Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling

Transkript

1 Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Barnet skal udvikle en sund identitet. Barnet har brug for voksne, der er bevidste om deres fremtoning og handlinger Barnet skal møde voksne, der er tydelige og nemme at aflæse, så de bliver trygge. Det skal møde voksne, der sætter ord på barnets handlinger, så det føler sig set og betydningsfuld og får selvværd. Barnet skal klare at den primære voksne går. Skal kunne forholde sig til flere voksne. Skal lege selv, opdage og handle efter egen vilje. Skal tro på sig selv, turde. Det skal lære at udsætte lyster og behov. Personalet er bevidst om egen energi og humør. Til p- mødet analyserer vi børnenes trivsel. Hvad kan vi gøre for at forbedre denne. Ved opstart i institutionen tildeles barnet en primærvoksen, der tager ansvar for barnet og forældrene i de første måneder. Igennem leg skaber barnet sin egen identitet. Vi guider børnene, når de kommer i konflikter. Vi søger at skabe en rar stemning i institutionen. Sociale kompetencer. Børnene skal lære at anerkende og respektere sig selv, som dem de er. 8 Børnene skal lære at tage hensyn/respektere andre. Lære at vente på sin tur. Børnene skal støttes i at danne venskaber, hvor de kan give/modtage anerkendelse fra andre. Få indblik/forståelse for venskabets værdier. Lære det enkelte barn at være en god ven. Lære børnene at være nysgerrige sammen med andre. Få det enkelte barn til at føle sig som en del af noget. Lære at samarbejde med andre, tage fælles, demokratiske beslutninger og dermed få indflydelse på dagligdagen. Give børnene indblik i den danske kultur og traditioner. Give børnene indblik i andre kulturer, samt lære at udvise tolerance for disse og deres forskelligheder. Opfordre børnene til at hjælpe hinanden og respektere hinanden (vi er selv rollemodeller) Vi skal som voksne være nærværende og tage udgangspunkt i det, der rører sig hos børnene, for dermed at styrke deres selvværd (det var deres idé, de føler, at de er noget og er betydningsfulde) Give børnene tid og plads til at lege. I legen tages mange sociale spilleregler i brug sammen med kammeraterne. Vi har indrettet en dukkekrog i børnehaven, hvor der er mulighed for at lege og opstille regler. Lave opgaver/øvelser, hvor man skal samarbejde og indgå i et fællesskab.

2 Anvende Fri for mobberi Indvie i forskellige kulturer gennem læsning og fortællinger. Indvie børnene i den danske kultur gennem bøger, museumsbesøg, fortællinger, samt gøre meget ud af de danske traditioner, f.eks. lave emner omkring de forskellige danske traditioner. Sproglig udvikling. Indvier børnene i de forskellige sprog (tale, kropssprog, mimik o.s.v.) Lære at indgå i samtaler tale/lytte, stille spørgsmål/få svar. Få børnene gjort nysgerrige i forhold til skriftsproget/symboler skoleklar. Give børnene plads til at tale sammen, både to og to og flere sammen. Lade børnene fortælle historier og skrive dem ned. Hele tiden fortæller børnene, hvad vi gør og kalde tingene for det de hedder. Fortælle historier, rim og remser, lade børnene spørge ind til emnet/historien. Vi kan her bl.a. bruge vores læsekrog, hvor der er plads og ro til historier og samtaler. Give børnene tid og plads til leg. Her snakkes og aftales meget. Tage på ture og tale om det, man oplever. Lade børnene "lege-skrive" så det vækker interessen for skriftsproget. Dette kan bl.a. gøres i forbindelse med skolegruppen. Tale om bogstaver (udseende og lyde), tal (alder, sidetal), f.eks. når man læser. Genkendelse giver ofte lyst og nysgerrighed til mere. 9 Tale om bogstaver (udseende og lyde), tal (alder, sidetal), f.eks. når man læser. Genkendelse giver ofte lyst og nysgerrighed til mere. Sprogarbejde. Vi har gode erfaringer med sprogvurderingen og bruger resultatet fra denne, som en del af samtalen med forældrene omkring det enkelte barns trivsel og udvikling. Vi arbejder med fokus på sproget. Det gør vi i de enkelte grupper og i fællesskab. Vi arbejder ca. gang om ugen med en alderssvarende sprogunderstøttende aktivitet i de enkelte grupper. Krop og bevægelse. Give børnene en glæde ved krop og bevægelse. Opstille muligheder for fysiske aktiviteter og lade børnene møde udfordringer i dagligdagen. Børnene skal opnå viden om kroppen (funktioner, egne styrker og begrænsninger), hygiejne og ernæring. Tilegne at det enkelte barns motorik (fin såvel som grovmotorisk) er alderssvarende. At børnene bliver selvhjulpne, så de efterhånden selv er i stand til at tage tøj af og på, klare toiletbesøg, vaske hænder, binde snørebånd o.s.v. I børnehaven har vi gjort plads til fysisk udfoldelse 3 steder (fællesrummet, puderum og legepladsen) Her indbyder det til bevægelse. Når vi laver rytmik bliver der løbet, danset, hoppet, slået kolbøtter, kravlet og opstillet muligheder for at øve det grovmotoriske.

