For Udbuddet af. Byhus 25: Rævegade 6-9 og Sankt Pauls Plads 10

Sagsnummer 2015/007742 November 2015 For Udbuddet af Byhus 25: Rævegade 6-9 og Sankt Pauls Plads 10 BILAG

BILAGSFORTEGNELSE Finansministeriets cirkulære nr.7 af 25. januar 2010 om salg af statens ejendomme s. 3 Særlige salgsvilkår s. 7 Fredningsomfang (Incl. notat fra Kulturarvsstyrelsen) s. 10 Varmelaug, servitut og vedtægter (udkast) s. 18 Tilbudsblanket s. 26 Byhus 25:rævegade 6-9 og Sankt Pauls Plads 10 Matrikelkort s. 28 Ejendoms- og brugsplan s. 29 Tingbogsattest mm. s. 44 BBR s. 116 Ejendomsvurdering s.122 Ejendomsdatarapport s. 128 Tilstandsrapport s. 150 Side 2 af 176

Cirkulære om salg af statens faste ejendomme CIR nr 7 af 25/01/2010 Offentligt udbud 1. Salg af fast ejendom fra staten skal ske i overensstemmelse med reglerne i budgetvejledningen om ejendomssalg. Når det af budgetvejledningen følger, at et salg først kan ske efter at der har været foretaget offentligt udbud, skal udbuddet foretages efter reglerne i dette cirkulære. Stk. 2. Ved salg af fast ejendom fra staten til private, skal institutionen sikre overholdelse af de i lovgivningen fastsatte regler om salg af fast ejendom. Salg af statens faste ejendomme er omfattet af bestemmelserne i lov om omsætning af fast ejendom og bestemmelser, der er fastsat i medfør af loven, i det omfang salg sker til forbrugere, jf. lovens 1, stk. 5. Ifølge bekendtgørelse om undtagelse af salg af statens faste ejendomme fra visse bestemmelser i lov om omsætning af fast ejendom, finder 1, stk. 4, 2. pkt., i loven ikke anvendelse på salg af statens faste ejendomme, når salget foregår uden medvirken af en ejendomsformidler. Tilbudsblanket og annoncering 2. For ejendomme, der agtes afhændet, udfærdiger institutionen en tilbudsblanket med oplysninger om ejendommen og handelsvilkårene. Hvis salg af ejendommen i medfør af budgetvejledningens regler om salg af statens faste ejendomme skal forelægges bevillingsmyndighederne, inden tilbud kan accepteres, skal dette udtrykkeligt angives i tilbudsblanketten. En vejledende tilbudsblanket er optaget som bilag til cirkulæret. 3. Ejendommen annonceres som hovedregel til salg både i trykte og elektroniske udgaver af lokal og landsdækkende dagspresse eller i øvrigt i det omfang, der efter institutionens skøn findes hensigtsmæssigt. Stk. 2. I annoncerne anføres, at tilbud normalt bør afgives på særlige tilbudsblanketter, der kan rekvireres hos institutionen. Fristen for indgivelse af tilbud samt tid og sted for åbningen af tilbud angives i annoncerne. Endvidere angives ejendommens skønnede kontantpris baseret på en konkret vurdering, der er indhentet fra en eller to ejendomsformidlere, medmindre institutionen skønner, at denne oplysning kan være til hinder for, at der opnås den højest mulige købesum. Endvidere angives oplysninger om ejendommens beliggenhed og størrelse, herunder grundareal og boligareal. Der kan endvidere bl.a. angives eksempler på brutto- og nettoudgift samt finansiering. Stk. 3. Institutionen kan bestemme, at salg og annoncering forestås af en ejendomsmægler eller en anden, der efter lov om omsætning af fast ejendom er berettiget til at udøve ejendomsformidlingsvirksomhed. 4. Ved fremsendelsen af tilbudsblanketter skal institutionen vedlægge et eksemplar af dette cirkulære. Side 3 af 176

Afgivelse af tilbud 5. Tilbud indsendes efter institutionens ønske elektronisk eller pr. post i lukket kuvert mærket»tilbud på matr.nr.....«. Institutionen anviser fremgangsmåde ved elektronisk tilbudsafgivelse. Stk. 2. De bydende har adgang til at overvære åbningen af tilbuddene og få oplysning om størrelsen af tilbuddene. Vurdering af tilbuddene 6. Senest 4 uger efter åbningen af tilbuddene meddeler institutionen hver tilbudsgiver, om institutionen agter at videreføre salgsforhandlingerne på grundlag af de indkomne tilbud, eller om institutionen forkaster alle de indkomne tilbud. I sidstnævnte tilfælde vælger institutionen herefter, om man vil annoncere på ny eller stille afhændelsen i bero. Stk. 2. Vælger institutionen at videreføre salgsforhandlingerne med nogle af tilbudsgiverne, meddeles der samtidig de øvrige tilbudsgivere afslag på deres tilbud. Overbud 7. Vælger institutionen at videreføre salgsforhandlingerne, kan institutionen give de fem højestbydende meddelelse om 1) størrelsen af de fem højeste bud, 2) et tidspunkt, da de fem højestbydende senest skal indgive supplerende tilbud, og 3) et tidspunkt, da de supplerende tilbud åbnes. Stk. 2. Inden tidspunktet for indgivelse af supplerende tilbud kan institutionen optage forhandling med de fem højestbydende med henblik på at sikre højest mulige bud. Stk. 3. For de fem højestbydende er der adgang til at afgive supplerende tilbud. For afgivelsen af supplerende tilbud gælder reglerne i 5 og 6. Sikkerhed m.v. 8. Institutionen skal påse, at det af udbudsmaterialet fremgår, at tilbudsgiverne er bundet af deres bud, indtil der er stillet sikkerhed, jf. stk. 3. Dette gælder ikke, hvis tilbuddet er forkastet eller afslået i medfør af 6, stk. 1 eller 2, eller hvis reglerne i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. om fortrydelsesret finder anvendelse, jf. 14. Stk. 2. Det skal af udbudsmaterialet fremgå, at den tilbudsgiver, hvis bud indstilles til accept, er bundet af sit bud, indtil accept foreligger. Stk. 3. Det skal af udbudsmaterialet fremgå, at den tilbudsgiver, hvis bud indstilles til accept, inden en uge efter, at institutionen har meddelt, at man vil acceptere eller indstille buddet til accept, skal stille sikkerhed for 10 pct. af købesummen. Sikkerheden kan bestå i kontant deponering, deponering af værdipapirer, bank- eller sparekassebog, eller anfordringsgaranti stillet af anerkendt bank, sparekasse eller forsikringsselskab. Stk. 4. Hvis tilbuddet ikke accepteres, refunderer institutionen tilbudsgiveren eventuelt afholdte udgifter til etablering af sikkerheden. Side 4 af 176

