Organisatorisk Beretning

Transkript

1 Organisatorisk Beretning Forretningsudvalgets organisatoriske beretning til Folkebevægelsen mod EUs landsmøde oktober 2006 på Tranbjerg Skole ved Århus

2 Organisatorisk Beretning Forretningsudvalgets organisatorisk Beretning til Folkebevægelsen mod EUs landsmøde oktober 2006 Hvordan skal kagen skæres? Kommissonsformanden (th) og mange andre vil meget gerne snitte EU-grundloven (for neden) til og servere den med glasur, så folk som Frankrigs præsident (tv) ikke tvinges af folkeafstemninger til at takke nej. Logo for Borgernes Dagsorden 1. Et år med tænkepause og konsolidering: Efter de to fantastiske nej er i henholdsvis Frankrig og i Nederlandene sidste år har dette år været præget af Folkebevægelsens store indsats i Borgernes Dagsorden, der er et fælles initiativ fra en række forskellige modstander- og tilhængerorganisationer, der med mandat fra Folketingets Europaudvalg har skullet være med til at skabe en EU-debat efter EU-grundlovens fallit. Et arbejde der særligt har trukket store veksler på Folkebevægelsens sekretariat,, men også på en del medlemmer rundt om i landet, hvor der har været aktivitet knyttet til Borgernes Dagsorden (mere om Borgernes Dagsorden under separat pkt.). Ifølge kampagneplanen vedtaget på sidste Landsmøde skulle Folkebevægelsen igangsætte et arbejde i første halvår, der skulle sætte fokus på EUs betydning for de sociale og arbejdsmæssige konsekvenser af ikke mindst servicedirektivets vedtagelse. I den forbindelse er der blevet produceret en række materialer, hvoraf enkelte har været rettet mod særligt de faglige organisationer og medlemmer. I det indeværende halvår er vores kampagnefokus rettet mod demokrati som alternativ til EU-styre og på den retssikkerhed, som bl.a. EUs arrestordre er med til at undertrykke. Under denne kampagnedel kan bl.a. pixi-pjecen Alternativet til EU er demokrati nævnes. 2. Borgernes Dagsorden: Folkebevægelsen mod EU besluttede efter aflysningen af folkeafstemningen om EU-forfatningen, at vi ville deltage i en dialog med andre EU-modstandere, EU-kritikere og ja-siden om udformningen af den såkaldte tænkepause i Danmark - ikke mindst for at sikre en alsidig og saglig debat om EU og en debat, der ikke blot diskuterede, hvordan man fik en ny forfatning, men også en debat, der også stillede grundlæggende spørgsmål om EU og muligheden for at se på alternativer. Folketingets partier og flere organisationer, bl.a. Folkebevægelsen mod EU, blev enige om et fælles grundlag og offentlig finansiering. Folketinget afsatte således ca. 17,5 mio. kr. til tænkepausen. Midlerne blev delt op i tre forskellige puljer, som blev administreret hver for sig og på forskellig vis: 1) En pulje på ca. 6,5 mio. kr., der blev administreret af Folketinget og Folketingets Europaudvalg. Spørgelysten var stor og debatten meget levende ved afslutningsarrangement for Borgernes Dagsorden på Holmen i København i maj. Foto: Jeffrey Richt 2) En pulje på ca. 4,0 mio. kr. der blev øremærket til fælles tiltag arrangeret af bevægelserne i den såkaldte Planlægningsgruppe. Planlægningsgruppen bestod af Dansk Folkeoplysnings Samråd, Demokrati i Europa, Fagbevægelsen mod Unionen, Folkebevægelsen mod EU, JuniBevægelsen, Nyt Europa, Udfordring Europa og Folkehøjskolernes Forening i Danmark.

