EGEDAL KOMMUNE Udbyder ejendommen, matrikelnummer 2bh, Smørumnedre By, Smørum til salg 1. Udbudsvilkår Ejendommen udbydes til salg i henhold til bekendtgørelse nr. 799 af 24. juni 2011 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme. Tilbudsgiver skal stå ved sit bud i 12 uger fra Egedal Kommunes modtagelse af købstilbuddet. Sælger er berettiget til frit at vælge mellem alle indkomne tilbud og eventuelt at forkaste dem alle. Salget er betinget af Egedal Kommunes Byråds godkendelse. Sidste frist for afgivelse af bud er den 18. marts 2016 kl. 12.00. Købstilbud er fortrolige, indtil salg har fundet sted. 2. Ejendomsbeskrivelse Matrikelnummer Matrikel 2bh, Smørumnedre By, Smørum Beliggenhed Kongeskrænten 1, 2765 Smørum Ejendommen Grundareal udgør ifølge tingbogen 23.000 m 2, heraf vej 0 m 2 Bebyggelse Ejendommen er en ubebygget grund. Offentlig ejendomsværdi Ejendommen er ved seneste offentlige ejendomsvurdering for 2014 ansat til 320.000 kr. heraf grundværdi kr. 136.200 (bilag 1) Servitutter mv. Af tingbogsattest af 6. januar 2016 (bilag 2) fremgår at der ikke er tinglyst servitutter på ejendommen. Køber er forpligtet til at respektere, at Sælger tinglyser vedlagte servitutter, (bilag 3-5), før eller senest i forbindelse med overdragelsen: Deklaration om hegn, gårdrum, bæredygtighed, forsyning m.v. jf. bilag 3 Deklaration om byggepligt, tilbagesalg og forbud mod videresalg m.v. jf. bilag 4 Deklaration om grundejerforening jf. bilag 5 1
Køber opfordres til særligt at gøre sig bekendt med indholdet i de ovenfor nævnte servitutter (bilag 3-5). 3. Krav til tilbud: Ved indsendelse af tilbud skal skitseprojekt medsendes. Tilbudsmaterialet skal som minimum indeholde følgende: bebyggelsesplan facader (udvalgte dele af bebyggelsen i skala 1:100) hoveddisponering af bebyggelsen eksempler på boligplaner rummelige skitser til belysning af bebyggelsens forhold til omgivelserne skitsemæssig beskrivelse af friarealer klimatilpasning og bæredygtige tiltag referencer fra tilsvarende projekter både fra bygherren og dennes rådgivere 4. Krav for valg af tilbud: Parcellen sælges på baggrund af bedste projekt, sammenholdt med tilbudt pris. Udover den tilbudte købesum vil Egedal Kommune lægge vægt på nedenstående punkter ved bedømmelsen af tilbuddene: 4.1 Arkitektonisk helhed og kvalitet I bedømmelsen indgår den overordnede bebyggelsesplan og byggeriets arkitektoniske kvalitet projektets indpasning i området, herunder bebyggelsens samspil med landskabet, det eksisterende terræn, de bevaringsværdige diger og de øvrige bydele i området. 4.2 Boligkvalitet I bedømmelsen indgår købers forslag til materialevalg og den funktionelle kvalitet. 4.3 Købers og rådgiverens erfaringer I bedømmelsen indgår købers og dennes rådgiveres erfaringer med at realisere tilsvarende byggerier. 5. Krav til Byggeri: Nedenstående krav vil blive tinglyst servitutstiftende på ejendommen (bilag 3) 5.1 Lav energi Der stilles krav om, at nyt byggeri opføres som lavenergi-byggeri i bedste lavenergiklasse, det vil sige Bygningsklasse 2020. 2
