor betydning for tilknytningen til arbejdsmarkedet. Denne tendens bekræftes også i AKF's undersøgelse "Uddan- 2 Erhvervsfrekvensen er summen af beskæftigede og arbejdsløse i pct. af hele befolkningen. 3 Indsamlingen af data om indvandrernes medbragte uddannelse beskrives senere i kapitlet, jf. boks 4.1 side 83. 77
nelse og arbejdsløshed blandt unge indvandrere" fra 1998 og i Rockwool Fondens Forskningsenheds analyser af sammenhængen mellem uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning i "Mislykket integration?" fra 2000. 4.3 Indvandrere og efterkommeres fuldførte uddannelse I forrige afsnit blev det understreget, at dansk erhvervskompetencegivende uddannelse er afgørende for en solid arbejdsmarkedstilknytning. I dette afsnit undersøges, om indvandrere og efterkommere fra tredjelande har det uddannelsesniveau, der tilsyneladende er nødvendigt for at klare sig på arbejdsmarkedet. Tabel 4.3 giver en oversigt over uddannelsesniveauet hos 25-64-årige indvandrere og efterkommere fra tredjelande samt danskere. Hvad angår indvandrernes danske uddannelse fremgår det af tabellen, at kun få har en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvilket vil sige en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse. I alt 12 pct. af mændene og 9 pct. af kvinderne indvandret fra tredjelande har fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse i Danmark. Efterkommerne er født og opvokset i Danmark, hvorfor deres deltagelse i det danske uddannelsessystem bør være stærkere end indvandrernes. Det fremgår da også af tabellen, at efterkommerne er betydeligt bedre uddannet end deres forældre, dvs. end indvandrerne. En væsentlig andel af efterkommerne har fuldført en gymnasial uddannelse. Fokuseres der alene på erhvervskompetencegivende uddannelser bliver det klart, at der er en betydelig forskel på efterkommerne og danskernes uddannelsesniveau. Blandt efterkommerne har 40 pct. af mændene og 45 pct. af kvinderne en erhvervskompetencegivende uddannelse. De tilsvarende tal for danskere er henholdsvis 66 pct. for mændenes vedkommende og 61 pct. for kvindernes. Efterkommere fra tredjelande fremstår uddannelsesmæssigt således væsentlig dårligere rustet til arbejdsmarkedet end danskere. 78 KAPITEL 4. UDDANNELSE
Tabel 4.3: Højeste fuldførte uddannelse for 25 64-årige indvandrere og efterkommere fra tredjelande samt danskere pr. 1. januar 2001 Mænd Højeste fuldførte danske uddannelse for 25 64-årige indvandrere fra tredjelande Kvinder Grundskole 7% 4% Gymnasial uddannelse 1% 1% Erhvervsfaglig uddannelse 6% 4% Videregående uddannelse 6% 5% Ingen dansk uddannelse/uoplyst 1 80% 86% I alt 100% 100% Antal 74.648 72.963 Højeste fuldførte danske uddannelse for 25 64-årige efterkommere fra tredjelande Grundskole 36% 29% Gymnasial uddannelse 18% 20% Erhvervsfaglig uddannelse 21% 25% Videregående uddannelse 19% 20% Ingen uddannelse/uoplyst 6% 6% I alt 100% 100% Antal 1.826 1.726 Højeste fuldførte danske uddannelse for 25 64-årige danskere Grundskole 27% 31% Gymnasial uddannelse 6% 6% Erhvervsfaglig uddannelse 43% 35% Videregående uddannelse 23% 26% Ingen uddannelse/uoplyst 1% 1% I alt 100% 100% Antal 1.444.031 1.414.196 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd24c, samt Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk, hfu2. 1 Det skal bemærkes, at personer i denne kategori udmærket kan have en medbragt (udenlandsk) uddannelse. Forskellen mellem efterkommere og danskere skyldes især, at kun 21 pct. af de mandlige efterkommere har erhvervet sig en erhvervsfaglig uddannelse, mens den tilsvarende andel blandt danske mænd er 43 pct. 79
Efterkommerne i Danmark er generelt meget unge (jf. kapitel 1). Det betyder, at der for indeværende kun er godt 3.500 efterkommere fra tredjelande over 25 år. Det skal derfor understreges, at det endnu er vanskeligt at sige noget generelt om efterkommernes uddannelsesmønster. I den udstrækning tallene i tabel 4.3 indikerer et generelt uddannelsesmønster hos de kommende generationer af efterkommere, må det dog konstateres, at der forestår en væsentlig integrationsopgave i forhold til at rekruttere og fastholde flere efterkommere inden for de erhvervsfaglige uddannelser. Det er en konklusion, der understøttes af de nyeste forskningsresultater på området. Forskningscenteret CIM ved Århus Handelshøjskole og AKF, Amternes og Kommunernes Forskningsenhed har sammen analyseret, hvor stor en andel af de unge efterkommere der enten har fuldført eller er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse 4. Analysen, der omhandler 18-30-årige efterkommere fra mindre udviklede lande, viser, at det kun er 39 pct. af mændene og 44 pct. af kvinderne, der har fuldført eller er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse. For danske unge er de tilsvarende tal 58 og 50 pct. for henholdsvis mænd og kvinder, når tallene korrigeres for forskellen i aldersfordelingen, dvs. når der i beregningerne antages, at aldersfordelingen for danske unge er den samme som for unge efterkommere. Analysen bekræfter desuden tendensen til, at væsentligt færre mandlige efterkommere tager en erhvervsfaglig uddannelse end danske mænd. Selv når der korriges for aldersforskelle bliver resultatet, at kun ca. halvt så mange mandlige efterkommere er i gang med eller har fuldført en erhvervsfaglig uddannelse sammenlignet med danske mænd. 4 Jf. Hummelgaard, Husted, Skyt Nielsen, Rosholm og Smith, "Uddannelse og arbejde for andengenerationsindvandrere", AKF, 2002. 80 KAPITEL 4. UDDANNELSE
Medbragt uddannelse Det fremgår af tabel 4.3, at en ganske stor andel af indvandrerne fra tredjelande slet ingen dansk uddannelse har. Det drejer sig om henholdsvis 80 pct. af mændene og 86 pct. af kvinderne. En af årsagerne hertil kan være, at der er tale om voksne, der har gennemført et uddannelsesforløb i deres hjemland inden udvandringen til Danmark. Indvandrere uden dansk uddannelse kan således tænkes i stedet at have en udenlandsk kompetencegivende uddannelse. For at få indsigt i, hvilke uddannelsesressourcer indvandrere medbringer fra udlandet, blev der i 1999-2000 iværksat en undersøgelse af indvandrernes medbragte uddannelse. Undersøgelsens tilrettelæggelse er nærmere beskrevet i boks 4.1. Ét af resultaterne af undersøgelsen af medbragt uddannelse er præsenteret i tabel 4.4. Tabellen giver en oversigt over det medbragte uddannelsesniveau hos indvandrere uden dansk uddannelse. Det fremgår af tabellen, at kun 40 pct. af mændene og 32 pct. af kvinderne medbringer en erhvervskompetencegivende uddannelse. Mange indvandrere fra tredjelande har grundskolen som højeste medbragte uddannelse, og en del har slet ingen uddannelse. Set i lyset heraf synes indvandreres deltagelse i det danske uddannelsessystem endnu ikke at være tilstrækkelig i forhold til at opnå de kompetencer, der er nødvendige for at klare sig på arbejdsmarkedet. 81
Tabel 4.4: Højeste medbragte uddannelse for 25 64-årige indvandrere fra tredjelande 1, pr. 1. januar 2001 Mænd Kvinder Grundskole 2 24% 30% Gymnasial uddannelse 10% 10% Erhvervsfaglig uddannelse 23% 18% Videregående uddannelse 17% 14% Ingen uddannelse/uoplyst 26% 28% I alt 100% 100% Antal 59.429 62.423 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd24c. 1 Det skal bemærkes, at oplysningerne om medbragt uddannelse ikke er opgjort for personer, der har taget en dansk uddannelse. Det totale antal personer udgør således ikke hele populationen af 25-64- årige indvandrere fra tredjelande. 2 Det skal bemærkes, at grundskole i denne sammenhæng dækker over 1-10 års skolegang. 82 KAPITEL 4. UDDANNELSE
Figur 4.1: Fakta om undersøgelsen af indvandreres medbragte uddannelse I løbet af 1999 2000 blev Danmarks Statistiks registre opdateret med oplysninger om udlændinges medbragte uddannelse, hvor de tidligere kun indeholdt oplysninger om uddannelse taget i Danmark. Undersøgelsen af indvandreres medbragte uddannelse er sket i et samarbejde mellem Erhvervsministeriet, Arbejdsministeriet, Undervisningsministeriet, Indenrigsministeriet og Danmarks Statistik. Danmarks Statistik har stået for den konkrete udformning og gennemførelse af undersøgelsen. Indvandreres medbragte uddannelse blev undersøgt gennem en spørgeskemaundersøgelse blandt de indvandrere, som pr. 1. januar 1999 var i alderen 18-59 år, og som var 16 år eller derover på indvandringstidspunktet. Indvandrere, som ifølge Danmarks Statistiks uddannelsesregister på dette tidspunkt havde fået en erhvervskompetencegivende uddannelse i Danmark, blev dog ikke medtaget i undersøgelsen. Målgruppen omfattede 159.029 indvandrere. 6.848 af disse udgik af undersøgelsen. De fleste fordi de ikke kunne opspores på den senest opgivne adresse, eller fordi de i mellemtiden havde fået ny adresse i udlandet. Fra de 152.181 indvandrere, som modtog et spørgeskema, blev der opnået gyldige besvarelser fra 75.560 personer (49,7 pct.). Danmarks Statistik har derfor foretaget en statistisk korrektion for de manglende besvarelser via en særlig imputeringsmetode, hvormed der blandt andet er taget højde for en højere svarprocent blandt de bedre uddannede. Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik indeholder således uddannelsesoplysninger for alle indvandrere, idet det dog bemærkes, at den anvendte metode sandsynligvis gør, at omfanget af medbragt uddannelse overestimeres. Engangsregistreringen følges op med løbende registrering af udlændinges medbragte uddannelse, således at oplysninger løbende opdateres. Kilde: Danmarks Statistik Indvandrernes uddannelse, 2000. 83
Opholdstid I det følgende ses på, om længden af opholdstiden i Danmark har betydning for hvilket uddannelsesniveau, man har erhvervet i landet. Figur 4.2 illustrerer tydeligt, at erhvervelsen af uddannelse tager tid. Kun meget få af de indvandrere, der har haft bopæl i landet i mindre end 7 år har nået at erhverve sig en dansk uddannelse. Efter 7-10 år i landet har i alt 7,5 pct. af indvandrerne fra tredjelande en dansk uddannelse på minimum grundskoleniveau, efter 10-15 år stiger denne andel til 13,8 pct. Figur 4.2: 25 64-årige danskere samt indvandrere og efterkommere fra tredjelandes danske uddannelse opdelt på opholdstid pr. 1. januar 2001 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Danskere Efterkommere Indvandrere: opholdstid 0-3 år Indvandrere: opholdstid 3-7 år Indvandrere: opholdstid 7-10 år Indvandrere: opholdstid 10-15 år Indvandrere: opholdstid 15+ år Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Videregående Uoplyst/Ingen uddannelse Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd24c, samt Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk, hfu2. 84 KAPITEL 4. UDDANNELSE
Det højeste uddannelsesniveau finder man ikke overraskende blandt den gruppe af indvandrere, der har opholdt sig mere end 15 år i landet. Efter 15 år har 21,4 pct. fået en erhvervskompetencegivende uddannelse, medregnes grundskolen og de gymnasiale uddannelser har i alt 37,8 pct. af indvandrerne erhvervet sig en dansk uddannelse efter mindst 15 års ophold. Det fremgår, at opholdstiden spiller en vigtig rolle for integrationen, men også at der efter 15 års ophold i Danmark fortsat er en ganske stor gruppe (62 pct.) af indvandrerne fra tredjelande, der ikke har fået nogen form for dansk uddannelse. 4.4 Indvandreres og efterkommeres igangværende uddannelse Fokus flyttes nu fra de voksne indvandrere og efterkommeres fuldførte uddannelse mod de unge, der stadig er undervejs i uddannelsessystemet. I de følgende afsnit behandles hele uddannelsesvejen fra folkeskolen til de videregående uddannelser. Gruppen af efterkommere i Danmark er, som fremhævet flere gange tidligere, generelt meget unge. Størstedelen har endnu ikke stiftet bekendtskab med arbejdsmarkedet, men befinder sig stadig i uddannelsessystemet. Den fremtidige arbejdsmarkedssituation for gruppen af efterkommere vil derfor være tæt knyttet til de uddannelsesvalg, som de unge træffer i disse år. Der vil derfor blive sat særligt fokus på, i hvilket omfang unge indvandrere og efterkommeres uddannelsesvalg adskiller sig fra danskernes. 85
Folkeskolen I skoleåret 2000-2001 var i alt 51.227 elever ud af 560.443 i folkeskolen tosprogede 5. Dermed var i alt 9,1 pct. af samtlige elever i offentlige folkeskoler tosprogede. Figur 4.3 viser den samlede andel af tosprogede elever i folkeskolen fra 1994 til 2001. Figur 4.3: Andelen af tosprogede folkeskoleelever pr. skoleår 1994/95-2000/01 10 8 Procent 6,9 7,6 7,9 8,3 8,6 9,1 6 5,9 4 2 0 1994-95 1995-96 1996-97 1997-98 1998-99 1999-00 2000-01 Kilde: Undervisningsministeriet. Note: Folkeskolen omfatter ikke private skoler. Koncentrationen af tosprogede elever Ud fra et integrationsperspektiv er det primære ikke, hvor mange tosprogede elever der er på landsplan, men hvor stor en andel af eleverne de tosprogede udgør i de enkelte kommuner og på de enkelte skoler. 5 Om en elev er tosproget eller ej, er ikke knyttet til herkomsten, men bestemmes af, hvilket sprog der primært tales i elevens hjem. Se i øvrigt bilag A2 for en uddybning. 86 KAPITEL 4. UDDANNELSE
Figur 4.4 viser koncentrationen af tosprogede elever i folkeskolerne i landets kommuner. Det ses, at langt den største del af kommunerne har en andel af tosprogede folkeskoleelever, der ligger under landsgennemsnittet på 9,1 pct. Figur 4.4: Andel tosprogede elever i folkeskolen fordelt på kommuner 2000/2001 Procent 40 35 30 25 20 15 10 Landsgennemsnit 5 0 275 250 225 200 175 150 125 100 75 50 25 0 Kommuner Kilde: Undervisningsministeriet Tilsvarende fremgår det af tabel 4.5, at 200 af landets 275 kommuner har under 5 pct. tosprogede i deres folkeskoler. De fire kommuner, hvor andelen af tosprogede i folkeskolen overstiger 25 pct. er Albertslund (27 pct.), Brøndby (32 pct.), København (35 pct.) samt Ishøj (38 pct.). Hovedparten af de tosprogede elever befinder sig således i ganske få kommuner, som primært ligger i hovedstadsområdet. 87
Tabel 4.5: Andelen af tosprogede elever i folkeskolerne fordelt efter antal kommuner 2000/2001 Andel af tosprogede elever i folkeskolen Under 5% 200 5 til 10% 42 10 til 15% 20 15 til 20% 7 20 til 25% 2 25 til 38% 4 I alt 275 Kilde: Undervisningsministeriet. Antal kommuner Ungdomsuddannelserne Ungdomsuddannelserne består af de almengymnasiale, de erhvervsgymnasiale og de erhvervsfaglige uddannelser. De almengymnasiale uddannelser omfatter alle de almengymnasiale ungdomsuddannelser, hvilket svarer til gymnasium, studenterkursus og højere forberedelseseksamen samt adgangskurser til videregående uddannelser. Uddannelserne fører ikke i sig selv til erhvervskompetence, men giver adgang til de videregående uddannelser. De erhvervsgymnasiale uddannelser er HHX og HTX samt adgangseksamen til ingeniøruddannelser. Ligesom de almengymnasiale uddannelser giver disse ikke erhvervskompetence, men adgang til videregående uddannelse. De erhvervsfaglige uddannelser er i sig selv erhvervskompetencegivende. De dækker over faglige uddannelser, hvoraf flere er afløsere for de traditionelle mesterlære-uddannelser. I tabel 4.6 vises, hvor stor en andel blandt de 16-19-årige indvandrere og efterkommere fra tredjelande der ved starten af skoleåret 2000/2001 var indskrevet på en ungdomsuddannelse. 88 KAPITEL 4. UDDANNELSE
Tabel 4.6: Andelen af 16 19-årige indvandrere og efterkommere fra tredjelande samt danskere i gang med en ungdomsuddannelse fordelt på køn og uddannelsestype, skoleåret 2000/2001 Indvandrere Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial udd. Erhvervsfaglig udd. Ikke i gang med ungdoms udd. 1 Sum Total (Antal) Mænd 16% 10% 24% 50% 100% 4.816 fra tredjelande Kvinder 23% 8% 17% 52% 100% 4.733 Efterkommere Mænd 23% 16% 29% 32% 100% 1.957 fra tredjelande Kvinder 35% 15% 23% 27% 100% 1.918 Danskere Mænd 24% 17% 33% 26% 100% 83.063 Kvinder 44% 14% 17% 25% 100% 79.234 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik Udd34b, samt særtræk fra Danmarks Statistik af Statistikbankens U13, hvorved uddannelsesoplysninger fra september/oktober 2000 er blevet kombineret med befolkningsoplysninger pr. 1. januar 2001. 1 Inklusiv uoplyste. Note: De 16-19-årige, der stadig går i grundskole (10. kl.), samt de få, der er i gang med en videregående uddannelse, indgår ikke i beregningerne. Total indeholder kun de 16-19-årige, der er i gang med en ungdomsuddannelse eller ikke er under uddannelse. Tabellen viser, at der er stor forskel på indvandrere og efterkommere fra tredjelande i forhold til deltagelse i ungdomsuddannelserne. Gruppen af indvandrere fra tredjelande er meget svagt repræsenteret i ungdomsuddannelsessystemet. Halvdelen af alle 16-19-årige indvandrere, der har afsluttet grundskolen, er ikke i gang med en ungdomsuddannelse. Et forhold der gælder for begge køn. Efterkommerne klarer sig væsentligt bedre end indvandrerne og er næsten på niveau med danske unge. Særligt de kvindelige efterkommere er godt repræsenteret på ungdomsuddannelserne. Således er 50 pct. af kvinderne i gang med en gymnasial uddannelse, hvilket ganske vist er lidt færre end andelen af danske kvinder, til gengæld er andelen af kvindelige efterkommere, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, tilsvarende større. 89
De mandlige efterkommere har ikke indtaget uddannelsessystemet i helt samme grad som kvinderne. I alt 32 pct. af de mandlige efterkommere, der har afsluttet grundskolen, er ikke i gang med en ungdomsuddannelse. Det tilsvarende tal for danske mænd er 26 pct. Denne forskel skyldes primært, at relativt færre af efterkommerne vælger en erhvervsfaglig uddannelse. Faglige retninger på de erhvervsfaglige uddannelser De erhvervsfaglige uddannelser (eud) er som de eneste ungdomsuddannelser i sig selv erhvervskompetencegivende. De erhvervsfaglige uddannelser omfatter skoleforløb og hovedforløb, hvor skoleforløb ofte har længere teoretisk præget undervisning, mens hovedforløb overvejende består af praktik. Dette forhold varierer dog væsentligt inden for de enkelte eud-områder. Som det fremgår af den første søjle i figur 4.5, udgør indvandrere og efterkommere fra tredjelande i alt 6,4 pct. af eleverne på de erhvervsfaglige uddannelser. Dette dækker dog over indbyrdes forskelle mellem de enkelte eud-områder, hvor der befinder sig forholdsvis mange indvandrere og efterkommere inden for servicefagene (med frisører, tandklinikassistenter, beklædningshåndværkere og optometrister som de største grupper). Her udgjorde indvandrere/efterkommere en andel på 9,5 pct. af alle eleverne i skoleåret 2000/2001. Der befinder sig endvidere relativt mange indvandrere og efterkommere inden for de tekniske uddannelser, som blandt andet omfatter uddannelser til teknisk assistent, beklædning og tekstil samt keramik og glas. Her udgør indvandrere og efterkommere 9,4 pct. af de studerende. På det store område med social- og sundhedsuddannelserne befinder sig marginalt flere indvandrere og efterkommere end den samlede andel på 6,4 pct., idet indvandrere og efterkommere fra tredjelande her udgør 7,3 pct. Indvandrere og efterkommere fra tredjelande er til gengæld meget underrepræsenteret på uddannelserne inden for bygge- og anlægsområdet (3 pct.) og inden for de grafiske fag, landtransport og jordbrug (2-3 pct.). 90 KAPITEL 4. UDDANNELSE
Figur 4.5: Andelen af indvandrere og efterkommere fra tredjelande ud af samtlige studerende ved de erhvervsfaglige uddannelser fordelt efter fag, skoleåret 2000-2001 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Procent Alle eud Service Teknik og industri i øvrigt Handel og kontor Pædagogisk Sundhed Jern og metal Levnedsmiddel og husholdning Grafisk Transport mv. Bygge og anlæg Jordbrug og fiskeri Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd28, samt særtræk fra Danmarks Statistik af Statistikbankens U13, hvorved uddannelsesoplysninger fra september/oktober 2000 er blevet kombineret med befolkningsoplysninger pr. 1. januar 2001. Videregående uddannelser De videregående uddannelser er alle uddannelser, der i princippet kræver en afsluttet ungdomsuddannelse. En videregående uddannelse er enten en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. De korte videregående uddannelser (kvu) vil ofte vare 1-3 år. Herunder befinder sig tillige kortere former for efteruddannelser såsom merkonom osv. Mellemlange videregående uddannelser (mvu) tager mellem 3 og 4 år og er i høj grad domineret af pædagogiske og sundhedsmæssige uddannelser, som seminarieuddannelsen, sygeplejeuddannelsen o.l. 91
Lange videregående uddannelser (lvu) er kandidatuddannelser, som tages på universiteter og højere læreanstalter. Tabel 4.6 viser de 20-24-årige indvandrere og efterkommeres deltagelse på de videregående uddannelser. Tabel 4.6: Andelen af 20-24-årige indvandrere og efterkommere fra tredjelande samt danskere i gang med en videregående uddannelse fordelt på køn og uddannelsestype, skoleåret 2000/2001 Kort videregående udd. Mellemlang videregående udd. Lang videregående udd. Ikke i gang med videregående udd. 89% 90% 78% 70% Sum Total (Antal) Indvandrere fra tredjelande Mænd Kvinder 2% 2% 3% 2% 6% 6% 100% 100% 7.847 9.983 Efterkommere Mænd 5% 5% 12% 100% 2.207 fra tredjelande Kvinder 6% 8% 16% 100% 2.047 Danskere Mænd 5% 5% 16% 74% 100% 119.610 Kvinder 4% 15% 17% 64% 100% 116.842 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd34b, samt særkørsel af Danmarks Statistik af Statistikbankens U13, hvorved uddannelsesoplysninger fra september/oktober 2000 er blevet kombineret med befolkningsoplysninger pr. 1. januar 2001. 1 Inklusiv uoplyste. Note: De 20-24-årige, der er i gang med grundskole eller en ungdomsuddannelse indgår ikke i beregningerne. Total indeholder kun de 20-24-årige, der er i gang med en videregående uddannelse eller ikke er under uddannelse (herunder personer, der er i beskæftigelse). Det fremgår af tabellen, at situationen på de videregående uddannelser på mange måder er en gentagelse af forholdene på ungdomsuddannelserne: Indvandrerne fra tredjelande er meget svagt repræsenteret på de videregående uddannelser, mens efterkommerne klarer sig væsentligt bedre, og særligt de kvindelige efterkommere fremstår i uddannelsesmæssig sammenhæng velintegreret, selv om uddannelsesniveauet dog fortsat er lavere end hos danske kvinder. 92 KAPITEL 4. UDDANNELSE
Andelen af 20-24-årige mandlige og kvindelige efterkommere, der er indskrevet på en videregående uddannelse, ligger omtrent på niveau med de 20-24-årige danske mænd. Danske kvinder skiller sig ud som den gruppe, hvor den største andel er i gang med en videregående uddannelse. Forskellen opstår, fordi de danske kvinder i højere grad end øvrige unge vælger at gå i gang med en mellemlang uddannelse (sygeplejerske, lærer, pædagog osv.). I de følgende afsnit undersøges det, i hvilket omfang indvandrere og efterkommeres valg af faglig retning inden for de forskellige uddannelsesområder adskiller sig fra danskernes. Der fokuseres på, hvor stor en andel indvandrere og efterkommere fra tredjelande udgør ud af samtlige elever på den enkelte uddannelsestyper. Faglige retninger inden for de korte videregående uddannelser Indvandrere og efterkommere fra tredjelande udgjorde i skoleåret 2000-2001 6,8 pct. af alle studerende på de korte videregående uddannelser (kvu), illustreret af den første søjle i figur 4.7. Ses der på de enkelte typer af mellemlange uddannelser, varierer det dog meget, hvor stor en andel indvandrere og efterkommere fra tredjelande udgør. Det fremgår således af figur 4.7, at indvandrere og efterkommere er relativt stærkt repræsenteret på de mellemlange sundheds- og samfundsfaglige uddannelser, mens de til gengæld er markant underrepræsenteret på uddannelserne inden for blandt andet forsvar og politi. 93
Figur 4.7: Andelen af indvandrere og efterkommere fra tredjelande ud af samtlige studerende ved de korte videregående uddannelser fordelt efter fag, skoleåret 2000-2001 Procent 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Alle kvu Sundhed Samfundsfaglig Teknisk Levnedsmiddel og husholdning Formidling og erhvervssprog Kunstnerisk Transport mv. Jordbrug og fiskeri Politi og forsvar Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd28, samt særtræk fra Danmarks Statistik af Statistikbankens U13, hvorved uddannelsesoplysninger fra september/oktober 2000 er blevet kombineret med befolkningsoplysninger pr. 1. januar 2001. Indvandrere og efterkommere fra tredjelande udgør i alt 14,4 pct. af de studerende inden for sundhedsuddannelserne. Området omfatter blandt andet uddannelser som laborant, hospitalslaborant, apoteksassistent og tandplejer. Inden for de samfundsfaglige uddannelser udgør indvandrere og efterkommere 8,6 pct. Til disse uddannelser hører fx ejendomsmægler, handelsøkonom, markedsøkonom m.m. Inden for de tekniske uddannelser, der omfatter maskintekniker, elektroniktekniker, datamatiker m.v., er andelen 6,7 pct. 94 KAPITEL 4. UDDANNELSE
