Bachelor projekt Omsorgssvigt Child neglect Tidlig tilknytning og resiliens Lyt For så ser du mig Navn: Marian Dorner Hold: 40Å Studienummer: pe38409 Vejleder: Glenn Dyrholm Universitet: University College Syddanmark, Esbjerg Dato: 04/06-2014
1
Resumé Titel: Omsorgssvigt, tidlig tilknytning og resiliens. Forfatter: Marian Dorner Baggrund: Af Børns Vilkår 2010 fremgår det, at over 5 procent af en børneårgang bliver mishandlet fysisk af deres forældre eller stedforældre. Dette svarer til omkring 40.000 børn i alderen 0-12 år. Desuden oplever hvert femte barn psykologisk mishandling, hvor de bliver ydmyget eller nedværdiget. Problemformulering: Hvordan kan jeg som pædagog støtte et omsorgssvigtet barn og bidrage til dets udvikling af resiliens? Metode: Opgaven er skrevet ud fra en hermeneutisk vinkel. Empirien er dels livshistorier og interview med omsorgssvigtede og med en pædagog ansat i en døgninstitution. Omsorgssvigt er beskrevet ved hjælp af Kari Killén og omfanget af dette af Else Christensen. Til beskrivelse af teorien omkring den tidlige tilknytning og udvikling er brugt teoretikerne Bowlby og Stern. Resiliensbegrebet er beskrevet af Anne Inger Helmen Borge og Dion Sommer. Konklusion: Omsorgssvigtede børn har ingen tillid til voksne, og denne tillid skal forsøges etableret gennem autentiske og nærværende voksne, som barnet kan stole på. Vi skal ved hjælp af succesoplevelser for den enkelte give mulighed for udvikling af den enkeltes kompetencer og selvværd, således at der skabes mulighed for udvikling af resiliens. 2
Indhold Indledning... 4 Problemformulering... 4 Metode... 4 Omsorgssvigt... 5 Empiri... 5 Omsorgssvigt defineret af Kari Killèn... 8 Bowlbys tilknytningsteori... 11 Bowlby og Mary Ainsworth... 13 Daniel Stern... 16 Kerneselvet, 2-3 op til 7-9 måneder... 19 Else Christensen... 21 Axel Honneths teori om anerkendelse... 25 Resiliens... 26 Aron Antonovsky... 33 Pædagogens rolle... 34 Konklusion... 37 Litteraturliste... 38 Bilag 1... 39 Bilag 2... 39 Bilag 3... 39 Bilag 4... 39 3
Indledning Jeg har i mit arbejde i en aldersintegreret institution igennem mange år oplevet, at de fleste børn har en ukompliceret og tryg opvækst. Alligevel har der i årene været enkelte børn, som har udvist en adfærd, der har givet anledning til bekymring. Da jeg i sin tid startede indenfor det pædagogiske område, var der en lille dreng, en tilflytter, der skabte bekymring. Da der kom fokus på drengen, var familien væk i løbet af få dage. Ingen vidste hvor de tog hen, og de er givetvis startet forfra i en ny kommune som et uskrevet blad. Dette er der heldigvis kommet fokus på efter nogle ret uhyrlige sager bl.a. Brønderslev, Esbjerg og Tønder sagerne. Da jeg i en artikel i Hjemmet d. 3. februar 2014, som omhandlede omsorgssvigt, kunne læse, at personen trods sin dårlige opvækst formåede at skabe sig et godt liv, blev jeg nysgerrig på, hvilke faktorer der har betydning for udviklingen af resiliens, og om tidlig tilknytning har betydning for, om man, på trods af dårlig opvækst, kan skabe sig et godt liv. Problemformulering Hvordan kan jeg som pædagog støtte et omsorgssvigtet barn og bidrage til dets udvikling af resiliens? Metode For at få en forforståelse af omsorgssvigt vil jeg anvende Kari Killèn, norsk socionom dr. phil. og forsker emeritus ved NOVA, som har skrevet flere bøger omkring dette emne. Til at beskrive omfanget af omsorgssvigt vil jeg benytte mig af materiale af Else Christensen. Hun har i 1992 udfærdiget en rapport om 0-3 årige børn, der skulle belyse udbredelsen af omsorgssvigt. Jeg vil i opgaven redegøre for Daniel Sterns teori om de forskellige udviklingstrin, affektiv afstemning og RIG. Ved hjælp af teorier af Inger Thormann, socialpædagog og cand. Psyk., Anne Inger Helmen Borge, professor i udviklingspsykologi og ansat ved psykologisk institut på Universitet i Oslo, og Dion Sommer, professor i udviklingspsykologi ved Århus Universitet, vil jeg undersøge begrebet resiliens. Min empiri er en artikel i ugebladet Hjemmet og livshistorie fra TV Syd, hvor Gry Rambusch beskriver sin opvækst med omsorgssvigt og vejen ud af dette svigt. Jeg vil endvidere gennem min opgave bruge en livshistorie/interview med en voksen, der har oplevet omsorgsvigt i op- 4
væksten. Jeg vil gennem min opgave holde artiklen, livshistorier og interview op imod teori afsnittene. Ved at anvende John Bowlbys tilknytningsteori vil jeg belyse, hvordan pædagogen kan udgøre den betydningsfulde voksne i praksis. I forbindelse med pædagogens rolle i forhold til et omsorgssvigtet barn, har jeg fundet det interessant at undersøge pædagogens arbejde i en døgninstitution, hvor relationer til barnet er af yderste vigtighed. Jeg har interviewet en pædagog og forhørt mig omkring deres tilgang til barnet og arbejdet med at få barnet til at få tiltro og tillid til de personer, der bliver en del af barnets dagligdag. Interviewformen er med livsverdensfokus, da jeg gerne vil have indsigt i deres oplevelser af dagligdagen og arbejdet med omsorgssvigtede børn og unge på en døgninstitution. Omsorgssvigt I en artikel fra Børns Vilkår den 13. december 2010 fremgår det, at over 5 procent af en børneårgang bliver mishandlet fysisk af deres forældre eller stedforældre. Dette svarer til omkring 40.000 børn i alderen 0-12 år. Desuden oplever hvert femte barn psykologisk mishandling, hvor de bliver ydmyget eller nedværdiget. Empiri Empiri i denne opgave er en livshistorie i 2 dele vist på TV syd og 2 artikler fra bl.a. Hjemmet fortalt af Gry Rambusch, der er vokset op i Esbjerg med en psykisk syg og alkoholiseret mor og derefter udsat for vold og anden svigt af sine omsorgspersoner. 1 Indtil Gry er 5 år, har hun, som hun husker det, et trygt og lykkeligt liv med far og mor og større søskende. Grys mor får et alkoholmisbrug og bliver psykisk syg. Da Grys mor en aften vil slå Grys far ihjel med en køkkenkniv, tager faderen Gry og flygter fra hjemmet. Gry bliver afleveret hos noget familie, en socialbelastet og alkoholiseret moster bosiddende i et ghettokvarter i Esbjerg. Tiden hos mosteren husker hun som traumatisk, da hun ikke troede far og mor ville have hende, og at hun ikke vidste, hvor resten af familien var og hvad der foregik. Måneder senere dukker faderen op igen, forældrene er blevet skilt, storesøsteren anbragt på en døgninstitution og moderen indlagt på psykiatrisk afdeling. Faderen har fået forældre- 1 Bilag 1 5
