Inspirationspapir / Fremtidens miljørigtige byggeri Udvikling af energieffektivt byggeri Opsamling på workshop afholdt på konferencen Energieffektivt bygningsdesign den 2. marts 2011 i Dansk Arkitektur Center. Metodefrihed Det er vigtigt i byggeriets udvikling af nye løsninger, at bygningsreglementet definerer minimumskrav og ikke virkemidler. Som det er intensionen i det bagvedliggende EU direktiv, er metodefrihed essentiel i et udviklingsperspektiv. Betydningen af dette kan ikke understreges nok. Forløb med erfaringsjusteringer undervejs kan være et redskab til at sikre størst mulig effekt af 2020-indsatsen. Erfaringsjusteringer vil for eksempel kunne gennemføres i 2012, 2015 og i 2018 på basis af konkrete erfaringer med byggeprojekter, der lever op til den frivilligt definerede klasse frem mod 2020. Erfaringsjusteringerne bør starte så tidligt som muligt allerede når de første bygninger, der efterlever den frivillige klasse, er afleveret. Med indtænkning af en sådan erfaringsopsamling, kan de næste ni år ses som en udviklingsproces og læringsperiode, hvor såvel myndigheder som byggeriets parter vil kunne flytte grænser for det økonomisk, teknisk og arkitektonisk mulige. Iterationerne vil fungere som en slags busstoppesteder, hvor der fra EBSTs side samles op undervejs for at afprøve effekt og hensigtsmæssighed af de udstukne rammer. At de forventede 2020-krav meldes ud allerede nu er af stor vigtighed og skaber en unik mulighed for strategisk udvikling i byggeriet. Det vil have stor betydning for både praksis og for myndigheder at implementere en læringsstrategi, der inkluderer evaluering af enhver byggeproces. Hvis en samlet vidensbank kunne etableres, f.eks. en Byg-Erfalignende opsamlings database, vil det være af stor værdi for den fremadrettede udvikling. Metodefrihed i et åbent udviklingsrum kræver stor viden og øger udfordringen med at få ny viden og nye redskaber ud til de små og mellemstore virksomheder i byggeriet. Udfordringerne frem mod 2020 kan betyde en ende på traditionen for, at også små tegnestuer kan varetage store opgaver. Og mens metodefrihed er ønskelig, er den også vanskelig af opnå i praksis, hvor reel metodefrihed begrænses af økonomi, lovgivning og forsikringsforhold. Valg af materialer og komponenter Udvikling af nye bygningskomponenter samt materialevalg har stor betydning for fremtidens byggeri både i forhold til opfyldelse af krav til energi- og CO2- reduktion, emissioner og i forhold til ressourcebesparelser generelt. I udviklingen af nye materialer og komponenter er det vigtigt at have helheden for øje. Komponentegenskaber kan medvirke til at begrænse energiforbrug i en bygnings drift, men hvis levetiden er kort, skal der bruges mere energi til genfremstilling, transport og udskiftning, og så er energibesparelsen samlet set måske ikke så stor alligevel. Det er også vigtigt at holde energiforbrug op mod øvrigt ressourceforbrug og i sidste ende mod miljøeffekt. Således er en komponent eller et materiale, som i fremstillingen og anvendelse er energieffektivt, men hvor det øvrige ressourceforbrug er stort, ikke tilfredsstillende. Det miljøpotentiale, der ligger i valg af materialer og udvikling af komponenter, skal realiseres gennem tværfagligt samarbejde. Og der er et stort potentiale for byggeriet, hvis denne udfordring løftes ved at tænke tværfagligt og helhedsorienteret. Bygningsreglementet skal i fremtiden kunne forholde sig til materialer og komponenters livscyklus og samlede miljømæssige aftryk. Og så skal genbrug udvikles til mere end nedknusning og fraktionering. Hvorfor knuse en mursten, når den kan genanvendes? Der er inspiration at hente både fra Cradle to Cradle konceptet og fra Fair Trade mærkningsordningen. En mærkningsordning for produkter vil skulle kunne afspejle energi i et livscyklusperspektiv, men også CO2-aftryk og indhold af miljøskadelige stoffer. Som det er nu, er materialer og komponenter i et miljømæssigt helhedsperspektiv, og set over tid, noget af det vi ved mindst om. Omvendt er det måske også her, at det største udviklingspotentiale og det største potentiale for grøn vækst er at finde. Materialer og komponenter har kort sagt stor betydning for bygningens bæredygtighed og vi mangler viden på området! Derfor er emnet essentielt i udviklingen frem mod de Danske 1