5.2 Tekniske anlæg Eventuelle solanlæg skal tilpasses bygningens arkitektur. Tekniske anlæg må ikke placeres fritstående i det offentlige rum. Endvidere skal anlæggene placeres og udformes så de ikke virker dominerende, f.eks. integreret i bebyggelsen eller afskærmet i gårdrom. 5.3 Bæredygtighed I byggeriet må der ikke anvendes trykimprægneret træ eller materialer med indhold af PVC. Alt tagvand skal opsamles i et godkendt anlæg til brug af regnvand ved toiletskyl og evt. tøjvask. 5.4 Beplantning Ny beplantning skal som udgangspunkt bestå af arter, der er hjemmehørerende i Danmark og naturligt forekommende i området. Der må ikke anvendes arter som er opført på Naturstyrelsens sortliste over invasive arter. 6. Byggepligt og forkøbsret: Nedenstående krav vil blive tinglyst servitutstiftende på ejendommen (bilag 4). Ejendommen må ikke uden kommunens godkendelse sælges eller videreoverdrages i ubebygget stand. Køber er forpligtet til at tilvejebringe en byggetilladelse inden 2 år efter overtagelsesdatoen og en foreløbig ibrugtagningstilladelse inden 3 år efter overtagelsesdatoen. Sælger har en tilbagekøbsret til parcellen, såfremt ovennævnte frister ikke overholdes eller ved enhver overgang af ejendomsretten. Sælger opfordres til at gøre sig bekendt med indholdet af deklarationen (bilag 4) 7. Planforhold Parcellen er omfattet af lokalplan 052802 Strukturplan for nyt byområde ved Kong Svends Høj, delområde VI (bilag 6). Lokalplanen fastsætter de overordnede rammer for områdets udvikling. Parcellen er udlagt til tæt-lav boligbebyggelse og etagehusbebyggelse i op til 2 etager, punktvis dog op til 3 etager. 7.1 Ny lokalplan På baggrund af det vindende projekt med eventuelle tilpasninger og justeringer, udarbejdes en ny lokalplan for ejendommen. Lokalplanen vil blive udarbejdet af Egedal kommune i dialog med den valgte tilbudsgiver, efter at Byrådet har besluttet at acceptere tilbuddet. Det forventes at lokalplanarbejdet påbegyndes umiddelbart efter, at der er indgået aftale med tilbudsgiver, og at lokalplanen kan vedtages endeligt i 1. kvartal af 2017. Den gældende Lokalplan 052802 vil blive ophævet for ejendommen med vedtagelsen af den nye lokalplan. 3
8. Regnvand og spildevand: Ejendommen ligger i et separatkloakeret område. Der kan være mulighed for at nedsive på ejendommen og frakoble regnvandsledningen. Furesø Egedal Forsyning kan kontaktes vedrørende muligheden for eventuelt at få tilbagebetalt tilslutningsbidraget for regnvandet. Lokal regnvandshåndtering kan være et aktiv for bebyggelsen, og det kan være med til at give uderummene kvalitet fx ved anlæggelse af regnvandsbede eller grønne tage, der giver levende grønne rum. 9. Miljøforhold: Ejendommen er sælger bekendt ikke forurenet. Attest af 24. august 2015 fra Danmarks Miljøportal fremgår, at Region Hovedstaden har for nuværende ingen oplysninger om jordforurening på den pågældende matrikel (bilag 7). Derudover er der udarbejdet miljøteknisk rapport af 10. december 2015 (bilag 8). Analyseresultaterne viser at jordprøverne overholder Miljøstyrelsens Kvalitetskriterier for ren jord svarende til jord i kategori 1, klasse 0/1. På grunden er konstateret en mindre jordhøj, som antages at stamme fra udbygning af naboområderne. Prøverne HB1 HB5 er udtaget i dette område. Køber opfordres således til at undersøge for byggeaffald og lignende i det pågældende område. Køber må selv for egen regning iværksætte eventuelle yderligere jordbundsundersøgelser. I tilfælde af forurening, har Køber såvel som Sælger ret til at hæve handlen, hvis forhandlinger om oprensning ikke fører til et resultat, der er acceptabel for parterne. Eventuelle indsigelser vedrørende forureningsforhold, herunder eventuelt krav om tilbagetræden, skal være fremsat overfor Sælger senest 4 måneder efter overtagelsesdagen. Såfremt handlen hæves på grund af forureningsforhold har Køber ikke ret til erstatning, ligesom køber heller ikke er berettiget til forholdsmæssigt afslag. 