myndigheden over Gry, og hun bor hos ham og sin nye stedmor. Stedmoren kan ikke lide Gry og udsætter hende for både psykisk og fysisk vold. Da Gry er 10 år gammel opstår der et senarie, hvor det går op for Gry at hendes far er vidende om disse overgreb fra stedmoren og Gry flytter hjem til sin mor. Gry oplever det som en stor skuffelse at faderen ikke kæmpede for hende. Gry levede nu hos sin mor, som ikke kunne tage vare på et barn. Gry blev slået og moderen gik på værtshus hele natten og kom døddrukken hjem. Gry holdt sig vågen for at hjælpe hende op af trappen og ind i lejligheden. I skoletiden var Gry udmattet og træt, hun tilbragte megen tid uden for døren, da lærerne fandt at hun havde et attitudeproblem. Gry har i sin opvækst en god veninde, som hun har tæt kontakt til. I sin opvækst har Gry gået på adskillige skoler og er blevet smidt ud af to. Da Gry er 15 år bliver hun tvangsfjernet. Grys mor begår selvmord og sorgen rammer Gry hårdt, hun bliver sendt til psykolog og her får hun den hjælp hun har behov for. For første gang er der et menneske, der lytter til hende. Gry kommer på døgninstitution og som 17 årig flytter hun i egen bolig. Hun møder sin kæreste og hans forældre, og af dem lærer hun hvordan man opfører sig i en familie. For at glæde dem gik Gry på handelsskole og knoklede for at få gode karakterer og Grys svigerforældre hjalp med at udfylde papirerne til jurastudiet. Gry udtaler. Uden dem var jeg aldrig blevet advokat, de blev mine forældre og er det stadig. I dag har Gry Rambusch egen advokatvirksomhed i København, med speciale i børns rettigheder og familieret, samtidig samarbejder hun med Lisbeth Zornig Andersen og er advokat for Huset Zornig. Jeg har som anden empiri brugt en voksen person i min omgangskreds, hvor jeg har været bevidst om et omsorgssvigt i personens tidlige barndom. Fokus har været på en bestemt periode i opvæksten, og jeg blev ført tilbage til miljøet, i omgivelserne for omsorgssvigtet, for på den måde at få en forståelse. Empirien er delvis en livshistorie og et interview, hvor jeg har kunnet spørge ind til specifikke oplevelser og tanker. 2 Gitte er vokset op i et hjem med otte søskende, hvoraf en lille pige døde som spæd. Hun er det midterste barn i søskendegruppen. Familien er flyttet en del rundt, således har Gitte gået på 2 Bilag 3 6
seks forskellige skoler. Faderen har passet et dambrug og moderen har været hjemmegående. Begge forældre har et misbrug, moderen et alkohol-og pillemisbrug og faderen et alkoholmisbrug. Perioden jeg har fået fortalt er da Gitte er omkring 6 10 år. Hun beskriver, hvordan hun oplevede perioden i sit liv, med de tanker og følelser et lille barn har, når det vokser op i et misbrugshjem. Hjemmet har været præget af disse misbrug, således låste moderen sig inde i soveværelset med lillesøsteren og var ikke ude i dagevis. Når faderen havde drukket, blev dørene låst, lyset slukket og børnene blev beordret til at gemme sig, således at han ikke kunne blive lukket ind. Gitte og lillesøsteren fik besked på at gå ind til de forskellige mennesker i den lille by og bede om piller, dette var ekstremt ubehageligt og Gitte fortæller, hvordan hun gik frem og tilbage i byen med ondt i maven. Gitte blev slået, når hun kom hjem og ikke havde piller med. Selv om Gitte i sin opvækst har været omsorgssvigtet af sine forældre har hun klaret tilværelsen. Omkring hende har der været voksne på en rideskole, der har taget sig af hende og hjulpet hende. Hun har fundet venner på rideskolen, hvor de i fællesskab har passet heste. Hun har deltaget i ride stævner rundt omkring og har i den forbindelse fået opbakning fra rideskolens ejer og hans kone. Jeg har valgt disse historier ud fra ønsket om at få indsigt i barnets tanker, følelser og for at få indsigt i forhold som normalt ikke er tilgængelige for den almindelige pædagog. Som empiri til afsnittet om pædagogens rolle, har jeg lavet et interview med en pædagog, der er ansat i et døgntilbud i Esbjerg, for omsorgssvigtede børn og unge i alderen 14 til 23 år. Ungdomspensionen er et døgntilbud med plads til 7 unge samt 2-4 unge i udslusning. Stedet har karakter af et hjem, hvor der hersker ro, stabilitet, forudsigelighed og omsorg. 3 Dette har jeg valgt for at få indsigt i arbejdet med disse børn og unge og pædagogens rolle i forhold til at støtte og vejlede disse børn, således at de får mulighed for at få en meningsfuld og bedre fremtid. 33 Bilag 4 7
Omsorgssvigt defineret af Kari Killèn Omsorgssvigt defineres af Kari Killèn som, lidelse, mangler og savn hos mange børn. Nederlag, frustration og følelser af utilstrækkelighed samt håbløshed hos forældre, netværket omkring familien og hos de professionelle. 4 Med omsorgssvigt forstår vi, at forældre eller de personer, der har omsorgen for barnet, påfører det fysisk eller psykisk skade eller forsømmer det så alvorligt, at barnets fysiske og/eller psykiske sundhed og udvikling er i fare (Kempe, 1979). 5 Der bliver skelnet mellem fire former for omsorgssvigt: 1. Vanrøgt 2. Fysiske overgreb 3. Psykiske overgreb 4. Seksuelle overgreb Men det betyder ikke at børnene kun er udsat for en af kategorierne, men snarere hvilken, der er mest iøjnefaldende. 6 Børn som vanrøgtes Vanrøgt er ofte tænkt som mangel på fysisk omsorg, men er også forældrenes manglende engagement følelsesmæssigt i barnet. Der findes to former for følelsesmæssig vanrøgt, den første fysisk, materiel, medicinsk og ernæringsmæssig vanrøgt, eller børn som får mad i kompensation for kærlighed. Disse børn bliver usynlige for sig selv og andre. 7 Vanrøgt, som er den almindeligste form for omsorgssvigt er en af de alvorlige trusler i forhold til barnets følelsesmæssige, fysiske, kognitive, sociale og adfærdsmæssige udvikling. 8 Hvis barnet vanrøgtes både fysisk og psykisk er vanrøgten tydelig. Er der tale om alkohol- og andre misbrugsproblemer, kan der allerede under graviditeten være vanrøgt af barnet. Der kan være mange ydre tegn på vanrøgt ved et spædbarn, dette kan være både følelsesmæssige og fysiske tegn. Barnet kan være snavset, uplejet og lugtende, det kan være sultent og barnets signaler, gråd bliver overhørt eller bliver responderet på en aggressiv måde. Barnets verden er en verden, hvor 4 Killèn, 2010, s. 29 5 Ibid, s. 32 6 Ibid, s. 32 7 Ibid, s. 33 8 Ibid, s. 33 8
