Børns forståelse af døden
|
|
- Helge Jensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Patientinformation Børns forståelse af døden Palliativt Team Fyn
2
3 Hvordan børn forstår døden på forskellige alderstrin Det kan være hjælpsomt at have en forståelse af, hvordan børn på forskellige alderstrin forstår døden, når man skal tale med dem om en forælders sygdom og forestående død. Denne viden kan også vejlede os, vedrørende hvilke behov barnet har for omsorg og støtte. Det enkelte barns forståelse vil være betinget af dets udviklingsmæssige modenhed både forståelsesmæssigt og følelsesmæssigt, samt af hvordan døden håndteres i familien og af omverden. Der kan derfor være store individuelle forskelle på, også grundet temperament, hvordan børn forstår døden, og forældrene må derfor overveje, hvordan sygdom og død har været håndteret i familien, og hvilke erfaringer barnet måtte have hermed. Dette kan hjælpe til at tale med barnet på en måde, som tager bedst mulig hensyn til barnets specielle behov og erfaring. Ikke desto mindre kan følgende generelle inddeling af børns forståelse af døden på forskellige alderstrin være hjælpsom.
4 Spædbørn og småbørn (0 2 år) Centrale udviklings temaer hos spædbørn og småbørn er tilknytning, basal selv-regulering og tillid til omverdenen og de primære omsorgspersoner. Børn i denne alder har ingen fornemmelse af tid eller af dødens uigenkaldelighed/permanens. De er imidlertid følsomme overfor adskillelse og vil føle/mærke og reagere på en omsorgpersons fravær, også uden forståelse af dødens permanens. De vil ofte blive følelsesmæssigt belastede ved ændringer i dets normale rutiner, ligesom de vil blive påvirket af sorg hos de voksne, som er omkring dem. Mens struktur og tryghed/familiaritet er hjælpsom for alle mennesker, som oplever belastende livsvilkår, så er dette essentielt for de mindste børn. I de sidste måneder af sygdomsudviklingen op til en forælders død, er det bedst at spædbørn og småbørn bliver passet af en enkelt person eller et mindre antal voksne, som barnet kan knytte sig til, og som kan lære barnets rutiner at kende og hermed give en stabil og forudsigelig omsorg og kontakt til barnet. Spisning, bleskift, badning og sengetid bør have kendte rutiner og ting, som hjælper barnet til at føle tryghed: flasker, kopper, krammedyr og andet legetøj, sutteklude etc. Den tætteste omsorgsperson kan anvise skemaer og instruktioner til andre hjælpere for at sikre, at vigtige dele af barnets dag forløber på en forudsigelig og for barnet kendt og hermed tryghedsskabende måde. Førskolebørn (3 6 år) Førskolebørn har en større bredde i kontakten med andre og forstår verden omkring sig ud fra deres specielle udviklingstrin. Egocentri, associativ logik og magisk tænkning har stor indflydelse på, hvordan de forstår sygdom og død. Disse selv-refererende ideer skal der tages hensyn til for at undgå misforståelser og udvikling af skyld hos barnet. En 4 årig kan således tro, at noget han/hun gjorde, som f.eks. at skælde ud på forælderen eller ikke at ville gå i seng om aftenen, forårsagede forælderens sygdom. Et barn som råber dumme mor i et vredesudbrud kan tænke, at det at råbe dette eller ønske at moderen vil forsvinde, i virkeligheden kan forårsage moderens sydom eller død. Børn i denne aldersgruppe har endnu ikke en forståelsen for, at døden er permanent, og de kan derfor foreslå løsninger på døden, som at hvis jeg opfører mig pænt hele tiden, så kommer mor tilbage igen. De kan også opfatte de voksnes sorg over
5 afdøde som forårsaget af dets måde at opføre sig på, hvorfor de gentagne gange skal mindes om, at det ikke er deres skyld, at andre er vrede eller kede af det. Førskolebørn har derfor brug for jævnlige samtaler om, at intet som barnet kan sige, tænke eller gøre kan gøre en forælder eller andre voksne syge eller dø. De voksne skal spørge barnet om, hvordan det forestiller sig, at forælderen blev syg eller døde, og skal til stadighed rette misforståelser hos barnet. Herudover skal omsorgspersoner være tålmodige overfor en manglende sammenhæng mellem følelser og indhold hos barnet. Et barn kan således tale helt uproblematisk eller digte en sang om døden og samtidig blive besværlig og usamarbejdsvilling eller have svært ved rutinemæssige aktiviteter eller ændringer af rutiner. Førskolebørn kan også regrediere under følelsesmæssig belastning sådan at børn, som f.eks. har været renlige og ikke længere bruger ble igen kan blive urenlige, eller at barnet