Indvandrere og efterkommere er markant underrepræsenteret inden for en række af de korte videregående uddannelser. De laveste andele findes inden for transport (sætteskipper, fiskeskipper, vagtofficer osv.), jordbrug og fiskeri samt forsvar og politi, hvor indvandrere og efterkommere udgør under 2 pct. af de studerende. Faglige retninger inden for de mellemlange videregående uddannelser På det samlede område for mellemlange videregående uddannelser (mvu) udgør indvandrerne og efterkommerne kun 3,6 pct. af den samlede bestand af studerende. Dette gennemsnit dækker over, at gruppen er stærkt repræsenteret på det tekniske område, men til gengæld kun udgør en lille andel på de fleste andre af de mellemlange uddannelser. På de tekniske uddannelser, der omfatter uddannelserne til diplomingeniør, udgør indvandrere og efterkommere fra tredjelande 10,3 pct. af de studerende. Inden for de samfundsfaglige uddannelser er andelen af indvandrere og efterkommere 4,6 pct. Området dækker blandt andet uddannelsen til socialrådgiver og uddannelser inden for revision og erhvervsøkonomi. På det store pædagogiske område med lærer- og pædagoguddannelserne har indvandrere/efterkommere en andel på 3,1 pct. Det skal tilsvarende bemærkes, at indvandrere og efterkommere kun udgør 2,4 pct. af alle eleverne på de mellemlange sundhedsuddannelser, dvs. på uddannelserne til blandt andet sygeplejerske, ergo- og fysioterapeut. 95
Figur 4.7: Andelen af indvandrere og efterkommere fra tredjelande ud af samtlige studerende ved de mellemlange videregående uddannelser fordelt efter fag, skoleåret 2000-2001 12,0 Procent 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Alle mvu Tekniske Samfundsvidenskabelig Pædagogiske Kunstnerisk Sundhed Forsvar Levnedsmiddel og husholdning Formidling og erhvervssprog Transport mv. Jordbrug og fiskeri Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd28, samt særtræk fra Danmarks Statistik af Statistikbankens U13, hvorved uddannelsesoplysninger fra september/oktober 2000 er blevet kombineret med befolkningsoplysninger pr. 1. januar 2001. Faglige retninger inden for de lange videregående uddannelser Ud af det samlede antal studerende på de lange videregående uddannelser (lvu) udgør indvandrere og efterkommere fra tredjelande 4,1 pct. Det fremgår af søjlernes varierende højde i figur 4.8, at indvandrere og efterkommere heller ikke inden for dette område har samme uddannelsespræferencer som danskere. På de sundhedsfaglige uddannelser, med medicinstudiet som det største, udgør indvandrere og efterkommere fra tredjelande 8,6 pct. På de tekniske uddannelser, der blandt andet omfatter uddannelsen til civilingeniør, er andelen 5,6 pct. På de fleste andre faglige retninger ligger andelen mellem 3-4 pct., dog med undtagelse af forsvarets lange videregående uddannelser, hvor der slet ingen indvandrere eller efterkommere er indskrevet. 96 KAPITEL 4. UDDANNELSE
Figur 4.8: Andelen af indvandrere og efterkommere fra tredjelande ud af samtlige studerende ved de lange videregående uddannelser fordelt efter fag, skoleåret 2000-2001 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Alle LVU Procent Sundhed Teknisk Naturvidenskabelig Kunstnerisk Samfundsvidenskabelig Levnedsmiddel og husholdning Humanistisk og teologisk Jordbrugsvidenskab Pædagogiske Forsvar Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd28, samt særtræk fra Danmarks Statistik af Statistikbankens U13, hvorved uddannelsesoplysninger fra september/oktober 2000 er blevet kombineret med befolkningsoplysninger pr. 1. januar 2001. 4.5 Fuldførelse og frafald i uddannelsessystemet I det foregående er udlændinges deltagelse i det danske uddannelsessystem blevet belyst. Som følge af frafald på uddannelserne kan andelene for, hvor mange unge der er i gang en uddannelse, ikke nødvendigvis tages som udtryk for, hvor mange der ender med at færdiggøre uddannelsen. Afslutningsvist sættes derfor fokus på frafald på uddannelserne. 6 6 Der henvises til kapitel 3 i Indenrigsministeriets "Årbog om udlændinge i Danmark 2001 - Status og udvikling" fra september 2001 for en analyse af, hvor store andele af en årgang der henholdsvis fortsætter eller falder ud af uddannelsessystemet i forbindelse med overgangene fra et uddannelsesniveau til et andet. 97
I tabel 4.8 opgøres de uddannelsesopdelte fuldførelsesprocenter i 1998 for hele befolkningen samt indvandrere og efterkommere fra tredjelande. Det fremgår af tabellen, at befolkningen som helhed generelt er bedre til at gennemføre påbegyndte uddannelser end indvandrere og efterkommere fra tredjelande. Det ses endvidere, at indvandrere og efterkommere fra tredjelande særligt har svært ved at fuldføre de videregående uddannelser. Der er ingen klar tendens til, at efterkommere trods deres opvækst i det danske skolesystem klarer sig bedre end indvandrere. Tabel 4.8: Fuldførelsesprocenter for indvandrere og efterkommere fra tredjelande samt hele befolkningen fordelt på uddannelsestype, 1998 Hele befolkningen Indvandrere fra tredjelande Efterkommere fra tredjelande Almengymnasiale uddannelser 84% 73% 73% Erhvervsgymnasium 80% 69% 71% Skoleforløb 85% 76% 69% Erhvervsfaglige skoleforløb 86% 76% 77% Korte videregående 73% 66% 59% Mellemlange 74% 67% 53% Bachelor 46% 31% 39% Kandidatuddannelser 71% 55% 62% Gennemsnitlig fuldførelsesprocent 76% 64% 62% Kilde: Særkørsel i INTE, Undervisningsministeriet, 2000. 98 KAPITEL 4. UDDANNELSE
5. Kommunernes integrationsindsats 5.1 Status for kommunernes integrationsindsats Kapitel 5 redegør for status for kommunernes integrationsindsats i 2001. I kapitlet fremgår det, at: - Integrationsloven trådte i kraft den 1. januar 1999 og indebar, at kommunerne fik overdraget ansvaret for blandt andet boligplacering af flygtninge, introduktionsprogrammer for nyankomne udlændinge herunder danskundervisning og aktivering samt udbetaling af introduktionsydelse. - Den kommunale integrationsindsats finansieres via en kombination af refusion og tilskud fra staten. Statens udgifter til integrationsloven m.v. var i 2001 på 2.816,8 mio. kr. mod 1.488,2 mio. kr. i 2000. Loven er stadig under indfasning, hvilket betyder, at udgifterne hertil vil stige ind til 2002. - I 2000 gik 45.982 kursister på sprogskole for at lære dansk. - 37,5 pct. af kursisterne på sprogcentrene var i 2000 henvist til danskundervisningen efter lov om aktiv socialpolitik og dermed udgjorde den største gruppe på sprogcentrene. Den næststørste gruppe var selvforsørgere, mens integrationslovskursisterne udgjorde ca. en fjerdedel af kursisterne på sprogcentrene i 2000. - Fraværet fra danskundervisningen var i 2000 i samme størrelsesorden som i 1999 svarende til ca. 24 pct. fravær fra undervisningen. Fraværet er desuden som tidligere år højere blandt kursister på aftenundervisning end blandt dagkursister. - Kommunerne skal som udgangspunkt tilbyde de udlændinge, der er berettiget til introduktionsydelse, et samlet introduktionsprogram på gennemsnitligt mindst 30 timers danskundervisning, aktivering og kursus i samfundsforståelse pr. uge. Generelt tilbyder kommunerne ikke aktivering i det omfang, der er forudsat i loven, selv om regnskabstal for 2001 viser, at aktiveringen af nyankomne udlændinge dog har været stigende i forhold til 2000. - En spørgeskemaundersøgelse blandt 89 kommuner viser, at 50 pct. af de udlændinge, der ikke følger et fuldt introduktionsprogram med aktivering, er 99
fritaget herfra af ganske særlige grunde såsom graviditet, barsel eller traumatisering. Endvidere viser tallene, at kommuner med lav aktiveringsgrad angiver mangel på oprettelse af aktiveringstilbud i kommunen som den væsentligste begrundelse for at udlændingene ikke følger et samlet introduktionsprogram. Denne begrundelse er i modstrid med integrationsloven. 5.2 Integrationsloven Folketinget vedtog den 26. juni 1998 integrationsloven, der trådte i kraft den 1. januar 1999. Lovens overordnede målsætning er at bidrage til, at nyankomne udlændinge sikres mulighed for deltagelse på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv, samt at bidrage til, at nyankomne udlændinge hurtigt bliver selvforsørgende og får en forståelse for det danske samfunds grundlæggende værdier og normer. Integrationslovens tilbud omfatter nyankomne flygtninge, familiesammenførte til flygtninge samt andre familiesammenførte udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse den 1. januar 1999 eller senere. Integrationsloven gælder ikke for udlændinge, der er statsborgere i et andet nordisk land eller i et land, der er tilsluttet EF/EØS, eller er omfattet af EF-rettens regler om ret til ophold i et andet medlemsland. I bilag A2 findes en nærmere beskrivelse af, hvilke bestemmelser i udlændingeloven man skal have ophold efter for at være omfattet af integrationsloven. Integrationsloven tildeler kommunerne ansvar for følgende opgaver: - Boligplacering af flygtninge - Introduktionsprogrammer for nyankomne udlændinge - Udbetaling af introduktionsydelse - Samordning af den almindelige integrationsindsats i kommunen Staten finansierer kommunernes udgifter til integrationsindsatsen gennem integrationslovens refusions- og tilskudsordninger herunder statsrefusion, grundtilskud, programtilskud og tilskud efter udløb af den 3-årige introduktionsperiode (overgangstilskud), jf. tabel 5.1. Herudover ydes der gennem tilskuds- og udlig- 100 KAPITEL 5. KOMMUNERNES INTEGRATIONSINDSATS
ningssystemet kompensation for kommunernes generelle udgifter på integrationsområdet. Tabel 5.1: Statens udgifter til integrationsloven m.v., 2000 og 2001 2000 2001 Mio. kr. Introduktionsydelse 399,1 826,2 ATP-bidrag 2,3 8,0 Hjælp i særlige tilfælde 75,1 129,3 Grundtilskud (fuldt og nedsat) 524,9 959,5 Tilskud vedr. deltagelse i det samlede introduktionsprogram ( 45, stk. 6) 123,8 300,2 Tilskud vedr. deltagelse i danskundervisning og samfundsforståelse ( 45, stk. 7) 202,9 322,4 Tilskud vedr. deltagelse i særskilt tilrettelagt danskundervisning ( 45, stk. 8) 4,4 8,8 Tilskud til undervisning i dansk for voksne udlændinge, der ikke er omfattet af integrationsloven 136,6 262,4 Overgangsordning, Dansk Flygtningehjælp 19,1 - I alt 1.488,2 2.816,8 Kilde: Integrationsministeriet, 2002. Note: 2000: regnskabstal inkl. foreløbig og endelig restafregning, 2001: regnskabstal inkl. foreløbig restafregning. Kernen i kommunernes integrationsindsats er det særlige introduktionsprogram for nyankomne udlændinge, som varer i op til 3 år, og som indeholder kursus i samfundsforståelse, danskundervisning og aktivering. Dette kapitel beskæftiger sig primært med denne del af integrationsindsatsen. Introduktionsprogram for nyankomne udlændinge Efter integrationsloven skal nyankomne udlændinge, der er fyldt 18 år og er omfattet af loven, tilbydes et 3-årigt introduktionsprogram, som tilrettelægges af den ansvarlige kommune 1. 1 Kommunen kan ligeledes vælge at tilbyde mindreårige uledsagede asylansøgere med opholdstilladelse efter udlændingelovens 7 eller 9, stk. 2, nr. 4, et introduktionsprogram. 101
Introduktionsprogrammerne er tilrettelagt afhængigt af, om udlændingen er berettiget til introduktionsydelse. Kommunernes udgifter til introduktionsprogrammet finansieres ved aktivitetsbestemte programtilskud. For at kommunerne kan hjemtage et programtilskud, gælder følgende krav til introduktionsprogrammets timetal og indhold: - Såfremt udlændingen modtager introduktionsydelse, er det en forudsætning, at udlændingen tilbydes det samlede introduktionsprogram med kombineret danskundervisning, kursus i samfundsforståelse og aktivering i gennemsnitligt mindst 30 timer om ugen inden for en måned. Udlændinge kan dog undtages fra det fulde program, hvis ganske særlige grunde taler for det. - Såfremt udlændingen ikke er berettiget til introduktionsydelse fx fordi vedkommende er selvforsørgende eller forsørges af andre skal kommunerne kun tilbyde udlændingene det introduktionsprogram, der omfatter danskundervisning og kursus i samfundsforståelse i normalt 18 timer om ugen (12 timer for kursister på spor 1, jf. afsnit 5.3). - Herudover er der mulighed for at deltage i et introduktionsprogram med særskilt tilrettelagt danskundervisning i gennemsnitlig mindst 5 timer om ugen, hvis udlændingen på grund af påbegyndt beskæftigelse eller uddannelse ikke kan følge det ellers tilbudte danskundervisningsforløb. Introduktionsprogrammet har en varighed på op til 3 år og kan ikke forlænges, uanset om en udlænding pga. sygdom, barsel eller lignende har været forhindret i at deltage i et eller flere af introduktionstilbuddene i en kortere eller længere periode. Formålet med introduktionsprogrammet er blandt andet at bidrage til, at nyankomne udlændinge hurtigt bliver selvforsørgende og at bibringe den enkelte udlænding dansksproglige færdigheder samt forståelse for det danske samfunds grundlæggende værdier og normer. Introduktionsprogrammet skal jf. ovenstående indeholde både aktivering, danskundervisning og kursus i samfundsforståelse. 102 KAPITEL 5. KOMMUNERNES INTEGRATIONSINDSATS
Aktiveringsindsatsen er især vigtig for at få flere udlændinge i arbejde, så de hurtigt kan forsørge sig selv. Individuel kontrakt Introduktionsprogrammet skal tilrettelægges individuelt og tilpasses den enkelte udlændings kvalifikationer. Reglerne for udarbejdelse af en individuel handlingsplan blev ændret med virkning fra den 1. juli 2002. Efter de nye regler skal kommunerne indgå en individuel kontrakt med de udlændinge, der skal tilbydes et introduktionsprogram, i stedet for en individuel handlingsplan. Det fremgår således af de nye regler, - at kommunen, inden kontrakten indgås, skal foretage en konkret og individuel vurdering af udlændingens færdigheder og forudsætninger. Når det er vurderet, hvilke kompetencer udlændingen besidder, skal kommunen og udlændingen herefter i samarbejde finde frem til målet for introduktionsprogrammet, dvs. hvilken beskæftigelse eller uddannelse der er egnet for den pågældende. Kommunen og udlændingen skal endvidere finde frem til, hvilke aktiviteter der vil øge udlændinges muligheder for hurtigst muligt at opfylde målet. Udlændingens kompetencer og målet og eventuelle delmål skal fremgå af kontrakten. - at kommunen og udlændingen har pligt til at opfylde den individuelle kontrakt. Kontrakten kan dog løbende revideres, såfremt det viser sig, at udlændingens kompetencer ikke har været tilstrækkeligt afklaret, eller udlændingen med rimelig grund ikke har haft mulighed for at opfylde kontrakten. Kontrakten kan endvidere revideres, hvis arbejdsmarkedets behov ændrer sig. - at kommunen jævnligt skal påse, at kontrakten skal overholdes, og der skal minimum hver 3. måned foretages en opfølgning på kontrakten. Der er således lagt op til, at den individuelle kontrakt i lighed med den tidligere handlingsplan skal fastlægge indholdet og målet med introduktionsprogrammet ud fra den enkelte udlændings forudsætninger, kompetencer og ønsker. 103
Danskundervisning og aktivering er hovedbestanddelene i introduktionsprogrammerne for nyankomne udlændinge. De følgende afsnit 5.3 og 5.4 behandler derfor danskundervisning, mens afsnit 5.5 og 5.6 behandler kommunernes aktiveringsindsats. 5.3 Danskundervisning Danskundervisning er et vigtigt element i indsatsen for at integrere udlændinge i det danske samfund og er i mange tilfælde en nødvendig forudsætning for at opnå en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Danskkundskaber er således helt centrale i forhold til integrationsindsatsen. Der er stor forskel på, hvordan udlændinge vurderer deres egne danskkundskaber, og hvorvidt de kan tilstrækkeligt godt dansk til at kunne klare sig i dagligdagen og på arbejdsmarkedet. Som en del af Rockwool Fondens Forskningsenheds samlede analyse om integrationen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i Danmark (Rockwool Fondens Forskningsenhed, 2000(b)) indgik en analyse af disse indvandreres og efterkommeres danskkundskaber, og hvilke faktorer der har betydning for tilegnelsen af det danske sprog. Analysen, som er baseret på kvalitative data i form af interviews, viste først og fremmest, at omkring halvdelen af de adspurgte vurderede, at deres danskkundskaber på interviewtidspunktet var flydende eller gode, mens ca. 1/3 mente, de talte dansk på middelniveau. Den resterende 1/5 vurderede deres danskkundskaber som dårlige eller meget dårlige. Undersøgelsen viste samtidig, at ca. 80 pct. mente, at deres danskkundskaber på interviewtidspunktet var tilstrækkelige i dagligdagen og i arbejdslivet. Rockwool Fondens Forskningsenhed fandt, at faktorer såsom oprindelsesland, alder ved ankomst til Danmark, uddannelse i hjemland samt hovedbeskæftigelsen i hjemlandet har betydning for indvandreres og efterkommeres danskkundskaber. Desuden har blandt andet opholdstidens længde, hovedbeskæftigelse i Danmark, 104 KAPITEL 5. KOMMUNERNES INTEGRATIONSINDSATS
dansk uddannelse samt det, at der tales dansk i hjemmet, betydning for danskkundskaberne for både mænd og kvinder. For kvinder har spørgsmålet om, hvorvidt den enkelte er gift/samboende med en indvandrer eller dansker, har modtaget danskundervisning samt omgås danskere ligeledes betydning. Resultaterne fra Rockwool Fondens Forskningsenhed viser således en tæt sammenhæng mellem arbejdsliv, uddannelse og danskkundskaber. Regeringen lægger med sit udspil På vej mod en ny integrationspolitik op til, at en større del af danskundervisningen skal foregå på virksomheder, så der skabes bedre sammenhæng mellem danskundervisning og arbejdsliv. Regeringen ønsker hermed at gøre op med tanken om, at udlændinge først skal have lært dansk, før de kan komme i arbejde. Regeringen mener, at udlændinge bedst lærer dansk, hvis indlæringen sker gennem en kombination af undervisning og praktisk brug af sproget på en arbejdsplads. For at gøre danskundervisningen mere effektiv, fleksibel og beskæftigelsesrettet er der nedsat en arbejdsgruppe, der skal undersøge mulighederne for at omlægge finansieringen og organiseringen af integrationsindsatsen, således at danskundervisningen i højere grad understøtter regeringens mål om at få flere udlændinge i arbejde. Arbejdsgruppen skal være færdig med undersøgelserne ultimo 2002. Danskundervisningsloven Danskundervisningen, som kommunalbestyrelsen blandt andet skal tilbyde udlændinge omfattet af integrationsloven, er styret gennem lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre (danskundervisningsloven), der trådte i kraft den 1. januar 1999. Det overordnede formål med danskundervisningen er udlændinges sproglige integration i det danske samfund, herunder ikke mindst integration på det danske arbejdsmarked. Danskundervisningen gennemføres altid af sprogcentre og tilrettelægges i overensstemmelse med Integrationsministeriets model for det samlede undervisningstilbud i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. (undervisningsmodellen), jf. figur 5.1. 105
Figur 5.1: Illustration af undervisningsmodellen Kilde: Integrationsministeriet. Note: Danskprøve 2 er med virkning fra prøveterminen maj/juni 2002 ændret til Studieprøven. Som illustreret i figur 5.1 er danskundervisningen efter undervisningsmodellen tilrettelagt i spor, trin og niveauer. 106 KAPITEL 5. KOMMUNERNES INTEGRATIONSINDSATS
Undervisningen på de tre spor tilrettelægges i forhold til kursisternes baggrund fra hjemlandet. Således er undervisningen på spor 1 tilrettelagt for analfabeter, mens undervisningen på spor 2 og 3 er tilrettelagt for personer, der vurderes at have henholdsvis en kortere og længere uddannelsesmæssig baggrund fra hjemlandet og dermed ofte som følge heraf henholdsvis en langsommere og en hurtigere indlæring. Endvidere adskiller formålet med undervisningen på de tre spor sig. Formålet med undervisningen på spor 1 er at lære at tale dansk og få en grundlæggende introduktion til at læse og skrive. Endvidere forbereder undervisningen på spor 1 kursisterne til at kunne følge undervisningen på spor 2. Her er målet med undervisningen at kunne varetage erhvervsarbejde og/eller deltagelse i ikkekompetencegivende uddannelse. På spor 3, hvor undervisningen er tilrettelagt for personer med en mellemlang eller lang uddannelse, er formålet med undervisningen at kunne varetage erhvervsarbejde eller deltage i kompetencegivende uddannelse. Undervisningen på spor 2 og spor 3 udgør således afsluttende forløb, hvor en prøve kan aflægges. På spor 3 vil de afsluttende prøver afhænge af formålet med undervisningen. Prøverne blev indført fra 1999 med danskundervisningsloven. Der har hidtil kun været en forholdsvis lille del af kursisterne, som har aflagt disse prøver. Prøveandelen er imidlertid stigende. Af figur 5.1 fremgår, hvilke prøver der kan aflægges efter afslutningen af undervisningen. Omfanget af undervisningen på spor 1 er normalt 12 timer om ugen, og på spor 2 og 3 normalt 18 timer om ugen. Det ugentlige timetal kan dog justeres, hvis det anses for pædagogisk hensigtsmæssigt, eller der er andre særlige grunde til, at kursisten ønsker mindre danskundervisning. Der regnes mere eller mindre vejledende med, at det i gennemsnit tager et år at gennemføre undervisningen på hvert af trinene på spor 1 og 2. Et undervisningstrin på spor 3 vil i gennemsnit have en varighed af 9 måneder. Nogle gennemfører undervisningen hurtigere, mens andre behøver mere tid. 107
For udlændinge, som er omfattet af integrationsloven, skal danskundervisningen tilbydes senest én måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende udlænding. For øvrige kursister skal undervisningstilbuddet senest kunne påbegyndes tre måneder efter, at der er søgt herom. Kursisterne har pligt til at deltage aktivt i den undervisning, de er tilmeldt. Ved udeblivelse fra holdstart samt andre væsentlige uregelmæssigheder i den enkelte kursists fremmøde til undervisningen skal sprogcenteret straks underrette bopælskommunen herom. For kursister, som er omfattet af integrationsloven, indebærer manglende fremmøde sanktioner af økonomisk karakter og kan yderligere have betydning for muligheden for opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Endvidere kan manglende fremmøde indebære, at kursisten udelukkes fra at deltage i undervisningen. Når danskundervisningen er tilendebragt, udsteder kommunalbestyrelsen i bopælskommunen bevis for aktiv deltagelse til kursister omfattet af integrationsloven. En betingelse for udstedelse af dette bevis er, at kursisten har deltaget i minimum 85 pct. af den gennemførte undervisning, idet der dog ses bort fra sygdomsperioder m.v. For kursister, der ikke er omfattet af integrationsloven, kan sprogcentret efter anmodning udstede bevis for aktiv deltagelse. Udstedelse af bevis for aktiv deltagelse er ikke betinget af, at kursisten aflægger prøve på spor 2 og 3. Den oven for omtalte arbejdsgruppe, der skal undersøge mulighederne for at omlægge finansieringen og organiseringen af integrationsindsatsen, skal samtidig undersøge mulighederne for at justere undervisningsmodellen, således at den i højere grad understøtter regeringens bestræbelser på at få flere udlændinge i arbejde. 108 KAPITEL 5. KOMMUNERNES INTEGRATIONSINDSATS
Finansiering af danskundervisningen Den enkelte kommune skal finansiere udgifterne til undervisning af kursister, som har bopæl i kommunen, og undervisningen er som udgangspunktet vederlagsfri for kursisterne. Danskundervisning for udlændinge omfattet af integrationsloven finansieres via de aktivitetsbestemte programtilskud fastsat i integrationsloven. Tilskuddene dækker kommunernes gennemsnitlige udgifter. Tilskuddene følger den enkelte udlænding og tilfalder dermed den kommune, som har udgiften. Kommunernes udgifter til danskundervisning for voksne udlændinge, som ikke er omfattet af integrationsloven eller forsikrede ledige, der deltager i tilbud efter lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik, finansieres gennem et tilskud på 32 kr. pr. undervisningstime (2002-priser). I det omfang danskundervisningen indgår som led i aktivering af kontanthjælpsmodtagere, kan de kommunale udgifter til danskundervisning efter fradrag af timetilskuddet refunderes efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik. Udgiftsområdet er omfattet af den kommunale budgetgaranti, hvilket indebærer, at kommunerne under ét via regulering af det samlede bloktilskud er sikret fuld dækning for deres udgifter til danskundervisning. 5.4 Aktiviteten på sprogcentrene i 2000 Som beskrevet i afsnit 5.3 gennemføres undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. altid af sprogcentre. I Danmark findes i alt 51 sprogcentre. Centerkommunerne har det pædagogiske og økonomiske tilsyn med virksomheden på egne sprogcentre og på sprogcentre, med hvem kommunalbestyrelsen har indgået driftsoverenskomst. Sprogcentrene administreres således af centerkommunerne, hvilke der findes 43 af i landet. Aktivitetsoplysningerne vedrørende danskundervisningen er baseret på statistiske indberetninger fra centerkommunerne i 2000, som er de senest opdaterede tal på området. Der knytter sig generelt en vis usikkerhed til disse data for undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge, idet 2000 betragtes som en del af 109
