København, april 2009 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog af 13/03/2007 (nr.220) fastlægger og beskriver opgaver og ansvar for henholdsvis praktiksted, studerende og uddannelsesinstitution i forbindelse med praktikuddannelsen. Ifølge 14 skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse og en uddannelsesplan for de tre praktikperioder. Dette dokument er en skabelon for praktikstedernes udarbejdelse af deres egen praktikstedsbeskrivelse. Formålet med praktikstedsbeskrivelsen er at kvalificere grundlaget for den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af praktikken. Beskrivelsen skal i en relativ kort og overskuelig form give en introduktion til praktikstedet en introduktion, som den studerende kan anvende både i forbindelse med valg af praktiksted, som forberedelse til forbesøget og som en del af grundlaget for udarbejdelse af læringsmål. Desuden skal beskrivelsen af praktikstedets specialiseringsmuligheder anvendes i forbindelse med den studerendes specialisering i 3. praktikperiode. For både den studerende og praktikstedet tjener praktikstedsbeskrivelsen og uddannelsesplanen for de tre praktikperioder til en konkretisering og synliggørelse af de læringsmulighder, praktikstedet kan tilbyde. For praktikstedet kan selve udarbejdelsen dermed bidrage til en afklaring af, hvordan man som praktiksted kan understøtte den studerendes læreproces i praktikken. Region Hovedstadens Praktikpladsforum (PPF) og Professionshøjskolen UCC's praktikkoordinatorer har i samarbejde udarbejdet denne reviderede skabelon og begge parter anbefaler anvendelse af denne skabelon, som er mere overskuelig i sin opbygning og i højere grad svarer til bekendtgørelsens bestemmelser. De udfyldte skabeloner indsendes elektronisk til den uddannelsesinstitution, man samarbejder med og til tilhørskommunen 1. Praktikstedsbeskrivelsen og uddannelsesplanen vil løbende skulle justeres og revideres for at indfange de forandringer, der sker på praktikstedet som følge af ændringer i brugergruppen, ændringer i personalegruppen og ændringer i praktikstedets opgaver og mål. Vær opmærksom på at praktikstedsbeskrivelserne skal kunne offentliggøres (f.eks. på internettet). De skal derfor overholde gældende lov, regler og bestemmelser om offentliggørelse om personlige oplysninger, samt i øvrigt iagttage almindelige etiske hensyn. 1 En central praktikpladsbase for hele UCC er p.t. under oprettelse. Når den er etableret, vil praktikstedsbeskrivelser og uddannelsesplaner fra samtlige praktiksteder i Region Hovedstaden blive samlet der. 1
Vejledning til skabelonen Skabelonen er opdelt i tre hovedafsnit: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan Særlige forhold Forbesøg Praktikvejledning Organisering af kontakten til uddannelsesinstitutionen Linjefag Specialisering 1. Praktikperiode 2. Praktikperiode 3. Praktikperiode C. Praktikstedets specialiseringsmuligheder Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer A. Beskrivelse af praktikstedet Praktikstedsbeskrivelsen skal indeholde en beskrivelse af praktikstedets formål samt en karakteristik af praktikstedets brugergruppe og pædagogiske arbejdsmetoder. Skabelonen indeholder desuden en række felter til øvrige relevante oplysninger. B. Uddannelsesplan for de tre praktikperioder Skabelonen indeholder først en række felter til beskrivelse af generelle aspekter omkring praktikken: Særlige forhold Forbesøg Praktikvejledning Organisering af kontakten til uddannelsesinstitutionen Linjefag Specialisering Derefter følger uddannelsesplanen for de tre praktikperioder. 2