miljømål for 2020. I 2020 bør samlet miljøbelastning, og herunder energi til opførelse, drift, vedligehold og bortskaffelse, indgå i bygningsreglementet. Holdbarhed I udviklingen af fremtidens byggeri bør designet bidrage med løsninger, som har lang levetid og er robuste. Særligt vigtigt er det, at sammensatte komponenter har lang levetid. Alternativt skal komponenten være nemt demonterbar, altså kunne skilles ad, således at de anvendte materialer kan genanvendes eller bortskaffes separat. Det er vigtigt at fremme holdbare løsninger i lavenergibyggeriet, da det modsatte vil belaste drift og vedligehold og derved indirekte medføre en værdiforringelse. Det gælder også for de tekniske løsninger, hvis robusthed bør udvikles. Hvis et ventilationsanlæg ikke vedligeholdes korrekt, risikerer man - udover øget strømforbrug - også et forringet indeklima, hvilket kan medføre en sundhedsrisiko. De tekniske anlæg er et væsentligt element i en opnåelse af komfort, men vi skal udvikle dem, så vi undgår løsninger, der er sårbare for små skift i anvendelse, drift og vedligehold. Der er behov for udviklingsprojekter (på både komponent-, system- og bygningsniveau) vedr. tekniske anlæg til understøttelse af lavenergiløsninger. Og der er brug for at opsamle erfaringstal på driftsøkonomi for forskellige tekniske anlæg og løsninger. Et andet vigtigt element ligger i praksis for driftsherre, og her kan en løsning være udvikling og fremme af Energy-efficient Facility Management. Et mantra for design af holdbare løsninger er, at løsningen skal være så enkel at interagere med og vedligeholde som muligt: Keep it simple. Derudover er der læring at hente fra gamle teknikker og i forskningen. Udfordringen kan ikke vente, bl.a. er viden om materialer og komponenters holdbarhed et vigtigt element i en dansk certificeringsordning. Vi skal udvikle vores erfaringsopsamling, således at vi kan redegøre for levetiden på de byggeelementer, der anvendes i byggeriet. I sidste ende er lang holdbarhed eller levetid ikke i sig selv et mål. Levetiden skal vægtes i forhold til energiforbrug i produktion, drift, bortskaffelse eller genanvendelse. Således er det ikke komponenten eller bygningens levetid, der skal sættes mål for i bygningsreglementet, men den samlede miljøbelastning (Cradle to Cradle). Tegning med underteksten: Huse må ikke udvikle sig til højteknologiske monstre, hvor delene ikke kan udskiftes. Brugerne som ressource Hvordan en bygning vil blive brugt vides i realiteten først, når den er i brug. Vi kan simulere forventet brug, men ikke hverken bestemme eller forudse, hvordan bygningen indtages. For yderligere at føje til udfordringen, må en bygnings brug forventes at ændre sig væsentligt i dens levetid. Tænk blot på den udvikling i brug, der har været for en bolig på Vesterbro bygget i 1911. Antal beboere, deres anvendelse af boligen, funktionaliteter og komfort har udviklet sig løbende. Brugeradfærd er en af de største variabler for en bygnings energiforbrug og har derfor stor betydning for det faktiske energiregnskab. Det er bare svært at håndtere i fastlagte beregningsmodeller, da adfærd er en menneskelig og i sidste ende uberegnelig faktor. Potentialet er dog så stort i forhold til energireduktion, at vi ikke kan undvære brugernes bidrag og indsats i arbejdet med at formindske energiforbrug i bygninger. Derfor fortjener brugeraspektet særlig opmærksomhed og et stadigt fokus. Udfordringen er dog, hvordan denne erkendelse helt konkret kan tilføres