Guide: Her er Guld-Haralds kur mod prostatakræft Harald Nielsen - engang Danmarks helt store fodbold-idol - går nye veje i sin kamp mod prostatakræft. Af Torben Bagge, 24. januar 2013
03 Harald Nielsen: 'Sådan holder jeg kræften nede' 05 Fakta om Harald Nielsen 06 Det gør Harald Nielsen 08 Fakta om prostata 09 Gode råd: Forebyg prostatakræft 2
Harald Nielsen: 'Sådan holder jeg kræften nede' - Lægerne vil ikke operere, fordi kræften har bredt sig til knoglerne. Det er en barsk besked at få, men jeg har ikke tænkt mig at give op. Af Torben Bagge Harald Nielsen - direktør og engang Danmarks største fodbold-idol - er ramt af prostatakræft, der har spredt sig i højre side og omkring den ene nyre, og der er også fundet metastaser på rygsøjlen og i højre hofte. Udover hver dag at tage den vigtige medicin, kræftlægerne på Herlev Hospital har ordineret, har den nu 71- årige Harald Nielsen valgt at satse på en række alternative behandlinger, bl.a. drop-behandling med store doser C-vitamin, akupunktur og en særlig anti-kræft-diæt. - Det bruger jeg nu en formue på i håb om, at noget af det kan holde sygdommen nede. Intet skal være uforsøgt. Jeg har det rigtig fint lige nu. Mit PSA-tal er nu røget helt ned på 0,9 (højt tal afslører kræft,red.). Jeg tror, det skyldes en kombination af lægens medicin og så det alternative. Det er jeg meget tilfreds med, siger Harald Nielsen, der ellers indgår i en noget trist statistik. 3
Danmark ligger skidt Godt 4.000 danske mænd får hvert år konstateret prostatakræft, og ca. 1.100 dør af sygdommen. Danmark er blandt de lande i Europa, hvor dødeligheden ifølge en ny opgørelse er størst. Harald Nielsen håber imidlertid at kunne sætte sygdommen skakmat ved selv at gøre en masse. B.T. mødte ham forleden, da han hos en alternativ læge i Lyngby sad med drop for at få sprøjtet C-vitamin ind i blodbanen. C-vitamin giver mig energi - Særlig behandlingen med C-vitamin har givet mig et skud ny energi. Jeg har det fantastisk bagefter. Jeg både håber og tror på, at det er en behandling, som kan bremse kræften og også tage toppen af den depression, som hele tiden lurer lige under overfladen, når man er ramt af en så alvorlig sygdom, siger han. Hustruen Rudi Nielsen - engang skuespiller og kendt af de fleste danskere for sin rolle som Mie i de legendariske Far til fire -film - står 100 procent bag sin mand, når han nu går nye veje i håb om, at det kan sikre et længere liv: - Det er efter min mening ret enkelt. Kemo, medicin og stråler påvirker både de raske og de syge celler i kroppen og sætter immunsystemet under voldsomt pres. I den situation har man hårdt brug for især sund kost Harald Nielsen blev Danmarks første 17-aarige landsholdspiller. Arkivfoto. og vitaminer, som kan styrke modstandskraften, så man undgår f.eks. forkølelse og andre infektionssygdomme. Og sandsynligvis kan det samtidig hæmme kræften. Det kan sagtens vise sig at være spild af penge, men alligevel er det mit håb, at flere kræftlæger vil støtte patienter, der som vi gerne selv vil gøre en indsats i håb om at vinde over sygdommen, siger Rudi Nielsen, der i dette forår kan fejre guldbryllup med sin Harald. Når Harald her et år efter diagnosen tænker tilbage på sit sygdomsforløb, får han let dybe furer i panden. 4