Praktikstedets opgave er at beskrive den pædagogiske praksis i relation til de centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF er) 2 : Hvad er det, der kendetegner det pædagogiske arbejde i forhold til netop disse indholdselementer, hvordan kommer de til udtryk i det daglige arbejde, og hvilke overvejelser og pædagogiske begrundelser ligger bag? Illustrér gerne med konkrete eksempler. Ligeledes er det praktikstedets opgave at beskrive og konkretisere, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål 3, dvs. hvor og hvordan den studerende kan indgå og deltage i den pædagogiske praksis, opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis etc. Det kan derfor også være relevant at præcisere og afgrænse, hvilke områder og opgaver den studerende evt. ikke vil kunne indgå og deltage i. C. Praktikstedets specialiseringsmuligheder I skabelonens sidste del skal praktikstedet beskrive stedets specialiseringstilbud inden for et eller flere af følgende områder: Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer Praktikstedet skal altså udarbejde mere detaljerede beskrivelser af stedets daglige pædagogiske arbejde inden for et eller flere af disse områder, dvs. uddybede beskrivelser af brugergruppen og dens livsbetingelser, behov og udviklingsmuligheder samt af den pædagogiske indsats i forhold til denne gruppe. Udgangspunktet for beskrivelserne er de centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF erne), både de generelle, som gælder for alle tre specialiseringsområder, og de specifikke, som er knyttet til de enkelte områder. CKF'erne og de faglige kompetencemål fremgår af skabelonen. Illustrér gerne med eksempler. 2 De Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder (CKF'erne) betegner praktikkens indholdsaspekter, jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. 3 De faglige kompetencemål angiver, hvilke konkrete færdigheder og kompetencer, den studerende skal tilegne sig og udvikle gennem praktikforløbet, jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. 3
BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET INST. NR.: (indsættes af uddannelsesinstitutionen) PRAKTIKSTEDET PRAKTIKSTEDETS NAVN ADRESSE POSTNR. OG BY TLF. NR. MAIL ADRESSE HJEMMESIDE Behandlingsinstitutionen Nødebogård Kildeportvej 20 3480 Fredensborg 48481212 noedebogaard@hav.regionh. www.noedebogaard.dk INSTITUTIONSTYPE / FORANSTALTNING INSTITUTIONSTYPE / FORANSTALTNING ANTAL BØRN/UNGE/VOKSNE ALDERSGRUPPE ANTAL STUER / AFDELINGER ÅBNINGSTIDER Børn og unge mellem 6-23 år (på Haraldslund op til 25 år) med et udpræget behandlingsbehov. 20 døgnpladser på Udsigten og Søhuset i Nødebo 25 30 skolepladser i Nødebo 4 8 STU pladser 15 døgnpladser på Haraldslund 5 døgnpladser på Mikkelbo fra 14 til 18 år 8 dagbehandlingspladser i Nødebo 7 pladser i bofællesskab for voksne i Østervang fra 18 år Nødebogård er geografisk placeret på 4 forskellige matrikler i henholdsvis Nødebo, Bagsværd, Birkerød og Hillerød PERSONALENORMERING FAGGRUPPER OG FUNKTIONER ANSATTE Der er ansat ca. 160 medarbejdere på Nødebogård, hvor ca. 130 er fastansatte og ca. 30 er timelønnede. Medarbejderne er primært pædagoger og lærere. Der er ligeledes ansat tekniske og administrative medarbejdere samt psykologer og socialrådgivere. KONTAKTPERSON FOR PRAKTIKKEN Niels Langhoff Dato for udfyldelse: Oktober 2011 Udfyldt af: Niels Langhoff og Maj-Britt Lund 4
PRAKTIKSTEDETS FORMÅL Lovgivning, servicemål, virksomhedsplan etc. Nødebogårds lovgrundlag er 67 i Serviceloven og 20 i Folkeskoleloven KARAKTERISTIK AF PRAKTIKSTEDETS BRUGERGRUPPE Alle børn og unge modtages først efter, at der via en børnepsykiatrisk afdeling er foretaget en psykiatrisk udredning, herunder en vurdering af børnenes kognitive funktioner, samt deres skolefaglige niveau. Børnene / de unge er karakteriseret ved at have psykiatriske lidelser indenfor følgende diagnosegrupper: Skizotypisk sindslidelse og psykosenære tilstande Skizofreni Gennemgribende udviklingsforstyrrelse (Asperger syndrom og infantil autisme) Nervøse og stressrelaterede