3 Vi vil benytte skovene til at bevæge os i, løbe og klatre. Finmotorisk vil vi tilbyde kreative aktiviteter så som; tegne, male, klippe, klistre, lave perleplader, save, slå søm i, o. s. v. Hele tiden minde børnene om at vaske hænder, så det bliver rutine og en selvfølge. Jævnligt lave mad og bagedage, hvor man samtidig snakker kost og ernæring. Natur og naturfænomener Børnene skal have mulighed for at komme ud i naturen. De skal tilegne sig en glæde samt udvikle ansvar og respekt for naturen. Børnene skal lære at se naturen som et rum til forskellige aktiviteter (vilde/stille aktiviteter, leg, fantasi, eksperimentering) Få indblik i årstiderne og deres forskelligheder. Få kendskab til nogle af naturens materialer. Vi vil benytte de omkringliggende skove til at komme ud i naturen samt benytte kommunens naturskoler. 10 I vores indrettede naturhjørne, har børnene mulighed for at studere nogle af de ting, de samler i naturen, bl.a. i forstørrelsesglas. Her er desuden mulighed for at søge viden i bøger og få svar på de spørgsmål, der nu måtte opstå på en skovtur. I naturhjørnet er der ligeledes mulighed for at plante og så, og dermed følge med i vækst og samtidig eksperimentere. Vi vil indsamle materialer fra naturen, blade, grene, kogler o.s.v. til brug i aktiviteter og eksperimenter. Kulturelle udtryksformer og værdier. Børnene skal have mulighed for at tilegne sig en viden om forskellige musikgenrer, og dermed præsenteres for dem. Musik skal være med til at sætte skub i børnenes kreativitet, fantasi og bevægelse/rytme. Lære børnene at udtrykke sig gennem kreative processer. Lære børnene at respektere/tolerere andres måde at udtrykke sig kreativt på. Musikken bruger vi, når vi laver rytmik og skal bevæge os. I det store fællesrum er der gode muligheder for at danse/bevæge sig. Ved samlinger vil vi synge, lave lyde og rytmer, rim og remser samt sanglege. Børnene kan præsenteres for forskellig slags musik ved teater forestillinger/koncerter. Børnene kan opfordres til at optræde/synge for hinanden. Musikken kan bruges, når der f.eks. skal males, da det kan sætte gang i fantasi og stemning. Lade børnene eksperimentere med forskellige farver/maling på forskelligt papir (størrelser, form, farve). Lade børnene lave udstillinger med det de producerer. Samle børnenes produkter til barnets bog.