10. Geotekniske forhold: Der er udarbejdet geoteknisk undersøgelsesrapport af 14. december 2015 (bilag 9). Det fremgår bl.a., at der kan forventes væsentlig varierende geologiske forhold. Køber opmærksomhed henledes på, at der i 4 boringer (B2, B3, B7 og B8) er truffet fyldjord i større mængder. Køber opfordres til for egen regning at iværksætte eventuelle yderligere geotekniske undersøgelser idet undersøgelsen alene er orienterende. Udgifter til eventuel ekstrafundering i forbindelse med byggeri afholdes af Køber. 4
Eventuelle indsigelser vedrørende forureningsforhold, herunder eventuelt krav om tilbagetræden, skal være fremsat overfor Sælger senest 4 måneder efter overtagelsesdagen. Såfremt handlen hæves på grund af forureningsforhold har Køber ikke ret til erstatning, ligesom køber heller ikke er berettiget til forholdsmæssigt afslag. 11. Ledninger: Oversigt over ledningsoplysninger vedlægges som bilag 10. Nærværende bilag er dog uden ansvar for sælger og som vejledende for Køber, hvorfor Køber opfordres til at undersøge forholdene nærmere i LER inden afgivelse af bud. 12. Skatter og afgifter: Ejendommen er fritaget for grundskyld. Køber må påregne, at der efter salget vil skulle svares skatter og afgifter til kommunen. 13. Vejbidrag: Vejbidrag er indeholdt i købesummen. 14. Ejendomsdatarapport: Ejendomsdatarapport vedlægges som bilag 11. 15. Fortidsminder: Sælger har i samarbejde med Kroppedal Museum gennemført arkæologiske forundersøgelser. På baggrund heraf vurderes, at der ikke vil være arkæologiske interesser på det berørte areal. Skulle der mod forventning dukke jordfast fortidsminder op i forbindelse med jordarbejde/byggeri på den pågældende matrikel, skal arbejdet stoppes i det omfang det berører og fortidsmindet og Kroppedal Museum adviseres, jf. Museumsloven. Kopi af skrivelse fra Kroppedal Museum vedlægges som bilag 12. 16. Beskyttede sten- og jorddiger: På ejendommen findes et historisk spor i form af et stendige, som gennembryder parcellen (bilag 13). Stendiget er omfattet af de generelle beskyttelsesbestemmelser i museumsloven. Egedal Kommune forvalter digebeskyttelsen og vurderer derfor på baggrund af høring af relevante myndigheder i hvilket omfang der kan meddeles dispensation fra beskyttelsesreglerne. Det historiske træk ønskes respekteret i videst muligt omfang. Efter høringen tager Egedal Kommune stilling til, hvorvidt der kan meddeles dispensation til evt. gennembrud af diget. 17. Grundejerforening: Nedenstående krav vil blive tinglys servitutstiftende på ejendommen (bilag 5) 5
Der skal etableres en ny grundejerforening for området med medlemspligt eller tilsluttes til eksisterende grundejerforening i Kong Svends Høj. Vedtægter for grundejerforeningen og ændringer i disse skal godkendes af Byrådet. S A L G S V I L K Å R 18. Byggemodning: Forsyningsledninger er ført frem til grunden. Parcellen udbydes uden byggemodning, således at Køber udover købesummen afholder alle udgifter til byggemodning af ejendommen herunder udgifter til bl.a.: interne vejanlæg (inkl. belysning), som anlægges som private fællesveje anlæggelse af forsyningsledninger på egen