Accept af tilbud 9. Det skal af udbudsmaterialet fremgå, hvilket tildelingskriterium der lægges til grund. Salg skal som udgangspunkt ske til højestbydende, eventuelt efter gennemført overbudsrunde. Stk. 2. Institutionen kan acceptere det højeste tilbud uden forelæggelse for bevillingsmyndighederne, hvis handelsvilkårene er godkendt af SKAT, jf. stk. 3, og hvis salgssummen omregnet til kontantsum ikke overstiger 5 mill. kr. For statslige ejendomsvirksomheder, Forsvarsministeriet og Skov- og Naturstyrelsen er beløbsgrænsen 60 mill.kr. Stk. 3. Kan handelsvilkårene ikke godkendes af SKAT, skal institutionen søge at opnå et fordelagtigere tilbud gennem anvendelse af ejendomsmægler eller anden person, der efter 8 i lov om omsætning af fast ejendom er berettiget til at udøve ejendomsformidlingsvirksomhed, eller der kan ske salg efter forudgående tilslutning fra bevillingsmyndighederne, jf. 12. Krav mod staten 10. Institutionen skal påse, at det af udbudsmaterialet fremgår, at ingen tilbudsgiver kan rejse noget krav mod staten, hvis institutionen opgiver at videreføre salgsforhandlingerne, eller hvis institutionens indstilling om ejendomssalg ikke tiltrædes, jf. dog 8, stk. 4. Undtagelser 11. Cirkulæret gælder ikke for overdragelse af ejendomme fra en statsinstitution til en anden statsinstitution. Herom er der fastsat særlige regler i budgetvejledningen. Stk. 2. Cirkulæret gælder heller ikke ved indskud af ejendomme i Statens Ejendomsselskab A/S. 12. Hvor vægtige grunde i øvrigt taler for, at offentligt udbud ikke finder sted, fremsættes anmodning herom af vedkommende ministerium over for Finansministeriet. Dette kan ske samtidig med, at Finansministeriet anmodes om tilslutning til forelæggelse af aktstykke for Finansudvalget. Finansministeriet tager herefter stilling til, om sagen kan forelægges Finansudvalget. Hvor dette findes tilstrækkeligt velbegrundet, skal det udtrykkeligt anføres i aktstykkets punkt b, at der ikke har været foretaget offentligt udbud. 13. I særlige tilfælde vil cirkulærets procedurebestemmelser kunne fraviges. Ændringerne skal da tydeligt fremgå af udbudsmaterialet. Forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. 14. Opmærksomheden henledes på reglerne i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. om tilbagekaldelsesadgang og fortrydelsesret, når en ejendom hovedsagelig er bestemt for beboelse for køberen. 15. Reglerne i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. om tilstandsrapport og tilbud om ejerskifteforsikring kan anvendes af institutionen. Side 5 af 176

Ikrafttræden m.v. 16. Cirkulæret træder i kraft den 1. februar 2010 og har virkning for ejendomssalg, der iværksættes fra og med denne dato. Stk. 2. Samtidig ophæves cirkulære nr. 158 af 13. december 2002 om salg af statens faste ejendomme. Finansministeriet, den 25. januar 2010 Claus Hjort Frederiksen / Mogens Pedersen Side 6 af 176

Særlige salgsvilkår for Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses afhændelse af ejendommen: Byhus 25: matr.nr. 718a, Sankt Annæ Vestre Kvarter, København, Rævegade 6-9 og Sankt Pauls Plads10 1. Generelt: Ejendommen udbydes offentligt til salg på de i Finansministeriets cirkulære nr. 7 af 25. januar 2010 om salg af statens faste ejendomme anførte generelle vilkår. Herudover udbydes ejendommen på nærværende særlige vilkår, som tilbudsgiver ved afgivelse af tilbud skal acceptere. 2. Beskrivelse af ejendommen: Nærværende udbud omfatter følgende ejendom: Byhus 25: Rævegade 6-9 og Sankt Pauls Plads 10, grundareal matrikel 395 m2, bygningsarealet udgør ifølge forsvarets egne fortegnelser 787,3 m2, BBR boligareal 891 m2 3. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse oplyser at: Ejendommen vil blive søgt afhændet til højstbydende. Staten er selvforsikret, hvorfor der ikke er tegnet forsikring af nogen art. Ansvaret for at ejendommen kan forsikres, er tilbudsgiver/købers. Det påhviler således tilbudsgiver/køber at tegne forsikring fra overtagelsesdagen. Ejendommen kan være helt eller delvist undtaget offentligvurdering, dette forhold ophører ved salg, hvorfor køber må påregne at betale ejendomsskat efter gældende regler. Såfremt ejendommen falder ind under fritagelserne i Lov om kommunal ejendomsskat 7 og 23, er det købers ansvar at fremsende ansøgning herom til kommunen. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse kan oplyse at ansøgning er betinget af at der er tinglyst en bevaringsdeklaration på ejendommen. Accept af tilbud vedrørende salg kan kræve bevillingsmæssig godkendelse, herunder tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Tilbudsgiver må derfor påregne en vis acceptfrist. 4. Overtagelse: Ejendommen overtages af tilbudsgiver den første i måneden efter de bevilgende myndigheder har godkendt salget. Såfremt godkendelsen foreligger i december måned 2015, forbeholder Forsvaret sig retten til at overdrage ejendommen inden udgangen af 2015. Fra overtagelsesdagen henligger ejendommen for tilbudsgivers regning og risiko. Tilbudsgiver/køber overtager således samtlige drifts- og vedligeholdelsesudgifter fra det øjeblik, ejendommen overdrages til tilbudsgiver/køber, herunder betaling af skatter og afgifter m.v. Med overtagelsesdagen som skæringsdato udarbejdes sædvanlig refusionsopgørelse, hvis saldo berigtiges kontant. Ejendommen er ved overdragelsen fri for lejere og evt. forpligtelser i denne forbindelse. Side 7 af 176