startfasen for den nye danskundervisningsreform, som trådte i kraft 1. januar 1999. Et kursistårsværk (fuldtidskursist) er defineret som en kursist, der deltager i undervisning 18 lektioner om ugen i 42 uger pr. år. Det betyder, at et kursistårsværk er 756 lektioner. Det samlede antal årsværk for et sprogcenter kan således opgøres ved at dividere summen af tilbudte undervisningslektioner med 756. Antallet af kursistårsværk giver et billede af tyngden i undervisningen, hvor der tages hensyn til, at kursisterne tilbydes et forskelligt antal undervisningstimer. Af tabel 5.2 fremgår antallet af kursister og kursistårsværk fordelt på de tre spor. Tabel 5.2: Antal kursister og kursistårsværk fordelt efter undervisningsspor, 2000 Undervisningsspor Antal kursister Antal kursister i pct. Kursistårsværk Spor 1 6.060 13% 2.606 Spor 2 13.990 30% 7.143 Spor 3 23.846 52% 8.997 Andet/uoplyst 2.086 5% 479 Total 45.982 100,0 pct. 19.225 Kilde: Undervisningsministeriet, Aktiviteten på sprogcentrene 2000, 2001. Note: Tallene giver et statusbillede af aktiviteten og vedrører den seneste observerede indplacering på spor. Der er således ikke taget højde for eventuelle sporskift inden for det pågældende år. Det største antal kursister går på spor 3-undervisning. Når man ser på fordelingen af kursistårsværk, fås dog et andet billede af tyngden i undervisningen. Antallet af kursistårsværk på spor 3 udgør således en mindre andel, og antal kursistårsværk på spor 2 udgør en større andel, hvilket skyldes, at spor 2-kursister sidder længere på skolebænken end spor 3-kursister, og der dermed bruges relativt flere undervisningstimer på spor 2. Tabel 5.3 viser aktiviteten på sprogcentrene i perioden 1994-2000 opdelt på antal kursister, gennemsnitlige tilbudte timer pr. kursist samt kursistårsværk. 110 KAPITEL 5. KOMMUNERNES INTEGRATIONSINDSATS
Tabel 5.3: Aktiviteten på sprogcentrene fra 1994 til 2000 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 Antal kursister 33.019 40.186 43.802 51.214 49.884 43.595 45.982 Tilbudte timer pr. kursist 298 257 280 238 250 300 316 Årsværk (tilbudte timer/756) 12.996 13.646 16.214 16.141 16.340 17.223 19.225 Kilde: Undervisningsministeriet, Aktiviteten på sprogcentrene 2000, 2001. Antallet af kursister har i perioden fra 1994 til 1997 været stigende fra 33.000 til mere end 50.000 kursister. Siden er antallet af kursister faldet. Således var der i 1999 ca. 6.000 færre kursister end året før svarende til et fald på 12,6 pct. Fra 1999 til 2000 er der dog igen sket en stigning på ca. 2.400 kursister. Siden 1997 er der samtidig sket en stigning i antallet af tilbudte timer pr. kursist, således at hver kursist i 2000 gennemsnitligt er blevet tilbudt 316 undervisningstimer. Stigningen er primært sket siden 1998, hvilket også er i overensstemmelse med intentionerne i lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre. I hele perioden er der ligeledes sket en stigning i antal kursistårsværk, hvilket viser, at stigningen i timetallet pr. kursist har mere end opvejet faldet i antallet af kursister på sprogskolerne. Kursisternes henvisningsbaggrund m.m. Henvisningsgrundlaget til danskundervisning efter henholdsvis lov om aktiv socialpolitik, selvforsørgende, integrationsloven, arbejdsformidlingen, rekvireret undervisning eller øvrige og uoplyste fremgår af figur 5.2. 111
Figur 5.2: Kursister fordelt efter henvisningskategori, 2000 40 Pct. 37,5 35 30 25 23,1 30,8 Ki 20 15 10 5 0 0,2 5,7 2,5 Rekvireret undervisning Henvist af AF Øvrige og uoplyste Integrationsloven Selvforsørger Aktiv socialpolitik Kilde: Undervisningsministeriet, Aktiviteten på sprogcentrene 2000, 2001. Som det kan ses på figur 5.2 ovenfor, er den største andel kursister henvist efter lov om aktiv socialpolitik, mens den næststørste kursistgruppe er selvforsørgere. Kursister henvist efter integrationsloven udgjorde i 2000 23,1 pct. 1999 var integrationslovens første år, og der er som forventet sket en kraftig stigning i antallet af kursister henvist efter integrationsloven siden 1999, hvor andelen af kursister henvist efter integrationsloven udgjorde knap 10 pct. Fravær fra danskundervisningen i 2000 Fraværet fra danskundervisningen er opgjort som forholdet mellem antallet af tilbudte timer og antallet af fraværstimer. Det gennemsnitlige fravær fra danskundervisning udgjorde på landsplan 22 pct. i 1999 2, mens fraværet i 2000 gennemsnitligt var 23,8 pct. på daghold og 26,6 pct. på aftenhold. Hvis der korrige- 2 Hvis der korrigeres for manglende indberetning fra Københavns Kommune, udgør det gennemsnitlige fravær ca. 24 pct. 112 KAPITEL 5. KOMMUNERNES INTEGRATIONSINDSATS
res for manglende indberetning i 1999 (jf. fodnote 2), har fraværet således været konstant. Tabel 5.4: Fravær og antal kursister fordelt efter henvisningskategori og aften/daghold, 2000 Henvisningskategori Antal kursister Fravær i pct. Dag Aften Dag Aften Aktiv social politik 16.451 792 24,7 27,8 Selvforsørger 7.939 6.223 24,9 26,6 Integrationsloven 9.751 868 21,3 26,5 Henvist af AF 2.553 62 23,0 31,7 Rekvireret undervisning 86 5 26,5 26,2 Øvrige kursister 887 258 22,4 22,4 Andet 94 13 27,0 27,6 Antal kursister i alt 37.761 8.221 Det gennemsnitlige fravær - - 23,8 26,6 Kilde: Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase, 2002. Fraværet efter henvisningskategori fremgår af tabel 5.4. Det kan ses af tabellen, at der ikke er en klar sammenhæng mellem fraværet og henvisningskategorien. Den laveste fraværsprocent på daghold findes blandt kursister, der er omfattet af integrationsloven. Derimod er den laveste fraværsprocent at finde blandt gruppen øvrige på aftenhold. Generelt gælder for stort set alle henvisningskategorier, at fraværet er højere på aftenholdene end på dagholdene. Fraværsprocenterne på aftenhold er dog, bortset fra selvforsørgere, baseret på små grupper, og det er derfor vanskeligere at konkludere generelt herudfra. 5.5 Aktiveringsindsatsen I medfør af integrationsloven skal personer, der modtager introduktionsydelse, samtidig tilbydes aktivering. Formålet med aktiveringstilbuddene er at forbedre udlændinges muligheder for at få arbejde og uddannelse. Aktiveringen skal tilrettelægges på grundlag af den enkelte udlændings individuelle forudsætninger og i overensstemmelse med den individuelle handlingsplan. 113
Jf. integrationslovens 23, stk. 2 kan aktiveringen omfatte et eller flere af følgende tilbud: - Kortvarige vejlednings- og introduktionsprogrammer - Jobrotation - Jobtræning med løntilskud - Virksomhedspraktik - Særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter - Særligt tilrettelagte aktiverende forløb - Frivillige ulønnede aktiviteter - Voksen- og efteruddannelse Indholdet af de enkelte aktiviteter er nærmere fastlagt i bekendtgørelse nr. 644 af 28. juni 2001 om aktivering efter integrationsloven (aktiveringsbekendtgørelsen). En kommune kan ifølge loven helt eller delvis undlade at tilbyde en udlænding aktivering, hvis ganske særlige grunde taler derfor. Fx hvis en udlænding på grund af alder, fysiske eller psykiske handicaps, torturoplevelser eller stærke traumer ikke er i stand til at deltage i aktivering. En udlænding kan også lovligt fritages fra aktivering på grund af sygdom, graviditet, barsel eller manglende anvisning af børnepasning. Kommunerne skal kun tilbyde aktivering til personer, som modtager introduktionsydelse. Dette indebærer, at personer som er selvforsørgende eller udlændinge, der er blevet familiesammenført til en person, som har påtaget sig at forsørge den pågældende, ikke skal tilbydes aktivering, men alene kursus i samfundsforståelse og danskundervisning. Integrationslovens aktiveringstilbud er ikke til hinder for, at en udlænding inden for introduktionsperiodens 3 år på samme måde som alle andre kan søge og få ansættelse på almindelige overenskomstmæssige vilkår. I givet fald vil den pågældende som oftest blive selvforsørgende, hvorfor der ikke (længere) vil skulle 114 KAPITEL 5. KOMMUNERNES INTEGRATIONSINDSATS
tilbydes aktivering. Den øvrige del af introduktionsprogrammet vil dog stadig skulle tilbydes. Kommunernes aktiveringsgrad Figur 5.3 nedenfor viser, i hvilken grad kommunerne i 2001 levede op til integrationslovens krav om, at alle udlændinge, som modtager introduktionsydelse, som udgangspunkt skal tilbydes et fuldt introduktionsprogram med aktivering. Aktiveringsgraden er beregnet på følgende måde: Ud fra kommunernes hjemtagelse af tilskud/refusion i 2001 er det muligt at beregne, hvor mange personer der deltager i et fuldt introduktionsprogram, da disse personer udløser det højeste programtilskud. Det skal understreges, at tallene for enkelte kommuner kan være usikre. Nogle kommuner hjemtager fx ikke de tilskud, de er berettiget til. I forhold til hvor mange der modtager introduktionsydelse, er der lavet en skønsmæssig beregning ud fra, hvor meget staten har refunderet i introduktionsydelse. Tallene er beregnet som "helårs-personer". Tallene afviger derfor noget fra det antal, der rent faktisk er i kommunen på nuværende tidspunkt. Aktiveringsgraden er herefter fundet ved at beregne, hvor stor en andel af modtagerne af introduktionsydelse der deltager i et fuldt program jo højere andel, jo større andel deltager i aktivering. Der er altså en række forbehold for aktiveringsgraden, men tallene viser, at der er en stor spredning mellem kommunerne, jf. figur 5.3. 115
Figur 5.3: Aktiveringsgrad i 2001 fordelt på kommuner 1 Aktiveringsgrad i procent Under 34 34-55 56-68 69-78 Over 78 Kilde: Integrationsministeriet, 2002. Note: 2001: regnskabstal inkl. foreløbig restafregning. I bilag A4 forklares konstruktionen af Danmarkskortet. 1) Da der er fejl i indberetning om tilskud/refusion for henholdsvis Farum og Frederiksværk, er aktiveringsgraden i disse to kommuner sat til 0. Figur 5.3 viser, at 50 pct. af landets kommuner har en aktiveringsgrad på under 34 pct., dvs. at under 34 pct. af de udlændinge, der modtager introduktionsydelse, samtidig tilbydes aktivering. I 75 pct. af samtlige kommuner er det kun 55 pct. af udlændingene eller derunder, der deltager i aktivering, mens andelen i 5 pct. af kommunerne ligger på 78 pct. eller derover. I forhold til disse tal skal det bemærkes, at udlændinge lovligt kan fritages fra aktivering, hvis ganske særlige grunde taler for det. 116 KAPITEL 5. KOMMUNERNES INTEGRATIONSINDSATS
Figuren er baseret på regnskabstallene for kommunernes hjemtagelse af programtilskud til finansiering af danskundervisning og aktivering. Disse tal er på nuværende tidspunkt de eneste, der beskriver, i hvor høj grad den enkelte kommune aktiverer udlændinge omfattet af integrationsloven, som efter reglerne skal tilbydes aktivering. Regnskabstallene viser, hvilke kommuner der hjemtager det høje programtilskud. Kommunerne kan kun få udbetalt det høje programtilskud, hvis en udlænding har deltaget i det samlede introduktionsprogram 3. Af regnskabstallene fremgår ikke, hvilke aktiveringstilbud der er tale om, og der er ikke mulighed for at se, om kommunerne i perioder alene har tilbudt aktivering. Aktiveringsgraden beregnet på baggrund af kommunernes hjemtagelse af tilskud er således forbundet med en vis usikkerhed, men som nævnt det eneste mål for aktiveringen efter integrationsloven på nuværende tidspunkt. Hvis udlændingen er berettiget til introduktionsydelse, er det en forudsætning, at udlændingen tilbydes det samlede introduktionsprogram med kombineret dansk-undervisning, kursus i samfundsforståelse og aktivering i gennemsnitligt mindst 30 timer om ugen inden for en måned. Det må derfor som udgangspunkt forudsættes, at der er sammenhæng mellem de personer, der er berettiget til introduktionsydelse, og de personer, som udløser det højeste programtilskud til finansiering af danskundervisning og aktivering. Såfremt der er afvigelser mellem bevilling og regnskab på introduktionsydelsen, må man forvente en procentvis afvigelse i nogenlunde samme størrelsesorden på det højeste programtilskud til finansiering af det samlede introduktionsprogram. I tabel 5.5. nedenfor sammenlignes regnskabstallene, dvs. de samlede offentlige udgifter til introduktionsydelse (hvoraf staten yder 75 pct. refusion) og deltagelse i det samlede introduktionsprogram, med finanslovsbevillingen, hvor der forudsættes en vis sammenhæng mellem udlændinge, der modtager introdukti- 3 Det høje programtilskud ydes endvidere for udlændinge, der har deltaget i et introduktionsprogram på gennemsnitligt mindst 20 timer om ugen inden for en kalendermåned, hvis det ved lægeerklæring eller en psykologerklæring er dokumenteret, at den pågældende udlænding ikke kan deltage i et fuldt program på grund af særlige forhold (jf. bekendtgørelse nr. 539 af 16. juni 2000 om statsrefusion og tilskud, regnskabsaflæggelse og revision på integrations- og repatrieringsområdet). 117
onsydelse, og udlændinge, der tilbydes det samlede 30-timers introduktionsprogram inkl. aktivering én måned efter ankomsten til kommunen. Tabel 5.5: De samlede offentlige udgifter til introduktionsydelse og deltagelse i det samlede introduktionsprogram, 2000 og 2001 Mio. kr. FL bevilling Regnskabstal 2000 2001 Afvigelse FL bevilling Regnskabstal Afvigelse Introduktionsydelse 635,4 509,2-126,2-20% 1093 1096,8 3,8 -- Tilskud vedr. deltagelse i det samlede 405,5 123,8-281,7-69% 400,9 300,2-100,7-25% introduktionsprogram Kilde: Integrationsministeriet, 2002 samt FL 2001 Note: Regnskabstallene for 2000 er inkl. foreløbig og endelig restafregning. Regnskabstallene for 2001 er inkl. foreløbig restafregning. Tabel 5.5 viser, at det procentvise mindreforbrug vedrørende deltagelse i det samlede introduktionsprogram er væsentligt større end den procentvise afvigelse vedrørende introduktionsydelsen. Afvigelsens størrelse indikerer dermed, at udlændinge omfattet af integrationsloven, som er berettiget til at modtage introduktionsydelse, ikke tilbydes aktivering i det omfang, som er forudsat i loven. Endvidere viser regnskabstallene for 2001, at aktiveringen af nyankomne udlændinge har været stigende i forhold til 2000 også når der kontrolleres for, at antallet af udlændinge omfattet af integrationsloven er steget, men at aktiveringsomfanget stadig ikke har nået det niveau, der er forudsat i integrationsloven. I aftalen mellem Kommunernes Landsforening og regeringen om kommunernes økonomi for 2001 blev det således konstateret, at kommunerne ikke tilbyder aktivering i det omfang, de skal ifølge integrationsloven, og at fraværet fra danskundervisningen er for stort. På dette grundlag blev der nedsat en arbejdsgruppe i det daværende Indenrigsministerium med henblik på at vurdere eventuelle praktiske barrierer for indsat- 118 KAPITEL 5. KOMMUNERNES INTEGRATIONSINDSATS
sen samt stille eventuelle forslag til initiativer, som kan fremme aktiveringen af nyankomne udlændinge og nedbringe fraværet fra danskundervisningen 4. I forlængelse af dette udvalgsarbejde er der i slutningen af 2001 lavet en undersøgelse af aktiveringsomfanget i 89 kommuner. Undersøgelsens resultater omtales i afsnit 5.6 herunder. 5.6 Undersøgelse af aktiveringen af udlændinge omfattet af integrationsloven For at kunne følge udviklingen i aktiveringsomfanget i kommunerne blev det besluttet, at videreføre arbejdsgruppen om aktivering og danskundervisning. På baggrund af kommissoriet for det fortsatte arbejde i arbejdsgruppen om aktivering og danskundervisning, har Integrationsministeriet gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt de kommuner, der har haft den laveste og den højeste aktiveringsgrad som målt i afsnit 5.5. Formålet med undersøgelsen om aktivering af udlændinge omfattet af integrationsloven har været at kortlægge omfanget af aktiveringen, samt hvilke muligheder og barrierer der er forbundet hermed. Undersøgelsen omfatter 89 kommuner. 80 kommuner er blandt andet udvalgt på baggrund af antallet af nyankomne udlændinge i kommunen samt på baggrund af en skønsmæssig beregning af aktiveringsgraden i kommunen som målt i afsnit 5.5. Herudover indgår Københavns og Frederiksberg Kommuner samt 7 kommuner, der hidtil har indgået i et nøgletalssamarbejde med Århus Kommune. Stikprøven er på den baggrund opdelt i tre kommunekategorier: kommuner med lav aktiveringsgrad, kommuner med høj aktiveringsgrad og en gruppe af øvrige kommuner, som hverken er kendetegnet ved en udpræget høj eller udpræget lav aktiveringsgrad. Gruppen af øvrige kommuner fungerer som en sammenligningsgruppe. Stikprøven er ikke repræsentativ for landets kommuner som helhed. Nedenfor gengives udvalgte resultater fra undersøgelsen. 4 Indenrigsministeriet, Rapport fra arbejdsgruppen om aktivering og fravær fra danskundervisningen, 2001. 119
Aktiveringsomfanget i kommunerne pr. 1. oktober 2001 I medfør af integrationsloven skal personer, der modtager introduktionsydelse, som hovedregel tilbydes aktivering. Formålet med aktiveringstilbuddene er at forbedre udlændinges muligheder for at få arbejde og uddannelse. Som beskrevet i afsnit 5.5 kan en kommune helt eller delvis undlade at tilbyde en udlænding aktivering, hvis ganske særlige grunde taler derfor. Omfanget af aktiveringen i de 80 kommuner, der har deltaget i undersøgelsen, er opgjort som følger: Tabel 5.6: Aktiveringsomfanget fordelt på kommunens aktiveringsgrad pr. 1. oktober 2001 Antallet af udlændinge der modtog introduktionsydelse Antallet af udlændinge der fulgte et fuldt introduktionsprogram Antallet af udlændinge der var fritaget for aktivering pga. barsel, sygdom, traumatisering m.v. Lav aktiveringsgrad 1.616 383 307 24% 1 19% 2 Høj aktiveringsgrad 1.082 742 156 69% 1 14% 2 Øvrige kommuner 2.008 1.127 464 56% 1 23% 2 I alt 4.706 2.252 48% 927 20% Kilde: Integrationsministeriet, Aktivering af udlændinge omfattet af integrationsloven, 2002. 1 : Andelen er opgjort inden for hver kommunekategori ved at sætte antallet af udlændinge, der fulgte et fuldt introduktionsprogram i forhold til antallet af udlændinge, der modtog introduktionsydelse. 2 : Andelen er opgjort inden for hver kommunekategori ved at sætte antallet af udlændinge, der var fritaget for aktivering pga. barsel, sygdom, traumatisering m.v. i forhold til antallet af udlændinge, der modtog introduktionsydelse. Tabellen viser, at i alt 1.616 personer modtager introduktionsydelse i kommuner med lav aktiveringsgrad, 1.082 personer modtager ydelsen i kommuner med høj aktiveringsgrad, mens det tilsvarende tal for de øvrige udvalgte kommuner er 2.008 personer. 120 KAPITEL 5. KOMMUNERNES INTEGRATIONSINDSATS
I kommuner med lav aktiveringsgrad følger kun 24 pct. af det samlede antal flygtninge og familiesammenførte, som modtager introduktionsydelse, et fuldt introduktionsprogram. Den tilsvarende andel for øvrige kommuner er 56 pct., mens det for kommuner med høj aktiveringsgrad er hele 69 pct. Andelen af udlændinge, der er fritaget for aktivering pga. barsel, sygdom, traumatisering m.v. i kommuner med lav aktiveringsgrad, er 19 pct., mens den tilsvarende andel for kommuner med høj aktiveringsgrad er 14 pct. Den tilsvarende andel for øvrige kommuner er 23 pct. 121
Årsager til at udlændinge ikke følger et fuldt introduktionsprogram Kommunerne er blevet spurgt om årsagerne til, at udlændinge ikke følger et fuldt introduktionsprogram. Tabel 5.7 viser, hvilke begrundelser kommunerne anvender samt en opgørelse over, hvordan andelen af disse begrundelser fordeler sig i procent. Tabel 5.7: Årsager til at udlændinge ikke følger et fuldt introduktionsprogram Personen fritages for aktivering, fordi ganske særlige grunde taler herfor, fx alder, fysiske eller psykiske handicaps, tortur eller stærke traumer, jf. bekendtgørelse om aktivering efter integrationsloven, 1, stk. 2. Personen fritages for aktivering, fordi ganske særlige grunde taler herfor, fx sygdom, graviditet, barsel eller manglende anvisning af børnepasning, jf. bekendtgørelse om aktivering efter integrationsloven, 1, stk. 3. Antal personer Andel i pct. 347 20% 524 30% Kommunen har ikke fået oprettet tilbud endnu. 210 12% Personen er lige kommet til kommunen og vil først 306 17% senere komme i gang med aktivering. Der er ikke relevante aktiveringstilbud, herunder 69 4% uddannelsestilbud til den pågældende person. Personen kan ikke aktiveres før pågældende har tilegnet 171 10% sig visse danskkundskaber. Aktivering kan ikke kombineres med danskundervisning. 97 5% Personen kan ikke deltage i normale programmer og 49 3% deltager derfor i et særligt forløb, jf. integrationslovens 34, stk. 1, nr. 1. Total 1.773 100% Kilde: Integrationsministeriet, Aktivering af udlændinge omfattet af integrationsloven, 2002. Til tabel 5.7 skal det først og fremmest bemærkes, at samme person kan være fritaget for aktivering af flere årsager. Ovenstående tabel opregner således antallet af personer, der er omfattet af hver begrundelse. I tabel 5.6 kan den enkelte person kun optræde en gang. 122 KAPITEL 5. KOMMUNERNES INTEGRATIONSINDSATS
Det fremgår af tabel 5.7, at kommunerne har anført sygdom, barsel, graviditet m.v. som den væsentligste årsag til, at udlændingene ikke følger et fuldt introduktionsprogram. Dette gælder i alt 30 pct. Begrundelsen Personen fritages for aktivering, fordi ganske særlige grunde taler herfor, anvendes således for 50 pct. af personerne som forklaring på, at de ikke følger et fuldt introduktionsprogram. Halvdelen af personerne fritages således fra aktivering, fordi de har ganske særlige grunde, der stiller dem anderledes end de øvrige. At personen lige er kommet til kommunen og først senere vil komme i gang med aktivering, anvendes som begrundelse for 17 pct. af udlændingene. For 12 pct. af udlændingene er begrundelsen for mangel på deltagelse i fuldt introduktionsprogram, at kommunen endnu ikke har fået oprettet tilbud. Endvidere er det tilfældet for 10 pct. af personerne, at de ikke deltager grundet manglende danskkundskaber. Disse begrundelser er i modstrid med integrationsloven. Det fremgår endvidere af undersøgelsen, at der er sammenhæng mellem kommunens aktiveringsgrad og de anførte grunde til at udlændinge ikke følger et fuldt introduktionsprogram. Blandt kommuner med høj aktiveringsgrad og øvrige udvalgte kommuner anføres den primære årsag til fritagelse at være ganske særlige grunde, fx sygdom, graviditet, barsel, fysiske eller psykiske handicaps, tortur eller stærke traumer. For kommuner med lav aktiveringsgrad angives den væsentligste årsag som værende mangel på oprettelse af tilbud i kommunen. Dette gælder 20 pct. Samme årsag angives kun som begrundelse for 5 pct. af personerne i kommuner med høj aktiveringsgrad, og blot for 1 pct. af personerne i øvrige udvalgte kommuner. En anden meget anvendt begrundelse i kommuner med lav aktiveringsgrad er, at personen ikke kan aktiveres før den pågældende har tilegnet sig visse danskkundskaber. Dette gælder 17 pct. Samme begrundelse anvendes kun for 4 pct. af per- 123
soner i kommuner med høj aktiveringsgrad, mens øvrige udvalgte kommuner slet ikke anvender denne begrundelse. De anvendte former for aktivering Tabel 5.8 angiver de aktiveringstilbud, kommunerne i undersøgelsen rent faktisk anvender. Tabel 5.8: Kommunernes anvendte aktiveringstilbud Antal personer Andel i pct. Kortvarige vejlednings- og introduktionsprogrammer, 343 14% jf. integrationslovens 23, stk. 2, nr. 2. Ordninger om jobrotation, jf. integrationslovens 21 1% 23, stk. 2, nr. 2. Ordninger om jobtræning med løntilskud og virksomhedspraktik, jf. integrationslovens 23, stk. 2, nr. 3. 345 14% Særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter, jf. integrationslovens 23, stk. 2, nr. 4. 314 12% Særligt tilrettelagte aktiverende forløb, jf. integrationslovens 23, stk. 2, nr. 4. 1.124 44% Frivillige og ulønnede aktiviteter efter udlændinges 17 1% eget ønske, jf. integrationslovens 23, stk. 2, nr. 5. Voksen- eller efteruddannelse efter udlændingens 29 1% eget ønske, jf. integrationslovens 23, stk. 2, nr. 6. Andre eksempler: - Højskole 134 5% - Handelsskole - Sprogcenter. Andet/uoplyst. 199 8% Total 2.526 100% Kilde: Integrationsministeriet, Aktivering af udlændinge omfattet af integrationsloven, 2002. Tabel 5.8 viser, at kommunerne i næsten halvdelen af tilfældene anvender særligt tilrettelagte aktiverende forløb til udlændinge omfattet af integrationsloven. I særligt tilrettelagte aktiverende forløb indgår en kombination af flere aktiviteter. Aktiviteterne kan afvikles samtidig eller i forlængelse af hinanden. Forløbene kan have til formål at fremme den enkelte udlændings faglige kvalifikationer og at fremme den pågældendes personlige eller kulturelle udvikling, og der vil ofte være tale om kommunale projekter. Forløbene vil navnlig være relevante 124 KAPITEL 5. KOMMUNERNES INTEGRATIONSINDSATS
