Årbog om udlændinge i Danmark 2002. Status og udvikling

Årbog om udlændinge i Danmark 2002 Status og udvikling MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION SEPTEMBER 2002

Årbog om udlændinge i Danmark 2002 Status og udvikling Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057 København K Tlf.: 33 92 33 80 Fax: 33 11 12 39 E-mail: inm@inm.dk Redaktion: Lars Rahbek Nielsen (redaktør), Henrik Torp Andersen, Mette Clausen, Mona Lauritzen, Lone Boelt Møller, Mie Harding Sørensen, Christine Schmitz og Amalie Lyhne Larsen. Endvidere har Mads Pilkjær og Peder J. Pedersen, Århus Universitet, medvirket til udarbejdelse af Kapitel 6. Redaktionen er afsluttet juli 2002. Tryk og layout: Glumsø Trykcenter A/S. Forsideillustration: Claus Bonnerup, Polfoto. ISBN: 87-90954-60-3 Oplag: 1.500 stk. Publikationen er tilgængelig på internet på http://www.inm.dk Elektronisk ISBN: 87-90954-61-1 Pris: 150,00 kr. inkl. moms Publikationen kan købes ved henvendelse til: Statens Information Publikationsafdelingen Postboks 1103 1009 København K Tlf.: 33 37 92 28 E-mail: sp@si.dk

Indholdsfortegnelse Forord... 5 Sammenfatning... 7 Kapitel 1: Befolkningsstatistik... 20 1.1 Status for befolkningsstatistik... 20 1.2 Udlændinge i Danmark... 21 1.3 Udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark... 23 1.4 Alders- og kønsfordeling blandt indvandrere og efterkommere... 26 1.5 Opholdstid... 30 1.6 Ind- og udvandring... 31 1.7 Analyse af udvandrere... 35 1.8 Naturaliseringer og repatrieringer... 41 1.9 Fremskrivning af antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark... 43 Kapitel 2: Asyl og ophold... 48 2.1 Status og ophold i Danmark... 48 2.2 Asyl- og opholdsstatistik... 49 2.3 Asylansøgeres vej gennem systemet... 49 2.4 Asylansøgere i Danmark... 52 2.5 Meddelte opholdstilladelser... 55 Kapitel 3: Bosætning... 64 3.1 Status for udlændinges bosætning... 64 3.2 Den geografiske fordeling... 65 3.3 Boligplacering af flygtninge.... 68 3.4 Flygtninges flyttemønstre... 71 Kapitel 4: Uddannelse... 74 4.1 Status for udlændinges integration på uddannelsesområdet... 74 3

4.2 Uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning... 76 4.3 Indvandrere og efterkommeres fuldførte uddannelse... 78 4.4 Indvandrere og efterkommeres igangværende uddannelse... 85 4.5 Fuldførelse og frafald i uddannelsessystemet... 98 Kapitel 5: Kommunernes integrationsindsats...99 5.1 Status for kommunernes integrationsindsats... 99 5.2 Integrationsloven... 100 5.3 Danskundervisning... 104 5.4 Aktiviteten på sprogcentrene i 2000... 109 5.5 Aktiveringsindsatsen... 113 5.6 Undersøgelse af aktiveringen af udlændinge omfattet af integrationsloven 119 Kapitel 6: Arbejdsmarkedet... 127 6.1 Status for udlændinges integration på arbejdsmarkedet... 127 6.2 Definitioner og generel arbejdsmarkedsstatistik... 128 6.3 Arbejdsmarkedstilknytning pr. 1. januar 2001... 130 6.4 Arbejdsmarkedstilknytning fordelt på oprindelsesland... 135 6.5 Arbejdsmarkedstilknytning over tid... 136 6.6 Arbejdsmarkedstilknytning fordelt på køn og generationer... 138 6.7 Arbejdsmarkedstilknytning og opholdstid... 139 6.8 Arbejdsmarkedstilknytning og indvandringsalder... 140 6.9 Gruppen uden for arbejdsstyrken... 141 6.10 Udlændinges indkomst... 143 6.11 Analyse af forklarende faktorers betydning for arbejdsmarkedstilknytningen blandt udlændinge i Danmark... 148 Referenceliste... 158 Bilag A1 - A4... 160 Bilag B1 - B13... 184 Bilag C1 - C2... 199 4 INDHOLDSFORTEGNELSE

Forord Årbog om udlændinge i Danmark 2002 Status og udvikling belyser udviklingen i antallet af udlændinge i Danmark samt udlændinges integration i det danske samfund. Det er regeringens mål, at de udlændinge, der bor i Danmark, skal integreres bedre. Det skal først og fremmest ske gennem arbejde. Udlændinge skal hurtigt i arbejde og ikke være på offentlig forsørgelse. Arbejdsstyrken skal øges. Det skal kunne betale sig at arbejde. Årbog om udlændinge i Danmark 2002 Status og udvikling sætter derfor i år fokus på, hvordan udlændinge i Danmark klarer sig på arbejdsmarkedet og belyser sammenhængene mellem integration på arbejdsmarkedet og integration i andre dele af samfundet (fx i uddannelsessystemet og i forhold til bosætning). Analyserne viser, at udlændinge fra tredjelande (dvs. lande uden for Norden, EU og Nordamerika) generelt har en noget ringere tilknytning til arbejdsmarkedet end danskere og udlændinge fra Norden, EU og Nordamerika. Dette skyldes primært, at uddannelsesniveauet blandt udlændinge fra tredjelande er markant lavere end uddannelsesniveauet for den øvrige befolkning. Endvidere udgør manglende danskkundskaber i højere grad en barrierer for beskæftigelse blandt udlændinge fra tredjelande end blandt udlændinge fra Norden, EU og Nordamerika. Regeringen har med En ny udlændingepolitik, På vej mod en ny integrationspolitik og Flere i arbejde et debatoplæg med respekt for de internationale konventioner skabt rammerne for en god og effektiv integrationsindsats. 5

Hvis velfærdssamfundet skal udvikles, kræver det blandt andet, at integration på arbejdsmarkedet lykkes for alle udlændinge - uanset oprindelsesland. Det er derfor vigtig, at vi alle politikere, myndigheder, arbejdsmarkeds parter, danskere og udlændinge medvirker aktivt til at sikre en god integration på arbejdsmarkedet. Det er her integrationen begynder. Bertel Haarder 6 FORORD

