Af stud.theol. Roar Steffensen Resumé: Den bibelske baggrund

Roar Steffensen Gudsrigesforståelsen i sydamerikansk befrielsesteologi logi Af stud.theol. Roar Steffensen Resumé: Nærværende artikel skal forsøge at fremstille befrielsesteologiens forståelse af Guds rige, og derefter vurdere dette bl.a. ved at skitsere nogle af de forskelle, der kan spores i forhold til en mere konservativ tilgang til emnet, repræsenteret af den amerikanske, evangelikale teolog, George E. Ladd. Pladsen tillader desværre ikke en decideret gennemgang af Ladds synspunkter. Den bibelske baggrund Exodus Exodusberetningen har afgørende og programmatisk betydning for befrielsesteologien, da den på mange måde er det bibelske forbillede for den befrielse af undertrykte folkegrupper, som har præget Latinamerika i sidste halvdel af 1900-tallet. Gutierrez peger på, at skabelsen og udfrielsen fra Egypten er så tæt knyttet sammen, at udfrielsen må forstås som en ny skabelse eller en genskabelse. Gud hører sit folks klage i Egypten og handler for at befri dem. Denne befrielse er en politisk befrielse fra undertrykkelse og uretfærdighed, men det er også en befrielse til noget. Folket bliver nemlig sat fri til at opbygge et retfærdigt samfund i det forjættede land. Og det har alt sammen et religiøst sigte, for Gud er selv befrieren, der sætter folket i frihed for at gøre det til et helligt folk og oprette sin pagt med det. Gennem udfrielsen bliver Israel ikke kun til som et politisk folk, men også som Guds folk. 1 Og Guds udfrielse og befrielse fortsatte op gennem historien for at blive fuldendt i Jesus Kristus. Ifølge Mesters tog han kampen op med den grundlæggende undertrykkelse og udnyttelse af mennesket, og gennem sin kærlighed til Gud og mennesker viste han den sande befrielse, som fik sit tydeligste udtryk i opstandelsen. Og Exodus-begivenheden er skabelonen for alle senere befrielser, også dem som foregår i dag i større eller mindre målestok. For ligesom ved udvandringen af Egypten er de kampe, der kæmpes for befrielse i dag også et bevis på, at Gud er tilstede blandt mennesker og vil føre dem til frihed i Kristus. Det er ikke alle kampe for befrielse, der fører til den sande, gudvillede frihed, men et liv i Guds rige involverer altid som Israels exodus en udfrielse fra undertrykkelse til befrielse. 2 Gutierrez mener, at Exodus er så afgørende, at hvis ikke den havde fundet sted, ville historiens gang have været en helt anden. Men nu er det bevist, at undertrykkelse, fattigdom og tvang kan overvindes, og med Jesu frelsesværk har mennesker mulighed for en genskabelse, som virkeliggør dette. 3 1 Gutierrez, Gustavo: A Theology of Liberation, p.155-158 2 Mesters, Carlos: Where Are You God?, p.35-42. 3 Gutierrez, Gustavo: A Theology of Liberation, p.158. 4 ICQUS nr. 1, 2001

Gudsrigesforståelsen i sydamerikansk befrielsesteologi Exodus bliver forstået som et billede på befrielsen fra al undertrykkelse, og Jesu forkyndelse og proklamation af Gudsriget er proklamationen af en ny Exodus. Selve den historiske kontekst for Exodus paralleliseres med situationen i Latinamerika, hvor mange lever i fattigdom og undertrykkelse, og Gudsriget er netop for dem. Det er til dem, at den nye Exodus forkyndes, med alt det håb, det giver at genspejle sig i Israels udvandring og befrielse fra undertrykkelse og uretfærdighed. Forventninger til Guds herredømme Bag talen om Guds rige ligger det gammeltestamentlige udtryk Malkut Jahve. Der er ikke tale om et geografisk kongedømme med JHVH som konge. Det handler ikke bare om Guds profession som konge, men om at Guds rige bliver en historisk realitet. 4 Alle religioner og kulturer har drømmen om en utopi, hvor alt ondt og uretfærdigt er borte. I GT skildres således også forventningerne til det kommende Messianske Gudsrige: En totalforandring af alle de forhold vi kender til i denne verden. En forandring, som også sker i menneskets hjerte, fordi Guds selv vil lægge sin lov i menneskers hjerte og oprette en helt ny pagt. 5 Guds rige er kommet nær Midt i en tid med stærke forventninger og blandede opfattelser af Guds rige og Messias, træder Jesus frem på scenen og forkynder, at Gudsriget er kommet nær. I synagogen i Nazareth proklamerer Jesus, at profetien fra Esajas 61,1ff nu er gået i opfyldelse. Han er selv den, som kommer med det gode budskab og med nådeåret (sabbatsåret/jubelåret, Lev 25) fra Herren. Jesus ser sig selv som befrieren, der indvarsler og kommer med Guds rige. Der er ikke grund til at vente en anden end ham, for med ham følger tegnene på Guds riges komme og nærvær: Blinde ser, lamme går, spedalske bliver rene, døve hører, døde står op og evangeliet forkyndes for fattige (Matt 11,2-6). 