for udlændinge, der på grund af manglende færdigheder har behov for at få udviklet deres personlige, kulturelle og alment faglige færdigheder, før de kan indgå i de øvrige aktiviteter. Den næstmest anvendte aktiveringsform er ordninger om jobtræning med løntilskud og virksomhedspraktik, herunder individuel jobtræning hos private eller offentlige arbejdsgivere. Kommunerne anvender denne aktiveringsform i 14 pct. af tilfældene. Kortere vejlednings- og introduktionsprogrammer samt særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter anvender kommunerne i hhv. 14 pct. og 12 pct. af tilfældene. 125
Forankringen af aktiveringen Kommunerne er i undersøgelsen ligeledes blevet bedt om at angive, hvor aktiveringen er forankret. Resultatet ses af nedenstående tabel 5.9. Tabel 5.9: Hvor er aktiveringen forankret? Antal personer Andel i pct. Kommunalt projekt 371 14% Kommunal/amtskommunal virksomhed eller institution 714 27% AMU-center/erhvervsskole 26 1% Produktionsskole 37 1% Daghøjskole 94 4% Oplysningsforbund 132 5% Dansk Flygtningehjælp 42 2% Privat virksomhed 256 10% Sprogcentre 589 23% Andre eksempler: - Slagteriskole 343 13% - Studieskolen - Plejehjem. Total 2.604 100% Kilde: Integrationsministeriet, Aktivering af udlændinge omfattet af integrationsloven, 2002. Tabel 5.9 viser, at kommunerne i høj grad forankrer aktiveringen på kommunale eller amtskommunale virksomheder eller institutioner. Dette sker i 27 pct. af tilfældene. Dernæst er 23 pct. af aktiveringen forankret på sprogcentrene. Aktiveringen er således i 50 pct. af tilfældene forankret enten på kommunale/amtskommunale virksomheder eller institutioner eller på sprogcentre. Endvidere anvendes kommunale projekter i 14 pct. af tilfældene, mens 10 pct. af aktiveringen er forankret på private virksomheder. Der er altså kun i et begrænset omfang tale om virksomhedsrettet aktivering. 126 KAPITEL 5. KOMMUNERNES INTEGRATIONSINDSATS
6. Arbejdsmarkedet 6.1 Status for udlændinges integration på arbejdsmarkedet I kapitlet om arbejdsmarkedet gives en beskrivelse af indvandreres og efterkommeres arbejdsmarkedstilknytning 1 i Danmark. Desuden gives en kort beskrivelse af indvandreres og efterkommeres indkomstforhold set i forhold til danskernes. Arbejdsmarkedstilknytningen for indvandrere og efterkommere fra Norden, EU eller Nordamerika ligner i høj grad danskernes. Derfor koncentreres analysen i dette kapitel primært om tilknytningen til arbejdsmarkedet for indvandrere og efterkommere fra tredjelande. Kapitlet viser, at det i høj grad er blandt indvandrere fra tredjelande, at der fortsat er en udfordring for integrationsindsatsen i Danmark. Dette illustreres blandt andet af, at: - kun 53 pct. af alle indvandrere og efterkommere fra tredjelande står til rådighed for arbejdsmarkedet i Danmark, hvorimod erhvervsfrekvensen blandt danskere er 80 pct. - kun 47 pct. af alle indvandrere og efterkommere fra tredjelande i Danmark er i beskæftigelse, mens beskæftigelsesfrekvensen blandt danskere er 76 pct. - arbejdsløsheden blandt indvandrere og efterkommere fra tredjelande har været faldende siden 1994, mens erhvervsfrekvensen har været nogenlunde konstant. - det primært er kvinderne fra tredjelande, som står helt uden for arbejdsmarkedet. - der er tendens til en stigende arbejdsmarkedstilknytning, jo længere indvandrere fra tredjelande har opholdt sig i Danmark. - der er tendens til en højere arbejdsmarkedstilknytning, jo yngre indvandrere har været på ankomsttidspunktet. 1 Arbejdsmarkedstilknytning måles enten ved beskæftigelses- eller erhvervsfrekvens. Se figur 6.1 for nærmere definition af begreberne. 127
- en større andel af de indvandrere og efterkommere fra tredjelande, som står uden for arbejdsmarkedet, står midlertidigt udenfor og en mindre andel er på tilbagetrækningsordning eller pension i forhold til danskere. - gennemsnitsindkomsten for indvandrere fra tredjelande i beskæftigelse udgør 84 pct. af beskæftigede danskeres gennemsnitsindkomst. Hvor gennemsnitsindkomsten blandt danskerne er 255.879 kr. årligt, er gennemsnitsindkomsten blandt indvandrere fra tredjelande 214.062 kr. årligt. I slutningen af kapitlet foretages en analyse af udvalgte faktorers betydning for arbejdsmarkedstilknytningen og beskæftigelsen blandt udlændinge i Danmark i henholdsvis 1993 og 2000. Analysen viser, at køn, oprindelsesland, uddannelse, indvandringsalder, ægteskab og at have børn samt hvorvidt en udlænding er bosat i en storbykommune, har betydning for både udlændinges sandsynlighed for deltagelse i arbejdsstyrken samt for beskæftigelsen blandt udlændinge i Danmark. 6.2 Definitioner og generel arbejdsmarkedsstatistik I arbejdsmarkedsstatistikkerne opereres der med en række begreber som beskæftigelsesfrekvens, erhvervsfrekvens og arbejdsløshed. 128 KAPITEL 6: ARBEJDSMARKEDET
I figur 6.1 nedenfor er angivet, hvordan de mest almindelige begreber defineres. Figur 6.1: Definition af arbejdsmarkedsbegreber Hele populationen omfatter alle personer i den pågældende befolkningsgruppe fx alle 16-66-årige udlændinge i Danmark per 1. januar 2001. Uden for arbejdsstyrken omfatter personer, der af forskellige årsager hverken er beskæftigede eller arbejdsløse fx førtidspensionister, personer på overgangsydelse eller hjemmegående. Arbejdsløse defineres som personer uden for beskæftigelse, som er til rådighed for arbejdsmarkedet. Arbejdsstyrken defineres som summen af beskæftigede og arbejdsløse. Arbejdsløshed defineres som antallet af arbejdsløse i pct. af arbejdsstyrken. Erhvervsfrekvensen defineres som arbejdsstyrken i pct. af hele populationen, dvs. den andel af en given befolkningsgruppe, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesfrekvensen defineres som antallet af beskæftigede i pct. af hele populationen, dvs. den andel af en given befolkningsgruppe, som er i beskæftigelse. Note: Opdelingen af befolkningen i beskæftigede, arbejdsløse og uden for arbejdsstyrken er foretaget af Danmarks Statistik efter en international standard udviklet af ILO. 129
6.3 Arbejdsmarkedstilknytning pr. 1. januar 2001 Den 1. januar 2001 var der i alt 2.799.958 personer i alderen 16-66 år som stod til rådighed for det danske arbejdsmarked. Heraf udgjorde indvandrere og efterkommere 5,7 pct. I tabel 6.1 nedenfor ses arbejdsmarkedstilknytningen for 16-66-årige udlændinge i Danmark 1. januar 2001 fordelt på oprindelseslande. Som det fremgår af tabellen er kun lidt mere end hver anden indvandrer og efterkommer fra tredjelande en del af den danske arbejdsstyrke, mens den resterende halvdel ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika er i højere grad en del af den danske arbejdsstyrke, men de er dog stadig ikke på niveau med danskerne, hvor 8 ud af 10 af de 16-66-årige står til rådighed for arbejdsmarkedet. En væsentlig udfordring for arbejdet med integration i Danmark er således, at flere indvandrere og efterkommere skal blive en aktiv del af arbejdsstyrken. Tabel 6.1: Arbejdsmarkedstilknytning for 16-66-årige indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelsesland samt danskere pr. 1. januar 2001 Tredjelande Norden, EU og Nord- Amerika Indvandrere og efterkommere i alt Danskere Beskæftigede 91.332 51.748 143.080 2.538.358 Arbejdsløse 13.489 2.815 16.304 102.216 Uden for arbejdsstyrken 91.486 26.805 118.291 680.055 Personer i alt 196.307 81.368 277.675 3.320.629 Erhvervsfrekvens 53% 67% 57% 80% Beskæftigelsesfrekvens 47% 64% 52% 76% Arbejdsløshedsfrekvens 13% 5% 10% 4% Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd6, og Danmarks Statistiks Statistiske Efterretninger, arbejdsmarked, 2002:17. Mens udlændinge udgør 5,7 pct. af den samlede arbejdsstyrke, udgør den samme gruppe knap 15 pct. af de arbejdsløse herhjemme. Der er en således relativ overvægt af indvandrere og efterkommere blandt de arbejdsløse i Danmark. 130 KAPITEL 6: ARBEJDSMARKEDET
Figur 6.2: Arbejdsmarkedstilknytning for 16-66-årige indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelsesland, samt danskere pr. 1. januar 2001 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 53% 67% 80% 47% 64% 76% 13% 5% 4% Erhvervsfrekvens Beskæftigelsesfrekvens Arbejdsløshed Tredjelande Danskere Norden/EU/Nordamerika Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd6. og Danmarks Statistiks Statistiske Efterretninger, arbejdsmarked, 2002:17. Figur 6.2 viser erhvervsfrekvens, beskæftigelsesfrekvens og arbejdsløshedsprocent for 16-66-årige indvandrere og efterkommere fra henholdsvis tredjelande, Norden, EU og Nordamerika samt for danskere. Det fremgår tydeligt, at indvandrere og efterkommere fra tredjelande har en langt ringere tilknytning til arbejdsmarkedet end danskere. Ligeledes ses, at arbejdsløsheden blandt indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika er på næsten samme niveau som blandt danskere, mens den lavere erhvervsfrekvens viser, at en større andel af gruppen står helt uden for arbejdsmarkedet. Det skal i den forbindelse bemærkes, at størstedelen af de traumatiserede flygtninge, som findes i Danmark, skal findes blandt udlændinge fra tredjelande, for hvem integrationen på arbejdsmarkedet alt andet lige må forventes at tage længere tid. Dette skal ses som en af årsagerne til den store forskel i arbejdsmarkedstilknytning mellem de to grupper af udlændinge i Danmark. 131
Figur 6.3: 16-66-årige indvandrere og efterkommere fra tredjelandes beskæftigelsesfrekvens fordelt på kommuner i pct. pr. 1. januar 2001 46,4 pct, eller derunder 46,5-52,3 pct, 52,4-57,6 pct, 57,7-60,2 pct, Over 60,2 pct, Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd16. Note: I bilag A4 forklares konstruktionen af Danmarkskortet. Figur 6.3 viser beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere og efterkommere fra tredjelande i alderen 16 til 66 år i de enkelte kommuner i 2001. De højeste beskæftigelsesfrekvenser findes i Ledøje-Smørum, Vallensbæk, Farum, Stenlille, Holmegaard, Munkebo, Bredebro, Billund, Fanø, Grindsted, Ringkøbing, Struer, Vinderup, Årskov og Them, som alle har en beskæftigelsesfre- 132 KAPITEL 6: ARBEJDSMARKEDET
kvens på mere end 8 procentpoint over beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere og efterkommere fra tredjelande i Danmark som helhed 2. Sammenlignes der derimod med beskæftigelsesfrekvensen på 74,4 pct. for hele befolkningen i alderen 16 til 66 år i Danmark gælder det for samtlige ovennævnte 15 kommuner, at beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere og efterkommere fra tredjelande er gennemgående lavere end beskæftigelsesfrekvensen for hele befolkningen. De tre højeste beskæftigelsesfrekvenser af de omtalte kommuner findes i Ledøje-Smørum, Vallensbæk og Billund Kommune på henholdsvis 85,7 pct., 82,9 pct. og 81,6 pct. De 15 kommuner omfatter både små og store kommuner. Således er der i Struer 19.290 indbyggere, hvorimod der på Fanø alene bor 3.227 indbyggere. Der kan generelt ikke påvises en direkte sammenhæng mellem kommunestørrelsen og beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere og efterkommere fra tredjelande. Generelt gælder det for alle 15 kommuner, at andelen af indvandrere og efterkommere fra tredjelande er mindre end landsgennemsnittet på 3,7 pct. Dette er dog undtaget Farum Kommune og Vallensbæk Kommune, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra tredjelande i forhold til hele kommunens samlede indbyggertal er betydeligt over landsgennemsnittet med en andel på henholdsvis 7,0 og 5,0 pct. Kommunernes geografiske placering synes ikke at have direkte sammenhæng med beskæftigelsesfrekvensen i kommunen. I nogle af disse kommuner findes dog større danske produktionsvirksomheder (eksempelvis i Billund og Struer), og i andre kommuner er hele industrier inde i vækstudvikling (eksempelvis i Ledøje- Smørum og Vallensbæk). For alle de 15 kommuner på nær Fanø er den samlede ledighedsprocent lavere end den gennemsnitlige ledighedsprocent i Danmark. Ledøje-Smørum og Farum havde den laveste ledighedsprocent på omkring 2-3 pct. For de 15 kommuners vedkommende synes der således at være en sammenhæng mellem beskæftigel- 2 Det bemærkes, at der for nogle kommuner er tale om forholdsvist små grupper af udlændinge. 133
sesfrekvensen blandt indvandrere og efterkommere fra tredjelande og andelen af disse i kommunen. Ligeledes synes der at være en sammenhæng mellem den generelle ledighedsfrekvens i kommunen og andelen af indvandrere og efterkommere fra tredjelande i beskæftigelse. Tabel 6.2: 16-66-årige indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelsesland samt danskere og ordinær eller støttet beskæftigelse pr. 1. januar 2001 Tredjelande Norden, EU og Danskere Nordamerika Beskæftigede personer i alt 91.309 51.741 2.629.319 Ordinær beskæftigelse 97% 99% 99% Støttet beskæftigelse 3% 1% 1% - heraf Jobtræning 50% 51% 39% Fleksjob 9% 21% 24% Skånejob 1% 6% 12% Revalidering 40% 22% 25% Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd54. På tabel 6.2 ovenfor ses, at 97 pct. af de i alt 91.309 beskæftigede indvandrere og efterkommere fra tredjelande er i ordinær beskæftigelse, dvs. at de enten er selvstændige eller lønmodtagere. De resterende 3 pct. er derimod i støttet beskæftigelse som fx jobtræning, fleksjob, skånejob eller revalidering. Blandt både danskere samt indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika er 99 pct. i ordinær beskæftigelse, mens 1 pct. er i støttet beskæftigelse. Den større andel i støttet beskæftigelse blandt indvandrere og efterkommere fra tredjelande skal ses i lyset af, at der er en generel større arbejdsløshed blandt indvandrere og efterkommere fra tredjelande. Den hyppigste form for støttet beskæftigelse er jobtræning. Der er relativt flere indvandrere og efterkommere end danskere i denne gruppe. Blandt indvandrere og efterkommere fra tredjelande er der ligeledes en relativt stor andel på revali- 134 KAPITEL 6: ARBEJDSMARKEDET
dering, mens den andel, som er i fleksjob, er relativt lille i forhold til de to øvrige grupper. 6.4 Arbejdsmarkedstilknytning fordelt på oprindelsesland Arbejdsmarkedstilknytning i Danmark varierer meget mellem de enkelte grupper af indvandrere og efterkommere. Figur 6.4 viser indvandreres og efterkommeres arbejdsmarkedstilknytning fordelt på udvalgte oprindelseslande. På figuren ses det, at langt den laveste arbejdsmarkedstilknytning findes blandt indvandrere og efterkommere fra Somalia, Irak og Jugoslavien, hvor kun omkring 20-25 pct. står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det betyder, at 7-8 ud af 10 indvandrere og efterkommere fra disse lande står helt uden for arbejdsmarkedet. Indvandrere og efterkommere fra Vietnam, Polen, Sri Lanka og Kroatien har en større arbejdsmarkedstilknytning end gennemsnittet af indvandrere og efterkommere fra tredjelande. Her står ca. 6 ud af 10 til personer til rådighed for arbejdsmarkedet, mens 4 ud af 10 står udenfor. 135
Figur 6.4: Arbejdsmarkedstilknytning for 16-66-årige indvandrere og efterkommere fordelt på udvalgte oprindelseslande pr. 1. januar 2001 100% 80% 60% 40% 20% 0% Beskæftigede Arbejdsløse Uden for arb.styrken Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd17 og Statistiske Efterretninger, arbejdsmarked, 2002:17, Danmarks Statistik. 6.5 Arbejdsmarkedstilknytning over tid Arbejdsløsheden blandt indvandrere og efterkommere i Danmark har generelt været faldende siden 1994. Den registrerede arbejdsløshed blandt disse grupper var på 16 pct. i 2001 i forhold til næsten 40 pct. i 1994. Der er således en større andel af dem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet, som er i beskæftigelse. Dette kan ses på figur 6.5, som viser udviklingen i henholdsvis erhvervsfrekvens, beskæftigelsesfrekvens og arbejdsløshed i perioden 1991-2001. 136 KAPITEL 6: ARBEJDSMARKEDET
Figur 6.5: Udviklingen i arbejdsmarkedstilknytningen for 16-66-årige indvandrere og efterkommere fra tredjelande pr. 1. januar 2001 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Erhvervsfrekvens Beskæftigelsesfrekvens Arbejdsløshed Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd27. Af figuren fremgår det ligeledes, at beskæftigelsesfrekvensen har været stigende siden 1994, hvilket er udtryk for, at en større andel af den samlede gruppe indvandrere og efterkommere fra tredjelande er i beskæftigelse. Beskæftigelsesfrekvensen er dog ikke steget i samme grad, som arbejdsløsheden er faldet. Det skyldes, at der i dag er en lavere andel af den samlede gruppe indvandrere og efterkommere fra tredjelande, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Dette kan ses ved den faldende erhvervsfrekvens. Erhvervsfrekvensen fortæller, hvor stor en andel af en gruppe i befolkningen som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Udfordringen i forhold til integration af indvandrere og efterkommere på det danske arbejdsmarked kan således ses som en dobbelt problemstilling. Først og 137
fremmest handler det om at få flere indvandrere og efterkommere ind på arbejdsmarkedet og blive en aktiv del af den danske arbejdsstyrke. Dernæst drejer det sig om at få en større andel af de ledige indvandrere og efterkommere i beskæftigelse, således at arbejdsløsheden blandt gruppen falder. 6.6 Arbejdsmarkedstilknytning fordelt på køn og generationer I tabel 6.3 er arbejdsmarkedstilknytningen angivet for henholdsvis indvandrere og efterkommere fordelt på køn, herkomst og oprindelse. Her ses det, at det især er indvandrerne, der har en lavere tilknytning til arbejdsmarkedet. Ligeledes fremgår det, at det især er kvinder fra tredjelande, som står uden for arbejdsmarkedet. Efterkommere, som er født og opvokset i Danmark, er således i højere grad end deres forældre tilknyttet det danske arbejdsmarked. Samtidig er arbejdsmarkedstilknytningen blandt efterkommere nogenlunde den samme for mænd og kvinder. Der er således en tendens til, at arbejdsmarkedstilknytningen blandt efterkommere tilnærmer sig danskernes. Efterkommerne i Danmark er dog en forholdsvis lille og relativt ung gruppe. At arbejdsmarkedstilknytningen er lavere blandt efterkommere end blandt danskere kan således skyldes, at en del fortsat er uddannelsessøgende og derfor endnu ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. 138 KAPITEL 6: ARBEJDSMARKEDET
Tabel 6.3: 16 66-årige indvandreres og efterkommeres samt danskeres arbejdsmarkedstilknytning fordelt på køn, oprindelse og herkomst pr. 1. januar 2001 Indvandrere Tredjelande Norden, EU og Nordamerika Danskere Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Arbejdsløshed 13% 14% 5% 5% 3% 4% Erhvervsfrekvens 60% 45% 71% 61% 83% 76% Beskæftigelsesfrekvens 52% 38% 67% 58% 80% 73% Indvandrere i alt 91.254 91.374 38.269 36.571 1.678.345 1.642.768 Efterkommere Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Arbejdsløshed 7% 7% 5% 5% 3% 4% Erhvervsfrekvens 68% 67% 80% 75% 83% 76% Beskæftigelsesfrekvens 64% 63% 76% 72% 80% 73% Efterkommere i alt 7.030 6.649 3.448 3.080 1.678.345 1.642.768 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd.6. 6.7 Arbejdsmarkedstilknytning og opholdstid Figur 6.6 viser, hvordan arbejdsmarkedstilknytningen varierer mellem indvandrere fra tredjelande fordelt på opholdstid i Danmark. Det ses tydeligt, at de, som har opholdt sig kortest tid i Danmark, har den laveste tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er dog vanskeligt at sige noget helt præcist om, hvorvidt arbejdsmarkedstilknytningen afhænger positivt af opholdstidens længde, da de fire søjler i figuren repræsenterer forskellige grupper af indvandrere. De fire søjler kan således repræsentere indvandrere fra forskellige oprindelseslande, forskellige aldersfordelinger og forskellige kvalifikationsniveauer. Rockwool Fondens Forskningsenhed viser i bogen Mislykket Integration (2000), at nyankomne indvandrere i de senere år har haft sværere ved at komme ind på det danske arbejdsmarked. Det har således været relativt lettere for indvandrere, der kom til Danmark i årene 1973-1975 at blive en del af arbejdsstyrken, end 139
det har været for indvandrere, der er kommet til Danmark senere. Ligeledes viser Rockwool Fondens Forskningsenheds analyse, at erhvervsfrekvensen er stigende med opholdstiden for indvandrere, som er kommet til Danmark senere end 1980. Denne sammenhæng gør sig ikke gældende for indvandrere, som er indvandret i 1970 erne. For denne gruppe er erhvervsfrekvensen derimod faldet en smule med opholdstidens længde. Figur 6.6: 16-66-årige indvandrere fra tredjelandes arbejdsmarkedstilknytning fordelt på opholdstid pr. 1. januar 2001 100% 80% 60% 40% 20% 0% 2 år eller derunder 2-5 år 5-9 år Mere end 9 år Beskæftigede Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd 6. 6.8 Arbejdsmarkedstilknytning og indvandringsalder Af figur 6.7 fremgår indvandreres arbejdsmarkedstilknytning fordelt på indvandringsalder. Her ses det, at de indvandrere, som kom til Danmark i alderen 0-12 år, har den højeste tilknytning til arbejdsmarkedet. Derimod har de, som er kommet til Danmark i alderen 30-59 år en forholdsvist lav tilknytning til arbejdsmarkedet. Figuren angiver, at jo yngre en indvandrer har været på indvandringstidspunktet, jo højere er den pågældendes arbejdsmarkedstilknytning. Det vil sige, at sandsynligheden for, at den enkelte står til rådighed for arbejdsmarkedet stiger, jo lavere alder udlændinge har haft ved ankomsten til Danmark. 140 KAPITEL 6: ARBEJDSMARKEDET
Figur 6.7: Danskere og 16-66-årige indvandrere fra tredjelandes arbejdsmarkedstilknytning fordelt på indvandringsalder pr. 1. januar 2000 100% Indvandringsalder 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Danskere 0-5 år 6-12 år 13-17 år 18-25 år 25-29 år 30-59 år Over 60 år Uoplyst Beskæftigede Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd21. 6.9 Gruppen uden for arbejdsstyrken I forhold til danskere er en meget stor del af indvandrere og efterkommere i Danmark ikke tilknyttet arbejdsmarkedet. Det vil sige, at de står helt uden for arbejdsmarkedet og ikke er tilmeldt AF som aktivt jobsøgende, selv om de er uden beskæftigelse, hvilket ses af tabel 6.4. Dette gælder særligt for kvindelige indvandrere og efterkommere fra tredjelande. 141
Tabel 6.4: 16-66-årige indvandrere og efterkommere samt danskere uden for arbejdsstyrken fordelt på køn og oprindelsesland pr. 1. januar 2001 Tredjelande EU, Norden og Nordamerika Danskere Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Antal uden for arbejdsstyrken 38.738 52.748 11.878 14.927 286.517 390.828 Andel uden for arbejdsstyrken 39% 54% 28% 38% 17% 24% Heraf: Uddannelsessøgende 1 12% 9% 12% 12% 17% 15% Midlertidigt uden for arbejdsstyrken 2 43% 45% 10% 10% 17% 19% Tilbagetrækning 3 5% 2% 11% 14% 27% 24% Pensionister 4 15% 9% 14% 18% 29% 32% Øvrige uden for arbejdsstyrken 26% 35% 54% 46% 10% 10% I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd6 og, Danmarks Statistiks Statistiske Efterretninger, Arbejdsmarkedet, 2002:17. Note: 1 Studerende, der tjener over 7.693 kr. om året, bliver kategoriseret som beskæftigede og indgår derfor ikke i denne kategori. 2 Midlertidigt uden for arbejdsstyrken omfatter beskæftigede uden løn, orlov, arbejdsmarkedsaktivering, uddannelsesforanstaltning, særlig aktivering, anden aktivering, barselsdagpenge, sygedagpenge samt revalidering. Gruppen omfatter ikke personer, der har en formel tilknytning til et job, mens de er på orlov eller fraværende på grund af sygdom, dvs. at de fx modtager løn eller har en formel aftale om at vende tilbage til jobbet. Ligeledes omfatter gruppen ikke de revaliderede og aktiverede, der får udbetalt løn i ansættelsesforholdet. De to sidste grupper indgår i stedet i gruppen af beskæftigede. 3 Tilbagetrækning omfatter efterlønsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere. 4 Pensionister omfatter folkepensionister, tjenestemandspensionister og førtidspensionister. 142 KAPITEL 6: ARBEJDSMARKEDET
