Relationskompetence - tilknytning og tryghed. Audhild Hagen Juul, psykolog, Projekt Tidlig Indsats

Transkript

1 Plan for dagen: Velkommen og præsentation Relationskompetence ved psykolog Audhild Hagen Juul Pause Personlighedsforstyrrelser og håndteringsmuligheder i det svære forældresamarbejde ved psykolog Michelle Larsen Evaluering og afrunding

2 Relationskompetence - tilknytning og tryghed Audhild Hagen Juul, psykolog, Projekt Tidlig Indsats

3 Formål med oplægget: - Sætte refleksioner i gang tilknytningens betydning for psykisk sundhed - Introduktion af Tryghedscirklen - et værktøj for at forstå børns grundlæggende behov, samt bidrage til en større forståelse for hvorfor utrygge børn opfører sig som de gør

4 Den gode relation gør en forskel - Danske børn begynder i dagpleje/vuggestue mens tilknytning er en central udviklingsopgave - Nyere tilknytningsforskning: vigtigheden af tryg tilknytning mellem barn og forældre gælder også mellem barn og de voksenpersoner de tilbringer næsten lige så meget tid sammen med i hverdagen nemlig dagplejemødre, vuggestue- og børnehavepædagoger (Brandtzæg & Torsteinson)

5 Nyere tilknytningsforskning viser: Tilknytning et psykologisk immunforsvar (Lyons-Ruht, 1999): Børn med trygge tilknytningsmønstre har generelt et stærkere psykologisk immunforsvar gør barnet mere modstandsdygtig mod stres, belastninger, kriser osv. Tryg tilknytning et fundament for god social og kognitiv udvikling Tryg base : det vigtigste begreb i tilknytningsteorien: Tryg base for barnets udforskning Tryg havn som barnet kan opsøge nar hun/han oplever vanskeligheder eller fare

6 Barnets forventninger til de voksne Fra barnet er 1 år - går ind i nye situationer og relationer med forventninger til andre: De voksne kan hjælpe mig - jeg kan vise dem hvad jeg har behov for. De voksne kan ikke lide mig når jeg har behov for dem - jeg bliver nødt til passe på mig selv. De voksne er ikke til at stole på - jeg ved ikke hvordan jeg skal få fat på dem, jeg må klamre mig fast. De voksne er farlige jeg må være på vagt. De voksne er så underlige at de gør mig bange jeg bliver nødt til at holde mig væk.

7 Børn med forskellige tilknytningserfaringer - Cirka procent af børn vil have en tryg tilknytning cirka procent har utryg tilknytning - Tilknytningsmønstre tilknytningsforstyrrelse - Fire tilknytningsmønstre: 1. Trygge børn 2. Undgående børn 3. Ambivalente børn 4. Desorganiserede børn

8 At genkende tryg tilknytning: Det trygge barn: viser den voksne positive reaktioner om morgenen søger og modtager trøst fra den voksne hviler kroppen mod den voksne, og bliver rolig og afspændt når den voksne tager barnet indtil sig/løfter barnet op giver den voksne knus, vil sidde på skødet bruger den voksne som ladestation ved hvor den voksne befinder sig beder den voksne om hjælp er glad og tilfreds sammen med den voksne samarbejder som oftest med den voksne responderer når den voksne setter passende grænser (Broberg, Hagström & Broberg, 2012 i Drugli)

9 Summepause: Har I kommet i tanke om børn som muligvis har et utrygt tilknytningsmønster? I hvilke situationer oplever I at barnet udfordrer jer i særlig grad, og hvordan håndterer I typisk dette?

10 Det utrygge barn - Er generelt udfordrende at forstå - Sender nogle gange vildledende signaler, f.eks. det modsatte af hvad det har brug for - Går nogen gange omvejer for at opnå emotionel forbindelse med voksne - Kan være utrygt af forskellige årsager, f.eks. ikke tilknyttet voksen i institutionen

11 At genkende undgående tilknytning: Det undgående barn: sender utydelige/vildledende signaler kan fremstå som meget selvstændig, også når det har behov for nærhed og omsorg søger ikke trøst hos voksne, lært at håndtere svære følelser på egen hånd, forventer afvisning viger ofte ved forsøg på trøst og ros kan søge praktisk hjælp, men ikke hjælp i forhold til at håndtere følelsesmæssige reaktioner mere optaget af legesager og de fysiske omgivelser end kontakt og relationer Dette er børn det er nemt at overse i hverdagen institutionen (Broberg, Hagström & Broberg, 2012 i Drugli)