tilstande (OCD og fobiske tilstande) Affektiv sindslidelse Personlighedsforstyrrelse Børn og unge med træk fra en eller flere af ovennævnte diagnosegrupper og med overbygning af adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser KARAKTERISTIK AF PRAKTIKSTEDETS ARBEJDSMETODER Den pædagogiske praksis og begrundelserne herfor På Nødebogård søges det enkelte barns udviklingsbehov imødekommet ved miljøterapi, tilbud om individuel psykoterapi og undervisning. Derudover kan der også være tale om medicinsk behandling. Overordnet tager behandlingen udgangspunkt i en psykodynamisk forståelsesramme. De basale livssituationer, som gentages igen og igen i samvær med mennesker, hvor der kan etableres et tillidsforhold, vil efterhånden danne grobund for at korrigere tidligere oplevelser og skabe nye erfaringer og nye sammenhænge, som er med til at fremme psykisk vækst. Men behandlingen handler også om, at fremme og udvikle autonomi og selvstændig formåen. I praksis betyder det, at man stiller barnet og den unge overfor krav, som det formodes, at de vil kunne opfylde. Særligt på Haraldslund bliver der lagt stor vægt på at udvikle de unges selvstændighed yderligere, og de bliver i endnu højere grad medinddraget i tilrettelæggelsen af deres eget liv. 5
PRAKTIKSTEDETS STRUKTUR OG ORGANISERING Alders-, stue-, afdelings-, funktionsopdeling I Søhuset og Udsigten bor der 10 børn / unge - begge steder i alderen fra ca. 10 18 år. På Haraldslund bor der 15 unge i alderen 15 til 25 år og på Mikkelbo bor der 5 unge i alderen 15-18 år. På Østervang bor der 7 voksne fra 18 år og opefter. De ovennævnte er alle døgnpladser. I dagbehandlingsafdelingen Egehuset er der plads til 8 børn og unge i alderen 6 18 år. PRAKTIKSTEDETS LEDELSES- OG PERSONALESTRUKTUR Ledelsesgrundlag, beslutningskompetencer etc. Ansvarsområder, beslutningskompetencer, stillings- og funktionsbeskrivelser er udarbejdet, såvel for ledelse som for øvrige medarbejdergrupper. Ligeledes er Nødebogårds mødestruktur hvad angår formål, indhold, hyppighed samt deltagere nøje beskrevet. INTERNT SAMARBEJDE Praktikstedets personalesamarbejde, mødestruktur, sociale arrangementer, m.v. Nødebogård har en veludbygget mødestruktur lige fra behandlingskonferencer, afdelingsmøder. sikkerhedsmøder, MED møder, husmøder, teammøder, overlap osv. Endvidere arrangeres forskellige arrangementer for medarbejdere. EKSTERNT SAMARBEJDE Praktikstedets samarbejde med andre faggrupper/professioner Nødebogård har en psykiatrisk konsulent tilknyttet samt et tæt samarbejde med Q 62 på Glostrup Hospital. Desuden foregår der et løbende og tæt samarbejde med de anbringende kommuner og andre. ØVRIGE FORHOLD Regler vedr. straffeattest, børneattest, tavshedspligt, oplysningspligt, magtanvendelse mv. Nødebogård følger lovgivningen samt de fra Region Hovedstaden udstukne retningslinjer. 6
A. UDDANNELSESPLAN Har praktikstedet flere afdelinger, som modtager studerende i praktik, udfyldes en uddannelsesplan for hver afd. SÆRLIGE FORHOLD DEN STUDERENDES PLACERING PÅ PRAKTIKSTEDET Tilknytning til gruppe/stue/afdeling På Nødebogård er der praktikpladser i de tre døgnafdelinger Søhuset, Udsigten og Haraldslund (beliggende i Bagsværd) samt i dagbehandlingsafdelingen Egehuset. FORVENTNINGER TIL DEN STUDERENDES FORUDSÆTNINGER Nødebogård modtager ikke studerende i uddannelsens første praktikperiode af hensyn til børnene og de unge. Arbejdets indhold stiller krav om personligt engagement, modenhed, fleksibilitet og psykisk robusthed. Endvidere er det vigtigt at kunne agere åben og tilgængelig for kontakt. De forventninger, der således især er til studerende i 2. praktik periode, udover de i Bekendtgørelsens bilag 7 nævnte mål, er at den studerende: Er opsøgende og interesseret i børnene og de unge. Deltager i afdelingens daglige gøremål. Stiller