Sammenfatning 1. Årbogens tema Det danske samfund står i lighed med mange af de øvrige vestlige velfærdssamfund over for store udfordringer med at imødekomme udviklingen med en aldrende befolkning. I de kommende år vil de store årgange fra 1940-1950 nå pensionsalderen, mens de små årgange fra 1980-1990 gradvist begynder at nå den erhvervsaktive alder. Der bliver med andre ord fremover færre til at forsørge flere. Den fremtidige udvikling af det danske samfund vil derfor blandt andet afhænge af, om vi er i stand til at sikre en vellykket integration af udlændinge. Det gælder både de udlændinge, som allerede bor i landet, og de udlændinge, der kommer hertil i fremtiden. Integrationen af udlændinge i det danske samfund sker først og fremmest gennem integration på arbejdsmarkedet. Temaet for denne årbog er derfor udlændinges integration på arbejdsmarkedet. Årbogen vil belyse, hvordan udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet er samt undersøge, hvilke faktorer der spiller ind i forhold til at komme i beskæftigelse herunder belyse demografiske og sociale forhold for udlændinge i Danmark. Indvandrere og flygtninge er den juridiske definition af udlændinge. Denne definition anvendes blandt andet i integrationsloven. I denne årbog anvendes den gængse statistiske definition af udlændinge, som omfatter indvandrere 1 og efterkommere 2. Den del af befolkningen, der hverken er indvandrere eller efterkommere, betegnes danskere. 1 En indvandrer er en person født i udlandet, hvis forældre begge (eller den ene, hvis der ikke findes oplysninger om den anden) er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. 2 En efterkommer er en person født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er danske statsborgere født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og den pågældende er udenlandsk statsborger, betragtes den pågældende også som efterkommer. 7

2. Årbogens opbygning Årbogen omfatter følgende kapitler og bilag: Årbogens opbygning 1. Befolkningsstatistik 2. Asyl og ophold i Danmark 3. Bosætning 4. Uddannelse 5. Kommunernes integrationsindsats 6. Arbejdsmarkedet Referenceliste Bilag A1. Definitioner Bilag A2. Begreber i udlændingestatistikken Bilag A3. Begreber i arbejdsmarkedsstatistikken Bilag A4. Danmarkskort Bilag B1-B13. Statistiske baggrundstabeller Bilag C1-C2. Regressionsanalyse Årbogen indledes med to baggrundskapitler med befolkningsstatistik og asyl- og opholdsstatistik. Kapitel om befolkningsstatistik belyser bl.a. udviklingen i antallet af udlændinge i Danmark samt udlændinges alders- og kønsfordeling. De demografiske oplysninger spiller en rolle i forhold til integrationen på arbejdsmarkedet. Kapitlet om asyl og ophold i Danmark indeholder primært statistik fra asyl- og familiesammenføringsområdet. De følgende tre kapitler belyser udlændinges bosætning, uddannelsesniveau og kommunernes integrationsindsats. Alle er det områder, der har betydning for udlændinges integration på arbejdsmarkedet. Årbogen afsluttes med et særligt temakapitel om udlændinges integration på arbejdsmarkedet. Udover at gøre status over udlændinges integrations på arbejdsmarkedet, belyser kapitlet ved hjælp af regressionsanalyse sammenhængen 8 SAMMENFATNING

mellem tilknytningen til arbejdsmarkedet og de øvrige områder (befolkningssammensætningen, bosætning og uddannelse). Bagerst i årbogen findes bilag med definitioner af de anvendte begreber i udlændinge- og arbejdsmarkedsstatistikken. Endvidere er de væsentligste baggrundstabeller med tal på udlændingeområdet optrykt som bilag. 3. Sammenfatning af årbogens konklusioner Der blev i 2001 meddelt i alt 38.591 opholdstilladelser. Heraf blev 6.263 givet på baggrund af asyl m.v., mens 13.187 tilladelser blev meddelt i familiesammenføringssager. 5.950 fik et såkaldt EF/EØS-opholdsbevis. De resterende 13.191 opholdstilladelser blev meddelt til personer, der pga. arbejde, studier m.v. søgte ophold i Danmark. Antallet af opholdstilladelser er ikke lig med antallet af indvandringer foretaget i 2001. Årsagerne hertil er blandt andet, at meddelte opholdstilladelser ikke altid udnyttes øjeblikkeligt (dvs. der kan være en vis tidsforskydning mellem meddelelse af opholdstilladelse og indvandring). Endvidere kan opholdstilladelser gives til personer, der allerede befinder sig i landet på et andet opholdsgrundlag. En lille mængde opholdstilladelser bliver ydermere aldrig udnyttet. Endelig er det værd at bemærke sig, at indvandringen opgøres som antallet af indvandringer, hvilket vil sige, at en person i princippet kan nå at ind- og udvandre flere gange i løbet af et år. I 2001 blev der foretaget 35.311 indvandringer og 18.232 udvandringer af indvandrere og efterkommere. Dette svarer til en nettoindvandring på 17.079 i 2001. Pr. 1. januar 2002 var der således 415.331 indvandrere og efterkommere i Danmark, hvilket svarer til 7,7 pct. af hele befolkningen. Indvandrere og efterkommere udgør statistisk set gruppen af udlændinge i Danmark. Denne statistiske definition af udlændinge inkluderer alle indvandrere og efterkommere uanset statsborgerskab. 9

I juridiske sammenhænge består gruppen af udlændinge imidlertid udelukkende af udenlandske statsborgere. Denne gruppe er så at sige en delmængde af gruppen af indvandrere og efterkommere. Pr. 1. januar 2002 var der 259.301 udenlandske statsborgere i Danmark. Årbogen anvender primært indvandrer- og efterkommerbegrebet i sine analyser af integrationen af udlændinge i Danmark. Kun i ganske få afsnit som fx omkring asyl- og ophold anvendes statsborgerbegrebet. Af de 415.331 indvandrere og efterkommere i Danmark pr. 1. januar 2002 var 75 pct. eller 311.369 personer fra tredjelande (dvs. lande uden for Norden, EU og Nordamerika). Dette svarer til, at denne befolkningsgruppe nu udgør 5,8 pct. af hele befolkningen. Det er især denne gruppe, som årbogens analyser vil koncentrere sig om, da denne gruppe på flere punkter adskiller sig fra den øvrige befolkning. Indvandrere og efterkommere fra tredjelande har først og fremmest en noget anden aldersfordeling end den øvrige befolkning. Således er der fortrinsvist mange indvandrere mellem 15 og 49 år, mens langt størstedelen af efterkommerne er under 25 år. Aldersmæssigt er indvandrere og efterkommere fra tredjelande populært sagt en befolkning med en lavere gennemsnitsalder sammenlignet med de øvrige befolkningsgrupper i Danmark (dvs. danskere samt indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika). Tænketankens befolkningsprognose fra januar 2002 viser, at antallet af indvandrere og efterkommere fra tredjelande de næste 20 år næsten vil fordobles, og at denne befolkningsgruppe også om 20 år vil være kendetegnet ved en relativt lav gennemsnitsalder. Indvandrere og efterkommere fra tredjelande har for det andet en markant anderledes adfærd omkring bosætning, uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet end den øvrige befolkning. Pr. 1. januar 2001 stod kun 53 pct. af alle indvandrere og efterkommere i den arbejdsdygtige alder (16-66-årige) til rådighed for arbejdsmarkedet. Til sammenligning var det tilsvarende tal for danskere 83 pct. 10 SAMMENFATNING

