Om Didaktik Kompetence Præsentationsteknik Kropssprog Litteratur Ekstra - Til egen læsning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T
Didaktik * og 9 HV-spørgsmål i forhold til læring *) Læren om undervisningens formål, mål, indhold og metoder Hvem skal lære? (deltagere) Hvorfor skal der læres? (formål) Hvad skal læres? (mål, indhold) Af hvem skal der læres? (metoder) Hvornår skal der læres? (metoder) Med hvem skal der læres? (metoder) Hvor skal der læres? (metoder) Hvordan skal der læres? (metoder) Ved hjælp af hvad skal der læres? (metoder) Overvejelser omkring din undervisning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T
Kompetencestigen Ubevidst kompetent Kan, véd, gør uden at være bevidst om det, eller kunne sige det Bevidst kompetent Kan, véd fx.. -kan vælge et egnet hjælpemiddel -kan anvende korrekt løfteteknik -kan anvende egnet forflyt.teknik Bevidst inkompetent Véd, hvad hun ikke ved eller har behov for at vide Ubevidst inkompetent gnorance is a bliss U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T
Præsentationsteknik U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T
Argumentation i præsentation Troværdighed Brug af etos, logos og patos (retorikken) Ethos: troværdighed, balance i karaktertræk/ dyder. Handler om afsenderens troværdighed - det billede, taleren ønsker at give af sig selv og sine kvaliteter. Logos: fakta, logik, måles og vejes, hjernesprog Appellerer til modtagerens intellekt og rationel stillingtagen Patos: passion, værdier, salgsargumenter, hjerte og billedsprog Appellerer til modtagerens følelser U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T
Dyderne for høj etos: ÅBEN og ÆRLG DREVET af DEALSME ETOS TEKNSK DYGTGHED - kompetent FAST DENTTET EVNE TL SELVKRTK, SELVRON, HUMOR Den stærkeste person er den, der tør sige sandheden på trods af konsekvenserne Præsentationer der fænger få dit budskab igennem af Kirsten Andersen m.fl., 2012 U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T
Du bruger Logos, hvis du LOGOS Refererer til forskningsresultater, referater, e.lign Fremlægger tabeller, kurver og modeller Viser billeder, der dokumenterer virkeligheden Argumenterer med logik, slutninger og teknisk sprog Neutral ordvalg Anonym stil Saglig bevisførelse Rationel stillingstagen Præsentationer der fænger få dit budskab igennem af Kirsten Andersen m.fl., 2012 U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T
Patos bruges, når du PATOS Bruger værdiladede ord i din argumentation Fortæller historier og eksemler, der sætter stærke billeder i gang for modtagerends indre blik Viser billeder og genstande, der fremkalder stærke følelser Følelser og stemninger Værdiladet ordvalg Appeller til fx ophidselse, vrede, glæde, medlidenhed eller munterhed Præsentationer der fænger få dit budskab igennem af Kirsten Andersen m.fl., 2012 U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T
Kropssprog U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T
Når du arbejder med øjenkontakt, så HUSK Øjenkontakt er et af de stærkeste kommunikationsværktøjer, der findes Du kan fange den andens opmærksomhed udelukkende ved hjælp af øjenkontakt Du kan give opmærksomhed med øjenkontakt og få den anden til at føle sig set Du kan nægte andre øjenkontakt og dermed opmærksomhed Hvis der er for lidt øjenkontakt, kan det tolkes som, at samtalepartneren er fraværende, distræt, afvisende, lukket, usikker, nervøs Hvis der er for meget øjenkontakt, kan det tolkes som, at samtalepartneren er stirrende ligefrem påtrængende Ønske om mere øjenkontakt vises ved, at din samtalepartner forsøger at fange dit blik Ønske om mindre øjenkontakt vises ved, at din samtalepartner kigger ned eller væk for at undgå dit blik Du kan aflæse følelser ved at se på pupillerne pupillerne trækker sig sammen ved negative følelser og udvider sig U N Vved E R S Tpositive Y C O L L E G E L L L E B Æ L T
Når du arbejder med mimik og smil, så HUSK Jo bedre du er til at aflæse ansigtsudtryk og dets følelsesmæssige budskab, des bedre respons kan du give din samtalepartner Smil mere det har næsten altid en positiv effekt Når du skal tolke et ansigtsudtryk, så husk at sammenholde ord og øvrige signaler. Husk at spørge, hvis du er usikker på den andens ansigtsudtryk Kroppens udtryk og følelserne hænger sammen. Hvis du smiler bliver du automatisk gladere. Hvis du forstærker følelsen ved at tænke på noget positivt, kan du bevidst ændre din sindstilstand U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T