dets behov ikke registreres eller kun registreres momentant og der er ingen engagement og udtryk for at barnet er ønsket. Alvorlig vanrøgt vil påvirke barnets udvikling på mange områder. Understimulering og ingen gensvar kan føre til forsinket sproglig udvikling og dårlig kontaktevne. Dette barn vil stoppe med at skrige og gøre opmærksom på sit behov. Barnets grovmotoriske færdigheder vil ikke blive udviklet, da det ikke får mulighed for at udforske og lære om verden uden for dets seng. 9 Hvis barnet som spæd indlægges på hospital eller anbringes kommer det hurtigt til hægterne både fysisk og som regel også psykisk, det vil udvise tilknytningsadfærd, udvikle lyde og sprog og vil give indtryk af at trives. Hvis ændringen i deres omsorgssituation først sker senere, kommer de sig fysisk, men ikke nødvendigvis psykisk. Der er over tid blevet mere opmærksomhed på den følelsesmæssige vanrøgt. Umiddelbart er den følelsesmæssige vanrøgt vanskeligere at få øje på. Forældrene undlader at involvere sig positivt følelsesmæssigt i barnet eller prioriterer andre forhold i tilværelsen, men kamuflerer dette ved måske overdreven dækning af ernæringsmæssige, materielle og sociale behov. Omverdenen vil ikke se dette svigt, men barnet føler selv og fornemmer den forsømmelse følelsesmæssig og vil føle sig ikke værdifuld og være til belastning og dette vil påvirke barnets selvopfattelse. 10 Børn der udsættes for fysiske overgreb Børn som udsættes for fysiske overgreb, omfatter børn, der lider skade enten ved aktiv handling eller ved manglende tilsyn. 11 Ved skader, der viser tydelige tegn på at der er slået med hænder eller genstande, er man ikke i tvivl, men mange blå mærker ligner dem børnene får, når de leger, løber og falder. Forklaringen på, og skadernes placering, barnets alder kan vidne om, at de er påført. Brandsår, typisk efter cigaretter, men også strygejern vidner om fysiske overgreb, og disse ting bliver der reageret på, men barnets fortvivlelse, angst, hjælpeløshed og smerte over at den voksne, som burde være omsorgsfuld og beskyttende, netop forårsager disse hændelser er årsager til psykiske skader som på sigt er langt alvorligere end det fysiske overgreb. Mange af de mest alvorlige skader er ikke umiddelbart synlige, dette gælder bl.a. skader i hovedet på især spædbørn. Hvis spædbørn rystes kraftigt, kan resultatet være en whiplash-skade (Dykes, 1986; Hobbs et al.,1999). Denne skade vil kunne forårsage blødnin- 9 Killèn, 2010, s. 34 10 Ibid, s. 35 11 Ibid, s. 36 9
ger i hjernehinden eller i øjet. Skaden registreres ofte senere og ikke i tilknytning til selve overgrebet. 12 En undersøgelse som stammede fra en akut lægevagt i Oxford har i 2003 konstateret at en ud af fire brudskader hos spædbørn skyldes fysiske overgreb. Overgrebene udløses af forskellige situationer eksempelvis aggression mod ægtefællen der forskydes mod barnet, desperate opdragelsesforsøg hvor barnet er blevet afvist og således er grænsesøgende i sin adfærd. Barnets tillid til verden mindskes og det lever med angsten for nye overgreb. Det har en forventning om at blive afvist og for ikke at risikere afvisning, bliver det måske selv afvisende eller bruger alle kræfter på at undgå forældrenes vrede. Barnet formår at leve i og med det fysiske overgreb. 13 Børn der udsættes for psykiske overgreb Psykiske overgreb indebærer et vedvarende, kronisk adfærdsmønster over for barnet, et mønster der bliver et dominerende element i barnets tilværelse. En adfærd hos forældre eller andre omsorgsgivere, som er ødelæggende for udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet. Der kan udvikles tegn på psykisk skade og smerte, som efterhånden bliver mere synligt for omgivelserne. Fagfolks viden om forskellige samspils- og tilknytningsmønstre kan bidrage til synliggørelsen af de psykiske overgreb på et tidligt tidspunkt. Man kan lave en inddeling af typer af situationer, børnene udsættes for: Børn, der opfattes anderledes, end de er Børn af forældre, hvis samlivsforhold er præget af vold Børn af forældre med alkohol- og andre rusmiddelproblemer Børn af forældre med alvorlige psykiske lidelser Børn af forældre i ubearbejdede separations- og skilsmisseprocesser Børn i isolerede trossamfund Alene-børn Børn som udvikler non-organic failure to thrive (NOFTT) 14 12 Killèn, 2010, s.37 13 Ibid, s.39 14 Ibid, s.40 10
Tilknytningsteori er den vigtigste kilde til forståelse af relationer, ikke kun forældre til barn relationen, men er også vigtig til andre relationer vi indgår i f.eks. barnet og den professionelle. 15 Jeg vil derfor beskrive John Bowlbys tilknytningsteori, for at undersøge om tidlig tilknytning har betydning for barnet resiliens. Bowlbys tilknytningsteori John Bowlby (1907-1990), engelsk psykiater arbejdede ved Tavistock klinikken i London, definerer tilknytning som tilknytningsadfærd, der har til formål at opnå eller vedligeholde fysisk nærhed til en anden, som er stærkere og klogere, altså betragtet som bedre i stand til at overleve. 16 Hans teori er, at der i mennesker er et system af tilknytningsadfærd der altid er til stede, forstået således at barnet altid registrerer sin omsorgsgivers position, og hvis barnet føler sig truet eller får oplevelsen af fare kommer systemet af tilknytningsadfærd i alarmberedskab. 17 Bowlby skelner mellem 1) tilknytningsadfærd, der ændrer sig igennem udvikling og 2) tilknytning som en intrapsykisk tilstand, der definerer vores følelsesmæssige forbindelse til andre. Han var af den opfattelse at barnets udvikling af tilknytningsadfærd og kognitive integration, som et grundlæggende bidrag til barnets senere evne til at danne følelsesmæssige relationer. Bowlby havde den overbevisning, at besidde evnen til at danne og vedligeholde relationer er den primære faktor i psykisk sundhed. 18 I samarbejde med den amerikansk- canadiske psykolog Mary Ainsworth (1913-1999) skabte Bowlby adskillige teorier om tilknytning. Deres teorier har to hovedkomponenter, den ene omkring det normative, det der er fælles vedrørende mønstre og faserne i udviklingen af tilknytning. Det andet er de individuelle forskelle, der afviger fra de mest typiske mønstre. Undersøgelser har vist at nyfødte spædbørn allerede de første dage efter fødslen foretrækker moderens stemme fremfor andre kvinders. De kan endvidere også genkende moderens duft, men der er usikkerhed omkring hvornår barnet kan genkende sin mor på grundlag af ansigts- 15 Killèn, 2010, s. 91 16 Thormann, 2009, s. 74 17 Ibid, s. 75 18 Ibid, s. 75 11