Kun 47 pct. af 16-66-årige indvandrere og efterkommere fra tredjelande var i beskæftigelse, mens 80 pct. af alle 16-66-årige danskere var i beskæftigelse. Især indvandrerkvinder fra visse udvalgte tredjelande så som Somalia og Afghanistan har en meget ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Den relativt ringe tilknytning til arbejdsmarkedet giver sig blandt udslag i en lavere gennemsnitsløn for indvandrere fra tredjelande. I 2001 tjente de kun 62 pct. af gennemsnitslønnen for en dansker. Såvel de bosætningsmæssige-, uddannelsesmæssige- som de demografiske karakteristika for indvandrere og efterkommere fra tredjelande giver ifølge årbogens regressionsanalyser en stor del af forklaringen på, hvorfor denne befolkningsgruppe har en markant lavere tilknytning til arbejdsmarkedet end danskere og indvandrere samt efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika. Indvandrere og efterkommere fra tredjelande er ikke bosat jævnt over hele landet i forhold til især danskere. I 243 ud af landet 275 kommuner er andelen af indvandrere og efterkommere fra tredjelande under landsgennemsnittet på 5,8 pct. af befolkningen. I halvdelen af landets kommuner udgør denne befolkningsgruppe højest 2,3 pct. af befolkningen. I enkelte kommuner som Ishøj, Brøndby og Albertslund udgør andelen af indvandrere og efterkommere fra tredjelande imidlertid omkring 20 pct. af befolkningen. Årbogens analyser af udlændingenes bosætning viser endvidere en tendens til, at indvandrere og efterkommere fra tredjelande i højere grad end både danskere samt indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika bosætter sig i og omkring storbyer som København, Århus, Odense og Ålborg. Årbogens analyser viser, at bosætning i storbyer mindsker sandsynligheden for at komme i beskæftigelse, såfremt man er indvandrer eller efterkommer fra et tredjeland. Også på uddannelsesfronten er der markante forskelle på adfærden hos indvandrere og efterkommere fra tredjelande i forhold til den øvrige befolkning. Ses der udelukkende på indvandreres højest fuldførte uddannelse, har kun 12 pct. mænd fra tredjelande og 9 pct. kvinder fra tredjelande fuldført en dansk er- 11

hvervskompetencegivende uddannelse. Årbogens regressionsanalyse viser, at det især er en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet for udlændinge. Medbragte uddannelseskompetencer har ikke nær så stor en betydning i forhold til chancerne for at komme i beskæftigelse. For efterkommerne ser uddannelsessituationen lidt lysere ud, om end det pga. denne befolkningsgruppes aldersfordeling (de fleste efterkommere fra tredjelande er under 25 år) stadig er for tidligt at konkludere noget sikkert omkring deres højest fuldførte uddannelsesniveau. Tallene for efterkommernes tilslutning til ungdomsuddannelserne tyder dog på, at flere efterkommere fra tredjelande i dag påbegynder en ungdomsuddannelse end tidligere. Desværre er gennemførselsprocenten for denne gruppe stadig noget lavere end blandt danskere. Ligesom en ekstern undersøgelser viser, at karaktergennemsnittet er noget lavere for efterkommere end for danskere (Seeberg, 2002). Herudover viser uddannelsesstatistikkerne, at efterkommere fra tredjelande har tendens til at vælge nogle andre uddannelsesretninger end danskere. Der er således fortsat en tendens til, at efterkommere vælger uddannelser som sundhedsfaglige og tekniske uddannelser og i mindre grad samfundsfaglige og humaniorauddannelser. Integrationsloven trådte i kraft den 1. januar 1999 og indebar, at kommunerne fik overdraget ansvaret for blandt andet boligplaceringen af flygtninge, introduktionsprogrammer for nyankomne udlændinge herunder danskundervisning, aktivering og udbetaling af introduktionsydelse. Integrationsloven har til formål at gøre nyankomne udlændinge i stand til hurtigt at komme i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse med henblik på senere indtræden på arbejdsmarkedet. Da loven først pr. 1. januar 2002 har virket i et helt introduktionsforløb på 3 år, er det stadig for tidligt at sige, om loven har den ønskede effekt. Foreløbige undersøgelser af danskundervisningen og aktiveringen viser imidlertid, at fraværet fra danskundervisningen er relativt højt, og at langt fra alle kommuner kan tilbyde udlændinge under integrationsloven aktivering. 12 SAMMENFATNING

Integrationsministeriet har igangsat arbejdet med udviklingen af en metode, der kan måle effekten af kommunernes integrationsindsats af udlændinge under integrationsloven i samarbejde med Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut. En foreløbig måling samt en færdig metode til fortløbende måling af effekten forventes klar i foråret 2003. I 2001 var statens samlede udgifter til tilskud og refusion efter integrationsloven til kommunerne på 2.816,8 mio. kr. mod 1.488,2 mio. kr. i 2000. Tilskud og refusion efter integrationsloven dækker blandt andet en del af kommunernes udgifter til introduktionsydelse, danskundervisning og aktivering. Loven er stadig under indfasning, hvorfor udgifterne vil stige indtil år 2002. 4. Sammenfatning af årbogens resultater De væsentligste resultater fra årbogens kapitler er gengivet kort nedenfor. Befolkningsstatistik - Pr. 1. januar 2002 var der 321.794 indvandrere og 93.537 efterkommere i Danmark. Dette svarer til, at det samlede antal indvandrere og efterkommere udgør 7,7 pct. af befolkningen i Danmark. - Pr. 1. januar 2002 var antallet af udenlandske statsborgere i Danmark 259.301, svarende til 4,8 pct. af befolkningen. - Antallet af indvandrere og efterkommere er steget støt de sidste mange år. Siden 1992 er antallet af indvandrere og efterkommere steget med 73,6 pct. fra 239.241 personer i 1992 til 415.331 personer i 2002. - Antallet af indvandrere og efterkommere fra tredjelande (dvs. lande uden for Norden, EU og Nordamerika) var pr. 1. januar 2002 311.369 personer, svarende til 5,8 pct. af hele befolkningen og 75 pct. af alle indvandrere og efterkommere i Danmark. - Aldersfordelingen blandt indvandrere og især efterkommere i Danmark er markant anderledes end blandt danskere. Således er der fortrinsvist mange indvandrere mellem 15 og 49 år, mens langt størstedelen af efterkommerne er under 25 år. Kønsfordelingen for både indvandrere og efterkommere er lig danskernes. 13