5. Købesummen: Købesummen skal erlægges kontant senest på overtagelsesdagen. 6. Ansvarsfraskrivelse: Ejendommen overdrages uden ansvar for Forsvarsministeriet, således at tilbudsgiver/køber skal acceptere, at der ikke kan gøres mangelsindsigelse af nogen art gældende, hverken i form af erstatning, forholdsmæssigt afslag eller ved at hæve handlen. Forsvarsministeriets ansvarsfraskrivelse omfatter mangler, uanset om sådanne er synlige eller af skjult karakter, herunder bl.a. også eventuelle mangler af enhver art vedrørende ejendommens bundforhold samt forurening af grunden, samt ved evt. arealmæssige afvigelser i forhold til de arealer der er oplyst på baggrund af Forsvarets egne fortegnelser. Det påhviler tilbudsgiver/køber for egen regning og risiko at udarbejde eventuelle supplerende undersøgelser. 7. Øvrige vilkår: Ejendommen overdrages i den stand som den er og forefindes og som beset af tilbudsgiver/køber med de på grunden værende bygninger og anlæg med grund-, mur- og nagelfast tilbehør, herunder alle slags ledninger for så vidt de har tilhørt sælger, hegn, træer og andre beplantninger samt alt ejendommen rette tilliggende og tilhørende. Ejendommen overdrages fri for pantehæftelser og gæld, med de samme rettigheder og forpligtigelser, hvormed ejendommen har tilhørt Forsvarsministeriet, herunder tinglyste byrder og servitutter. I det omfang det er muligt, indtræder tilbudsgiver/køber i Forsvarsministeriets rettigheder og forpligtigelser overfor ejendommens forsyningsselskaber m.v. Sælger gør opmærksom på at ejendommen er udstykket fra en større ejendom, hvorfor nogle oplysninger i dette udbud kan vedrøre den oprindelige ejendom/matrikel. Tilbudsgiver/ ejer skal respektere og indtræde i Varmelauget Gernersgade 24, Gernersgade 24,1319 København K, CVR: 35999280. Varmeforbruget afregnes i en kortere opstartsperiode efter kvadratmeter opvarmet areal for de enkelte byhuse. De huse, der tilsluttes fjernvarme skal i forbindelse med tilslutningen montere de af varmelauget godkendte forbrugsmålere. Forinden køber tilslutter varmeforsyningen skal dette meddeles varmelauget. Der er fælles vandforsyning af ejendommene. Sælger bekoste opsætningen af maksimalt 1. stk. bivandmåler, således at de nye ejere kan fortsætte med fælles vandforsyning og samtidigt opgøre eget forbrug. I de byhuse hvor der er etableret forsyningskabler på lofterne til bl.a. elforsyning og bredbånd/tv. Disse kabler må ikke fjernes uden aftale med grundejerforeningen/de respektive ejere samt forsyningsvirksomheden. Bygningerne er fredede. Mere information om fredning kan findes i Kulturstyrelsens vejledninger. Informationsbrev fra Kulturstyrelsen til interesserede købere af De Grå Stokke kan hentes via link på vores hjemmeside. I øvrigt henvises til vedlagte bilag omkring fredningens omfang, hvor Kulturstyrelsen finder det afgørende for fastholdelsen af "De Grå Stokke"s bærende fredningsværdier, at man opretholder bygningernes typiske karakter. D.v.s., at man i fremtiden fastholder skiffertagene med få kviste, de store skorstens-piber og lejlighedernes oprindelige rumstruktur. Med det udgangspunkt er Kulturstyrelsen positiv overfor en sammenlægning af boligerne, således at der bliver tale om større og færre boligenheder, så længe den oprindelige rumstruktur bibeholdes. Det er videre Kulturstyrelsens udgangspunkt, at køkken- og bade/toiletfaciliteter, skal indrettes i den del af byhusene, der vender mod gården, således at stuer og øvrige opholdsrum placeres mod gaden. Side 8 af 176

Tilbudsgiver/køber afholder alle omkostningerne til berigtigelse af handlen, herunder eventuelle udgifter til stempel og tinglysning af skøde. Tilbudsgiver/køber udarbejder skøde og refusionsopgørelse. Skødet udarbejdes som et minimalskøde, idet der henvises til vilkårene for nærværende udbud via henvisning til sagsnummer og dato. Sælger har ikke mulighed for at aflevere originale bygningstegninger. Kopi af de tegninger, som Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse måtte være i besiddelse af, kan rekvireres mod betaling. Køber anviser det trykkeri, hvortil sælger for købers regning skal lade originaltegninger reproducere. Bygningstegninger afleveres til Rigsarkivet 6 måneder efter afhændelsen. Anmodning om kopi af tegninger skal derfor være sælger i hænde senest 6 måneder efter overdragelsen. Vedr. gårdmiljø: Til hvert byhus/ejendom medfølger et gårdareal. De enkelte ejere kan disponere over dette areal, idet den på ejendommen tinglyste servitut vedr. fælles gårdmiljø, flugtvej, ledninger samt fælles spildevand skal respekteres. De nye ejere skal desuden tåle, at den tinglyste flugtvej kan benyttes til afhentning af affald, i forbindelse med renovationsordningen for karreen. Ejerne af endebyhusene skal desuden tåle, at portene mod gaden benyttes i forbindelse med en renovationsordning. Grundejerforeningen kan fastsætte nærmere retningslinjer herfor med respekt for den påtaleberettigede på ovennævnte servitut og ejendomsretten i øvrigt. Med hensyn til de generelle vilkår skal Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse særligt fremhæve at: - den tilbudsgiver, hvis tilbud indstilles til accept skal inden en uge efter institutionen har meddelt, at man vil indstille til accept stille sikkerhed for 10 % af købesummen, - tilbudsgiverne er bundet af deres tilbud, indtil der er stillet sikkerhed, - den tilbudsgiver, hvis bud indstilles til accept er bundet af sit bud indtil accept foreligger, - ingen tilbudsgiver kan rejse noget krav mod staten, hvis institutionen opgiver at videreføre salgsforhandlingerne, eller hvis institutionens indstilling om ejendomssalg ikke tiltrædes. Der kan forekomme afvigelser i de bygningsmæssige arealer i forhold til registreringen i BBR, hvorfor det det påhviler en ny ejer at foretage en evt. indberetning til kommunen. Det oplyses at der løbende kan komme tillæg dette materiale, tillæggene vil blive gjort tilgængelige på www.forsvaret.dk/ejendomme 8. Tilbud: Tilbud afgives via skriftlig tilbudsblanket og sendes eller overbringes i en lukket kuvert mærket Tilbud vedrørende De Grå Stokke byhus 25 til Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Arsenalvej 55, 9800 Hjørring. Tilbud uden forbehold eller betingelser skal være Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i hænde senest torsdag d. 17. december 2015 kl. 12.00. Åbning af tilbuddene finder sted samme dag kl. 13.00, hvor der er adgang for tilbudsgivere til at overvære tilbudsåbningen. Side 9 af 176