6 bliver ked af det, når det skal i børnehave trods det, at barnet tidligere altid har været glad for at komme i børnehaven. Når man taler om døden med førskolebørn er det vigtigt at være konkret og bruge eksempler. Beskrivelser af døden som at falde i søvn, kan gøre barnet uroligt for at falde i søvn og ikke vågne op igen. Omskrivninger af det at dø og døden kan således være forvirrende og meningsforstyrrende for barnet. Himlen kan blive forstået som et sted, man kan besøge og komme tilbage fra igen. Det kan derfor være hjælpsomt at tale om døden, som at kroppen ikke længere kan fungere, og at personen ikke længere kan bevæge sig, ånde, føle og tænke etc. Voksne kan blive forbavsede over, hvor mange gange børn kan have brug for sådanne forklaringer. Børn i skolealderen (7 12 år) Børn i skolealderen er optaget af at lære og mestre faglige, fysiske og sociale færdigheder, ligesom de udvikler forståelse for logisk tænkning omkring årsag og virkning. De er ofte optaget af retfærdighed og er følsomme overfor ting, som adskiller dem/gør den anderledes end deres kammerater. Fra 6 til 7 års alderen forstår børn dødens uigenkaldelighed/permanens. Deres begrebsforståelse kan imidlertid stadig være ret så konkret, og de kan have svært ved at forstå mere abstrakte og spirituelle temaer. De kan være optaget af faktuelle, medicinske og fysiske aspekter af døden og det at dø, som kan være vanskelig for voksne at drøfte. Uvisheden omkring hvornår døden indtræffer (den tidsmæssige dimension), som er en betydningsfuld del af det terminale forløb, kan være speciel vanskelig at forholde sig til for yngre børn, og det at afvente døden kan derfor let indebære misforståelser. Et barn på 10 år, som f.eks. hører at forælderen er meget syg og kommer hjem for at dø kan således tro, at forælderen dør samme nat. Børn i skolealderen er også sårbare overfor bekymringer vedr. eget helbred og den raske forælders helbred og har brug for jævnligt at blive forsikret om, at de selv og den raske forælder er ok. Fordi børn bruger så meget af deres tid i skolen eller i fritidshjemmet, er det vigtigt at skole og institution løbende holdes underrettet om, hvad der sker med den syge og døende forælder. Nogle børn ønsker ikke at lærerne/pædagogerne taler med dem i skolen/institutionen om sygdommen. Det bør dog drøftes med dem, hvem de kan opsøge i skolen/institutionen, hvis de bekymrer sig og har en dårlig dag. Lærerne kan tage hensyn til barnet vedr. hjemmearbejde m.v., men samtidig er det hjælpsomt for
7 børn at mærke, at de forventes at leve op til en vis ansvarlighed og rutine, så de forstår, at livet fortsætter trods en forælders sygdom og død. Børn kan også få brug for ekstra hjælp med skolearbejde og skoleaktiviteter, og familier kan have brug for andre familiers hjælp, så at barnet kan deltage i alders relevante aktiviteter. Teenagere (13 år og op) Teenagere er i gang med at skabe deres identitet og at adskille sig fra deres forældre. De har i mange sammenhænge kapacitet til at tænke abstrakt ligesom voksne, men deres hjerner er ikke fuldt udviklede indtil ind i 20 års alderen. Teenagere forstår at døden er uigenkaldelig, irreversibel og universal, og de kan have mange eksistentielle og spirituelle overvejelser. De kan både rumme abstrakte ideer om forælderens sygdom og død og være optaget af meget specifikke og selvrefererende ideer om, hvordan deres liv påvirkes. De kan hyppigt projektere tanker og bekymringer ind i fremtiden om, hvordan deres liv vil forme sig uden deres forælder og opleve sorg og tristhed over hændelser i fremtiden, hvor deres forælder ikke vil være der for dem. Efterladte omsorgspersoner kan have brug for støtte til at forstå, at teenagerens selvrefererende tankemåde er udviklingsmæssig normal og ikke skyldes negative personlighedsbrist. Teenagere vil have brug for støtte og rådgivning, og der er risiko for at de bliver tillagt mere selvstændighed end de følelsesmæssigt og på anden vis er parate til, når en forælder dør. Familier skal