Hvordan aflæser du andres ansigtsudtryk? Panderynken sammen med løftede øjenbryn giver udtryk for overraskelse Rynkede øjenbryn giver udtryk for bekymring eller vrede Opspilede øjne, panderynken og åben mund giver udtryk for angst Ægte smil giver udtryk for venlighed, positiv indstilling og interesse Et krampagtigt ansigt giver udtryk for sorg Rynken på næsen giver udtryk for afsky eller ubehag U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T
Hvordan er din kropsholdning? Og hvad vil du vise med den? Hoved Højt løftet - knejsende Blikket Høj MAGT Middelhøj Middel Middellav Lav Kigger andre direkte i øjnene Lidt løftet Neutralt Lidt sænket Helt sænket Kigger tit andre i øjnene Neutralt Sænker tit blikket Blikket sænket det meste af tiden Halsen Helt blottet Lidt blottet Neutralt Lidt dækket Helt dækket Skuldre Helt tilbage Lidt tilbage Neutralt Lidt fremme Meget fremme Bryst Højt løftet Lidt løftet Neutralt Lidt sænket Meget sænket Ryg Helt rank Lidt rank Neutralt Lidt sammensunket Meget sammensunket U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T
Når du arbejder med bevægelsers tempo og karakter, så HUSK Det er forskelligt alt efter kultur, person og situation, hvordan kroppens bevægelser bliver opfattet Dit bevægelsestempo kan være hurtigt eller langsomt ligesom dit taletempo Dine kropsbevægelsers karakter kan være enten stive eller løse og små eller store Du kan bruge afslappede bevægelser, når du ønsker et uformelt udtryk Du kan bruge lidt stive bevægelser, når du ønsker et formelt udtryk. Optræder du i et stort lokale, hvor afstanden til deltagerne er stor, vil det være en fordel at bruge store bevægelser brug fx hele armen med skulderen som omdrejningsakse Optræder du et mindre rum, virker mindre bevægelser mere passende Lad albuen være omdrejningsakse. U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T
Når du arbejder med toneleje, så HUSK Variation af tonelejet kaldes intonation Variation i intonationen er vigtig for at holde dine tilhørere interesserede En monoton intonation virker søvndyssende i visse tilfælde beroligende Hvis intonationen stiger i slutningen af en sætning, bliver sætningen spørgende Hvis intonationen falder i slutningen af en sætning, afrundes sætningen U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T
Når du arbejder med pauser, så HUSK Tænkepauser kan give dig bedre overblik over det, du er ved at fortælle En tænkepause giver dig mulighed for at aflæse dine tilhøreres reaktioner Tænkepauser giver tilhørerne mulighed for at reflektere Tænkepauser forbedrer tilhørernes hukommelse og koncentration Tænkepause kan bruges som afrunding af et emne og springbræt til et nyt En spændingspause er en effekt, der giver spænding og vækkere tilhørernes opmærksomhed En talepause giver plads til, at din samtalepartner kan sige noget En balance mellem den, der taler, og den der lytter, er essentiel for en ligeværdig samtale. U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T
Når du arbejder med afstandszoner og berøring, så HUSK Afstandszoner er individuelle, kulturelt, situations- og relationsbestemt Når din samtalepartner træder lidt bort fra dig, er det et signal om, at du er for tæt på vedkommende Når din samtalepartner træder lidt nærmere mod dig, kan det være et signal om, at du er for langt væk Berøring er den tætteste kontakt, man kan opnå De typiske berøringer på arbejdet/i undervisningen er et håndtryk, et klap på skulderen. meget særlige tilfælde et knus. U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T
Når du arbejder med spejling så HUSK Spejling/at skabe rapport kan bruges til at påvirke en samtale positivt Find den fælles bølgelængde ved at spejle hinanden Når du tilpasser din stemme og dit kropssprog til din samtalepartner, viser du samtidig forståelse og samarbejdsvillighed Vær opmærksom på ikke at spejle negative kropsudtryk Hold fast i din stemme og dit kropsudtryk, når du ønsker andre skal spejle dig U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T
Læs mere om undervisning og læring U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T
Læs mere om undervisning og læring U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T