6 Jesu tegn og undere viser nok, at han er guddommelig, men det er lige så meget et tegn på, at Guds rige allerede er tilstede i denne verden. 7 Guds rige består i kærlighed Jesus viser med sit liv og sin gerning, at kærlighed i praksis er livets lov under Guds herredømme. Denne kærlighed henvender sig først og fremmest til enhver, som er i nød (Matt 25,35-38.40). Disse mine mindste brødre går ikke kun på disciplene, men har en universel betydning. De, som er i nød, tilhører den store del af samfundet, som undertrykkes, hvorfor kærligheden må give sig udslag i aktiv retfærdighed. Guds rige er nær, når mennesker som den barmhjertige samaritaner lever aktivt i den kærlighed, som vil forandre verden efter Gudsrigets idealer. Og netop ved at leve i en sådan kærlighed for andre, kan 4 Sobrino, Jon: Jesus in Latin America, p.84-86. 5 Boff, Leonardo: The Lord s Prayer, p.54-55. 6 Boff, Leonardo: Jesus Christ Liberator, p.52-53. 7 ibid, p.54. ICQUS nr. 1, 2001 5

Roar Steffensen mennesker svare på og svare til Guds kærlighed i det frembrydende Gudsrige. 8 I Bjergprædikenen giver Jesus udtryk for det nye livs kærlighed, og han forkynder universel kærlighed, som medfører en fundamental lighed mellem alle mennesker, hvilket betyder, at alle er lige værdige til kærlighed. Dette sætter alle religøse, politiske og sociale systemer, som bygger på uretfærdighed ud af spillet. Bjergprædikenens normer forudsætter altså et nyt menneske, et menneske befriet til aktiv kærlighed for andre. 9 Indtil Guds rige endeligt bryder frem, stræber Jesus efter en verden i Guds realiserede vilje, netop fordi Gud er kærlighed. Selve essensen i at Guds rige er nær, finder vi i det, som Jesus gjorde, hans gerninger og hans virke. Han gav alt endda sig selv i det frembrydende Gudsriges tjeneste ved at skabe menneskelig solidaritet, prædike håb og befrielse for de fattige, give kærlighed til de undertrykte på trods af alle modsigelser og hindringer. 10 Guds rige for de fattige og undertrykte Det mest afgørende og karakteristiske træk ved Gudsriget er ifølge befrielsesteologien, at det alene tilhører de fattige. Et af tegnene på Guds riges nærhed er netop, at evangeliet forkyndes for fattige (Matt 11,5; Luk 4,18), og da utopi er for de fattige, er det også for dem, Gudsriget proklameres. 11 Undertrykkelse og fattigdom Jesus beskriver de fattige på to måder: 1) syndere, prostituerede, de simple, dem med foragtede jobs, de amoralske. Dvs. dem, som er ringeagtede og foragtede af resten af samfundet, og som ikke har andet end fordømmelse over sig. Jesus beskriver også de fattige på en anden måde: 2) dem som lider nød, de sultne, de tørstige, de nøgne, de fremmede osv. Dvs. dem som lider under en eller anden form for undertrykkelse. De fattige bærer altså en dobbelt byrde: De er offentligt foragtede og uden håb om Guds frelse (i de retfærdiges øjne). 12 Når Jesus taler om de fattige, så taler han altså konkret om de materielt fattige, dem som mangler de helt grundlæggende nødvendigheder til livets opretholdelse. Det er ikke nødvendigt med en spiritualiserende omtolkning, for at forstå, hvem bibelens tale om de fattige drejer sig om. 13 Det er her vigtigt at fastslå, at undertrykkelse i bibelen forstås som årsagen til fattigdom. Undertrykkeren holder de fattige nede, så de ingen social status har og ofte er udsat for at få krænket deres retssikkerhed. Undertrykkelsen har til formål at opretholde et system, hvor den rige kan blive rigere på den fattiges bekostning, hvorfor Elsa Tamez kan udtrykke det sådan, at undertrykkeren stjæler fra den undertrykte og fattige. 14 Dette sker både konkret og gennem de strukturer, som tjener til at holde den undertrykte fast i fattigdommen. Den fatti- 8 Sobrino, Jon: Jesus in Latin America, p.92-93. 9 Boff, Leonardo: Jesus Christ Liberator, p.71. 10 Sobrino, Jon: Jesus in Latin America, p.93-94. 11 ibid, p.89. 12 Sobrino, Jon: Jesus in Latin America, p.90. 13 Tamez, Elsa: Bible of the Oppressed, p.69-72. 14 ibid, p.32. 6 ICQUS nr. 1, 2001