bygningsreglementet. En idé kunne være at indføre krav om en bruger- og indeklimaprofil i alle udbud, hvor energi er et parameter. Under alle omstændigheder kan vi ikke forvente, at alle brugere opfører sig ens og bruger bygningen rigtigt det er derfor vigtigt, at vi designer bygninger, hvis robusthed kan komme brugeren, og en variation af brugsmønstre, i møde. Vores bygninger må ikke blive formynderiske overfor brugerne. Det er vigtigt, at vi tager ansvaret for at kanalisere viden ud til brugerne alvorligt, men vi må respektere, at brugerne vil træffe forskellige valg baseret på individuelle præferencer og livsstil. Viden kan dels formidles gennem holdningsbearbejdende kampagner, dels gennem mere praksisnære tiltag som f.eks. krav om udlevering af en brugermanual ved overdragelse. En sådan vil kunne kobles til matriklens øvrige centralt registrerede dokumenter og være digitalt til rådighed for efterfølgende ejere. Endvidere er synliggørelse af forbrug et vigtigt 2
incitament til reduktion i energiforbrug. Det bør være let for brugere, professionelle som uprofessionelle, at følge energiforbruget opdelt på anvendelse. Sidst men ikke mindst bør og skal driftsorganisationer inddrages i designfasen. Drift er væsentligt dyrere end byggeri, og bygherrer, brugere og driftsorganisationer er dem, der ender med regningen. Derfor skal de - og den viden om senere brug de sidder inde med - inddrages i designfasen. De sidste år er andelen af udviklere, der også er driftsherrer blevet mindre. Hvis denne udvikling kunne vendes, så flere udviklere bliver driftsherrer, ville hit and run byggeri forsvinde fra markedet og incitamentet til at indtænke brugerne som ressource blive styrket. Vi skal ikke umyndiggøre brugerne med uoplukkelige vinduer og automatiseret solafskærmning, men derimod sikre ejerskab. Det er brugerens bygning og brugerens ejerskab og forvaltning af bygningens potentiale, der er afgørende for Danmarks energiregning i 2020. Beregnet eller faktisk energiforbrug I dag er der ofte forskel på det beregnede og det faktiske energiforbrug. Det kan have betydning for den måde, man planlægger nyt lavenergibyggeri på, og det kan påvirke den erfaringsopsamling, som foregår løbende. Når beregninger afviger fra virkeligheden, er det ikke nødvendigvis, fordi de som regnestykke betragtet er forkerte, men fordi de udføres på baggrund af standardforudsætninger med henblik på standardløsninger. Det er vigtigt for udviklingen af lavenergibyggeri, at vi får en mere nuanceret tilgang til det mulige løsningsrum. Der ligger store energibesparelser gemt i tværfagligt at udfordre de dimensionsgivende forudsætninger. Under forudsætning af at de beregningsmæssige forudsætninger bliver så gode, at beregnet og faktisk energiforbrug kan forventes at være samstemmende, kan man implementere skrappe styringsredskaber over for både byggeriets parter og brugere. F.eks. gennem tilbageholdelse af en del af byggesummen og betinget ibrugtagningstilladelse frem til de beregnede mål er eftervist. Betingelsen for endelig ibrugtagningstilladelse, efter f.eks. 5 års drift, kan således være, at det beregnede energiforbrug stemmer med det faktiske energiforbrug. BE10 bør i BE20 ikke blot levere et - for den almindelige bruger - abstrakt tal, men også et forventet realistisk forbrugstal fordelt på varme og el. Hvis beregningen i BE20 nærmer sig virkelighedens energiforbrug, vil det understøtte, at byggeriets leveranceteam får valgt de løsninger, der er mest energieffektive og ikke kun dem, der er det ift. BE06/BE10/BE20. Samtidigt vil det styrke brugernes tillid til, at det, som byggeriets professionelle omtaler som lavenergibyggeri, rent faktisk kræver mindre energi i drift. I sammenhæng hermed bør Energimærkningsordning i højere grad baseres på målt forbrug. Som det er nu, beregnes forskellige energikilder forskelligt (med differentieret faktor). Denne differentiering