spørgsmål. Giver udtryk for holdninger og begrunder dem. Planlægger og udfører aktiviteter og pædagogiske forløb med én eller flere elever ud fra eget initiativ. Deltager i Nødebogårds fastlagte mødestruktur. Er i stand til at reflektere og forholde sig til egen rolle ved konfliktløsning. Opnår forståelse for relationsdannelsen til det enkelte barn. Hvorfor har jeg kontakt til netop det barn, og hvilken betydning har det for barnet og mig selv? Øver sig i problemanalyse og opsætter udviklingsmål herfor i forhold til et barn. Overvejer midler og metode for dette. De forventninger, som knytter sig til den studerende i 3. praktik periode, er som i 2. praktik, men med følgende supplement at den studerende: Er aktivt reflekterende på konferencer samt ved udarbejdelse af konferenceoplæg med vejledning. Er konfliktløsende med udgangspunkt i Nødebogårds grundholdninger. 7
Er problemanalyserende. Der forventes skriftlighed i praktikken, herunder: Referat af vejledningstimer Dagbogsnotater Øvelse i journalskrivning og konferenceoplæg Vedligeholdelse af praktikdokument samt logbog. ARBEJDSPLAN FOR DEN STUDERENDE Den studerendes arbejdsplan kan indeholde såvel dag- som aftenvagter, i en vis udstrækning også i weekends og på helligdage på linje med det faste personale. I dagbehandlingsafdelingen vil arbejdstiden ligge mellem 7.30 og 19.30. ARRANGEMENTER, SOM DEN STUDERENDE SKAL DELTAGE I Det forventes, at den studerende deltager i institutionens fastlagte mødestruktur, i introundervisningen og i de årstidsbestemte arrangementer. Se ovenstående. TILBUD TIL DEN STUDERENDE FORBESØG FORBESØGETS TILRETTELÆGGELSE Hvordan er forbesøget tilrettelagt og hvem deltager? Det er den studerendes opgave at kontakte den praktikansvarlige med henblik på en samtale, hvor der gives mulighed for at den studerende og praktikstedet kan drøfte praktikopholdet. Til stede under samtalen vil være praktikvejleder(e) samt eventuelt afdelingsleder eller praktikansvarlig. Samtalen vil omhandle en beskrivelse af Nødebogård, afdelingen og målgruppen samt en drøftelse af gensidige forventninger og erfaringer. PRAKTIKVEJLEDNING PRAKTIKVEJLEDERENS KVALIFIKATIONER OG FORUDSÆTNINGER Hvem er praktikvejleder(e), og hvilken uddannelsesmæssig baggrund har vedkommende? 8
Alle praktikvejledere er uddannede pædagoger, som har kurser i praktikvejledning og flere har diplomuddannelsen i praktikvejledning. ORGANISERING AF PRAKTIKVEJLEDNING Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Den studerende modtager ugentlig vejledning, dels planlagt og dels efter behov. Den studerende opstiller egne mål for indhold og forventes velforberedt. Vejlederen inspirerer og understøtter således den studerendes uddannelsesproces. PRAKTIKDOKUMENTET Hvordan inddrages praktikdokumentet herunder læringsmålene i vejledningen? Vejledningen indeholder løbende en vedligeholdelse af praktikdokumentet. ORGANISERING AF KONTAKTEN TIL UDDANNELSESINSTITUTIONEN Tilrettelægges i samarbejde med uddannelsesinstitutionen Godkendelse af læringsmål jf. 15 stk. 2 Hvordan og hvornår finder det sted? Læringsmål afleveres tre uger efter praktikstart. Målene gennemarbejdes i vejledningstimerne. I forbindelse med 2/3-delssamtalen. Udtalelse jf. 14, stk. 3 Hvordan og hvornår finder det sted? Afsluttende evaluering og indstilling jf. 22 Hvordan og hvornår finder det sted? Senest tre uger før afslutningen af praktikperioden afgiver praktikstedet med inddragelse af den studerendes praktikdokument en skriftlig begrundet indstilling til uddannelsesinstitutionen. LINJEFAG Hvilke linjefagsområder er der fokus på, og hvordan arbejdes der med dem? SUNDHED, KROP OG BEVÆGELSE Det vil være muligt for den studerende at sætte fokus på alle tre linjefag enten ved selv at sætte aktiviteter i gang eller deltage i eksisterende tiltag. 9