Gudsrigesforståelsen i sydamerikansk befrielsesteologi ge er så at sige fattig, fordi han er undertrykt og bliver berøvet og udplyndret. Samtidig er den fattige undertrykt, fordi han er fattig, og dermed ikke har nogen magt eller status, han kan sætte ind til modværge mod undertrykkelsen. 15 Guds partiske kærlighed Da Jesus trådte offentligt frem i synagogen i Nazareth, tog han de undertryktes håb på sig og forkyndte, at dette håb nu var gået i opfyldelse med ham. Guds rige var kommet nær, og dette var godt budskab netop til fattige og undertrykte. Jesus bringer befrielse med sig, som gælder de dårligt stillede klasser. Jesu befrielse er også en befrielse fra synden på et mere åndeligt plan, men dette må ikke overskygge, at der også er helt grundlæggende strukturer, som Jesus vil forandre. 16 Gud er altså på de kuedes side. 17 Gud kommer den undertrykte til undsætning, hvilket mange af beretningerne i GT og også af mange af lovene er et tydeligt bevis på. Den kærlighed og retfærdighed, som Guds rige består af, kan ikke eksistere sammen med undertrykkelse og fattiggørelse, 18 og derfor vælger Guds kærlighed side til fordel for den fattige. Ifølge Sobrino viser Jesus med sin praksis en partisk kærlighed, som har til formål at udfri de fattige fra deres lidelser. Hans mirakler, undere og helbredelser er en del af denne frigørende aktivitet, og på den måde er de gerninger, som er gjort til fordel for dem, som er i nød. Den solidaritet, som Jesus vil fremme, består ikke blot i erklæringer, men er konkret samvær og samleven med de undertrykte og udstødte. Et eksempel på dette er måltidsfællesskaberne. 19 Jesu virke og mission har Guds rige som sit eskatologiske mål. Dette rige er et rige af liv for alle. Jesus forkyndte liv og befrielse til dem som havde det allermindst de fattige; for hvis riget skal realiseres, så må de, som er frataget livet, de fattige og de undertrykte, have del i det. Derfor er Guds kærlighed partisk. Gud vælger med andre ord side til fordel for dem, som har fået frataget livet. Matt 11,4-6 og Luk 7,22-23 (Jesu svar til Johannes Døber) udlægges sådan, at også blinde, lamme og vanføre er at regne som døde. Ved at evangeliet forkyndes for dem, vender de tilbage til livet. Og det gode budskab, Jesus forkynder for fattige, er kun godt, for så vidt som det udvirker befrielse af de undertrykte. 20 Jesu typiske forståelse af Gud er, at han er større, fordi han er kærlighed, og denne kærlighed er partisk, den vælger side. Gud elsker dem, som ingen andre elsker. 21 Det er Jesu praksis, hans tjeneste og gerninger, som konstituerer indholdet af Guds rige, og viser hvordan Guds rige opererer i praksis. Og dette viser os netop, at Guds rige er for de fattige og undertrykte, og at det kommer med håb til mennesker og grupper, som lider under 15 ibid, p.37. 16 Boff, L. & C.: Introducing Liberation Theology, p.53-54. 17 Tamez, Elsa: Bible of the Oppressed, p.1-2 18 ibid, p.62-63. 19 Sobrino, Jon: Jesus in Latin America, p.91. 20 ibid, p.106-108. 21 ibid, p,124. ICQUS nr. 1, 2001 7

Roar Steffensen materiel og social undertrykkelse. Gudsrigets gode budskab er befrielse for disse mennesker; evangeliet er at bringe liv til dem, som er blevet det nægtet. 22 Opgøret med de magtfulde og rige Med sit budskab om befrielse til dem som lider under materiel og social undertrykkelse, går Jesus i de gammeltestamentlige profeters spor. 23 Hos profeterne kan vi se, hvad Guds rige ikke er gennem deres stærke fordømmelse af den sociale uretfærdighed. Gudsrigets utopi består ikke alene i en overvindelse af verdens elendighed, men er også forstået som en verden af forsoning, hvor sand kundskab om Gud findes, og denne kundskab består i en virkeliggørelse af retfærdigheden samt sand lovprisning af Gud. Den universelle forsoning har et kendetegn, nemlig at den er for de fattige. Sobrino påpeger, at Guds herredømme er etableringen af retfærdighed og ret med hensyn til de fattige. 24 Guds rige er dermed ikke kommet universelt nær og til stede, men partikulært og partisk med prioritet for de fattige. Og følgelig forkaster Gudsrigets komme den partiskhed, som de retfærdige stod for. Jesu opgør med farisæerne handler kun på overfladen om lovoverholdelse og fortolkning af budene. Det handler om Guds partiskhed og hans forkærlighed for den fattige. Farisæerne nægter at anerkende Gudsrigets komme, netop fordi de selv er partiske, og fordi et Gudsrige, som stiller sig på de fattiges side og solidariserer sig med dem, ryster deres opfattelse af, hvad retfærdighed for loven er. 25 Jesus foragter og forkaster den sociale ulighed, som fandtes på hans egen tid, og han accepterer ikke de religiøse overleveringer og konventioner og den tydelige klassedeling. Jesus søger de udstødte, de marginaliserede, og han vender op og ned på forståelsen af autoriteter: Den som vil stor iblandt jer, skal være alles tjener (Matt 20,25). Jesus tager fat på et opgør med de rige og magtfulde, og siger endda til farisæerne, at toldere og syndere skal gå ind i Guds rige før dem. Ja, for de marginaliserede og udstødte har ikke noget at tabe, fordi deres stilling i Israel på Jesu tid