Udfordringer og muligheder indenfor grundvandsområdet i Region Midtjylland. - En interviewundersøgelse Rolf Johnsen rolf.johnsen@ru.rm.dk Chefkonsulent Region Midtjylland
Indhold Baggrund Regional grundvandsanalyse Interviewundersøgelse Setup Resultater highlight
Baggrund Arbejder med miljø og særligt jordforurening Men også erhvervsudvikling, hvor vi prøver at få arbejdspladser ud af indsatsen. Bl.a gennem eksport af know-how og gode løsninger Ren og effektiv udnyttelse af grundvandsressourcen er grundlag for fortsat vækst i regionen
Drikkevandsindvinding
Markvanding - indvinding
Totalindvinding
Source: DMI (Danish Meterological institute) and GEUS (National geological survey of Denmark and Greenland) Grundvandsdannelse 300 mm 400 mm 300 mm 200 mm 150 mm
Total abstraction vs infiltration 300mm 400 mm 300 mm 200 mm 150 mm mm/year
Fremtidigt behov for drikkevand fordelt på hovedkraftoplande
Pesticider i grundvand I 20% af alle indvindingsboringer i Region Midtjylland er der fundet pesticider
Chlorerede opløsningsmidler
Byområder vokser ud i OSD
Flow i undersøgelse
Emner vi spurgte til Vandkvalitet Vandkvantitet Målsætninger for vandforbruget Myndighedshåndteringen Klimatilpasning Trusler og bekymringer De største udfordringer, perspektiver og muligheder
Interviewede Rolle / Aktør Kontakt 1 Branche organisation/danva Claus Vangsgaard 2 Forsyning / Skanderborg Jens Bastrup 3 Landbrug/Landbrugets rådgivningscenter. SEGES efter 1/1 Hans Thyssen 4 Universitet/AU Esben Auken 5 Myndighed/Naturstyrelsen Tom Hagensen 6 Forskning/GEUS Torben Sonnenborg 7 Forsyning/Vestforsyningen Jesper Madsen 8 Forsyning / Aarhus Vand Lars Schrøder 9 Kommune / KL ved KTC Michael Damm 10 Kommune / Horsens Tom Heron 11 Rådgiver / Niras Jacob Birk Jensen 12 DTU Poul Bjerg 13 Vandproducent / Aquador Per Martin Jensen 14 Danske Regioner Morten Sørensen 15 Forsyning / Herning Vand Tine Fly Sevelsted 16 DN Bente Villumsen 17 Industri / Arla Helle Nielsen 18 Industri / Danish Crown Charlotte Thy 19 Dansk Industri - DI Morten Løber 20 Grundfos Jens Erik Tredal 21 EU Peter Gammeltoft 22 Forskning / DHI Torsten Vammen Jacobsen Myndigheder, forsyninger, interesseorganisationer, vidensinstitutioner, virksomheder
Vandkvantitet HOVEDBUDSSKAB FOKUSPUNKTER "DER ER VAND NOK, MEN ULIGE FORDELING" Østjyske bysamfund er udfordret grundet vækst (og krav om indvinding inden for egen kommune, Århus kommune) Til tider for meget vand Generelt god balance mellem de forskellige interesser (vandforsyning, landbrug, natur) men dialogen forventes skærpet Klimaforandringer er ikke tænkt ind i planlægning af vandforsyning men forventes på den anden side ikke at få stor indflydelse
Vandkvalitet HOVEDBUDSSKAB FOKUSPUNKTER "VANDKVALITETSPROBLEMER KAN LØSES" Videregående vandbehandling kan overvejes, hvis det sker i sammenhæng med beskyttelse og generel strategi. Pesticider ses som den største trussel mod grundvandet specielt privates forbrug, som er svær at regulere samt tidligere anvendte nu forbudte produkter Forsyninger ser ikke noget formål med at levere vand af forskellig kvalitet (der er vand nok) Landbruget vil gerne anvende vand af anden kvalitet end drikkevand (mejerivand, renset spildevand mv.)