Langt størstedelen af indvandrere og efterkommere fra tredjelande uden for arbejdsstyrken står midlertidigt uden for arbejdsmarkedet. Denne gruppe består blandt andet af personer med orlov fra ledighed, i uddannelsesforanstaltning eller anden aktivering samt kontanthjælpsmodtagere, der har andre problemer end ledighed. De uddannelsessøgende udgør en lidt mindre andel af den samlede gruppe uden for arbejdsmarkedet blandt indvandrere og efterkommere fra tredjelande i forhold til blandt danskere. Ligeledes udgør personer på tilbagetrækning eller på pension en mindre andel blandt indvandrere og efterkommere fra tredjelande end blandt danskere. Gennemsnitsalderen blandt indvandrere og efterkommere fra tredjelande er lavere end blandt danskere, og dette kan være en af forklaringerne på, at færre indvandrere og efterkommere er på tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet eller på pension. Derimod kunne der forventes at være relativt flere unge indvandrere og efterkommere fra tredjelande under uddannelse, som endnu ikke er kommet ud på arbejdsmarkedet end blandt danskere, da de unge aldersgrupper udgør en relativt større andel af den samlede gruppe indvandrere og efterkommere fra tredjelande. At dette ikke er tilfældet, kan skyldes, at kun en del af de unge er født og opvokset i Danmark og derfor har gået i en dansk skole og lært sproget. Indvandrere, som har gået i skole i deres hjemland, skal derimod lære at tale og skrive dansk, før de kan tage en videregående uddannelse i Danmark. I mellemtiden vil de da være i en form for aktivering som følge af integrationsloven, og de vil derfor fremgå af gruppen midlertidigt uden for arbejdsstyrken. 6.10 Udlændinges indkomst Tabel 6.5 nedenfor viser den gennemsnitlige indkomst i 2001 for henholdsvis indvandrere og efterkommere samt danskere fordelt på køn. Tabellen viser, at den gennemsnitlige indkomst blandt indvandrere fra tredjelande i 2001 var knap 130.000 kroner om året. Dette svarer til 62 pct. af den gen- 143
nemsnitlige indkomst blandt danskere i 2001. Den gennemsnitlige indkomst blandt indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika svarer derimod til 90 pct. af danskernes gennemsnitlige indkomst. Tabel 6.5: Gennemsnitlig personindkomst i 2001 fordelt på køn, herkomst og oprindelsesland for personer, der er fyldt 15 år Indvandrere Efterkommere Danskere Antal personer Gns. indkomst Antal personer Gns. indkomst Antal personer Gns. indkomst Norden, EU og Nordamerika 88.399 185.841 7.302 212.044 - mænd 42.078 225.023 3.756 248.113 - kvinder 46.321 150.249 3.546 173.840 Tredjelande 189.933 128.131 14.815 97.707 - mænd 94.346 146.949 7.581 104.787 - kvinder 95.587 109.557 7.234 90.288 Danskere 4.049.292 206.648 - mænd 1.983.745 245.813 - kvinder 2.065.547 169.035 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik opgjort pr. 1. januar 2001. Note: Personer, der er fyldt 15 år, og som har haft et fuldt skattepligtigt indkomstår. Af tabel 6.5 fremgår det, at den gennemsnitlige indkomst er lavere blandt kvinder end blandt mænd for alle befolkningsgrupper. Det kan først og fremmest skyldes, at erhvervsfrekvensen er lavere for kvinder i alle grupper og de, der er uden for arbejdsmarkedet, trækker gennemsnitslønnen nedad. Det kan ligeledes skyldes det faktum, at kvinder er gennemsnitligt lavere lønnet end mænd i Danmark. 144 KAPITEL 6: ARBEJDSMARKEDET
Tabel 6.6 nedenfor viser den gennemsnitlige indkomst blandt indvandrere og efterkommere samt danskere fordelt på socioøkonomisk status. Ligeledes er antallet af personer i de enkelte grupper angivet i tabellen. Tabel 6.6: Gennemsnitlig personindkomst i 2001 fordelt på socioøkonomisk status og herkomst for personer, der er fyldt 15 år Antal personer Indvandrere Efterkommere Danskere Gns. indkomst Antal personer Gns. indkomst Antal personer Gns. indkomst Alle beskæftigede 131.599 214.062 13.954 181.003 2.610.479 255.879 Heraf: Selvstændige 14.534 193.554 810 241.291 195.089 328.237 Lønmodtagere 117.065 216.609 13.144 177.288 2.415.390 250.034 Arbejdsløse 15.437 145.751 867 141.705 102.216 160.671 Udenfor arbejdsstyrken 135.933 82.168 7.617 54.960 1.336.597 114.015 Heraf: Pensionister 32.786 119.465 1.054 124.878 831.890 122.441 Øvrige uden for arbejdsstyrken 103.147 70.313 6.563 43.731 504.707 100.127 Hele befolkningen 282.969 146.470 22.438 136.335 4.049.292 206.649 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik opgjort pr. 1. januar 2001. Note: Indvandrere og efterkommere dækker her over både Norden, EU og Nordamerika, tredjelande samt uoplyst. Note: Særkørslen er opgjort efter RAS (registerbaserede arbejdsstyrkestatistik), hvor personer kun kan indgå én gang i tabellen, og rangordningen sker efter forudbestemt prioritering, således at personen opgøres efter den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet. Arbejdsløse omfatter modtagere af kontanthjælp og dagpenge, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Øvrige uden for arbejdsstyrken omfatter blandt andet personer under uddannelse, personer på orlov fra ledighed, revalidering, aktivering ud over uddannelsesforanstaltninger, personer på overgangsydelse, kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed samt øvrige uden for arbejdsstyrken som fx hjemmegående, modløse og skjulte ledige. 145
Den gennemsnitlige indkomst er ikke overraskende højest blandt beskæftigede for alle grupper. Det kan endvidere ses, at gennemsnitsindkomsten for alle grupper er lavere blandt indvandrere og efterkommere end blandt danskere, hvor efterkommerne i gennemsnit har den laveste indkomst. Det skal dog bemærkes, at efterkommerne i Danmark er en ung gruppe, og de vil derfor ikke have optjent så meget anciennitet på arbejdsmarkedet. For alle grupper er den gennemsnitlige indkomst generelt lavere blandt indvandrere og efterkommere end blandt danskere. Den mest markante forskel findes for selvstændige, hvor den gennemsnitlige indkomst for indvandrere udgør 59 pct. af den gennemsnitlige indkomst for danskere. På tabel 6.6 ses ligeledes, at indkomsten for en dansker i beskæftigelse i gennemsnit er 59 pct. højere end for en arbejdsløs dansker. For indvandrere gælder derimod, at gennemsnitsindkomsten ved beskæftigelse alene er 47 pct. højere end ved arbejdsløshed. Blandt indvandrere i beskæftigelse udgør de selvstændige 11 pct., mens det tilsvarende tal blandt danskere er 7 pct. Der er således en større andel selvstændige blandt indvandrere i Danmark. Den gennemsnitlige indkomst blandt selvstændige indvandrere er dog 11 pct. lavere end den gennemsnitlige indkomst for indvandrere i lønmodtagergruppen. Gennemsnitsindkomsten blandt selvstændige danskere er derimod 31 pct. højere end gennemsnitsindkomsten blandt danskere i lønmodtagergruppen. En større andel selvstændige blandt indvandrere er således med til at trække den gennemsnitlige indkomst nedad, og en højere indkomst kan således ikke være forklaring til, hvorfor en indvandrere i højere grad er selvstændige. Indvandrere har generelt et lavere uddannelsesniveau i forhold til danskere jf. kapitel 4 om uddannelse. Dette kan være en af årsagerne til, at indvandrere tjener en lavere gennemsnitsindkomst. I Årbog om udlændinge 2001 er indkom- 146 KAPITEL 6: ARBEJDSMARKEDET
sten blandt indvandrere og den øvrige befolkning sammenlignet inden for samme uddannelsesniveau. Det fremgår heraf, at det for alle uddannelsesniveauer gjaldt, at indvandreres gennemsnitlige indkomst var lavere end blandt den øvrige befolkning. Forskelle i uddannelsesniveauet kan således ikke alene forklare forskellen i den gennemsnitlige indkomst blandt indvandrere og danskere. Tabel 6.7 viser den gennemsnitlige indkomst for indvandrere, efterkommere og danskere fordelt på brancher. I tabellen ses det, at den gennemsnitlige indkomst er højest inden for energi- og vandforsyning for alle tre befolkningsgrupper. For danskere er den gennemsnitlige indkomst næsthøjest inden for finansieringsvirksomhed, mens lønnen her har en henholdsvis femte- og fjerdeplads blandt indvandrere og efterkommere. Tabel 6.7: Gennemsnitlig personindkomst og herkomst i 2001 for personer, der er fyldt 15 år, fordelt på brancher Indvandrere Efterkommere Danskere Antal personer Gns. indkomst Antal personer Gns. indkomst Antal personer Gns. indkomst Landbrug, fiskeri m.v. 3.639 194.060 123 252.315 100.280 265.154 Industri 24.679 233.103 1.819 197.014 431.388 266.116 Energi- og vandforsyning 261 297.696 27 318.362 14.509 310.772 Bygge- og anlægsvirksomhed 3.518 240.923 440 224.090 169.905 265.599 Handel, hotel- og restaurationsvirksomhed 28.772 173.369 4.253 126.453 462.523 221.698 Transportvirks., post og telekommunikation 9.567 241.060 1.107 205.591 169.342 272.919 Finansieringsvirks. m.v. 21.665 229.065 2.332 211.939 334.978 308.723 Offentlige og personlige tjenesteydelser 37.506 221.227 3.767 201.345 917.265 242.998 Uoplyst erhverv 153.362 88.078 8.570 63.524 1.449.102 117.790 I alt 282.969 146.470 22.438 136.335 4.049.292 206.649 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik opgjort pr. 1. januar 2001. Note: Uoplyst erhverv indeholder arbejdsløse, folk uden for arbejdsstyrken herunder under uddannelse, pension m.v., jf. tabel 5.2. 147
6.11 Analyse af forklarende faktorers betydning for arbejdsmarkedstilknytningen blandt udlændinge i Danmark Det er veldokumenteret, jf. også de tidligere afsnit, at der er klare sammenhænge mellem udlændinges arbejdsmarkedstilknytning og forhold som oprindelse, indvandringsalder, uddannelse og bopælskommune. Det kan imidlertid ud fra disse sammenhænge være vanskeligt at vurdere, hvilke forhold der særligt har betydning, idet en række faktorer ofte samvarierer. Hvis flygtninge især i nogle år kommer fra lande, hvor der typisk er dårlig uddannelsesbaggrund, kan det eksempelvis være svært at vurdere, hvilken betydning henholdsvis opholdstid og uddannelsesbaggrund har for tilknytningen til arbejdsmarkedet. For at supplere analysen af udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet er der derfor foretaget en statistisk regressionsanalyse, hvor det på individniveau er undersøgt, hvilke faktorer, der påvirker tilknytningen til arbejdsmarkedet. Denne analyse adskiller sig fra tidligere analyser ved, at den er foretaget på to udvalgte år, som repræsenterer henholdsvis høj- og lavkonjunktur, hvilket ikke tidligere er gjort på udlændingeområdet. Desuden ses der som noget nyt på faktorernes påvirkningsgrad på både sandsynligheden for deltagelse i arbejdsstyrken for hele populationen og på ledighedsgraden for den del af populationen, som er en del af arbejdsstyrken. Analysens indhold Beregningerne er baseret på Danmarks Statistiks registre og omfatter alle 18-66- årige udlændinge. Årene 1993 og 2000 er udvalgt til sammenligning. Netop disse år er kendetegnet ved henholdsvis høj og lav arbejdsløshed, og derfor giver dette yderligere mulighed for at sammenligne resultater i perioder med forskellige konjunkturer. I 1993 var i alt 182.178 udlændinge i Danmark. 51 pct. heraf kom fra mere udviklede lande, mens de resterende 49 pct. kom fra mindre udviklede lande. 148 KAPITEL 6: ARBEJDSMARKEDET
Blandt udlændinge fra mindre udviklede lande kom omkring 1/10 fra Tyrkiet. Andre væsentlige oprindelseslande var Polen, Jugoslavien, Iran, Irak, Sri Lanka, Pakistan, Libanon og Vietnam. I 2000 var antallet af udlændinge i Danmark steget til 268.093. Andelen af udlændinge med oprindelse i mere udviklede lande udgjorde 41 pct., og andelen af udlændinge fra mindre udviklede lande var således steget til at udgøre 59 pct. Ændringen skyldes først og fremmest de mange flygtninge, som kom til Danmark fra det tidligere Jugoslavien. Der skete ligeledes en stor stigning i antallet af udlændinge fra Somalia. Analysen er foretaget i to trin. I det første trin undersøges, i hvor høj grad de enkelte forklarende faktorer påvirker sandsynligheden for, at en udlænding i Danmark deltager i arbejdsstyrken. Personer, der deltager i arbejdsstyrken, er enten beskæftigede eller arbejdsløse, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Denne del af analysen fortæller således alene om forskellige faktorer betydning for deltagelse i arbejdsstyrken, men fortæller ikke om faktorernes betydning for, om den enkelte udlænding er i beskæftigelse eller arbejdsløs. I andet trin koncentreres analysen om den del af udlændingene, som deltager i arbejdsstyrken, dvs. udlændinge som enten er i beskæftigelse eller er arbejdsløse, hvorimod de, som er uden for arbejdsstyrken, ikke indgår. I denne del af analysen undersøges, på hvilken måde de samme udvalgte forklarende faktorer påvirker ledighedsgraden blandt de udlændinge, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Alle beregninger er foretaget for den samlede gruppe af 18-66-årige udlændinge i Danmark i de pågældende to år. Derudover er analysen opdelt på mænd og kvinder samt på udlændinge fra mere og mindre udviklede lande 3. Opdelingerne er gjort for at kunne se, om de forklarende faktorer påvirker mænd i samme grad som kvinder, og om påvirkningsgraden for udlændinge fra mere udviklede lande 3 Fordeling på mere og mindre udviklede lande er baseret på definitioner fra Danmarks Statistik se bilag A. 149
er den samme som for udlændinge fra mindre udviklede lande. I bilag C1 fremgår antallet af personer i hver gruppe. Analysen er alene foretaget på direkte målbare faktorer som alder, antal børn, køn, oprindelsesland, civilstand, uddannelse, indvandringsalder samt bopælskommune (hvorvidt den enkelte er bosat i udvalgte storbykommuner). De forklarende faktorer, som er medtaget i analysen, fremgår af bilag C2. Analysen indeholder således ikke bløde faktorer som sproglige kvalifikationer, kontakt til danskere, helbred og lignende. En række andre analyser viser, at disse faktorer ligeledes påvirker sandsynligheden for deltagelse i arbejdsstyrken samt ledigheden blandt udlændinge, men det er ikke muligt at medtage disse i en analyse baseret på registerdata. Analyseresultater Regressionsanalysens overordnede tendenser fremgår af tabel 6.8 nedenfor. Tabellen indeholder en kort skitsering af, i hvilken retning de forskellige faktorer påvirker henholdsvis sandsynligheden for udlændinges deltagelse i arbejdsstyrken (trin 1) samt omfanget af ledighed for de udlændinge, som er en del af arbejdsstyrken (trin 2). I tabellen er det ligeledes beskrevet, hvorvidt de enkelte faktorers påvirkning har ændret sig fra 1993 til 2000. Herefter følger en uddybende beskrivelse af analyseresultaterne. 150 KAPITEL 6: ARBEJDSMARKEDET
Tabel 6.8. Regressionsanalysens hovedtendenser Indvandringsalder Oprindelsesland Uddannelse Uddannelse lavere sandsynlighed for ledighed. Erhvervserfaring Civilstand Børn Små børn højere sandsynlighed for ledighed. Bopælskommune Sandsynligheden for deltagelse på arbejdsmarkedet (trin 1) Tendens Høj indvandringsalder lavere sandsynlighed for deltagelse i arbejdsstyrken. Mindre udviklede lande lavere sandsynlighed for deltagelse i arbejdsstyrken. Store forskelle mellem oprindelseslandene indbyrdes. Uddannelse højere sandsynlighed for deltagelse i arbejdsstyrken. - - Ægteskab højere sandsynlighed for deltagelse i arbejdsstyrken. Små børn lavere sandsynlighed for deltagelse i arbejdsstyrken for kvinder. Ingen synlig effekt for mænd. Bopæl i storbykommune lavere sandsynlighed for deltagelse i arbejdsstyrken. Ændring fra 1993 til 2000 Mindre betydning i 2000 i forhold til 1993. Mindre betydning i 2000 i forhold til 1993. Større betydning i 2000 i forhold til 1993. Mindre betydning i 2000 i forhold til 1993. Større betydning i 2000 i forhold til 1993. Mindre betydning i 2000 i forhold til 1993. Kilde: Integrationsministeriets regressionsanalyse, 2002. Årsledighedsgrad (trin 2) Tendens Høj indvandringsalder lavere sandsynlighed for ledighed. Mindre udviklede lande højere sandsynlighed for ledighed. Erhvervserfaring lavere sandsynlighed for ledighed. Ægteskab lavere sandsynlighed for ledighed. Bopæl i storbykommune højere sandsynlighed for ledighed. Ændring fra 1993 til 2000 Mindre betydning i 2000 i forhold til 1993. Mindre betydning i 2000 i forhold til 1993. Mindre betydning i 2000 i forhold til 1993. Mindre betydning i 2000 i forhold til 1993. Mindre betydning i 2000 i forhold til 1993. Mindre betydning i 2000 i forhold til 1993. Mindre betydning i 2000 i forhold til 1993. Indvandringsalder Der er en generel tendens til, at udlændinge, som er kommet til Danmark i en tidlig alder, har en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Sandsynligheden for at deltage i arbejdsstyrken er generelt faldende, jo højere indvandringsalderen er. Hvis en udlænding er kommet til Danmark efter det fyldte 25. år, påvirkes sandsynligheden for deltagelse i arbejdsstyrken negativt set i forhold til, hvis personen er kommet hertil som barn. Indvandringsalderens betydning for arbejdsmarkedstilknytningen viser samme tendens i 2000 som i 1993, men synes dog at have mindre betydning i 2000 end i 1993. 151
Kvinder skal være yngre end mænd ved indvandringstidspunktet for at opnå den samme sandsynlighed for deltagelse i arbejdsstyrken som mænd. På samme måde synes udlændinge fra mindre udviklede lande at skulle være yngre ved indvandringstidspunktet end udlændinge fra mere udviklede lande for at opnå lige stor sandsynlighed for deltagelse i arbejdsstyrken for de to grupper. Generelt gælder for alle grupper, at indvandring efter 25-års-alderen i mindre grad påvirker sandsynligheden for deltagelse i arbejdsstyrken i 2000 end i 1993, om end arbejdsmarkedstilknytningen stadig påvirkes negativt heraf. Ses der alene på den del af gruppen, som befinder sig i arbejdsstyrken, og hvorledes indvandringsalderen påvirker ledighedsgraden, ændres tendensen. Er man indvandret efter det fyldte 25. år, er sandsynligheden for ledighed generelt højere for disse personer i forhold til udlændinge, som er indvandret i alderen 0-6 år. Er indvandringsalderen derimod mellem 7-24 år, har dette en tendens til at have en positiv indflydelse på ledighedsgraden. Det vil sige, at personer, som er indvandret i alderen 7-24 år, har højere ledighedsgrad end de personer, der er indvandret mellem 0-6 år. Det omvendte gælder i høj grad i forhold til de personer, der er indvandret efter det fyldte 25. år. Det skal dog i denne forbindelse understreges, at personer uden for arbejdsstyrken ikke indgår i opgørelsen af ledighedsgraden. Derfor skal resultaterne ses i lyset af, at beskæftigelsesfrekvensen generelt er højere blandt personer, som er over 25 år. Indvandringsalderen har større betydning for udlændinge fra mindre udviklede lande end for udlændinge fra mere udviklede lande. Generelt gælder det ligeledes, at indvandringsalderen har en mindre betydning for ledighedsgraden i 2000 end i 1993. Oprindelsesland Udlændinge, der kommer fra et mindre udviklet land, har generelt mindre sandsynlighed for deltagelse i arbejdsstyrken sammenlignet med dem, som kommer fra et mere udviklet land. Dette gælder for både mænd og kvinder. Det er dog forskelligt, i hvor høj grad de enkelte oprindelseslande påvirker arbejdsmar- 152 KAPITEL 6: ARBEJDSMARKEDET
kedstilknytningen. Tendensen er både fremtrædende ved sammenligning mellem mænd og kvinder og ved sammenligning mellem 1993 og 2000. I 1993 kan der for mænd og kvinder samlet observeres, at udlændinge fra Somalia havde en væsentlig lavere sandsynlighed for deltagelse i arbejdsstyrken i forhold til de øvrige oprindelseslande, mens der for tyrkere kan observeres en væsentlig højere sandsynlighed for deltagelse i arbejdsstyrken. Disse to lande var således de oprindelseslande, der i højest grad påvirkede arbejdsmarkedstilknytningen i hver sin retning. Dette billede er ændret i 2000. Her havde udlændinge fra Libanon den laveste sandsynlighed for deltagelse i arbejdsstyrken, mens udlændinge fra Vietnam havde den højeste sandsynlighed for deltagelse i arbejdsstyrken. Der synes dog stadig at være en tendens til, at Somalia som oprindelsesland har en negativ effekt på arbejdsmarkedstilknytningen, mens Tyrkiet som oprindelsesland har en positiv effekt på sandsynligheden for deltagelse i arbejdsstyrken. Forskellen mellem effekterne af at have oprindelse i disse to lande er dog faldet fra 1993 til 2000. For udlændinge i arbejdstyrken gælder det generelt, at der er en større sandsynlighed for ledighed, hvis de kommer fra et mindre udviklet land i forhold til at komme fra et mere udviklet land. Udlændinge fra Tyrkiet har større sandsynlighed for ledighed. Oprindelseslandet har fået en mindre betydning for ledighedsgraden i 2000 end i 1993. Oprindelseslandet er dog stadig en af de faktorer, der i høj grad påvirker ledighedsgraden. Uddannelse I forhold til effekten af uddannelse ses det, at uddannelse har fået større betydning for sandsynlighed for deltagelse i arbejdsstyrken i 2000 end i 1993. For de mere udviklede lande er uddannelsesniveauet ikke blevet mere afgørende i 2000 end i 1993, men det er blevet vigtigere for de personer, som har oprindelse i mindre udviklede lande. Samtidig synes der at være tendens til, at uddannelses- 153
niveauet er lige vigtigt for begge køn i 2000, hvorimod uddannelsesniveauet i 1993 var af mindre betydning for mænd end for kvinder. For de personer, der er i arbejdsstyrken, er der en klar positiv sammenhæng mellem uddannelse og ledighedsgrad. Tendensen er, at de høje uddannelser har den største positive effekt. Det gælder for alle grupper, at uddannelse har fået en mindre betydning for beskæftigelsen i 2000 i forhold til 1993. Samlet set synes uddannelse altså at have fået større betydning for sandsynligheden for deltagelse i arbejdsstyrken i 2000, men mindre betydning for ledighedsgraden for de personer, der er i arbejdsstyrken. I 2000 betyder det at have en uddannelse således mere for, at udlændinge bliver en del af arbejdsstyrken end i 1993. Derimod har det at have en uddannelse ikke i lige så høj grad som i 1993 betydning for, hvorvidt de udlændinge, som er i arbejdsstyrken, er ledige. For personer fra mindre udviklede lande gælder specielt, at en høj uddannelse er godt, men at forskellen i betydningen af at have en høj og en lavere uddannelse ikke er så stor i 2000 som i 1993. Erhvervserfaring Danmarks Statistik opgør erhvervserfaring i Danmark ved at se på, hvor længe en person har været i beskæftigelse inden for en given periode. At have erhvervserfaring i Danmark påvirker generelt den enkeltes ledighedsgrad negativt. Det vil sige, at en udlænding med erhvervserfaring i mindre grad er ledig end en udlænding uden erhvervserfaring. Dette er gældende for alle de valgte grupper. Påvirkningen på ledighedsgraden af erhvervserfaring specielt stor for udlændinge fra mindre udviklede lande i forhold til udlændinge fra mere udviklede lande. Derimod er påvirkningsgraden ikke forskellig mellem kønnene. Påvirkningen af erhvervserfaring på ledighedsgraden er faldet kraftigt fra 1993 til 2000, men varierer på samme vis mellem grupperne. 154 KAPITEL 6: ARBEJDSMARKEDET
Civilstand og børn Ægteskab øger generelt sandsynligheden for deltagelse i arbejdsstyrken, men effekten er mindre i 2000 end i 1993. Den positive effekt af ægteskab er større for personer fra mere udviklede lande end for personer fra mindre udviklede lande i 2000. Sammenlignes der med 1993, er effekten af ægteskab alt andet lige forstærket for personer fra mere udviklede lande og svækket for personer fra mindre udviklede lande. I forhold til ledighed blandt udlændinge i arbejdsstyrken er der en negativ effekt af ægteskab. Det vil sige, at der er en tendens til, at personer, som er gift, har en lavere ledighed. Det er i langt højere grad blandt udlændinge fra mindre udviklede lande, at dette gør sig gældende. Effekten af ægteskab i forhold til ledigheden er faldet kraftigt fra 1993 til 2000 for både mænd og kvinder. Faldet gælder specielt kvinder, hvorfor effekten af ægteskab for de to grupper har tilnærmet sig hinanden. Fordelt på oprindelseslande er det især for udlændinge fra mere udviklede lande, at ægteskabseffekten er faldet. Betydningen af antallet af børn i forskellige aldersintervaller er vidt forskellig for mænd og kvinder. Dette er specielt fremtrædende, når det drejer sig om børn i alderen 0-2 år. For kvinder har børn i dette aldersinterval en relativ stor negativ indflydelse på sandsynligheden for deltagelse i arbejdsstyrken i forhold til kvinder uden børn. Denne effekt er yderligere forstærket i 2000 i forhold til 1993. For mændenes vedkommende har børn generelt ikke stor betydning for sandsynligheden for at deltage i arbejdsstyrken. Desuden synes børn generelt at have større effekt på sandsynligheden for deltagelse i arbejdsstyrken for personer fra mindre udviklede lande end for personer fra mere udviklede lande. Således har børn alene en negativ betydning for sandsynligheden for deltagelse i arbejdsstyrken for personer fra mere udviklede lande, hvis børnene er i alderen 0-9 år, mens børn i alle aldersintervaller har en meget negativ betydning for arbejdsmarkedsdeltagelsen for personer fra mindre udviklede lande. 155