UDTRYK, MUSIK OG DRAMA Det vil være muligt for den studerende at sætte fokus på alle tre linjefag enten ved selv at sætte aktiviteter i gang eller deltage i eksisterende tiltag. VÆRKSTED, NATUR OG TEKNIK Det vil være muligt for den studerende at sætte fokus på alle tre linjefag enten ved selv at sætte aktiviteter i gang eller deltage i eksisterende tiltag. SPECIALISERING Inden for hvilke områder kan praktikstedet tilbyde specialiseringsmuligheder? Uddybes i skemaet vedr. specialiseringsmuligheder sidst i skabelonen BØRN OG UNGE X MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER X 1. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Nødebogård modtager ikke studerende i 1. praktik på grund af den korte periode. 10
2. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Generelle CKF er for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis Ovenstående er beskrevet i Uddannelsesplan, Beskrivelse af Praktikstedet og i Praktikstedets specialiseringsmuligheder. Herudover henviser vi til Nødebogårds hjemmeside www.noedebogaard.dk. Endvidere vil den studerende i forbindelse med forbesøget modtage diverse skriftligt materiale om Nødebogård. Den studerende skal også deltage i et introduktionskursus samt vejledningstimer. 11
2. praktikperiode: Den pædagogiske institution a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis d) i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår e) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse f) Internt og eksternt samarbejde Ovenstående er beskrevet i Uddannelsesplan, Beskrivelse af Praktikstedet og i Praktikstedets specialiseringsmuligheder. Herudover henviser vi til Nødebogårds hjemmeside www.noedebogaard.dk. Endvidere vil den studerende i forbindelse med forbesøget modtage diverse skriftligt materiale om Nødebogård. Den studerende skal også deltage i et introduktionskursus samt vejledningstimer. 12
2. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Hvor og hvordan kan den studerende: Indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde Dette kan bl.a. ske gennem deltagelse i overlap, personalemøde og den daglige sparring med andre medarbejdere. Hvor og hvordan kan den studerende: Deltage i udviklings- og forandringsprocesser Behandlingskonferencer, torsdagsmøder, personaletræningsdage og individuelt tilrettelagte projekter- og processer. Hvor og hvordan kan den studerende: Planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer En stor del ligger i vejledningen men der er også en del, der ligger i den daglige praksis. Hvor og hvordan kan den studerende: Dokumentere og formidle pædagogisk praksis Nødebogård benytter sig af Elektronisk Klient Journal til at dokumenterer praksis. Formidlingen af den pædagogiske praksis vil ske flere steder, her tænkes på personalemøder, overlap, behandlingskonferencer osv Hvor og hvordan kan den studerende: Begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis Det er en forudsætning for arbejdet at være reflekterende, både individuelt og sammen med andre medarbejdere. Her tænkes der at være muligheder i det daglige arbejde men også i den daglige mødevirksomhed LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 2. praktikperiode 13
3. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Generelle CKF er for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis Ovenstående er beskrevet i Uddannelsesplan, Beskrivelse af Praktikstedet og i Praktikstedets specialiseringsmuligheder. Herudover henviser vi til Nødebogårds hjemmeside www.noedebogaard.dk. Endvidere vil den studerende i forbindelse med forbesøget modtage diverse skriftligt materiale om Nødebogård. Den studerende skal også deltage i et introduktionskursus samt vejledningstimer. 14