grund (spildevand, vejvand, tagvand, brugsvand, samt eventuelle øvrige forsyningsledninger) tilslutning til evt. data- og antenneforsyning tilslutningsafgifter til forsyningsselskaberne (kloak, vand, el, varme) affaldssystem Satserne for tilslutningsafgifter er fastlagt i betalingsvedtægter eller takstblade hos det enkelte forsyningsselskab. Køber retter selv henvendelse til forsyningsselskaberne og er indforstået med, at fremføring af stik til hovedledningerne aftales nærmere med forsyningsselskaberne. 19. Ansvarsfraskrivelse: Ejendommen sælges uden ansvar for opfyldelse af myndighedskrav såvel i relation til den nuværende som fremtidige anvendelse. Køber indhenter alle nødvendige tilladelser til den påtænkte anvendelse af ejendommen. Bortset fra vanhjemmel påtager sælger sig intet ansvar for ejendommene, herunder men ikke begrænset til bundforholdende, miljøforhold og grundenes beskaffenhed i øvrigt. Sælger fralægger sig ethvert ansvar som følge af en af sælger ukendt eventuel forurening af grunden i forbindelse med såvel sælgers som tidligere ejeres anvendelse af ejendommen. Ansvarsfraskrivelsen omfatter både allerede kendte forhold og senere konstaterede forhold ved ejendommen samt faktiske såvel som retlige mangler, fx en begrænsning i ejendommens anvendelsesmuligheder. Sælger er ikke i besiddelse af andre oplysninger end de i nærværende udbudsmateriale anførte og sælger fralægger sig ethvert ansvar som følge af en af sælger ukendt eventuel forurening af grundene, såvel som fund af unormale jordbundsforhold, i forbindelse med såvel sælgers som tidligere ejeres anvendelse af ejendommen. Udover det anførte i denne aftales punkt 6 og 7 6
accepterer køber, at der hverken nu eller senere, kan gøres krav gældende mod sælger i anledning af en mulig forurening, eller pga. unormale jordbundsforhold, det være sig i form af erstatning eller i form af afslag i købesummen, ligesom handlen heller ikke vil kunne hæves som følge heraf. Som følge af sælgers fuldstændige ansvarsfraskrivelse opfordres køber til inden afgivelse af tilbud at gennemgå ejendommen med en sagkyndig samt en juridisk rådgiver, med henblik på konstatering af eventuelle fejl og mangler. Køber er indforstået med at der i købsprisen er taget højde for nærværende ansvarsfraskrivelse, hvorfor køber må påregne, at skulle afholde alle udgifter til eventuel ekstrafundering samt i tilfælde af konstateret forurening på ejendommen udover købsprisen for ejendommen. 20. Overtagelse og refusion: Overtagelsesdagen fastsættes til den 1. i måneden dog tidligst 30 dage efter at Egedal Byråd har tiltrådt bindende købsaftale. Ejendommen overtages af køber i den stand, hvori den er og forefindes, og henligger fra overtagelsesdagen for Købers regning og risiko i enhver henseende. Med overtagelsesdagen som skæringsdag udfærdiges sædvanlig refusionsopgørelse vedr. ejendommens indtægter og udgifter, hvis saldo betales kontant senest en måned efter refusionsopgørelsens fremsendelse. Ved eventuel betaling efter dette tidspunkt tillægges renter efter renteloven fra overtagelsesdagen. 