Sag - Nyboder Stamdata Type Fredningsstatus Fredningssag Fredet Oprettelsesdato 00010101 Betegnelse Aktuel status Beliggenhed Kommune Nyboder Aktiv Delfingade 2-56 m.fl. adresser København Omfang Delfingade 2-56, Elsdyrgade 1-49, Fredericiagade 54-74, Gammelvagt 2-6, Gernersgade 2-18, Haregade 1-22, Hjertensfrydsgade 1-17, Krokodillegade 2-22, Olfert Fischersgade 19-43, Sankt Paulsgade 18-40, Store Kongensgade 107-151, Suensonsgade 1-52, 54, 56, 58, 60, 62, 64 og 66, Svanegade 1-25 Tigergade 1-14, Vildandegade 1-12: de gule toetages længer (1631-48, ombyggede fra enetages huse og for størstepartens vedkommende nybyggede ca. 1750 og 1785-95). Sankt Paulsgade 20-40; enetages længe (1631-48, formentlig af Hans II van Steenwinckel og Leonhard Blasius). Den gamle Vagt (1787 af Peter Meyn). F. 1918. Haregade23-35 (fortløbende numre) samt Kronprinsessegade 80, Gernersgade 24-46 (lige numre) samt Kronprinsessegade 78, Gernersgade 15-33 (ulige numre) samt Sankt Pauls Plads 12 og Borgergade 107, Rævegade 1-10 (fortløbende numre) samt Sankt Pauls Plads 10 og Borgergade 105, Rævegade 11-20 (fortløbende numre) samt Sankt Pauls Plads 8 og Borgergade 103, Sankt Paulsgade 13-33 (ulige numre) samt Sankt Pauls Plads 4 og Borgergade 99, Olfert Fischersgade 14-34 (lige numre) samt Sankt Pauls Plads 2 og Borgergade 97. Udv. 2006. Beskrivelse beskrivelse af udvidelsen af Nyboder jf. oplæg til Bygningssynets møde den 21. april 2005: Fredningsforslaget omfatter De syv Grå stokke (1886-93) beliggende: Haregade 23-35 og Kronprinsessegade 80 Gernersgade 24-46 og Kronprinsessegade 78 Gernersgade 15-33 og Sankt Pauls Plads 12 samt Borgergade 107 Rævegade 1-10 og Sankt Pauls Plads 10 samt Borgergade 105 Rævegade 11-20 og Sankt Pauls Plads 8 samt Borgergade 103 Sankt Paulsgade 13-33 og Sankt Pauls Plads 4 samt Borgergade 99 Olfert Fischersgade 14-34 og Sankt Pauls Plads 2 samt Borgergade 97 Sankt Annæ Vester kvarter, Københavns kommune. Nuværende fredning omfatter de Gule stokke en enkel stok i en etage (1631-48) og de øvrige i to etager dels forhøjede stokke fra 1631-48 dels nyopførte (1750 og 1785-95) samt Den Gamle Vagt (1787), Gammel Vagt 6. Bygningerne har været fredet siden 1918, oprindelig i klasse B og siden april 1945 overflyttet til klasse A. Bygningshistorie De Gule stokke. Af de første enetages stokke, som Chr. IV lod opføre som kasernebebyggelse fra 1631, er der nu kun en tilbage beliggende i Sankt Pauls Gade mellem Grå stok 5 og 6. Bygningen anvendes i dag til et lille museum og værkstedsfaciliteter for områdets håndværkere. Bebyggelsen fremstod oprindelig hvidkalket med teglhængte heltage og røde vinduer og var indrettet med en fast fag- og rumopdeling, som kom til at sætte standarden for al senere byggeri i Nyboder. Et fag i husets fulde dybde anvendtes til forstue, gennemgangsrum og køkken med ildsted, som skabte varme til en gennemgående tofags stue og derefter et eller to værelser i et fag. De Grå stokke. I slutningen af 1800-tallet nedrives nogle af de ældste gule stokke omkring nuværende Sankt Pauls Plads og den ellers ensartede bebyggelse ændrer afgørende karakter ved opførelsen af syv Grå Stokke i perioden 1886 1893 ved arkitekt Olaf Schmidth (1857-1927), som var Arkitekt og bygningskonstruktør ved Orlogsværftets bygningstjeneste fra 1879 og bygningsinspektør for Orlogsværftet og Nyboder 1899-1921. Den nye Bebyggelse er inspireret af de samtidige byggeforeningshuse fx Kildevældskvarteret ved Svanemøllen, Humleby ved Carlsberg og Kartoffelrækkerne ved Sortedamssøen. De grå stokke Stok 1: Haregade 23-35 opført 1892 Stok 2: Gernersgade 24-46 opført 1892 Stok 3: Gernersgade 15-33 opført 1888 Stok 4: Rævegade 1-10 opført 1889 Stok 5: Rævegade 11-20 opført 1893 Stok 6: Sankt Paulsgade 13-33 opført 1886 Stok 7: Olfert Fischersgade 14-34 opført 1887 De syv toetages stokke er alle over sokkel i granit opført i blank gul mur med skiferlagte heltage. Facadernes har under den formstensprofilerede hovedgesims gennemgående sålbænksgesims under 1. sals vinduer og vandret markeret murværk ved vinduernes overkarm og ved tværposte. Hvidmalede vinduer af dannebrogstype, i stueetagen med rødmalede skodder. I tagfladerne støbejernsvinduer og enkelte nyere ovenlys. Hver stok er opbygget med 3-4 fags endebygninger, enkelte 4-fags midterbygninger med frontgavl og herimellem 5-fags boligenheder med grønmalede fyldingsdøre i rundede false under fladbuestik. De 5-fags boligenheder markeres i facaden af lodrette tilbagetrukne false og i tagfladen af en brandkam. Vinduer og hoveddør i midtfag er placeret under fladbuestik. Enheden er opbygget symmetrisk om en gennemgående klinkebelagt gang i stueetagen med trappe til 1. sal og loftsetage og 1 lejlighed til hver side i etagerne. Hver lejlighed er indrettet med en lille centralt beliggende entré med adgang til en tofags stue mod gaden og et et-fags køkken mod gården. Bag stuen et et-fags værelse mod gården. Trægulve, pudsede lofter og brystningspaneler under vinduerne. På 1. sal har den ene lejlighed et ekstra værelse over stueetagens gang. I loftsetagens trapperum er indrettet toilet over de underliggende lejligheders entreer. Toiletterne benyttes hver af 2 lejligheder. Resten af etagen har oprindelig indeholdt pulterrum, der både dengang som nu blev inddraget til soveværelser. Etagen er i dag suppleret yderligere med planløse opstillinger af brusekabiner. Stejl trappe fører til det uudnyttede spidsloft. Midterbygninger i overvejende fire fag med frontgavle optræder i de tidligst opførte stokke 1, 2, 6 og 7. Facadeudtrykket er som de 5-fags boligenheder, i gavltrekanten to vinduer på sålbænksgesims og øverst i et cirkulært vindue. I yderfag hoveddør til trapperum og udgang til gården. På hver etage en treværelses lejlighed med køkken. De fleste steder er væggen mellem rummene mod gaden dog delvist fjernet. I loftsetagen to kamre og et toilet. Endebygningerne markeres dels ved en større husdybde, større etagehøjde på 1. sal, hvor vinduerne er placeres under rundbueindfatninger med pudsede felter. I tagfladerne, som mod gavlen er helvalmet, er markante trefags kviste med helvamlede og opskalkede tage. Kvistvinduerne er med tredelte i yderrammer og todelt større midterramme. Hovedadgangen er i gavlene til klinkebelagt trapperum. På hver etage en trerums lejlighed med badeværelse i loftsetagen. Enkelte har indrettet toiletrum i selve lejligheden og etableret adgang til stue i naboenheden gennem brandmur. Vedligeholdelsestilstand Bygningerne er rimelig vedligeholdte udvendig og i de offentlige arealer, men lejlighederne indeholder i loftsetagerne mange ændringer udført af beboerne. Planbestemmelser Området er ikke omfattet af en bevarende lokalplan. Kommuneatlas De Grå stokke er i Bydelsatlas for Indre By/Christianshavn angivet med høj bevaringsværdi. Bemærkninger Komplekstype: Bebyggelsestype: Omfanget af fredningen er omfattende og der henvises til fredningsbeslutningen i Kulturarvsstyrelsens brev af 27. april 2006 (eller den tinglyste fredningsudvidelse) Etagebeboelseshus Købstad - Den gamle bykerne Omfattede bygninger Side 10 af 176