- Det har ikke været noget kønt forløb. Hvis det var gået hurtigere, kunne jeg sandsynligvis være reddet af en operation, siger han. Kostbar tid gik tabt Han følte sig helt frisk og rask, passede stadig sit direktørjob og spillede indendørs fodbold, da han pludselig fik de første symptomer. Et par gange tolkede den praktiserende læge hans symptomer som en harmløs blærebetændelse og gav ham penicillin. Dermed gik der kostbare uger og måneder. Også efter at der blev fundet blod i urinen, og diagnosen blev stillet, gik der yderligere kostbar tid med at vente. - Ventetiden var tæt på at drive mig til vanvid. Tiden bare gik, mens min situation forværredes. Rigtig ked af det blev jeg, da en overlæge sagde til mig, at jeg burde være kommet meget tidligere. Jotak, hvis bare lægen havde taget den PSA-prøve ved den mindste mistanke, siger Harald Nielsen, der sammen med sine kone støtter et nyt politisk forslag om PSA-screening til mænd over 50 år. Fakta om Harald Nielsen Født 26. oktober 1941 i Frederikshavn. Debut på det danske fodboldlandshold i 1958 - som den hidtil yngste. Medvirkede i succes-filmen Far til fire med fuld musik i 1961. Gift 21. marts 1963 med skuespiller Rudi Nielsen (kendt som Mie i de legendariske Far til fire -film). Sølvmedalje ved Olympiaden 1960 - topscorer med seks mål. Kontrakt med Bologna F.C., Italien, i 1961. Direktør i egne virksomheder med salg af sko og tasker. Medlem af adskillige bestyrelser. Formand for den nye Cancerliv Fonden. Trods sygdommen har Harald Nielsen valgt at påtage sig hvervet som formand for en ny fond, Cancerliv Fonden, der med legater skal sikre kræftsyge et bedre liv. Pengene - et større millionbeløb - kommer fra en anonym giver i Lyngby-området. 5
Det gør Harald Nielsen C-VITAMIN I MEGADOSER: Hver uge får Harald Nielsen gennem et drop sprøjtet meget store doser C-vitamin - i flydende form - ind i blodbanen. Drop-behandlingen, som tilbydes af bl.a. speciallæge Claus Hancke i Lyngby, bliver kaldt naturlig kemo. En behandling koster 900 kr. og varer et par timer. Mens C-vitaminopløsningen løber ind i ens årer, sidder man i en lænestol og kan blunde, læse eller lytte til musik. a Harald Nielsen føler, han får mere energi, og han er overbevist om. at C- vitamin kan bremse prostatakræften. De fleste kræftlæger er imidlertid skeptiske eller afviser, at C-vitamin har den virkning. Forskning i metoden har hidtil været mangelfuld, men nyere forsøg peger dog på, at metoden har en vis effekt. I 1995 offentliggjorde USAs National Institute of Health således et laboratorieforsøg, der viste, at når man udsætter kræftceller for C- vitamin i høje doser, medfører det øget celledød hos kræftcellerne - uden samtidig at påvirke de raske celler. Det 6
er senere blevet bekræftet af dyreforsøg. De viser, at når mus med kræft får store mængder C-vitamin sprøjtet ind i bughulen, nedbrydes kræftcellerne. Et andet forsøg med 1.000 kræftpatienter, der alle var opgivet af lægerne, viste, at patienterne, som fik intravenøst C-vitamin, levede væsentligt længere end dem, som ikke fik behandlingen. Andre tilskud: Harald Nielsen tager også daglige tilskud af bl.a. D-vitamin, fiskeolie og selen, som menes at have en vis kræft-hæmmende virkning. AKUPUNKTUR: Harald Nielsen har i flere måneder modtaget behandling hos en kinesisk akupunktør i Lyngby. Nålene hjalp ham godt på et tidspunkt, hvor han dårligt var i stand til at rejse sig fra sengen på grund af smerter i især ryggen og bækkenet. ANTI-KRÆFT-KOST: Harald Nielsen følger en særlig anti-kræft-diæt, som Lyngby-lægen Claus Hancke har anbefalet ham. Ifølge den skal han hver dag spise mange grøntsager - f.eks. mange gulerødder, men især rigeligt af grønne grøntsager som broccoli, grønkål, rosenkål og spinat. Også tomater anbefales, fordi farvestoffet lycopen i forsøg ser ud til at hæmme prostatakræft. spiritus. Derimod må han gerne stadig drikke vin - med måde. Her er flere anti-kræft-råd, som Harald Nielsen lever efter: BRØD, GRØD, RIS OG PASTA: Fuldkornsbrød/fiberbrød/grahamsbrø d (ikke hvede). Grød af boghvede, hirse, flerkorn. Brune/parboiled ris. Fuldkornspasta. FISK: Især de fede (sild, laks, makrel, ørred og sardiner). Ikke tun. KØD OG INDMAD: Mest vildt eller græssende dyr (får, lam, kalve). FEDTSTOF: På brød: Smør (helst øko.) eller kokosfedt (ikke margarine eller blandingsprodukter). Til stegning: Olivenolie eller kokosolie. Evt. smør. SØDE SAGER: Sukker, kager, slik, cola og sodavand er forbudt. Mørk chokolade er o.k. MÆLKEPRODUKTER: Gerne surmælksprodukter som f.eks. cultura, yoghurt eller acido. KAFFE/TE: En til to kopper kaffe om dagen er o.k. Ellers te. Han må ikke længere spise hvidt brød, og han skal holde sig fra mælk og 7