Byudvikling HOVEDBUDSSKAB FOKUSPUNKTER "DER ER UDFORDRINGER, EVT. OGSÅ BEGRÆNSNINGER FOR BYUDVIKLINGEN" Ændret behov for vandforsyning, p.g.a. flyttemønstre/befolkningsbevægelser (flere vil bo i byerne) Vandplanens retningslinje 40 og 41 vedr. byudvikling i OSD er en udfordring Trend med lokal nedsivning af regnvand, samt separatkloakering ændrer vandets vej, herunder nedsivning til GV Sekundavand og genbrug af regnvand har ikke den store dagsorden/efterspørgsel i forbindelse med vandforsyning
Dreiseitl, 2015
Dreiseitl, 2015
Landbrugsudvikling Hovedbudsskab "Der er en evt. konflikt, og brug for sammentænkning omkring grundvandsbeskyttelse og landsbrugsudviklingen" Fokuspunkter Mange peger på, at landbrugets anvendelse af pesticider, nitrat og udbringning af gylle og slam er de største trusler mod grundvandets kvalitet Udfordringen er samtidigt at skabe vækstbetingelser for såvel landbruget som for erhvervsliv og byerne Der foreslås bl.a. en mere differentieret landbrugsproduktion (f.eks. mere intensivt landbrug på "robuste" arealer og omvendt) Der foreslås bl.a. anvendelse af økologisk drift som et virkemiddel på sårbare områder
Industriudvikling Hovedbudsskab "Der er et potentiale vandressourceeffektivitet" Fokuspunkter Vandeffektiviseringer er modsat energieffektiviseringer meget lavt prioriteret. Water Foot Print er kommet på dagsordenen Få virksomheder har i dag en vandressourcestrategi Arla Food anvender en ressourcebevidst forretningsstrategi og er en meget markant spiller og drivkraft for at fremme bæredygtig anvendelse af vand Vand i forskellige kvaliteter, herunder anvendelse af sekunda interesserer flere aktører Vandprisen er ikke og forventes ikke at blive en væsentlig konkurrenceparameter. Vandafledningsafgiften er væsentlig mere økonomisk betydende
Klimaudvikling Hovedbudsskab "Klimaudviklingen påvirker det hydrauliske kredsløb" Fokuspunkter Klimafremskrivninger og kommunernes Klimatilpasningsplaner (KTP) viser lokalt store variationer af udviklingen af grundvandsstanden Er vores data valide nok til at navigere efter? Evt. mobilisering af forureninger ved ændret GVS Ændret landbrugsdrift f.eks. til to vækstsæsoner kan give et ændret mønster i vandforbrug og grundvandsdannelse
Vi skal holde fast i grundvandsbeskyttelse og sammentænkning med planlægning Vi får behov for at opfinde den gode byudvikling Vi får behov for at arbejde sammen med landbruget på en anden måde Vi får behov for at samtænke det hele med vandværkernes nutidige og fremtidige behov
29. april 2014 Tak for opmærksomheden
Byudvikling Projekttitel Udfordringer Projektindhold Forventede resultater Projektdeltagere Intelligent og integreret håndtering af vandet i den helhedsorienterede planlægningsog projekteringsproces ved byudvikling En af de største udfordringer i byerne er, at grundvandsressourcen ofte ikke findes bynært, samt de forskellige demografiske udviklinger og en manglende helhedsorienteret håndtering af vandet i hele dets kredsløb. Den manglende helhedsorienterede tilgang til vandkredsløbet skal desuden integreres i kommunernes klimatilpasningstiltag og udstrækkes på tværs af kommunegrænser. Det er en udfordring at skærpe grænsefladerne mellem grundvandsbeskyttelse og klimatilpasning, og der kan være en barriere i forbindelse med formidling og forståelse af resultaterne af grundvandskortlægning mellem Naturstyrelsen og kommunerne. Elementerne i projekter om udviklingen af såvel nye som eksisterende byområder kunne bl.a. være: Udvikling og videreudvikling af metoder til intelligent håndtering af vandet i hele dets kredsløb startende i planlægnings- og projekteringsfasen, herunder hvorledes vandet kan ses som en ressource og et værdiskabende element Test, demonstrations- og dokumentationsprojekter herunder f.eks. gennemarbejde en indsatsplan, som er baseret på grundvandskortlægningen kombineret med andre mere lokalt forankrede resultater og ideer. Revurdere konsekvenserne af retningslinje 40 og 41 og eventuelt skabe debat om ændring af disse så de bedre tilgodeser alle parters behov. Fokus på borgerinddragelse og samskabelse (med udgangspunkt i RM s drejebog fra 2014) Formidling af resultater og succeshistorier Projektet forventes at udvikle nye planlægningsmetoder samt at kunne fremvise succesfulde demonstrationsprojekter. Regionen får synliggjort sin rolle som tvær-kommunal igangsættes og koordinator Kommuner, forsyninger, Styrelser, udviklere, rådgivere, arkitekter, uddannelsesinstitutioner, Regionen m.fl.