3. praktikperiode: Den pædagogiske profession a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, d) herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder e) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces f) og professionens historiske og kulturelle udvikling g) Professionsbevidsthed og -identitet h) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver Ovenstående er beskrevet i Beskrivelse af Praktikstedet og i Praktikstedets specialiseringsmuligheder. Herudover henviser vi til Nødebogårds hjemmeside www.noedebogaard.dk. Endvidere vil den studerende i forbindelse med forbesøget modtage diverse skriftligt materiale om Nødebogård. Den studerende skal også deltage i et introduktionskursus samt vejledningstimer. 15
3. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Hvor og hvordan kan den studerende: Beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession I den daglige praksis vil den studerende, i samarbejde med det øvrige personale, kunne bidrage til udviklingen og fornyelsen af den pædagogiske praksis. Hvor og hvordan kan den studerende: Yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov Den målrettede indsats aftales med praktikvejlederen, sådan at der hele tiden er en balance i forhold til målgruppen. Dette kan ikke aftales på forhånd da målgruppens behov ændrer sig løbende. Hvor og hvordan kan den studerende: Redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt Dette vil være en løbende proces som der tilrettelægges i samarbejde med praktikvejlederen. Hvor og hvordan kan den studerende: Skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder Behandlingskonferencen er en af de sammenhænge hvor dette forgår. Et andet sted kunne være til vejledning, men der vil være flere sammenhænge hvor dette sker. Hvor og hvordan kan den studerende: Redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling Dette vil primært foregå ved vejledningen, i møder og i forbindelse med sparring med andre studerende på institutionen. LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 3. praktikperiode 16
B. PRAKTIKSTEDETS SPECIALISERINGSMULIGHEDER BØRN OG UNGE Beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er for specialiserings-området, Børn og unge, jf. Bilag 8 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler. Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Den teoretiske baggrund er psykodynamisk herunder psykoanalytisk og udviklingspsykologisk baseret. Udgangspunktet for behandlingen er omsorg og forståelse i forhold til den enkelte. Hverdagens situationer anvendes som metode til at fremme selvindsigt samt nye handlemuligheder. Respekt, accept, loyalitet og tolerance er nøgleordene i dagligdagen. Den pædagogiske behandling i afdelingerne er baseret på miljøterapi. Miljøterapien varetages af det pædagogiske personale, der samarbejder om den enkeltes behandling. Når man arbejder professionelt udfra psykodynamiske og psykoanalytiske teorier, har man som redskab først og fremmest sig selv som person, hvilket også gælder for den studerende. Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår I miljøterapien kan man sige, at selve hverdagsmiljøet er terapeuten. Miljøet består af mange mennesker, både børn, unge og voksne. Barnet og den unge har derfor mulighed for at udvikle og undersøge sine relationer til forskellige mennesker. Behandlingen bliver individuelt tilrettelagt med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og problemstillinger. Børnene og de unge får også mulighed for at øve sig i at være i en gruppe, hvor de ikke hele tiden selv er i centrum. Respektfuld kommunikation er et fokuspunkt. Mobning er ikke tilladt. Inklusion og eksklusion Indenfor afdelingens rammer kan der arbejdes med den enkelte eller med en gruppe af børn og unge. Det handler om at fremme udviklingen på bedste måde. Der sker, når der skabes et miljø, hvor barnet eller den unge kan arbejde med sin egen udvikling. Det tilstræbes i en vis grad, at de unge også deltager i aktiviteter udenfor institutionen. Det kan være deltagelse i sportsklubber, ungdomsskoler og lignende. Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter Miljøterapi omfatter også træning af motoriske, sproglige og intellektuelle færdigheder. Det foregår ved leg, sport og almindelig dagligdags gøremål. Ikke alle børn og unge har brug for den samme behandling på det samme tidspunkt i behandlingsforløbet, hvorfor den individuelle plan er en vigtig del af behandlingen. 17
Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner På Nødebogård vægtes inddragelse af såvel brugere som forældre og pårørende højt. Den studerende vil have mulighed for at deltage i husmøder, som er børnenes og de unges forum for medindflydelse på egen tilværelse. Da det formaliserede forældresamarbejde primært varetages af socialrådgiverne, vil den studerende ikke blive inddraget i særlig høj grad. Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats Alle børn og unge falder indenfor denne kategori. Hverdagens almindelig aktiviteter giver god mulighed for at problemer bliver synlige og kan håndteres. Forebyggende arbejde og interventionsformer Miljøterapi handler også om at udvikle selvstændighed. Selvom der i alle mennesker er en indre drivkraft til at udvikle sig, er det for nogen en meget vanskelig proces, hvor der er brug for hjælp fra andre mennesker. I praksis betyder det, at barnet eller den unge i løbet af sin behandling bliver stillet overfor nye krav. Men det er vigtigt, at det sker på et tidspunkt, hvor nye opgaver kan magtes, så oplevelsen af selvværd opstår og øges. Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende Børn og unges samt forældres rettigheder vægtes højt såvel på afdelingerne som i organisationen som helhed. Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud Behandlingsplaner er en del af institutionens tværfaglige virke, ligesom kommunernes handleplaner medtages i den individuelle tilrettelæggelse af behandlingen. Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole De fleste børn og unge går i institutionens interne skole. For de børn og unge, som har haft en utilstrækkelig skolegang inden anbringelsen, vil en indslusning til den interne skole kunne være nødvendig. 18
MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER Beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er for specialiseringsområdet, Mennesker med sociale problemer, jf. Bilag 8 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Den teoretiske baggrund er psykodynamisk herunder psykoanalytisk og udviklingspsykologisk baseret. Udgangspunktet for behandlingen er omsorg og forståelse i forhold til den enkelte. Hverdagens situationer anvendes som metode til at fremme selvindsigt samt nye handlemuligheder. Respekt, accept, loyalitet og tolerance er nøgleordene i dagligdagen. Den pædagogiske behandling i afdelingerne er baseret på miljøterapi. Miljøterapien varetages af det pædagogiske personale, der samarbejder om den enkeltes behandling. Når man arbejder proffessionelt udfra psykodynamiske og psykoanalytiske teorier, har man som redskab først og fremmest sig selv som person, hvilket også gælder for den studerende. Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår I miljøterapien kan man sige, at selve hverdagsmiljøet er terapeuten. Miljøet består af mange mennesker, både børn, unge og voksne. Barnet og den unge har derfor mulighed for at udvikle og undersøge sine relationer til forskellige mennesker. Behandlingen bliver individuelt tilrettelagt med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og problemstillinger. Børnene og de unge får også mulighed for at øve sig i at være i en gruppe, hvor de ikke hele tiden selv er i centrum. Respektfuld kommunikation er et