var håbløs. Derfor lytter de gerne til Jesus, modsat farisæerne, som er rige og har magt og indflydelse. De er sikre på, at Gud er med dem. De har ikke lyst og mod til at vende sig fra lovens sikre grund til den universelle kærligheds norm. 26 Men Gud er ikke ligegyldig over for undertrykkelse og forholder sig ikke passivt til uretfærdighed. Tamez udtrykker det sådan, at Gud vælger de undertryktes og de fattiges side. Hvis ikke de rige og magtfulde ændrer praksis, kommer de ikke ind i Guds rige, som kun de fattige er værdige til at få del i. 27 Sammen med evangeliet følger også fordømmelsen af dem, som undertrykker andre, og som forhindrer de fattige i at få del i Guds rige, ved bl.a. at lægge lovens åg på andre, uden selv at ville løfte det (f.eks. Luk 11,46). Jesus fordømmer synden, ikke kun som synd hos 22 Sobrino, Jon: Jesus in Latin America, p.142-143. 23 Sobrino, Jon: Jesus in Latin America, p.142. 24 Sobrino, Jon: Jesus in Latin America, p.86-89. 25 Sobrino, Jon: Jesus in Latin America, p.90. 26 Boff, Leonardo: Jesus Christ Liberator, p.74-75. 27 Tamez, Elsa: Bible of the Oppressed, p.72. 8 ICQUS nr. 1, 2001

Gudsrigesforståelsen i sydamerikansk befrielsesteologi det enkelte individ, men også hos de sociale grupper, der undertrykker de fattige, og bl.a. bruger religionen til at retfærdiggøre denne synd med. Sobrino påpeger, at Jesu fordømmelser og anklager dermed bliver et forsvar for de fattige. 28 Jesu tjeneste og gerninger, er et bevis på, at det er Guds vilje, at de fattige befries, og denne befrielse skal virkeliggøres i historien. 29 Og når Jesus altså anklager rige og undertrykkere for synd, så stemmer det med Gudsrigets indhold, for det er netop ved at leve retfærdigt, få sociale forskelle bragt til ophør, og ved at buge magt til fordel for de fattige, at mennesker lever i overensstemmelse med Guds rige. 30 Når retfærdigheden når ud til alle områder af tilværelsen, til de fattige og undertrykte, og når verden får indført strukturer, der sikrer alle mennesker retfærdighed, er Guds rige begyndt at bryde frem. 31 Og på den måde vil det altid være et opgør med de magtfulde og rige. Guds rige og historien Det jordiske, historiske livs relevans I sin inkarnation tog Jesus alt på sig for at befri alting, og derfor er den kristne tro optaget af det samme: at inkarnere sig i alt med det formål at forvandle alt. Den kristne tro bekymrer sig ikke kun om det åndlige, men lige så meget om det materielle og det historiske, for alt hører til i Guds rige, fordi alt objektivt set er forbundet med Gud og kaldet til at tilhøre Gudsrigets virkelighed. Kristendommen må ikke forstås blot som et af mange områder i tilværelsen, men derimod som en process, i hvilken hele virkeligheden er inkarneret med det formål at forløse den og gøre den til en del af Guds rige. Men kristendommen må ikke reduceres til noget rent politisk, for den er orienteret mod evigheden, og det er fra denne rettethed mod det evige, at kristendommen henter sin kraft til sociale og politiske aktiviteter. 32 From a point within history it proclaims and calls attention to a salvation that history cannot bring forth, a liberation so complete that it creates perfect freedom and this has already begun here on earth. 33 Det er altså en misforståelse, at eskatologien kun skulle have betydning for vores åndelige liv. Synd-nåde konflikten, Gudsrigets komme, forventningen om parusien er også historiske, materielle, jordiske og sociale realiteter. Det er f.eks. forkert at lægge en spiritualiserende tolkning ned over de GT lige tekster om Israels jordiske og politiske befrielse, så de kommer til at handle om menneskehedens befrielse fra synd generelt. For der er snarere tale om delvise opfyldelser af eskatologiske løfter gennem befriende historiske begivenheder, som i sig selv er nye løfter, der peger mod en fuldstændig opfyldelse. 34 28 Sobrino, Jon: Jesus in Latin America, p.143-144. 29 Sobrino, Jon: Jesus in Latin America, p.144. 30 Sobrino, Jon: Jesus in Latin America, p.92. 31 Boff, Leonardo: The Lord s Prayer, p.61-62. 32 Boff, Leonardo: The Lord s Prayer, p.2-4. 33 ibid, p.4. 34 Gutierrez, Gustavo: A theology of liberation, p.165-167. ICQUS nr. 1, 2001 9