Landbrugsudvikling Projekttitel Etablering af partnerskaber om vækst og blå-grønne løsninger i landbruget Udfordringer Der er fortsat udbredt mistillid mellem landbrug og miljøorganisationer, som ikke mindst er baseret på manglende værktøjer, procedurer og facts, samt et fastlåst dialogmønster. Der er behov for mere og bedre dynamik i planlægningsarbejdet, herunder f.eks. at samtænke landbrugets behov for vanding med nedstrøms beliggende byers behov for at mindske tilstrømning af vand under ekstremregn. Projektindhold Elementerne i et projekt kunne bl.a. være: Opbygning af en partnerskabsstruktur Igangsættelse af et projektforløb (workshopforløb) Dynamiske kortlægninger og praktisk anvendelse af GEUS værktøjer Gennemførelse af pilotprojekter om differentieret landbrugsdrift, helhedsorienteret vandforvaltning m.v. Forventede resultater Der er opbygget et ligeværdigt forhold baseret på tillid og mere konkret viden og facts. Der er indgået frivillige aftaler om indførelse af differentieret landbrugsdrift og andre blå-grønne aftaler for landbrugsområdet. Projektdeltagere Landbrugsorganisationer, landbrug, forsyninger, kommuner, Regionen og andre lokale interessenter
Industriudvikling Projekttitel Udfordringer Vandeffektiviseringer som konkurrenceparameter for vandinnovative virksomheder og deres leverandører Kun et begrænset antal virksomheder har som en del af del bæredygtighedsstrategi fokus på vandeffektiviseringer. Det er især mejerier og nogle store fødevarevirksomheder. Disse virksomheder anvender vandeffektiviseringsløsninger som konkurrence- og salgsparametre. Der findes en række vandteknologiske virksomheder, som har specialiseret sig i at udvikle og sælge løsninger, som fremmer vandeffektiviseringer. Disse virksomheder hr stor glæde af at få deres løsninger testet, demonstreret og dokumenteret med henblik på senere salg på eksportmarkederne. Projektindhold Projektet kunne igangsættes i grupper af virksomheder efter princippet "hjælp til selvhjælp" med hensyn til at identificere potentialer for vandbesparelser og vandinnovative løsninger og gennemføres over et workshopforløb. Elementerne i projektet kunne bl.a. være: Udvikling af værktøjer og metoder til at fremme vandeffektivisering og grundlaget for vækst Test, demonstration og dokumentation af innovative løsninger Formidling af resultater og succeshistorier Forventede resultater En række virksomheder i Region Midtjylland har taget nye vandinnovative løsninger i brug, som fremmer konkurrenceevnen, markedsføringen og fremmer væksten Projektdeltagere Private og offentlige virksomheder med assistance fra nogle af Regionens lokomotiver, såsom Arla, Grundfos m.fl.