være opmærksomme på teenagere, som påtager sig for mange voksne ansvar, eller som udvikler risiko adfærd som misbrug og kriminalitet. Ældre teenagere kan have brug for specifik information om en forælders sygdom og sandsynlighed for at dø, da denne viden bør indgå i deres beslutningstagen om evt. at flytte hjemmefra i forbindelse med f.eks. uddannelse eller arbejde. Mens forældre måske ønsker at give de unge så megen frihed som mulig og ikke belaste dem, så har disse unge mennesker også brug for korrekt information for at kunne tage beslutninger, som de føler sig tilpas med, og som minimerer muligheden for senere fortrydelse over at have være for tæt eller for langt væk fra den døende/familien i den sidste tid. Oversat fra engelsk Talking with families and children about the death of a parent, (p ) Anna C. Muriel and Paula K. Rauch Oxford Testbook of Palliative Medicine, 4th. Ed. Oxford Uni. Press 2010
8 Palliativt Team Fyn Sdr. Boulevard 29, indgang 93, 7. sal Telefon: Mandag - torsdag kl , fredag kl ode.r.ptf@ouh.regionsyddanmark.dk regionsyddanmark.dk
Børn som pårørende. 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack
Børn som pårørende 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack Indhold Kort præsentation af Børn, Unge & Sorg Hvad siger forskningen om børn som pårørende og efterladte? Børns reaktioner,
Læs mere8 Vi skal tale med børnene
8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores
Læs mereNoter til forældre, som har mistet et barn
Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive
Læs mereBetydningen af at få en diagnose som voksen ADHD
Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD Forskelle og fællestræk Vi er alle forskellige, det er personer med ADHD også. Derfor kan man ikke generalisere. Alligevel gør vi det når vi taler om ADHD,
Læs mereHJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg
HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg I vores institutionen vil vi gerne støtte børn og forældre, samt hjælpe med at tackle
Læs mereNår hukommelsen svigter Information om Demens
Når hukommelsen svigter Information om Demens 2 3 Ingen bør stå alene med Demens I denne pjece får du information om hvad demens er, om undersøgelse, behandling og lindring, og hvad du kan gøre når der
Læs mereØdsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik
Ødsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik Forord I Ødsted-Jerlev Børnehus sætter vi stor fokus på førskolearbejdet med de børn, som skal starte i skole det kommende skoleår. Formålet med førskolearbejdet
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereOmSorg. Handleplan for GXU
OmSorg for GXU Indhold: Ved forældres/søskendes død s. 2 Ved elevs alvorlig sygdom eller sygdom i nærmeste familie s. 2 Ved ulykke i skolen s. 3 Ved elevs død s. 3 Ved dødsfald blandt personalet s. 4 Ved
Læs mereforord I dagplejen får alle børn en god start
Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om
Læs mereSFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv
SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele
Læs mereSorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital
Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148
Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,
Læs mereSOS - Samtale Om Sorg og det der følger med.
SOS - Samtale Om Sorg og det der følger med. Du kan ikke forhindre sorgens fugle i at flyve over dit hoved, men du kan forhindre dem i at bygge rede i dit hår. Kinesisk ordsprog OmSorg et tilbud om sorg/samtalegrupper
Læs mereHvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes
Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Når du får det at vide Når man får konstateret diabetes bliver man chokeret, ked af det, trist, vred, bekymret eller en hel masse
Læs mereVelkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008
Velkommen Team børn af psykisk syge Temadag mandag den 10. november 2008 Præsentation af teamet Sekretær Helle Pedersen Psykolog Louise Holm Socialrådgiver Lene Madsen Pædagog Jan Sandberg www.boernafpsykisksyge.dk
Læs mereFAMILIEFORMULERING. Mor Situation: Far. Barnets navn. Beskriver det familiemiljø, barnet lever i, herunder vedligeholdende og beskyttende faktorer.