Roar Steffensen Historiske befrielser og Gudsrigets befrielse Politisk befrielse, befrielsen af mennesket gennem historien og befrielse fra synd kan ikke identificeres med hinanden, men er tre områder, som gensidigt påvirker hinanden. Det ene er ikke tilstede uden det andet, men de er dog forskellige. De er alle en del af en frelsende proces, men på forskellige niveauer. Gutierrez understreger, at Gudsrigets vækst ikke kan reduceres til historiens fremadskriden, men den grundlæggende hindring for Gudsriget synden er også grunden til al elendighed og uretfærdighed i historien. Befrielsen af mennesket og Gudsrigets vækst sigter begge på menneskets totale fællesskab mellem Gud og mennesker. De har det samme mål, men følger ikke parallelle veje til opnåelsen af dette mål og kan ikke identificeres. For uden befrielsen af mennesket ville Gudsriget ikke vokse. Men uden Gudsrigets komme ville befrielsesprocessen ikke have overvundet selve undertrykkelsens rod. Man kan sige, at den historiske befrielse er Gudsrigets historiske realisering, men det er ikke hele frelsen, det er ikke selve Gudsrigets komme. 35 Guds rige er mere end historiske befrielser, men det er foregrebet og inkarneret i dem i historisk tid, som en forberedelse på dets fulde realisering med den nye himmel og den nye jords komme. 36 Guds riges universalitet Historien dannes af mennesket, men troen giver den en ekstra dimension, og viser os, hvad historiens indhold og mål virkelig er. Den overbeviser os om, at det ikke er forgæves at arbejde for en bedre og mere retfærdig verden, for Gud selv kalder os til det og forsikrer os om fuldendelsen. Troen lærer os, at alle menneskelige gerninger for et mere retfærdigt samfund har værdi med henblik på fællesskab med Gud. Gennem den menneskelige kærlighed møder vi Gud, og ved at øve retfærdighed føres vi til kundskab om Gud. 37 Derfor kan man også sige, at Kristus er konkret til stede i hvert enkelt menneske. Ja, den opstandne Kristus fylder hele kosmos, han bliver set af troen i dem, som bærer hans sag frem (anonyme kristne), han er synlig i de eksplicit kristne, og han opnår sin højeste form for historisk konkretion i Kirken, troens fællesskab, den opstandne Kristi legeme. 38 Guds rige finder altså sit særlige udtryk i Kirken, som dets synlige tegn, dets særlige instrument, men Guds rige er altid til stede, hvor mennesker forårsager retfærdighed, søger kammeratskab, tilgiver hinanden og fremmer liv. 39 Det er således ikke nødvendigt at sige Herre, Herre for at komme ind i Guds rige, for hvor mennesker ofrer sig for andre og gør godt, der er evangeliet tilstede i dem. 40 35 Gutierrez, Gustavo: A theology of liberation, p.176-177. 36 Boff, L. & C.: Introducing Liberation Theology, p.53. 37 Gutierrez, Gustavo: A theology of liberation, p.237-238. 38 Boff, Leonardo: Jesus Christ Liberator, p.221-222. 39 Boff, L. & C.: Introducing Liberation Theology, p.53. 40 Boff, Leonardo: The Lord s Prayer, p.53. 10 ICQUS nr. 1, 2001

Gudsrigesforståelsen i sydamerikansk befrielsesteologi Diskussion Gudsrigets retfærdighed Gudsrigets retfærdighed bygger for befrielsesteologerne på praksis, 41 for der er ingen retfærdighed i en ret men passiv lære, men derimod i aktiv handlen. L. Boff mener, at hvis mennesker skal komme til Gud, må det ske gennem en befriende praksis over for de fattige, i hvem Gud skjult er til stede. 42 Dette ligger godt i tråd med en tolkning af Matt 25, 31-46, hvor frelsen opnås på baggrund af optjente gerninger. Men netop sådan en tolkning tager George E. Ladd klar afstand fra, idet han påpeger, at det ikke stemmer med, at Guds rige helt grundlæggende er en gave, som gives mennesker. Jesu mindste brødre skal ikke forstås universalistisk, men som Jesu repræsentanter, der forkynder om ham og hans rige. Menneskers reaktion over for dem, som forkynder Kristus og hans rige afslører menneskers holdning over for Jesus selv, og det er på den baggrund frelsen eller dommen tildeles. 43 Den samme forskel kan spores mellem L. & C. Boff og Ladd, når L. & C. Boff siger, at de, som uskyldigt har lidt døden i en god sags tjeneste, ligesom Jesus gjorde det, også har del i Jesus opstandelse 44. Denne forståelse kolliderer med Ladds opfattelse. For frelsen er noget, som Gud giver som en gave til sine børn, og med denne frelse følger delagtighed i Jesu opstandelse. Men Ladd mener ikke, at Guds faderforhold til mennesker skal forstås universelt, så det kan siges, at enhver, der dør for en god sag, har del i Jesu opstandelse. Guds faderforhold til mennesker gælder kun for dem, som er Jesus disciple, dem som har modtaget hans frelse og følger ham 45. Ifølge Ladd er ikke enhver god sag frelsende; det er kun forholdet til Jesus 46. Frelse Alt dette hænger sammen med hele spørgsmålet om, hvad frelse er. Gutierrez definerer frelsen på følgende måde: The communion of men with God and the communion of men among themselves. 