træk, men der menes, at barnet skal være omkring otte uger. At børn allerede som nyfødte kan genkende deres mødre er ikke tegn på, at der er dannet gensidig følelsesmæssig relation, men reaktionerne på genkendelse er en del af grundlaget for at kunne indgå i samspil med andre. 19 Når barnet er omkring 2 måneder, indtræder et andet forstadie til tilknytning, nemlig når barnet er i stand til at deltage i vedvarende samspil ved hjælp af ansigtsmimik, vokalisering, hoveddrejning og arm og ben bevægelser. Fra 2-3-månedersalderen til ca. 7 måneder vil barnet skelne mellem familiemedlemmer og fremmede personer. De vil kunne give udtryk for at foretrække bestemte personer, og deres adfærd kan reguleres af bestemte personer. På trods af at barnet i 4-5 måneders alderen foretrækker en kendt omsorgsperson, kan man ikke konkludere, at børn i denne alder har udviklet egentlig tilknytning. Barnet kan kende sin mor, når hun er til stede, men der menes ikke at være udviklet et vedvarende følelsesmæssigt bånd til udvalgte personer. Man mener altså, at den primære omsorgsperson på dette tidspunkt kan udskiftes, uden at det medfører et større sammenbrud i barnets følelsesmæssige og sociale liv. 20 Når barnet er omkring 7 måneder, sker der ændringer i tilknytningen. Der er dokumenterede undersøgelser, der viser, at børn på dette alderstrin ikke så nemt tilpasser sig nye steder og personer i forbindelse med eksempelvis sygehusophold, familiepleje eller adoption. 21 Barnet viser nu separationsangst med fortvivlelse, protest og frakobling efterfulgt af forstærket tilknytningsadfærd. Barnet har nu begyndende forståelse for, at omsorgspersonen eksisterer, selv om denne ikke er synlig. Den nærhed og kontakt barnet ønsker vil variere alt efter barnets behov. Hvis det lille barn føler sig trygt, vil det undersøge omgivelserne og lege, og vil kun indimellem søge kontakt til tilknytningspersonen. 22 Børn i alderen 12-24 måneder forholder sig til, hvad omsorgspersonen laver og kan forsøge direkte at ændre denne adfærd. Ældre børn har en forståelse af, at den voksne kan have planer og følelser, der ikke harmonerer med barnets. Et barn på 2 ½ er nået så langt i den kognitive og sproglige udvikling, at det forhandler, og sammen med dem kan planlægge for at nå samme mål. Barnet er blevet bedre til at styre sine handleimpulser og kan nu inddrage den voksnes plan som element i sin egen plan. Således kan barnet nu ændre sin tilknytningsadfærd til, at forholdene er gunstige og passer både den voksne og barnet. Her arbejder Bowlby 19 Ibid, s. 76 20 Thormann, 2009, s. 77 21 Ibid, s. 77 22 Ibid, s. 78 12
med udtrykket Målkorrigeret partnerskab hvormed han forklarer en varig relation mellem to individer kendetegnet ved gensidig tilpasning af planer og mål. 23 Først når barnet er omkring 4 år har det udviklet en evne til indlevelse, som går ud over dets egen kognitive egocentricitet og kan have indsigt i at andre personer kan have planer, der adskiller sig fra barnets planer og ønsker. 24 Bowlby og Mary Ainsworth I 60`erne udviklede den amerikansk-canadiske udviklingspsykolog Mary Ainsworth en procedure Strange Situation, der skulle synliggøre de forskellige tilknytningsmønstre. Strange Situation-proceduren går ud på at børn fra 1-2 år udsættes for otte kortvarige belastende situationer, hvor moderen forlader rummet og overlader barnet til sig selv eller en fremmed person. 1. En forælder og et barn introduceres til forsøgslokalet. 2. Forælder og barn er alene i lokalet. Forælderen deltager ikke, mens barnet undersøger rummet. 3. En fremmed person kommer ind i lokalet, taler med forælderen, og nærmer sig så barnet. Forælderen forlader lokalet. 4. Første separationsepisode: Den fremmedes adfærd er rettet mod barnet. 5. Første genforeningsepisode: Forælderen vender tilbage, hilser og trøster barnet, og forlader så lokalet igen. 6. Anden separationsepisode: Barnet er alene. 7. Den fremmede kommer ind igen og retter atter sin adfærd mod barnet. 8. Anden genforeningsepisode: Forælderen kommer ind igen, hilser barnet og tager barnet op. Den fremmede person forlader rummet. I disse situationer viser barnet sin tilknytningsadfærd, den strategi barnet bruger for at sikre sig adgang til moderen i belastede situationer eller for eventuelt at undgå hende, når hun repræsenterer en trussel efter barnets mening. Barnets måde at reagere på ved genforeningen forstås som en afspejling af forældre-barn samspillets kvalitet, som det har udviklet sig. 25 23 Ibid, s. 78 24 Thormann, 2009, s. 79 25 Ibid, s. 80 13
På den baggrund kan barnets tilknytningsmønster kategoriseres enten som tryg eller utryg. (sikker tilknytning eller usikker tilknytning) Der er på baggrund af disse observationer opstillet tre tilknytningstyper og disse typer var underdelt i yderligere andre tilknytningstyper. Ainsworth benævnte børnene A-, B-, og C- børn. En fjerde tilknytningstype D-børn, blev senere beskrevet af Main og Solomon (1990). 26 A-børn med en undvigende tilknytning. Børnene vil være afvisende og undvigende. Når moderen forlader lokalet viser barnet tegn på stress, vil tilsyneladende være optaget af leg, men være anspændt. Mødrene til disse børn er følelsesmæssigt tillukkede og har ikke kropskontakt til barnet. B-børn med en sikker tilknytning. Barnet bliver ulykkeligt, når moderen forlader lokalet og søger trøst hos hende, når hun vender tilbage, efter lidt tid vil barnet genoptage sin leg og udforskning. Moderen til dette barn er sensitive overfor barnets signaler og reagerer hurtigt på disse signaler. C-børn med en ambivalent tilknytning. Børnene er ængstelige, vagtsomme og anspændte. Barnet vil have svært ved at fordybe sig i leg og når moderen går ud af lokalet, er det utrøsteligt og når hun vender tilbage vil det skiftevis klæbe sig til moderen og løbe væk fra hende. Mødrene er uforudsigelige og svingende i samværet med børnene. D-børn med et usikkert og desorienteret mønster. Børn i denne kategori mangler evnen til at kunne klare stress. I testen vil barnet være afvigende i sin adfærd. Børnenes mødre havde i opvæksten været udsat for mange tab, svigt og overgreb. Rollerne blev byttet om, således at mødrene støttede sig til barnet og der var elementer af straffeadfærd, både hos moderen og barnet. Konklusionen på undersøgelsen er at barnet oplagrer et tilknytningsmønster, en arbejdsmodel, der er barnets model af verden, når det indgår i samspil med andre. 27 Undersøgelser har vist at selv om børn har haft rædselsfulde tidlige erfaringer, holder det dem ikke fastlåst. Udfaldet afhænger ikke kun af hvad der er sket i barnets tidlige liv, men og- 26 Thormann, 2009, s. 81 27 Thormann, 2009, s. 81 14
