Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU
Findes der er en vej ud af EU for Danmark? 1. Kort om Folkebevægelsen mod EU 2. Danmarks relation til EU - et halvt EU-land 3. Usikkert om Lissabon-traktaten gælder i Danmark 4. To tendenser mere modstand og mere EU 5. Angreb på de danske undtagelser 6. Den politiske udvikling og fremtiden
Kort om Folkebevægelsen mod EU Vi er en tværpolitisk og ikke-racistisk bevægelse, der ønsker at frigøre Danmark fra EU Vi blev grundlagt i 1972 Vi har været repræsenteret i EU-parlamentet siden første direkte valg i 1979 (i sidste valg fik vi 7,2% af stemmerne og Søren Søndergaard blev valgt) Vi har ca. 100 lokalafdelinger, et landssekretariat i København og et sekretariat i Bruxelles. Vi har en ungdomsorganisation: Ungdom mod EU
Folkebevægelsens alternativer til EU Ved en frigørelse af EU ønsker vi, at Danmark bliver medlem af EFTA og tager initiativ til en styrkelse af det nordiske samarbejde samt Europarådet, OSCE og FN. Hellere en schweizisk løsning end EØS. Danske borgere skal kunne rejse, handle, studere, arbejde og bosætte sig på tværs af grænser i Europa og verden. Vi ønsker, at Danmark skal være et ansvarligt land globalt set
Danmark - et halvt EU-land Både geografisk og politisk har Danmark et en række undtagelser (et skizofrent forhold til EU). De geografiske undtagelser sikrer at Færøerne og Grønland ikke er med i EU. Grønland stemte sig ud af EF i 1982 (1985) og Færøerne har aldrig været med i EU. De vigtige politiske undtagelser skyldes det danske folks nej til Unionstraktaten i 1992
Politisk er Danmark kun delvist med i EU De vigtigste danske undtagelser: Danmark har sagt nej til euroen og har bevaret kronen. Dette blev bekræftet igen i år 2000. Danmark er slet ikke med i EU s forsvarspolitik hverken i EU s kampgrupper eller EU s forsvarsagentur. Vi betaler slet ikke til EU s militære dimension. Danmark samarbejder kun mellemstatsligt med EU på retsområdet, og i takt med at EU s retspolitik bliver overnational vil Danmark have samme retspolitiske forhold til EU som Norge
Uklart om Lissabon-traktaten gælder i Danmark Et flertal i Danmarks Folketing ratificerede Lissabontraktaten uden en folkeafstemning på trods af løftet om en folkeafstemning om den næsten identiske EUforfatning og på trods af Grundlovens regler om suverænitetsafgivelse. I januar i år slog den danske Højesteret fast, at der bliver en retssag om Lissabon-traktaten i Danmark Retssagen betyder, at det ikke længere er sikkert at Lissabon-traktaten gælder i Danmark. Retssagen vil formentlig tage 2 til 4 år Resultatet kan få store konsekvenser for Danmarks relation til EU
To tendenser mere modstand og mere EU Der er en voksende folkelig kritik af EU og samtidigt bindes vi mere og mere til EU. Folkebevægelsen mod EU fik 70.000 flere stemmer i sidste EUparlamentsvalg i 2009. Ja-partierne snakker om grænser for EU s magt Konservativ Ungdom blev i marts 2011 modstandere af EUmedlemskabet. Venstre Ungdom er blevet modstandere af euroen. (Kun to danske ungdomsforbund støtter euroen) Målinger viser klart nej til euroen (den seneste viser 53,7 % nej og 43,8 % ja til euroen, Politiken 23. marts 2011). Der er en voksende diskussion om et tættere nordisk samarbejde
Målinger i Danmark viser, at realistiske alternativer har støtte i befolkningen I en måling fra 2004 fremgik det, at 51 % af danskerne ønskede et tættere nordisk samarbejde i stedet for EU under forudsætning af, at Norden indgår handels- og samarbejdsaftaler med EU, og at Norge og Sverige støtter et tættere nordisk samarbejde. I denne situation valgte kun 36% EUmedlemskab (Gallup for Folkebevægelsen mod EU. I Norge og Sverige viste målinger også støtte til et tættere nordisk samarbejde. I Norge var det Sentio- Norstat (Nationen) som lavet undersøgelsen.
To tendenser mere modstand og mere magt til EU Danmark tiltrådte Lissabon-traktaten hvilket var et tigerspring for centralisering af magten i EU Danmark tiltrådte europagten (S, SF og R havde fået garantier, men før blækket var tørt på aftalen sagde statsministeren, at S-SF s økonomiske plan må gøres om) Danmark er med i stabilitetsmekanismen for euroen Ja-partierne ønsker et opgør med de danske undtagelser selv om de taler om grænser for EU s magt.
Angreb på euro-undtagelsen Ja-argumenter (fra VK-regeringen, S og R): Vi skal have indflydelse (men hvem får indflydelse og hvad mister vi?) Vi er afhængige (og må hjælpe euro-landene) Trusler - ikke endnu (vi kan henvise til gamle trusler) Ikke realistisk med folkeafstemning i nær fremtid Eurolande er i krise, EU s magt vokser 4 partier, KU, VU og Folkebevægelsen imod euro Nej-argumenter: Velfærd, folkestyre og nej til EU-stat Målinger viser klart nej
Angreb på retsundtagelsen Ja-argumenter (VK-regeringen, S, SF, R og et passivt LA): Vi bliver fristed for menneskehandel Voldramte kvinder bliver ofre Trafiksikkerheden svækkes Folketinget vil forsvare danske interesser (opt-in i stedet for opout) Realistisk med folkeafstemning om svækket retsundtagelse Udvikling i EU (Danmark må måske træde ud af Europol) 2 partier, KU og Folkebevægelsen imod ændring og Liberal tænketank kritiserer udviklingen i EU Nej-argumenter: Retssikkerhed og demokrati vil svækkes uden undtagelsen og vi kan allerede samarbejde Usikkert resultat
Angreb på forsvarsundtagelse Ja-argumenter (VK-regeringen, S, SF, R og et passivt LA): Vi kan ikke deltage i fredsoperationer, rydde landminer, stoppe pirater o.s.v. (jo hvis det ikke er EU og vi gør det) Defensive argumenter: EU eksporter ikke våben, EU støtter FN-pagtens principper o.s.v. Realistisk med folkeafstemning om fuld afskaffelse Permanent FN-styrke nedlagt 2 partier, KU og Folkebevægelsen imod afskaffelse Nej-argumenter: EU er verdens største våbeneksportør, ikke et nyt røde kors, ikke krav om FN-mandater, ikke forbud mod masseødelæggelsesvåben, vi hjælper freden bedre gennem FN og vi sparer penge og Lissabon stiller krav om militære kapaciter Usikkert resultat (men ja-siden virker svage)
Hvordan frigøres Danmark fra EU? Vi skal: vinde afstemninger om undtagelserne (i første omgang rets- og forsvarsundtagelserne) skabe debat om Lissabon-retssagen (og være klar til at bruge dommen) skabe debat om udviklingen i EU (europagten, katastrofal udenrigspolitik mv.) synliggøre alternativer til EU og udvikling i andre lande (ikke mindst Norge og Island Udviklingen kan føre til at det bliver realistisk og vi giver ikke op. Grønland har vist, at det er muligt!