Borgergade 101, 1300 København K, 101-8983 - 9, Nyboder Borgergade 103, 1300 København K, 101-8983 - 35, Nyboder Borgergade 105, 1300 København K, 101-8983 - 13, Nyboder Borgergade 107, 1300 København K, 101-8983 - 37, Nyboder Borgergade 95, 1300 København K, 101-8983 - 6, Nyboder Borgergade 97, 1300 København K, 101-8983 - 8, Nyboder Delfingade 2, 1325 København K, 101-8983 - 1, Nyboder Delfingade 24, 1325 København K, 101-8983 - 2, Nyboder Delfingade 32, 1325 København K, 101-8983 - 3, Nyboder Delfingade 40, 1325 København K, 101-8983 - 4, Nyboder Elsdyrsgade 1, 1324 København K, 101-8983 - 5, Nyboder Elsdyrsgade 28, 1324 København K, 101-8983 - 27, Nyboder Fredericiagade 74, 1310 København K, 101-8983 - 7, Nyboder Gammelvagt 6, 1312 København K, 101-8983 - 10, Nyboder, Den gamle Vagt Gernersgade 2, 1319 København K, 101-8983 - 11, Nyboder Gernersgade 24, 1319 København K, 101-8983 - 12, Nyboder Gernersgade 24, 1319 København K, 101-8983 - 24, Haregade 1, 1320 København K, 101-8983 - 14, Nyboder Haregade 24, 1320 København K, 101-8983 - 36, Nyboder Hjertensfrydsgade 1, 1323 København K, 101-8983 - 15, Nyboder Hjertensfrydsgade 10, 1323 København K, 101-8983 - 28, Nyboder Krokodillegade 2, 1326 København K, 101-8983 - 29, Nyboder Kronprinsessegade 73, 1306 København K, 101-8983 - 21, Nyboder Olfert Fischers Gade 19, 1311 København K, 101-8983 - 31, Nyboder Store Kongensgade 121, 1264 København K, 101-8983 - 16, Nyboder Suensonsgade 1, 1322 København K, 101-8983 - 17, Nyboder Suensonsgade 2, 1322 København K, 101-8983 - 30, Nyboder Suensonsgade 52, 1322 København K, 101-8983 - 39, Nyboder Suensonsgade 9, 1322 København K, 101-8983 - 38, Nyboder Svanegade 1, 1328 København K, 101-8983 - 18, Nyboder Svanegade 12, 1328 København K, 101-8983 - 40, Nyboder Tigergade 2, 1321 København K, 101-8983 - 34, Nyboder Vildandegade 1, 1327 København K, 101-8983 - 42, Nyboder Vildandegade 8, 1327 København K, 101-8983 - 19, Nyboder Sagsbehandlinger Type: Fredningspræcisering Dato: 1/1-1945 Journal nr.: 33/18 Type: Tinglyst fredning Dato: 23/12-1918 Journal nr.: 33/18 Type: Fredningsudvidelse Dato: 27/4-2006 Begrundelse: Kulturarvsstyrelsen har besluttet at udvide den eksisterende byg nings fredning af Nyboder til også at gælde de 7 Grå Stokke (1886-93 af Olaf Schmidth) bestående af - bygning 24: beliggende Haregade 23-35 (fortløbende numre) samt Kron- prinsessegade 80, - bygning 30: Gernersgade 24-46 (lige numre) samt Kronprinsessegade 78, - bygning 40: Gernersgade 15-33 (ulige numre) samt Sankt Pauls Plads 12 og Borgergade 107, - bygning 43: Rævegade 1-10 (fortløbende numre) samt Sankt Pauls Plads 10 og Borgergade 105, - bygning 46: Ræve gade 11-20 (fortløbende numre) samt Sankt Pauls Plads 8 og Borgergade 103, - bygning 53: Sankt Paulsgade 13-33 (ulige numre) samt Sankt Pauls Plads 4 samt Borgergade 99, - bygning 58: Olfert Fischersgade 14-34 (lige numre) samt Sankt Pauls Plads 2 og Borgergade 97. Begrundelsen for udvidelsen af fredningen er, at Kulturarvsstyrelsen finder, at de Grå Stokke (1886-1893) i Nyboder, Københavns Kommune udmærker sig ved sin markante og homogene struktur af lange lave stokke, som overvejende er pla-ceret parvis om et gårdrum. Udover Nyboders arkitektoniske kvaliteter i såvel den store som den lille skala rummer Nyboder store kulturhistoriske værdier i form af historien om Flådens boligbyggeri til personel med både høj og lav status. De Grå Stokke af arkitekt Olaf Schmidth (1857-1927) repræsenterer på fornem vis tidens enkle blankmursarkitektur. Olaf Schmidth er kendt for sit banebrydende engagement for skabelse af ideelle arbejderboliger. Bygningerne, som er tilpasset områdets øvrige bebyggelse i højde og struktur, fremtræder i dag overvejende in-takte både i facadeudtryk og lejlighedsdisponeringer og indgår som en væsentlig del af Nyboders udviklingshistorie. Kulturarvsstyrelsen finder det afgørende for fastholdelsen af De Grå Stokke s bærende fredningsværdier, at man opretholder bygningernes tidstypiske karakter. Dvs. at man i fremtiden fastholder skifertagene med få kviste, de store skorstens-piber og lejlighedernes oprindelige rumstruktur. Journal nr.: 2003-113/101-0004 Type: Fredningsudvidelse Dato: 4/7-2007 Begrundelse: Fredningen omfatter herefter: Den gule enetages længe (1631-48, formentlig af Hans II van Steenwinckel og Leonhard Blasius), beliggende: - Sankt Paulsgade 24 (på bygningen angivet som 20-40) samt Sankt Pauls Plads 6 og Borgergade 101. (Ordnet udelukkende efter gadenavne drejer det sig om: Borgergade 101, Sankt Paulsgade 24 og Sankt Pauls Plads 6.) De gule toetagers længer (1631-48, ombyggede fra enetages huse og for størstepartens vedkommende nybyggede ca. 1750 og 1785-95), beliggende: - Delfingade 2-20, 24-29, 32-35, 40-56 (fortløbende numre) samt Store Kongensgade 115, Kronprinsessegade 92 og 94, Østervoldgade 44 og 46, - Elsdyrsgade 1-23 og 28-49 (fortløbende numre) samt Store Kon- gensgade 113, - Fredericiagade 56-74 (lige numre) samt Borgergade 95 og Gammel- vagt 2, - Gernersgade 2-18 (lige numre), - Haregade 1-22 (fortløbende numre), - Hjertensfrydsgade 1-8 og 10-17 (fortløbende numre) samt Øster Voldgade 42, - Krokodillegade 1-15 og 20-22 (fortløbende numre) samt Store Kon- gensgade 119 og Kronprinsessegade 73 og 96, - Olfert Fischersgade 19-43 (ulige numre), - Store Kongensgade 121-151 (ulige numre), - Suensonsgade 1-51 (ulige numre), 2-46 og 52-66 (lige numre), - Svanegade 1-25 (fortløbende numre), - Tigergade 1-14 (fortløbende numre) og - Vildandegade 1-12 (fortløbende numre). (Ordnet udelukkende efter gadenavne drejer det sig om: Borgergade 95 og 101, Delfingade 2-20, 24-29, 32-35, 40-56 (fortløbende numre), Elsdyrsgade 1-23 og 28-49 (fortløbende numre), Fredericiagade 56-74 (lige numre), Gam-melvagt 2, Gernersgade 2-18 (lige numre), Haregade 1-22 (fortløbende num-re), Side 11 af 176