4 Beskrivelse af børn med særlige behov. Mange børn vil i den tid de er i Myretuen, i perioder have ekstra brug for opmærksomhed og støtte, omsorg eller ekstra indsats fra personalet. I Myretuen skal vi møde et barn med særlige behov med forståelse og indlevelse. Vi skal skabe et miljø, hvor der er rummelighed, plads til accept og anerkendelse af forskelligheder. Et barn med særlige behov er et barn, der har problemer med trivsel, adfærd og/eller funktion i dets hverdag, med aktiviteter, ved rutiner og/eller med børnekulturen. Børn med særlige behov kan være et barn med: akut opståede problemer (dødsfald, skilsmisse, sygdom), periodiske problemer, permanente og vedvarende problemer. Når et barn har det svært eller har svært ved at fungere i dets hverdag, vil de typisk vende det ud mod omverden (udadreagerende) eller indad mod sig selv (indadreagerende). Vi er opmærksomme på, at reagerer vi ikke overfor et akut problem, kan problemet blive periodisk og i sidste ende permanent. Derfor er det vigtigt, at vi som personale reagerer hurtigt og at forældrene orienterer os om evt. problemer på hjemmefronten, så vi i fællesskab kan støtte op omkring barnet. Når vi ser et barn med vanskeligheder, der ikke trives og/eller har adfærdsmæssige vanskeligheder, skal forældrene inddrages i et samarbejde omkring barnet. Vi skal arbejde med en åben dialog, og forældrene skal mødes med forståelse, men også med en forventning om et tæt samarbejde omkring barnet. Vi vil, i de tilfælde det er nødvendigt, inddrage eksperthjælp, eks. vis: psykolog, talepædagog eller fysioterapeut. Vi er opmærksomme på, at rummelighed har sine begrænsninger, hvis barnets problemer er så store, at det ikke kan trives og fungere i institutionen. Det er vigtigt at personalet kan undersøge, iagttage og reflektere og derigennem være i stand til at aflæse børn med særlige behov eller børn, som vi er bekymrede for, og handle derefter. Et kendetegn på et udsat barn er ofte et barn med et lavt selvværd. Derfor skal vi have fokus på det barnet er god til og derigennem styrke det, der er svært. At være ressurceorienteret i stedet for mangelorienteret. Jf. Howard Gartners teorier. Målsætning I Myretuen skal alle børn mødes af voksne der ønsker at se, høre og forstå. Vi vil være gode til at se, når et barn er udsat. Vi vil handle, når et barn viser tegn på dårlig trivsel, adfærd eller udvikling. Vi vil samarbejde med forældrene om problemer og handlemuligheder. Vi vil styrke barnets selvværd. Bl.a. ved at fokusere på et rart og positivt samværs. Vi vil skabe et rummeligt fællesskab, hvor også barnet med de særlige behov kan indgå positivt. Vi vil søge viden og indsigt; Samt ressourcer, så vi kan give barnet den bedst mulige hjælp. Vores erfarings grundlag / kompetencer Enkelte eller flere pædagoger har erfaring med: Børn med Selektiv Mutisme. Børn med sprogvanskeligheder. Børn der stammer, Børn med dårlig hørelse. Børn med dårlig syn. Autistiske børn. Stille børn.

5 Kontaktsvage børn. Adaptiv børn. Tvilling børn. Skilsmisse børn Børn med dødsfald i allernærmeste familie Børn med meget syge forældre Stressede børn Selvmarkerende børn (prinser og prinsesser) Udadreagerende børn. Handleplan Hver pædagog har ansvar for ca. 10 børn (egen gruppe). Pædagogen definerer jævnligt om barnet er alm. kompetent, et bekymringsbarn eller et barn med særlige behov. Dette gøres skriftligt. Hvis et barn defineres som et bekymringsbarn, igangsætter vi en afklaring. Det gør vi ved sparring med kollegaer, og ved dialog med forældre. Sammen med forældrene finder vi ud af, hvorfor barnet vækker bekymring. (Vi kan bruge redskaber som TRAS, MATRIX og Iagttagelse og fortælling ) Har et barn særlige behov, udarbejder vi en skriftlig handleplan i samarbejde med forældrene. Har vi børn med sprogvanskeligheder, er vi opmærksomme på sprogstimulering bl.a. : Mundmotoriske øvelser, spil, højtlæsning med mere. Vi søger evt. vejledning hos en talepædagog. Vi tilbyder alle vores forældre med børn i alderen 3 år til 3,4 år en sprogvurdering (Forhenværende: Familestyrelsens sprogvurderings materiale) Ved fysiske handicap samarbejder vi med en fysioterapeut. Vi styrker alle børn motorisk med motoriske øvelser, vi laver rytmik og har fokus på bevægelse. Vi har en Sorg og kriseplan, som bruges hvis en familie kommer ud for skilsmisse, svær sygdom og dødsfald. De indadreagerende børn er vi opmærksomme på at se og inddrage i børnekulturen. Vi sætter ord på følelser og handlinger og samarbejder evt. med en psykolog. De udadreagerende børn har brug for vejledning til at agere socialt hensigtsmæssigt. Det er vigtigt, at vi er tydelige og lette at aflæse for barnet. Det er vigtigt, at vi tager konflikterne. Når vi står fast i en konflikt med barnet, viser vi det omsorg. Hvis vi undgår konflikten, viser vi ligegyldighed og i værste fald omsorgssvigter vi barnet. Konflikthåndtering er udviklingsfremmende og er vigtig for barnets evne til at modtage læring. Vi har tradition for at agere i de tilfælde et barn har det svært. Vi samarbejder med PPR (psykologisk, pædagogisk rådgivning).