FAMILIEFORMULERING Beskriver det familiemiljø, barnet lever i, herunder vedligeholdende og beskyttende faktorer. Mor Situation: Far Tanker Vigtige livsomstændigheder Vigtige livsomstændigheder Tanker Følelser
Læs mereSorggrupper: praktiske erfaringer og ny forskning. Psykolog Jes Dige Kræftens Bekæmpelse
Sorggrupper: praktiske erfaringer og ny forskning Psykolog Jes Dige Kræftens Bekæmpelse Sorggrupper for børn - Tilbuddet eksisterende ikke før 1991 - Første gruppe etableret i Aalborg af Jes Dige - TV-Dok:
Læs mereBaggrund: I Danmark dør 1200 personer i alderen 20-54 år af kræft og nogle af dem er forældre.
Omsorgsplan Sammenskrivning af Rødkilde Skoles omsorgsplan: Baggrund: I Danmark dør 1200 personer i alderen 20-54 år af kræft og nogle af dem er forældre. Hver dag oplever 10-20 børn at deres mor eller
Læs mereBLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE
GRY BASTIANSEN BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE ARBEJDSBOG FOR UNGE BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE Akademisk Forlag og Gry Bastiansen 1 INDHOLD VELKOMMEN TIL KURSET, DER GØR DIG TIL EKSPERT PÅ
Læs mereVærdier Leveregler og hvordan vi arbejder i Vuggestuen Himmelblå.
Værdier Leveregler og hvordan vi arbejder i Vuggestuen Himmelblå. Disse værdier og vores praksis evalueres en gang årligt i oktober måned NÆRVÆR Vi anser det for overordentligt vigtigt at vi voksne er
Læs mereSpørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015
1. Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015 Konflikter er en del af det at være forældre og barn altså menneske Det er OK at sige: NEJ! Det er OK at sige: det bestemmer
Læs mereSøskendeproblematikken
Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskendeproblematikken - søskende til børn med epilepsi 1 Emner Tal med søskende Information til søskende Opmærksomhed til søskende Følelser hos søskende 2 Søskende positive
Læs mereMin morfar Min supermand
Dedikeret til min farmor og min far. Skrevet af Lilian Rask Andersen 2012. Manuskript doneret til Kræftens Bekæmpelse, i et håb om at bogen kan hjælpe familier og pårørende til at tale og græde sammen
Læs mereALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?
ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom
Læs mereDaginstitutionen. - en informationspjece til forældre. Forfattere: Modtagehuset & Egholmgaard
Daginstitutionen - en informationspjece til forældre Forfattere: Modtagehuset & Egholmgaard HVAD ER EN DAGINSTITUTION? 2 DERFOR ER DET VIGTIGT AT GÅ I DAGINSTITUTION? 3 HVERDAGEN I DAGINSTITUTIONEN 3 SAMLING
Læs mereSpillekort med Børnekonventionen* (klip ud og brug)
Børnekonventionens rettigheder gælder for alle børn uanset hvem de er. Rettighederne gælder uanset dit sprog, din religion, din hudfarve, dit køn, din etnicitet eller nationalitet, din kultur, dine værdier,
Læs mereErfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
Læs meregladsaxe.dk Omsorgsplan
gladsaxe.dk Omsorgsplan Dagtilbud og Skole 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... Side 3 Hvis barnet oplever forældres skilsmisse... Side 4 Opmærksomheden skærpes på barnet... Side 6 Alvorlig sygdom og
Læs mereBørn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende 18-05-2016
Børn der bekymrer sig for meget Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende Hvad er en bekymring? En bekymring er en følelse af uro, ængstelse eller
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereSolgårdens syge-og sundhedspolitik.
Solgårdens syge-og sundhedspolitik. MED oktober 2011 1 Thisted kommunes overordnede politik om sygefravær. Målet med sygefraværspolitikken er at skabe et kollegialt miljø med engagerede medarbejdere, der
Læs mereBørn og unge som pårørende. Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen
Børn og unge som pårørende Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen Børn, Unge & Sorg Børn, Unge & Sorg Rådgivnings- og forskningscenter Rådgivningen: Gratis psykologisk rådgivning
Læs mereBirgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 1 - om autisme Et undervisningsmateriale
Læs mereSeksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11
Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.