Hjertensfrydsgade 1-8 og 10-17 (fortløbende numre), Krokodillegade 1-15 og 20-22 (fortløbende numre), Kronprinsessegade 73 og 92-96 (lige numre), Olfert Fischersgade 19-43 (ulige numre), Store Kongensgade 113-119 og 121-151 (ulige numre), Suensonsgade 1-51 (ulige numre), 2-46 og 52-66 (lige num-re), Svanegade 1-25 (fortløbende numre), Tigergade 1-14 (fortløbende numre), Vildandegade 1-12 (fortløbende numre numre) samt Østervoldagde 42-46 (li-ge numre).) Den Gamle Vagt 6 (1787 af Peter Meyn), beliggende Gammelvagt 6. De 7 Grå Stokke (1886-93 af Olaf Schmidth) - bygning 24: beliggende Haregade 23-35 (fortløbende numre) samt Kron- prinsessegade 80, - bygning 30: Gernersgade 24-46 (lige numre) samt Kronprinsessegade 78, - bygning 40: Gernersgade 15-33 (ulige numre) samt Sankt Pauls Plads 12 og Borgergade 107, - bygning 43: Rævegade 1-10 (fortløbende numre) samt Sankt Pauls Plads 10 og Borgergade 105, - bygning 46: Ræve gade 11-20 (fortløbende numre) samt Sankt Pauls Plads 8 og Borgergade 103, - bygning 53: Sankt Paulsgade 13-33 (ulige numre) samt Sankt Pauls Plads 4 samt Borgergade 99, - bygning 58: Olfert Fischersgade 14-34 (lige numre) samt Sankt Pauls Plads 2 og Borgergade 97. (Ordnet udelukkende efter gadenavne drejer det sig om Borgergade 97-99 og 103-107 (ulige numre), Gernersgade 15-33 (ulige numre) samt 24-46 (lige numre), Haregade 23-35 (fortløbende numre), Kronprinsessegade 78 og 80, Olfert Fischers gade 14-34 (lige numre), Rævegade 1-20 (fortløbende numre), Sankt Paulsgade 13-33 (ulige numre) og Sankt Pauls Plads 2-4 samt 8-12 (lige numre).) Journal nr.: 2003-113/101-0004 Side 12 af 176

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 73 33 73 Til interesserede købere af De Grå Stokke Kulturstyrelsen vil gerne give dig lidt nyttig og praktisk viden i forbindelse med, at du overvejer at købe en bolig i De Grå Stokke i Haregade, Gernersgade, Rævegade, Sankt Pauls Gade eller Olfert Fischers Gade, som er en af Danmarks få fredede bygninger. bygogplan@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Bebyggelsen blev fredet i 2006, idet dens arkitektoniske og kulturhistoriske værdier er helt unik og på fornemste vis repræsentere et særligt tidspunkt i Danmarkshistorien. I Kulturstyrelsens folder Når bygningen er fredet kan du læse mere om, hvad det har af betydning, at eje en fredet bygning. - Når bygningen er fredet : www.kulturstyrelsen.dk/fileadmin/user_upload/kulturarv/publikationer/emne opdelt/bygninger/naarbygnigenerfredet/vejledning.pdf De bærende fredningsværdier De bærende fredningsværdier er et udtryk, der bruges for de dele, som er særlig vigtige i lige netop dette fredede hus. Fredningsværdierne er som regel det, der ligger til grund for, hvorfor bygningen blev fredet og er ofte en kombination af arkitektoniske og kulturhistoriske elementer. I det følgende afsnit kan du læse om de bærende fredningsværdier, som gør sig gældende for De Grå Stokke. De Grå stokke eller De Nye Stokke i Nyboder er tegnet af Holmens bygningsinspektør Olaf Schmidth og blev opført i 1886-1893. Olaf Schmidth er bl.a. kendt for sit engagement for at skabe ideelle arbejderboliger, hvilket De Grå Stokke er et fint eksempel på. Stokkene blev opført som boliger for flådens personel med både høj og lav status og har fungeret som sådan indtil nu. De Grå Stokke er et fornemt eksempel på blankmursarkitekturen fra sidste halvdel af 1800-tallet. Bygningerne, som er tilpasset områdets øvrige bebyggelse i højde og struktur, fremtræder i dag overvejende intakte i deres facadeudtryk. De bærende fredningsværdier knytter sig især til de oprindelige vinduer, skodder og døre, de sorte skiffertage og de markante skorstene. Lejlighedernes planløsninger er også yderst velbevaret med gennemgående forstuegang fra gade til gård, hvoromkring de små lejligheder ligger. Lejlighederne består af 2 små værelser og et køkken, som traditionelt er placeret mod gården. De bærende fredningsværdier knytter sig til planløsningen, som er et stærkt arkitektonisk træk i bygningen samtidig med, at rummenes størrelse og struktur fortæller om soldaterfamiliernes levevilkår i 1800-tallet. Tilladelse til byggearbejder Der må ikke udføres byggearbejder, hverken ude eller inde, uden forudgående tilladelse hos Kulturstyrelsen. Dette er for at sikre, at der bliver værnet om bygningens bærende fredningsværdier, og at bygningsfredningsloven bliver overholdt. Vær opmærksom på, at der kan gå op til 8 uger, før du har et svar på din ansøgning. Kulturstyrelsen anbefaler, CVR-nr: 26 48 98 65 J.nr.: Side 13 af 176

Side 2 at du udformer dit projekt i samarbejde med en restaureringskyndig arkitekt, som har erfaring med at arbejde i fredede bygninger. På følgende link kan du se mere om ansøgningsproceduren og muligheden for tilskud til byggearbejder samt finde styrelsens digitale ansøgningsskema. Se også Kulturstyrelsens informationsblade om bygningsbevaring for inspiration og viden i forbindelse med restaurering og vedligeholdelse af din bygning. - Ansøgningsskema: www.kulturstyrelsen.dk/fileadmin/user_upload/kulturarv/publikationer/emne opdelt/bygninger/naarbygnigenerfredet/vejledning.pdf - Information om bygningsbevaring: www.kulturstyrelsen.dk/information-om-bygningsbevaring - Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer: www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=137111#k10 Sammenlægning af lejemål Hver bygning i De Grå Stokke er i dag udstykket i 1-5 lejligheder. Fysiske ændringer af lejlighederne, herunder ændringer af vægge, kan som nævnt ikke foretages uden forudgående tilladelse fra Kulturstyrelsen. Hvis du ønsker at ændre antallet af lejemål skal du ansøge kommunen om dette. Kræver sammenlægningen bygningsarbejder, før kommunen kan godkende ændringen, skal du altid først søge om tilladelse til arbejderne hos Kulturstyrelsen. Kulturstyrelsen har ingen bemærkninger til, hvis du ønsker at søge kommunen om at ændre antallet af lejemål. På Københavns kommunes hjemmeside kan du læse mere om, hvilket materiale du skal have klar, før du ansøger om sammenlægning af lejligheder. - Københavns Kommune, Sammenlægning af lejligheder: www.kk.dk/da/borger/byggeri/ansoegning-ombyggearbejde/lejlighed/sammenlaegning-af-lejligheder Tips og gode råd Hvis du har juridiske eller økonomiske spørgsmål i forbindelse med fredede ejendomme, kan du rette henvendelse til BYFO. BYFO er Landsforeningen for ejere af fredede og bevaringsværdige bygninger i Danmark. På deres hjemmeside kan du finde gode råd og vejledning i forbindelse med fredede bygning. - www.byfo.dk Har du yderligere spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte kontoret for bygningsbevaring og plan på Dir. tlf. +45 33 74 52 45 E-mail: bygogplan@kulturstyrelsen.dk Kulturstyrelsen Side 14 af 176