- Omkring 60 pct. af indvandrerne fra Norden, EU og Nordamerika har opholdt sig i Danmark over 10 år mod knap 45 pct. af indvandrerne fra tredjelande. - I 2001 vandrede 35.311 3 indvandrere og efterkommere ind i Danmark, mens 18.232 vandrede ud. Nettoindvandringen til Danmark i 2001 af indvandrere og efterkommere var således på 17.079. Nettoindvandringen har siden 1999 været stigende for denne befolkningsgruppe. - Størstedelen af de udvandrede udlændinge var i den arbejdsdygtige alder (16-66-årige) og havde opholdt sig i Danmark under 6 år. - Få af de udvandrede udlændinge fra tredjelande havde en erhvervskompetencegivende uddannelse og fast tilknytning til arbejdsmarkedet umiddelbart før deres udvandring fra Danmark. Der sker således kun i begrænset omfang et såkaldt braindrain fra Danmark. - I 2001 blev 11.902 udenlandske statsborgere naturaliseret (dvs. fik tildelt dansk indfødsret ved lov). - Antallet af repatrieringer i 2001 var 224 mod 236 i 2000. - Tænketankens befolkningsprognose fra januar 2002 viser, at der om 20 år vil være godt en fordobling i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark. I 2021 vil andelen af indvandrere og efterkommere udgøre 13,1 pct. af befolkningen mod 7,7 pct. i dag. Asyl og ophold i Danmark - Der blev i Udlændingestyrelsen registreret 8.385 spontane asylansøgere i 2001. Heraf havde ca. 27 pct. i forvejen et andet opholdsgrundlag, fx familiesammenførte til flygtninge som efterfølgende søger asyl. De registrerede spontane asylansøgere kom i 2001 især fra Afghanistan, Irak, Bosnien- Hercegovina, Forbundsrepublikken Jugoslavien og Somalia. - Der blev i 2001 indgivet 1.933 asylansøgninger på danske repræsentationer i udlandet. - Der blev i 2001 meddelt 6.263 opholdstilladelser i asylsager m.v. Af disse opnåede 5.742 flygtningestatus, mens 521 opholdstilladelser blev givet af blandt andet humanitære årsager og ganske særlige grunde. 3 Antallet af ind- og udvandrede indvandrere og efterkommere dækker også over udlændinge, hvis herkomst er uoplyst i Danmarks Statistik. 14 SAMMENFATNING

- I 2001 blev der meddelt 13.187 opholdstilladelser til familiesammenføring mod 12.571 i 2000. - Det var især personer fra Irak, Afghanistan, Tyrkiet, Somalia og Thailand, der fik familiesammenføringstilladelse i 2001. - Ud af de i alt 6.499 familiesammenføringstilladelser til ægtefæller, registrerede partnere og faste samlevere blev 1.531 meddelt til personer under 24 år. - Der blev i 2001 meddelt 13.191 andre opholdstilladelser 4 på baggrund af beskæftigelse/erhverv, uddannelser og lignende mod 11.229 i 2000. - I 2001 blev der udstedt 5.950 EF/EØS-opholdsbeviser mod 5.925 i 2001. 5 - Det samlede antal meddelte opholdstilladelser var i 2001 38.591 mod 34.881 i 2000. Arbejdsmarkedet - Kun 53 pct. af alle indvandrere og efterkommere fra tredjelande står til rådighed for arbejdsmarkedet i Danmark, hvorimod erhvervsfrekvensen blandt danskere er 80 pct. - Kun 47 pct. af alle indvandrere og efterkommere fra tredjelande i Danmark er i beskæftigelse, mens beskæftigelsesfrekvensen blandt danskere er 76 pct. - Arbejdsløsheden blandt indvandrere og efterkommere fra tredjelande har været faldende siden 1994, mens erhvervsfrekvensen har været nogenlunde konstant. - Det er primært kvinderne fra tredjelande, som står helt uden for arbejdsmarkedet. - Der er tendens til en stigende arbejdsmarkedstilknytning, jo længere indvandrere fra tredjelande har opholdt sig i Danmark. 4 Andre opholdstilladelser på indvandringsområdet (ikke-asyl) omfatter følgende kategorier: A) Tidligere dansk indfødsret. B) Nær familiemæssig o.l. tilknytning (herunder adoption). C) Beskæftigelse/erhvervshensyn (herunder praktikanter, specialister m.v., musikere og artister, montører m.v., undervisere, ansatte med arbejdsmarkedsrådets godkendelse og ambassadepersonale). D) Ganske særlige grunde (herunder uddannelse, au pair, missionærer, dansk afstamning samt andre afgørelser i henhold til udlændingelovens 9, stk. 2, nr. 4 (blandt andet danske mindretal og opholdstilladelse af andre ganske særlige grunde)). 5 Det er hovedsageligt borgere fra EU- og EØS-lande, der indrejser med denne type af opholdstilladelse. 15

- Der er tendens til en højere arbejdsmarkedstilknytning, jo yngre indvandrere har været på ankomsttidspunktet. - En større andel af de indvandrere og efterkommere fra tredjelande, som står uden for arbejdsmarkedet, står midlertidigt udenfor, og en mindre andel er på tilbagetrækningsordning eller pension i forhold til danskere. - Gennemsnitsindkomsten for indvandrere fra tredjelande i beskæftigelse udgør 84 pct. af beskæftigede danskeres gennemsnitsindkomst. Hvor gennemsnitsindkomsten blandt danskerne er 255.879 kr. årligt, er gennemsnitsindkomsten blandt indvandrere fra tredjelande 214.062 kr. årligt. Bosætning - Indvandrere og efterkommere fra tredjelande er ikke bosat jævnt over hele landet. - I 243 ud af landets 275 kommuner er andelen af indvandrere og efterkommere fra tredjelande under landsgennemsnittet på 5,8 pct. af befolkningen. - I halvdelen af landets kommuner udgør indvandrere og efterkommere fra tredjelande højst 2,3 pct. af befolkningen. - I 14 kommuner udgør indvandrere og efterkommere fra tredjelande over 8,1 pct. af befolkningen. - Indvandrere og efterkommere fra tredjelande udgør den største andel af befolkningen i Ishøj (23,7 pct.), Brøndby (19,9 pct.) og Albertslund (18,5 pct.). - Indvandrere og efterkommere fra tredjelande bosætter sig i højere grad end danskere i hovedstadsområdet og de største bykommuner. Godt 40 pct. af indvandrerne og efterkommerne har valgt at bosætte sig i København, Århus, Odense, Aalborg eller Frederiksberg, mens kun 21,5 pct. af danskerne bor i disse fem kommuner. - Integrationslovens bestemmelser om boligplacering af nyankomne flygtninge har sikret en mere ligelig fordeling af flygtningene mellem kommunerne. - Aalborg, Gentofte og Silkeborg Kommuner har siden integrationsloven trådte i kraft modtaget flest flygtninge til boligplacering, mens Ishøj, Brøndby og Albertslund Kommuner hører til blandt de, der har modtaget færrest. 16 SAMMENFATNING