kan ikke aflæses hos brugeren. Den samme faktor, som bruges i beregning, bør komme brugeren til gode i faktisk brug. Således bør prisen for 1 kwh fra vedvarende energikilder ganges med en lavere faktor end 1 kwh fra forurenende energikilder. El ganges pt. med 2,5. Men hvad hvis elektriciteten kommer fra vedvarende energi? Og hvordan overføres ejerskab for prioritering af ren energi til brugeren? Det faktiske energiforbrug er og forbliver afhængig af brugerne! Differentiering mellem energikilder bør kobles til en differentieret tilgang til lokalitet. Stedets potentiale skal udmøntes i det individuelle valg af virkemidler. Energidesignet af en given bygning skal tilpasses en lang række parametre, der i høj grad er lokalt bestemt. Og der skal sikres fleksibilitet for rådgiverne til at arbejde med en bred palet af virkemidler. Rentabilitet Det er vigtigt for fremtidens lavenergibyggeri, at det bliver både bygbart og bygge- og samfundsøkonomisk attraktivt. Formålet må være at få mest og bedst muligt miljø for pengene med mindst mulig risiko. Det er derfor af afgørende betydning, at bygherren har et retvisende beslutningsgrundlag samt incitament til at prioritere energieffektivitet ikke bare på egne, men også på slutbrugerens vegne. Det må aldrig blive sådan, at 1 kwh sparet bliver dyrere end 1 kwh produceret. Der er brug for udvikling af værktøjer til sikring af økonomisk synlighed for konsekvenser af designvalg. Som udgangspunkt for valg af miljørigtige løsninger anvendes ofte enkle økonomiske beregninger, hvor man vurderer investeringen i forhold til årlig besparelse og levetid, dvs. den simple tilbagebetalingstid. Beregningen er let at udføre, men ikke fyldestgørende som beslutningsgrundlag, idet årlige udgifter til drift og vedligehold i levetiden samt fremtidig udgift til udskiftning og eventuelle følgearbejder også bør medregnes for at give et retvisende billede. Der er derfor behov for mere konkret viden om whole life cost. Og vi skal kunne beregne levetid og omkostninger i levetiden også i sammenstillede komponenter. Endvidere er der, for at kunne etablere et retvisende billede, brug for standardiserede værdier for fremtidens udvikling af energi, realrente m.v. 3
Et konkret tiltag til at fremme rentabiliteten af at prioritere energieffektivitet kunne være en ændring af rammen for belåning af bygherrer, sådan som det kendes fra Østrig og Tyskland. Kan bygningen leve op til den lovede energi-performance holdes renten på byggeriet lav, og efter f.eks. en 5-årig periode udmøntes dette i en fast rente. Et andet incitament til udvikling kunne være en opdeling af finansiering i forhold til bygningsdeles levetid, således at låneperioden er kortere for bygningsdele og komponenter med kort levetid, og længere for dele og komponenter med lang levetid. Hvis vi over de næste år skal se den nødvendige innovation og udvikling er det vigtigt, at de parter, der bidrager med gode løsninger, belønnes. Dette kunne f.eks. ske gennem en bonus, der vil kunne behandles som den garanti/nedskrivning, der allerede findes i dag. Omgivelser og infrastrukturel kontekst Helhedstænkning og bevidsthed om omgivelser er et vigtigt parameter, når byggeriet skal udvikles frem mod 2020. Ved at inddrage kontekst og infrastruktur kan eksempelvis forsyningsforhold optimeres. Tilsvarende vigtigt er det, at der tages hensyn til mikroklima og bygningernes indbyrdes placering/formgivning i forhold til skygning, vindforhold m.m. Det er nødvendigt med en mere helhedsorienteret og fleksibel tilgang til vedvarende energiproduktion, således at man ikke tænker enten kollektiv eller individuel forsyning men både og. Dette kræver styrkelse af det tværministerielle samarbejde. Hvert enkelt ressortområde har sin logik og afgrænsning, men hvem varetager det kollektive? Særligt vigtigt er det at få skabt fælles ejerskab fra Økonomi- og Erhvervsministeriet, Miljøministeriet