så af efterfølgende begivenheder. Men de skadelige påvirkninger bliver dog sværere at modvirke, jo ældre barnet er. 28 Indre arbejdsmodeller Modellerne udvikles i samspillet mellem barnet og dets omsorgspersoner og bliver dannet ud fra den følelsesmæssige kontakt og kvaliteten af tilknytningen. Barnet, der oplever sin mor som sensitiv, omsorgsfuld og opmærksom, vil konstruere en model af hende som elskelig og pålidelig og i den forbindelse overføre det til andre nære, vigtige personer. Barnet udvikler endvidere en model af sig selv som elsket og respekteret. Modsat vil barnet, der oplever en ambivalent og uforudsigelig mor, lave en model af usikkerhed i forhold til moderen og andre nære personer og vil have en oplevelse af sig selv som inkompetent og uelsket. Barnets oplevelser sammen med omsorgspersonen bliver derved medbestemmende for dets opfattelse af tilknytning til andre nære, vigtige personer og for dets opfattelse af sig selv 29 Indre arbejdsmodel: a. Forestilling om andre mennesker. b. Forestilling om sig selv. c. De dertil knyttede følelser. Tilknytningspersonen skal være tilgængelig og villig til at beskytte og trøste. Bowlby så disse arbejdsmodeller som foranderlige, og som nogle der gennemgår en naturlig, udviklingsbaseret opdatering, i takt med at barnet bliver ældre. Da arbejdsmodellerne hele tiden er i forandring og opdateres, vil barnets tilknytningsrelevante erfaringer afhænge af trygheden, der er i udvikling netop nu. 30 Bowlbys teori i forhold til Gry og Gittes opvækst Bowlbys teori er i forhold til Grys opvækst aktuel, da hun udtaler, at hun de første fem år af sit liv var et lykkeligt og trygt barn. Hun siger: Min mor sagde tit, at det var et under, jeg lærte at gå, for jeg sad altid på min fars arm. Hun husker tydeligt, da hun smed sutten og blev ulykkelig ved sengetid, fordi hun manglede den. Min far satte sig ud i bilen og kørte 60 kilometer for at hente en ny til mig. På grundlag af disse citater kan jeg udlede, at Gry i sin tidlige barndom 28 Ibid, s.84 29 Thormann, 2009, s.85 30 Ibid, s.87 15
har haft en god og tryg tilknytning, hvor forældrene har været tilgængelige. Grys tilværelse ændres drastisk, da hun er fem år gammel. Hun har udviklet indre arbejdsmodeller, men da disse hele tiden revideres og opdateres, vil Grys negative erfaringer efterhånden blive oplagret. 31 Gittes historie er en anden. Hun erindrer ikke at have siddet på skødet af hverken sin mor eller far og er blevet fortalt, at hun var et vanskeligt og meget grædende barn. Hun beskriver en episode, hvor familien var i færd med at flytte, og hvor forældrene ville, at hun skulle ud af sit værelse. Hun fortæller, at hun ikke ville ud af sit værelse, da hun havde på fornemmelsen at noget ville ske. Da hun vender tilbage til sit værelse, finder hun sit marsvin dødt og er helt sikker på at de, altså forældrene, havde vredet halsen rundt på den. 32 Denne episode fortæller om den manglende tillid til forældrene, og dette er givet på grund af svingende og uforudsigelighed i deres adfærd. Det ene øjeblik får man et dyr, og det næste bliver det taget fra en. Gittes indre arbejdsmodeller er præget af mistillid til sine omsorgspersoner. Da Gittes mor opleves som en ambivalent og uforudsigelig mor, konstruereres en model af usikkerhed i forhold til Gittes vigtige omsorgspersoner, og hun vil have en oplevelse af sig selv som ikke kompetent og uelsket. Daniel Stern Daniel N. Stern, født i USA i 1934, er æresprofessor på det psykologiske fakultet på Geneve Universitet i Schweiz og adjungeret professor på psykiatriafdelingen på Cornell University Medical Center, New York Hospital. Selvet er menneskets inderste kerne. Det giver personen sin oplevelse af identitet, sin følelse af kontinuitet og at være mig i enhver sammenhæng, både alene eller med andre. Selvet er altid til stede med både følelsesmæssige, kognitive og mentale aspekter og organiserer mig på den måde, jeg fundamentalt er, og som jeg reagerer og handler ud fra. 33 31 Bilag 1 32 Bilag 3 33 Thormann, 2009, s.102 16
Stern har i adskillige bøger om børns udvikling skrevet om interaktionen mellem barnet og dets primære omsorgspersoner. Han har på baggrund af en del undersøgelser af småbørn påvist, hvorledes barnet fra fødslen besidder flere evner og færdigheder, end man tidligere troede. Stern har den opfattelse at stimulering er nødvendig for at forsyne hjernen med råmaterialer, der skal til, for at perceptuelle, kognitive og motoriske processer kan modnes. 34 Råmaterialerne får barnet gennem sin interaktion med andre. Barnet er desuden i besiddelse af mekanismer til at afkode omsorgspersonens adfærd. Omsorgspersonen skal sammen med barnet finde en balance, således at barnet bliver stimuleret tilstrækkelig uden at det bliver overdrevet. En omsorgsperson, der leger med sin stemme, ansigt og bevægelser i samspil med sit barn, vil udvikle et følelsesmæssigt levende barn. 35 Barnet og omsorgspersonen har begge kontrol over aktivering og de-aktivering. Barnet kan ved brug af blikadfærd både distancere og oprette kontakten igen. Denne grundlæggende arousal- og affekt-regulering betegnes autoregulering og barnet vil ved hjælp af denne kompetence udvikle selvregulerende færdigheder igennem interaktionen med omsorgspersonen. Genetisk er mennesker udstyret med kapacitet til at skabe psykisk udvikling, men for at forme, støtte og fremme udvikling skal der være et passende miljø, da udvikling ellers ikke finder sted eller forløber på en uhensigtsmæssig måde. Spædbarnet har en medfødt evne til indoptage noget af den anden i imitation, og barnet etablerer en sansning af, at den anden er ligesom mig, og jeg er ligesom den anden uden at have fornemmelse for egen krop. 36 I løbet af barnet første seks måneder har barnet lært, hvordan det skal invitere til leg og indlede et samspil. Barnet kan regulere det sociale samspil og har tilegnet sig signaler, der kan etablere eller afslutte samspillet. Sterns teori beskriver, hvordan forskellige fornemmelser eller oplevelser af selvet gradvist udvikles og integreres med hinanden i domæner i barnets liv. Ingen af domænerne forsvinder, men er aktive i et dynamisk samspil med senere udviklede domæner. 34 Hart & Schwartz, 2009, s. 110 35 Ibid, s.113 36 Hart & Schwartz, 2009, s.120 17