Uddannelse - Det har stor betydning for indvandreres arbejdsmarkedstilknytning, om de har fuldført en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse. Indvandreres udenlandske uddannelse giver derimod ikke samme direkte adgang til arbejdsmarkedet. - Kun få indvandrere fra tredjelande har gennemført en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse. En væsentlig andel af de indvandrere, der ingen dansk uddannelse har, medbringer heller ikke nogen kompetencegivende udenlandsk uddannelse. - Indvandrernes danske uddannelsesniveau forbedres over tid. Efter mere end 15 års ophold i landet har 62 pct. af indvandrerne fra tredjelande dog stadig ingen dansk uddannelse. - Efterkommere fra tredjelande klarer sig betydeligt bedre end deres forældre, men også blandt efterkommerne er andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse lavere end blandt danskerne. Forskellen skyldes primært, at kun 21 pct. af de 25-64-årige mandlige efterkommere har fuldført en erhvervsfaglig uddannelse, mod 43 pct. af danske mænd i samme aldersinterval. - I alt 9,1 pct. af samtlige elever i folkeskolen er tosprogede. Koncentrationen af tosprogede elever varierer dog meget mellem kommunerne, således befinder hovedparten af de tosprogede elever sig i nogle få kommuner primært kommuner i hovedstadsområdet. - Gruppen af 16-19-årige indvandrere fra tredjelande er dårligt repræsenteret på ungdomsuddannelserne. Halvdelen af de 16-19-årige unge, der har afsluttet grundskolen, er ikke i gang med en ungdomsuddannelse. - De 16-19-årige efterkommere fra tredjelande er generelt godt repræsenteret på ungdomsuddannelserne. Dog vælger relativt færre af mændene en erhvervsfaglig uddannelse sammenlignet med danske mænd. - Indvandrere og efterkommere fra tredjelande er underrepræsenteret på de erhvervsfaglige uddannelser inden for bygge- og anlægsområdet, de grafiske fag samt landtransport og jordbrug. - Kun relativt få 20-24-årige indvandrere fra tredjelande er i gang med en videregående uddannelse. Andelen af 20-24-årige efterkommere fra tredjelan- 17

de på en videregående uddannelse ligger omtrent på niveau med andelen for 20-24-årige danske mænd. - På de korte videregående uddannelser udgør indvandrere og efterkommere fra tredjelande en stor andel af eleverne på sundhedsuddannelserne (fx laborant og tandplejer), men er til gengæld markant underrepræsenteret på uddannelserne inden for forsvar og politi. - Indvandrere og efterkommere fra tredjelande er stærkt repræsenteret på uddannelserne til diplomingeniør, men er på de fleste andre mellemlange uddannelser underrepræsenteret. - På de lange videregående uddannelser foretrækker indvandrere og efterkommere fra tredjelande de sundhedsvidenskabelige og tekniske fag. - Indvandrere og efterkommere fra tredjelande har generelt et højere frafald på de erhvervskompetencegivende uddannelser end danskere. Kommunernes integrationsindsats - Integrationsloven trådte i kraft den 1. januar 1999 og indebar, at kommunerne fik overdraget ansvaret for blandt andet boligplacering af flygtninge, introduktionsprogrammer for nyankomne udlændinge herunder danskundervisning og aktivering samt udbetaling af introduktionsydelse. - Den kommunale integrationsindsats finansieres via en kombination af refusion og tilskud fra staten. Statens udgifter til integrationsloven m.v. var i 2001 på 2.816,8 mio. kr. mod 1.488,2 mio. kr. i 2000. Loven er stadig under indfasning, hvilket betyder, at udgifterne hertil vil stige indtil 2002. - I 2000 gik 45.982 kursister på sprogskole for at lære dansk. Heraf gik 13 pct. på spor 1, 30 pct. på spor 2, mens 52 pct. gik på spor 3. - 37,5 pct. af kursisterne på sprogcentrene var i 2000 henvist til danskundervisningen efter lov om aktiv socialpolitik, og dermed udgjorde de den største gruppe på sprogcentrene. Den næststørste gruppe var selvforsørgere, mens integrationslovskursisterne udgjorde ca. en fjerdedel af kursisterne på sprogcentrene i 2000. - Fraværet fra danskundervisningen var i 2000 i samme størrelsesorden som i 1999 svarende til ca. 24 pct. fravær fra undervisningen. Fraværet er desuden som tidligere år højere blandt kursister på aftenundervisning end blandt dagkursister. 18 SAMMENFATNING

- Generelt tilbyder kommunerne ikke aktivering i det omfang, der er forudsat i loven, selv om regnskabstal for 2001 viser, at aktiveringen af nyankomne udlændinge dog har været stigende i forhold til 2000. - En spørgeskemaundersøgelse blandt 89 kommuner viser, at 50 pct. af de udlændinge, der ikke følger et fuldt introduktionsprogram med aktivering, er fritaget herfra af ganske særlige grunde såsom graviditet, barsel eller traumatisering. Endvidere viser tallene, at kommuner med lav aktiveringsgrad angiver mangel på oprettelse af aktiveringstilbud i kommunen som den væsentligste begrundelse for, at udlændingene ikke følger et samlet introduktionsprogram. Denne begrundelse er i modstrid med integrationsloven. 19

1. Befolkningsstatistik 1.1 Status for befolkningsstatistik Befolkningsstatistikken er et af de mest centrale områder i udlændingedebatten i Danmark. Spørgsmål som Hvor mange udlændinge er der i Danmark?, Hvor kommer de fra?, Hvor gamle er de? og Hvor mange udlændinge vil der være i Danmark om 20 år? er alle spørgsmål, der har med befolkningsstatistik at gøre, og som har fyldt en del i udlændingedebatten de senere år. Befolkningsstatistikken er endvidere tæt sammenhængende med integrationsområdet. Alene antallet af udlændinge i Danmark opdelt på herkomst, oprindelseslande, alder, køn og opholdstid m.v. set i sammenhæng med udlændinges medbragte ressourcer (uddannelsesmæssige, beskæftigelsesmæssige kompetencer og kultur) kan bidrage med en stor del af forklaringen på, hvorfor nogle befolkningsgrupper i Danmark er velintegrerede i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet osv., mens andre befolkningsgrupper er ringe integreret i det danske samfund. I kapitel 1 redegøres for den befolkningsmæssige status pr. 1. januar 2002. I kapitlet fremgår det blandt andet: - Pr. 1. januar 2002 var der 321.794 indvandrere og 93.537 efterkommere i Danmark. Dette svarer til, at det samlede antal indvandrere og efterkommere udgør 7,7 pct. af befolkningen i Danmark. - Pr. 1. januar 2002 var antallet af udenlandske statsborgere i Danmark 259.301, svarende til 4,8 pct. af befolkningen. - Antallet af indvandrere og efterkommere er steget støt de sidste mange år. Siden 1992 er antallet af indvandrere og efterkommere steget med 73,6 pct. fra 239.241 personer i 1992 til 415.331 personer i 2002. - Antallet af indvandrere og efterkommere fra tredjelande (dvs. lande uden for Norden, EU og Nordamerika) var pr. 1. januar 2002 311.369 personer, svarende til 5,8 pct. af hele befolkningen og 75 pct. af alle indvandrere og efterkommere i Danmark. 20 KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK

- Aldersfordelingen blandt indvandrere og især efterkommere i Danmark er markant anderledes end blandt danskere. Således er der fortrinsvist mange indvandrere mellem 15 og 49 år, mens langt størstedelen af efterkommerne er under 25 år. Kønsfordelingen for både indvandrere og efterkommere er lig danskernes. - Omkring 60 pct. af indvandrerne fra Norden, EU og Nordamerika har opholdt sig i Danmark over 10 år mod knap 45 pct. af indvandrerne fra tredjelande. - I 2001 vandrede 35.311 1 indvandrere og efterkommere ind i Danmark, mens 18.232 vandrede ud. Nettoindvandringen til Danmark i 2001 af indvandrere og efterkommere var således på 17.079. Nettoindvandringen har siden 1999 været stigende for denne befolkningsgruppe. - Størstedelen af de udvandrede udlændinge var i den arbejdsdygtige alder (16-66-årige) og havde opholdt sig i Danmark under 6 år. - Kun en begrænset del af de udvandrede udlændinge fra tredjelande havde en erhvervskompetencegivende uddannelse og fast tilknytning til arbejdsmarkedet umiddelbart før deres udvandring fra Danmark. - I 2001 blev 11.902 udenlandske statsborgere naturaliseret (dvs. fik tildelt dansk indfødsret ved lov). - Antallet af repatrieringer i 2001 var 224 mod 236 i 2000. - Tænketankens befolkningsprognose fra januar 2002 viser, at der om 20 år vil være godt en fordobling i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark. I 2021 vil andelen af indvandrere og efterkommere udgøre 13,1 pct. af befolkningen mod 7,7 pct. i dag. 1.2 Udlændinge i Danmark For at besvare spørgsmålet om, hvor mange udlændinge der er i Danmark, er det nødvendigt at definere, hvilken personkreds begrebet udlændinge omfatter. I juridiske sammenhænge omfatter udlændinge udenlandske statsborgere i Danmark. I statistiske sammenhænge anvendes en bredere definition. Den statistiske definition inkluderer alle indvandrere og efterkommere i Danmark uanset statsborgerskab. 1 Antallet af ind- og udvandrede indvandrere og efterkommere dækker også over udlændinge, hvis herkomst er uoplyst i Danmarks Statistik. 21

Indvandrere er udlændinge, der er født i udlandet, mens efterkommere er født i Danmark 2. Således omfatter begreberne indvandrere og efterkommere såvel udenlandske som danske statsborgere af udenlandsk oprindelse. Danske statsborgere af udenlandsk oprindelse er blandt andet personer, der har fået dansk indfødsret, og danske statsborgere, hvis forældre er udenlandske statsborgere. Tabel 1.1 viser, hvorledes de to definitioner supplerer hinanden. Tabel 1.1: Personer af udenlandsk oprindelse pr. 1. januar 2002 Indvandrere Efterkommere I alt Udenlandske statsborgere 221.398 37.903 259.301 Danske statsborgere 100.396 55.634 156.030 I alt 321.794 93.537 415.331 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2. Nærværende publikation anvender primært den statistiske definition af udlændinge (dvs. begrebet indvandrere og efterkommere), da denne definition skønnes bedst at kunne belyse de reelle integrationsudfordringer, som det danske samfund står overfor. Argumentet er, at der stadig kan forekomme integrationsproblemer med personer af udenlandsk oprindelse, selv om de har opnået dansk statsborgerskab. Begrebet udenlandske statsborgere vil dog forekomme i enkelte sammenhænge, fx i afsnit 1.8 om naturalisationer. 2 Der henvises til bilag A1 og A2 for den præcise definition af begreberne indvandrere og efterkommere. 22 KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK

1.3 Udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark Figur 1.1 viser udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere fra 1992 til 2002. Figur 1.1: Udviklingen i antal indvandrere og efterkommere i Danmark fordelt på oprindelsesland pr. 1. januar 1992-2002 Antal indvandrere og efterkommere 500.000 400.000 300.000 200.000 100.000 0 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Norden Nordamerika EU Tredjelande Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2. Note: Norden omfatter Finland, Norge, Sverige og Island. Nordamerika omfatter USA og Canada. EU omfatter de øvrige EU-lande. Tredjelande omfatter alle lande uden for Norden, EU og Nordamerika. Antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark har været stigende over hele perioden. I alt er antallet af indvandrere og efterkommere steget fra 239.241 i 1992 til 415.331 personer i 2002. Dette svarer til en stigning på 73,6 pct. i det samlede antal indvandrere og efterkommere over hele perioden. Af figur 1.1 fremgår det, at den totale stigning hovedsagelig skyldes en stigning i antallet af indvandrere og efterkommere med oprindelse i tredjelande fra 151.887 i 1992 til 311.369 i 2002. Dette er mere end en fordobling af denne befolkningsgruppe. Stigningen var især markant i 1995 på grund af ca. 16.000 opholdstilladelser til bosniske krigsflygtninge. I forhold til sidste år er antallet af indvandrere og efterkommere steget med 4,9 pct. fra 395.947 personer i 2001 til 415.331 personer i 2002. 23

I tabel 1.2 er de 415.331 personer opdelt på herkomst og oprindelsesland. Tabel 1.2: Indvandrere og efterkommere i Danmark fordelt på oprindelsesland pr. 1. januar 2002 Personer Indvandrere Efterkommere Indvandrere og efterkommere i alt Norden 34.756 4.731 39.487 EU 7.073 1.012 8.085 Nordamerika 50.842 5.548 56.390 Tredjelande 229.123 82.246 311.369 I alt 321.794 93.537 415.331 Procent Norden 10,8% 5,1% 9,5% EU 2,2% 1,1% 1,9% Nordamerika 15,8% 5,9% 13,6% Tredjelande 71,2% 87,9% 75,0% I alt 100,0% 100,0% 100,0% Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2. Af tabel 1.2 fremgår det, at 75 pct. af alle indvandrere og efterkommere i Danmark kommer fra tredjelande, mens de øvrige indvandrere og efterkommere udgør i alt 25 pct. 24 KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK

Figur 1.2 nedenfor giver et lidt mere detaljeret billede af, hvor store de ti største grupper af indvandrere og efterkommere er i Danmark. Figur 1.2: De ti største grupper af indvandrere og efterkommere i Danmark pr. 1. januar 2002 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 Tyrkiet Tyskland Irak Libanon* Bosnien-Hercegovina Pakistan Jugoslavien Somalia Norge Sverige Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2. Note: Asylansøgere indgår ikke i opgørelsen. Libanon inkluderer ikke statsløse. I dag er gruppen af personer af tyrkisk oprindelse klart den største befolkningsgruppe blandt indvandrere og efterkommere i Danmark. Pr. 1. januar 2002 blev antallet af indvandrere og efterkommere af tyrkisk oprindelse opgjort til 52.159 personer. Tilsvarende er de to næststørste grupper opgjort til henholdsvis 25.287 og 21.555 personer af tysk og irakisk oprindelse. 25