3 3) En pulje på ca. 6,4 mio. kr., der blev afsat til decentralt organiserede lokale eller landsdækkende aktiviteter efter ansøgning hos Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa. Folkebevægelsen mod EU blev repræsenteret i Borgernes Dagsordens planlægningsgruppe ved især Lave Broch (samt ved enkelte møder af Karina Rohr Sørensen, Niels Eriksen, Ib Roslund og Poul Gerhard Kristiansen). Det har logisk nok betydet en endnu større belastning af vores i forvejen underbemandede sekretariat. Omvendt må det også fremhæves, at vores helhjertede deltagelse i Borgernes Dagsorden har udløst en kapitalisering på forskellig vis. Nogle af fordelene ved Borgernes dagsorden set fra vores perspektiv har været: 1) Borgernes Dagsorden har sikret, at der var en vis EU-debat i Danmark, og nogle steder blev alternativer til EU også inddraget. 2) Mange af arrangementerne (prolog, flere af fyrtårnsmøderne og afslutningsarrangementet) har været præget af alsidighed, og dermed er Folkebevægelsen mod EU kommet til orde ved forskellige debatter - f.eks. talte Ole Krarup talte ved afslutningsarrangementet, Karina Rohr Sørensen talte på Bornholm, Ditte Staun i Viborg, Tue Sylvest på Fyn, Rina Kari var med i Roskilde, Søren Søndergaard var på gaden i Næstved o.s.v. Debatten om Europas fremtid inddrog mange centrale figurer som f.eks. statsminister Anders Fogh Rasmussen og MEP Ole Krarup. Foto: Jeffrey Richt 3) Folkebevægelsen mod EU har styrket samarbejdet med andre NGOer, bl.a. ulandsorganisationerne Ibis og MS og lokale aktører, f.eks. i Viborg, hvor Christian Thygesen trak et stort læs og sikrede, at Folkebevægelsen blev tovholder på et fyrtårnsmøde. 4) Vi har bedre kontakt til EU-tilhængere, ikke mindst Elisabeth Arnold, som er formand for Europaudvalget, og Nyt Europa. Det gør det nemmere, når vi fremover skal have EU-tilhængere med til debatter, og når vi skal diskutere, hvordan der sikres en retfærdig EU-debat. 5) Økonomisk har vores deltagelse dækket op til kr. i udgifter for sekretariatet på Sigurdsgade i København. 6) Vi har fået lidt mere medieopmærksomhed og er dermed blevet mere synlige. F.eks. fik Viborgs fyrtårnsmøde fik flot dækning, og både Christian Thygesen og Ditte Staun blev citeret i de Bergske Blade. 7) Vi har lært en masse, som kan bruges i det videre arbejde. Men det ville forkert, hvis vi ikke også kunne se, at der har været ulemper eller problemer i forhold til Borgernes Dagsorden. Det gælder bl.a.: 1) Der var for lidt tid. I realiteten var der under 3 måneder til den egentlige debat, efter at der var lavet en plan, og med en helt ny struktur var det meget svært at sikre en landsdækkende succes (ingen kunne desuden vide, at JP-tegningerne blev den store mediebasker). Borgernes Dagsorden havde forskellige meningsmålinger om ønsker til fremtidens Europa. En af dem var en ordning med rør med forskellige budskaber. Blandt dem, der ikke fik stor opbakning i form af bolde, var styrket militært samarbejde. Foto: Jeffrey Richt 2) Borgernes Dagsorden har taget mange ressourcer fra sekretariatet i København og andre dele af Folkebevægelsen mod EU. 3) Sikringen af alsidighed kom ikke af sig selv, og de fleste steder, hvor vi ikke havde ressourcer til at være en del af arrangørkredsen eller havde tid til at diskutere med arrangørerne, var der også en tendens til, at panelet blev sammensat uden repræsentation fra Folkebevægelsen mod EU.

4 4) Politisk er der en tendens til, at regeringen forsøger at konkludere på Borgernes Dagsorden (selv om der var enighed om, at der ikke skulle komme noget mandat fra BD). Men omvendt ville regeringende alligevel have besluttet, hvilken retning Danmark officielt går. Nu kan vi med afsæt i BD kritisere deres evt. manipulation, herunder tanken om ikke at holde folkeafstemning. 5) I mange EU-lande bruges tænkepausen i høj grad til at fortsætte ratifikationsprocessen, og dermed kan en dansk tænkepause blot blive en måde at sætte os på stand by, indtil de fleste lande har ratificeret. 3. Forretningsudvalget: Forretningsudvalget har i årets løb holdt 10 møder heraf 2 todagesmøder. Folkebevægelsen har fortsat to medlemmer i Notats bestyrelse: Sven Skovmand og Luise Pihl. 1. oktober mødtes repræsentanter for de daglige ledelser af EU-modstanden i Danmark, Sverige og Norge i Malmø. Foto: Povl Kristensen Som led i kampagneudvalgets arbejde er der med hjælp fra sekretariaterne i København og Bruxelles produceret tre nye, gratis pixibøger i år om velfærd, om retspolitik og om miljø. Tidligere er der udgivet tre om alternativer til EU, om folkestyre og om det militære spørgsmål. 