og Trafikministeriet: bygningsreglement, planlov og infrastruktur skal samtænkes. Vi skal kunne tage højde for sammenhængen mellem transport, energi og det byggede miljø. Tæthed og offentlig transport er positive faktorer, der skal indregnes i den samlede vurdering af en bygning eller bebyggelse. Dette kræver fokus på bebyggelsesplan og planlægning. Et vigtigt element vil være at tænke ud over de enkelte matrikler, således at flere grundejere f.eks. kunne slå sig sammen om produktion af vedvarende energi. Her er der inspiration at hente fra andelsbevægelsen. Mellemstørrelsen - grupperinger af bygningsejere på landsby, bebyggelses- eller kvartersskala - kunne danne afsæt for en andelsbevægelse for produktion af vedvarende energi. Det skal være muligt at aktivere borgerne i medejerskabsdannende lokale projekter. Måske skal de store byer (det danske H ) forsynes kollektivt og udkantsområder forsynes via mindre lokale anlæg. En væsentlig barriere for lokale projekter kan dog være spørgsmålet om hvem der ejer hvad. For nuværende skaber ejer/lejer-strukturer (herunder lejeloven) problemer. Fremadrettet bør et teknisk anlæg også kunne have status af lejer (dette ville f.eks. have muliggjort det - af både lejere og ejere - ønskede solcelleanlæg på tagene i Kødbyen, København). Et af de redskaber, der kan bringes i anvendelse i forbindelse med 2020-målene er belønning i energirammeberegningen, hvis strømmen kommer fra vedvarende energi. Altså en beregningsrabat, hvis din bygning er forsynet med grøn energi. Spørgsmålet er her, om det er rimeligt at belønne den enkelte bygningsejer for adgang til vedvarende energi. Adgangen er uens fordelt, og den overordnede udvikling af forsyningsnettet er uden for den enkelte bygningsejers indflydelsessfære. Derfor må krav til beregninger afhænge af kontekst og tilgængelig energiforsyning for ikke at skabe incitament til atomisering (1 solcelle pr. dansker), og det er ikke en effektiv anvendelse af ressourcer. Det er afgørende, at bygningsreglementet ikke skaber incitament til atomisering, men til den samlet set bedste udvikling. Endvidere bør strøm fra vedvarende energi rates efter værdi i nettet, f.eks. spiller solenergi bedre sammen med forbrugskurven end vindenergi. 4
Tegning med underteksten: Måske skal de store byer (det danske H ) forsynes kollektivt og udkantsområder med mindre lokale anlæg. Input udover workshoppens 7 udpegede fokusområder Genopfind et Bygge- og Boligministerium Husk mulighed for reduktion af miljøbeskatning og for fradrag for energieffektive bygningsforbedringer Beregning af bebyggelsesprocent på baggrund af bruttoareal: hvorfor skal man straffes på udnyttelsen af grunden, når der af miljøhensyn laves tykkere facader? Dette vil særligt ramme det støttede byggeri. Den frivillige 2020-klasse bør fra indførelsen beregne bebyggelsesprocent i forhold til nettoareal. Radikal innovation skal prioriteres langt højere: - prioriteringen bør ske på bekostning af demonstrationsprojekter - radikal innovation kan medføre grundforskning - der skal gives tid, måske 5-7 år - der skal tages risici i både de tidlige faser og afprøves modigt i demo-projekter - der skal innoveres på materiale-, komponent- og systemniveau samtidigt - der skal skabes vilkår som i Byggeriets Innovation - der skal støttes økonomisk og fagligt som i Højteknologifonden - der skal etableres incitamentsstrukturer fra dag ét Så skaber vi vækst, bæredygtighed og arbejdspladser i Danmark. 2020-planen og energieffektivt byggeri er et middel til målet, ikke målet i sig selv. Målet er at reducere skadelig miljøpåvirkning. Det er afgørende at fokusere på det, der kan give den største effekt! Er det renovering eller nybyggeri? Varme eller el? Energikilder? Der er brug for et tilsvarende arrangement om energirenovering af den eksisterende bygningsmasse. CO 2 udslippet skal toppe senest i 2015, ellers løber klimaet løbsk. 5