FAKTA om prostata - Den valnødde-lignende prostata/blærehalskirtel, der producerer sæd, sidder lige under urinblæren og omkranser urinrøret hos mænd. - Prostatakræft er den hyppigste kræftform hos mænd 4.200 mænd får hvert år stillet diagnosen. Antallet af nye tilfælde har været kraftigt stigende gennem 70 år. - Risikoen for, at en mand udvikler kræft i prostata, er mere end fordoblet, hvis to familiemedlemmer (f.eks. far og bror) har sygdommen. - Kræft i prostata vokser normalt meget langsomt og kræver måske ingen eller megen lidt behandling. Men noget kræft kan være aggressiv og spreder sig hurtigt. - PSA står for Prostata Specifikt Antigen og er et protein, der kan måles i blodet. Målingen giver pejling på, om man har sygdommen og i hvilket omfang. Men PSA-tallet kan ikke stå alene. Der skal også tages adskillige vævsprøver for at stille en sikker diagnose. 8
Gode råd: Forebyg prostatakræft Der forskes lige nu intensivt i, hvordan man kan forebygge de mange tilfælde af prostatakræft. Men meget er endnu usikkert. Her er nogle af de bedst dokumenterede, gode råd. Styr kødtanden: Kostens betydning for udvikling af prostatakræft er stadig uklar. Men studier peger på, at et stort forbrug af rødt kød specielt af den forarbejdede type kan øge risikoen for prostatakræft. Det kan muligvis skyldes disse kødprodukters høje indhold af mættet fedt, salt og evt. tilsætning af muligt kræftfremkaldende stoffer. Pas på med kalk - og mælk: Forskning viser, at et højt indtag af kalk (calcium) sandsynligvis øger risikoen for prostatakræft. Risikoen er størst, hvis man indtager kalk som kosttilskud uden vitamin D og i en dosis over det anbefalede dagsniveau. En række studier har peget på en mulig sammenhæng mellem en høj indtagelse af mælk og udviklingen af prostatakræft. Det kan ifølge forskerne hænge sammen med netop det høje kalkindhold. Hold vægten: Nye undersøgelser peger på, at risikoen for at udvikle aggressiv prostatakr æft er øget hos overvægtige og svært overvægtige mænd, mens der ikke ses denne sammenhæng ved ikke- aggressiv prostatakræft. Studier peger også på, at overvægtige prostatakræftpatienter har en dårligere prognose (kortere overlevelse og hyppigere tilbagefald) end normalvægtige patienter. Drik lidt vin: I moderate mængder ser rødvin ud til at kunne nedsætte risikoen for at få kræft i prostata. Flere studier viser, at stoffet resveratrol, der findes i drueskaller, mindsker faren. Drik også grøn te og granatæblejuice, hvis du får dårlig samvittighed ved at drikke meget rødvin. Antioxidant i tomater: Lycopen er en antioxidant, som bl.a. tomater er fyldt med. Mænd med et højt indhold af lycopen i blodet har en lavere risiko for at få kræft i prostata, viser flere forsøg. Lycopen optages bedst i kroppen fra kogte og stegte tomat, så tomatsovs er strålende. 9
Fed fisk på menuen: Spis fed fisk tre gange om ugen. Nye laboratoriestudier peger på, at den fede fisk ligefrem kan stoppe spredningen af kræftceller til resten af kroppen. Husk chili!: Det stærke stof capsaicin i chili har i laboratorieforsøg vist sig at kunne dræbe prostatakræftceller. Natarbejde, kemi og stråler: Der er mistanke om, at natarbejde kan øge risikoen for prostatakræft. Der er også mistanke om øget risiko ved udsættelse for arsen og uorganiske arsenforbindelser samt for kadmium og kadmiumforbindelser. Disse metaller har været forbudt i Danmark de seneste cirka 20 år. Der er også mistanke om, at røngten- og gammastråling øger risikoen for prostatakræft. 10