12 At genkende undgående tilknytning: Det undgående barn: sender utydelige/vildledende signaler kan fremstå som meget selvstændig, også når det har behov for nærhed og omsorg søger ikke trøst hos voksne, lært at håndtere svære følelser på egen hånd, forventer afvisning viger ofte ved forsøg på trøst og ros kan søge praktisk hjælp, men ikke hjælp i forhold til at håndtere følelsesmæssige reaktioner mere optaget af legesager og de fysiske omgivelser end kontakt og relationer Dette er børn det er nemt at overse i hverdagen institutionen (Broberg, Hagström & Broberg, 2012 i Drugli)

13 Undgående tilknytningsmønster:

14 At genkende ambivalent tilknytning: Det ambivalente barn: sender utydelige/vildledende signaler undertrykker behov for udforskning og selvstændighed, virker uselvstændige, måske klæbende og klynkende' søger trøst og støtte hos voksne, men dette hjælper ikke, kan f.eks. glide ned fra den voksnes skød for så at græde højt for at blive løftet op igen kan plage meget kan tit være irriteret uden synlig grund følger tit ikke op rutiner i hverdagen Dette er børn som nemt vækker personalets irritation og afvisning (Broberg, Hagström & Broberg, 2012 i Drugli)

15 Ambivalent tilknytningsmønster:

16 At genkende desorganiseret tilknytning: Omsorgspersonene er uforudsigelig og skræmmende, og barnet føler derfor meget frygt Uløseligt dilemma; den som skal beskytte, repræsenterer samtidigt fare. Det desorganiserede barn i institutionen: Mere kaotiske end utydelige/vildledende signaler Fremstår forvirrede og skræmte Kan udvikle kontrollerende adfærd (aggressive og styrende), eller at i ualmindelig stor grad passe på og hjælpe

17 Desorganiseret tilknytningsmønster:

18 Generelt: Hvad har de utrygge børn behov for i daginstitutionen? Først og fremmest; det samme som trygge børn Tålmodige og udholdende voksne som hele tiden arbejder på at forstå barnet indefra Modige voksne som vover at også se sig selv udefra: hvilken spiller mine erfaringer i relationen til barnet? Til dette er det behov for: Viden om tilknytning og tilknytningsadfærd Kendskab til værktøj som Tryghedscirklen og andre tiltag Og på trods af at vi gør alt dette i lang, lang tid, er det ikke sikkert vi lykkes i at skabe ændring det kan være for svært hjemme. I disse situationer er tryghed i daginstitutionen ekstra meget værd

19 Utrygge børn kan have modsatrettede behov: - Særligt for de undgående børn: - Tydelig voksen som tilbyder trøst og omsorg, ikke vent på barnet, men gå hen til det, og si f.eks. jeg kan se at dette er svært for dig, og at du har brug for hjælp. - Vis respekt, ikke præs, har brug for tid til at åbne op - Særligt for de ambivalente børn: - Også behov for omsorg og trøst, men ekstra støtte og opmuntring til at klare ting selv, f.eks. ved at voksen tager barnet i hånden og leder ham hen til de andre børn efter afsked med mor eller far - Vær bevidst på at ikke tage over mere end nødvendig - Særligt for de desorganiserede børn: - Mange udsat for omsorgssvigt høj risiko for psykiske vanskeligheder - Anbefales at søge ekstra hjælp både til børnehaven og familien, PPR eller BUPA. - Vurdere at sende underretning

20 Opsummering af de vigtigste punkter: De emotionelle bånd som det enkelte barn knytter til voksne i daginstitutioner spiller en central rolle i barnets psykiske sundhed Børn fra 1 år har relationserfaringer som farver forventningerne til voksne udenfor hjemmet Utrygge børn sætter særlige krav til voksne om at kontinuerligt være nysgerrig på at se barnet indefra

21 Anbefalet bog: Se barnet innenfra - hvordan jobbe med tilknytning i barnehagen, Brandzæg, Torsteinson og Øiestad, 2013

22 Litteratur Se barnet innenfra, Brandtzæg, Torsteinson og Øiestad, 2013 Undervisningsslides af Ida Brandtzæg og Stig Torsteinson, september Tilknytning og tilknytningsvansker i barnehagen, psykologspesialist Arnt Ove Engelien, slides Tilknytning i barnehagen, slides fra Småbarnsdagene i Gausdal, 2013 May Britt Drugli, cand.paed., dr.philos.