fokuspunkt. Mobning er ikke tilladt. Inklusion og eksklusion Indenfor afdelingens rammer kan der arbejdes med den enkelte eller med en gruppe af børn og unge. Det handler om at fremme udviklingen på bedste måde. Der sker, når der skabes et miljø, hvor barnet eller den unge kan arbejde med sin egen udvikling. Det tilstræbes i en vis grad, at de unge også deltager i aktiviteter udenfor institutionen. Det kan være deltagelse i sportsklubber, ungdomsskoler o.lign. Omsorg, magt og relationsdannelse Det grundlæggende menneske- og udviklingssyn er baseret på Nødebogårds målsætning og værdigrundlag, der er som følger: Nødebogårds mål er først og fremmest, at barnet og den unge udvikles til: At opleve sig som accepteret, respekteret og betydningsfuld. At blive i stand til at bruge og videreudvikle egne evner og bedre kunne klare sig selv. At være mindst mulig angst og have størst mulig glæde. At kunne deltage i og bidrage til det fælles liv. At blive i stand til at kunne tilrettelægge eget liv. 19
Værdigrundlag: Nødebogårds tradition, kultur og værdier er baseret på et humanistisk menneskesyn, som indebærer: At kommunikation i alle led af organisationen er præget af respekt, tolerance og forståelse. Dette er gældende for medarbejdere i alle interne forhold som i forhold til pårørende og eksterne samarbejdspartnere. At børn og unge mødes som et følende, tænkende og handlende individ. At børn og unge mødes med forståelse. At medarbejderen fordomsfrit lever op til den grundindstilling, at ingen tankegang eller adfærd principielt er uacceptabelt, men den er det logiske udtryk for den personlighedsbaggrund den hviler på, - med mindre adfærden er af en sådan karakter, at den er til gene eller fare for personen selv eller omgivelserne. Opsøgende arbejde og interventionsformer Miljøterapi handler også om at udvikle selvstændighed. Selvom der i alle mennesker er en indre drivkraft til at udvikle sig, er det for nogen en meget vanskelig proces, hvor der er brug for hjælp fra andre mennesker. I praksis betyder det, at barnet eller den unge i løbet af sin behandling bliver stillet overfor nye krav. Men det er vigtigt, at det sker på et tidspunkt, hvor nye opgaver kan magtes, så oplevelsen af selvværd opstår og øges. Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Miljøterapi omfatter også træning af motoriske, sproglige og intellektuelle færdigheder. Det foregår ved leg, sport og almindelig dagligdags gøremål. Ikke alle børn og unge har brug for den samme behandling på det samme tidspunkt i behandlingsforløbet, hvorfor den individuelle tilgang er en vigtig del af behandlingen. Brugerinddragelse og rettigheder På Nødebogård vægtes inddragelse af såvel brugere som forældre og pårørende højt. Den studerende vil have mulighed for at deltage i husmøder, som er børnenes og de unges forum for medindflydelse på egen tilværelse. Da det formaliserede forældresamarbejde primært varetages af socialrådgiverne, vil den studerende ikke blive inddraget i særlig høj grad. Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen Børn og unges samt forældres rettigheder vægtes højt såvel på afdelingerne som i organisationen som helhed. 20
Misbrug og psykiske lidelser Hvad angår psykiske lidelser er den miljøterapeutiske behandling psykoanalytisk og udviklingspsykologisk orienteret - ligesom psykoterapien. Den pædagogiske hverdag giver god mulighed for at problemer bliver synlige og kan håndteres. Alle børn og unge på Nødebogård har psykiatriske diagnoser. Eventuelle misbrugsproblematikker håndteres individuelt. Truede familier, sorg og krise Familiesamarbejdet betragtes som en meget vigtig del af Nødebogårds behandlingstilbud, Af hensyn til komplekse og alvorlige problemstillinger og af respekt for familiens integritet, kan den studerende ikke forvente at blive inddraget. 21