Udlændinge i arbejdsstyrken, der har små børn, har i højere grad tendens til at være ramt af ledighed. Dette er gældende for både mænd og kvinder. Er børnene derimod lidt ældre, synes der at være en faldende tendens til ledighed for disse personer. For mænd gælder det specielt, at der er en negativ sammenhæng mellem ledighed og at have børn mellem 7-17 år, mens denne sammenhæng ikke er tilstede for kvinderne, før børnene er 15-17 år. Sammenhængen mellem at have børn og ledighed er knap så udtalt i 2000 som i 1993 for både mænd og kvinder. Bopælskommune Sandsynlighed for deltagelse i arbejdsstyrken er generelt mindre for personer, som er bosat i storbyer. Dette gælder særligt for mænd og for personer fra mindre udviklede lande. Sandsynligheden for deltagelse i arbejdsstyrken er mindre for udlændinge i København, Odense, Århus og Ålborg i forhold til udlændinge, som er bosat i den øvrige del af Danmark. I 1993 er var der en direkte positiv sammenhæng mellem at bo i Vestegnskommunerne Ishøj, Brøndby og Albertslund og sandsynligheden for deltagelse i arbejdsstyrken. Der kan derimod ikke påvises at være en hverken positiv eller negativ effekt på sandsynligheden for deltagelse i arbejdsstyrken af at bo i vestegnskommunerne i 2000. Bosætning i storbykommuner har generelt en positiv effekt på ledigheden for dem, der er en del af arbejdstyrken. I 1993 var effekten på ledigheden stærkt positiv, hvis man var bosat i en storby. Denne effekt var stadig positiv, men betydelig mindre i 2000. Sammenfatning Resultaterne viser, at udlændinge, der har en uddannelse, er indvandret i en tidlig alder samt er bosat i en lille kommune, har større sandsynlighed for deltagelse i arbejdsstyrken og samtidig mindre sandsynlighed for at være ledig. Sandsynligheden for deltagelse i arbejdsstyrken er generelt mindre for kvinder end for mænd, ligesom sandsynligheden for deltagelse i arbejdsstyrken er mindre for personer fra mindre udviklede lande end for personer fra mere udviklede lande. 156 KAPITEL 6: ARBEJDSMARKEDET
Der er generelt en tendens til, at effekten af de forskellige faktorer har mindre betydning i 2000 end i 1993, om end de stadig er signifikante. Om dette skyldes forskellene i konjunkturerne i de to udvalgte år, er ikke muligt at sige på baggrund af denne analyse. Det kan blot konstateres, at de forklarende faktorer i højere grad forklarer sammenhængen mellem sandsynligheden for deltagelse i arbejdsstyrken og ledighedsgraden i 1993 end i 2000. Resultaterne viser, at i både 1993 og i 2000 er langt færre udlændinge, som er indvandret som unge, ledige, end dem der er indvandret som ældre. Sandsynligheden for ledighed falder, hvis man er uddannet, og der er ligeledes en tendens til, at personer fra mere udviklede lande i mindre grad er ledige end personer fra mindre udviklede lande. Øvrige forklarende faktorer for arbejdsmarkedstilknytningen Analysen indeholder naturligvis ikke udtømmende variable til forklaring af, hvilke faktorer der er bestemmende for sandsynligheden for deltagelse i arbejdsstyrken og for ledighedsgraden. Supplerende forklaringer kan uden tvivl findes i de mere bløde forklaringsvariable. Rockwool Fondens Forskningsenhed har i deres analyse Integration i Danmark omkring årtusindskiftet (2000) søgt at inddrage disse. Rockwool Fondens Forskningsenhed fandt i deres analyse, at sprog har væsentlig betydning for udlændinges arbejdsmarkedstilknytning. Rockwool Fondens Forskningsenhed fandt ligeledes at kontakt til danskere, læsning af danske aviser og helbred har signifikant betydning for arbejdsmarkedstilknytningen. 157
Referenceliste Cowi, Udlændinges egen opfattelse af deres situation og integrationsprocessen i Danmark, 2000. Damm, Anna Piil, Push factors and movers and stayers among refugees subjected to a settlement policy the case of Denmark, preliminary version January 2002; forthcomming, Århus: CIM. Danmarks Statistik, Indvandrernes uddannelse, 2000. Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger Befolkning og valg, 2002:5. Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger Arbejdsmarked, 2002:17. DREAM, forthcoming, 2002. Harmon, Walker og Westergaard-Nielsen (red.), Education and Earnings in Europe A Cross Country Analyses of Returns to Education, UK: Edward Elgar Publishing, 2001. Hummelgaard, Husted, Skyt Nielsen, Rosholm og Smith, Uddannelse og arbejde for andengenerationsindvandrere, AKF, 2002. Husted, Hans, m.fl., Uddannelse og arbejdsløshed blandt unge indvandrere, AKF, 1998. Indenrigsministeriet, Årbog om udlændinge i Danmark 2001 Status og udvikling, 2001. Indenrigsministeriet, Rapport fra arbejdsgruppen om aktivering og fravær fra danskundervisningen, 2001. 158 REFERENCELISTE
Integrationsministeriet, Udlændinge i danske kommuner og amtskommuner pr. 1. januar 2001, 2001. Integrationsministeriet, Aktivering af udlændinge omfattet af integrationsloven, 2002. Kommunernes Landsforening, Undersøgelse af boligplacering af flygtninge, www.kl.dk, 2001. Regeringen, På vej mod en ny integrationspolitik, 2002. Regeringen, Flere i arbejde, 2002. Rockwool Fondens Forskningsenhed, Mislykket integration?, Spektrum, 2000 (a). Rockwool Fondens Forskningsenhed, Integration i Danmark omkring årtusindeskiftet, Århus Universitetsforlag, 2000 (b). Tænketanken, Befolkningsudviklingen 2001 2021, 2001. Tænketanken, forthcoming, 2002. Udlændingestyrelsen, Nøgletal på udlændingeområdet 2001, 2002. Undervisningsministeriet, Aktiviteten på sprogcentrene 2000, 2001. 159
Bilag A1: Definitioner Definitioner på de forskellige udlændingebegreber varierer efter, hvilken sammenhæng de bruges i. Der sondres mellem juridiske og statistiske definitioner i publikationen. De juridiske definitioner er baseret på bestemmelser i udlændingeloven, mens de statistiske definitioner baserer sig enten på udlændingenes statsborgerskab eller på udlændingenes oprindelsesland. Nedenstående skema er udarbejdet på baggrund af de hidtil gældende regler i udlændingeloven. Det bemærkes, at der som følge af en ændring af udlændingeloven pr. 1. juli 2002 er sket en række ændringer af reglerne om opholdstilladelse, jf. Bilag A2. 160 BILAG A1 - A4
Juridiske definitioner Betegnelse Bestemmelse i Udlændingeloven m.v. (1) Udlændinge med korttidsophold Nordiske statsborgere 1, EU/EØS-statsborgere og udlændinge omfattet af EF/EØS-reglerne 2, stk.1 og 2 Udlændinge med visum eller visumfrit ophold 3, 4. Registreret i dansk folkeregister Nordiske statsborgere Udlændinge med ret til ophold efter 1. Ja (3) Udlændinge omfattet af EF/EØS-reglerne Spontane asylansøgere Registrerede spontane asylansøgere Personer med flygtningestatus Personer på asylområdet med andet opholdsgrundlag end asyl Personer fra det tidl. Jugoslavien med midlertidig opholdstilladelse Evakuerede personer fra Kosovo Familiesammenføringer Personer med ophold af erhvervs- eller beskæftigelsesmæssige grunde Andre Kilde: Udlændingeloven. Visse EU/EØS-statsborgere og tredjelandsstatsborgere med EU/EØS-opholdsbevis efter 2, stk. 4, og 6. Asylområdet Personer der i Danmark har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter 7. Personer der i Danmark har fået registreret deres ansøgning om opholdstilladelse efter 7, dvs. Udlændingestyrelsen har besluttet, at asylansøgerne ikke skal tilbagesendes til et sikkert tredjeland uden for EU eller overføres/tilbageføres til et andet EUmedlemsland efter Dublin-konventionen. Personer med opholdstilladelse efter 7 eller 8, tilladelse efter særlov for statsløse palæstinensere fra Libanon. Personer med opholdstilladelse efter 9, stk. 2, nr. 2, 5 eller 6, samt asylansøgere med opholdstilladelser efter 9, stk. 2, nr. 4 på asylområdet (2). Personer med midlertidig opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. Personer med midlertidig opholdstilladelse efter Kosovo-nødloven. Opholdsområdet Personer med opholdstilladelse efter 9, stk. 1, nr. 2-5, og 9, stk. 2, nr. 7. Personer med opholdstilladelse efter 9, stk. 2, nr. 3 Personer med opholdstilladelse efter 9, stk. 1, nr. 1 (4), 9 stk. 2, nr. 1, samt visse udlændinge med opholdstilladelse efter 9, stk. 2, nr. 4 på opholdsområdet (5). Nej Ja (3) Nej Nej Ja Ja Nej Nej Ja Ja Ja Ovenstående er en oversigt over de juridiske og statistiske definitioner. I Bilag A2 findes en mere udførlig beskrivelse af de nedenfor definerede begreber. 161
Statistiske definitioner baseret på nationalitet Betegnelse Personer registreret i et dansk folkeregister som statsborgere i: Udenlandske statsborgere Norden EU EFTA EØS Nordamerika Tredjelande Mere udviklede tredjelande Mindre udviklede tredjelande Flygtningelande Indvandrerlande Mere udviklede lande Mindre udviklede lande Kilde: Danmarks Statistik. Et land uden for Danmark Danmark, Sverige, Finland, Norge og Island Et af de 15 EU-lande Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein EU, Liechtenstein, Island og Norge USA og Canada Et land uden for Norden, EU og Nordamerika Japan, Australien, New Zealand og de europæiske lande uden for Norden og EU eksklusive Cypern, Tyrkiet, Aserbajdsjan, Usbekistan, Kasakhstan, Turkmenistan, Tadsjikistan, Georgien og Armenien Lande som ikke er inkluderet i Norden, EU, Nordamerika og mere udviklede tredjelande Vietnam, Iran, Irak, Libanon, Sri Lanka, Etiopien, Afghanistan, statsløse, Somalia, Rumænien samt efterfølgerstater til det tidligere Jugoslavien (6) Et land uden for Norden, EU og Nordamerika samt uden for flygtningelande, jf. ovenfor USA, Canada, Japan, Australien, New Zealand, Europa ekskl. Tyrkiet og Cypern, Aserbajdsjan, Usbekistan, Kasakhstan, Turkmenistan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Georgien og Armenien (7) Lande som ikke er omfattet af kategorien mere udviklede lande Statistiske definitioner baseret på herkomst (8) Indvandrere Efterkommere Personer født i udlandet af forældre der begge (eller den ene, hvis der ikke findes oplysninger om den anden) er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. Personer født i Danmark af forældre hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Danskere Kilde: Danmarks Statistik. Personer der ikke er omfattet af definitionerne for henholdsvis indvandrere og efterkommere 162 BILAG A1 - A4
(1) Hvor intet andet er angivet, refereres til udlændingeloven som bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001. (2) Opholdstilladelse af ganske særlige grunde (udlændingelovens 9, stk. 2, nr. 4) når tilladelsen er meddelt en asylansøger. Det drejer sig blandt andet om tilfælde, hvor tilladelsen er meddelt en uledsaget mindreårig asylansøger eller en asylansøger, i forhold til hvem der er opstået udsendelseshindringer. (3) Ved ophold, der skal vare højst 3 måneder, kan udlændingen ikke tilmelde sig CPR. Ved ophold, der skal vare højst 6 måneder, har udlændingen mulighed for, men ikke pligt til at tilmelde sig CPR. Ved ophold, der skal vare over 6 måneder, har udlændingen pligt til at tilmelde sig CPR. (4) Personer med opholdstilladelse efter 9, stk. 1, nr. 1 er udlændinge med tidligere dansk indfødsret, der har retskrav på opholdstilladelse. (5) Opholdstilladelse af ganske særlige grunde efter udlændingelovens 9, stk. 2, nr. 4, bortset fra de tilladelser, der er medtaget under personer på asylområdet med andet opholdsgrundlag end asyl, jf. note 2. (6) Gruppen af flygtningelande anvendes blandt andet i udligningsordningerne vedrørende indvandrere og flygtninge. Opgørelser over statsborgere fra flygtningelande omfatter alle udlændinge fra det pågældende land uanset opholdsgrundlag. I asylretlig forstand er det dog kun personer med opholdstilladelse efter udlændingelovens 7 eller 8, der er omfattet af begrebet flygtning. Se endvidere Bilag A2 for en afgrænsning af flygtningebegrebet. (7) Definitionen er udviklet af FN i 1994. Herhjemme har denne definition særligt været brugt i Danmarks Statistiks analyser. (8) Denne afgrænsningsmetode tager udgangspunkt i personernes oprindelse i stedet for deres statsborgerskab. Såvel kategorierne indvandrere og efterkommere indeholder både udenlandske statsborgere og danske statsborgere af udenlandsk oprindelse. 163
Bilag A2: Begreber i udlændingestatistikken Bilag A1 indeholder en skematisk oversigt med definitioner brugt i udlændingestatistikken. I dette bilag introduceres udlændingestatistikken generelt, og der redegøres nærmere for begreberne og deres indbyrdes sammenhæng. Bilag A1 er udarbejdet på baggrund udlændingeloven som bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001. Ændringer af udlændingeloven, som er vedtaget i foråret 2002, er særskilt beskrevet i afsnittet Ændring af udlændingeloven i 2002. Hvad er udlændingestatistik? Udlændingestatistik er en fællesbetegnelse for statistiske oplysninger vedrørende på den ene side udlændinges adgang til Danmark (blandt andet antallet af asylansøgninger og andre ansøgninger om opholdstilladelser) og på den anden side oplysninger om antallet af og karakteristika for udlændinge i Danmark. Omfang og kvalitet af statistikker på udlændingeområdet Adgangen til tal på udlændingeområdet i Danmark bygger på systemer baseret på CPR-registreringen, hvilket gør det muligt at koble oplysninger fra forskellige registre og dermed opnå et mere detaljeret kendskab til sammenhængen mellem forskellige fænomener, fx uddannelse og arbejdsløshed. I Danmark findes derfor i modsætning til hovedparten af de øvrige europæiske lande et meget bredt udbud af statistikker på udlændingeområdet. Hvilke typer af statistik findes på udlændingeområdet? Man kan sondre mellem flere typer af statistikker på udlændingeområdet. Statistikkerne stammer fra flere forskellige kilder, men de vigtigste er CPR-registret og Udlændingeregistret (UR): 164 BILAG A1 - A4
1. Udlændingemyndighedernes administrative sagsstatistikker (baseret på Udlændingeregistret, som anvendes som arbejdsregister af udlændingemyndighederne). Statistikkerne indeholder blandt andet oplysninger om antallet af asylansøgninger og meddelte opholdstilladelser til familiesammenførte. 2. Statistik over antal udlændinge i Danmark (baseret på CPR-registret). Statistikkerne indeholder tal vedrørende antallet af udenlandske statsborgere, fx opdelt på køn, alder, kommune m.v. 3. Statistik om indvandrere og efterkommere. Der er tale om statistiske begreber, der defineres ved hjælp af oplysninger i CPR-registret om personers fødested, statsborgerskab og forældres fødested og statsborgerskab. Statistikkerne belyser fx antallet af indvandrere og efterkommere fordelt efter oprindelsesland. 4. Integrationsrelateret statistik (baseret på en kobling mellem CPR-registret og andre registre). Disse statistikker indeholder blandt andet tal vedrørende udenlandske statsborgeres, indvandreres og efterkommeres bolig, uddannelse, indkomst og arbejdsløshed. Hvilke myndigheder m.v. udarbejder statistikker på udlændingeområdet? Oplysningerne i denne publikation er primært hentet fra Integrationsministeriet, Udlændingestyrelsen og Danmarks Statistik. Herudover råder enkelte andre myndigheder m.v. over statistiske oplysninger vedrørende udlændinge. Det gælder blandt andet Rigspolitiet (fx visse asyltal og tal vedrørende udsendelse af afviste asylansøgere), Dansk Flygtningehjælp (repatrieringstal) og Undervisningsministeriet (tal om tosprogede elever). Oversigt over begreberne i udlændingestatistikken og deres indbyrdes sammenhæng Definitioner af de forskellige udlændingebegreber varierer efter, hvilken sammenhæng de anvendes i. Der kan skelnes mellem juridiske og statistiske definitioner, jf. Bilag A1. I juridisk forstand er en udlænding en person med et udenlandsk statsborgerskab. De juridiske definitioner er baseret på bestemmelser i udlændingeloven om udlændingens opholdsgrundlag. De statistiske definitioner baserer sig derimod enten på udlændinges statsborgerskab (udenlandske statsborgere) eller på udlændinges oprindelsesland (indvandrere og efterkommere). 165
I figur A1 ses en skematisk illustration af relationen mellem de vigtigste begreber ved opgørelsen af antallet af udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse i Danmark, og antallet af udlændinge, der ansøger om opholdstilladelse i Danmark. Oversigt over begreber i udlændingestatistikken Ikke tilmeldt CPR, men fremgår af UR Ikke ophold i Danmark Ikke tilmeldt CPR, men fremgår af UR Ophold i Danmark Tilmeldt CPR Udenlandske statsborgere Danske statsborgere Asylansøgninger fra udlandet Spontane asylansøgere Asyl m.v. Indvandrere Ansøgninger om familiesammenføring Ansøgninger om ophold i Danmark Familiesammenføring EF/EØSopholdsbeviser Ansøgninger om EF/EØS-opholdsbeviser Andre opholdstilladelser Andre ansøgninger om ophold Nordiske statsborgere Efterkommere Kilde. Udlændingestyrelsen, Nøgletal på udlændingeområdet 2001, 2002. Figuren kan læses vertikalt og horisontalt. Den vertikale opdeling afspejler, hvorvidt der er tale om ansøgninger om ophold i Danmark, udenlandske statsborgere eller danske statsborgere med udenlandsk baggrund. Kun udenlandske statsborgere og danske statsborgere med opholdstilladelse i Danmark indgår i CPR- 166 BILAG A1 - A4
registret, mens personer, der søger om opholdstilladelse i Danmark, indgår i Udlændingeregistret, men ikke i CPR-registret. For personer, der søger om opholdstilladelse i Danmark, kan endvidere skelnes mellem personer, der søger om opholdstilladelse, mens de fysisk opholder sig i Danmark, og personer, der søger om opholdstilladelse fra udlandet. Aflæses figuren horisontalt, skelnes der inden for kolonnerne danske statsborgere og udenlandske statsborgere mellem indvandrere og efterkommere. Indvandrere og efterkommere kan altså både være danske statsborgere og udenlandske statsborgere. Indvandreres opholdsgrundlag opdeles i fire kategorier. Det bemærkes, at den statistiske definition af indvandrere i figuren adskiller sig fra den juridiske definition af indvandrere, idet den statistiske definition dels omfatter danske statsborgere, dels ikke er knyttet til udlændingens opholdsgrundlag. Efterkommere er født i Danmark og har derfor ikke noget opholdsgrundlag. Kolonnen ansøgninger om ophold i Danmark angiver, hvilke ansøgninger der kan indgives med henblik på at blive meddelt opholdstilladelse i Danmark. Nogle få personer vil indgå i flere rubrikker i figuren. Hvis en person har opholdstilladelse, fx efter familiesammenføringsreglerne, udelukker det ikke, at den pågældende tillige ansøger om og eventuelt bliver meddelt asyl. Tilsvarende udelukker det forhold, at en person er asylansøger, ikke nødvendigvis, at den pågældende tillige ansøger om opholdstilladelse efter familiesammenføringsreglerne. Efter ændringen af udlændingeloven i sommeren 1998 kan asylansøgere dog kun i ganske særlige tilfælde søge om familiesammenføring. I det følgende redegøres der nærmere for de enkelte begreber i oversigten. Asylansøgere En asylansøger er en person, der søger om asyl, men som endnu ikke har fået sin sag færdigbehandlet. Asylansøgninger har efter de hidtil gældende regler i udlændingeloven kunnet opdeles i ansøgninger, der indgives her i landet, og ansøgninger, der indgives ved en dansk repræsentation i udlandet (fx en ambassade). 167
- Spontane asylansøgere er asylansøgere, der her i landet søger om asyl. - Asylansøgninger fra udlandet indgives ved en dansk repræsentation i udlandet. Spontane asylansøgere i Dublin-proceduren. Når en asylansøgning indgives i Danmark, tager Udlændingestyrelsen stilling til, om sagen skal behandles her i landet eller i et andet EU-land, eller om ansøgeren eventuelt skal afvises til et sikkert tredjeland uden for EU. Den aftale, der regulerer, hvilket EU-land der har ansvaret for at behandle en asylansøgning, der er indgivet i ét af medlemslandene, kaldes for Dublin-konventionen. Formålet med Dublin-konventionen er at sikre, at en asylansøgning behandles i ét og kun ét EU-land. I praksis fungerer konventionen således, at når en udlænding søger om asyl i Danmark, iværksætter politiet en undersøgelse vedrørende den pågældendes identitet og rejserute. Såfremt der er en formodning om, at en asylansøger er indrejst fra et andet EU-land, skal denne efterforskning vise, om ansøgeren er kendt i et af disse EU-lande og i bekræftende fald på hvilket grundlag. Hvis et andet EU-land som følge af kriterierne i Dublin-konventionen er ansvarligt for at behandle sagen, anmoder Udlændingestyrelsen dette land om at overtage/tilbagetage ansøgeren. Accepteres dette af det pågældende land, bliver asylansøgeren udsendt af Danmark til det pågældende EU-land, uden at der tages stilling til asylansøgningen i Danmark. Hvis der derimod ikke er andre EU-lande, som efter Dublin-konventionen er forpligtede til at behandle sagen, og hvis asylansøgeren ikke skal afvises til et sikkert tredjeland uden for EU, påbegyndes asylsagsbehandlingen i Danmark. Ansøgeren bliver på dette tidspunkt registreret som asylansøger og indgår først på dette tidspunkt i statistikken over registrerede spontane asylansøgere. Registrerede spontane asylansøgere er personer, der i Danmark har fået registreret deres ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens 7 (asyl). Det vil sige, at Udlændingestyrelsen har besluttet, at asylansøgerne ikke skal afvises 168 BILAG A1 - A4
til et sikkert tredjeland uden for EU eller overføres/tilbageføres til et andet EUmedlemsland efter Dublin-konventionen. Indkvarterede asylansøgere i Danmark Asylansøgere, der afventer registrering, registrerede spontane asylansøgere og asylansøgere i aktuel udsendelsesposition er indkvarteret på asylcentre i Danmark eller er med Udlændingestyrelsens godkendelse privat indkvarteret. Integrationsministeriet offentliggør på baggrund af tal fra Udlændingestyrelsen en gang årligt antallet af indkvarterede asylansøgere fordelt på kommuner i publikationen Udlændinge i danske kommuner og amtskommuner. Personer, der allerede har en opholdstilladelse på det tidspunkt, de søger om asyl (fx familiesammenførte personer), indgår ikke i opgørelsen. Ligeledes indgår frihedsberøvede asylansøgere ikke i opgørelsen. Det gælder såvel asylansøgere, der er frihedsberøvede efter udlændingelovens regler, som asylansøgere, der er frihedsberøvede efter andre regler, og såvel asylansøgere, der er frihedsberøvede i Sandholmlejren, som personer i kriminalforsorgens andre institutioner. Asylområdet En flygtning er efter de hidtil gældende regler i udlændingeloven en person, der har fået flygtningestatus, dvs. opholdstilladelse efter udlændingelovens 7-8. Det drejer sig om spontane asylansøgere, der har fået konventionsstatus (udlændingelovens 7, stk. 1) eller de facto-status (udlændingelovens 7, stk. 2), eller om personer, der har indgivet ansøgning om asyl ved en dansk repræsentation i udlandet, og som har fået konventionsstatus eller de facto status (udlændingelovens 7, stk. 4, jf. 7, stk. 1 eller 2). Det drejer sig herudover om kvoteflygtninge (udlændingelovens 8). Endvidere er personer, der har fået opholdstilladelse efter særlov for statsløse palæstinensere fra Libanon, henregnet under denne gruppe. Hvis en udlænding meddeles endeligt afslag på en asylansøgning, er der mulighed for at blive meddelt opholdstilladelse på et andet grundlag. Denne gruppe be- 169
nævnes personer på asylområdet med andet opholdsgrundlag end asyl. Det drejer sig om følgende typer opholdstilladelser: - Personer der efter endeligt afslag på asyl har fået humanitær opholdstilladelse (udlændingelovens 9, stk. 2, nr. 2). - Personer der forinden endeligt afslag på asyl havde midlertidig opholdstilladelse efter jugoslaverloven (udlændingelovens 9, stk. 2, nr. 5). - Statsborgere fra Forbundsrepublikken Jugoslavien der havde søgt om asyl inden den 11. oktober 1995, og som ikke kan indrejse dertil (udlændingelovens 9, stk. 2, nr. 6). - Opholdstilladelse af ganske særlige grunde (udlændingelovens 9, stk. 2, nr. 4), når tilladelsen er meddelt en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens 7. Det drejer sig fx om tilfælde, hvor tilladelsen er meddelt en uledsaget mindreårig asylansøger eller en asylansøger, hvis udsendelse efter endeligt afslag på asyl ikke er mulig. For udlændinge, der har søgt om asyl fra og med ikrafttrædelsen af en ændring af udlændingeloven 3. juli 1998, skal udsendelse ikke have været mulig i mindst 18 måneder. De tal, der er anført i denne publikation, omfatter kun førstegangstilladelser og ikke forlængelser af allerede meddelte opholdstilladelser. I almindelig sprogbrug opfattes ofte både flygtninge i asylretlig forstand, personer på asylområdet med andet opholdsgrundlag end asyl og familiesammenførte til flygtninge som flygtninge. 170 BILAG A1 - A4