Læs mereAlsidig personlig udvikling
Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereSorghandleplan for Skovgårdsskolen
Sorghandleplan for Skovgårdsskolen Sorghandleplan for Skovgårdsskolen Denne sorghandleplan er udarbejdet som en hjælp for lærere, GFO personale og ledelse på Skovgårdsskolen, så de i et samspil med forældre
Læs mereMetoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov
OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! I Storebjørn og Skovhulen arbejder vi funktionsopdelt mandag -
Læs mereDe 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk
De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt
Læs mereLANGELAND KOMMUNE. Børn og unge i sorg. - en handlingsvejledning
LANGELAND KOMMUNE Børn og unge i sorg - en handlingsvejledning November 2008 Introduktion og vejledning Denne handlingsvejledning med bilag er udarbejdet af sundhedsplejerske Inge-Lise Bøilerehauge, Langeland
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 64% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereSorg og kriseplan for Glumsø Børnehus
Om regler for oplysningsret- og pligt. Om vigtigheden af, at barnet bevarer tilknytningen til begge forældre. Om vigtigheden af, at I oplyses om rammerne for samvær, ikke mindst hvis disse ændres. At barnet
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereVelkommen til. Onkologisk ambulatorium 0862/0661. Onkologisk ambulatorium 0862/0661 Hillerød Hospital. Her er der plads til at notere din læges navn
Her er der plads til at notere din læges navn Onkologisk ambulatorium 0862/0661 Hillerød Hospital Lægen. Med venlig hilsen Personalet Onkologisk og Palliativ Afdeling 0862/0661 Velkommen til Onkologisk
Læs mereTip en 13 ner. Svar på næste side
Tip en 13 ner Nr. Påstand Fact Myte 1 Ca. halvdelen af klienterne i alkoholbehandling, har stadig deres arbejde 2 Børn, som mistrives pga. alkoholproblemer, er synlige i hverdagen 3 Forældre bliver stødte
Læs mereOmsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016.
Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2016. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 3 Hvorfor en omsorgsplan? Side 4 Om at miste Side 4 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Side 4 Forholdsregler
Læs mereMØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM
JANUAR 2016 MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen,
Læs mereBeskrevet med input fra pædagog Tina Stræde, Ginne Mikkelsen og souschef Ingerlise Kristensen, Spjald Børnehave, Ringkøbing-Skjern Kommune BAGGRUND
128 Sorgkassen Beskrevet med input fra pædagog Tina Stræde, Ginne Mikkelsen og souschef Ingerlise Kristensen, Spjald Børnehave, Ringkøbing-Skjern Kommune Systematik og overblik Sorgkassen BAGGRUND Kort
Læs mereMarie Lenstrup marie@paaroer.dk. Pårørende: Omsorg og egenomsorg
Marie Lenstrup marie@paaroer.dk Pårørende: Omsorg og egenomsorg Pårørenderollen Tab af frihed og muligheder Længsel og sorg Bekymring for fremtiden Kærlighed Sammenhold Mening Pårørenderollen Tab af frihed
Læs mereLEKTIE. Det store, store træ. Parat til at undervise. Guds kærlighed hjælper os med at komme til at ligne Jesus mere, når vi vokser i ham.
LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 9 Det store, store træ Ugens tekst og referencer: Matt 13,31-32. Christ s Object Lessons, side 76-79. Huskevers: Voks i Jesu nåde (2 Pet 3,18) Hovedformålet er, at børnene
Læs mereSTANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier.
STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE Kvalitetsmål At der ydes pleje, omsorg og behandling af det døende barn: hvor barnets umiddelbare behov er styrende hvor forældrenes ønsker og behov
Læs mereInterview med Gunnar Eide
Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med
Læs mere0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn
0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en
Læs merePatientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643
Patientinformation Behandling af børn der er gået for tidligt i pubertet Børneambulatoriet 643 Tidlig pubertet kan behandles Puberteten kan stoppes ved, at barnet hver 3. - 4. uge får en indsprøjtning,
Læs mereGUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG
GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG SORG 1 Guide til familier med børn i sorg Når familien rammes af kritisk sygdom eller dødsfald, befinder de sig i en slags undtagelsestilstand. Der er ikke noget, der
Læs mereAt være forældre til en teenager med kronisk sygdom
At være forældre til en teenager med kronisk sygdom Generelt om dét at være teenager Alle forældre elsker deres børn overalt på jorden og ønsker det allerbedste for dem. Vi vil gøre alt, hvad der står
Læs mereKræft i gang med hverdagen
SOLRØD KOMMUNE Kræft i gang med hverdagen Støttemuligheder til kræftramte og deres pårørende i Solrød Kommune Solrød Kommune Solrød Center 1 2680 Solrød Strand Telefon: 56182000 (telefonomstilling) www.solrod.dk
Læs mere85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?
85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling
Læs mereDen vigtigste og bedste gave
LEKTIE År B 1. kvartal Lektie 6 Den vigtigste og bedste gave Ugens tekst og referencer: Matt 1,21-23. Den Store Mester, kap. 1. Huskevers: I dag er der født jer en frelser. (Luk 2,11) Hovedformålet er,
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereUNG? Biologisk: Socialt: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer
med nyresygdom UNG? Biologisk: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer Socialt: identitetsskabelse frigørelse fra forældre sociale behov ændres- vennerne bliver vigtigere UNG + nyresygdom -en stor
Læs mereSpiren er en privat daginstitution, som socialt såvel som pædagogisk arbejder på et kristent grundlag
Spiren er en privat daginstitution, som socialt såvel som pædagogisk arbejder på et kristent grundlag Spiren Christiansfeldvej 48-50 6100 Haderslev Tlf. 74 52 96 48 Hjemmeside: www.spiren-haderslev.dk
Læs mereKapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer
Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller
Læs mereGrangårds tre værdiord anno 2013
Grangårds tre værdiord anno 2013 Nærvær, fællesskab og nysgerrighed Anna, som er pædagog, er på tur til søen med syv vuggestuebørn. Børnene kaster sten i vandet på må og få, indtil Anna opfordrer børnene
Læs mereInformation Tinnitus
Information Tinnitus Hørerådgivningen Tinnitus Denne pjece er til dels udfærdiget for at give en kort information om tinnitus, dels for at give dig en inspiration til hvordan du kan arbejde med din tinnitus.
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PILOTPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND et udviklings-
Læs mere3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en
3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.
Læs mereHej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her?
Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her? Du er her i dette hus, fordi dine voksne har problemer, og det hjælper vi med at løse. Her i dette
Læs mereHvordan underviser man børn i Salme 23
Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det
Læs mereDen pårørende som partner
Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har
Læs mereU&B-afdelingen Undervisnings- og behandlingstilbud
U&B-afdelingen Undervisnings- og behandlingstilbud Beskrivelse af målgruppen: Til U&B-afdelingen visiteres normaltbegavede elever med svære personligheds- og kontaktmæssige vanskeligheder, som kræver længerevarende
Læs merePædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset
Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...
Læs mereFORARBEJDE TIL WORKSHOP OM SPECIALEVALG
18. juli 2008 Troels Kodal Udd. ansvarlig overlæge Med. område Sydvestjysk Sygehus Postgraduat klinisk lektor Region Syddanmark Tlf: 79182000 61675396 Inspireret af Lisbeth Errebo-Knudsen Kim KristensenLægehuset
Læs mereNår udviklingshæmmede sørger
Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede
Læs mereDet er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.
3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de
Læs mereDen Integrerede Institution Tornebakken, Institutionen er en afdeling af DAGTILBUDDET JELLEBAKKEN.
