Status og tiltag for fuglenes diversitet COWI - biodiversitetsseminar 24. april 2009 Henning Heldbjerg, Dansk Ornitologisk Forening
Status og tiltag for fuglenes diversitet DOF s fugleovervågning Viden om (fuglenes) biodiversitet Kommunernes mulighed for at skabe bedre natur
Tolkning Status og tiltag for fuglenes diversitet Hvordan har arterne det? Kan vi måle udviklingen? Kan vi forbedre status?
Godt kendskab til status og udvikling for fuglebestandene Klaus Dichmann.
350 326 300 277 283 250 200 214 233 150 147 100 50 38 56 70 104 0 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007
DOF s fugleovervågning - de almindelige fugle Punkttællingsprojektet 1975-2009 ca. 370 ruter pr. år 400 350 300 250 200 150 100 50 0 1976 1981 1986 1991 1996 2001 2006 NY RAPPORT
Indeks og tendenser 105 arter ynglefugle 77 arter vinterfugle
DOF s fugleovervågning - de vigtigste fuglelokaliteter - de sjældne ynglefugle Caretakerprojektet 600 aktive deltagere 2003-2013 200 lokaliteter 50 sjældne ynglefugle (DATSY)
DOF s fugleovervågning - alle arter i alle områder N=3.880 DOFbasen Database med fugleobservationer 7 mio. records, >1 mio. om året 1.300 deltagere årligt, >10.000 lokaliteter INTERNET Rød glente: Alle lokaliteter i 2008
www.dofbasen.dk Opdateret viden om Danmarks fugle Offentlig adgang Søgningsmuligheder Links på egen side
www.dofbasen.dk Rød glente ansvarsart i Vejle Kommune John Larsen Juni-obs (2008) N=16 10 års obs N=765
Viden, status og udvikling DOF skaber viden: Arter Lokaliteter Levesteder Monitering af bestande/områder: Status Udvikling (ændring i status) Beskyttelse?
Biodiversitetsindikatorer Målsætning Målsætning om stop af tabet af biodiversitet inden 2010 Behov for redskaber til at vurdere status for danske naturtyper
Tidligere danske indikatorer - Fugle i det åbne land -58 % (1976-2004); 5 arter -20% (1976-2004); 3 arter 3 arter ud (agerhøne, sanglærke, bomlærke) 1 art ind (tornsanger) Grønnegaard et al. (red.) 2005: Natur og Miljø 2004, Danmarks Natur. Miljøministeriet Bach et al. (red.) 2005: Natur og Miljø 2005. Påvirkninger og tilstand. Danmarks Miljøundersøgelser.
Indikatorer fra Pan European Common Bird Monitoring Scheme 150 PECBMS - Agerlandsfugle (common farmland birds) PECBMS - Skovfugle (common woodland birds) PECBMS - Øvrige almindelige arter (other common birds) Alle almindelige danske ynglefugle (all common birds) 100 50-38% (1976-2007); 22 arter 0 Heldbjerg, H. & A. Eskildsen (2008): Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2007 Konklusioner Nedgang foragerlandfuglene Vigtigt med overvågning af mange arter i mange år 1976 1981 1986 1991 1996 2001 2006
Habitatspecifikke indikatorer Udvikling af habitatspecifikke indikatorer til at vise udviklingstendenser for de enkelte habitater Hvilke arter er specialister inden for en naturtype? Objektiv vurdering ud fra data Hvordan klarer disse specialister sig i den pågældende naturtype?
Materiale og metode Kode Habitat 1 Nåleskov 2 Løvskov 3 Agerland 4 Mose/Kær 5 Hede 6 Klit/Strand En arts relative hyppighed i habitaten set i forhold til alle øvrige habitater Specialiseringsindeks (Species Specialization Index (SSI)) 7 Bymæssig bebyggelse 8 Sø 9 Eng
Naturtypespecifikke indikatorer 1) analysere arternes habitatpræferencer 2) analysere udviklingstendenser i de enkelte habitater
Specialiseringsgrad Definition af specialister/generalister SSI 0 0.5 1 2 Specialist species Generalist species 0 0.5 1 2 Habitat 1 SSI 0 0.5 1 2 Habitat 2 0 0.5 1 2 Habitat 3 Julliard et al. 2005
Kommunernes mulighed for at skabe bedre natur Skab viden om, hvilken værdifuld natur der er i kommunen Skab gode betingelse for de vigtige arter og de vigtige naturtyper
Problemer Man kan ikke beskytte noget som man ikke kender Man kan ikke vide, hvordan det går med en art/et område som man ikke overvåger
Fra viden til beskyttelse Naturplan for kommunen Hvilken natur (arter/områder) har vi? Brug af kendt viden Prioriteringer Overblik over opgavernes omfang Hvilken natur vil vi ha? Kan/vil vi beskytte de enkelte arter/områder? Handleplaner Beskyttelse af arter Skab viden om det ukendte Samarbejde med organisationer/enkeltpersoner
Samarbejde mellem DOF og kommunerne Lokalafdeling Kommunekontaktperson Caretakere Grønne råd
Praktiske eksempler hvor DOF bidrager Artsbeskyttelse, fx Vandrefalk, Stevns Klint; Havørn, Bognæs Lokalitetsbeskyttelse, plejeplaner Naturplan for kommunen
Kommunal naturplan bør laves i alle kommuner Identificere og prioritere naturindsatsen Hvor er den vigtige natur i kommunen? Er der rødlistede (truede) arter? Kommunens ansvarsarter Hvor skal der laves pleje eller genskabes natur? Behov for information (skilte, foldere)
Det gode eksempel - Projekt Hedehøg Samarbejde mellem DOF, SNS, Landbruget, kommuner, miljøcenter Overvågning og beskyttelse af truet art Målrettet og bred formidling Arrangementer
Spørgsmål Er kommunerne interesserede i at få vejledning i brug af DOFbasen? Hvilke informationer er interessante for kommunerne? ***TAK***