Familiesammenførte personer Familiesammenførte udlændinge er personer, som har fået opholdstilladelse som følge af, at de har nære slægtninge her i landet. Der skelnes mellem, om en person bliver familiesammenført med en herboende dansk eller nordisk statsborger, en herboende flygtning eller en herboende indvandrer. Det følgende beskriver de hidtil gældende regler i udlændingeloven vedrørende familiesammenføring. Tilladelser til familiesammenføring gives til personer, der samlever på fælles bopæl i ægteskab eller fast samlivsforhold med danske/nordiske statsborgere, herboende flygtninge eller indvandrere med tidsubegrænset opholdstilladelse i mindst tre år (udlændingeloven 9, stk. 1, nr. 2). Personer mellem 18 og 25 år har efter de hidtil gældende regler ikke retskrav på at blive ægtefællesammenført i Danmark. I stedet er der mulighed for at blive familiesammenført, hvis personen i Danmark uden tvivl selv har ønsket at indgå ægteskabet, eller særlige personlige forhold i øvrigt taler derfor. Endvidere kan der ikke gives tilladelse til ægtefællesammenføring, såfremt der er bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med ægteskabet m.v. er at opnå opholdstilladelse. Endvidere gives der tilladelser til familiesammenføring til mindreårige børn af herboende flygtninge, herboende indvandrere eller herboende danske eller nordiske statsborgere (udlændingeloven 9, stk. 1, nr. 3). Endelig meddeles forældre over 60 år til herboende danske eller nordiske statsborgere eller flygtninge tilladelse til familiesammenføring (udlændingeloven 9, stk. 1, nr. 4). Forældre over 60 år til herboende indvandrere har efter ændringen af udlændingeloven i 1998 ikke retskrav på familiesammenføring. Familiesammenføring skal som udgangspunkt gøres betinget af, at den herboende råder over sin egen bolig af rimelig størrelse. 171
Ægtefællesammenføring skal herudover som udgangspunkt gøres betinget af, at ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark mindst svarer til ægtefællernes tilknytning til et andet land. Ved familiesammenføring med ægtefæller, faste samlevere eller mindreårige børn til herboende danske eller nordiske statsborgere eller flygtninge stilles der ikke krav om, at den herboende kan forsørge den familiesammenførte. Ved familiesammenføring med ægtefæller eller faste samlevere til herboende indvandrere stilles der derimod forsørgelseskrav, medmindre særlige grunde taler imod. Ved familiesammenføring med mindreårige børn til herboende indvandrere kan der i særlige tilfælde stilles forsørgelseskrav. Ved familiesammenføring med forældre over 60 år til danske eller nordiske statsborgere eller flygtninge stilles der forsørgelseskrav, medmindre særlige grunde taler imod. Hvis udlændingemyndighederne stiller forsørgelseskrav eller boligkrav ved udstedelse af opholdstilladelse, vurderes det løbende, om kravene er opfyldt, indtil der gives ubegrænset opholdstilladelse. Er de ikke det, kan udlændingemyndighederne inddrage opholdstilladelsen eller afslå at forlænge den. Som hovedregel skal en ansøgning om familiesammenføring indgives i udlandet. Andre opholdstilladelser Når begrebet andre opholdstilladelser anvendes i denne publikation, omfatter det følgende tilladelsestyper: - Personer med tidligere dansk indfødsret (udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 1). - Opholdstilladelser til adoptioner og visse andre nære familiemedlemmer (udlændingelovens 9, stk. 2, nr. 1). - Opholdstilladelser af beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn (udlændingelovens 9, stk. 2, nr. 3). 172 BILAG A1 - A4
- Opholdstilladelse af ganske særlige grunde, bortset fra de tilladelser, der er medtaget under asyl m.v. (udlændingelovens 9, stk. 2, nr. 4). Ændring af udlændingeloven i 2002 I folketingsåret 2001/2002 blev der vedtaget fem ændringslove til udlændingeloven. Som følge af en ændring af udlændingeloven pr. 1. juli 2002 1 er der sket en række ændringer af reglerne på blandt andet følgende områder: De facto-flygtningebegrebet afskaffes. Samtidig indføres en ny opholdstilladelse med beskyttelsesstatus til de asylansøgere, der ved en tilbagevenden til deres hjemland risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Muligheden for at ansøge om asyl i Danmark fra en dansk repræsentation i udlandet afskaffes. Betingelserne for familiesammenføring skærpes især på området for ægtefællesammenføring. Som udgangspunkt vil der ikke kunne gives tilladelse til ægtefællesammenføring, hvis en af ægtefællerne er under 24 år. Derudover vil der ikke kunne gives tilladelse til ægtefællesammenføring, hvis det må anses for tvivlsomt, om ægteskabet er indgået efter begge parters ønske. Tilknytningskravet ændres, således at ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark skal være større end deres samlede tilknytning til et andet land. Endvidere indføres en række skærpede krav om selvforsørgelse, herunder krav om økonomisk sikkerhedsstillelse for 50.000 kr. samt at den herboende ægtefælle ikke har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i en periode på 1 år inden tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen og frem til meddelelse af opholdstilladelse. Samtlige betingelser for ægtefællesammenføring gælder endvidere som udgangspunkt for alle, også danske statsborgere. Den hidtidige adgang til familiesammenføring med forældre over 60 år ophæves. 1 Lov nr. 365 af 6. juni 2002 om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love. 173
En udlænding vil først kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, efter at den pågældende har boet lovligt her i landet i mere end de sidste 7 år med opholdstilladelse på det samme grundlag. Endvidere strammes de yderligere betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Opgørelser over meddelte opholdstilladelser Følgende grupper af udlændinge meddeles opholdstilladelse i Danmark: - Personer der meddeles flygtningestatus m.v. (omtalt ovenfor). - Personer der meddeles opholdstilladelse efter familiesammenføringsreglerne (omtalt ovenfor). - Personer der får andre typer af opholdstilladelser på opholdsområdet med henblik på et særligt tidsbegrænset ærinde i Danmark (blandt andet specialister, praktikanter, studerende og au pairs). - Personer der får EF/EØS-opholdsbeviser (EU/EØS-statsborgere). Visumtilladelser indgår ikke i opgørelsen over meddelte opholdstilladelser, da visum ikke er en opholdstilladelse, men en indrejsetilladelse. Statistikker over det samlede antal meddelte opholdstilladelser udarbejdes på baggrund af oplysninger fra Udlændingeregistret og offentliggøres typisk kvartalsvis af Udlændingestyrelsen. Udlændinge, der meddeles opholdstilladelse og indrejse i Danmark, bliver optaget i CPR-registret. Visum Et visum giver mulighed for at indrejse og opholde sig i Danmark i op til tre måneder. Efter den 25. marts 2001 udstedes visum som hovedregel med gyldighed for alle Schengen-landenes områder. Et visum udstedt efter den 25. marts vil således som udgangspunkt gælde for indrejse og ophold på alle Schengen-landenes område i sammenlagt tre måneder. Ansøgning om visum skal indgives gennem en dansk repræsentation i udlandet. De fleste visumsager er enkle og behandles rutinemæssigt på stedet. Visse mere 174 BILAG A1 - A4
komplicerede sager forelægges Udlændingestyrelsen til afgørelse. Det er kun de visumafgørelser, der forelægges for og afgøres af Udlændingestyrelsen, der indgår i udlændingemyndighedernes statistikker. I modsætning til hovedparten af de øvrige afgørelser efter udlændingeloven m.v. udarbejdes visumtal ikke på baggrund af Udlændingeregistret, men på baggrund af Det Interne Visumregister (IVR), som blev taget i brug i midten af 1998. Indtil 1998 var visumtallene baseret på manuelle statistikker. IVR blev ved Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde i 2001 erstattet af det Fælles Visum System (FVS), som giver en række nye muligheder for statistikføring på visumområdet. Schengen-reglerne indeholder visse betingelser for udstedelse af et Schengenvisum. Ansøgeren skal blandt andet være i besiddelse af et gyldigt rejsedokument og have de nødvendige midler til sit underhold. Disse betingelser stilles allerede i visumpraksis i dag. Som en ny betingelse for udstedelse af et visum vil der gælde, at ansøgeren ikke må være indberettet som uønsket til det såkaldte Schengen-informationssystem (SIS). Udenlandske statsborgere Udenlandske statsborgere er personer, som har statsborgerskab i et andet land, og som enten har opholdstilladelse i Danmark eller er fritaget fra krav om opholdstilladelse i Danmark. I gruppen findes således flygtninge, familiesammenførte, personer med opholdstilladelse på andet grundlag og personer omfattet af EF/EØS-opholdsreglerne. Endvidere indgår nordiske statsborgere. Når udlændinge får dansk indfødsret (dansk statsborgerskab), udgår de af opgørelsen over antallet af udenlandske statsborgere. Når gruppen af udenlandske statsborgere sammenlignes med den øvrige befolkning, betegnes den øvrige befolkning danske statsborgere. I nogle tilfælde vil udenlandske statsborgere blive sammenlignet med hele befolkningen, dvs. summen af udenlandske og danske statsborgere. 175
Indvandrere og efterkommere En indvandrer er en person født i udlandet, hvis forældre begge (eller den ene, hvis der ikke findes oplysninger om den anden) er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. En efterkommer er en person født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er danske statsborgere født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og den pågældende er udenlandsk statsborger, betragtes den pågældende også som efterkommer. Indvandrere og efterkommere forbliver henholdsvis indvandrere og efterkommere, også selvom de opnår dansk statsborgerskab. I statistisk forstand kan en familie i flere generationer være efterkommere, hvis forældrene bibeholder deres udenlandske statsborgerskab. Indvandrere og efterkommere kan være såvel danske som udenlandske statsborgere. Danske statsborgere med udenlandsk baggrund omfatter blandt andet naturaliserede danske statsborgere samt danske statsborgere, hvis forældre er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Indvandrere og efterkommere sammenlignes oftest i denne publikation med danskere (personer, der hverken er indvandrere eller efterkommere). Gruppen består af personer, hvor mindst en af forældrene er dansk statsborger og født i Danmark, uanset personens eget fødeland og statsborgerskab (dvs. personer af dansk oprindelse). Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, tilhører personen gruppen, hvis denne er dansk statsborger født i Danmark. Det bemærkes, at Danmarks Statistik betegner denne gruppe øvrige. Det bemærkes endvidere, at personer, som Danmarks Statistik betegner andre personer med udenlandsk baggrund (fx adoptivbørn), i denne publikation indgår i gruppen danskere. I nogle tilfælde sammenlignes indvandrere og efterkommere endvidere med hele befolkningen, dvs. summen af indvandrere, efterkommere og danskere. 176 BILAG A1 - A4
Den ovenstående definition af en indvandrer adskiller sig fra den brug af begrebet, der normalt anvendes i juridiske sammenhænge, fx i integrationsloven. I integrationsloven forstås ved en indvandrer familiesammenførte til flygtninge samt andre familiesammenførte udlændinge, mens personer med flygtningestatus, personer på asylområdet med andet opholdsgrundlag end asyl, nordiske statsborgere og EU/EØS-statsborgere ikke opfattes som indvandrere. Udlændinge omfattet af integrationsloven Integrationsloven omfatter nyankomne flygtninge, familiesammenførte til flygtninge samt andre familiesammenførte udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse den 1. januar 1999 eller senere. Introduktionsprogrammet omfatter udlændinge, der på det tidspunkt, hvor kommunen overtager integrationsansvaret, er fyldt 18 år. Programmet kan dog tilbydes uledsagede børn under 18 år. Integrationsloven gælder ikke for udlændinge, der er statsborgere i et andet nordisk land, er EU/EØS-statsborgere eller er omfattet af EU s regler om visumfritagelse. I vejledning om statsrefusion og tilskud til integration og repatriering (Indenrigsministeriet, juni 2000) er der i kapitel 3 en mere udførlig beskrivelse af, hvilke udlændinge der er omfattet af integrationsloven, og hvilke der ikke er. Tredjelande Tredjelande omfatter lande uden for Norden, EU og Nordamerika. I figur A2 findes en illustration af denne landeopdeling. 177
Landeopdeling på Norden, EU, Nordamerika og tredjelande Finland Sverige Norden Danmark EU- lande Tredjelande Nordamerika Flygtninge- og indvandrerlande Det kan ikke opgøres præcist, hvor mange personer med opholdstilladelse som flygtning og hvor mange personer med opholdstilladelse som indvandrer, der har bopæl i Danmark. Det skyldes, at man ikke hidtil i CPR-registret har registreret, hvilket opholdsgrundlag udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse, har. Af Udlændingeregistret fremgår det, hvor mange udlændinge der hvert år meddeles opholdstilladelse i Danmark og på hvilket opholdsgrundlag. Derimod findes der ikke oplysninger om, hvad der videre sker: Om opholdstilladelsen bliver benyttet, og om personerne herefter bliver i landet, genudvandrer eller dør. Derfor er det ikke muligt at få et samlet overblik over antallet af flygtninge og indvandrere i Danmark på et bestemt tidspunkt. For at få et tilnærmet tal for, hvor mange flygtninge og indvandrere der er i Danmark, er der udarbejdet et nationalitetsbaseret flygtninge- og indvandrerbegreb. Det er baseret på følgende landegrupperinger: 178 BILAG A1 - A4
Flygtningelande omfatter Vietnam, Iran, Irak, Libanon, Sri Lanka, Etiopien, Afghanistan, statsløse, Somalia, Rumænien samt efterfølgerstater til det tidligere Jugoslavien. Indvandrerlande omfatter alle lande, som ikke tilhører Norden, EU, Nordamerika eller gruppen af flygtningelande. På baggrund af denne definition er det muligt fx at opgøre antallet af udenlandske statsborgere fra typiske flygtningelande eller antallet af indvandrere og efterkommere fra typiske flygtningelande. De nævnte flygtningelande er de lande, der inden for de sidste 10 år har været karakteriseret ved at have en høj andel af personer, som er blevet meddelt opholdstilladelse med flygtningestatus eller med andet opholdsgrundlag end asyl på asylområdet. Definitionen af, hvilke lande der skal indgå som flygtningelande, udarbejdes hvert år i forbindelse med opgørelse af tilskud til kommunal udligning vedrørende flygtninge og indvandrere. Kommunerne modtager et tilskud pr. flygtning, som er afhængigt af opholdstiden. Ved opholdstider på over 10½ år modtager kommunen ikke længere tilskud. Kun de lande, som i et bestemt år udløser tilskud, er inkluderet som flygtningelande i denne definition. Definitionen af flygtningelande varierer derfor fra år til år. Således indgår Chile og Polen i modsætning til i 1998 ikke længere i definitionen, idet kommunerne ikke længere kan modtage tilskud for udenlandske statsborgere fra disse lande. Det skyldes, at det er over 10 år siden, der blandt de flygtninge, der har opnået asyl i Danmark, har været betydelige antal fra disse to lande. Fra og med den 1. januar 1999 har en systematisk overførsel af opholdsgrundlag fra Udlændingeregistret til CPR-registret fundet sted. Det vil således fremover være muligt for de personer, der har opnået opholdstilladelse efter den 1. januar 1999 at opgøre, på hvilket grundlag de pågældende opholder sig i Danmark. Det vil dog fortsat ikke være muligt præcist at opgøre det samlede antal af henholdsvis flygtninge og indvandrere i Danmark. 179
Fra og med den 1. januar 1999 vil det tillige være muligt at opgøre antallet af børn, som er født i Danmark, men fritaget fra krav om opholdstilladelse. Det gælder eksempelvis børn, der fødes i Danmark af udenlandske forældre. Såfremt disse personer meddeles et selvstændigt opholdsgrundlag blandt andet i forbindelse med ansøgning om pas vil sådanne oplysninger bliver overført til CPRregistret. Mere og mindre udviklede lande Opdelingen på mere og mindre udviklede lande er udviklet af FN i 1994. Denne opdeling er herhjemme særligt blevet brugt i analyser foretaget af Danmarks Statistik og FN. Mere udviklede lande omfatter USA, Canada, Japan, Australien, New Zealand og Europa eksklusive Tyrkiet og Cypern, Aserbajdsjan, Usbekistan, Kasakhstan, Turkmenistan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Georgien og Armenien. Mindre udviklede lande omfatter alle lande, som ikke tilhører gruppen af mere udviklede lande. Det bemærkes, at det tidligere Jugoslavien og efterfølgerstater til det tidligere Jugoslavien (Bosnien-Herzegovina, Forbundsrepublikken Jugoslavien, Kroatien, Makedonien og Slovenien) indgår som mere udviklede lande ifølge denne definition. 180 BILAG A1 - A4
Generelle betegnelser på udlændingeområdet Ovenfor er der gennemgået forskellige juridiske og statistiske definitioner på udlændingeområdet. Herudover findes der forskellige betegnelser, som anvendes i daglig tale, men som hverken har en præcis juridisk eller statistisk definition. Det drejer sig fx om betegnelserne udlændinge, nydanskere, andengenerationsindvandrere, etniske minoriteter, personer med en anden etnisk baggrund end dansk, fremmede og gæstearbejdere. Tilsvarende anvendes betegnelsen danskere også generelt for den gruppe af personer, som ikke er udlændinge. Andre begreber Ved en tosproget elev forstås, at der i elevens hjem fortrinsvis tales et andet sprog end dansk. 181
Bilag A3: Begreber i arbejdsmarkedsstatistikken Figur 6.1: Definition af arbejdsmarkedsbegreber Hele populationen omfatter alle personer i den pågældende befolkningsgruppe fx alle 16-66-årige udlændinge i Danmark pr. 1. januar 2001. Uden for arbejdsstyrken omfatter personer, der af forskellige årsager hverken er beskæftigede eller arbejdsløse fx førtidspensionister, personer på overgangsydelse eller hjemmegående. Arbejdsløse defineres som personer uden for beskæftigelse, som er til rådighed for arbejdsmarkedet. Arbejdsstyrken defineres som summen af beskæftigede og arbejdsløse. Arbejdsløshed defineres som antallet af arbejdsløse i pct. af arbejdsstyrken. Erhvervsfrekvensen defineres som arbejdsstyrken i pct. af hele populationen, dvs. den andel af en given befolkningsgruppe, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesfrekvensen defineres som antallet af beskæftigede i pct. af hele populationen, dvs. den andel af en given befolkningsgruppe, som er i beskæftigelse. Note: Opdelingen af befolkningen i beskæftigede, arbejdsløse og uden for arbejdsstyrken er foretaget af Danmarks Statistik efter en international standard udviklet af ILO. 182 BILAG A1 - A4
Bilag A4: Danmarkskort I det følgende forklares konstruktionen af de fleste Danmarkskort, der indgår i årbogen. Danmarkskortene inddeler kommunerne i fem grupper, i det følgende eksempel efter hvor stor en andel af kommunens befolkning der er indvandrere og efterkommere fra tredjelande. Den første inddeling (50-procentsfraktilen) angiver intervallet med befolkningsandelen for de 50 pct. af kommunerne, som har den laveste andel indvandrere og efterkommere fra tredjelande. Den anden inddeling (75-procentsfraktilen) angiver intervallet med befolkningsandelen for de 75 pct. af kommunerne, som har den laveste andel indvandrere og efterkommere fra tredjelande, fratrukket kommuner omfattet af 50-procentsfraktilen. Den tredje inddeling (90-procentsfraktilen) angiver intervallet med befolkningsandelen for de 90 pct. af kommunerne, som har den laveste andel indvandrere og efterkommere fra tredjelande, fratrukket kommuner omfattet af 75-procentsfraktilen. Den fjerde inddeling (95-procentsfraktilen) angiver intervallet med befolkningsandelen for de 95 pct. af kommunerne, der har den laveste andel indvandrere og efterkommere fra tredjelande, fratrukket kommuner omfattet af 90-procentsfraktilen. Den femte inddeling angiver intervallet med befolkningsandelen for de 5 pct. af kommunerne, der har den højeste befolkningsandel af indvandrere og efterkommere fra tredjelande. 183
Bilag B1-B13: Statistiske baggrundstabeller Tabel B1: Udenlandske statsborgere pr. 1. januar 1980, 1993 2002 1980 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Udenl. statsborgere i alt Norden, EU og Nordamerika Indvandrerlande i alt Flygtningelande i alt Betydelige indv.-lande i alt 99.796 180.103 189.014 196.705 222.746 237.695 249.628 256.274 259.357 258.629 266.729 54.667 59.531 61.843 64.971 68.563 72.298 75.330 77.698 78.764 79.668 80.911 41.940 79.020 82.289 84.143 87.216 92.927 96.392 99.081 99.615 99.424 101.063 3.189 41.552 44.882 47.591 66.967 72.470 77.906 79.495 80.978 79.537 84.755 29.555 54.280 55.517 55.395 56.632 59.758 60.769 61.316 59.394 57.126 55.285 - Tyrkiet 14.086 33.653 34.658 34.967 35.739 36.835 37.519 38.055 36.569 35.232 33.383. Det tidligere Jugoslavien 7.126 11.154 11.311 10.800 11.073 12.804 12.759 12.495 12.137 11.530 11.474 - Pakistan 6.400 6.259 6.368 6.401 6.552 6.736 6.934 7.135 7.115 7.071 7.160 - Marokko 1.943 3.214 3.180 3.227 3.268 3.383 3.557 3.631 3.573 3.293 3.268 Flygtningelande i alt 3.189 41.552 44.882 47.591 66.967 72.470 77.906 79.495 80.978 79.537 84.755 - Afghanistan 26 667 835 1.038 1.296 1.637 1.982 2.357 2.878 4.200 7.061 - Etiopien 74 436 441 507 498 517 544 540 558 521 520 - Irak 102 4.385 5.280 6.041 7.077 8.066 9.419 11.294 12.687 13.821 16.541 - Iran 215 8.248 7.939 7.678 7.363 7.029 6.844 6.330 5.702 5.013 4.906 - Efterfølgerstater til det tidl. 0 152 307 524 17.008 19.380 21.172 21.961 22.925 23.424 23.880 Jugoslavien 1 - Libanon 156 4.203 4.364 4.402 4.438 4.368 4.421 3.834 3.418 2.538 2.349 - Rumænien 49 997 1.068 1.126 1.173 1.117 1.095 1.046 1.099 1.106 1.176 - Somalia 102 2.089 3.638 5.125 6.925 9.683 11.890 13.138 14.265 14.447 14.585 - Sri Lanka 181 5.672 5.782 5.769 5.736 5.415 5.409 5.114 4.851 4.293 4.112 - Statsløse 965 10.185 10.427 10.421 10.452 10.166 9.902 8.721 7.588 5.532 5.020 - Vietnam 1.319 4.518 4.801 4.960 5.001 5.092 5.228 5.160 5.007 4.642 4.605 Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger Befolkning og valg, 2002:5, samt Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, bef1. 1 Efterfølgerstater til det tidligere Jugoslavien omfatter Bosnien-Hercegovina, Forbundsrepublikken Jugoslavien, Kroatien, Makedonien og Slovenien. 184 BILAG B1 - B13
Tabel B1 (fortsat): Udenlandske statsborgere i procent pr. 1. januar 1980, 1993 2002 1980 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Udenl. statsborgere i alt 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 Norden EU og Nordamerika 54,8 33,1 32,7 33,0 30,8 30,4 30,2 30,3 30,4 30,8 30,3 Indvandrerlande i alt 42,0 43,9 43,5 42,8 39,2 39,1 38,6 38,7 38,4 38,4 37,9 Flygtningelande i alt 3,2 23,1 23,8 24,2 30,1 30,5 31,2 31,0 31,2 30,8 31,8 Betydelige indv.- lande i alt 29,6 30,1 29,4 28,2 25,4 25,1 24,3 23,9 22,9 22,1 20,7 - Tyrkiet 14,1 18,7 18,3 17,8 16,0 15,5 15,0 14,9 14,1 13,6 12,5 - Det tidligere Jugoslavien 7,1 6,2 6,0 5,5 5,0 5,4 5,1 4,9 4,7 4,5 4,3 - Pakistan 6,4 3,5 3,4 3,3 2,9 2,8 2,8 2,8 2,7 2,7 2,7 - Marokko 1,9 1,8 1,7 1,6 1,5 1,4 1,4 1,4 1,4 1,3 1,2 Flygtningelande i alt 3,2 23,1 23,8 24,2 30,1 30,5 31,2 31,0 31,2 30,8 31,8 - Afghanistan 0,0 0,4 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1,1 1,6 2,7 - Etiopien 0,1 0,2 0,2 0,3 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 - Irak 0,1 2,4 2,8 3,1 3,2 3,4 3,8 4,4 4,9 5,3 6,2 - Iran 0,2 4,6 4,2 3,9 3,3 3,0 2,7 2,5 2,2 1,9 1,8 - Efterfølgerstater til det tidl. Jugoslavien 1 0,0 0,1 0,2 0,3 7,6 8,2 8,5 8,6 8,8 9,1 9,0 - Libanon 0,2 2,3 2,3 2,2 2,0 1,8 1,8 1,5 1,3 1,0 0,9 - Rumænien 0,0 0,6 0,6 0,6 0,5 0,5 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 - Somalia 0,1 1,2 1,9 2,6 3,1 4,1 4,8 5,1 5,5 5,6 5,5 - Sri Lanka 0,2 3,2 3,1 2,9 2,6 2,3 2,2 2,0 1,9 1,7 1,5 - Statsløse 1,0 5,7 5,5 5,3 4,7 4,3 4,0 3,4 2,9 2,1 1,9 - Vietnam 1,3 2,5 2,5 2,5 2,3 2,1 2,1 2,0 1,9 1,8 1,7 Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger Befolkning og valg, 2002:5, samt Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef1. 1 Efterfølgerstater til det tidligere Jugoslavien omfatter Bosnien-Hercegovina, Forbundsrepublikken Jugoslavien, Kroatien, Makedonien og Slovenien. 185
Tabel B2: Indvandrere og efterkommere pr. 1. januar 1980, 1993 2002 1980 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Indvandrere og efterkommere 152.958 253.372 266.069 278.459 308.723 330.292 347.033 363.422 378.162 395.947 415.331 Norden, EU og Nordamerika 90.359 88.365 89.904 92.292 94.959 97.996 100.242 102.063 102.573 103.263 103.962 Tredjelande 62.599 165.007 176.165 186.167 213.764 232.296 246.791 261.359 275.589 292.684 311.369 Heraf udvalgte indvandrerlande 31.487 67.976 70.599 72.875 76.424 81.926 84.956 88.348 91.271 94.137 96.788 - Tyrkiet 14.086 36.256 37.901 39.222 40.936 43.087 45.008 46.994 48.773 50.470 52.159 - Det tidligere Jugoslavien 7.452 12.450 12.776 13.006 14.029 16.367 16.612 16.963 17.176 17.420 17.602 - Pakistan 7.845 13.806 14.237 14.692 15.229 15.827 16.353 16.969 17.509 18.143 18.623 - Marokko 2.104 5.464 5.685 5.955 6.230 6.645 6.983 7.422 7.813 8.104 8.404 Heraf flygtningelande 2.746 48.270 53.847 58.887 80.284 89.629 97.692 104.950 111.890 121.195 131.835 -Afghanistan 35 768 957 1.183 1.470 1.841 2.195 2.664 3.275 4.834 7.901 - Etiopien 110 729 786 880 930 1.000 1.058 1.127 1.170 1.221 1.266 - Irak 160 4.570 5.585 6.415 7.521 8.816 10.327 12.751 14.902 18.097 21.555 - Iran 241 10.525 10.908 11.157 11.358 11.874 12.264 12.712 12.980 13.391 13.625 - Efterfølgerstater til det tidl. Jugoslavien 1 0 150 271 528 16.646 19.010 20.806 21.625 22.703 23.807 25.092 - Libanon 222 13.074 14.205 15.110 15.957 16.857 17.634 18.368 19.011 19.839 20.566 - Rumænien 220 1.286 1.372 1.453 1.532 1.622 1.714 1.794 1.934 2.067 2.223 - Somalia 133 2.237 3.789 5.280 7.091 9.885 12.113 13.535 14.856 16.209 17.299 - Sri Lanka 259 6.131 6.620 7.162 7.804 8.301 8.790 9.189 9.515 9.788 9.997 - Statsløse 44 587 596 564 547 569 549 533 493 476 477 - Vietnam 1.322 8.213 8.758 9.155 9.428 9.854 10.242 10.652 11.051 11.466 11.834 Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger Befolkning og valg, 2002:5, samt Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2. 1 Efterfølgerstater til det tidligere Jugoslavien omfatter Bosnien-Hercegovina, Forbundsrepublikken Jugoslavien, Kroatien, Makedonien og Slovenien. 186 BILAG B1 - B13