Den Integrerede Institution Tornebakken, Institutionen er en afdeling af DAGTILBUDDET JELLEBAKKEN. Vi er beliggende i et område med en blanding af ejer og lejeboliger. Der er mange grønne områder og stisystemer,
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereDu må være med! -2. Den, der ikke rigtig hører til
Du må være med! -2 Den, der ikke rigtig hører til Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor. Men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning,
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereTrækronerne omsorgsplan september Når nogen mister
Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme
Læs mereVuggestuegruppen i intgr. Daginstitution Ådalsparken
Velkommen til Vuggestueafdelingen, Blå stue: At starte i vuggestue kan være en stor omvæltning for familien og især hvis det er første gang I stifter bekendtskab med institutionsverdenen. Vi har derfor
Læs mereTekniske specifikationer: De oprindelige spørgsmålsnumre skal med i rapporteringen (SPSS inkl. Vægte)
Danskernes tryghed Endeligt skema DK2004-283 X:\Kunder og Job\Kunder\Advice Analyse\Ordrer\DK2004-283\Dk2004-283\Endeligt skema.doc Last printed: 06-12-2004 10:44 Tekniske specifikationer: De oprindelige
Læs mereInformation til patienter og pårørende. Øjenafsnit E. Om ophold på Patienthotellet. Patienthotellet ved Odense Universitetshospital
Information til patienter og pårørende Øjenafsnit E Om ophold på Patienthotellet Patienthotellet ved Odense Universitetshospital Fra Patient til gæst Velkommen til Øjenafsnit E på Patienthotellet. Med
Læs mereI disse krav og formuleringer ligger der en del informationer om, hvad det er vi vægter i det pædagogiske arbejde.
Indledning: I forbindelse med Espebo Børnecenters ansøgning om at blive privatiseret under De Frie Børnehaver og Fritidshjem, ønsker vi at benytte lejligheden til at orientere om de forhold, som vi finder
Læs mereDet svære liv i en sportstaske
Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereVesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave
Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave et valg for dit barn Naturbørnehave Kære forældre Med dette materiale, vil vi gerne invitere dig og dit barn ind i Vesthimmerlands Naturfriskoles verden.
Læs mereInspiration til en bedre nats søvn Sov bedre
Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give
Læs mereBørne- og Ungetelefonen
Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.
Læs mereÅbningstider i Havblik
Velkommen I Havblik Åbningstider i Havblik Mandag torsdag: 6.45-16.30 Fredag : 6.45 15.45 Der kan, hvis der er et arbejdsrelateret behov søges om udvidet åbningstid i tidsrummet fra kl. 06.00 6.45. Skema
Læs mereServiceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune
Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Småbørnsområdet Folkeskolen tilbyder specialpædagogisk bistand til børn der endnu ikke er påbegyndt folkeskolen jf. 4
Læs merePAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken
PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken Praktik i afd.: Sirius. Praktikperiode: 1. praktikperiode. Generelt: 1. 2. 3. 4. 5. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart?
Læs mereBilag Status på Børnehuset Baggrund for Børnehus i Rødovre.
Bilag Status på Børnehuset Ligesom andre samfundsmæssige strømninger er også det sociale arbejde med børn og familier underlagt skiftende retninger. I vækstårene i 90 erne var der politisk vilje og ønske
Læs mere10 ting din elev med autisme ville ønske at du vidste.
10 ting din elev med autisme ville ønske at du vidste. Ellen Notbohm Forfatterens note: Da min artikel "Ti ting alle børn med autisme ønsker du vidste" første gang blev offentliggjort i November 2004,
Læs mereVelkommen til Grøndalen - det små i det store Marts 2012
Velkommen til Grøndalen - det små i det store Marts 2012 Velkommen til den integrerede daginstitution Grøndalen Kære forælder Vi vil gerne byde dit barn og dig velkommen i Grøndalen. Denne folder henvender
Læs mereSorø Kommune. Skal der også navn i strømperne? Hvad kan vi forvente af dagpasningen - og de af os?
Sorø Kommune Skal der også navn i strømperne? Hvad kan vi forvente af dagpasningen - og de af os? Start på vuggestue/børnehave Det er helt nyt land, når man for første gang skal aflevere sit barn til pasning
Læs mereSå vær dag ikke bekymrede for dagen i morgen
1 Prædiken til 15. s. e. trin kl. 10.00 i Engesvang 729 - Nu falmer skoven 29 - Spænd over os dit himmelsejl 728 - Du gav mig, o Herre 730 - vi pløjed og vi så de 477 - Som korn fra mange marker 13 - Måne
Læs merePå spørgsmålet; Hvordan har du oplevet dit personlige forhold til din gåmakker?
Bilag 6 I: Interviewer IPA: IPP: Interviewperson Interviewperson Den personlige relation Udskrift af Interviewsekvens I: Synes du, du kan tale om personlige ting med din gåmakker? IPA: Ikke så meget. Jo
Læs mere