47 Frelsen er ifølge Gutierrez universel, og det indebærer, at mennesker der åbner sig for Gud og for andre mennesker har del i frelsen. Dette gælder også for mennesker, som ikke er bevidst om det, og på den måde kan der findes såkaldt anonyme kristne, der uden at bekende Kristus som herre med deres levemåde og indstilling alligevel viser, at de hører til i Guds rige 48. Samtidig afviser Gutierrez, at frelsen kun skulle have med det kommende eskatologiske liv at gøre, og anfører, at det netop er noget, som har med hele tilværelsen at gøre. For skabelse og frelse hænger uløseligt sammen, da mennesket ved at fortsætte skabelsens værk 41 Boff, Leonardo: The Lords Prayer, p.53-54. 42 Boff, Leonardo: Jesus Christ Liberator, p.284. 43 Ladd, George E.: The Presence of the Future, p.294-295. 44 Leonardo & Clodovis Boff: Introducing Liberation Theology, p.55. 45 Ladd, George E.: The Presence of the Future, p.181. 46 ibid, p.324. 47 Gutierrez, Gustavo: A Theology of Liberation, p.151. 48 ibid, p.151-152. ICQUS nr. 1, 2001 11

Roar Steffensen sætter sig selv ind i en frelsesproces, hvor målet er at blive et fuldendt menneske gennem arbejde og ved at forandre verden gennem kampen mod uretfærdighed og undertrykkelse. Sociale og humanitære tiltag hører ikke kun den materielle verden til og skal heller ikke forstås som frelsesforløbere eller vejberedere for evangeliet, men er en del af en større frelsesproces 49. Ladd er enig i, at frelsen ikke kun hører fremtiden til 50, men at mennesker ubevidst skulle have del i frelsen strider mod Ladds tanker om Gud som fader. Kun de som er Jesu disciple, har Gud til fader og ejer dermed frelsen. Faderforholdet er ikke en universel størrelse 51. Socialetikken Selv om Ladd og befrielsesteologerne på flere områder kan nå til de samme konklusioner angående Gudsrigets etik, er der alligevel en del uoverensstemmelser. Der er enighed om, at Jesu etiske forkyndelse er henvendt til Gudsrigets børn, og at Jesu formål med Bjergprædikenen ikke er at give en ny lov, men at give et billede af lovens reelle intention. Men når det f.eks. gælder den sociale etik, påpeger Ladd, at baggrunden for denne må være en godt funderet personlig etik. Hos befrielsesteologerne er der en større fokus på den sociale etik, og den bliver på mange måder et afgørende tegn på Gudsrigets komme, når Boff kan tale om, at det er i indførelsen af sociale strukturer, der hindrer undertrykkelse og udnyttelse og fremmer retfærdig fordeling, at man kan se, at Guds rige bryder frem 52. Sobrino påpeger, at teologiske overvejelser ikke har som mål at godtgøre politiske og socialøkonomiske valg, men selv om det ikke er målet, sker det alligevel, hvilket også har stor betydning for troens synlighed i historien 53. Ladd er ikke uenig i, at indtrædelse i Guds rige må være synligt i menneskers gerninger og indstilling, hvilket også gælder på det sociale område 54. Men der er ikke den samme politiske tone over Ladd, som tilfældet er hos befrielsesteologerne. Han mener, at Gudsrigets eskatologiske perspektiv har den konsekvens, at alle sociale og politiske utopier, som ved menneskelige midler vil oprette et fuldendt, retfærdigt og fredfyldt samfund, falder til jorden, da den fuldendte sociale orden ikke kan opnås af mennesker, men er og bliver Guds værk. Dette er dog ikke et udtryk for en apokalyptisk pessimisme, for faktum er, at Guds rige er brudt ind i denne onde tidsalder, hvor det kæmper mod ondskaben og vil virkeliggøre sin dynamiske kraft 55. Historiesynet Ladd understreger, at Gud er historiens Gud, en Gud der handler og virker og griber ind i historien, men dette betyder ikke, at al historie bevæger sig fremad mod Guds rige. Der vil altid være ondskab, som modarbejder Guds rige, og som ikke kan overvindes af udvikling 49 ibid, p.157-160. 50 Ladd, George E.: The Presence of the Future, p. 195-205. 51 Ladd, George E.: The Presence of the Future, p.178-184. 52 Boff, Leonardo: The Lords Prayer, p.61-62. 53 Sobrino, Jon: Jesus in Latin America, p.164. 54 Ladd, George E.: The Presence of the Future, p.294-296. 55 Ladd, George E.: The Presence of the Future, p.304. 12 ICQUS nr. 1, 2001