Fornemmelse af et gryende selv, 0-2 måneder Relateringsdomæne: regulering. I de første måneder får barnet sine første erfaringer med moderen, faderen eller omsorgspersonen i forhold til de helt centrale temaer, sult-mæthed, kulde-varme, søvn-vågen, tryghedutryghed og velvære-ubehag. Barnet udforsker sine omsorgspersoner i eks. amme eller puslesituationer og ud fra gentagelserne vil der blive dannet et grundlag for en generaliseret eks. amme oplevelse, der fortæller barnet hvad der er i vente. Stern kalder disse prototyper RIG`er, Repræsentationer af Interaktioner, som er blevet Generaliseret. 37 RIG`er I forbindelse med udviklingen af kerneselv påbegynder barnet ligeledes at danne RIG`er. Positive og negative erindringer om samspillet med de omsorgsgivende personer lagres og hver gang barnet oplever en velkendt situation fremkaldes RIG`erne og situationen er bestemt af om der er lagret flest positive eller negative RIG`er. Hvis RIG`erne bliver fremkaldt i situationer, hvor den omsorgsgivende person ikke er til stede, kalder Stern det for en fremkaldt ledsager, som forstås som en indre eller mental ledsager der beroliger eller trøster barnet i situationen. 38 37 Thormann, 2009, s. 104 38 Hart & Schwartz, 2009, s.151 18
Kerne selvet, 2-3 op til 7-9 måneder Relateringsdomæne: imitation. Barnet er nu mere opmærksomt i sin kontakt med omsorgspersonen, og med dennes hjælp får det en fornemmelse af et begyndende kerneselv. Barnet begynder at smile og pludre og udviser ivrighed på samspillet med sin mor. Det lille barn kan nu vise at det bliver overstimuleret ved at vende ansigtet væk og den voksne opfanger signalet og tilpasser sin adfærd. Barnet og moderen kommunikerer og lærer hinandens grænser ved skiftevis at overtræde og tilpasse dem. I disse samspil får mor og barn empati/indlevelse i hinanden. Stern pointerer betydningen af at moderen er til stede i nuet og ikke følelsesmæssigt er et andet sted. 39 Det intersubjektive selv, 7-9 op til 15 måneder Relateringsdomæne: Affektiv afstemning. I denne udviklingsperiode drejer det sig om den indlevende, empatiske kontakt mellem barnet og moderen. Barnet opdager sine egne oplevelser af ønsker, følelser og tanker og at det kan kommunikere tydeligt, således at både moderen og barnet føler det samme. Denne overensstemmelse kaldes affektiv afstemning. De børn der har forældre, der ikke mestrer affektiv afstemning, måske på grund af psykiske lidelser, vil opleve sig alene og ikke set og intersubjektiviteten bliver ikke grundlagt erfaring. 40 Det verbale selv, 15-18 måneder og frem Barnet har på dette tidspunkt en stor mængde viden og erfaringer organiseret i RIG èr. Det harmoniske barn er begejstret for sproget, og det at kunne gøre sig forståelig og forstå andre mennesker. Stern opfatter barnets sprogtilegnelse som dobbelt, da barnets oplevelser deles i to dele, den oprindelige ikke-sproglige oplevelse og de sproglige versioner af oplevelsen. Når barnet får sprog, betyder det at oplevelser kan benægtes af barnet selv eller af forældrene og andre voksne. Barnet vil opdage at virkeligheden og realiteterne kan forvanskes og overskrides. 41 Når barnet er tre år gammelt, mestrer det sproget og er i stand til at fortælle historier om oplevelser, det er ude for. Når barnet begynder at fortælle historier om eget liv, har det brug for lyttende og medlevende voksne, der vil lære barnet at kende igennem dets fortællinger. 39 Thormann, 2009, s.104 40 Thormann, 2009, s.105 41 Ibid, s.105 19
Selvet og det falske selv Det falske selv nævntes første gang af D.W. Winnicott (1965) og er blevet videreudviklet af ham og andre. Selvet, det sande selv, udvikles hos det sunde barn, der lever med forældre, der støtter hinanden, og som støtter barnet. Barnet bliver bekræftet og føler sig elsket, værdsat og respekteret. Barnet får en grundfølelse uafhængigt af, om det gør rigtigt eller forkert. At fejle og lave overtrædelser er ikke truende for barnets selv. Barnet har tillid til andre og respekterer andre. Det har positive relationer, hvor det kan tilgodese sig selv og samtidig tage hensyn til andre. Barnet er iagttagende, kan handle og er kreativt. Dette er det Bowlby kalder sikker base. Fundamentet i det falske selv er derimod mistillid og en følelse af en usikker base. Som en reaktion på forældres kontinuerligt mangelfulde omsorg udvikles skader på barnets selvfølelse. Disse børn kæmper for at undgå følelserne af panik og angst. 42 Grys og Gittes historie relateret til Sterns teori om udvikling af selvet Gry har i kraft af sin tidlige opvækst fået en positiv følelse af sig selv og har derfor udviklet et sandt ægte selv. Da Grys tilværelse ændrer sig drastisk, og hun ikke får tilstrækkelig god omsorg, opstår grundlaget for at danne et falsk selv. Det falske selv er en beskyttelse og hjælp for Gry i hendes dagligdag. Hun tilpasser sig situationen og agerer i forhold til at bo i et hjem med to alkoholikere. Gry erindrer om tiden hos faderen og stedmoren. Jeg var så bange for at blive forladt, at jeg kunne stå tidligt op om morgenen og gøre hovedrent. Så måtte min stedmor da blive glad. 43 Gittes nære omsorgspersoner er ikke til rådighed, men hun finder en tryg base på rideskolen, hvor hun har relationer til voksne, som er omsorgsfulde og autentiske. På rideskolen får hun omsorg og del i et fælleskab omkring dyrene. Hun bliver bekræftet i, at hun har evner i forhold til at passe og ride heste. Hun var dygtig til ridning og til at håndtere hestene, så hun fik opgaver med rideskolens heste. Dette har været medvirkende til en positiv selvfølelse, hvor hun har skabt en positiv historie om sig selv og er blevet bekræftet af børn og voksne i miljøet på rideskolen. 44 42 Ibid, s.108 43 Bilag 1 44 Bilag 3 20