1.4 Alders- og kønsfordelingen blandt indvandrere og efterkommere Alders- og kønsfordelingen for indvandrere og efterkommere fremgår af figur 1.3 og 1.4. Figur 1.3: Aldersfordeling i pct. for indvandrere pr. 1. januar 2002 70-årige og derover 65 69- Kvinder årige Mænd 60 64- årige 55 59- årige 50 54- årige 45 49- årige 40 44- årige 35 39- årige 30 34- årige 25 29- årige 20 24- årige 15 19- årige 10 14- årige 5 9- årige 0 4- årige 15 10 5 0 5 10 15 Danskere Indvandrere Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2. Det fremgår af figur 1.3, at andelen af 15-49-årige blandt indvandrere er noget højere end blandt personer af dansk oprindelse. Endvidere fremgår det, at andelen af indvandrere under 15 år er markant mindre end andelen af unge under 15 år af dansk oprindelse. Det skyldes især, at indvandrergruppen per definition omfatter personer født i udlandet, hvoraf relativt få er kommet til Danmark som 26 KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK

børn. Endvidere ses, at andelen af midaldrende indvandrere over 55 år er markant mindre end andelen af danskere over 55 år. For så vidt angår kønsfordelingen blandt danskere og indvandrere, viser figur 1.3, at der ikke er væsentlige forskelle på andelene af mænd og kvinder i aldersintervallerne fra 0 til 69 år. Kun i det ældste aldersinterval (over 70 år) ses der en markant højere andel kvinder end mænd. Dette mønster er generelt for såvel danskere og indvandrere og er derfor ikke noget, der er specielt kendetegnende for indvandrere i Danmark. Indvandrernes aldersfordeling er interessant i relation til det fremtidige arbejdsmarked, hvor den danske befolkning går en stigende aldring i møde dvs. der bliver flere ældre samtidig med, at der bliver relativt færre unge i den arbejdsdygtige alder mellem 15 og 64 år. Denne udvikling vil medføre, at forsørgerbyrden øges. I teorien vil en øget indvandring kunne være med til at løse udfordringerne med befolkningens aldring, idet indvandrerbefolkningen i Danmark karakteriseres ved, at en relativ stor del (83,5 pct. af alle indvandrere) er i den arbejdsdygtige alder mellem 15 og 64 år. Problemet er, at indvandrere hidtil har haft en ringere tilknytning til arbejdsmarkedet end danskere. Dette vil blive omtalt senere i afsnit 1.9 om befolkningsfremskrivninger samt kapitel 6 om arbejdsmarkedet. 27

Efterkommernes aldersfordeling er ligeledes spændende i forhold til de fremtidige udfordringer på arbejdsmarkedet. Efterkommernes aldersfordeling fremgår af figur 1.4 nedenfor. Figur 1.4: Aldersfordeling i pct. for efterkommere pr. 1. januar 2002 70-årige og derover 65 69- Kvinder årige 60 64- Mænd årige 55 59- årige 50 54- årige 45 49- årige 40 44- årige 35 39- årige 30 34- årige 25 29- årige 20 24- årige 15 19- årige 10 14- årige 5 9- årige 0 4- årige 40 30 20 10 0 10 20 30 40 Danskere Efterkommere Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2. Af figur 1.4 fremgår det, at der blandt efterkommere er mange helt unge, både drenge og piger, under 15 år sammenlignet med andelen af danske unge under 15 år. Dette er ikke overraskende set i lyset af, at efterkommere defineres som personer født i Danmark af forældre, som begge er udenlandske statsborgere 3. Ef- 3 Se bilag A1 for den præcise definition af efterkommere. 28 KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK

tersom de fleste indvandrere (forældregenerationen til efterkommerne) jf. figur 1.3 er under 50 år, er de fleste efterkommere under 25 år. I alt er 69.160 efterkommere under 15 år, svarende til 73,9 pct. af alle efterkommere i Danmark, mens 82.894 er under 25 år, svarende til 88,6 pct. af alle efterkommere i Danmark. Da efterkommerbefolkningen har en så relativ lav gennemsnitsalder, er det stadig for tidligt at sige noget sikkert om deres chance for at være med til at løse udfordringen for det fremtidige arbejdsmarked. Udfordringen for efterkommerne er i første omgang at uddanne sig på niveau med danske unge. Dette emne vil blive behandlet nærmere i kapitel 4. 29

1.5 Opholdstid Figur 1.5 viser opholdstiden for indvandrere opdelt på oprindelsesland. Figur 1.5: Indvandreres opholdstid opdelt på oprindelsesland angivet i pct. pr. 1. januar 2002 Procent 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1 år og derunder 1-2 år 2-3 år 3-4 år 4-5 år 5-6 år 6-7 år 7-8 år 8-9 år 9-10 år 10-15 år Over 15 år Uoplyst Norden, EU og Nordamerika Tredjelande Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef20. Af figur 1.5 fremgår det, at lidt over 60 pct. af indvandrerne fra Norden, EU og Nordamerika har opholdt sig i Danmark over 10 år mod knap 45 pct. af indvandrerne fra tredjelande. Den relativt høje andel af indvandrerne fra tredjelande med en opholdstid på mellem 6 og 7 år skyldes, at et stort antal bosniske krigsflygtninge fik opholdstilladelse i 1995. Som det vil fremgå af kapitel 6, øges indvandreres chance for at komme i beskæftigelse, jo længere de har opholdt sig i Danmark. 30 KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK

1.6 Ind- og udvandringer Danmarks Statistik opgør årligt antallet af ind- og udvandringer. Opgørelsen af indvandringer omfatter ikke vandringer af asylansøgere, turister, personer med kortvarig opholdstilladelse under 3 måneder og nordiske statsborgere, der ikke tager fast bopæl i Danmark. Opgørelsen af udvandringer omfatter udvandring af personer med fast bopæl i Danmark. Det skal bemærkes, at opgørelsen omfatter antallet af vandringer og ikke antallet af personer, som er ind- eller udvandret. Hvis en person er flyttet både ind og ud af landet inden for perioden, tælles dette altså både som en indvandring og en udvandring 4. 4 I kapitel 2 om asyl- og opholdsstatistik forklares, hvorfor antallet af indvandringer og antallet af opholdstilladelser ikke er direkte sammenligneligt. 31