21. Købesummen: Senest 5 hverdage efter, at Sælger har meddelt køber accept på tilbud, skal køber stille bankgaranti for betaling af købesummen. Garantien skal være gældende frem til overtagelsesdagen. Senest på overtagelsesdagen deponeres købesummen i Sælgers pengeinstitut, Nordea, Roskilde Erhvervsafdeling konto nr. 2232 5369930933. Køber kan også vælge, at foretage deponering af hele købesummen. I så fald skal købesummen deponeres senest 5 hverdage efter, at Sælger har meddelt køber accept på tilbud. Deponering skal ske på Sælgers i Sælgers pengeinstitut Nordea, Roskilde Erhvervsafdeling konto nr. 2232 5369930933. Såfremt bankgaranti/deponering ikke foreligger senest 5 hverdage efter Sælgers accept på tilbud, er Sælger berettiget til at hæve handlen. De påløbende renter i deponeringsperioden frem til overtagelsesdagen tilfalder køber. Købesummen frigives, når endeligt skøde foreligger tinglyst uden anmærkninger. Renter af den deponerede købesum tilfalder Sælger fra overtagelsesdagen. 7
Da ejendommen er en byggegrund, er salget momspligtigt. 22. Berigtigelse og omkostninger: Køber sørger for berigtigelse af handlen og afholder alle omkostninger forbundet hermed, herunder udgifter til advokat, registreringsafgifter ved tinglysning, garantistillelse m.v. Udkast til skøde skal forelægges til Sælgers godkendelse og underskrift senest på overtagelsesdagen. Anmeldelse af skøde til tinglysning skal ske senest to hverdage efter Sælgers signering. Overholdes fristen ikke, er Sælger berettiget til at lade berigtigelsen forestå af en af Sælger udpeget advokat for Købers regning og medtage omkostninger herved i refusionsopgørelsen. 23. Tilbudsafgivelse: Frist for afgivelse af tilbud er fredag den 18. marts 2016 kl. 10:00 Ejendommen udbydes uden fastsat vejledende pris eller mindstepris. Egedal Kommune har dog en forpligtelse til at sælge til markedspris. Afgivne købstilbud skal være skriftlige, og angive et fast beløb. Endvidere skal tilbuddet være i overensstemmelse med de udbudte vilkår ovenfor samt være uden forbehold. Tilbud skal afleveres i 3 eksemplarer i lukket kuvert mærket fortroligt. Endvidere fremsendes PDFfil(er) til følgende mailadresse CEI-Jura@egekom.dk. Tilbud skal være underskrevet på en udskrift af dette dokument i sin helhed, jf. nedenfor, og sendes i en kuvert, mærket udbud/fortroligt, til: Egedal Kommune Center for Ejendomme og Intern Service Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke Att.: Mette Clemmensen /FORTROLIGT Tilbudsgiver kan rette henvendelse til CEI-Jura@egekom.dk, hvis DNG-fil til brug for udarbejdelse af skitseprojekt ønskes. Undertegnede: Navn, adresse, CVR-nummer, tlf. og e-mail: Underskrift Hvis tilbudsgiver er et selskab, skal tilbuddet være ledsaget af tegningsudskrift, der ikke må være ælder end 3 måneder. 8
byder herved på de ovenfor anførte vilkår for ejendommen, matr.nr. 40ax Stenløse By, Stenløse. kr. (inklusiv moms) skriver kroner Nærværende tilbud på ejendommen matr.nr. 2bh, Smørumnedre By, Smørum accepteres hermed af sælger, Egedal Kommune. Dato: Dato: Borgmester Willy R. Eliasen Kommunaldirektør Lars Wilms 9
B I L A G 1. Offentlig vurdering 2. Tingbogsattest af 6. januar 2016 3. Deklaration om hegn, gårdrum, bæredygtighed, forsyning 4. Deklaration om byggepligt, tilbagesalg og forbud mod videresalg 5. Deklaration om grundejerforening 6. Lokalplan 052802 7. Forureningsattest 8. Miljøteknisk undersøgelsesrapport af 10. december 2015 9. Geoteknisk undersøgelsesrapport af 14. december 2015 10. Ledningsoplysninger, oversigt 11. Ejendomsdatarapport 12. Udtalelse fra Kroppedal Museum af 10. september 2015 13. Beskyttede diger, kortrids af 24.08.2015 14. Oversigtskort 10