Else Christensen Else Christensen forsker mag.art. i psykologi har udarbejdet en rapport Omsorgssvigt som skal belyse omfanget af omsorgssvigt af børn i alderen 0-3 år. Endvidere redegør hun for hvilke arter af omsorgssvigt, der er mest udbredt. Følgende fokuspunkter i undersøgelsen er: Udbredelsen af omsorgssvigt Arten af omsorgssvigt Mulighederne for en forebyggende indsats 45 Rapporten baseres på et postspørgeskema, som blev sendt til alle sundhedsplejersker i 1991. Der blev udsendt 1.319 spørgeskemaer, hvoraf ca. 90 pct., altså 1.031 sundhedsplejersker har responderet. For at afgrænse undersøgelsen til den gruppe af børn, hvor man erfaringsmæssigt forventede størst mulighed for omsorgssvigt, skulle sundhedsplejerskerne have aflagt besøg hos familierne flere gange end vanligt på grund af sociale grunde. Disse blev defineret som: eksempelvis dårlige boligforhold, trivselsproblemer, familieproblemer, økonomiske problemer eller andre forhold, der kan påvirke barnets tarv og velfærd. 46 Den gruppe af børn man således fandt frem til kaldte Else Christensen sociale behovsbørn. Sociale behovsbørn er ikke uden videre at betragte som antallet af børn, der udsættes for omsorgssvigt, da barnets tarv og velfærd kan have været truet eksempelvis af dårlige boligforhold eller akutte kriser i familien, uden der er tale om omsorgssvigt fra forældrene. 47 Omsorgssvigt af børn Hvis barnet lever under forhold, hvor omsorgspersonen eller personerne ikke imødekommer barnets behov for den nødvendige pleje, kærlighed og omsorg og ikke opbygger den nødvendige kontakt og kommunikation med barnet, svigter disse deres omsorgsopgave og handler i strid med samfundets normer og love vedrørende omsorgen for barnet. 48 Else Christensen skelner mellem fire former for omsorgssvigt (omsorgssvigt-kategorier). Aktiv fysisk omsorgssvigt. Passiv fysisk omsorgssvigt. 45 Christensen, 1992, s.13 46 Christensen, 1992, s.14 47 Christensen, 1992, s.18 48 Christensen, 1992, s.24 21
Aktiv psykisk eller følelsesmæssig omsorgssvigt. Passiv psykisk eller følelsesmæssig omsorgssvigt. Aktiv fysisk omsorgssvigt er når barnet påføres skader ved aktive handlinger eks. vold. Hvis barnet bliver slået eller på anden vis mishandles såsom brud på arme eller ben, blå mærker, rifter eller hudafskrabninger, rifter ved kønsdele eller mund. Else Christensens har konstateret at denne form for omsorgssvigt foregår relativt sjældent. Sundhedsplejerskerne har observeret tegn eller symptomer på mindre end 1 % af undersøgelsesgruppen. 49 Passiv fysisk omsorgssvigt er når barnet bliver forsømt, ikke vasket, ikke får sund kost eller ikke er hensigtsmæssigt påklædt. Barnet bliver overladt til sig selv i timevis og ikke bliver afhentet i daginstitution. I Else Christensens undersøgelse er passiv fysisk omsorgssvigt en af de hyppigste former for omsorgssvigt. 4.635 ud af undersøgelsesgruppen 78.625 børn viste tegn eller symptomer på dette svigt. Hyppigste tegn var forkert ernæring, underernæring og dårlig hygiejne. 50 Aktiv psykisk omsorgssvigt er når barnet bliver truet, krænket verbalt samt afvisning. Barnet kan være holdt indespærret, truet med vold eller tæv, truet med tab af kærlighed eller relationer. Barnet bliver tiltalt på en krænkende måde og bliver anset som dum, grim, umulig og som direkte modarbejdende. Barnet bliver passet af mange forskellige voksne eller større søskende. Else Christensen undersøgelse fandt at ud af de 78.625 børn var der en gruppe på 3.568, hvor der var tegn på aktivt følelsesmæssigt omsorgssvigt. Undersøgelsen beskriver hjem med fattige opvækstvilkår, hvor der ikke er de nødvendige forudsætninger for at udvikle et barn med tillid til sig selv og sin omverden. 51 Passiv psykisk omsorgssvigt er når barnet på grund af forældrenes manglende evne til at give omsorg, tryghed og kærlighed udsættes for omsorgssvigt og understimulering. Barnet 49 Thormann, 2009, s.120 50 Ibid, s.121 51 Thorman, 2009, s.122 22
kan have været vidne til fysisk mishandling eller anden vold i hjemmet. Barnet har været passet af voksne under indflydelse af alkohol, piller eller narkotika og hjemmet er præget af uforudsigelighed. Forældrene reagerer på egne behov og ikke barnets, de kan ikke aflæse barnets signaler og barnet bliver afvist følelsesmæssigt. Sundhedsplejerskerne i Else Christensens undersøgelse fandt i denne kategori de fleste børn, nemlig 4.885 ud af 78.625, og Else Christensen vurderer at passiv følelsesmæssigt omsorgssvigt er vanskelig at definere, da dette svigt findes mellem det almindelig og det skadelige. 52 Hvilke former for omsorgssvigt er Gry og Gitte udsat for i relation til Else Christensens teori? Gry har i sin opvækst oplevet aktivt fysisk omsorgssvigt, da hun blev slået af sin stedmor. Hun var et forfængeligt barn, der elskede sit fine hår og sine fine hjemmesyede kjoler. Stedmoderen klipper Gry som noget af det første og alle hendes kjoler, bedstemoren havde syet, blev smidt væk. Hun er også aktivt følelsesmæssigt omsorgssvigtet, eksempelvis i perioden hvor hun er blevet afleveret til mostren og hendes samlever. Hun udtaler Jeg forstod ikke, hvad der skete. Min mor og far ville åbenbart ikke have mig, og jeg anede ikke, hvor mine søskende var henne. Gry ved ikke hvor hendes familie opholder sig og hvad der sker og skal ske. Stedmoderen vil ikke have hende og smider hende ud hjemmefra. Gry udtaler: så kørte jeg rundt på min lille blå cykel. Hun er også aktiv psykisk eller følelsesmæssigt omsorgssvigtet, da stedmoren ikke kan lide hende og nedgør hende. Gry har også været udsat for passiv psykisk eller følelsesmæssig omsorgssvigt, da hun både har været vidne til vold i hjemmet og er blevet passet af voksne under indflydelse af alkohol. Således har Gry i forhold til Else Christensen været udsat for omsorgssvigt i alle fire kategorier. 53 Gitte har været udsat for aktiv fysisk omsorgssvigt, da hun jævnligt blev tævet af sin mor. Gitte skulle gå rundt til naboerne og bede om piller, hvis hun ingen fik, blev hun banket. Gitte fortæller at hun gik frem og tilbage på vejen, kan ligefrem huske smagen af mavesyre helt op i halsen. Hun udtaler: jeg kan huske min mor bankede mig med en tæppebanker, fordi jeg ikke 52 Ibid, s.123 53 Bilag 1 23