NOTAT De grå Stokke i Nyboder Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 73 33 73 bygogplan@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Generelle spørgsmål og svar for interesserede købere Er det muligt at etablere trappe internt mellem lejlighederne t.h. eller t.v.? - Kulturstyrelsen vil kunne godkende en indvendig ligeløbstrappe, såfremt den kan placeres mellem de eksisterende bjælker ude udskramning eller udveksling. Kan der gives tilladelse til fjernvarme? - Kulturstyrelsen giver typisk tilladelse til dette. Der skal indsendes et konkret projekt til godkendelse. Kan der gives tilladelse til at fjerne oprindelige vægge? - De bærende fredningsværdier i bebyggelsen er bl.a. de oprindelige planløsninger, da de er af stor arkitektonisk og kulturhistorisk værdi. Kulturstyrelsen vil derfor ikke kunne give tilladelse hertil. Kan der gives tilladelse til at fjerne bræddeskillevægge i tagetagen? - Kulturstyrelsen vil kunne godkende, at nogle af bræddevæggene fjernes. I tagetagen skal den langsgående, bærende midterskillevæg samt de tværgående, tunge vægge i forbindelse med trappegangen bevares. Kan der gives tilladelse til at udvide dørhuller mellem køkkener/værelser, stue/værelse, trappegang/stuer? - Kulturstyrelsen er ikke afvisende overfor, at nogle dørhuller i lejlighederne kan udvides til max dobbelt dørbredde. Det er dog vigtigt, at dørene mellem den tværgående trappegang og lejlighederne bevares som eksisterende. Dette er et karakteristisk træk i den historiske planløsning, der fortæller om de små lejligheder, som fordeler sig på hver side af forstuetrappen. CVR-nr: 26 48 98 65 J.nr.: Side 15 af 176

Side 2 Må der isættes termovinduer? - De eksisterende vinduer, der overvejende er oprindelige, må ikke udskiftes til termovinduer. De gamle vinduer er af særlig værdi for fredningen og skal restaureres efter traditionelle håndværksmetoder. Hvordan skal vinduer, skodder og døre istandsættes/må de udskiftes? - Vinduer, skodder og døre skal snedkeristandsættes. Dette er typisk arbejder, som Kulturstyrelsen kan give tilskud til. Delene skal være i meget dårlig stand, før styrelsen tillader en udskiftning. Ved en udskiftning skal de nye dele være udarbejdet som kopier af eksisterende. Må skifertaget istandsættes? - Hvis skifertaget vurderes i så dårlig stand, at det bør skiftes, skal der indsendes et projekt til Kulturstyrelsens godkendelse. Kulturstyrelsen anbefaler, at der i ejerforeningen laves en manual for, hvordan restaureringen af taget skal foretages, så det sikres, at der anvendes samme metode og materiale på hele bebyggelsen. Det er muligt at søge Kulturstyrelsen om støtte til en tagomlægning Må tagetagen isoleres/udnyttes? - Kulturstyrelsen kan acceptere, at tagetagen (2. sal) isoleres og udnyttes. Må spidsloftet udnyttes /føres til kip? - Kulturstyrelsen kan ikke give tilladelse til at inddrage spidsloftet, da loftet skal ligge traditionelt på hanebåndene. Må der etableres et undertag? - Kulturstyrelsen vil typisk kunne tillade et undertag. Må der efterisoleres mod terræn? - Kulturstyrelsen vil kunne godkende, at der isoleres mod terræn. Der skal indsendes et konkret projekt til godkendelse. Vær opmærksom på, at gamle gulvbrædders patina fortæller om den historiske bygnings slid og brug og bør overvejes at genanvendes. Side 16 af 176

Side 3 Må der støbes og indlægges gulvvarme mod terræn? - Kulturstyrelsen vil kunne tillade, at der støbes og ilægges gulvvarme mod terræn. Vær opmærksom på, at gamle gulvbrædders patina fortæller om den historiske bygnings slid og brug og bør genanvendes hvis muligt. Må der opsættes en kvist? - Kulturstyrelsen har i 2006 givet tilladelse til de 4 kviste, som ses på bebyggelsen i Rævegade. Kulturstyrelsen vil kunne godkende lignende kviste i antal, størrelse og udformning. Kulturstyrelsen anbefaler, at der i ejerforeningen laves en manual for, hvordan restaureringen af taget skal foretages, så det sikres, at der anvendes samme metode og materiale på hele bebyggelsen. Må der opsættes tagvinduer? - Etablering af traditionelle tagvinduer vi kunne godkendes i et begrænset omfang og størrelse. Kulturstyrelsen anbefaler, at der i ejerforeningen lave en manual for, hvordan restaureringen af taget skal foretages, så det sikres, at der anvendes samme metode og materiale på hele bebyggelsen. Må der isoleres indvendigt? - Kulturstyrelsen er forbeholden overfor indvendig isolering af ydervægge, idet det ekstra lag på væggen har konsekvenser for vindueslysningernes udformning, fodlister og andre arkitektoniske detaljer. Kan der indsættes en Isokern i skorstenen? - Kulturstyrelsen er ikke afvisende overfor, at der vil kunne installeres en isokern i skorstenen. Der skal indsendes et konkret projekt til godkendelse. Må etageadskillelsen forstærkes/lydisoleres? - Praksis er, at eksisterende konstruktioner i de fredede bygninger ikke forstærke eller lydisolere idet deres håndværksmæssige udførsel er vigtig for bygningernes bærende fredningsværdier. Hvis der i forbindelse med bygnings fremtidige brug vil optræde supplerende krav fra anden myndighed, vil det være en vurdering i den konkrete sag. Side 17 af 176

Tinglysningsafgift kr. 1.660,00 Matr. nr. matr. nre. 718 a, 718 c, 718 d, 718 e, 718 f, 718 g, 718 h, 718 i, 718 k, 718 l, delnre. 16-21 af matr.nr. 718 b samt delnre. 34-49 af matr.nr. 716, J. nr. 143062 Ref. rj/xx Dato: 19. maj 2014 Vers. 01 SERVITUT Vedr. Nærværende servitut begæres tinglyst servitutstiftende på matr. nre. 718 a, 718 c, 718 d, 718 e, 718 f, 718 g, 718 h, 718 i, 718 k, 718 l, delnre. 16-21 af matr.nr. 718 b samt delnre. 34-49 af matr.nr. 716,, idet der med hensyn til øvrige servitutter, hæftelser og byrder henvises til ejendommenes side i tingbogen. Ovennævnte ejendomme har pligt til at være medlem af Varmelauget Gernersgade 24 samt at betale de omkostninger, som varmelauget påligner de enkelte medlemmer. Til sikkerhed for enhver forpligtigelse, som varmelauget har eller måtte få over for dets medlemmer tinglyses nærværende servitut efterfølgende for et pantstiftende beløb på 20.000 kr. på de enkelte ejendomme. Påtaleretten tilkommer Varmelauget Gernersgade 24, CVR,. Den Som ejer af matr. nre. 718 a, 718 c, 718 d, 718 e, 718 f, 718 g, 718 h, 718 i, 718 k, 718 l, delnre. 16-21 af matr.nr. 718 b samt delnre. 34-49 af matr.nr. 716, Sankt Annæ Vester Kvarter, København: Underskrift Navn med blokbogstaver/maskinskrift Side 18 af 176