4. Styrelsen: På Forretningsudvalgets konstituerende møde i december 2005 valgtes Niels Eriksen (økonomiansvarlig), Sven Skovmand, Ditte Staun, Karina Rohr Sørensen og Povl Kristensen til Styrelsen. Styrelsen har holdt møde med 3 ugers mellemrum. Et af møderne blev afholdt i Malmø i forbindelse med et skandinavisk møde med repræsentanter for styrelserne (arbejdsudvalgene) i Nei til EU i Norge og Nej till EU i Sverige. 5. Kampagneudvalget og kampagneaktiviteter: Kampagneudvalgets medlemmer i : Kathrine Klok Due, Franz Krejbjerg, Jakob Jensen Lindblom, Henning Mortensen (formand), Ditte Staun og ad hoc Karina Rohr Sørensen. Fra sekretariatet har Lave Knud Broch og Ib Roslund deltaget. Kampagneudvalget har siden sin konstituering i januar 2006 holdt 8 møder (de 6 som telefonmøder). I årets løb har vi udsendt 3 maxi-pixibøger (Velfærd, Retspolitik og Miljø) og 2 hvervefoldere, en generel til alle og en, der henvender sig til arbejdsmarkedet. Yderligere fik vi trykt en pjece om Servicedirektivet og en pjece på engelsk om euroen (målrettet til vores internationale kontakter). Vi har annonceret i følgende medier: Information, Kristeligt Dagblad, Notat, Politiken, Hus Forbi, dagbladet Arbejderen, I dag og Ud & Se. Annonceringerne har i mange tilfælde ført til henvendelser og en række indmeldelser i både Folkebevægelsen mod EU og Folkebevægelsens Ungdom mod EU. De annoncer og udgivelser, der har været finansieret med støtte fra EU-parlamentet, har haft en anden udformning, end hvis Folkebevægelsen mod EU havde haft frie hænder til layout. Bl.a. har der været krav om et synligt logo for GUE/NGL-gruppen og krav om, at vi ikke må bruge Folkebevægelsen mod EUs kryds N-logo. I foråret kunne vi levere frøposer med solsikkefrø til komitéerne, vi har fået fremstillet DK-mærker til biler, og vi har forsøgt med et sensommertilbud om, at folk kan prøve Folkebevægelsen i resten af året for 20 kroner. Anskaffelse af en kampagnebus er udsat til foråret Den økonomiske ulighed: Som nævnt i forrige års organisatoriske beretning fik Folkebevægelsen (og JuniBevægelsen) halveret støtten fra Nævnet til Fremme af Debat og Oplysning om Europa, mens ja-sidens organisationer fastholdt eller fik forøget deres støtte, også selvom der ingen objektive grunde var til det. Styrelsen har i det forløbne år arbejdet med dette spørgsmål på forskellig vis, bl.a. med direkte henvendelser til medlemmer af nævnet.

5 7. Indsamling: Som vanligt, men også i stigende omfang p.g.a. beskæringen af nævnsmidlerne, er Folkebevægelsen dybt afhængig af medlemmernes økonomiske offervillighed. Den offervillighed er heldigvis stadig til stede, selvom vi, selvfølgelig, godt kan mærke, at vi ikke er inde i en direkte kampagnesituation. Men særligt må det nævnes, at vores nu afdøde medlem, Kurt Helge, har valgt at gøre Folkebevægelsen til sin hovedarving. Hans sidste håndsrækning til Folkebevægelsen har haft afgørende betydning for Folkebevægelsens økonomiske genopretning, og dermed vores fremtidige mulighed for at føre den næste valgkampagne, hvad enten det bliver EU-parlamentsvalgkampagnen eller en folkeafstemningskampagne. 8. Flere medlemmer: Vi må klart sige, at her, har vi ikke opfyldt vores mål om 500 nye medlemmer. Vi fik kun ca. 100 nye medlemmer i år. Og den væsentligste forklaring er, at vi simpelthen ikke har taget det alvorligt. De steder hvor lokale komiteer/medlemmer er gået ud og har spurgt, kan vi måle en positiv effekt. Ud over at nye medlemmer giver basis for øget lokal aktivitet, så er de også lige så gode som økonomiske bidrag. Så hvis man ikke ønsker at give 100 kr. til næste indsamling, så kan man blot skaffe et nyt medlem. 9. Komitéarbejde og Komitéudvalg: Hvor vi har svigtet på medlemsområdet, så kan vi nu så småt begynde at se den positive effekt af Komitéudvalgets arbejde med at skabe nye komitéer/genoplive sovende komitéer. Ved siden af det arbejde, har stærke komitéer et par steder i landet besluttet selv at tage hånd om deres respektive amtsområde, og er gået ind og har sat lidt fut i sovende komitéer. Dette er meget positivt, og det viser, at det kan lade sig gøre. Det arbejde vil givet føre til øget aktivitet, og også forhåbentlig øge muligheden for at øge medlemstallet. Komiteudvalget har især satset på at få mere styr på, hvem der er kontaktpersoner rundt om i landet og hvordan situationen er. Det blev gjort ved en rundringning i foråret, hvor udvalget forsøgte at tage temperaturen i komiteerne. Vi udpegede Fyns området til et prøveområde. Her er der mange medlemmer, men ikke så meget aktivitet. Der blev arrangeret et medlemstræf i slutningen af august i Odense. Det var vellykket og resulterede i et møde med valg af delegerede den 14. september, så arbejdet er så småt i gang igen i det fynske område. Viborg/Ringkøbing-området havde et medlemstræf 2. september. Her blev der truffet en masse gode beslutninger om fremtiden og nye samarbejdsformer i området. Detr viser en god portion optimisme og gåpåmod. En veloplagt Ole Krarup fortalte om EUs nyeste uhyggelige tiltag på retsområdet. Der er stadig meget at gøre, men der er optimisme og tro på fremtiden. Komiteudvalget vil arbejde på at komme hele landet rundt. 10. Fagligt udvalg og Fagligt Nyhedsbrev: Siden sidste landsmøde har Fagligt Udvalg gjort følgende: - afholdt møde en gang om måneden for at planlægge og koordinere arbejdet - udgivet fagligt nyhedsbrev hver tredje måned - arbejdet med at opdatere det faglige adressekartotek Rent politisk har det hovedsageligt været temaerne havnedirektivet, servicedirektivet og EUs indflydelse på den kollektive velfærd, der har været centrale. Dette er bl.a. kommet til udtryk ved: Når der skal samles penge ind er der mange muligheder. Pandrup-komiteerne har i mange haft stor succés med store loppemarkeder. Foto: Lasse Olsen

6 - støtteudtalelse til havnearbejderne og et offentligt møde om havnedirektivet - deltagelse i konferencer i Oslo og Berlin, samt i det sociale forum i Athen - diverse læserbreve i såvel aviser som fagblade Fagligt Udvalg består for nuværende af otte medlemmer, der alle ønsker at fortsætte arbejdet i det kommende år. Fagligt Udvalg er naturligvis interesseret i, at endnu flere melder sig til at deltage i arbejdet. 11. Internationalt udvalg og TEAM: Se Internationalt Udvalgs egen beretning. Repæsentanter for Fagligt Udvalg deltog i demonstrationer mod servicedirektivet i Strasbourg i februar. Foto: Michael Johnson 12. Komitéfonden: Fonden administrerer og uddeler midler til komitéerne. Fonden har flere puljer til rådighed alt efter formålet. Der uddeles en del af Folkebevægelsens midler fra Nævnet til Fremme af Debat og Oplysning om Europa, der uddeles midler til etablering eller genoplivning af komitéer; der uddeles midler fra Folkebevægelsens egne midler til aktiviteter, der ikke kan dækkes af f.eks. nævnsmidler. Aktiviteter og udgifter, der dækkes, kan være møder, tryksager, annoncer, porto o.s.v. 13. Folkebevægelsen i medierne Mediebilledet ændrer sig konstant. Med en stribe nye gratisaviser og den uafbrudte udvikling på internettet, tv og radio åbnes der flere muligheder, og døgnrytmen ændres med deadlines spredt ud på morgen, middag, aften og nat. Siden landsmødet i 2005 er der sendt over hundrede pressemeddelelser ud, hvor en mindre del er blevet citeret af Ritzau og pressen. I gennemsnit har Folkebevægelsen været i landsdækkende medier mindst en gang om måneden. Det er især sket i forbindelse med større eller vigtige ting som kemikaliereformen REACH, servicedirektivet, Europa-debatten i forbindelse med Borgernes Dagsorden, forslag om EU-nummerplader, salmonella-skandalen, Folkebevægelsens finanslovsforslag samt kommissionens forslag om flertalsafgørelser på alle retspolitiske spørgsmål. Selvom det har været et år uden folkeafstemninger eller parlamentsvalg på dagsordenen det eneste som gør medierne interesseret i EU så er vi stadig ikke tilstrækkeligt synlige. Forretningsudvalget har nedsat et medieudvalg for at udvikle en langsigtet informationsstrategi, der skal styrke dette arbejde. 14. Debat i medierne: Folkebevægelsens læserbrevsnetværk er kommet godt i gang. Det kan ses, at flere er meget aktive i dette, og det kan igen aflæses positivt på avisernes debatsider. Skulle der være nogle, der ønsker at komme med i vores læserbrevsnetværk og dermed modtage Folkebevægelsens pressemeddelelser m.m. og de øvrige deltageres indlæg til inspiration, kan det ske ved henvendelse til Folkebevægelsens informationschef Ib Roslund. En forudsætning for deltagelse er dog, at man har adgang til . Folk i Bevægelse har bl.a.fået forbrugerminister Lars Barfoed til egenhændigt at skrive læserbrev om salmonella. Vi har også interviewet bl.a. Færøernes lagmand (statsleder) Joannes Eidesgaard (om tilnærmelse til EFTA). Div. pressefotos 15) Folk i Bevægelse Folkebevægelsens blad har måttet omstille sig efter postvæsenets krav til placering af adressefeltet. Men det udkommer fortsat ni gange om året blandt andet med læserbrev fra forbrugerminister Lars Barfoed, interview med Færøernes regeringsleder og masser af artikler om EU og EU-modstanden. I efteråret har

7 bladet også givet plads til en særlig ungdomsside skrevet af Folkebevægelsens Ungdom mod EU. 16) Hjemmeside og nyhedsbrev Folkebevægelsens hjemmeside besøges fortsat i gennemsnit af over 2000 danskere hver måned. Selvom der arbejdes konstant med udvikling og vedligeholdelse vedligeholdelse af siden, så er der behov for en mere omfattende forbedring og fornyelse af ikke mindst designet. Forretningsudvalget har derfor nedsat et udvalg, som arbejder med udviklingen af en ny hjemmeside som kan tilbyde nogle af de nye funktioner, der i dag bliver mere og mere almindelige. Det drejer sig bl.a. om en betalingsservice (eks. betaling af kontingent) og visning af filmklip. Folkebevægelsens gratis e-post baserede nyhedsbrev udkommer nu på tredje år med langt over 400 abonnenter, hvoraf mange er fra fagbevægelsen, fra medier og fra EU-kritiske organisationer i ind- og udland. 17. Samarbejde med andre EU-modstandere og EU-kritikere: Dette samarbejde har i det forløbne år primært været gennem og i forbindelse med Borgernes Dagsorden. 18. Sekretariatet i København og Bruxelles: Sekretariatet er en meget variabel størrelse med mange forskellige opgaver. For det første er vi et serviceorgan for hele landet, for forretningsudvalget, arbejdsudvalg, komitéer, enkeltpersoner og for styrelsen. Til daglig kommer der heldigvis en lind strøm af henvendelser om materialer og møder, indmeldelser indgår og koordineres. Der kan være besøg og henvendelser fra enkeltpersoner, organisationer, skoler og uddannelsessteder, biblioteker, arbejdspladser m.m. Endelig skal der holdes styr på medlemskartoteket. Herudover sker der såvel i København som i Bruxelles en omfattende politisk sagsbehandling. Resultatet kan aflæses i arbejdspapirer, udgivelser, pressemeddelelser, læserbreve og meget andet. Samtidig svarer sekretariatet på en lind strøm af henvendelser med spørgsmål og kommentarer til EU, og vi hjælper med at skaffe dokumentation. Desværre har sekretariatet måttet tage afsked med to medarbejdere af forskellige grunde. Lars Pedersen er stoppet som assistent for Ole Krarup i Bruxelles efter mange års indsats. Den siger vi tak for. Lars efterlader naturligvis et hul arbejdsmæssigt som vidensmæssigt. Vi håber at bevare kontakten og ønsker Lars held og lykke fremover. Det samme gør vi til Magnus Falko, som efter et år på landssekretariatet ikke kan fortsætte. Magnus har i det forløbne år især arbejdet med miljøpolitik, men også deltaget i det generelle arbejde. Tak for indsatsen. Afgangene betyder naturligvis, at det antal arbejdstimer, vi har til rådighed til løsning af opgaverne, bliver mindre. Sekretariatet håber derfor på en vis forståelse for den trængte situation. Vi vil gøre, hvad vi kan, for fortsat at være i stand til at yde en god og nyttig service og indsats. Endelig er der grund til at understrege, at uden mange løse og faste aktivister ville det ikke være muligt at gennemføre de aktiviteter, som er nødvendige. Vi vil derfor også i år sige tak til de heldigvis mange frivillige omkring sekretariatet og i komitéerne, der altid er villige til at give et nap med. Sekretariaterne i København og Bruxelles forsøger fortsat at tilbyde den bedst mulige sagsbehandling, men resourcerne er begrænsede. Sekretariaterne i København og Bruxelles desværre måtte tage afsked med to medarbejdere. Dels Lars Pedersen (for oven, som i mange år har lavet et flot stykke arbejde i parlamentet, og dels Magnus Falko (for neden), som har været ansat i et år og især arbejdet med miljøspørgsmålet