kunne læse, det var da jeg gik i 1. klasse. Hun har også været udsat for passiv fysisk omsorgssvigt, da moderen i perioder låste sig inde i soveværelset og hun og hendes andre søskende selv har måttet finde mad. Aktiv psykisk eller følelsesmæssig omsorgssvigt har hun været udsat for, da der ikke har været nogen tro på hendes evner i forbindelse med skole. Der har ikke været forventninger om større uddannelser. Hun fik foræret hestebøger og blev optaget af dem og lærte sig selv at læse. I Gittes hjem har der været reageret på de voksnes behov. Forældrene har været under indflydelse af alkohol og piller og hjemmet har været præget af uforudsigelighed. Hermed har hun altså også været udsat for passiv psykisk eller følelsesmæssig omsorgssvigt. Gitte har således også været udsat for alle fire kategorier i Else Christensens teori. 54 Forebyggende indsats I børns og børns udvikling findes der megen viden omkring normaludvikling og eventuelle skade påvirkninger. Målet er at børn og unge skal trives fysisk og psykisk, altså individer som har tillid til sig selv og andre i omgivelserne, at de er modtagelige og nysgerrige på læring og i stand til at forholde sig og indgå i den sociale sammenhæng de færdes i. Den forebyggende indsats er opdelt i forskellige niveauer, primær, sekundær og tertiær forebyggelse. Primær forebyggelse er aktiviteter, der skal informere hele befolkningen og igangsættes før skaderne er sket. Det kan være af oplysende karakter, såsom sundhedsplejersker, hvor der rådgives i familierne omkring omsorgen for barnet. Sekundær forebyggelse er rettet mod især de truede grupper, hvis psykologiske, sociale og økonomiske forhold indebærer, at der er øget risiko for omsorgssvigt. Tertiær forebyggelse er når skaden er sket og barnet er anbragt på døgninstitution og er derfor rettet mod at hindre yderligere skader og gentagelser. 55 54 Bilag 3 55 Christensen, 1992, s.84 24
Axel Honneths teori om anerkendelse Axel Honneth, professor i socialfilosofi ved Wolfgang Goethe Universitet i Frankfurt har en teori om anerkendelse. At være en del af et fællesskab er essentielt for alle mennesker, vi er født sociale og har behov for at blive set og anerkendt i forskellige sammenhænge. Axel Honnet har delt anerkendelsesbegrebet op i 3 anerkendelsessfærer. 56 Privatsfære Her bliver barnet mødt anerkendende emotionelt. Kærligheden og de nære relationer i forhold til forældre, familie og venner er det grundlæggende i privatsfæren. I netop denne sfære er der også krænkelser i form af nære omsorgspersoner. Når barnet omsorgssvigtes, mister barnet tilliden til sig selv og omverden. 57 Den retslige sfære Her mødes barnet med anerkendelse, der giver barnet følelsen af at have samme rettigheder som andre børn. Juridisk anerkendelse. Den solidariske sfære Her drejer det det sig om anerkendelse i sammenhæng. Anerkendelsen vi får i fællesskabet. Ved anerkendelse i denne sfære udvikles selvværdsættelsen. 58 Gry og Gittes historier relateret til Honneths teori om anerkendelse Gry fortæller min stedmor opdagede, at jeg var et forfængeligt barn, så det første hun gjorde var at klippe mit lange hår af og smide mine kjoler ud. Hun fortsætter jeg blev dagligt kritiseret for alt ved min person og det blev ikke bedre da jeg flyttede til min alkoholiserede maniodepressive mor, der selv havde brug for en mor. 59 Gitte fortæller Jeg kan ikke huske, at jeg har siddet på skødet af hverken min mor eller far og jeg har fået at vide at jeg var et vanskeligt barn som lille. Hun fortæller endvidere Jeg kan huske min mor bankede mig med en tæppebanker, fordi jeg ikke kunne læse, det var da jeg gik i 1.klasse. På rideskolen bliver Gitte optaget i miljøet omkring hestene og får del i fællesskabet her. 60 56 Honneth, 2003 57 Killèn, 2010 58 Honneth, 2003 59 Bilag 1 60 Bilag 3 25
I forhold til privatsfæren er det tydeligt, at hverken Gry eller Gitte er blevet anerkendt i familien. Gitte har derimod fået omsorg og anerkendelse fra rideskoleejeren og hans kone. Gitte siger: De tog sig meget af mig, sørgede for at jeg havde det rigtige ride tøj til stævner. De ville gerne have jeg skulle bo hos dem. Gry får anerkendelse da hun finder en kæreste og bliver optaget i hans familie. Familien anerkender Grys evner og opfordrer hende til at tage uddannelse. I den retslige sfære er der i historierne ikke beskrevet forhold, hvor personerne har beskrevet problematikker i forhold til forskelsbehandling. Anerkendelse i solidaritetsfæren har Gitte fået i forbindelse med rideskolen. Hun har været med i fællesskabet omkring hestene, og i miljøet er hun blevet anerkendt som dygtig og kompetent i forhold til håndtering af hestene. I følgende afsnit vil jeg rette opmærksomheden på fænomenet resiliens. Ifølge Borge 61 er det mere end halvdelen af alle børn, der er opvokset under forhold, hvor de er udsat for risici og stress, der ikke udvikler alvorlige psykiske problemer. Fokus har i mange år været rettet imod ting der er gået galt, men der er nu kommet øget fokus på udviklingen hos børn, der er udsat for stress og belastninger, men som på trods udvikler og tilpasser sig på en tilfredsstillende måde. Resiliens Resiliens kan defineres således: Resiliens er processer, der bevirker, at udviklingen når et tilfredsstillende resultat til trods for, at barnet har erfaringer med situationer, der indebærer en relativ høj risiko for at udvikle problemer eller for afvigelser. (Rutter, 2002) Resiliens stammer fra det engelske sprog og betyder: elasticitet, spændstighed, ukuelighed, evnen til at rette sig op samt fjedrende. 61 Borge, 2009, s. 11 26
Ukuelighed har i forskningens første år været forstået som barnets iboende robusthed og usårlighed, men er siden erstattet med mere dynamiske og processuelle betegnelser. Dion Sommer har sammenlignet resiliens med en plastisk membran, der kan trykkes ud af facon og når presset aftager, genfinde sin normale facon. Ved langvarigt pres vil membranen stivne i sin unormale facon og her siger han, at selv om nogle børn klarer sig på trods, er tidlig indsats langt mere virksom end en senere. 62 Sommer illustrerer ved hjælp af en figur hvorledes barnet i perioder kan være sårbart og i andre perioder resilient. Sårbarhedspol Resilienspol Der vil være børn der er placeret ud mod resilienspolen, men med sårbarhedstræk og omvendt nogle børn der befinder sig mod sårbarhedspolen med mindre grad af resiliens. Forholdet mellem sårbarhed og resiliens er ikke nødvendigvis stabilt gennem hele livet for den enkle, men afhængig af negative og positive vendepunkter påvirker udviklingen gennem livsforløbet. (Rutter 1997). 63 Risiko Risiko bliver i resiliensforskningen ikke defineret som begreb, men som statistisk sandsynlighed. Børn, der er vokset op i hjem med forekomst af vold, udviser signifikant mere problemadfærd end børn, der ikke er vokset op med vold i nærmiljøet. 64 Ved at analysere nogle risikoundersøgelser har man fundet følgende eksempler på belastningsfaktorer: hyperaktivitet hos barnet, fysiske handicap hos barnet, stressende livsomstændigheder, unge mødre, skilsmisse og enlige forsørgere, psykisk syge forældre, kriminalitet hos forældre og alkohol misbrug. Primært lægges vægten på tre forhold: Stressende livsomstændigheder Psykisk lidelse hos forældrene Misbrug af alkohol hos forældrene 65 62 Sommer, 2010, s.33 63 Sommer, 2010, s.34 64 Ibid, s.35 27