I figur 1.7 ses en opgørelse over antallet af ind- og udvandringer foretaget af indvandrere og efterkommere siden 1997. Figur 1.7: Udviklingen i antallet af vandringer foretaget af indvandrere og efterkommere, 1997-2001 Personer 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 1997 1998 1999 2000 2001 Indvandring Udvandring Nettoindvandring Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, særkørsler. Note: Antallet af ind- og udvandrede udlændinge omfatter også personer, hvis herkomst er uoplyst i Danmarks Statistik. Af figur 1.7 ses, at antallet af årlige nettoindvandringer af indvandrere og efterkommere er faldet lidt i perioden 1997-1999, hvorefter nettoindvandringen har været stigende. Den stigende nettoindvandring er et udtryk for, at flere indvandrer til Danmark, mens færre udvandrer fra Danmark. Den samlede stigning i nettoindvandringen for alle indvandrere og efterkommere har i perioden 1997-2001 været 15 pct. svarende til en stigning på 2.233 nettoindvandringer. 32 KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK

Tabel 1.3 viser ind- og udvandringen i 2001 opdelt på oprindelsesland. Tabel 1.3: Antal vandringer foretaget af indvandrere og efterkommere til og fra Danmark, 2001 Indvandring Udvandring Nettoindvandring Norden 3.745 3.277 468 EU 4.705 3.271 1.434 Nordamerika 1.270 902 368 Tredjelande 25.591 10.782 14.809 I alt 35.311 18.232 17.079 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, særkørsler. Note: Antallet af ind- og udvandrede udlændinge omfatter også personer, hvis herkomst er uoplyst i Danmarks Statistik. Tabel 1.3 viser, at det er indvandrere og efterkommere fra tredjelande, der står for hovedparten af nettoindvandringerne til Danmark. I 2001 er der registreret 25.591 indvandringer og 10.782 udvandringer af indvandrere og efterkommere fra tredjelande. Dette svarer til en nettoindvandring på 14.809 for denne befolkningsgruppe, svarende til 86,7 pct. af den samlede nettoindvandring af indvandrere og efterkommere i Danmark. 33

Figur 1.8 viser nettoindvandringen for de ti største befolkningsgrupper i 2001. Figur 1.8: De ti største nettoindvandringsgrupper i 2001 Indvandrere/efterkommere 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 Irak Afghanistan Tyrkiet Thailand Jugoslavien Kina Rusland Tyskland Litauen Polen Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, særkørsler. Det ses af figur 1.8, at især indvandrere og efterkommere fra Irak og Afghanistan bidrog til nettoindvandringen til Danmark i 2001. Indvandrere og efterkommere fra de to lande stod således for 34 pct. af den samlede nettoindvandring til Danmark i 2001. Nettoindvandringen er især relevant at følge med henblik på, om Danmark kan løse sine problemer med manglende arbejdskraft i visse brancher og erhverv. I den forbindelse spiller det en rolle, hvilke kvalifikationer de personer, der henholdsvis ind- og udvandrer, er i besiddelse af. I kapitel 4 belyses indvandrernes medbragte uddannelse og i kapitel 6 analyseres indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet. I næste afsnit ses der nærmere på, hvilke kvalifikationer der med de udvandrede forsvinder ud af landet. 34 KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK

1.7 Analyse af udvandrere Udlændingedebatten i Danmark har hidtil primært koncentreret sig om indvandringssiden (hvor mange der kommer, hvor de er fra, hvilken uddannelse de medbringer osv.). I den seneste tid har Integrationsministeriet imidlertid registreret en stigende interesse for udvandringssiden, hvor interessen hovedsageligt koncentrerer sig om spørgsmålet, sker der et braindrain fra Danmark, dvs. om der sker en systematisk udvandring af højt uddannede personer? Da en tilbundsgående analyse af braindrain -spørgsmålet er meget omfattende, er spørgsmålet her alene belyst via en relativt simpel deskriptiv analyse af udvandringssiden. I 2001 udvandrede i alt 40.326 personer fra Danmark heraf var 22.094 danskere, svarende til 54,8 pct. af alle udvandrede. Tabel 1.4 viser antallet af udvandrede i 2001 opdelt på alder, køn og herkomst. Tabel 1.4: Antallet af udvandrede i 2001 opdelt på alder, herkomst og køn i absolutte tal og pct. Indvandrere Efterkommere Danskere Uoplyste Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder 592 577 486 448 1.683 1.617 0-15-årige 9,0% 9,8% 73,4% 73,2% 14,5% 15,4% 1.614 2.044 68 74 2.560 3.613 16-24-årige 24,5% 34,6% 10,3% 12,1% 22,1% 34,4% 3.024 2.430 72 68 5.208 3.927 25-39-årige 46,0% 41,1% 10,9% 11,1% 45,0% 37,4% 1.261 759 32 19 2.032 1.291 40-66-årige 19,2% 12,8% 4,8% 3,1% 17,5% 12,3% 84 102 4 3 103 60 67-årige og derover 1,3% 1,7% 0,6% 0,5% 0,9% 0,6% 6.575 5.912 662 612 11.586 10.508 I alt 100% 100% 100% 100% 100% 100% Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, særkørsler. 302 13,3% 893 39,5% 772 34,1% 281 12,4% 15 0,7% 2.263 100% 286 13,0% 1.173 53,1% 586 26,5% 152 6,9% 11 0,5% 2.208 100% Af tabel 1.4 ses det, at personer mellem 16 og 39 år stod for en stor del af udvandringen fra Danmark i 2001 (69,7 pct.). Af procentsatserne fremgår det, at der kun blandt efterkommere er en markant anderledes aldersmæssig fordeling blandt de udvandrede i 2001. For efterkommere gælder det, at knap 73 pct. af 35

alle udvandrede i denne befolkningsgruppe er under 16 år. Dette virker imidlertid naturligt set i lyset af, at knap 75 pct. af alle efterkommere i Danmark er under 16 år. Størstedelen af de indvandrere, der udvandrede fra Danmark i 2001, havde på udvandringstidspunktet opholdt sig i Danmark 6 år eller derunder, hvilket fremgår af tabel 1.5 nedenfor. Opholdstiden er uinteressant for de udvandrede danskere og efterkommere, da de typisk vil være født i Danmark (jf. definitionerne bilag A1). Tabel 1.5: Opholdstiden for indvandrere, der udvandrede fra Danmark i 2001 opdelt på oprindelsesland Under 3 år 3-6 år 6-10 år 10-15 år Over 15 år Uoplyst I alt Norden, EU og Nordamerika 60,4% 19,6% 8,4% 4,1% 5,1% 2,4% Tredjelande 51,4% 15,8% 11,1% 10,2% 7,4% 4,0% Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, særkørsler. 100,0% N = 7.042 100,0% N = 4.445 I tabel 1.5 bemærkes det, at især indvandrere fra Norden, EU og Nordamerika udvandrer fra Danmark efter relativ kort tid i landet. Dette hænger formentligt sammen med, at deres ophold i Danmark typisk skyldes arbejde eller uddannelse i en tidsbegrænset periode. 36 KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK