DBU Bulletin Nr. 5 - maj 2001 Tilbud skal få unge til U/17-slutrunde Tilskueraktiviteter udenfor stadions ved EM-slutrunden for U/17-landshold næste år. Tilbud om undervisningsmateriale til skolerne Aktiviteter for tilskuerne udenfor de 12 stadions ved EM-slutrunden næste forår skal være med til at sikre mindst 1.000 unge tilskuere til hver af de 32 kampe ved slutrunden. Det er baggrunden for projektet til 400.000 kroner, som omfatter tilbud som præcisionsspark og måling af farten i skud i form af et slags fodbold-tivoli udenfor de respektive stadions fra tre timer inden kampenes start. DBU Eliteudvikling er ansvarlig for arrangementet af slutrunden, og har i ansøgningen om at sikre sig slutrunden hos det europæiske fodboldforbund, UEFA, blandt andet anført målsætningen om et tilskuergennemsnit på 1.000 per kamp. I forsøget på at nå målsætningen har sektoren bedt DBU Børn og ungdom om forslag til markedsføring af turneringen overfor de unge. Det er afdelingens Thomas Gram, der har udviklet ideerne til tilskueraktiviteterne, og han står også bag planerne om et supplerende undervisningsmateriale. Udviklingen af et elektronisk skolemateriale i et web-miljø er et tilbud til kommunerne og skolerne i de 11 berørte kommuner. Det er en investering på 1,6 millioner kroner, som naturligvis kun vil blive gennemført, hvis interessen fra de relevante kommuner og skoler viser sig positiv. U/17-slutrunden vil omfatte DBUs U/17- landshold og 15 andre landshold, og vil blive spillet i perioden 27. april til 10. maj 2002 på følgende stadions på Sjælland og Lolland-Falster: Farum Park, Gladsaxe Stadion, Herfølge Stadion, Hvidovre Stadion, Køge Stadion, Lyngby Stadion, Nakskov Idrætspark, Nykøbing Idrætspark, Næstved Stadion, Roskilde Idrætspark, Slagelse Stadion og Valby Idrætspark. Lars Berendt / lars@dbu.dk Formanden - Tanker på en forårsdag Indhold Tilbud skal få unge til U/17-slutrunde... 1 Bestyrelsen overvejer dameprojekt... 2 Formandsprofil... 3 Topkampe på kunstgræs... 3 Rimelig dansk TOTO-lodtrækning... 5 Thorkild Bekker død... 7 Peter Mikkelsen efterspurgt... 7 Formandens tanker på en forårsdag... 9 Tema: Integreret talentudvikling... 12 Liniedommerrapport... 19 Aktuelle nyheder - tjek www.dbu.dk - DBU Bulletin i online version
Bestyrelsen overvejer dameprojekt Bestyrelsen overvejer ambitiøst eliteudviklingsprojekt for damefodbolden DBUs bestyrelse mødtes allerede fredag aften den 20. april forud for bestyrelsesmødet lørdag. Her blev bestyrelsen præsenteret for udviklingsprojektet dansk damefodbold i verdenseliten af Dame A-landsholdstræner Poul Højmose og Pia Holmen, Team Danmark, der har udarbejdet oplægget. Projektets grundidé bygger ifølge Højmose på et samarbejde mellem klubberne, spillerne, trænerne, lederne, DBU og Team Danmark i en form for hjælp til selvhjælp, hvor det gælder om at udvikle et elitært klubmiljø samt en satsning på Damelandsholdet. Problemstillingen, som oplægget fordrer, at bestyrelsen skal tage stilling til, er, hvorvidt klubfodbolden skal gøres til base for projektet i form af decentrale kraftcentre, eller om man i stedet skal satse på en gruppe på 25-28 spillere. Under drøftelsen blev der blandt bestyrelsesmedlemmerne udtrykt tvivl om, hvorvidt potentialet til en koncentreret elitesatsning overhovedet er til stede, eller hvorvidt man i første omgang fortsat skal satse mest på at opbygge et bredere fundament med henblik på en senere elitesatsning. Der var imidlertid enighed om nødvendigheden i, at der er behov for at opbygge et elitemiljø i klubberne for derigennem at optimere damespillernes hverdag både træningsmæssigt og socialt. Projektforslaget vil i sin ultimative form beløbe sig til godt 5,9 millioner kroner det første år og omkring 6,7 millioner kroner årligt hver af projektets følgende tre år. Det forventes, at Team Danmark i givet fald vil støtte projektet med 50%. Bestyrelsen vil drøfte oplægget på kommende møde Kristi Himmelfartsdag torsdag den 24. maj. Lars Berendt / lars@dbu.dk Bestyrelsen enig i behov for et elitemiljø for Merete Pedersen og OB. Bulletin 5 - side 2
Formandsvalg 2002 Formandsprofil Profil for DBUs kommende formand definerede DBUs bestyrelse tilsluttede sig på mødet lørdag den 21. april et udkast til en formandsprofil for DBU. Arbejdspapiret baserer sig på en drøftelse i forretningsudvalget fra 30. marts, om hvordan profilen for unionens kommende formand kan eller bør formuleres samt en række konkrete forslag på elementer til profilen. Beskrivelsen omfatter blandt andet krav til den kommende formands fodboldmæssige ledelsesbaggrund, krav til den pågældendes færdigheder såvel en række nødvendige krav som ønskelige krav samt nogle menneskelige egenskaber. Endelig stiller arbejdspapiret en række spørgsmål til den kommende formands formelle tilknytning til unionen, herunder hvorvidt formanden skal honoreres, og hvorvidt posten skal beskrives som værende heltids, halvtids eller deltids. Bestyrelsen vil benytte arbejdspapiret, når de 16 medlemmer senere på året vil forsøge at opnå enighed om indstillingen af én kandidat til formandsposten, der skal besættes til februar næste år. Lars Berendt / lars@dbu.dk Topkampe på kunstgræs Landskampe og europæiske klubkampe på kunstgræs indenfor få år DBU vil følge udviklingen på kunstgræsområdet. Udviklingen på kunstgræsområdet går meget hurtig i disse år, og det er min opfattelse, at vi skal være med, var generalsekretær Jim Stjerne Hansens opfordring til bestyrelsen på dagens møde. Det forudses, at den tekniske udvikling af kunstgræstyperne betyder, at kunstgræsbanerne om få år vil have de samme spillemæssige egenskaber som naturgræs. Dertil kommer de allerede kendte fordele ved kunstgræs, der er lettere at vedligeholde, er uafhængige af vejrlig og tåler en meget højere belægningsgrad end naturgræsbaner. Således skønnes det, at en kunstgræsbane bestående af krølgræs og gummigranulat vil have en levetid på otte til 12 år. Anlæggelses- og vedligeholdelsesomkostningerne er tillige billigere ved kunstgræsbaner end naturgræsbaner. Det forventes derfor, at såvel det internationale fodboldforbund, FIFA, som det europæiske fodboldforbund, UEFA, indenfor en overskuelig årrække vil tillade, at fodboldkampe på højt internationalt niveau kan afvikles på kunstgræs af høj kvalitet. Forbundene tillader allerede afviklingen af kampe på kunstgræs på forsøgsbasis. DBU vil derfor forsøge at definere en produktautorisation af kunstgræsbaner således, at unionen kan sikre et ensartet niveau af de fremtidige baner herhjemme, og DBU dermed på sigt kan give tilladelse til afvikling af turneringskampe på kunstigt underlag både på lokalunions- og divisionsniveau. Konkret vil DBU allerede nu positivt medvirke til opgradering af banerne i de eksisterende fodboldhaller og udendørsbaner herhjemme i form af udlægning af gummigranulat. En investering på mellem 50.000 og 100.000 kroner per bane. Lars Berendt / lars@dbu.dk Jesper Falck og AB får måske også kunstgræs under knopperne på Gladsaxe Stadion indenfor en kortere årrække. Bulletin 5 - side 3
Annonce: Arla
Rimelig dansk TOTO-lodtrækning De to danske klubber i sommerens Intertoto turnering skal møde slovensk hold samt vinderen af kamp mellem svensk og walisisk klub Mindre end to måneder efter landsholdet spillede mod Slovenien i Parken står endnu et dansk hold overfor en slovensk modstander. Det sker i weekenden den 16./17. juni, hvor det første af Danmarks to hold i sommerens TOTO-turnering skal i ilden mod Sloveniens deltager med returkamp på udebane den følgende weekend. Danmarks øverst rangerende TOTO Cupdeltager træder ind i anden runde i weekenden den 30. juni/1. juli, hvor holdet skal møde vinderen af kampen mellem den walisiske og svenske deltager fra første runde. DBU fik den 5. april besked fra UEFA om, at det græske fodboldforbund havde trukket sig fra den traditionsrige sommerturnering, og Danmark dermed fik en ekstra plads i turneringen. Det europæiske fodboldforbund, UEFA, oplyste ved samme lejlighed, at det ene af de to danske hold i turneringen ville blive seedet, og således først indtræder i anden runde. Idet UEFA af administrative årsager skal have oplyst navnene på de deltagende klubber allerede mandag den 28. maj, vil det være placeringen efter tredjesidste spillerunde i Faxe Kondi Ligaen søndag den 27. maj 2001, der afgør, hvilke to hold der indtræder i TOTO-turneringen. Kun hold, der på denne dato ikke har mulighed for at opnå kvalifikation til en anden af UEFAs turneringer Champions League eller UEFA Cup en kan komme i betragtning. Uanset at de efter sidste spillerunde opnår en placering, der ville berettige dem til en sådan plads. Turneringen afvikles som en cup-turnering med i alt 60 klubber. Det betyder en turnering over fem runder (10 spilledage) efter pokalturneringsprincippet, hvor der spilles både ude- og hjemmekampe. I første runde indtræder 40 klubber, i anden runde indtræder 12 seedede hold samt de 20 vindere fra første runde, mens de otte top-seedede hold samt de 16 vindere fra anden runde kommer ind i tredje runde. De økonomiske vilkår for deltagelsen er i runde 1-3 godt 250.000 kroner per spillede runde, mens deltagelse i runderne 4 og 5 (semifinale og finale) giver hvert hold cirka 200.000 kroner per spillede runde. Dansk Tipstjeneste vil ligesom i sidste års turnering betale de deltagende klubber en lumpsum på 57.500 kroner inklusiv moms samt rejse- og opholdsudgifter for op til 270.000 kroner i alt for begge hold. Sidste sommer deltog Silkeborg og AaB, der indtrådte i henholdsvis første og anden runde. Silkeborg modtog godt 250.000 kroner og AaB godt 500.000 kroner fra UEFA for deltagelsen. Fire klubber har på forhånd meldt fra til en given deltagelse. Det er Brøndby, Herfølge, Lyngby og Silkeborg. De øvrige klubber har på forhånd accepteret betingelserne for tilmeldingen. Siden 1995 har de tre bedste hold i TOTO Cup en kvalificeret sig til UEFA Cup en. Dette år spillede Girondins de Bordeaux sig videre fra TOTO Cup en til finalen i UEFA Cup en. Lodtrækningen blev foretaget tirsdag den 10. april. Lars Berendt / lars@dbu.dk Silkeborg var den ene af de to danske deltagere i TOTO Cup en sidste år. Bulletin 5 - side 5
Annonce: Dong
Thorkild Bekker død Indehaver af DBUs Guldnål, Thorkild Bekker, er død kort efter at være fyldt 77 år Thorkild Bekker var hele livet B 1903 er, og opnåede 105 kampe som målmand på klubbens 1. hold. Efter sin aktive karriere gik han ind i lederarbejdet i sin klub, først som medlem af spillerudvalget, derefter som sekretær i bestyrelsen og endeligt i perioden 1959 81 som formand. I DBU var Thorkild Bekker medlem af bestyrelsen i 1965 80 og i samme periode medlem og formand for turneringsudvalget. I perioden 1980-94 var han den første formand for DBUs old boys-udvalg. Thorkild Bekker var af den gamle fodboldlederskole, retlinet og eftertænksom, men altid positiv overfor at deltage i udviklingen af fodbolden, og en af dem der hurtigt konverterede fra troen på amatørfodbold som den eneste mulighed til at tro på betalt fodbolds muligheder i Danmark. Thorkild Bekker var således også med til at planlægge, da B 1903 og KB sammen besluttede at etablere FC København. Udover posterne i B 1903 og DBU har Thorkild Bekker i årenes løb beklædt tillidsposter i Dansk Tipstjenste og i Københavns Idrætspark. Thorkild Bekkers store indsats for dansk fodbold blev i 1974 belønnet med DBUs Guldnål. Thorkild Bekker vil af dem i DBU, der nåede at arbejde sammen med ham, blive husket som en meget retskaffen og kompetent fodboldleder med et stort hjerte for sporten, som han altid satte over personlige interesser. Æret være Thorkild Bekkers minde. Jim Stjerne Hansen / jmsh@dbu.dk Peter Mikkelsen efterspurgt Den tidligere Verdens Bedste Dommer aktiv hos både UEFA og FIFA Peter Mikkelsen valgte i 1998 at stoppe som dommer på internationalt niveau, og året efter lagde han også fløjten på hylden i de danske turneringer. Siden har han fungeret som dommerbedømmer herhjemme, og blev straks efter engageret af det europæiske fodboldforbund, UEFA som dommerbedømmer og delegeret til såvel landskampe som kampe i de europæiske klubturneringer. I denne sæson er Peter Mikkelsen så også inkluderet som dommer-instruktør hos UEFA, ligesom det internationale fodboldforbund, FIFA, samtidigt begyndte at benytte ham i samme funktion og som delegeret til forbundets VM-kvalifikationskampe. Det er første gang samme person benyttes som dommerinstruktør af både UEFA som FIFA. Peter Mikkelsen blev kåret som Verdens Bedste Dommer i 1991 og 1993, og nåede at optræde som dommer i VM-slutrunderne i Italien i 1990 og USA i 1994 samt ved EMslutrunderne i Sverige i 1992 og i England i 1996. Peter Mikkelsen, 40 år, der var afdelingschef i DBU Turneringer i perioden 1995 til 2000, er i dag human ressource manager (personalechef) hos it-virksomheden ServiceGruppen i Hedehusene. Bulletin 5 - side 7
Formanden Tanker på en forårsd Formanden har gjort sig nogle tanker om struktur, transfer og antallet af hold i rækkerne Årets repræsentantskabsmøde er overstået med fokus på personvalg og alt, hvad dertil hører af aftaler og bagtaler, koalitioner og modkoalitioner. Godt det er overstået, for så er der måske en mulighed for at trænge igennem med nogle vigtige synspunkter, som hidtil kun har fundet vej til døve øren. Jeg har nu forsøgt at få en strukturdebat i gang i to-tre år uden nævneværdig respons, i hvert fald kun hvis forslagene har været så vidtgående, at nogle er faret i blækhuset i protest. Og det er kun sket få gange. Den eneste grund til den manglende interesse for at ændre og forbedre tingenes tilstand, som jeg kan få øje på, er for mig også én af de graverende svagheder ved organisationen Dansk Boldspil-Union. Tænker lokalt, ikke globalt I organisationens styrende organer sidder en masse brave og dygtige fodboldledere, men kun et fåtal er i stand til når de vigtige beslutninger skal træffes at sætte sig ud over egne problemer og sorger og tænke og foreslå i helhedens interesse. Dette gælder klubfolk, og det gælder lokalunionsmedlemmerne. Det er vel egentlig meget forståeligt, men det er ikke særlig sundt for vores organisation. I mere end 30 år har debatten drejet sig om, hvorvidt DBU skulle være en enhedsorganisation eller en sammenslutning af interessegrupperinger, hver med mere eller mindre selvstyre. Jeg hverken kan eller vil skjule, at jeg i mine yngre år og med væsentlig mindre erfaring end i dag havde sympati for og arbejdede også for den sidstnævnte organisationsform. Året 1990 blev imidlertid et vendepunkt for mig. Dét år blev det mig helt klart, at vi var på gale veje, og at der måtte sadles om. Stormløbet mod generalsekretæren med argumentationer og påstande som savnede ethvert realistisk grundlag, og som var grebet ud af luften, blev for mig signalet til at gå ind i et helhjertet forsøg på at få skabt en enhedsorganisation. I virkeligheden indlysende, for hvordan skal en fodboldkultur ellers overleve? Alle i organisationen har brug for hinanden. På ethvert niveau fra yngste lilleput til ældste old boys-spiller har alle en fælles interesse i at alle organisationens funktioner fungerer på uddannelsesområdet, indenfor turneringsadministration, kommunikation osv., osv. Ingen må søge sit eget, spredte skal vi styrte, men samlede skal vi stige, står der på en bjælke i AGFs klubhus. Men begivenhederne i slutningen af 80 erne havde skabt to afgørende sygdomme i organisationen. De professionelle og amatørerne Først en utrolig mistillid mellem sportskammerater. En holdning, der efter mere end 10 års arbejde stadig er rester af, og som virker hæmmende på mange områder. For det andet blev der fokuseret kraftigt på begreberne amatører contra professionelle ledere. Denne opdeling lever til dels i bedste velgående. Mistilliden blev kunstigt skabt og understøttet af den ulyksalige medlemsparagraf, som vi i fællesskab havde fået indført i troen på at en fredelig sameksistens havde været mulig. En paragraf, som den dag i dag er garant for, at et fornuftigt samspil mellem elite og bredde ikke vil kunne finde sted. Denne paragraf bør ændres, men forsøgene herpå er hidtil strandet på en imaginær opfattelse af en magtkamp. Det er altså en vej til udvikling. Som en logisk følge af ovenstående kom værdiladningen af begreberne professionel og amatør med sidstnævnte som de dumme og de professionelle som de kloge. En helt ubegribelig opdeling, som savner realiteter bagude. Sammensætningen af repræsentantskabet giver da et helt andet billede af ledelse og styring i de professio- Bulletin 5 - side 8
ag nelle klubber, og styrker bestemt heller ikke opfattelsen. I øvrigt skal det fastslås, at hvis nogen arbejder med fodboldklubber for at tjene penge, så er man på et galt spor. Først og fremmest er der ikke særlig mange midler til frigivelse til aktionærer eller andre investorer, og for det andet er de nødvendige sportslige hensyn af en ganske anden karakter end de daglige produktionsmæssige problemer i maskinfabrikken. Dårlig økonomi Og således har vi nærmet os ét af de store problemer i dansk topfodbold; økonomien. Vi kan hurtigt blive enige om, at klubberne ligger, som de har redt med alt for store omkostninger specielt til spillerlønninger og et for ustabilt indtægtsgrundlag. Men dette sørgelige faktum må ikke skjule, at der ikke er økonomisk og publikumsmæssig baggrund for det niveau, som i dag søges opretholdt. Der spildes mange ressourcer på at holde i alle tilfælde 2. division oppe på et niveau, hvor der slet ikke er noget grundlag, og hvor rejseomkostninger til dommerne spiller en stor rolle. Det bør endnu engang overvejes om disse divisioner skal være landsdækkende, eller afvikles på regionalbasis med et omkostningsniveau, der modsvarer de faktiske forhold. Antal af hold i superligaen burde af økonomiske årsager formentlig reduceres i hvert fald til 10, måske otte hold og med kun én nedrykker og én oprykker. For at sikre en oprykker en fair chance for at blive skulle vedkommende klub have en særstøtte fra TV-pengene det første år, ligesom nedrykkerne skulle understøttes det første år. Dette skulle efter min mening betyde en styrkelse af toppen i dansk fodbold. Dermed skulle vi igen kunne gøre os mere synlige i de internationale turneringer, hvilket vi har savnet i nogle år, og også blive mere attraktive som eventuelle partnere i nye turneringer, idet det her igen må fastslås, at deltagelse i nye turneringer kræver to forhold opfyldt; turneringen skal være godkendt af UEFA, og deltagelse i dansk divisionsfodbold skal opretholdes. I modsat fald er sanktionerne klare og nævnt ofte nok. Transfersystem Et nyt transfersystem ser snart dagens lys, og med de oplysninger der er sivet ud, synes fornuften at have sejret. Vi kan derfor ligeså godt begynde at forberede os på de nye tilstande. Før Bosman-dommen betaltes i Danmark af de professionelle klubber, der skrev kontrakt med en spiller, en sum på 30.000 kroner til klubben/klubberne, den pågældende spiller kom fra. Det var en fornuftig ordning, som alle var tilfredse med. Vi skal have indført noget lignende, men også med et blik på de kommende internationale regler. Det kunne være så; for en ungdomsspiller betales 10.000 kroner per år fra han fyldte 12 og til han blev tilmeldt sin nye klub. Bider han sig fat og får en standardkontrakt med sin nye klub betales et yderligere engangsbeløb på 50.000 kroner, og rejser han til udlandet, vil der være yderligere 300.000 kroner at betale. Altså hvis en ung mand skifter klub, når han er 16 år, og han senere bliver kontraktspiller og til sidst rejser til udlandet, vil der skulle betales i alt 390.000 kroner. Sådan noget lignende forestiller jeg mig. Men alt dette er kun ord på papir, og bliver aldrig til virkelighed, før alle lærer at tænke på helheden og se på, hvad der er bedst for dansk fodbold som helhed. Derfor skal vi ud af vore gamle strukturer. Vi kan ligeså godt se i øjnene, at FLU ikke eksisterer mere. Hvis ingen har villet indse dette, så må dog den sidste tvivler være overbevist af de politiske manøvrer, der foregik i tiden op til den sidste lørdag i februar. Og klubberne kan ligeså godt indse, at Divisionsforeningen i dagens virkelighed er et ganske overflødigt organ og uden slagkraft. Derfor endnu engang; lad os få en strukturdebat, den er mere end nogensinde nødvendig. Poul Hyldgard, formand Bulletin 5 - side 9
Annonce: Hummel
Tema Integreret talentudvikling Succes for eliteprojekt Første ITU-spiller på landsholdet. Mange spillere allerede etablerede i førsteholdstrupper Martin Albrechsten, AB, blev første spiller tilknyttet unionens nyeste eliteprojekt, integreret talentudvikling (ITU), der har nået A-landsholdet. Med kun trekvart år på bagen er det imidlertid ikke rimeligt at tilskrive ITU succesen for den 20-årige forsvarsspillers markante fremgang, som blandt andet har udmøntet sig i forfremmelsen fra U/21-landsholdet til A-landsholdstruppen og kåringen med Arla Talentprisen 2000 for sin indsats på U/21-landsholdet. Til gengæld er antallet af spillere under ITU-projektet, der er med i de respektive klubbers førsteholdstrupper, et rimeligt parameter at benytte i evalueringen af projektet efter de første ni måneder. I gennemsnit er fire ITU-spillere på nuværende tidspunkt at finde i de 10 klubbers førsteholdstrupper, viser en undersøgelse foretaget af projektets styregruppe. Undersøgelsen viser også, at 14 af de 111 spillere, der p.t. indgår i projektet, ikke i forvejen har deltaget i nogle af DBUs talentprojekter; unionsstævnerne, struktureret talentudvikling (STU) eller ungdomslandsholdene. Tallene viser, at ITU er et åbent system, hvor der altid er plads til, at gode spillere kan komme ind, forklarede Flemming Serritslev. I sin egenskab af træner på U/21-landsholdet har han netop haft udtaget én af de spillere, der aldrig tidligere har været tilknyttet unionens projekter, AaBs Morten Larsen, der er kommet til klubben fra Hjørring, og som nu er fuldtidsprofessionel i klubben. Omvendt viser tallene også, at vi sammen med klubberne og talenttrænerne har et effektivt netværk af spejdere, påpegede Serritslev. Den konkrete målsætning for ITU-projektet er, at spillerne tidligere skal være i stand til etablere sig på de respektive klubbers førstehold i enten Superligaen eller 1. division, samt at projektet skal styrke U/21-landsholdet og naturligvis på sigt A-landsholdet. Lars Berendt / lars@dbu.dk 20-årige Martin Albrechsten er første ITU-spiller, der når Herre A-landsholdet. Flere er på vej.
Tema Integreret talentudvikling Individuelt træningsprogram Talentprojektet ITU er i lighed med det i 1992 etablerede struktureret talentudvikling (STU) et individuelt udviklingsprogram. Programmet baserer sig således på individuelt opstillede mål for den enkelte spiller, eksempelvis vending med bold og førsteberøringer. I modsætning til det centralt styrede STU med træningssamlinger på centre, udmærker ITU sig ved dets decentrale opbygning, hvor spillerudviklingen foregår i de udvalgte klubber. Trænere og metoder Træner for spillere, ikke for hold Et af de reelt set få problemer, vi har erfaret på nuværende tidspunkt, er trænernes opgaver i klubberne. Det har vist sig at være forbundet med nogle problemer både at skulle være ITU-træner og på samme tid assisterende træner for førsteholdet i klubben. ed fremtidige ansættelser vil vi vurdere denne problemstilling meget nøje, påpegede Flemming Serritslev. Det indgår i projektet og klubberne er forpligtet til det at trænerne skal følge et undervisningsprogram udarbejdet og gennemført af DBU. Som led i denne uddannelse følger trænerne på skift ungdomslandsholdenes venskabskampe. I forholdet til trænerne understregede han samtidig, at for at sikre, at ITU funge- rer som det for spillerne individuelle udviklingsprogram, det er tiltænkt, er det væsentligt at trænerne ikke skal have opfattelsen af at være træner for et hold, men derimod for den enkelte spiller. Talenttrænerne i klubberne arbejder på baggrund af en for spillerne individuel udarbejdet udviklingsplan, der blandt andet fokuserer på spillernes almene færdigheder, spillestilsfærdigheder og spidsfærdigheder. Det er foreløbigt vores erfaring, at vi måske skal fokusere mest på spillerens spidsfærdigheder, de kvaliteter, der gør, at han udmærker sig som individualist i forhold til nogle af de færdigheder, der måske aldrig bliver aktuelle for den pågældende spiller, nævnte Flemming Serritslev. Temaet er skrevet af Lars Berendt. Christian Bordinggaard og Flemming Serritslev har læst korrektur. Bulletin 5 - side 12
Civil uddannelse et krav Spillerne på skolebænk og træningsbane DBU tænker også på spillernes fremtid efter fodboldkarrieren. Således kræver ITU-projektet, at spillerne parallelt med fodboldtræningen gennemgår en civil uddannelse. Og de 10 klubber udviser høj interesse i at leve op til kravet om at arbejde med en civil uddannelsesplan for spillerne. I Brøndby IF er talentchef Kim Vilfort, uddannet folkeskolelærer, ansvarlig for denne del, mens Køge Boldklub for eksempel har valgt at lægge denne opgave i hænderne på en pensioneret skoleinspektør. Vi skubber på for, at de får en uddannelse. Flere af spillerne har forklaret, at de ikke kan overskue en fuldtidsuddannelse samtidig med den megen fodboldtræning, og derfor er enkeltfagsundervisning og faguddan- nelser også helt acceptable. De skal ikke gå på kompromis med deres ambitioner om at få en god eksamen. Ligesom vi i Sebastian Svârds tilfælde forsøger at etablere fjernundervisning for ham i London, efter han forladt projektet til fordel for en kontakt med Arsenal, forklarede Per Andersen. Talenttrænerne er dog opmærksomme på, at det langtfra er alle spillerne under ITU, der i projektets første år er i gang med en uddannelse, men dertil sagde Per Andersen: Det er jo ikke usædvanligt, at unge mennesker i netop denne aldersgruppe tager et sabbatår, før de finder ud af, hvilken uddannelse, de vil vælge. Måske skal vi fremover forsøge at komme ind med udarbejdelsen af en uddannelsesplan på et aldersmæssigt tidligere tidspunkt. Gerne inden spillerne begynder at fokusere for meget på drømmen om at blive udlandsprofessionelle, mente Hans Brun Larsen. DBU-trænerne, der i øvrigt for alle tre s vedkommende har en pædagogisk uddannelse bag sig, er af samme årsag fleksible overfor spillernes deltagelse i de forskellige træningsaktiviteter. Vi giver ofte spillerne fri fra øst/vest-samlingerne, hvis vi føler, de er for meget optaget af for eksempel landsholdsaktiviteterne, i forhold til at passe deres skolegang, påpegede Per Andersen. Kim Vilfort har ansvaret for ITU-spillernes uddannelsesplaner i Brøndby IF. Bulletin 5 - side 13
Annonce: Forsvaret
Tema Integreret talentudvikling Tæt dialog og undervisning Styregruppen forsøger at sikre sig en tæt dialog med interessenterne Således har gruppen afviklet flere møder/ kurser med talenttrænerne og repræsentanter for de 10 klubber. Første møde den 12. oktober 2000 var med deltagelse af klubbernes ITU-trænere samt enten klubbens direktør eller sportschef. Her blev trænerne briefet om, hvilke betingelser klubberne har accepteret for at blive godkendt til projektet. Den 12. og 14. december 2000 blev der holdt møder på hver side af Storebælt med en gennemgang af træningsdagbogen, som spillerne skal udfylde. Trænerne samt en spiller fra hver klub deltog, med det formål at sikre, at spillerne kan benytte såvel deres respektive talenttrænere som en medspiller som vejleder i brugen af dagbogen. Seneste møde i Ikast var med trænerne den 12.-13.januar 2001, hvor temaerne blandt andet var Uddannelsesplaner for civil uddannelse ved Britta Riis fra Team Danmark, og anvendt teknik i højt tempo ved DBU s ungdomslandstrænere, samt hurtigheds- og springtest hvortil atletiklandsholdets træner, Lars Nielsen, og Ashley Tootle fra Trænerskolen i Aalborg var indbudt som foredragsholdere. Seneste: Bestyrelsen positiv overfor udvidelse Bestyrelsen havde på sit møde lørdag den 21. april 2001 en holdningsmæssig debat omkring unionens talentudvikling Drøftelsen var koncentreret om netop eliteudviklingsprojektet integreret talentudvikling. Bestyrelsen besluttede, at projektets styregruppe skal undersøge, hvorvidt der er potentiale til at udvide projektet til at omfatte op mod yderligere fire klubber, efter klubberne har udtrykt stor tilfredshed med projektet. Derimod var bestyrelsen ikke indstillet på at udvide projektet med et såkaldt B-niveau som foreslået af divisionsudvalget, idet en sådan udvidelse ikke harmonerer med grundtankerne bag eliteprojektet. Bulletin 5 - side 15
Annonce: Danish Sports Travel
Tema Integreret talentudvikling Styregruppe og følgegruppe Integreret talentudvikling (ITU) er forankret i DBU Eliteudvikling Projektets faglige indhold er udarbejdet af en styregruppe bestående af DBUs landsholds- og talenttrænere Flemming Serritslev (U/20- og U/21-landsholdet), Per Andersen (U/17- og U/18-landsholdet) og Hans Bruun Larsen (U/15- og U/16-landsholdet) samt Pia Holmen fra Team Danmark. Styregruppen, der er ansvarlig for evaluering og videreudvikling af projektet, referer til følgegruppen bestående af repræsentanter for projektets interessenter; Susanne Hedegaard Andersen, Team Danmark, Lars Juul Jensen, Divisionsforeningen og Jim Stjerne Hansen, DBU. Christian Bordinggaard, DBU Landshold, er sekretær for ITU. Følgegruppen havde evalueringsmøde torsdag den 19. april. Flemming Serritslev og Hans Brun Larsen øverst, Per Andersen nederst. - Integreret talentudvikling blev etableret i august 2000. - Det er et individuelt udviklingsprogram for spillere i aldersgruppen 18 til 21 år. - Programmet gennemføres decentralt i 10 udvalgte klubber, der alle skal opfylde en række definerede kriterier til trænerens uddannelse, faciliteter, spillernes adgang til sundhedssektor, rådgivning af spillerne samt subjektive krav til talentpotentialet i klubben. - Projektet er udarbejdet af DBU Eliteudvikling. - Programmet koster p.t. 3,15 millioner kroner årligt primært i form af lønninger til trænerne i klubberne, uddannelse af trænerne etc. - hvilket dækkes solidarisk af projektets tre parter, Team Danmark, Divisionsforeningen og DBU. Dertil kommer klubbernes egne udgifter. - Inden projektet blev igangsat sidste sommer, rekvirerede 17 klubber oplysningsmateriale om projektet, 14 af dem søgte om at komme i betragtning, og efter møder med alle klubberne, valgte styregruppen de 10 klubber, der efter gruppens opfattelse for eksempel rådede over den største gruppe af kvalificerede spillere, og kunne tilbyde de skitserede faciliteter og support. Blandt andet en sundhedssektor. - De 10 klubber er AaB, AB, AGF, B 93, Brøndby IF, FC København, Lyngby, Køge, OB og Vejle. - Projektet er tre-årigt. Fakta Bulletin 5 - side 17
Annonce: Kyhl Reklame
7,2 km langs linien Af Peter Krustrup og Jens Bangsbo, Institut for Idræt, Københavns Universitet. Sprint- og intervaltræning er kamprelevant for liniedommere en videnskabelig undersøgelse af aktivitetsmønster og fysisk belastning i danske topkampe Aktivitetsmønster og fysisk belastning under fodboldkampe på top-niveau er grundigt beskrevet for spillere og rimeligt godt belyst for dommere, mens oplysninger vedrørende liniedommere har været yderst sparsomme. På den baggrund gennemførte vi i perioden 1998-2000 en undersøgelse af 12 liniedommeres træningstilstand samt bevægelsesmønster og fysiske belastning under en eller flere superligakampe. Projektet blev gennemført med støtte fra DBU og ved en stor indsats fra kamerafolkene Jan Malm Hansen, Lena Varntoft og Per Hansen. Aktivitetsmønster under kamp På baggrund af videofilmning og computerregistrering af bevægelsesmønsteret kunne det konstateres at liniedommere i danske topkampe gennemsnitligt tilbagelægger en samlet distance på 7,2 (variationsbredde: 5,8-8,2) km, hvoraf 2,9 (2,1-3,8) km blev tilbagelagt ved lav-intenst løb, 1,1 (0,8-1,4) km ved høj-intenst løb og 1,0 (0,1-2,4) km ved sidelæns løb. Den totale tilbagelagte distance for liniedommere er altså betydeligt mindre end for dommere (8-12 km) og spillere (9-13 km), mens mængden af hurtigt løb og sprint er lig dommeres og summen af sidelæns og baglæns løb er højere hos liniedommere end for både dommere og spillere. Antal gentagelser af jog og let løb var 262 (188-338), mens liniedommeren udførte i alt 112 (89-147) høj-intense løb og 94 (12-161) gentagelser af sidelæns løb. Det totale antal aktivitetsskift i løbet af kampen var hele 943 (807-1115), svarende til at liniedommeren ændrer sin aktivitet hvert 6. sekund gennem kampen. Derved ligner liniedommeres aktivitetsmønster dommere og spilleres - en fortsat og hyppig vekslen mellem perioder med intenst arbejde i form af hurtigt løb, sprint og sidelæns løb og lange restitutionsperioder med let aktivitet hvor liniedommeren står, går og jogger. Ud fra videoanalysen kunne det tillige konstateres, at godt 75% af de mere end 100 høj-intense løb var kortere end 20 m og at de kun yderst sjældent var længere end 35 meter; men også at liniedommeren gentagne gange måtte sprinte tæt på sin egen maximale løbehastighed. Et andet iøjnefaldende element var, at mens der forekom store forskelle i mængden af høj-intenst og sidelæns løb liniedommerne imellem, var der kun små forskelle for den samme liniedommer i forskellige kampe. Det tyder på, at den enkelte liniedommers fysiske form og individuelle stil har stor indvirkning på aktivitetetsniveauet, mens kampens tempo har en relativt lille betydning. En særlig stor individuel forskel blev konstateret i sidelæns løb, som er mere energikrævende end forlæns løb, men til gengæld giver liniedommeren front mod banen og et bedre overblik. Den investering ser f.eks. EM 2000-finalisten Jens Larsen ud til at gøre med glæde. I hvert fald tilbagelagde Jens Larsen godt 1,4 km ved sidelæns løb, da han blev filmet første gang i 1996, mens han tilbagelagde fortsættes... Bulletin 5 - side 19
Afsender: Dansk Boldspil Union Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby... Fortsat fra forrige side hele 2,3 og 2,4 km ved sidelæns løb i henholdsvis 1999 og 2000. Fysisk belastning under kamp Med et pulsbælte om brystet blev liniedommerens gennemsnitlige pulsfrekvens under kamp målt til 137 (117-159) slag/min, hvilket også er betragteligt lavere end gennemsnitsværdier hos dommere (162 slag/min) og spillere (170 slag/min). Pulsfrekvensen lå således mellem 120 og 160 slag/ min i hele 69% af den totale tid, mens den dog var højere end 160 slag/min i godt 11 minutter svarende til 12% af den totale tid. Dette indikerer, at den gennemsnitlige fysiske belastning for liniedommere under kamp er moderat, hvorimod der forekommer kortvarige meget intense perioder, der er altafgørende for en god kamppræstation. En konklusion der bekræftes af at mælkesyreindholdet i blodprøver taget umiddelbart efter 1. og 2. halvlegs afslutning var godt 5 mmol/l i gennemsnit, med individu- elle værdier på op til 14 mmol/l. Værdier der er ligeså høje som hos dommere og spillere. Sammenfatning Undersøgelsens vigtigste konklusioner er følgende: 1) Liniedommeropgaven er karakteriseret ved korte intense arbejdsperioder adskilt af lange restitutionsperioder med ingen eller let aktivitet; 2) maximale sprinter og hyppige sidelæns løb er centrale for liniedommerens bestræbelser på at holde sig på højde med næstbageste forsvarsspiller og skaffe sig et godt overblik over banen; 3) den tilbagelagte distance ved højintenst og sidelæns løb er betinget af liniedommerens fysiske form og individuelle stil frem for kamptempo; 4) liniedommere har et svedtab på 1-2 liter under kamp, hvilket forårsager et præstationstab med mindre liniedommeren har en tilsvarende væskeindtagelse; 5) træning og testning for liniedommere bør rette sig mod aktivitetsmønstret i kamp og bestå af gentagne maximale sprinter og intenst intervalløb; 6) sprinttræningen bør bestå af 15-30 m maximale sprinter med pauser svarende til 15-20 gange arbejdstiden; 7) intervaltræningen bør bestå af aerobt høj-intensitets-løb, hvor arbejdsperioderne udløser en pulsfrekvens på omkring 90% af personlig maximal-puls, med et 2:1 forhold mellem arbejde og pause. DBU Bulletin nr. 5 2001 Udgiver Dansk Boldspil-Union Redaktion Kommunikationschef Lars Berendt (ansv) Kommunikationsmedarbejder Jacob Wadland Lay-out DBU Kommunikation Oplag 3.000 Tryk & Prepress K. Larsen & Søn A/S Udgives 11 gange årligt. Næste nummer primo juni Bulletin 5 - side 20