Under henvisning til 42 i Lov om Planlægning meddeles hermed samtykke til tinglysningen af ovenstående dokument, idet tilvejebringelse af lokalplan ikke er påkrævet. Københanvs Kommune v/ Side 19 af 176 2/2

Dato: 19. maj 2014 J. nr. 143062 Ref. rj/xx VEDTÆGTER FOR VARMELAUGET GERNERSGADE 24 1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Varmelauget Gernersgade 24. Foreningens hjemsted er Københavns kommune. 2 Formål og medlemmer Foreningens formål er at eje og drive varmecentralen på adressen Gernersgade 24, 1319 København K med tilhørende ledningsnet og at levere varme til foreningens medlemmer. Foreningen har pligt til vederlagsfrit at overtage ejerlejlighed nr. 1 af delnr. 34 af matr.nr. 716, beliggende Gernersgade 24, 1319 København K med tilhørende centralvarmeanlæg, ledningsnet mm., når forsvaret kræver det. Ejerne af de på vedhæftede rids viste ejendomme matr.nre. 718 a, 718 c, 718 d, 718 e, 718 f, 718 g, 718 h, 718 i, 718 k, og 718 l, delnre. 16-21 af matr.nr. 718 b samt delnre. 34-49 af matr.nr. 716, har ret og pligt til at være medlemmer af foreningen. Generalforsamlingen kan tillade, at også andre ejendomme kan optages som medemmer af foreningen og fastsætter vilkårene herfor. Retten og pligten til medlemskab påhviler den til enhver tid værende ejer af parcellerne. I tilfælde af opdeling i ejerlejligheder påhviler retten og pligten ejerforeningen, som også forestår fordeling og opkrævning hos ejerforeningens medlemmer. Greve Hellerup Køge Næstved Roskilde Greveager 7 Carolinevej 2A Galoche Alle 15 Postboks 430 Ledreborg Allé 130A 2670 Greve 2900 Hellerup Side 20 af 176 4600 Køge 4700 Næstved 4000 Roskilde Al returpost bedes fremsendt til Roskilde-kontoret

3 Ansvar og forpligtelser Det enkelte medlem hæfter ikke for foreningens forpligtelser, med mindre generalforsamlingen vedtager anden hæftelse for de enkelte medlemmer vedrørende konkrete anlægs- eller forbedringsinvesteringer. Vedtagelse skal ske med kvalificeret majoritet, jfr. 4. Foreningen har ansvaret for alle fælles ledninger, hvad enten de ligger i terræn eller i bygninger. Ledninger, der kun forsyner én ejendom betragtes som egen ledning. Alle andre ledninger er fælles ledninger Foreningen er berettiget til at foretage alle fornødne reparationer og fornyelser på foreningens ledningsnet og medlemmerne har pligt til at tåle, at sådanne reparationer foretages. Alle omkostninger ved sådan vedligeholdelse herunder retablering af terræn eller bygningsdele afholdes af foreningen. Generalforsamlingen fastsætter på baggrund af bestyrelsens budget størrelsen af det kommende års faste bidrag til varmecentralens drift og forbrugstaksten, jfr. 7. Generalforsamlingen kan beslutte, at det faste bidrag indbetales i flere rater og at der skal indbetales a conto beløb for forbrug. I tilfælde af restance kan bestyrelsen beslutte at afbryde varmeforsyningen til det pågældende medlem, dog først efter at denne har modtaget mindst to påkrav med hver en måneds varsel. Et indtrædende medlem, der erhverver en ejendom, hvor sælgeren er i restance, er pligtig at udrede det skyldige beløb. Der tinglyses deklaration med pligt til medlemskab på de enkelte ejendomme. Deklarationen tinglyses pantstiftende for 20.000 kr. til sikkerhed for foreningens tilgodehavende. Generalforsamlingen beslutter, hvorledes fordelingen af såvel det faste bidrag som forbrug finder sted, herunder, om der skal opsættes individuelle forbrugsmålere. 4 Generalforsamling Generalforsamlingen er selskabets øverste myndighed. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år senest 3 måneder efter regnskabsårets afslutning. Generalforsamlingen indvarsles med mindst 14 dages varsel og højst 4 ugers varsel ved skriftlig indkaldelse med angivelse af dagsorden. Ved indkaldelse til den ordinære generalforsamling skal følgende bilægges indkaldelsen: Det reviderede årsregnskab samt budgetforslag for kommende driftsår. Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal indeholde: 1. Valg af dirigent. 2. Beretning for det forløbne regnskabsår. 3. Det reviderede årsregnskab fremlægges til godkendelse. 4. Budget for det kommende regnskabsår fremlægges. Side 21 af 176

5. Forslag fra bestyrelsen herunder fremlæggelse af investeringsplan for kommende år. 6. Fastsættelse af fast bidrag og forbrugstakst for det kommende år 7. Indkomne forslag fra medlemmer. 8. Valg af 5 bestyrelsesmedlemmer. 9. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen. 10. Valg af revisor. 11. Eventuelt. På generalforsamlinger har hvert medlem 1 stemme for hver ejendom, medlemmet ejer. For ejerlejlighedsejendomme tilkommer stemmeretten ejerforeningen. Stemmeret kan udøves ved skriftlig fuldmagt, men ingen kan afgive mere end 2 stemmer yderligere ved fuldmagt. Det er en forudsætning for stemmeudøvelse, at medlemmet ikke er i restance med noget beløb, der af foreningen med rette er overgivet til inkasso, og der ikke er begrundet tvivl om foreningens krav på betaling. Afgørelser træffes ved simpel stemmeflerhed uden hensyn til de mødtes antal. Ved vedtægtsændringer og påtagelse af udvidet hæftelse, jfr. 3 kræves, at mindst halvdelen af foreningens medlemmer er repræsenteret på generalforsamlingen, og endvidere at beslutningen vedtages med mindst 2/3 af de afgivne stemmer, som er repræsenteret på generalforsamlingen ved stemmeafgivelsen. Er mindre end halvdelen af medlemmerne repræsenteret på generalforsamlingen, men forslaget er vedtaget af 2/3 af de repræsenterede stemmer, indkalder bestyrelsen inden 14 dage til en ny generalforsamling. Denne generalforsamling skal afholdes senest 4 uger efter datoen for første generalforsamling, og forslag kan da vedtages alene med simpel stemmeflerhed uden hensyn til det repræsenterede antal medlemmer. Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være bestyrelsen i hænde senest 3 uger før generalforsamlingen. Forslaget skal udsendes til medlemmerne senest 14 dage før generalforsamlingen. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når bestyrelsen finder det fornødent, eller når mindst 1/3 af medlemmerne skriftligt fremsætter ønske herom ledsaget af de forslag, der ønskes behandlet. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes inden 4 uger efter modtagelsen af skriftligt ønske herom. 5 Bestyrelse Selskabets bestyrelse består af 5 medlemmer, som vælges på generalforsamlingen. Bestyrelsen konstituerer sig selv. 3 medlemmer er på valg på ulige årstal, og 2 er på valg på lige årstal. Ved første generalforsamling besluttes, hvilke medlemmer, der er på valg næste år. Suppleanterne vælges for 2 år ad gangen. Side 22 af 176