Gudsrigesforståelsen i sydamerikansk befrielsesteologi og fremskridt 56. Befrielsesteologerne er enige i, at historien ikke må forveksles med Guds rige, og at der venter et eskatologisk Guds rige, som afslutter historien, og som indeholder mere end historien vil kunne give 57. Alligevel sporer man hos befrielsesteologerne en større optimisme på historiens vegne, end tilfældet er hos Ladd. Boff kan sige, at historien er en proces, som leder frem mod fuldendelsen og den fuldkomne befrielse i det eskatologiske rige 58, og det kan se ud som om, forskellen mellem historien og den eskatologiske fremtid bliver mindre og mindre med tiden. Dette bliver måske tydeligere, når Gutierrez lader Gudsrigets vækst og historiens fremadskriden være en del af samme frelsende proces omend på forskellige niveauer. Dette fører dog ikke til en naiv optimisme, hvor synden ikke regnes for et problem 59. Men der er en tro på, at den menneskelige indsats i historien har en betydning for Gudsriget 60. Og netop på dette punkt er Ladd uenig, fordi han intetsteds i Jesu undervisning finder, at det er menneskers værk at bygge eller indføre Guds rige. Den ondskab, der findes i verden er alt for radikal til, at det kunne lade sig gøre, og så længe historien fortsætter, vil den være præget af strid og krig og uenighed. Ladd affinder sig på en anden måde end befrielsesteologerne med, at Guds riges sejr, hvor virkelig den end er, ikke kan ses i verden 61. Vurdering Forudsætninger og kontekst Når et teologisk standpunkt skal vurderes og kritiseres, er det af afgørende betydning, at man har dets kontekst med inde i billedet. Det er naturligt, at befrielsesteologien er præget af og afhængig af den sydamerikanske kontekst, som den er opstået i, med alt hvad det har indebåret af undertrykkelse, oligarki, fattigdom og diktatur. Et andet afgørende element i den forbindelse er også de anvendte teologers bibelsyn og metodiske tilgang. Flere af befrielsesteologerne anvender den historisk kritiske tilgang og lader kontekst og tradition have samme værdi, som teksterne selv. Samtidig er et af befrielsesteologiens vigtigste kendetegn, at man vil flytte fokus fra ortodoksi til ortopraxi. Der er mere tale om ret praksis end om ret lære, og det får naturligvis også betydning for læsningen af teksterne. Det er en teologi fra neden, hvor man tager udgangspunkt i konteksten og den foreliggende situation; folkets behov er i centrum, og ud fra denne erfaring skabes så ortopraxis. Guds værk og menneskers værk Befrielsesteologien har et godt anliggende i at understrege frelsens betydning for dette liv, og dens fokus på praksis er i høj grad nødvendig i en tid, hvor megen teologi ikke bliver til mere end skrivebordsteori, der ikke får nogen afsmitning på det levede liv. Praksis er med andre ord et tegn på, at Gudsrigets kraft er virksom i verden og i mennesker. Men det bliver problematisk, hvis menneskers gerning og værk forstås som det eneste middel til at omsætte 56 ibid, p.333. 57 Boff, Leonardo & Clodovis: Introducing Liberation Theology, p.53. 58 Boff, Leonardo: Jesus Christ Liberator, p. 281. 59 Gutierrez, Gustavo: A Theology of Liberation, p.175-178. 60 Ladd, George E.: The Presence of the Future, p.237-238. 61 Ladd, George E.: The Presence of the Future, p.333-337. ICQUS nr. 1, 2001 13

Roar Steffensen Gudsriget til virkelighed. Sådan taler Jon Sobrino om menneskers solidaritet med de fattige 62. Set i lyset af f.eks. Rom 8,8 mener jeg også, at der er tale om en overvurdering af det menneskelige værk og en undervurdering af syndens radikalitet, når det hedder, at troen lærer os, at alle menneskelige gerninger for et mere retfærdigt samfund har værdi med henblik på fællesskab med Gud. Mennesker kan og skal for Gudsrigets og for andre menneskers skyld arbejde på retfærdighed, som befrielsesteologerne påpeger, og som også bl.a. Matt 6, Matt 10 og Luk 18,29 viser. Dette er dog ikke at skabe Guds rige eller at omsætte det til virkelighed, men at leve i overensstemmelse med det rige Gud har oprettet og kaldet mennesker ind i. Det er ikke først og fremmest menneskers handlinger, der omsætter Guds rige til virkelighed. Det er Jesus selv, der kommer med evangeliets virkende kraft, der gør det. Frelsesspørgsmålet Hvis forholdet til og indgangen i Guds rige udelukkende afgøres af menneskers praksis, som bl.a. Boff antyder, og det ikke er nødvendigt at leve i et bevidst og bekendende forhold til Kristus 63, er der fare for, at Gudsriget ikke bliver andet end et etisk ideal, som mennesker skal leve op til. Dermed er der også fare for, at Jesus ikke bliver andet end et forbillede, der gennem sin praksis og sin forkyndelse nok kan give mennesker håb om befrielse fra undertrykkelse i forskellige former. Men spørgsmålet er, om han også bliver forstået som menneskets grundlæggende forsoner og forløser i forholdet til Gud. Betoningen af at Guds rige og frelsen er tilstede i og hos mennesker, der gør godt og ofrer sig for andre, men ikke lever i en bekendende tro, sætter spørgsmålstegn ved den for NT helt centrale rolle, Jesus har for frelsen og dens tilegnelse, og det kan føre til en legalistisk forståelse af frelsen, selv om det er imod hensigten. Den fattige