Tabel B2 (fortsat): Indvandrere og efterkommere i procent pr. 1. januar 1980, 1993 2002 1980 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Indvandrere og efterkommere 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 Norden, EU og Nordamerika 59,1 34,9 33,8 33,1 30,8 29,7 28,9 28,1 27,1 26,1 25,0 Tredjelande 40,9 65,1 66,2 66,9 69,2 70,3 71,1 71,9 72,9 73,9 75,0 Heraf udvalgte indvandrerlande 20,6 26,8 26,5 26,2 24,8 24,8 24,5 24,3 24,1 23,8 23,3 - Tyrkiet 9,2 14,3 14,2 14,1 13,3 13,1 13,0 12,9 12,9 12,8 12,6 - Det tidligere Jugoslavien 4,9 4,9 4,8 4,7 4,5 5,0 4,8 4,7 4,5 4,4 4,2 - Pakistan 5,1 5,5 5,4 5,3 4,9 4,8 4,7 4,7 4,6 4,6 4,5 - Marokko 1,4 2,2 2,1 2,1 2,0 2,0 2,0 2,0 2,1 2,1 2,0 Heraf flygtningelande 1,8 19,1 20,2 21,2 26,0 27,1 28,2 28,9 29,6 30,6 31,7 - Afghanistan 0,0 0,3 0,4 0,4 0,5 0,6 0,6 0,7 0,9 1,2 1,9 - Etiopien 0,1 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 - Irak 0,1 1,8 2,1 2,3 2,4 2,7 3,0 3,5 3,9 4,6 5,2 - Iran 0,2 4,2 4,1 4,0 3,7 3,6 3,5 3,5 3,4 3,4 3,3 - Efterfølgerstater til det tidl. Jugoslavien 1 0,0 0,1 0,1 0,2 5,4 5,8 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 - Libanon 0,2 5,2 5,3 5,4 5,2 5,1 5,1 5,1 5,0 5,0 5,0 - Rumænien 0,1 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 - Somalia 0,1 0,9 1,4 1,9 2,3 3,0 3,5 3,7 3,9 4,1 4,2 - Sri Lanka 0,2 2,4 2,5 2,6 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,4 - Statsløse 0,0 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,1 0,1 0,1 - Vietnam 0,9 3,2 3,3 3,3 3,1 3,0 3,0 2,9 2,9 2,9 2,9 Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger Befolkning og valg, 2002:5, samt Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2. 1 Efterfølgerstater til det tidligere Jugoslavien omfatter Bosnien-Hercegovina, Forbundsrepublikken Jugoslavien, Kroatien, Makedonien og Slovenien. 187
Tabel B3: Naturalisationer fordelt på tidligere statsborgerskab, 1992 2001 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 I alt 5.104 5.037 5.736 5.260 7.283 5.482 10.262 12.416 18.811 11.902 EU-lande 581 499 512 460 512 500 552 595 721 385 Heraf: - Sverige 177 188 154 149 135 144 153 132 139 96 - Tyskland 158 134 140 118 126 138 173 197 240 129 Øvrige Europa 1.127 1.172 2.118 1.623 2.192 1.798 2.608 4.477 5.179 4.957 Heraf: - Det tidligere Jugoslavien 1 78 138 806 413 629 291 695 707 1.519 1.134 - Tyrkiet 502 560 915 797 917 1.036 1.243 3.154 2.787 3.130 Afrika 342 343 266 311 466 269 711 903 2.371 1.751 Heraf: - Algeriet 25 19 13 17 37 13 46 45 60 34 - Egypten 22 14 18 12 24 24 17 34 33 47 - Marokko 167 168 136 122 201 110 248 322 485 213 - Somalia 4 5 7 12 32 17 159 215 1.189 1.074 Nordamerika 76 44 81 46 48 81 76 58 53 65 Syd- og Mellemamerika 122 98 71 94 130 134 161 149 255 251 Asien 2.558 2.256 2.026 2.202 3.069 1.998 4.531 4.765 7.844 3.631 Heraf: - Irak 236 241 166 177 339 244 718 918 2.210 871 - Iran 1.083 710 491 531 829 553 969 914 1.105 437 - Libanon 109 234 237 216 314 160 811 601 1.099 309 - Pakistan 265 192 203 145 220 149 284 463 545 297 - Sri Lanka 179 370 515 635 765 376 613 523 819 365 Oceanien 13 14 10 8 7 16 29 19 16 13 Statsløse 281 607 638 511 851 677 1.582 1.448 2.365 724 Uoplyste 4 4 14 5 8 9 12 2 7 125 Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske efterretninger - Befolkning og valg, 2002:5. 1 Bemærk, at det tidligere Jugoslavien også omfatter enkeltlande udskilt fra det tidligere Jugoslavien. 188 BILAG B1 - B13
Tabel B4: Asylansøgninger 1992 2001 Asylansøgninger i absolutte tal 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Registrerede spontane asylansøgere 13.884 14.347 6.651 5.104 5.893 5.092 5.702 6.530 10.347 8.385 1 Asylansøgninger indgivet i udlandet 6.187 2.126 1.341 4.951 1.498 477 380 562 2.658 1.993 I alt 20.071 16.473 7.992 10.055 7.391 5.569 6.082 7.092 13.005 10.378 Asylansøgninger i procent Registrerede spontane asylansøgere 69,2% 87,1% 83,2% 50,8% 79,7% 91,4% 93,8% 92,1% 79,6% 80,8% 1 Asylansøgninger indgivet i udlandet 30,8% 12,9% 16,8% 49,2% 20,3% 8,6% 6,2% 7,9% 20,4% 19,2% I alt 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Asylansøgninger (indeks 1992 2 =100) Registrerede spontane asylansøgere 100 103 48 37 42 37 41 47 75 60 1 Asylansøgninger indgivet i udlandet 100 34 22 80 24 8 6 9 43 32 I alt 100 82 40 50 37 28 30 35 65 52 Kilde: Udlændingestyrelsen, Nøgletal på udlændingeområdet 2001, 2002. 1 Registrering som asylansøger sker først, når Udlændingestyrelsen har besluttet, at asylansøgeren ikke skal tilbagesendes til et sikkert tredjeland eller overføres/tilbageføres til et andet EU-medlemsland efter Dublin-konventionen. De asylansøgere, som afvises og udsendes til et sikkert tredjeland, overføres/tilbageføres til et andet EU-medlemsland efter Dublin-konventionen eller frafalder/forsvinder i den indledende asylfase, er derfor ikke medregnet i tabellen. 2 1992 var karakteriseret ved et relativt højt antal registrerede spontane asylansøgere, hvilket primært skyldtes et stort antal spontane asylansøgere fra det tidligere Jugoslavien. Se Bilag A2 for definitioner. 189
Tabel B5: Registrerede spontane asylansøgere 1992 2001 fordelt på de største nationaliteter 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Afghanistan 125 173 180 268 239 262 332 534 1.340 2.088 Armenien n.a. n.a. 215 78 141 139 108 137 297 44 Bosnien-Hercegovina 4.797 8.329 400 484 309 218 201 167 731 1.005 Forbundsrep. Jugoslavien 4.132 291 219 227 359 407 371 868 1.647 557 Irak 932 718 515 547 692 827 1.919 1.822 2.499 1.997 Iran 199 167 133 151 200 159 170 183 389 264 Somalia 896 1.044 1.572 1.188 1.420 1.233 634 496 747 519 Slovakiet n.a. 68 12 35 4 27 61 987 13 289 Statsløse palæstinensere 581 751 564 480 607 393 331 188 266 185 Øvrige 2.222 2.806 2.841 1.646 1.922 1.427 1.495 1.148 2.418 1.437 I alt 1 13.884 14.347 6.651 5.104 5.893 5.092 5.702 6.530 10.347 8.385 Kilde: Udlændingestyrelsen, Nøgletal på udlændingeområdet 2001, 2002. Note: n.a. = Ikke tilgængelig. 1 Registrering som asylansøger sker først, når Udlændingestyrelsen har besluttet, at asylansøgeren ikke skal tilbagesendes til et sikkert tredjeland eller overføres/tilbageføres til et andet EU-medlemsland efter Dublin-konventionen. De asylansøgere, som afvises og udsendes til et sikkert tredjeland, overføres/tilbageføres til et andet EU-medlemsland efter Dublin-konventionen eller frafalder/forsvinder i den indledende asylfase, er derfor ikke medregnet i tabellen. Se Bilag A2 for definitioner. 190 BILAG B1 - B13
Tabel B6: Meddelte opholdstilladelser 1992 2001 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Opholdstilladelser i absolutte tal Asyl m.v. 3.807 3.424 2.818 20.347 8.717 5.925 4.758 4.443 5.156 6.263 Familiesammenføringer 8.091 5.033 6.017 6.327 8.727 7.708 9.687 9.422 12.571 13.187 EF/EØS-opholdsbeviser 2.280 2.825 4.342 3.780 5.887 5.919 6.101 5.706 5.925 5.950 Beskæftigelses- og erhvervsmæssige hensyn 2.439 2.058 2.124 2.232 2.750 3.062 3.256 3.074 3.620 5.132 Andre tilladelsestyper 4.780 4.273 4.967 5.193 6.251 6.891 7.232 6.600 7.609 8.059 I alt 21.397 17.613 20.268 37.879 32.332 29.505 31.034 29.245 34.881 38.591 Opholdstilladelser i procent Asyl m.v. 17,8% 19,4% 13,9% 53,7% 27,0% 20,1% 15,3% 15,2% 14,8% 16,2% Familiesammenføringer 37,8% 28,6% 29,7% 16,7% 27,0% 26,1% 31,2% 32,2% 36,0% 34,2% EF/EØS-opholdsbeviser 10,7% 16,0% 21,4% 10,0% 18,2% 20,1% 19,7% 19,5% 17,0% 15,4% Beskæftigelses- og erhvervsmæssige hensyn 11,4% 11,7% 10,5% 5,9% 8,5% 10,4% 10,5% 10,5% 10,4% 13,3% Andre tilladelsestyper 22,3% 24,3% 24,5% 13,7% 19,3% 23,4% 23,3% 22,6% 21,8% 20,9% I alt 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Opholdstilladelser (indeks 1992=100) Asyl m.v. 100 90 74 534 229 156 125 117 135 165 Familiesammenføringer 100 62 74 78 108 95 120 116 155 163 EF/EØS-opholdsbeviser 100 124 190 166 258 260 268 250 260 261 Beskæftigelses- og erhvervsmæssige hensyn 100 84 87 92 113 126 133 126 148 210 Andre tilladelsestyper 100 89 104 109 131 144 151 138 159 169 I alt 100 82 95 177 151 138 145 137 163 180 Kilde: Udlændingestyrelsen, Nøgletal på udlændingeområdet 2001, 2002. Note: Opgørelsen vedrører kun opholdstilladelser meddelt på baggrund af førstegangsansøgninger. Tallene vedrører alle instanser. Asyl m.v. omfatter dels flygtninge i asylretlig forstand, dels personer på asylområdet med andet opholdsgrundlag end asyl. Nærmere definitioner findes i Bilag A2. Familiesammenføring er defineret i Bilag A2. Beskæftigelses- og erhvervsmæssige hensyn omfatter opholdstilladelse af beskæftigelses- eller erhvervsmæssige hensyn (udlændingelovens 9, stk. 2, nr. 3). Andre tilladelsestyper omfatter følgende: Personer med tidligere dansk indfødsret (udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 1), opholdstilladelser til adoptioner og visse andre nære familiemedlemmer (udlændingelovens 9, stk. 2, nr. 1), og opholdstilladelse af ganske særlige grunde, bortset fra tilladelser, der er medtaget under asyl m.v. (udlændingelovens 9, stk. 2, nr. 4). Visumtilladelser er ikke medtaget i tabellen. Fra maj 2000 skal alle børn født her i landet af udlændinge med permanent opholdstilladelse i modsætning til tidligere have en særskilt opholdstilladelse. Det er Udlændingestyrelsens skøn, at ca. 2.550 ud af de 12.571 meddelte familiesammenføringstilladelser i 2000 skyldes denne tekniske ændring. 191
Tabel B7: Opholdstilladelser i asylsager m.v. 1992 2001 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 A. Flygtningestatus 3.683 3.246 2.508 19.931 6.387 4.940 4.442 4.223 4.388 5.742 Heraf: - konventionsstatus 757 645 676 4.969 1.439 976 1.102 1.105 1.327 2.020 - de facto-status 1.901 1.909 1.317 14.393 4.375 3.409 2.862 2.584 2.541 3.116 - kvoteflygtninge 553 495 425 528 508 501 444 501 464 531 - asylansøgninger indgivet i udlandet 157 193 90 41 65 54 34 33 56 75 B. Andet grundlag 124 178 310 416 2.330 985 316 220 768 521 Heraf: - humanitær oph.tilladelse 70 49 96 115 76 17 42 39 31 83 - ganske særlige 1 grunde 54 129 214 287 185 67 83 79 389 100 - midl. oph.tilladelse til - - - 14 257 871 174 102 348 338 bosniere m.v. 2 - midl. oph.tilladelse til - - - - 1.812 30 17 0 0 0 serbere 3 I alt (A + B) 3.807 3.424 2.818 20.347 8.717 5.925 4.758 4.443 5.156 6.263 Kilde: Udlændingestyrelsen, Nøgletal på udlændingeområdet 2001, 2002. Note: Tallene omfatter alle instanser. 1 Omfatter blandt andet uledsagede mindreårige asylansøgere, opholdstilladelse til asylansøgere på grund af udsendelseshindringer og andre udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en asylansøger. 2 Opholdstilladelse til personer med opholdstilladelse efter jugoslaverloven efter udlændingelovens 9, stk. 2, nr. 5. 3 Opholdstilladelse til personer fra Forbundsrepublikken Jugoslavien efter udlændingelovens 9, stk. 2, nr. 6. 192 BILAG B1 - B13
Tabel B8: Familiesammenføringstilladelser i 1992 2001 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Ægtefæller og faste samlevere 5.215 3.570 4.436 4.580 6.112 5.665 6.442 6.637 6.399 6.499 Heraf - til en herboende flygtning - til en herboende indvandrer - til en herboende dansk/nordisk statsborger 878 715 972 891 1.338 1.179 1.491 1.410 1.704 1.694 1.396 636 666 859 1.325 1.115 1.058 794 628 443 2.941 2.219 2.798 2.830 3.449 3.371 3.893 4.433 4.067 4.362 Mindreårige børn 2.214 1.257 1.425 1.631 2.429 1.843 3.004 2.585 5.934 6.422 Heraf - af herboende flygtning - af herboende andre Forældre over 60 år 762 446 718 742 1.309 743 1.322 1.281 3.390 3.777 1.452 811 707 889 1.120 1.100 1.682 1.304 2.544 2.645 662 206 156 116 186 200 241 200 238 266 Heraf - til herboende flygtning 473 94 71 57 71 88 75 59 65 71 - til en herboende indvandrer 1 93 34 34 22 38 50 49 12 4 0 - til en herboende dansk/nordisk statsborger 96 78 51 37 77 62 117 129 169 195 I alt 8.091 5.033 6.017 6.327 8.727 7.708 9.687 9.422 12.571 13.187 - Heraf til herboende flygtning (i pct.) 26,1% 24,9% 29,3% 26,7% 31,1% 26,1% 29,8% 29,2% 41,0% 42,0% Kilde: Udlændingestyrelsen, Nøgletal på udlændingeområdet 2001, 2002. Note: Opgørelsen omfatter tilladelser meddelt af Udlændingestyrelsen og Integrationsministeriet på baggrund af førstegangsansøgninger. Opgørelsen omfatter ikke opholdstilladelser til adoptioner og visse andre nære familiemedlemmer (udlændingeloven 9, stk. 2, nr. 1) samt personer meddelt opholdstilladelse efter ganske særlige grunde (udlændingeloven 9, stk. 2, nr. 4). I denne opgørelse indgår heller ikke opholdstilladelser til personer, der har haft dansk indfødsret (udlændingeloven 9, stk. 1. nr.1). Fra maj 2000 skal alle børn født her i landet af udlændinge med permanent opholdstilladelse i modsætning til tidligere have en særskilt opholdstilladelse. Det er Udlændingestyrelsens skøn, at at ca. 2.550 ud af de 12.571 meddelte familiesammenføringstilladelser i 2000 og 2.237 i 2001 skyldes denne tekniske ændring. 1 Det bemærkes, at denne bestemmelse blev ophævet for ansøgninger indgivet efter den 3. juli 1998. De afgørelser, der er truffet i 1999, 2000 og 2001, vedrører således ansøgninger, der er indgivet før den 3. juli 1998. 193
Tabel B8 (fortsat): Familiesammenføringstilladelser i procent 1992 2001 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Ægtefæller og faste samlevere - til en herboende flygtning - til en herboende indvandrer - til en herboende dansk/nordisk statsborger 64,5 70,9 73,7 72,4 70,0 73,5 66,0 70,4 50,9 49,3 10,9 14,2 16,2 14,1 15,3 15,3 15,3 15,0 13,6 12,8 17,3 12,6 11,1 13,6 15,2 14,5 10,8 8,4 5,0 3,4 36,3 44,1 46,5 44,7 39,5 43,7 39,9 47,0 32,4 33,1 Mindreårige børn 27,4 25,0 23,7 25,8 27,8 23,9 31,5 27,5 47,2 48,7 - af herboende flygtning - af herboende andre Forældre over 60 år - til herboende flygtning 9,4 8,9 11,9 11,7 15,0 9,6 13,7 13,6 27,0 28,6 17,9 16,1 11,8 14,1 12,8 14,3 17,9 13,8 20,2 20,1 8,2 4,1 2,6 1,8 2,1 2,6 2,5 2,1 1,9 2,0 5,8 1,9 1,2 0,9 0,8 1,1 0,8 0,6 0,5 0,5 - til en herboende indvandrer 1 1,1 0,7 0,6 0,3 0,4 0,6 0,5 0,1 0,0 0,0 - til en herboende dansk/nordisk statsborger 1,2 1,5 0,8 0,6 0,9 0,8 1,2 1,4 1,3 1,5 I alt 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 Kilde: Udlændingestyrelsen, Nøgletal på udlændingeområdet 2001, 2002, samt egne beregninger. Note: Opgørelsen omfatter tilladelser meddelt af Udlændingestyrelsen og Integrationsministeriet på baggrund af førstegangsansøgninger. Opgørelsen omfatter ikke opholdstilladelser til adoptioner og visse andre nære familiemedlemmer (udlændingeloven 9, stk. 2, nr. 1) samt personer meddelt opholdstilladelse efter ganske særlige grunde (udlændingeloven 9, stk. 2, nr. 4). I denne opgørelse indgår heller ikke opholdstilladelser til personer, der har haft dansk indfødsret (udlændingeloven 9, stk. 1. nr.1). Fra maj 2000 skal alle børn født her i landet af udlændinge med permanent opholdstilladelse i modsætning til tidligere have en særskilt opholdstilladelse. Det er Udlændingestyrelsens skøn, at ca. 2.550 ud af de 12.571 meddelte familiesammenføringstilladelser i 2000 og 2.237 i 2001 skyldes den tekniske ændring. 1 Det bemærkes, at denne bestemmelse blev ophævet for ansøgninger indgivet efter den 3. juli 1998. De afgørelser, der er truffet i 1999,2000 og 2001, vedrører således ansøgninger, der er indgivet før den 3. juli 1998. 194 BILAG B1 - B13
Tabel B9: Afslag på ansøgning om familiesammenføring i 1992 2001 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Ægtefæller og faste samlevere - til en herboende flygtning - til en herboende indvandrer - til en herboende dansk/nordisk statsborger 405 492 1.251 1.136 895 1.396 1.625 1.053 1.530 2.043 43 79 304 296 193 403 507 287 274 297 220 199 406 325 344 468 617 528 705 807 142 214 541 515 358 525 501 238 551 939 Mindreårige børn 311 327 403 338 431 908 1.169 720 659 684 - af herboende flygtninge - af herboende andre Forældre over 60 år - til en herboende flygtning 113 79 151 129 172 459 673 443 267 314 198 248 252 209 259 449 496 277 392 370 232 275 717 505 565 942 701 378 466 559 69 168 544 349 379 616 409 245 290 370 - til en herboende 1 indvandrer 140 80 128 121 137 222 163 48 42 9 - til en herboende dansk/nordisk statsborger 23 27 45 35 49 104 129 85 134 180 I alt 948 1.094 2.371 1.979 1.891 3.246 3.495 2.151 2.655 3.286 Kilde: Udlændingestyrelsen, Nøgletal på udlændingeområdet 2001, 2002. Note: Opgørelsen omfatter afslag meddelt af Udlændingestyrelsen og Integrationsministeriet på baggrund af førstegangsansøgninger. Opgørelsen omfatter ikke opholdstilladelser til adoptioner og visse andre nære familiemedlemmer (udlændingeloven 9, stk. 2, nr. 1) samt personer meddelt opholdstilladelse efter ganske særlige grunde (udlændingeloven 9, stk. 2, nr. 4). I denne opgørelse indgår heller ikke opholdstilladelser til personer, der har haft dansk indfødsret (udlændingeloven 9, stk. 1. nr.1). 1 Det bemærkes, at denne bestemmelse blev ophævet for ansøgninger indgivet efter den 3. juli 1998. De afgørelser, der er truffet i 1999, 2000 og 2001, vedrører således ansøgninger, der er indgivet før den 3. juli 1998. 195
Tabel B10: Elever i gymnasiet, hf og studenterkurser pr. 1. september 1995 og 2000 absolut og procentfordelt Absolut Procentfordeling 1995 Heraf 2000 Heraf 1995 Heraf 2000 Heraf piger piger piger piger Elever med dansk oprindelse 70.508 43.126 59.337 36.928 95,9% 58,7% 92,6% 57,6% Elever med udenlandsk oprindelse 2.997 1.637 4.729 2.750 4,1% 2,2% 7,4% 4,3% - indvandrere 1.640 883 3.323 1.920 2,2% 1,2% 5,2% 3,0% - efterkommere 1.357 754 1.406 830 1,8% 1,0% 2,2% 1,3% I alt 73.505 44.763 64.066 39.678 100% 60,9% 100% 61,9% Heraf oprindelse i: - Norden, EU og Nordamerika 529 287 386 217 0,8% 54,3% 0,6% 56,2% - tredjelande 2.468 1.350 4.343 2.533 3,4% 54,7% 6,8% 58,3% Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger, Uddannelse og kultur, 2001:10, Tabel 7. Tabel B11: Elever på mellemlange og lange videregående uddannelser pr. 1. oktober 2000 Mellemlange Heraf piger Lange Heraf piger Elever med dansk oprindelse 69.732 40.363 88.591 45.300 Elever med udenlandsk oprindelse 3.599 2.169 3.925 1.884 - indvandrere 3.146 1.901 3.342 1.593 - efterkommere 453 268 583 291 I alt 73.331 42.532 92.516 47.184 Heraf oprindelse i: - Norden, EU og Nordamerika 1.497 1.004 1.813 958 - tredjelande 1.848 1.054 1.801 818 Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske Nyheder, nr. 280 2001 og Integrationsministeriets udlændinge database i Danmarks Statistik, Udd32b. Note: Statistikken omfatter alle indvandrere, hvorfor der også indgår et vist antal udvekslingsstuderende i opgørelsen. 196 BILAG B1 - B13
Tabel B11 (fortsat): Elever på mellemlange og lange videregående uddannelser, pr. 1. oktober 2001, procentfordelt Mellemlange Heraf piger Lange Heraf piger Elever med oprindelse i Danmark 95,1 55,0 95,8 49,9 Elever med udenlandsk oprindelse 4,9 3,0 4,2 2,0 - indvandrere 4,3 2,6 3,6 1,7 - efterkommere 0,6 0,4 0,6 0,3 I alt 100 58,0 100 51,1 Heraf oprindelse i: - Norden, EU og Nordamerika 2,0 1,4 2,0 1,0 - tredjelande 2,5 1,4 1,9 0,8 Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske Nyheder, nr. 280 2001 og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd32b. Note: Statistikken omfatter alle indvandrere, hvorfor der også indgår et vist antal udvekslingsstuderende i opgørelsen. Tabel B12: Elevbestanden i grundskolen i perioden 1996 2000 absolut og procentfordelt Absolut Procentfordelt 1997/98 1998/99 1999/2000 2000/2001 1997/98 1998/99 1999/2000 2000/2001 I alt 600.299 613.706 622.942 640.247 100% 100% 100% 100% Enkeltsprogede elever 552.117 561.975 569.354 582.527 92,0% 91,6% 91,4% 90,9% Tosprogede elever 48.182 51.731 53.588 57.720 8,0% 8,4% 8,6% 9,1% Heraf oprindelse i: - Norden, EU og Nordamerika 5.224 5.489 5.859 5.513 10,8% 10,6% 10,9% 9,6% - Tyrkiet 9.919 10.561 10.962 10.979 20,6% 20,4% 20,5% 19,0% - Bosnien 4.027 3.977 3.566 3.569 8,4% 7,7% 6,7% 6,2% - Pakistan 3.590 3.669 3.707 3.765 7,5% 7,1% 6,9% 6,5% Kilde: Undervisningsministeriet. 197
Tabel B13: Fastsat landstal og faktisk antal boligplacerede 2000 2005 Årstal 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2000 Landstal udmeldt 1/4-1999 3.000 3.000 3.000 Revideret landstal udmeldt 13/1-2000 Faktisk antal boligplacerede i 2000 3.900 3.800 3.600 3.901 2001 Landstal udmeldt 31/3-2000 3.800 3.600 3.000 Revideret landstal udmeldt 27/2-2001 Faktisk antal boligplacerede i 2001 5.000 4.549 2002 Landstal udmeldt 27/2-2001 4.900 4.200 4.100 2003 Landstal udmeldt 28/2-2002 4.200 4.100 4.100 Kilde: Udlændingestyrelsen. Note: Landstallet omfatter det antal udlændinge, som Udlændingestyrelsen påregner at give opholdstilladelse som flygtninge de følgende tre år, dvs. det antal flygtninge, der skal overgå til kommunernes integrationsansvar. 198 BILAG B1 - B13
Bilag C1 C2: Regressionsanalyse Bilag C1: Antallet af personer (observationer) i hver gruppe i de pågældende regressioner År Gruppe Probit Sandsynligheden for deltagelse i arbejdsstyrken OLS Årsledighedsgrad År 2000 Alle 268.093 178.534 Kvinder 132.951 80.875 Mænd 135.142 97.658 Mere udviklede lande 109.934 76.340 Mindre udviklede lande 158.159 102.193 År 1993 Alle 182.178 113.469 Kvinder 88.117 49.160 Mænd 94.061 64.308 Mere udviklede lande 93.070 64.440 Mindre udviklede lande 89.108 49.028 Kilde: Særkørsler fra Danmarks Statistik 199
Bilag C2: Variabelbeskrivelse ALDER ANC02 ANC36 ANC79 ANC1014 ANC1516 Observationens alder. Antal børn mellem 0-2 år observationen har Antal børn mellem 3-6 år observationen har. Antal børn mellem 7-9 år observationen har. Antal børn mellem 10-14 år observationen har. Antal børn mellem 15-17 år observationen har. ARLEDGR Årsledighedsgrad (ligger i intervallet [0,1000]). ERHVER Observationens erhvervserfaring i 1980 i 1000. Aldersq Partici Woman Iran Libanon Pakistan Somalia Tyrkiet Vietnam Exjugo West Erfterkom Married edu1 edu2 edu3 edu4 edu5 edudum noeduinf Note: Alderen kvadreret. Dummy variabel 1 ; enten 1 hvis i arbejdsstyrken eller 0 hvis ikke. Dummy-var (1 hvis kvinde, 0 ellers). Dummy-var (1 hvis oprindelsesland er Iran, 0 ellers). Dummy-var (1 hvis oprindelsesland er Libanon, 0 ellers). Dummy-var (1 hvis oprindelsesland er Pakistan, 0 ellers). Dummy-var (1 hvis oprindelsesland er Somalia, 0 ellers). Dummy-var (1 hvis oprindelsesland er Tyrkiet, 0 ellers). Dummy-var (1 hvis oprindelsesland er Vietnam, 0 ellers). Dummy-var (1 hvis oprindelsesland er Ex-Jugoslavien, 0 ellers). Dummy-var (1 hvis oprindelsesland er Vesten 2, 0 ellers). Dummy-var (1 hvis person er 2. generations invandrer, 0 ellers). Dummy-var (1 hvis personen er gift, 0 ellers). Dummy-var (1 hvis højest fuldførte udd. er mindre end gymnasiel, 0 ellers). Dummy-var (1 hvis højest fuldførte udd. er gymnasiel, 0 ellers). Dummy-var (1 hvis højest fuldførte udd. er faglig grunduddannelse, 0 ellers). Dummy-var (1 hvis højest fuldførte udd. er faglig uddannelse, 0 ellers). Dummy-var (1 hvis højest fuldførte udd. er en videregående uddannelse, 0 ellers). Dummy-var (1 hvis uddannelsesinformation er af usikker kvalitet 3, 0 ellers). Dummy-var (1 hvis der ikke foreligger information om uddannelse, 0 ellers). 1. Dummy variabel påtager værdi 1 (positiv response) eller 0 (ej-positiv). 2. Vesten er her defineret som Vest-Europa, USA, Canada, Australien, New Zealand og Japan. 3. Det vil her sige stammer fra Folke- og boligtællingen i 1970, fra Indvandrerundersøgelsen (INVU) eller er imputerede. Kilde: Særkørsler fra Danmarks Statistik 200 BILAG C1 - C2
Bilag C2 (fortsat): Variabel beskrivelse In0006 In0716 In1724 In2500 Kbh kbhamt odense aarhus aalborb Note: Dummy-var (1 hvis personen er indvandret i alderen 0-6 år, 0 ellers). Dummy-var (1 hvis personen er indvandret i alderen 7-16 år, 0 ellers). Dummy-var (1 hvis personen er indvandret i alderen 17-24 år, 0 ellers). Dummy-var (1 hvis personen er indvandret i alderen 25 år eller højere, 0 ellers). Dummy-var (1 hvis personen er bosiddende i København, 0 ellers). Dummy-var (1 hvis personen er bosiddende i Kbh. Amt 1, 0 ellers). Dummy-var (1 hvis personen er bosiddende i Odense, 0 ellers). Dummy-var (1 hvis personen er bosiddende i Århus, 0 ellers). Dummy-var (1 hvis personen er bosiddende i Aalborg, 0 ellers). 1. Her kommunerne Albertslund, Ishøj og Brøndby. Kilde: Særkørsler fra Danmarks Statistik 201