Befrielsesteologernes tale om fattigdom og rigdom hænger naturligvis nøje sammen med den kontekst, som deres teologi er opstået i. Der er ingen tvivl om, at sigtet med at vise, at Gud tager sig af den fattige, er vigtigt, fordi mange mennesker er blevet undertrykt og udnyttet af den rige og magtfulde klasse i de sydamerikanske lande. Det vigtige er her at vise, at sådan er Gud ikke. Gud ønsker retfærdighed mellem mennesker og vil være tilflugt for den, som ingen og intet har. Der kan ikke herske nogen tvivl om, som befrielsesteologien netop vil understrege, at den fattige og undertrykte har en speciel plads både i GT og NT, fordi Gud ønsker at skærme og forsvare den, som ikke selv har mulighed for det. Men samtidig tror jeg også, at talen om fattigdom kan nuanceres lidt i forhold til det, vi møder hos befrielsesteologerne. For fattigdom er ikke i sig selv nogen garanti for indgang i Guds rige. Da Jesus helbredte de ti spedalske (Luk 17,11-19) var det kun den ene, der kom tilbage, Jesus erklærede for frelst. De var alle syge, fattige og i nød, men kun den, som vendte tilbage til Jesus i taknemmelighed og tro, blev frelst. Det er altså ikke alene den materielle standard, der kvalificerer menne- 62 Sobrino, Jon: Jesus in Latin America, p.144-146. 63 Boff, Leonardo, Jesus Christ Liberator, p.284 14 ICQUS nr. 1, 2001

Gudsrigesforståelsen i sydamerikansk befrielsesteologi sker til at være salige, men det at mennesker i deres fattigdom netop tager deres tilflugt til Gud. Afslutning En undersøgelse af befrielsesteologiens Gudsriges-forståelse viser, at befrielsesteologerne gerne taler om et eskatologisk Gudsrige, men vægten bliver dog ofte lagt på den dennesidige frelse og på den politiske udfrielse. Det kan også konstateres, at menneskers personlige og bekendende forhold til Kristus som frelser og genopretter af det personlige forhold til Gud betones svagere end i konservativ teologi. Menneskers indsats mht. Guds rige og frelsen som sådan vurderes også forholdsvis positivt, hvilket bl.a. hænger sammen med en mere inklusiv frelsesforståelse. Men samtidig er der for mig at se ingen tvivl om, at befrielsesteologien har nogle vigtige ærinder i forhold til en mere traditionel, vestlig teologi. Den stærke understregning af sammenhængen mellem teologi og praksis kan megen vestlig teologi lære meget af. Teologien skal leves ud i praksis, hvilket i den sydamerikanske kontekst giver sig udslag i et socialt og politisk engagement, som for os, der hører til i en vestlig kontekst, bliver en udfordring til at påtage os både et socialt og et globalt ansvar. Befrielsesteologien minder os om, at Guds rige tilhører de mindste. Og når det drejer sig om talen om fattigdom og undertrykkelse, tror jeg, at den nogle gange for abstrakte konservative, vestlige teologi på mange måder har svigtet, fordi vores egen kontekst ikke har tvunget os til at tolke NT s tekster om fattigdom på en måde, som har udfordret os til at tage kampen mod fattigdom og undertrykkelse op. Der er en fare for, at teksterne om materiel fattigdom er blevet givet en åndelig tolkning også de steder, hvor det ikke er berettiget. Men dermed bliver brodden også pillet ud af Skriftens udfordring til os. Vi må ikke overhøre NT s advarsler mod rigdom (Matt 19,23-26; Luk 6,24; 1 Tim 6,6-10), de mange opgør i GT med den sociale uretfærdighed og undertrykkelse (f.eks. Amos 4-6) samt de utallige opfordringer til at hjælpe og støtte den fattige og hjælpeløse. På disse områder kan befrielsesteologien være et korrektiv til vores egen teologi, og den rejser nogle vigtige spørgsmål, som vi ikke må sidde overhørig, hvis vi vil være redelige i såvel vores skriftudlægning som vores praksis. Og selv om talen om, at Guds rige kun tilhører de fattige, som nævnt kan nuanceres, kan befrielsesteologien være med til at minde om, at den, som er for stor og hovmodig til at ydmyge sig under Guds herredømme og vilje, heller ikke kommer ind i Guds rige. Litteraturliste Boff, Leonardo: Jesus Christ Liberator, SPCK, London, 1980. Boff, Leonardo: The Lords Prayer, Orbis Books, New York, 1985. Boff, Leonardo & Clodovis: Introducing Liberation Theology, Burns & Oates, Wellwood, Kent, 1987. Gutierrez, Gustavo: A Theology of Liberation, Orbis Books, New York, 1973. Ladd, George Eldon: The Presence of the Future, William B. Eerdmanns, Grand Rapids, Michigan, 1974/1996. Mesters, Carlos: God Where Are You? Rediscovering the Bible, Orbis Books, New York, 1995. Sobrino, Jon: Jesus in Latin America, Orbis Books, New York, 1987. Tamez, Elsa: Bible of the Oppressed, Orbis Books, New York, 1997. ICQUS nr. 1, 2001 15